Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017H0809(06)

Rådets henstilling af 11. juli 2017 om Estlands nationale reformprogram for 2017 og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2017

OJ C 261, 9.8.2017, p. 23–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/23


RÅDETS HENSTILLING

af 11. juli 2017

om Estlands nationale reformprogram for 2017 og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2017

(2017/C 261/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Estland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen desuden en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd godkendte den 9.-10. marts 2017. Den 21. marts 2017 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (»henstillingen til euroområdet«) (3).

(2)

Da Estland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Estland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet, som er afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(3)

Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Estland 2017 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Estlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Estlands nationale Europa 2020-mål.

(4)

Estland fremlagde sit stabilitetsprogram for 2017 den 28. april 2017 og sit nationale reformprogram for 2017 den 4. maj 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Estland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2017 har regeringen nedjusteret sin mellemfristede målsætning fra ligevægt på den strukturelle saldo til et underskud på 0,5 % af BNP. Ifølge regeringens planer vil det offentlige overskud på 0,3 % af BNP i 2016 blive reduceret til et underskud på 0,5 % af BNP i 2017 og 0,8 % af BNP i 2018. Ifølge skønnene fra stabilitetsprogrammet for 2017 svarer dette til et strukturelt overskud på 0,2 % af BNP i 2017 og et underskud på 0,5 % af BNP i 2018, hvilket er i overensstemmelse med den mellemfristede budgetmålsætning. På grundlag af den genberegnede (5) strukturelle saldo forventes underskuddet dog at udgøre 0,1 % af BNP i 2017 og 0,9 % af BNP i 2018, dvs. at være under den nye mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2017 forventes den offentlige gældskvote at forblive under 10 % af BNP i 2017 og 2018. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk for 2017 og 2018, men optimistisk for de senere år, der er omfattet af programmet. Samtidig er der risici forbundet med provenuantagelserne i forbindelse med de forskellige nye skatteforanstaltninger, der træder i kraft i 2018.

(7)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 ventes den strukturelle saldo i 2017 at udvise et underskud på 0,3 % af BNP og således at forblive over den mellemfristede budgetmålsætning. Med hensyn til 2018 henstilles det, at Estland fortsat opfylder den mellemfristede budgetmålsætning. Med en uændret politik er der risiko for en vis afvigelse fra dette krav. Rådet er af den generelle opfattelse, at Estland skal være parat til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2018.

(8)

Estland har taget skridt til at sikre udbuddet og tilgængeligheden af offentlige ydelser af høj kvalitet, herunder sociale ydelser på lokalt plan, som led i sin reform af lokalforvaltningen. Estland har navnlig vedtaget loven om administrativ reform for at gøre det lettere at skabe levedygtige lokale kommuner, der kan finansiere deres egne aktiviteter, lægge planer for udvikling og vækst samt tilbyde ydelser af høj kvalitet. Landet har med succes gennemført den frivillige sammenlægning af lokale myndigheder og er ved at gennemføre loven om social velfærd. Der skal stadig tages nogle vigtige skridt til at afslutte reformen af lokalforvaltningen. Gennemgangen af kommunernes finansieringsordning er endnu ikke afsluttet. Yderligere lovgivning om ansvar og kompetencefordeling mellem kommunerne og centralregeringen er stadig under udarbejdelse. Det er afgørende at vedtage disse forslag for at sikre udbuddet af offentlige ydelser af høj kvalitet inden for områder som uddannelse, ungdomsarbejde, sundhedsfremme og transport.

(9)

Lønforskellen mellem mænd og kvinder i Estland faldt fra 28,3 % i 2014 til 26,9 % i 2015, men er stadig en af de største i EU. Regeringen er i færd med at træffe foranstaltninger til yderligere at reducere denne lønforskel. Den har navnlig vedtaget og er ved at gennemføre velfærdsplanen for 2016-2023 for at bekæmpe stereotyper og kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Der skal stadig vedtages en ændring af ligestillingsloven for at gøre det muligt for arbejdstilsynene at overvåge ligestillingen mellem mænd og kvinder mere nøje i den private sektor. Det overvejes også at ændre ordningen for forældreorlov for at støtte en mere fleksibel brug af forældreorlov. Den lovgivningsmæssige ændring er endnu ikke blevet vedtaget.

(10)

Indkomstuligheden er meget stor i Estland. Forholdet mellem indkomsterne for de rigeste 20 % og de fattigste 20 % af husholdningerne steg fra 5,4 i 2012 til 6,2 i 2015, og er nu det syvende højeste i Unionen. Den afgørende faktor synes at være den store lønspredning, der skyldes den stærke vækst i indkomsten blandt de højtuddannede. Indkomsten i absolutte tal blandt de fattigste 10 % af husholdningerne har haltet bagefter væksten i medianindkomster, hvilket har givet problemer med de sociale sikkerhedsnets tilstrækkelighed. En medvirkende faktor er, at ydelserne (navnlig pensioner og social bistand) ikke holder trit med væksten i markedsindkomsterne. Dette har også ført til en gradvis stigning i risikoen for fattigdom (fra 15,8 % i 2010 til 21,6 % i 2015). Der er gjort store anstrengelser for at gøre skattesystemet mere progressivt fra 2018, især for de lavtlønnede, gennem en forhøjelse af bundfradraget for personlig indkomstskat.

(11)

Erhvervslivets udgifter til forskning, teknologi og innovation steg i 2015 til 0,69 %, men det samlede niveau ligger under EU-gennemsnittet på 1,3 %. Andelen af højteknologiske og videnintensive virksomheder er fortsat begrænset, og antallet af nye ph.d.er er lavt. Lønstigningerne har konsekvent oversteget væksten i produktiviteten i de senere år, hvilket har påvirket overskuddet og trukket investeringsvæksten i nedadgående retning. Beskedne investeringer i teknologisk udvikling kan medføre, at værditilvæksten fra eksport, især af varer, stiger mindre end forventet og udgør en risiko for væksten i produktionen. Kontraktforskningen mellem universiteterne og virksomhederne steg i 2015. Samarbejdet mellem de to sektorer er dog fortsat begrænset til trods for de foranstaltninger, der er truffet af regeringen. Estland har skabt bedre rammevilkår for erhvervslivet, men en langsommelig insolvensbehandling og lav inddrivelsesprocent for sikrede kreditorer udgør fortsat en hindring for investeringer. Et projekt til forbedring af den lovgivningsmæssige ramme for insolvens blev lanceret i 2016 for at gøre behandlingen hurtigere og mere effektiv og øge andelen af indfriede begæringer. Der er imidlertid endnu ikke vedtaget ændringer af den lovgivningsmæssige ramme.

(12)

Som led i det europæiske semester 2017 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Estlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2017 og det nationale reformprogram for 2017 samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Estland i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(13)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2017, og dets holdning (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Estland i 2017 og 2018 iværksætter tiltag med henblik på at:

1.

Føre en finanspolitik, der stemmer overens med bestemmelserne under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket indebærer at holde sig inden for den mellemfristede budgetmålsætning i 2018. Gøre de sociale sikkerhedsnet mere hensigtsmæssige. Træffe foranstaltninger til at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder, især ved at forbedre løngennemsigtigheden og revidere ordningen for forældreorlov.

2.

Fremme private investeringer i forskning, teknologi og innovation, herunder ved at gennemføre foranstaltninger for at styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2017.

På Rådets vegne

T. TÕNISTE

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(3)  EUT C 92 af 24.3.2017, s. 1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(5)  Den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, der er genberegnet af Kommissionen efter den metode, der er aftalt i fællesskab.

(6)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


Top