Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2008/211/06

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet KOM(2007) 528 endelig — 2007/0195 (COD) — KOM(2007) 529 endelig — 2007/0196 (COD) — KOM(2007) 530 endelig — 2007/0197 (COD) — KOM(2007) 531 endelig — 2007/0198 (COD) — KOM(2007) 532 endelig — 2007/0199 (COD)

OJ C 211, 19.8.2008, p. 23–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/23


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet«

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas«

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder«

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling«

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet«

KOM(2007) 528 endelig — 2007/0195 (COD)

KOM(2007) 529 endelig — 2007/0196 (COD)

KOM(2007) 530 endelig — 2007/0197 (COD)

KOM(2007) 531 endelig — 2007/0198 (COD)

KOM(2007) 532 endelig — 2007/0199 (COD)

(2008/C 211/06)

Rådet for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 18. oktober 2007 under henvisning til EF-traktatens artikel 44, stk. 2, og artikel 55 og 95, at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Carmelo Cedrone til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. april 2008.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 444. plenarforsamling den 22. og 23. april 2008, mødet den 22. april 2008, følgende udtalelse med 100 stemmer for, 4 imod og 7 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og forslag

1.1   Konklusioner

1.1.1

EØSU ser som helhed positivt på Kommissionens bevæggrunde for at fremlægge en tredje lovpakke vedrørende energi, der juridisk og økonomisk set er et komplekst og vanskeligt emne, som har affødt modsatrettede holdninger og reaktioner.

1.1.2

EØSU mener ikke, at den nuværende situation i energisektoren længere er holdbar. Efter at have iværksat integrations- og liberaliseringsprocessen står vi nu midt i vadestedet og skal beslutte, i hvilken retning vi skal gå. Liberaliseringen af energimarkedet har været inde i en død periode, hvilket har givet høje omstillingsomkostninger, som risikerer at overstige de dertil knyttede fordele. Disse omkostninger skyldes manglen på en ensartet regelramme på EU-plan og — i nogle tilfælde — på oprigtig vilje til liberalisering og på en klar ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører. Denne usikkerhed på regelområdet kan føre til et lavt investeringsniveau i sektoren og en ringe konkurrenceudvikling. Det har skabt et opsplittet europæisk marked, der i nogle tilfælde styres af de tidligere monopolindehavere. Derfor et det nødvendigt eftertrykkeligt at bekræfte nødvendigheden af, at liberaliseringsprocessen fortsættes uden tøven.

1.1.3   De politiske aspekter: Det indre marked

1.1.3.1

Hovedformålet med denne strategi er at gennemføre EU's indre marked for energi. EU er nødt til at udarbejde en fælles strategi, så det kan reagere hurtigt, utvetydigt og med større gennemslagskraft i forhandlinger på internationalt plan. Der er et grundlæggende behov for samarbejde mellem medlemsstater, regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører (TSO'er). Der bør derfor gennemføres strukturelle ændringer, som sigter mod at integrere systemforvaltning og systemudvikling på regionalt plan. De enkelte medlemsstater bør samle deres erfaringer, viden og regler, så de kan stå sammen og foreslå (pålægge) deres egen prispolitik på forsyningsområdet for at skabe en så konkurrencepræget situation som muligt, der kan sikre så fair priser som muligt og samtidig undgå finansiel spekulation. Af hensyn til brugerne/forbrugerne bør medlemsstaterne stå mere sammen og omsætte de vedtagne EU-regler i den nationale ret.

1.1.4   De økonomiske aspekter

1.1.4.1

EØSU mener, at en passende reguleret, fair konkurrence (hvilket ikke kan opnås med Kommissionens foreliggende forslag) ville give flere alternative energikilder og investeringer i energiinfrastruktur. Det ville igen føre til større effektivitet i virksomhederne (som f.eks. SMV'erne), hvorved det bliver muligt at opnå fair priser og dermed fremme gennemsigtigheden og mindske risikoen for markedsdominans.

