Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0258

Sag T-258/17: Sag anlagt den 3. maj 2017 — Arbuzov mod Rådet

OJ C 213, 3.7.2017, p. 35–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/35


Sag anlagt den 3. maj 2017 — Arbuzov mod Rådet

(Sag T-258/17)

(2017/C 213/47)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Sergej Arbuzov (Kiev, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som den vedrører Sergej Arbuzov.

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Sergej Arbuzov afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til god forvaltning

Sagsøgeren støtter bl.a. sin påstand på den omstændighed, at Rådet for Den Europæiske Union ikke udviste tilstrækkeligt omhu, da det vedtog afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017, eftersom det ikke behandlede sagsøgerens argumenter og de beviser, som denne havde fremlagt til støtte for sin sag, før det vedtog den anfægtede afgørelse, og i det væsentlige lagde et kort sammendrag fra Ukraines offentlige chefanklagers kontor til grund uden at kræve nogen yderligere oplysninger om, hvordan efterforskningen i Ukraine skred frem.

2.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af sagsøgerens ejendomsret

Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at de restriktioner, der er vedtaget over for ham, er uforholdsmæssige og unødvendige og tilsidesætter garantierne i henhold til den folkeretlige beskyttelse af hans ejendomsret.


Top