Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013AE6354

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter COM(2013) 620 final — 2013/0307 (COD)

OJ C 177, 11.6.2014, p. 84–87 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 177/84


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter

COM(2013) 620 final — 2013/0307 (COD)

(2014/C 177/15)

Ordfører: Georges Cingal

Europa-Parlamentet og Rådet besluttede henholdsvis den 12. september 2013 og den 20. september 2013 under henvisning til artikel 192, stk. 1, og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter«

COM(2013) 620 final — 2013/0307 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 7. januar 2014.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 495. plenarforsamling den 21.—22. januar 2014, mødet den 22. januar, følgende udtalelse med 143 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1

EØSU værdsætter Kommissionens meddelelse og villighed til at vedtage en fællesskabsretsakt, som især klimaproblemerne (naturlig vandring mod nord) har gjort nødvendig, men understreger, at retsakten muligvis kommer på et sent tidspunkt for dem, der for længst har råbt vagt i gevær. EØSU mener, at Kommissionen har en interesse i at sikre, at meddelelsens titel passer til den videnskabelige sprogbrug på de forskellige EU-sprog. Udvalget foretrækker på fransk begrebet »espèces allogènes invasives«/»espèces allogènes envahissantes«.

1.2

EØSU mener, at bekæmpelse af invasive arter bør prioriteres højt på europæisk plan. Udvalget glæder sig over Kommissionens tilsagn om at ville indføre et generelt redskab til bekæmpelse af invasive ikkehjemmehørende arter. EØSU råder imidlertid Kommissionen til mere præcist at beskrive årsagerne til disse problemer, så det bliver tydeligt, at der er behov for en omfattende mobilisering af aktører med henblik på at give den ansvarlige organisme alle potentielt nyttige elementer. EØSU råder desuden Kommissionen til at minde om den indsats, der allerede gøres for at indhente erfaringer med hensyn til at bekæmpe spredningen af introducerede arter, der er problematiske, f.eks. via Life-programmerne. EØSU tvivler på det hensigtsmæssige i at begrænse antallet af invasive arter til 50.

1.3

EØSU værdsætter, at Kommissionen vil inddrage borgerne i arbejdet med at bekæmpe de tilfælde af spredning af ikkehjemmehørende arter, som er konstateret på nuværende tidspunkt. EØSU ser imidlertid gerne, at Kommissionen også opfordrer borgerne til at informere sig om og deltage i det forebyggende arbejde. EØSU understreger, at civilsamfundsorganisationerne spiller en vigtig rolle, navnlig med hensyn til forvaltning af naturområder og rekreative områder.

1.4

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, om der kan oprettes et europæisk observatorium for invasive fremmede planter, som både skal beskæftige sig med den europæiske resultattavle og udveksling med lande uden for EU. Ved et observatorium forstår EØSU et velafgrænset kontaktpunkt, hvor der knyttes bånd mellem videnskabsfolk og borgere i EU, når de beskæftiger sig med konkrete problemer. Man vil således i en enkel kommunikationsform (websider) kunne udnytte lokale initiativer og påpege tilfælde af konvergens. EØSU mener, at oprettelsen af et observatorium, der beskæftiger sig med tværgående og tværfaglige problemstillinger, sandsynligvis vil være positiv for den generelle mobilisering, der kræves af eksperter, aktører i lokalområdet og projektansvarlige.

1.5

EØSU håber, at redskabet bliver indført under Europa-Parlamentets nuværende mandatperiode, så det kan blive operationelt inden 2016. Det foreslåede overvågningssystem bør baseres på en godkendelse af forskermiljøerne og bidrage til opstillingen af en liste over indikatorer som anbefalet i konventionen om den biologiske mangfoldighed, navnlig i målsætning 9 om, at følgende skal være realiseret inden 2020: De invasive ikkehjemmehørende arter og spredningsvejene skal være fastlagt og klassificeret i prioriteret rækkefølge, de prioriterede arter skal være under kontrol eller udryddet, og der skal være truffet foranstaltninger til at styre indtrængningen, så man kan undgå introduktion og etablering af disse arter. EØSU opfordrer Kommissionen til på baggrund af forordning (EF) nr. 338/97 at oprette en Videnskabelig Undersøgelsesgruppe (Scientific Study Group), der kan ændre listen.

1.6

EØSU glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med problematikken omkring invasive ikkehjemmehørende arter fokuserer på forladte områder (dårlig jord, tidligere jernbaner osv.), som ofte udsættes for angreb, spredning og etablering. EØSU håber, at tiltaget med at udrydde de problematiske pionerarter giver mulighed for at udvikle specialiserede virksomheder og arbejdspladser.