1.1.4.2

En af de prioriterede målsætninger for den tredje lovpakke er at fremme de nødvendige investeringer i energiinfrastruktur og sikre koordinering heraf på EU-plan. De foranstaltninger, som Kommissionen foreslår på dette område, er et skridt i den rigtige retning. Det bør dog sikres, at disse foranstaltninger gør det muligt at foretage de nødvendige investeringer i energiproduktion, som skaber tillid hos investorerne. Hvad angår udbygningen af nettene, bør foranstaltningerne sikre, at der foretages en passende planlægning, som tager hensyn til alle berørte parter, og sørge for, at planlægningen foretages på et hensigtsmæssigt plan i forhold til tidsplanen. Der er endvidere behov for at føre tilsyn med investeringerne på EU-plan (skal varetages af agenturet for tilsynsmyndighederne). I en situation, hvor markedet er ret uelastisk, hvor virksomheder arbejder som oligopoler, og hvor visse medlemsstater viger tilbage fra at uddelegere kontrollen med forsyningen, mister operatører og brugere tilliden, hvilket fører til likviditetsstop. Denne situation bør ændres.

1.1.5   De sociale aspekter

1.1.5.1

De omstruktureringsprocesser, der er iværksat som følge af den tredje lovpakke, bør ledsages af en beskæftigelsesfremmende politik og bør foregå under fuld inddragelse af fagforeningerne og virksomhederne ved hjælp af redskaber som f.eks. virksomhedsomstruktureringer (corporate social restructuring) og gennemførelse af sociale afbødningsforanstaltninger på nationalt og europæisk plan. Det er opmuntrende at konstatere, at de lande, der har indført ejendomsretlig adskillelse i transmissionsnettene, ikke har oplevet negative konsekvenser på beskæftigelsen.

1.1.5.2

Selv om beskyttelsen af de svage samfundsgrupper og de sårbare forbrugere er og bliver et nationalt anliggende, er det afgørende, at Kommissionen anerkender vigtigheden af disse foranstaltninger på internationalt plan. Kommissionen bør også sikre tilsyn med gennemførelsen for at sikre, at disse instrumenter er i overensstemmelse med forudsætningerne for et åbent og konkurrencebetinget marked. Det vil være nødvendigt at indføre begrebet »energifattigdom« på EU-plan (overkommelig pris) og opfylde målsætningerne om forsyningspligtydelse og almen interesse som fastlagt i de nugældende direktiver.

1.1.6   Brugerne (virksomheder og forbrugere)

1.1.6.1

En ny energipolitisk strategi bør således være i stand til at fremme reel konkurrence blandt virksomhederne for at øge brugernes valgmuligheder. Transmissionsnettene bør være tilgængelige for alle, der måtte ønske at bruge dem. Hvad angår de store energiforbrugende virksomheder, bør der indgås en europæisk aftale om køb af energi til ensartede priser (sammenlignelige priser eller »loven om én pris«), og samtidig bør statsstøtten ophøre (konkurrenceforvridning). Forbrugerne bør indrømmes de rettigheder, som EU opstiller, og de bør frit kunne vælge den leverandør, de ønsker, og den laveste mulige pris.

1.1.7

Endelig mener EØSU, at Kommissionens forslag bør sigte mod at imødegå det ufrivillige dobbelte pres for at opretholde status quo, dvs. presset fra de store monopollignende selskaber, som ønsker at bevare deres privilegerede stilling, og fra fagforeningerne, som ønsker at bevare arbejdspladserne.

1.2   EØSU's forslag

1.2.1   Det indre marked for energi

1.2.1.1

For at fremskynde udviklingen i retning af et indre energimarked bør Kommissionen ændre forslagene til den tredje energipakke med det sigte at få beføjelser til at handle uafhængigt på internationalt plan, specielt hvad energikilder angår. I den forbindelse bør pakkens forslag om regionalt samarbejde ses som et skridt på vejen til at nå det endelige mål om et indre energimarked. Medlemsstaterne bør endvidere bestræbe sig på at integrere deres elektricitetsmarkeder, og systemoperatørerne bør operere i flere medlemsstater. EØSU mener, at forslagene i den tredje pakke om regionalt samarbejde mellem netværksoperatører under ingen omstændigheder bør ses som en midlertidig erstatning for det indre marked. Det er afgørende at have et regionalt samarbejde baseret på ejendomsretlig adskillelse mellem netværksoperatører, der er effektivt adskilt fra produktion/salg. De regionale initiativer, som på det seneste er blevet fremmet af Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG), bør også bruges til at afprøve sammenhængen mellem forordningen og markedsmekanismerne.

