Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2018/223/08

Resultatet af indkaldelsen af forslag — EIB-Instituttets EIBURS-sponsorater

OJ C 223, 27.6.2018, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 223/9


Resultatet af indkaldelsen af forslag — EIB-Instituttets EIBURS-sponsorater

(2018/C 223/08)

EIB-University Research Sponsorship Programme (EIBURS) indgår i EIB-Instituttets videnprogram, hvorigennem EIB plejer sine forbindelser med universiteter og forskningscentre. EIBURS uddeler stipendier på op til 100 000 EUR årligt over tre år til universiteter og forskningscentre, der arbejder med emner af central interesse for EIB-Gruppen, som udvælges af EIB-Instituttet. Stipendierne tildeles på konkurrencebasis interesserede enheder i EU, kandidatlande eller potentielle kandidatlande med anerkendt ekspertise på områder af direkte interesse for EIB-Gruppen. Stipendiet har til formål at give de udvalgte universiteter eller forskningscentre mulighed for at udvide deres aktiviteter på disse områder.

For perioden 2018-2020 blev der valgt to nye forskningsemner i EIBURS-programmet:

»De økonomiske virkninger af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik«: Indkaldelsen af forslag blev offentliggjort i EUT C 60 af 16. februar 2018, og EIB-Instituttet modtog fem forslag fra fire forskellige lande.

»Forbedring af målingen af de indirekte virkninger af investeringsprojekter: specificering og justering af metoder til økonomisk konsekvensanalyse for at maksimere foreneligheden med cost-benefit-analyse«: Indkaldelsen af forslag blev offentliggjort i EUT C 65 af 21. februar 2018, og EIB-Instituttet modtog fire forslag fra fire forskellige lande.

Den 6. juni 2018 besluttede EIB-Instituttets interne styringsgruppe (ISG) følgende:

EIBURS-stipendiet om »De økonomiske virkninger af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik« tildeles Università di Bologna (Italien).

EIBURS-stipendiet om »Forbedring af målingen af de indirekte virkninger af investeringsprojekter: specificering og justering af metoder til økonomisk konsekvensanalyse for at maksimere foreneligheden med cost-benefit-analyse« tildeles Universidad Las Palmas de Gran Canaria (Spanien).

Alle ansøgere om de to EIBURS-stipendier har fået direkte besked om disse resultater.

For yderligere oplysninger om EIBURS og de øvrige initiativer inden for videnprogrammet henvises til EIB-Instituttets websted under »Knowledge Programme«.


Top