2.   Baggrund og resumé af meddelelsen

2.1

Invasive ikkehjemmehørende arter har store konsekvenser for biodiversiteten. De er en af de største og stadigt voksende årsager til tab af biodiversitet og artsudryddelse. Hvad angår de sociale og økonomiske konsekvenser kan invasive ikkehjemmehørende arter være vektorer for sygdomme eller forårsage sundhedsproblemer (f.eks. astma, hudsygdomme og allergier). De kan beskadige infrastruktur og rekreative faciliteter, vanskeliggøre skovbrug og forårsage tab for landbruget, for blot at nævne nogle få konsekvenser. Invasive ikkehjemmehørende arter skønnes at koste EU mindst 12 mia. EUR årligt, og skadesomkostningerne stiger fortsat (1).

2.2

Medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til at bekæmpe invasive ikke-hjemmehørende arter, men overvejende af reaktiv karakter, idet de går ud på at mindske den skade, som allerede er forårsaget, uden at der lægges tilstrækkelig vægt på forebyggelse, kortlægning og imødegåelse af nye trusler. Indsatsen på området er opsplittet, da mange arter ikke er omfattet, og ofte utilstrækkeligt koordineret. Invasive ikkehjemmehørende arter respekterer ikke landegrænser og har let ved at sprede sig fra én medlemsstat til en anden. Derfor vil foranstaltninger truffet på nationalt plan ikke være tilstrækkelige til at beskytte EU mod den trussel, som visse invasive ikkehjemmehørende arter udgør. Denne fragmenterede tilgang kan bevirke, at tiltag i en medlemsstat undergraves af manglende tiltag i nabomedlemsstater.

2.3

Formålet med dette forslag er at fastlægge en ramme for foranstaltninger til forebyggelse, minimering og afbødning af invasive ikkehjemmehørende arters skadelige indvirkning på biodiversitet og økosystemtjenester. Det har endvidere som formål at begrænse de sociale og økonomiske skader. Dette skal opnås gennem foranstaltninger til sikring af en koordineret indsats, målretning af ressourcerne til prioriterede arter og udvidelse af forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med konventionen om den biologiske mangfoldighed og EU's dyre- og plantesundhedsordninger. Konkret skal disse mål opfyldes gennem foranstaltninger rettet mod tilsigtet introduktion og udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter i EU, utilsigtet introduktion og udsætning af sådanne arter, etablering af et system for tidlig varsling og hurtig reaktion samt begrænsning af invasive ikkehjemmehørende arters udbredelse i EU.

2.4

I den forbindelse er »Resumé til borgerne«, som er udarbejdet efter høringen og findes på Kommissionens websted, let forståeligt.

3.   Generelle bemærkninger

3.1

Kommissionen reagerer på de advarsler, der har lydt fra professionelle naturforskere og amatørnaturforskere med opbakning fra journalister i alle medier. Kommissionen reagerer desuden på ansvarlige fra de lokale myndigheder, som allerede er begyndt at skride til handling lokalt. Kommissionen foreslår en fornuftig anvendelse af forsigtighedsprincippet med henblik på at fastlægge en politik for forebyggelse i tilfælde, hvor der opstår en risiko, eller et nyt problem konstateres. Udvalget glæder sig især over, at meddelelsen har store ambitioner, der står mål med den meget store opgave, der er tale om. Den 11. juni 2009 blev udtalelsen NAT/433 (2) vedtaget uden indsigelse. Allerede dengang formulerede EØSU relevante anbefalinger. EØSU beklager, at det tager så lang tid at iværksætte handlingsplaner til fordel for biodiversiteten, navnlig når sociale og økonomiske aktiviteter hviler på bemærkelsesværdige økosystemer.

3.2

Kommissionens forslag sigter i kraft af en forordning mod at bekæmpe enhver form for biologisk invasion — et fænomen i form af spredning af introducerede arter, der invaderer et område og giver gener i dette (definition fra Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse). Der er tale om tre forskellige gener: trussel mod økosystemernes biodiversitet, trussel mod visse befolkningsgruppers sundhed og trussel mod visse økonomiske aktiviteter. Situationer, hvor spredning af en art fra én region til en anden skaber problemer, bør håndteres direkte af medlemsstaterne. Problemer vedrørende mallebestande bør således behandles individuelt og med anvendelse af nærhedsprincippet.