1.2.2   Vertikal integreret adskillelse (unbundling)

1.2.2.1

EØSU mener, at EU bør foretrække den ejendomsretlige adskillelse (ownership unbundling), som med garanti er bedre til at fremme investeringerne end den funktionelle adskillelse. Det ville øge gennemsigtigheden og operatørernes tillid, forbedre systemsikkerheden og muliggøre tilsyn med monopoler. Det ville ligeledes modvirke diskriminerede adfærd og optimere udnyttelsen og vedligeholdelsen af nettet.

1.2.2.2

Der er behov for yderligere uddybninger og analyser af dels de strategiske konsekvenser af netejerskab dels behovet for at sikre uafhængighed i den sammenhæng, bl.a. i relation til eventuel interesse fra tredjelandes side, inklusive valget vedrørende typen af netejerskab (offentligt eller privat). Kommissionens forslag kræver i forbindelse med indførelsen af ejendomsretlig adskillelse ikke privatisering af de transmissionsnet, der på nuværende tidspunkt er offentligt ejede.

1.2.2.3

Forskellene mellem el- og gassektoren (se f.eks. USA, Danmark, Nederlandene, Portugal, Det Forenede Kongerige, Spanien og Sverige) er ikke markante nok til at berettige, at de behandles forskelligt med hensyn til ejendomsretlig adskillelse. Der er behov for ejendomsretlig adskillelse af fremstillings- og salgsaktiviteterne og transmissionsaktiviteterne i begge sektorer. Risikoen for diskriminerende adfærd som følge af en utilstrækkelig vertikal adskillelse er lige stor begge steder. De selskaber, der sælger gas, bør således ikke interessere sig for, hvem der transporterer gassen. De bør kun arbejde med firmaer, der er pålidelige og økonomisk solide, og som er i stand til at sælge deres gas.

1.2.3   EU-agenturet

EØSU mener klart, at Det europæiske Agentur for Samarbejde mellem Energimyndigheder (CESR) bør gives større beføjelser for at kunne:

spille en selvstændig og uafhængig regulerende rolle,

overvåge aktiviteterne i det europæiske net af transmissionssystemoperatører (ENTSO) og sammen med ENTSO og et stående fagpanel hjælpe Kommissionen med at udarbejde en liste over nødvendige bestemmelser med henblik på at udarbejde og godkende tekniske og kommercielle retningslinjer og regler,

opstille kriterier og godkende de tekniske og kommercielle regler,

opstille procedurer for fastsættelse af tariffer og fastsætte tarifferne for udligningsmekanismen for netværksoperatørernes omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende eltransmission,

udarbejde retningslinjer for netudviklingsprincipper og godkende ENTSO's forslag til den 10-årige investeringsplan,

forelægge anbefalinger og udtalelser for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

høre markedsoperatørerne,

koordinere de nationale myndigheders arbejde, og

fremme gennemsigtigheden, herunder betingelserne for udpegelsen af agenturets eget styreorgan.

1.2.4   Nationale myndigheder

1.2.4.1

De nationale tilsynsmyndigheder spiller en afgørende rolle med at fremme konkurrencen og sikre korrekt gennemførelse af direktiverne på nationalt plan, specielt for så vidt angår overholdelse af reglerne om ikke-diskriminerende adgang til infrastrukturen. Deres beføjelser bør derfor harmoniseres, og deres uafhængighed af lande og energiselskaber, så de kan overvåge og forhindre misbrug af dominerende markedsposition. En mere uafhængig tilsynsmyndighed vil skabe tillid til markedet og vil kunne arbejde mere aktivt sammen med EU-agenturet.

1.2.5   Koordineringsmekanisme for de nationale trasmissionssystemoperatører (European Networks of Transmission System OperatorsENTSO'er)

1.2.5.1

EØSU opfordrer til effektivere koordinering blandt de nationale netværksoperatører med henblik på at gennemføre investeringer og optimere den infrastrukturforvaltning, der er nødvendig for at udvikle et integreret europæisk net. Agenturet bør spille en større rolle end planlagt, så det kan foreslå, udarbejde, overvåge og godkende regler og dermed sikre, at der tages behørigt hensyn til offentlighedens interesse. ENTSO's rolle bør udelukkende være baseret på dets evner og kompetencer. Følgelig bør ansvaret for at udarbejde retningslinjer og regler ligge hos EU-agenturet.

