Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2014/352/09

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7333 — Alitalia/Etihad) EØS-relevant tekst

OJ C 352, 7.10.2014, p. 16–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/16


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7333 — Alitalia/Etihad)

(EØS-relevant tekst)

2014/C 352/09

1.

Den 29. september 2014 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Alitalia Compagnia Aerea Italiana SpA (»Alitalia«, Italien) og Etihad Airways PJSC (»Etihad«, Forenede Arabiske Emirater) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over New Alitalia, (Italien), et nyoprettet joint venture, der overtager Alitalias driftsaktiviteter. Som led i samme transaktion overtager Etihad enekontrol over Alitalia Loyalty SpA (»Alitalia Loyalty«), et datterselskab af Alitalia, der forvalter Alitalias frequent flyer-program, fra New Alitalia.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Alitalia: er Italiens nationale luftfartsselskab, der beskæftiger sig med indenlandsk og international lufttransport

—   Alitalia Loyalty: er en særskilt juridisk enhed, der udelukkende beskæftiger sig med forvaltning og udvikling af Alitalias loyalitetsprogram for kunder, MilleMiglia Programme

—   Etihad: er Abu Dhabis nationale luftfartsselskab, som beskæftiger sig med international lufttransport.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7333 — Alitalia/Etihad sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


Top