Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009AE0334(01)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA)

OJ C 218, 11.9.2009, p. 36–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/36


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA)«

KOM(2008) 583 endelig — 2008/0185 (COD)

2009/C 218/07

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 14. oktober 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 156 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA)«

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som vedtog sin udtalelse den 29. januar 2009 (ordfører: Antonello PEZZINI).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 451. plenarforsamling den 25. og 26. februar 2009 (mødet den 25. februar 2009) følgende udtalelse med 130 stemmer for og 1 stemme hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1

EØSU støtter Kommissionens initiativ vedrørende lancering af ISA-programmet, da det er overbevist om, at dette program på effektiv vis fortsat vil opretholde og styrke interoperabiliteten i det europæiske indre markeds nye komplekse systemer.

1.2

EØSU mener, at det er vigtigt til sikring af den konkrete udøvelse af de frihedsrettigheder, som er nedfældet i traktaten, at interoperabilitetsmekanismerne iværksættes i fuldt omfang til gavn ikke alene for myndigheder og institutioner, men også for borgere, virksomheder og det organiserede civilsamfund generelt.

1.3

Det er indlysende, at der må iværksættes en specifik strategi for beskyttelse af persondata og økonomiske data, hvilket EØSU flere gange har understreget i sine udtalelser (1): »informationssikkerhedsaspektet (kan) på ingen måde (…) adskilles fra en bedre beskyttelse af personlige oplysninger samt de friheder og rettigheder, som den europæiske menneskerettighedskonvention sikrer«.

1.4

EØSU understreger nødvendigheden af, at brugerne – hvad enten der er tale om privatpersoner, erhvervsvirksomheder eller forvaltninger – råder over interoperable systemer, som allerede findes på markedet med garanti for databeskyttelse. Her og nu er det på det juridiske plan nødvendigt at få fastlagt et europæisk system for retsforfølgelse/straf for misbrugere af nettene og dataene og i den forbindelse også arbejde på at gøre EU's retlige procedurer interoperable.

1.5

EØSU mener, at der endnu ikke er gjort nok for at hindre en fragmentering af markedet og sikre et system af sammenkoblede, interaktive og tilgængelige offentlige myndigheder med en reel paneuropæisk dimension.

1.6

EØSU anmoder om, at forslaget om et ISA-program ledsages af et beslutsomt fællesskabsinitiativ, som forpligter medlemsstaterne og Kommissionen gennem bindende instrumenter, der kan give en styrket europæisk interoperabilitetsramme et nyt sikkert og solidt grundlag.

1.7

Det er meget vigtigt, at den nye europæiske interoperabilitetsstrategi sammen med den europæiske ramme udstikker prioriteringer for fællesskabsstrategien, som indebærer øgede bestræbelser i retning af at få etableret rammebestemmelser og fælles tjenester såvel som klare budgetoverslag.

1.8

Det er efter EØSU's mening nødvendigt at nå frem til en digital konvergens, som kan sikre:

fuld interoperabilitet, hvad angår materiel, platforme og tjenester,

sikkerhed og pålidelighed,

styring af identiteter og rettigheder,

tilgængelighed og ukompliceret anvendelse,

brug af edb-systemer og systemarkitektur, som er neutrale også ud fra et sprogligt synspunkt, og

en stor indsats i form af støtte og vedvarende uddannelse af brugerne, især de svageste grupper (2)

for at undgå »e-udstødelse« og sikre et højt niveau for pålidelighed og tillid mellem brugere og tjenesteleverandører.

1.9

EØSU finder det nødvendigt at forbedre koordineringen og samarbejdet med de øvrige fællesskabsprogrammer, der medvirker til at skabe nye idéer og løsninger med hensyn til paneuropæisk interoperabilitet.

1.10

EØSU understreger vigtigheden af åbent software, specielt inden for e-forvaltning, for at garantere sikkerhed og kontinuitet såvel som fortroligheden af oplysninger og betalinger, samt vigtigheden af, at kildekoden kendes, og det mener, at man bør anspore til anvendelse af open source-software, der gør det muligt at undersøge, udskifte, redistribuere og genbruge edb-løsninger af stor værdi for de offentlige myndigheder.

1.11

Man bør efter EØSU's mening styrke den europæiske referenceramme for interoperabilitet med en flerdimensionel indfaldsvinkel, som omfatter de politiske aspekter af enighed om fælles prioriteter, de juridiske aspekter af lovgivningsmæssig samordning samt de tekniske, semantiske og organisatoriske aspekter.

1.12

Efter EØSU's mening bør der udarbejdes en europæisk metode til beregning af cost-benefit-forholdet for de interoperable »PEGS«-tjenester, som de offentlige myndigheder har oprettet.