1.2.6   Europæiske netværk og investeringer

1.2.6.1

EØSU mener, at EU bør foregribe fremtidige udviklinger inden for netværksanvendelsen via et investeringsprogram, som sigter mod at skabe et system af offentlige og/eller private EU-regulerede europæiske netværk, som er tilgængelige for alle, hvad angår både transmission og energiforbrug. I dette øjemed bør det sikres, at forvaltningen af sammenkoblingerne reelt er gennemsigtig og baseret på markedsøkonomiske principper, som gør det muligt at øge handlen mest muligt. Investeringer bør foretages der, hvor de set ud fra et regionalt perspektiv fører til socioøkonomiske fordele. Alle markedsoperatører bør behørigt inddrages i beslutningstagningen vedrørende udarbejdelsen af regler og den tiårige investeringsplan.

1.2.7   Demokrati og repræsentation

1.2.7.1

EØSU mener, at forbrugerne på baggrund af nugældende og kommende bestemmelser bør være repræsenteret i agenturets bestyrelse. Det samme gælder alle de berørte aktører (agenter, fagforeninger, virksomheder), som ud over at være repræsenteret i bestyrelsen kunne sidde i en særlig overvågningskomite, således at regelfastlæggelsen kan foregå med størst mulig konsensus og deltagelse lige fra første færd og ikke kun i de afsluttende faser.

2.   Baggrund

2.1

For cirka ti år siden tog Kommissionen (med stor forsinkelse) de første skridt i retning af en europæisk lovgivning om et indre marked for elektricitet og gas. EØSU har således haft lejlighed til at tilkendegive sin holdning — og til tider været uenigt med Kommissionen — til et emne, der gennem årene er blevet stadig mere vigtigt og kontroversielt.

2.2

Med vedtagelsen af den tredje pakke med lovforslag om el- og gasmarkedet ønsker Kommissionen at afslutte den indledte proces i en international situation, der er markant anderledes og som stiller alle over for nye problemer. Medlemsstaterne støtter ikke forslagene enstemmigt, hvilket risikerer at forsinke vedtagelsen og ikrafttrædelsen af de nye forslag og således hindre gennemførelsen af et indre europæisk marked for energi.

2.3

EØSU står med et stort ansvar, når det skal udarbejde en udtalelse om et af de senere års vigtigste (og mest kontroversielle) spørgsmål, som har afgørende betydning ikke alene for energimarkedet, men også for, hvordan det vil gå de europæiske virksomheder i denne sektor, de europæiske forbrugere samt virksomhederne i tredjelande.

2.4

EØSU ser positivt på den konsekvensanalyse, som Kommissionen har udarbejdet, og som allerede giver nogle gode fingerpeg om virkningerne af liberaliseringen og den »fair« konkurrence (se teksten).

3.   Målet for Kommissionens forslag er:

3.1

At sikre, at forbrugerne har frit valg til i praksis at vælge leverandør ud fra et bredt udvalg og at de kan udnytte de »fordele«, som det pågældende valg »burde« medføre. Virksomheder fra tredjelande, der driver virksomhed i EU, bør have som fælles mål at sikre forbrugerne disse mere fordelagtige vilkår.

3.2

At adskille produktion og transmission fra ejerskab og drift af el- og gastransmissionsnettene. Desuden beskrives en alternativ løsning — den med en »uafhængig systemforvalter« — hvorved vertikalt integrerede selskaber får mulighed for at bevare ejendomsretten til deres netanlæg under den forudsætning, at selskabets anlægskapital forvaltes af et uafhængigt organ eller et andet selskab; dette burde fremme investeringer i infrastruktur.

3.3

At sætte effektivt ind mod markedsfragmenteringen langs de nationale grænser, den eksisterende vertikale integration og den stærke markedskoncentration, som hidtil i praksis har forhindret reel konkurrence og etablering af et indre marked for energi.

3.4

At forenkle den grænseoverskridende handel ved at oprette et særligt agentur, som skal have til opgave at koordinere de nationale reguleringsmyndigheder og skabe ens vilkår for EU-selskaber i sektoren, der opererer i forskellige lande. Dette burde sikre, at der oprettes et ægte europæisk af hensyn til forsyningssikkerheden og -spredningen. De nationale myndigheder bør i praksis blive mere uafhængige.

3.5

At fremme samarbejde på baggrund af nye regler, som skal udarbejdes af de europæiske netværksoperatører, og sikre et større samarbejde mellem forskellige nationale markeder, hvor der er risiko for forsyningssvigt.

3.6

At øge gennemsigtigheden ved at strømline markedsreglerne og holde forbrugerne informeret, med det sigte at øge brugernes tillid til markedets værdi (men har det egentlig været tilfældet hidtil?).

