Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0276

Sag T-276/11: Sag anlagt den 31. maj 2011 — Carlotti mod Parlamentet

OJ C 232, 6.8.2011, p. 33–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/33


Sag anlagt den 31. maj 2011 — Carlotti mod Parlamentet

(Sag T-276/11)

2011/C 232/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marie-Arlette Carlotti (Marseille, Frankrig) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at den af Europa-Parlamentets præsidium trufne afgørelse af 1. april 2009 om ændring af den frivillige supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer er retsstridig.

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 28. marts 2011 om afslag på at udbetale sagsøgeren supplerende pension fra det tidspunkt, hun fylder 60 år (fra februar 2012), truffet på grundlag af Europa-Parlamentets afgørelse af 1. april 2009 om ændring af den frivillige supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender:

Der foreligger en tilsidesættelse af velerhvervede rettigheder i henhold til retsakter og af retssikkerhedsprincippet.

Der foreligger en tilsidesættelse af principperne om ligebehandling og proportionalitet, for så vidt som der i afgørelsen af 1. april 2009 og i den anfægtede afgørelse sker en forhøjelse af den pensionsberettigede alder på tre år, og dette uden overgangsforanstaltninger.

Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 29 i regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer, hvori det er fastsat, at kvæstorerne og generalsekretæren påser, at der anlægges en korrekt fortolkning og konsekvent anvendelse af dette regulativ.

Den af Europa-Parlamentets præsidium trufne afgørelse af 1. april 2009 om ændring af lovgrundlaget for den anfægtede afgørelse er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som den baserer sig på en ubegrundet bedømmelse af pensionsfondens økonomiske situation.

Der foreligger en tilsidesættelse af princippet om loyal opfyldelse af kontrakter og ugyldighed af klausuler, der er udtryk for ren magtfuldkommenhed.


Top