1.13

EØSU mener, at en informations- og uddannelseskampagne på området er en absolut nødvendig forudsætning for, at initiativet kan lykkes. Det er også vigtigt at skabe en social dialog på europæisk plan og regelmæssigt afholde paneuropæiske konferencer om online-tjenesterne for at udbrede kendskabet til, understøtte og vejlede forvaltningernes indsats i de forskellige lande inden for en fælles udviklingsramme.

2.   Indledning

2.1   Den rivende udvikling siden starten af 1990'erne inden for sektoren for informations- og kommunikationsteknologi har medført dybtgående ændringer i samspillet mellem de offentlige myndigheder, erhvervslivet, arbejdsmarkedet og borgerne. Integrationsniveauet i EU's indre marked har mere end nogensinde forstærket de grænseoverskridende aspekter af de offentlige e-tjenester.

2.2   EØSU har for nyligt understreget, at »de offentlige administrationers tilpasning til e-tjenester kræver modernisering, dvs. en forbedring af serviceydelsernes kvalitet, fleksibilitet og resultater, effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer, reduktion af omkostningerne, tilfredshed blandt brugerne, koordinering mellem offentlige administrationer og forenkling af forvaltningen« (3).

2.3   Konvergens og interoperabilitet er nogle af de vigtigste aspekter af en europæisk e-forvaltningsstrategi, således som det understreges i Manchestererklæringen fra 2005 (4).

2.4   EØSU har udtalt sig om dette spørgsmål ved flere lejligheder (5) og om en lang række lovgivningsinitiativer, der nødvendigvis forudsætter interoperabilitetsstrukturer, såsom direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser, direktiv 2004/18/EF om indgåelse af offentlige kontrakter, »Inspiredirektivet« 2007/2/EF og direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

2.5   EØSU har desuden ved flere lejligheder (6) støttet de særlige initiativer, hvorved Kommissionen har lanceret programmerne vedrørende dataudveksling mellem administrationerne – IDA I (1995-1999), IDA II (1999-2004) og IDABC (2005-2009) – der er forløberne for det nuværende forslag til afgørelse om det nye ISA-program – Interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (2010-2015).

2.6   EØSU har erindret om, at »interoperabilitet mellem informationssystemer, udveksling og genanvendelse af information samt sammenkobling af administrative procedurer er vigtige forudsætninger for levering af fuldt integrerede, brugerrettede og interaktive e-forvaltningstjenester af høj kvalitet« (7), og har især fremhævet følgende elementer:

betydningen af at styrke de europæiske initiativer til gavn for ikke alene myndigheder og institutioner, men også for borgere, virksomheder og det organiserede civilsamfund generelt,

behovet for en effektiv certificeringsmyndighed på europæisk niveau, der kan garantere passende sikkerhedsniveauer med henblik på netadgang og udveksling af information,

betydningen af at sikre maksimal synlighed, tilgængelighed og interoperabilitet for slutbrugerne,

behovet for at fremme initiativer på forskellige niveauer, der kan sikre vedvarende uddannelse af brugere og muliggøre anvendelse af disse netinfrastrukturer, herunder også foranstaltninger på området livslang læring,

nødvendigheden af i betragtning af oplysningernes følsomhed at sikre nettenes sikkerhedsniveau gennem passende beskyttelsesinstrumenter og eventuelt protokoller for sikker dataoverførsel – både centralt og i medlemslandene.

2.7   Endvidere indeholder de ledsagende arbejdsdokumenter til Kommissionens meddelelse om Et indre marked for Europa i det 21. århundrede af 20. november 2007 – som EØSU har afgivet udtalelse om (8) – en lang række henvisninger til interoperabilitetsinstrumenter inden for rammerne af elektronisk dataudveksling: onlinenetværket Solvit; informationssystemet for det indre marked (IMI); fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter (RAPEX) og TRACES-systemet, der sikrer sporbarheden af levende dyr og en hurtig respons i tilfælde af dyresygdom.

2.8   En række undersøgelser (9) har imidlertid påvist eksistensen af talrige hindringer for gennemførelsen af en fuldkommen interoperabilitet på tværs af landegrænser og sektorer inden for den offentlige forvaltning: manglende koordinering, manglende organisatorisk fleksibilitet, forskelle hvad angår det institutionelle ansvar, afvigende lovgrundlag, forskelle med hensyn til kulturel og politisk tilgang, utilstrækkelig dialog med erhvervslivet, utilstrækkelig udnyttelse af de opnåede resultater og sprogbarrierer.