3.7

At sørge for, at forbrugerne næste år sikres visse rettigheder som energiforbrugere med et specifikt (obligatorisk) »charter«, som bl.a. bør indeholde oplysninger om leverandører, de forskellige markedsmuligheder, forenkling af de administrative procedurer, energifattigdom osv. (1).

4.   Direktivforslagene (elektricitet og gas)

4.1

Effektiv adskillelse (juridisk og funktionel) i samtlige medlemsstater af forsynings- og transmissionssystemet for el og gas gennem oprettelse af systemer, der ikke er vertikalt integrerede. Det er en afgørende forudsætning for at løse eventuelle interessekonflikter og for at

sikre passende investeringer i et mere effektivt forsynings- og transmissionssystem, samt bedre forvaltning af grænseoverskridende overførsler,

undgå privilegier eller positiv særbehandling af selskaber og datterselskaber, der er forbundet i vertikalt integrerede distributions- og produktionssystemer,

sikre en fair og gennemsigtig adgang til informationer for samtlige markedsdeltagere og ikke blot dem, der er tilknyttet det pågældende selskab.

4.2

I en situation med vertikalt integrerede selskaber og modvilje mod at foretage en effektiv ejendomsretlig adskillelse kan en løsning være at udpege en uafhængig systemoperatør. Denne operatør kan lade selskaberne bevare ejendomsretten til deres netanlæg, men tillader dem ikke at forvalte det. Denne form for uafhængighed kan kun gennemføres med et effektivt reguleringssystem.

4.2.1

Kravet om netoperatørens uafhængighed såvel som den ejendomsretlige adskillelse mellem transmissionsnetværk og produktionssystemer gælder både offentlige og private selskaber.

4.2.2

Det overordnede mål er en situation i samtlige EU-lande, hvor virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling og levering af el og gas, kommer til at arbejde helt adskilt.

4.2.3

Direktivforslaget indeholder mulighed for at indrømme midlertidig fritagelse fra kravet om ejendomsretlig adskillelse, hvis der investeres i energiinfrastruktur.

4.3

Adskillelsen af forsyning og produktion fra systemoperatører er ikke alene planlagt på nationalt plan, men i hele EU. Ingen energiproducerende virksomhed har ret til at forvalte eller eje et transmissionssystem i et andet medlemsland. Alle nye operatører, som bliver en del af systemet, skal bevise deres uafhængighed i forhold til forsynings- eller produktionsaktiviteter.

4.4

Den ejendomsretlige adskillelse skal føre til et korrekt fungerende marked og net, som i den sidste ende skal resultere i korrekt prisdannelse for el og gas, eventuelt efterfulgt af en prisnedsættelse, hvilket klart er til gavn for sektorens forbrugere og investorer.

4.5

En uafhængig systemoperatør kan kun fungere korrekt og en ejendomsretlig adskillelse af produktions- og forsyningssystemet kan kun være effektiv, hvis der findes en uafhængig og velfungerende reguleringsmyndighed. Den regulerende myndighed skal være en selskabsretligt særskilt enhed og være funktionelt uafhængig af enhver anden offentlig eller privat enhed, og den skal handle uafhængigt af alle markedsinteresser. De regulerende myndigheder bør have uindskrænkede beføjelser og bør kunne samarbejde med hinanden på tværs af medlemsstaterne, så de kan:

overvåge, at de forskellige markedsaktører overholder deres forpligtelser mht. gennemsigtighed,

sikre, at forbrugerbeskyttelsesreglerne fungerer efter hensigten,

kontrollere, om el- og gastransmissionen fungerer tilfredsstillende,

føre tilsyn med transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og sikre, at de er indbyrdes sammenhængende,

kontrollere, om der er tilfælde af markedsmisbrug eller dominerende operatører, der forhindrer en korrekt prisdannelse.

De eksterne agenturer (Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder — CESR) har en rådgivende rolle at spille over for Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af de opstillede regler.

5.   Forordningsforslagene (oprettelse af et agentur for samarbejde, netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og adgang til naturgastransmissionsnet)

5.1

En konsolidering af det indre marked — ved hjælp af fælles regler og foranstaltninger — er af afgørende betydning for det fremtidige europæiske energimarked og den nødvendige grænseoverskridende udveksling. Det er nødvendigt med en harmonisering af de eksisterende forskrifter (f.eks. de tekniske forskrifter eller »grid-codes«, som elselskaber i øjeblikket må arbejde efter) i de forskellige lande. Dette synes indtil videre ikke at være sket med hjælp fra ERGEG. En sådan harmonisering kan kun gennemføres af et særskilt uafhængigt organ, der i henhold til traktatens bestemmelser kun kan tage form af et agentur.

