Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TN0386

Sag T-386/13: Sag anlagt den 29. juli 2013 — Kėdainių rajono Okainių ŽŪB m.fl. mod Rådet og Kommissionen

OJ C 313, 26.10.2013, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 313/27


Sag anlagt den 29. juli 2013 — Kėdainių rajono Okainių ŽŪB m.fl. mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-386/13)

2013/C 313/52

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøgere: Kėdainių rajono Okainių ŽŪB (Kėdainiai-distriktet, Litauen) og 134 andre (ved advokat I. Vėgėlė)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling.

I henhold til artikel 263 TEUF annulleres Kommissionens gennemførelsesbeslutning K(2012) 4391 endelig af 2. juli 2012 om tildeling af supplerende nationale direkte betalinger i Litauen for 2012 (meddelt under nummer K(2012) 4391).

Artikel 132, stk. 2, sidste afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for supplerende nationale direkte betalinger og direkte betalinger, hvorefter »(d)en samlede direkte støtte, som landbrugeren i de nye medlemsstater kan modtage efter tiltrædelsen i henhold til den relevante direkte betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, (ikke må) overskride det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage i henhold til den tilsvarende direkte betaling, som dengang var gældende i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, fra 2012 under hensyntagen til anvendelsen af artikel 7, stk. 1, sammenholdt med artikel 10«, erklæres i henhold til artikel 277 TEUF ugyldig.

Præciseringen »under hensyntagen til anvendelsen af artikel 7, stk. 1«, i forordning nr. 73/2009, som fastsætter særlige gradueringsregler for de nye medlemsstater, erklæres i henhold til artikel 277 TEUF ugyldig.

Kommissionen og Rådet tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger. Bevis herfor vil blive forelagt Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1)

Første anbringende om manglende begrundelse og manglende hjemmel for Kommissionen gennemførelsesbeslutning K(2012) 4391 endelig.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse K(2012) 4391 endelig af 2. juli 2012 er ikke begrundet og savner hjemmel, idet der på ingen måde foreligger forhold, der godtgør, at niveauet for de direkte betalinger i de nye og gamle medlemsstater er ensartet (udjævnet).

2)

Andet anbringende om, at niveauet for direkte betalinger i Litauen ikke svarer til det niveau, der er aftalt i tiltrædelsesakten, og til niveauet for betalingerne i de gamle medlemsstater.

Det egentlige niveau for direkte betalinger i Litauen svarer ikke til niveauet aftalt i tiltrædelsesakten af 23. september 2003. I strid med tiltrædelsesakten blev der den 22. marts 2004 vedtaget ændringer af forordning (EF) nr. 1782/2003 ved forordning (EF) nr. 583/2004 om fastlæggelse af nationale lofter for landbrugsstøtte i de nye medlemsstater (artikel 71c og bilag VIIIa i forordning nr. 1782/2003).

I 2012 nåede den direkte betalingsprocent i Litauen ikke niveauet for direkte betalinger i de gamle medlemsstater. I de gamle medlemsstater finder gradueringen udelukkende anvendelse på beløb, der overstiger 5 000 EUR, hvilket betyder, at ikke alle de betalinger, der er foretaget direkte til landbrugerne af de gamle medlemsstater er gradueret (nedsat) med 10 %, men udelukkende de betalinger, der overstiger 5 000 EUR. Det er følgelig ubegrundet og ulovligt at anføre, at niveauet for de direkte betalinger i de gamle medlemsstater i 2012 var 90 % (»100 % minus graduering på 10 %«). Niveauet for de direkte betalinger i de gamle medlemsstater overstiger 90 %, eftersom en del af beløbene, under 5 000 EUR, ikke gradueres.

3)

Tredje anbringende om forskellen mellem størrelsen af de direkte betalinger i Litauen i forhold til de gamle medlemsstater.

De direkte betalinger, der rent faktisk er udbetalt til litauiske landbrugere fra EU-budgettet for 2012, er blandt de laveste, idet de udgør under halvdelen af dem, der er modtaget i de gamle medlemsstater, selv om sidstnævnte gradueres med 10 %.

4)

Fjerde anbringende om, at artikel 10, stk. 1, in fine, og artikel 132, stk. 2, sidste afsnit, i forordning nr. 73/2009, samt Kommissionen gennemførelsesafgørelse K(2012) 4391 endelig af 2. juli 2012, der blev vedtaget i henhold hertil, udgør en tilsidesættelse af tiltrædelsesakten.

Tiltrædelsesakten indeholdt ikke bestemmelser, der fastsatte en graduering af de direkte udførte betalinger og/eller en nedsættelse af de supplerende direkte nationale betalinger i Litauen.

Præciseringen »under hensyntagen til artikel 7, stk. 1« i artikel 10, stk. 1, i kapitel 2 i forordning nr. 73/2009, er i strid med tiltrædelsesakten, for så vidt som denne bestemmelse medfører en hurtigere formodet udjævning af niveauet for de direkte betalinger i de gamle og de nye medlemsstater.

Artikel 132, stk. 2, i forordning nr. 73/2009, hvorefter »den samlede direkte støtte, (…) fra 2012 under hensyntagen til anvendelsen af artikel 7, stk. 1, sammenholdt med artikel 10«, hvori knæsættes en formodet udjævning af niveauet for direkte betalinger i de gamle og de nye medlemsstater i 2012, er i strid med tiltrædelsesakten, for så vidt som den fastsætter et præcist år (2012), hvori niveauet for den modtagne støtte formodentlig er udjævnet.

I artikel 132, stk. 2, i forordning nr. 73/2009 er begrebet »størrelse« ved en tilsidesættelse af tiltrædelsesakten blevet erstattet med begrebet »niveau«, som ikke henviser til den egentligt modtagne støtte, men til en formodet procentdel.

Det er ulovligt at sammenligne de direkte betalinger i de gamle og nye medlemsstater ved at sammenligne støtten modtaget i de gamle medlemsstater (100 % minus graduering) med støtten modtaget i de nye medlemsstater efter den procentsats, der er fastsat i tiltrædelsesakten for indførelsen af støtten.

5)

Femte anbringende om den anfægtede afgørelses uoverensstemmelse med formålet med den fælles landbrugspolitik fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

I henhold til tiltrædelsesakten beregnes landbrugsstøtten i de nye medlemsstater på grundlag af et referenceudbytte og et basisareal. I 2012 blev referenceudbyttet og basisarealet ændret betydeligt i Litauen. Den anvendte graduering og nedsættelsen af de supplerende direkte nationale betalinger er følgelig i sig selv i strid med formålet med den fælles landbrugspolitik, navnlig formålet med at øge landbrugets produktivitet.


Top