2.8.1   Til disse hindringer føjer sig de problemer, der knytter sig til sikkerhed og respekt for privatlivets fred såvel som utilstrækkelig integration mellem medlemsstaternes administrative procedurer. Der bør også skabes et bedre netværk mellem toldsystemerne, hvilket EØSU flere gange har opfordret til.

2.9   EØSU mener således, at der er behov for en yderligere forstærkelse af koordineringsbestræbelserne med henblik på at fremme interkonnektivitet, interoperabilitet og tilgængelighed for til fulde at kunne drage fordel af det grænseløse europæiske økonomiske rum i kraft af en fællesnævner for specifikke fælles løsninger og en effektiv anvendelse af åbne standarder.

3.   Kommissionens forslag

3.1

Kommissionens forslag går ud på – via lanceringen af ISA-programmet (interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder) – at fremme en effektiv elektronisk interaktion på tværs af landegrænser og sektorer mellem de europæiske offentlige myndigheder, hvilket gør det muligt at levere elektroniske offentlige tjenesteydelser, der bidrager til at iværksætte fællesskabspolitikkerne og -aktiviteterne med særligt henblik på det indre marked, idet man undgår, at der opstår forskellige elektroniske hindringer i de enkelte medlemsstater.

3.2

ISA-programmet skal støtte og fremme:

etablering og forbedring af fælles referencerammer til støtte for interoperabiliteten på tværs af landegrænser og sektorer,

vurdering af de IKT-mæssige aspekter af foreslået eller vedtaget fællesskabslovgivning såvel som planlægning af implementeringen af IKT-systemer til støtte for gennemførelsen af sådan lovgivning,

anvendelse og forbedring af eksisterende fælles tjenester såvel som etablering, udvikling med henblik på udnyttelse i stor skala, anvendelse og forbedring af nye fælles tjenester,

forbedring af eksisterende genanvendelige generiske værktøjer såvel som etablering, levering og forbedring af nye genanvendelige generiske værktøjer.

3.3

Budgetrammen, som er foreslået til gennemførelse af ISA-programmet for perioden 2010-2015, er fastsat til 164,1 mio. euro, hvoraf en tranche på 103,5 mio. euro er øremærket for perioden indtil den 31. december 2013 i overensstemmelse med den finansielle programmering for 2007-2013, idet de resterende 60,6 mio. er forbeholdt de to sidste år, 2014 og 2015.

4.   Generelle bemærkninger

4.1

EØSU støtter kraftigt initiativerne med henblik på at sikre et optimalt og effektivt fungerende udvidet europæisk indre marked, og mener, at det er vigtigt til sikring af den konkrete udøvelse af de frihedsrettigheder, som er nedfældet i traktaten, at interoperabilitetsmekanismerne iværksættes i fuldt omfang til gavn ikke alene for myndigheder og institutioner, men også for borgere, virksomheder og det organiserede civilsamfund generelt.

4.2

EØSU mener, at til trods for gennemførelsen af tre på hinanden følgende flerårige programmer (IDA I, IDA II og IDABC) er de foranstaltninger, der er truffet, fortsat utilstrækkelige til at hindre en fragmentering af markedet og sikre de sammenkoblede offentlige myndigheder en reel paneuropæisk dimension og sætte dem i stand til at levere tjenester uden hindringer og diskrimination, således at markedets enhed bevares, og borgernes og virksomhedernes fulde udøvelse af deres rettigheder sikres i hele EU.

4.3

EØSU støtter initiativet vedrørende lancering af ISA-programmet, på den betingelse at dette ikke blot udgør en ren og skær forlængelse og refinansiering af de programmer, som er gennemført i tidsrummet fra 1993 og indtil dato, men at ISA-programmet sikrer en reel og effektiv »europæisk interoperabilitetsstrategi« og en »europæisk interoperabilitetsramme« (10), to elementer, der er nødvendige for et integreret indre marked og en konkurrencedygtig og bæredygtig europæisk økonomi inden for rammerne af den relancerede Lissabon-agenda.

4.4

EØSU anmoder om, at forslaget om et ISA-program ledsages af et beslutsomt fællesskabsinitiativ, som forpligter medlemsstaterne og Kommissionen gennem bindende instrumenter, der kan give en styrket europæisk interoperabilitetsramme et nyt sikkert og solidt grundlag og de offentlige og private operatører og de nationale og internationale brugere sikre og gennemsigtige fælles kanaler.

4.5

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt, at den nye europæiske interoperabilitetsstrategi sammen med den fælles ramme udstikker prioriteringer for fællesskabsstrategien for at sikre en faktisk gennemførelse af de forslag til direktiver og forordninger, som er under udarbejdelse.