5.2

Agenturet bør først og fremmest:

forbedre håndteringen af forhold, der går på tværs af grænserne,

kontrollere de aktiviteter, der iværksættes af transmissionssystemoperatører på el- og gasområdet,

kontrollere resultaterne af de tiårige investeringsplaner for nettene,

sikre, at samarbejdet mellem operatørerne foregår på en effektiv og gennemsigtig måde til gavn for det indre marked,

træffe individuelle beslutninger om tekniske enkeltspørgsmål og anmodninger om undtagelser,

udøve en rådgivende funktion, hvad angår problemerne med markedets regulering, og udstede retningslinier, der kan forbedre praksis blandt de nationale regulerende myndigheder.

5.3

Organisationsstrukturen vil følge det typiske organigram for regulerende fællesskabsagenturer, hvor der lægges særlig vægt på et system, der sikrer uafhængige regulerende funktioner. Ud over bestyrelsen, som udpeger direktøren for agenturet, kunne der derfor nedsættes et repræsentantskab med ansvar for alle reguleringsmæssige spørgsmål og et klagenævn, som skal behandle klager over agenturets afgørelser. Agenturet kunne bestå af højest 40-50 personer, og de årlige omkostninger til agenturet måtte højest være 6-7 mio. euro, der dækkes af tilskud fra Fællesskabet.

5.4

Kommissionen fungerer som traktatens vogter og skal »kontrollere kontrolløren«. Agenturet har beslutningsbeføjelser og dets skønsbeføjelser begrænser sig til specifikke tekniske spørgsmål. Kommissionen kan som svar på oplysninger fra agenturet eller på eget initiativ træffe beslutning om foranstaltninger, der skal beskytte samarbejdet eller sikre et velfungerende marked.

5.5

Et effektivt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne er en afgørende forudsætning for at kunne opnå reel markedsintegration. Hidtil har der kun været tale om et frivilligt samarbejde, og dette samarbejde har ikke givet tilfredsstillende resultater, navnlig i forbindelse med forstyrrelser på nettet og strømudfald. Integrationen af systemoperatørerne på regionalt niveau gør det muligt at:

fastsætte et sammenhængende sæt tekniske og kommercielle regler, der er internationalt gældende,

fastsætte tekniske regler i de tilfælde, hvor der ikke er indgået et effektivt samarbejde mellem nettene,

sikre ikke-diskriminerende adfærd i henseende til netdrift og -udvikling,

fremme en markedsintegration, der kan føre til priskonvergens, færre bekymringer som følge af markedets koncentration og større likviditet osv.,

fremme investeringer i forskning og innovation og lette forvaltningen heraf.

5.6

Transmissionssystemoperatørernes samarbejdsstrukturer bør anerkendes fuldt ud på europæisk plan. Der kunne benyttes eksisterende strukturer som f.eks. GTE og ETSO, eller der kunne etableres nye, centrale og permanente strukturer, hvad angår både organisationen og de praktiske redskaber til planlægning og forvaltning af nettene.

6.   Generelle bemærkninger

6.1

Hovedproblemet med nettene, navnlig el-nettene, er ikke blot liberaliseringen, men også hvordan borgerne og virksomhederne kan få fuldt udbytte heraf. Man kunne f.eks. overveje europæiske net, der er offentlige eller EU-regulerede, og som er tilgængelige for alle.

6.2

Det vil være ønskeligt, at Kommissionen fremmer investeringer i oprettelse af et helt nyt transmissionssystem, der giver mulighed for at anvende elektricitet på europæisk niveau ved hjælp af et interaktivt intelligent net i stil med internettet, der takket være intelligente måleteknologier giver mulighed for at sende energi i begge retninger.

6.3

Dette vil i høj grad fremme investeringerne, skabe nye arbejdspladser og gøre det gamle slogan »Power to the people« til en realitet; energiudvekslingen tilpasses alles behov med net, der er åbne for alle, og anvendelse af de samme regler i alle EU's medlemsstater uden undtagelse (som det allerede er tilfældet med internettet).

