Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0218

Sag C-218/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 11. maj 2011 — Észak-dunántúli Környezetvédelmi és Vízügyi Igazgatóság (Édukövízig) og Hochtief Construction AG Magyarországi Fióktelepe mod Közbeszerzések Tanácsa Közbeszerzési Döntőbizottság

OJ C 232, 6.8.2011, p. 14–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 11. maj 2011 — Észak-dunántúli Környezetvédelmi és Vízügyi Igazgatóság (Édukövízig) og Hochtief Construction AG Magyarországi Fióktelepe mod Közbeszerzések Tanácsa Közbeszerzési Döntőbizottság

(Sag C-218/11)

2011/C 232/23

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Észak-dunántúli Környezetvédelmi és Vízügyi Igazgatóság (Édukövízig) og Hochtief Construction AG Magyarországi Fióktelepe

Sagsøgt: Közbeszerzések Tanácsa Közbeszerzési Döntőbizottság

Intervenienter: Vegyépszer Építő és Szerelő Zrt., MÁVÉPCELL Kft.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan minimumskriterier for egnethed i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2004/18/EF (1) kræves i overensstemmelse med samme direktivs artikel 47, stk. 1, litra b), således at ordregivende myndigheder har ret til at sammenkoble minimumskriterierne for egnethed med en enkelt indikator i regnskabsdokumentet (balancen), som er udvalgt af dem til at vurdere den økonomiske og finansielle formåen?

2)

I bekræftende fald forelægger retten endvidere et spørgsmål om, hvorvidt kravet om overensstemmelse i direktivets artikel 44, stk. 2, opfyldes af en oplysning (resultat af regnskabsåret), der er valgt til at vurdere minimumskriteriet for egnethed, og som har et forskelligt indhold, afhængigt af hver medlemsstats regnskabsbestemmelser.

3)

Er det tilstrækkeligt til at korrigere for de forskelle, som utvivlsomt findes mellem medlemsstaterne, at den ordregivende myndighed, foruden de dokumenter, der er valgt til at dokumentere økonomisk og finansiel formåen, sikrer mulighed for at anvende eksterne oplysninger (artikel 47, stk. 3), eller skal den ordregivende myndighed, for at opfylde kravet om overensstemmelse vedrørende alle de dokumenter, der er valgt, sikre, at bevis for egnetheden kan føres på en anden måde (artikel 47, stk. 5)?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).


Top