3.3

Udvalget bifalder den pædagogiske indsats, som Det Europæiske Miljøagentur og Generaldirektoratet for Miljø har gjort. Sidstnævnte har for nylig offentliggjort en tematisk brochure om invasive ikkehjemmehørende arter (Science For Environment Policy: Thematic issue on Invasive Alien Species, 18/09/2013).

3.4

Kommissionen har som ledende princip valgt indledningsvis at begrænse antallet af prioriterede arter til 3 % af de omkring 1 500 invasive ikkehjemmehørende arter i Europa. EØSU bemærker, at dette valg ikke hviler på noget videnskabeligt grundlag, men har været nødvendigt på grund af begrænsede budgetmidler. EØSU værdsætter Kommissionens arbejde på internationalt plan og dens drøftelser med de medlemsstater, som allerede har påbegyndt en styring af invasive ikkehjemmehørende arter. EØSU opfordrer Kommissionen til på baggrund af forordning (EF) nr. 338/97 at oprette en videnskabelig undersøgelsesgruppe (Scientific Study Group), der kan ændre listen.

4.   Særlige bemærkninger

4.1

Kommissionen har analyseret samtlige problemer, men der er tilsyneladende et problem med hensyn til terminologien på fransk (og måske på andre sprog). Man bør minde om forskellen på »espèces invasives« (invasive arter) og »espèces envahissante« (invaderende arter). En invasiv art kommer fra et andet sted, hvorimod en invaderende art kan være en hjemmehørende art, der har reproduktionspotentiale til at kunne dominere et miljø i uforholdsmæssig høj grad og dermed udtynde det. Hvis denne definition fastholdes, bør man sikre sig, at meddelelsens franske titel kan accepteres generelt. Kommissionen har anvendt udtrykket »espèces allogènes envahissantes« (invaderende arter) i »Resumé til borgerne«. Man bør derfor sikre sig, at udtrykket »espèce exotique envahissante« (invaderende ikkehjemmehørende arter), der ofte anvendes (f.eks. i Vallonien), ikke fremkalder negative reaktioner fra biologer, som er specialiseret på området. Med hensyn til de øvrige EU-sprog bør man gøre sig samme overvejelser som for den franske titels vedkommende.

4.2

Meddelelsen bør i højere grad angive årsagerne til situationens alvor, især fordi den forventes at blive endnu værre. Det er vigtigt at forklare, at der især sker spredninger, når en art ikke vedrører forbrugerne (rovdyr), når den ikke forstyrrer de menneskelige aktiviteter (byområder), og når den udvikler sig i vanskeligt tilgængelige områder. I følgende tilfælde er infektionskilderne problemet: Ludwigia grandiflora, tusindblad, japansk pileurt osv., der vokser i fugtige områder, og gynerium, sommerfuglebusk, askbladet løn, japansk laktræ osv., der vokser mange forskellige steder. Omvendt fremgår det korrekt af meddelelsen, at der er blevet taget godt imod visse arter. I den forbindelse bør man huske, at de omtalte arter værdsættes, fordi de har akklimatiseret sig. Uægte akacie (Robinia pseudoacacia) er stadig populær og anvendes til følgende formål: pæle, vandfast træ til havemøbler, honning osv. Til gengæld er det beklageligt, at bjørneklo (Heracleum spp.) i udbredt grad anvendes til ensilage, idet dens spredning forringer biodiversiteten og det toksin, den udskiller, kan forårsage alvorlige forbrændinger.

4.3

Kommissionen fremhæver ikke i tilstrækkelig grad de vigtige miljøproblemer, som f.eks. er blevet klart defineret af forvaltere af Natura 2000-områderne. EØSU mener, at der måske er tale om en underliggende skyldfølelse. Ngo'erne erindrer, at de i flere år forgæves har anmodet om et forbud mod import af eksotiske skildpadder. Anmodningen blev først blevet taget til følge efter forelæggelsen af bevis for reproduktion i naturlige områder. EØSU mener, at meddelelsen kommer på et sent tidspunkt, men glæder sig over den, idet det aldrig er for sent at gøre en gavnlig indsats.

4.4

Kommissionen omtaler andre landes lovgivning. Dette er positivt, men det ville måske være mere reelt ganske enkelt at skrive, at man har besluttet at lade sig inspirere af bedre udenlandske erfaringer. I den forbindelse bør et internationalt initiativ nævnes, nemlig »bynke-ambrosie-dagen« (Ragweed Day), der afholdes på sommerens første lørdag med henblik på at bekæmpe spredning af allergifremkaldende planter (Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia L) er en plante, der vokser i kolonier i alle områder, hvor den ikke møder stor konkurrence). I industrien har EU vist vejen ved at opfordre medlemsstaterne til at fastlægge og lade sig inspirere af de bedste tilgængelige teknikker (BATs på engelsk).