4.6

EØSU mener, at koordineringen og samarbejdet med de øvrige fællesskabsprogrammer, der medvirker til at skabe nye idéer og løsninger med hensyn til paneuropæisk interoperabilitet – specielt rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (IKT-støtteprogrammet) og EU's syvende rammeprogram for FTU – fortsat er utilstrækkelig, og anbefaler, at der nedsættes et tværgående programudvalg med interoperabilitet som indsatsområde med deltagelse af de ansvarlige for styringen af samtlige berørte programmer, som skal koordinere udarbejdelsen af forslagsindkaldelser.

4.7

EØSU er af den opfattelse, at man ved udformningen af nye operationelle rammer bør kontrollere, at disse er fuldt kompatible med principperne om paneuropæisk interoperabilitet ved hjælp af mekanismer for forhåndsunderretning i lighed med dem, der er indført til udarbejdelse af nye tekniske standarder og normer (11). Den største hindring er af kulturel art, idet der stadig er forvaltninger, som hverken er parate til eller overbevist om nødvendigheden af at indføre åbne teknologisk-innovative løsninger, som indgår i en europæisk interoperabilitetsramme.

4.8

EØSU mener, at en informations- og uddannelseskampagne på området er en absolut nødvendig forudsætning for, at initiativet kan lykkes. Det er også vigtigt regelmæssigt at afholde paneuropæiske konferencer om online-tjenesterne med henblik på en løbende kontrol og nyorientering af arbejdsprogrammet, blandt andet med udgangspunkt i sammenlignende evalueringer af forvaltningernes indsats på de forskellige niveauer.

4.9

Digital konvergens forudsætter interoperabilitet, hvad angår materiel, platforme og tjenester, sikkerhed og pålidelighed, styring af identiteter og rettigheder (12), tilgængelighed og ukompliceret anvendelse, brug af edb-systemer og en systemarkitektur, som er sprogligt neutrale, samt en stor indsats i form af vedvarende uddannelse af brugerne, især de svageste, for at undgå social udstødelse.

4.10

EØSU understreger vigtigheden af åbent software, specielt inden for e-forvaltning, for at garantere sikkerhed og kontinuitet såvel som fortroligheden af oplysninger og betalinger, samt vigtigheden af, at »kildekoden kendes, og at man derved kan vedligeholde koden og sikre dennes stabilitet og sikkerhed, selv uden udviklerens hjælp« (13).

4.11

Efter EØSU's mening bør der udarbejdes en europæisk metode til beregning af cost-benefit-forholdet for de interoperable »PEGS«-tjenester (14), som de offentlige myndigheder har oprettet, der ikke alene tager højde for investeringsafkast og fordele med hensyn til ejendomsret, fleksibilitet og færre administrative byrder, men også og især den generelle positive betydning for et velfungerende og pålideligt indre marked for borgere og virksomheder.

4.12

Man bør efter EØSU's mening styrke den europæiske referenceramme for interoperabilitet med en flerdimensionel indfaldsvinkel, som omfatter de politiske aspekter af enighed om fælles prioriteter, de juridiske aspekter af lovgivningsmæssig samordning samt de tekniske, semantiske og organisatoriske aspekter.

4.13

EØSU mener, at det vil være god social praksis, at de nationale myndigheder inden for rammerne af den uformelle dialog EUPAN/TUNED (15) går ind i en dialog på europæisk plan med personalerepræsentanter fra de berørte forvaltninger for at stille den information til rådighed for borgerne, som de har brug for for at kunne deltage.

4.14

Med hensyn til de eksisterende generiske instrumenter og de nye instrumenter inden for rammerne af den konceptuelle GPSCM-model (16), der er opstillet af Kommissionen og medlemsstaterne, er det nødvendigt:

klart at fastlægge rollerne, rettighederne og ansvaret for dataejerne, udbyderne og brugerne ved hjælp af en standardiseret, ensartet tilgang med en fælles grænseoverskridende dimension,

at de offentlige myndigheder indfører denne model som en integrerende del af deres bestræbelser på at udforme deres egne interoperabilitetssystemer i overensstemmelse med fælles systemer for evaluering af indsats og resultater i de grænseoverskridende informationsstrømme,

at etablere nationale infrastrukturer for identificering, autentificering og certificering og at styrke disse for at sikre en høj grad af pålidelighed og tillid mellem brugere og tjenesteleverandører.

4.15

Efter EØSU's mening bør der fastlægges en fælles ramme for de åbne tekniske forskrifter og standarder på dette område, der udarbejdes af CEN, CENELEC og ETSI, således at de kan finde anvendelse på alle berørte parter.

