Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2015/380/04

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

OJ C 380, 14.11.2015, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 380/5


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2015/C 380/04)

Image

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Andorra

Anledning til erindringsmønten : Femogtyveårsjubilæet for undertegnelsen af toldaftalen med Den Europæiske Union

Beskrivelse af designet : Øverst bærer mønten fyrstendømmets våbenskjold oven på et kort over Andorra. Nederst ses to sammenflettede pile, der peger i hver sin retning, hvilket symboliserer toldaftalen mellem Andorra og EU. På pilene er markeret årstallene »1990« og »2015« (sidstnævnte er også møntens udstedelsesår) samt det udstedende lands navn, »ANDORRA«. I omskrift omkring kortet over Andorra bærer mønten påskriften »25è aniversari de la Signatura de l’Acord Duaner amb la Unió Europea« (femogtyveårsjubilæet for undertegnelsen af toldaftalen med Den Europæiske Union).

På møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal udstedte mønter :

Udstedelsessdato : December 2015


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


Top