Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0445

Sag C-445/12 P: Appel iværksat den 3. oktober 2012 af Rivella International AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. juli 2012 i sag T-170/11 — Rivella International AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

OJ C 366, 24.11.2012, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 366/27


Appel iværksat den 3. oktober 2012 af Rivella International AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. juli 2012 i sag T-170/11 — Rivella International AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-445/12 P)

2012/C 366/48

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Rivella International AG (ved Rechtsanwälte C. Spintig, S. Pietzcker og R. Jacobs)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Baskaya di Baskaya Alim e C. Sas

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves og sagen hjemvises til Retten.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Baskaya di Baskaya Alim e C. Sas tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med appelsagen og sagen i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten anfægter med denne appel dommen afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. juli 2012 vedrørende en klage over en afgørelse truffet den 10. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 534/2010-4), der vedrørte en indsigelsessag mellem Rivella International AG og Baskaya di Baskaya Alim e C. Sas.

Appellanten har fremsat følgende appelanbringender:

Retten har tilsidesat artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 (1), idet

den har anmodet om bevis for reel brug af det varemærke, som er lagt til grund for indsigelsen, skønt dette varemærke ikke er noget EF-varemærke og heller ikke et »ældre nationalt varemærke«, men den tyske del af et internationalt registreret varemærke

den er af den opfattelse, at spørgsmålet om anvendelsesområdet for det ældre (internationalt) registrerede varemærke er reguleret udtømmende i forordning nr. 207/2009, hvorved medlemsstaternes nationale ret i denne henseende kun finder subsidiær anvendelse

den ikke har taget i betragtning, at en sådan fortolkning medfører et resultat, der ikke er målet med forordning nr. 207/2009, og særligt dennes betragtning 3, nemlig at der opstår en forskel på registrering og muligheden for at gøre brug af et EF-varemærke, der går ud over de i forordningen udtrykkeligt fastsatte tilfælde.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).


Top