EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CB0407

Sag C-407/11 P: Domstolens kendelse af 12. juli 2012 — Government of Gibraltar mod Europa-Kommissionen, Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Appel — direktiv 92/43/EØF — bevaring af naturtyper — liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område — optagelse på listen efter forslag fra Kongeriget Spanien af lokaliteten »Estrecho Oriental« , der omfatter britisk gibraltarisk søterritorium og dele af det åbne hav — annullationssøgsmål — påstand om delvis annullation — udskillelse — ret til forsvar)

OJ C 366, 24.11.2012, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 366/20


Domstolens kendelse af 12. juli 2012 — Government of Gibraltar mod Europa-Kommissionen, Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-407/11 P) (1)

(Appel - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper - liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område - optagelse på listen efter forslag fra Kongeriget Spanien af lokaliteten »Estrecho Oriental«, der omfatter britisk gibraltarisk søterritorium og dele af det åbne hav - annullationssøgsmål - påstand om delvis annullation - udskillelse - ret til forsvar)

2012/C 366/33

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Government of Gibraltar (ved D. Vaughan, QC, og barrister M. Llamas)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og M.K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede), Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad og M. Muñoz Pérez, som befuldmægtigede) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 24. maj 2011 i sag T-176/09, Government of Gibraltar mod Kommissionen, vedrørende Rettens afvisning af et søgsmål med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse 2009/95/EF af 12. december 2008 om vedtagelse af anden ajourførte liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (meddelt under nummer K(2008) 804), for så vidt som Kommissionen, som foreslået af Spanien, på listen har opført en lokalitet benævnt »Estrecho Oriental« (ES6120032), og som omfatter britisk gibraltarisk søterritorium og dele af det åbne hav.

Konklusion.

1)

Appellen forkastes.

2)

Government of Gibraltar betaler sagens omkostninger.

3)

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 290 af 1.10.2011.


Top