4.5

Kommissionen understreger, at »størstedelen af de invasive ikkehjemmehørende arter (...) ikke er omfattet af Unionens nuværende indsats«. I lighed med Kommissionen beklager EØSU denne situation, men minder dog Kommissionen om, at miljø almindeligvis bør indgå som en integreret del af alle sektorpolitikkerne. EØSU ser gerne, at Kommissionen f.eks. forklarer, hvordan problemstillingen kan løses inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Man bør f.eks. behandle problemet med naturlige enge, der invaderes af Ludwigia grandiflora.

4.6

Kommissionen foretager en perfekt, men også abstrakt analyse af problemet. EØSU mener, at man måske bør illustrere med eksempler, f.eks. asiatisk mariehøne (Harmonia axyridis) og glansbladet hæg (Prunus serotina) som eksempel på tilsigtet introduktion og Caulerpa taxifolia og asiatisk gedehams (Vespa velutina) som eksempler på utilsigtet introduktion. Man bør måske også tilføje den nuværende uansvarlige introduktion (særligt tilfælde af forsætlig introduktion) af maller. EØSU råder Kommissionen til som et minimum at referere til sit eget arbejde (den udmærkede brochure, som blev offentliggjort i maj 2009) og tilføje links til relevante websteder.

4.7

Undersøgelsen af modellerne til forslag til forordning er klar og begrundelsen for at vælge løsningsmodel 2.4 åbenlys, idet medlemsstaterne vil få ansvaret for at reagere, så snart et nyt problem identificeres (fremsendelse af oplysninger, situationsanalyse og forslag til handling).

4.8

De juridiske aspekter synes tilfredsstillende, og forslaget skal gøre det muligt at imødegå alle tænkelige tidligere, aktuelle og fremtidige situationer. EØSU sætter spørgsmålstegn ved legitimiteten af at begrænse listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er potentielt skadelige for EU, til maksimalt 50 arter.

4.9

Den finansielle analyse er til gengæld lidt for optimistisk. Når redskabet bliver indført, vil man komme til at opleve en så stor informationsmængde, at den ansvarlige tjeneste uden tvivl vil have vanskeligt ved at behandle alle oplysninger. I så tilfælde vil det være Kommissionens opgave at kompensere for denne bagside af medaljen!

4.10

På det nuværende stadium af forslaget er alle detaljer endnu ikke fastlagt, og det vil være medlemsstaternes opgave at give konkrete svar på diverse spørgsmål, hvoraf det hyppigste uden tvivl vil være, hvilken metode der bedst egner sig til destruktion af en levende art. EØSU frygter, at dette vil skabe lokal polemik.

4.11

Forslagets kapitel 5 vedrørende de horisontale aspekter af problemet omfatter spørgsmålet om information og inddragelse af offentligheden. Forebyggelse er ikke kun en opgave for specialister. EØSU minder om, at lokale aktører ofte har varslet direkte til regeringerne og/eller Generaldirektoratet for Miljø. Det vil være hensigtsmæssigt også at lade anmodninger fra borgerne, som ofte ikke har kontakt til forskningsorganisationerne på trods af, at disse ofte opfordrer dem til at indlevere oplysninger, indgå som aktive bidrag. Den asiatiske gedehams er i øvrigt et godt eksempel på problemet i sin helhed, idet den er konkurrent til den europæiske gedehams, stikker og som rovinsekt fortærer bier i nærheden af bistader. Borgerne har taget alle midler i brug for at udrydde dette invasive insekt, men da det har vist sig at være en umulig opgave, har de forsøgt at finde frem til en metode til kemisk bekæmpelse, der forurener mindst muligt (SO2), og endelig har de opdaget, at man ved at placere høns rundt om bistaderne kan sikre et biologisk forsvar. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til i videst muligt omfang at inddrage borgerne via deres organisationer (fagforeninger, ngo'er osv.).

4.12

Gennemførelsen af bestemmelserne (artikel 27) virker tilfredsstillende for så vidt som EU ikke genindfører frister, som har voldt problemer for andre produkter, f.eks. visse kemikalier. Destruktion af arter uden væsentlig kommerciel interesse og en ændring af godkendelsesprocessen for de øvrige arter synes velovervejet.

Bruxelles, den 22. januar 2014

Henri MALOSSE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  COM(2013) 620 final.

(2)  EØSU's udtalelse om »En EU-strategi for invasive arter«, EUT C 306 af 16.12.2009, s. 42.


Top