4.16

EØSU mener, at man bør anspore til anvendelse af open source-software, for så vidt som dette gør det muligt at undersøge, udskifte, redistribuere og genbruge edb-løsninger af stor værdi for de offentlige myndigheder, både hvad angår omkostningseffektivitet, kontrol af anvendelsen af standarder, funktionel dækning ud over de begrænsninger, som er udstukket i licensaftaler og i form af copyright, langsigtet levedygtighed af de vedtagne løsninger og tilpasning til de lokale behov.

Bruxelles, den 25. februar 2009.

Mario SEPI

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Se EØSU's udtalelse om »En strategi for et sikkert informationssamfund«, ordfører: Antonello Pezzini, EUT C 97 af 18.4.2007, s. 21.

(2)  Ved de svageste grupper forstås dels unge og ældre, som ikke er særligt trænede brugere af Internettet, dels mindre bemidlede grupper, som ikke har råd til at få adgang til nettet.

(3)  Se EØSU's udtalelse om Handlingsplan for e-forvaltning under i2010-initiativet, ordfører: Bernardo Hernández Bataller, EUT C 325 af 30.12.2006, s. 78.

(4)  Se http://archive.cabinetoffice.gov.uk/egov2005conference/documents/proceedings/pdf/051124declaration.pdf

(5)  Se EØSU's udtalelse om MODINIS, ordfører: Daniel Retureau, EUT C 61 af 14.3.2003, s. 184; EØSU's udtalelse om Forlængelse af programmet IKT - Modinis, ordfører: Daniel Retureau, EUT C 28 af 3.2.2006, s. 89; EØSU's udtalelse om Slutrapport om eEurope 2002, ordfører: Christoforos Koryfidis, EUT C 220 af 16.9.2003, s. 36; EØSU's udtalelse om Et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed, ordfører: Göran Lagerholm, EUT C 220 af 16.9.2003, s. 33; EØSU's udtalelse om i2010 - Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse, ordfører: Göran Lagerholm, EUT C 110 af 9.5.2006, s. 83; EØSU's udtalelse om E-tilgængelighed, ordfører: Miguel Angel Cabra de Luna, EUT C 110 af 9.5.2006, s. 26; EØSU's udtalelse om E-business/ digitaliseringsinitiativet, ordfører: Thomas McDonogh, EUT C 108 af 30.4.2004, s. 23; EØSU's udtalelse om EU’s regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og tjenester, ordfører: Thomas McDonogh, EUT C 97 af 28.4.2007, s. 27.

(6)  Se EØSU's udtalelse om Elektronisk dataudveksling (IDA), ordfører: José Bento Gonçalves, EFT C 214 af 10.7.1998, s. 33; EØSU's udtalelse om Ændring af akter om Ida, ordfører: Giannino Bernabei, EFT C 80 af 3.4.2002, s. 21; EØSU's udtalelse om E-forvaltningstjenester, ordfører: Antonello Pezzini, EUT C 80 af 30.3.2004, s. 83.

(7)  Se EØSU's udtalelse om E-forvaltningstjenester, ordfører: Antonello Pezzini, EUT C 80 af 30.3.2004, s. 83.

(8)  Se EØSU's udtalelse om Et indre marked for Europa i det 21. århundrede, ordfører: Bryan Cassidy, medordførere, Raymond Hencks og Claudio Cappellini; endnu ikke offentliggjort i EUT.

(9)  Se www.egovbarriers.org

(10)  Se artikel 8 i forslag til afgørelse KOM(2008) 583 endelig.

(11)  Se Rådets resolution af 7. maj 1985 om en ny metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder (EFT C 136 af 4.6.1985, s. 1): »Accept af en hurtig fællesskabskonsultation på et passende niveau i overensstemmelse med målsætningerne i direktiv 83/189/EØF«.

(12)  Se EØSU's udtalelse om Net- og kommunikationssikkerhed, ordfører: Daniel Retureau, EFT C 48 af 21.2.2002, s. 33.

(13)  Se EØSU's udtalelse om Computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed, ordfører: Daniel Retureau, EUT C 61 af 14.3.2003, s. 154.

(14)  PEGS = Pan-European e-Government Services (paneuropæiske e-forvaltningstjenester).

(15)  EUPAN (European Public Administration Network - De Europæiske Offentlige Administrationers Netværk) er den nuværende betegnelse på det uformelle netværk af generaldirektører i den offentlige administration i EU; TUNED (Trade Unions' National and European Administration Delegation) er et fagforeningsnetværk for europæisk dialog.

(16)  GPSCM = Generic Public Services Conceptual Model (generisk konceptuel model for offentlige tjenester).


Top