Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TN0406

Sag T-406/08: Sag anlagt den 19. september 2008 — ICF mod Kommissionen

OJ C 44, 21.2.2009, p. 47–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/47


Sag anlagt den 19. september 2008 — ICF mod Kommissionen

(Sag T-406/08)

(2009/C 44/83)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Industries Chimiques du Flour SA (ICF) (Tunis, Tunesien) (ved avocats M. van der Woude og T. Hennen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning for så vidt den angår sagsøgeren annulleres.

Subsidiært nedsættes sagsøgerens bøde væsentligt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved nærværende søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3043endelig udg. af 25. juni 2008 i sag COMP/39.180 — Aluminiumfluorid, hvorved Kommissionen fastslog, at visse virksomheder, herunder sagsøgeren, havde tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, i aftalen vedrørende Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved på verdensmarkedet for Aluminiumfluorid med henblik på prisforhøjelser ved gennemgang af forskellige områder i verden, herunder Europa, sammen at skabe et almindeligt prisniveau og i visse tilfælde aftale en fordeling af markedsandele samt ved at udveksle handelsfølsomme oplysninger.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat fire anbringender:

Der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar og af artikel 27 i forordning nr. 1/21003 (1) for så vidt den tilsidesættelse, der er beskrevet i klagepunktsmeddelelsen, afviger fra den, der er endeligt fastholdt i den anfægtede beslutning, og den anfægtede beslutning er støttet på beviser, der ikke er omtalt i klagepunktsmeddelelsen.

Der er sket en tilsidesættelse af artikel 81 EF, idet den anfægtede beslutning foretager en urigtig retlig kvalifikation af de omstændigheder, der foreholdes sagsøgeren ved med urette at betegne en lejlighedsvis udveksling af oplysninger som en aftale og/eller samordnet praksis i henhold til artikel 81, stk. 1, EF. Endvidere er det sagsøgerens opfattelse, at de bestridte faktiske forhold under ingen omstændigheder kan betegnes som en eneste og fortsat overtrædelse.

Der er sket en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003 og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved fastsættelsen af bøden for så vidt som Kommissionen har anvendt retningslinjerne for beregning af bøder urigtigt i) ved ikke at have lagt en omsætning efterprøvet ved revision til grund, ii) ved at have undladt at vurdere den samlede værdi af salget af varer eller tjenesteydelser i forbindelse med tilsidesættelsen inden for det geografiske område. Kommissionen har endvidere begået en fejl ved kvalificeringen af de faktiske omstændigheder. Endelig har sagsøgeren til støtte for påstanden om bødenedsættelse påberåbt sig karteldeltagernes beskedne samlede markedsandel og den manglende iværksættelse.

Der er sket en tilsidesættelse af Euro-Middelhavsaftalen indgået med Tunesien (2), eftersom Kommissionen udelukkende har anvendt de fællesskabsretlige konkurrenceregler, selv om konkurrencereglerne i Euro-Middelhavsaftalen finder anvendelse, eventuelt parallelt, med de fællesskabsretlige konkurrenceregler. Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen skulle have hørt associeringsrådet EU/Tunesien som krævet i aftalens artikel 36. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionens ensidige tilgang er i strid med princippet om international høflighed samt dens pligt til omhu.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

(2)  Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (EFT 1998 L 97, s. 1).


Top