6.4

Dette er grundene til, at en fuldstændig opsplitning af el-transmissionssystemet og et valg mellem opsplitning og »uafhængig systemoperatør« kan komme på tale i forbindelse med gasnet.

6.5

Det vil være svært for Kommissionen at nå de opstillede målsætninger (styrke de nationale myndigheder og samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører (ISO, TSO), gøre markedet mere gennemsigtigt osv.), hvis ikke man sætter sig ud over den nationale tankegang — ikke kun hvad angår net, men også forsyning, investeringer osv. Dette er de eneste foranstaltninger, der kan sikre en service af højere kvalitet, også selv om de ikke er tilstrækkelige til at holde priserne nede.

6.6

Den kendsgerning, at oliereserverne er koncentreret i nogle ganske få områder i verden (61,8 % i Mellemøsten, 11,7 % i Europa og Rusland, 9,4 % i Afrika, 8,5 % i Sydamerika, 5,1 % i Nordamerika og 3,5 % i Fjernøsten (F. Profumo, Politecnico di Torino)), bør få Kommissionen til at føre en mere målrettet fælles politik over for disse områder og i de internationale organisationer, hvor aftalerne indgås og beslutningerne træffes. I modsat fald kan en ren og skær liberalisering blive blændværk for de mindre forsigtige, og det vil ikke være tilstrækkeligt til at holde priserne nede, der ofte sættes op som følge af monopoler, der dikterer betingelserne selv i politiske kredse.

6.7

EU bør gøre fremskridt med hensyn til konkurrenceregulering og gennemsigtighed, for at det økonomiske system kan blive mere konkurrencedygtigt og gennemsigtigt. Sejrene over Microsoft og Volkswagen er opmuntrende præcedenser i konkurrencens navn, selv om de ikke er nok i sig selv. Der bør samtidig træffes mere effektive foranstaltninger til afbødning af konsekvenserne for beskæftigelsen, ligesom der bør gennemføres foranstaltninger og investeringer, der kan gøre det økonomiske system mere dynamisk, og som kan skabe flere muligheder for arbejdstagere og unge og derved begrænse deres behov for »beskyttelse«. De seneste tal for Europas økonomiske vækst er ikke ligefrem opmuntrende (se Kommissionens meddelelse), hvilket ikke kun skyldes euroens styrke, men også virksomhedernes ringe konkurrenceevne og den »beskyttelse«, som mange af disse virksomheder nyder godt af. Denne afvikling af monopoler, som indledtes efter vedtagelsen af Den Europæiske Fælles Akt, skal blive en succes, for lykkes den ikke, er der en risiko for, at borgernes/forbrugernes interesser trues af markedsforstyrrelser og at man eventuelt tvinges til at genindføre offentlig støtte for at sikre nettenes overlevelse, som det var tilfældet med det britiske jernbanenet.

6.8

Debatten om disse foranstaltninger bør ikke kun foregå internt i institutionerne eller blandt de indviede. Kommissionen og EØSU bør bringe debatten uden for EU-institutionerne, og denne debat bør være åben og inddrage borgerne i deres egenskab af forbrugere, arbejdstagerne og virksomhederne for at undgå, at beslutningerne kun påvirkes af elselskaber, der ofte har en dominerende stilling (der kunne f.eks. oprettes en blog for borgerne, afholdes åbne høringer i mange medlemsstater og i nogle europæiske byer, og resultaterne kunne fremlægges samlet på en større offentlig konference på fællesskabsniveau). Den kontrol, som Kommissionen foretager af de europæiske tilsynsmyndigheder, bør desuden gives en demokratisk dimension og bekræftes af Europa-Parlamentet.

7.   Særlige bemærkninger

7.1

Ejendomsretlig adskillelse af de forskellige aktiviteter i kæden: forsynings- og produktionsvirksomhed fra driften af net (»ownership unbundling«). Dette er en afgørende forudsætning for at kunne begrænse adgangsbarriererne. Målet er at forhindre integrerede virksomheder, der udfører flere aktiviteter i kæden, i at »overføre« nogle af omkostningerne ved de liberaliserede aktiviteter til regulerede aktiviteter og derved opnå en urimelig konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der kun udfører aktiviteter på områder med konkurrence. Direktiverne om markedet for naturgas og elektricitet er ikke blev vedtaget på ensartet vis i medlemsstaterne, hvilket i nogle tilfælde har åbnet op for oprettelse af vertikalt integrerede produktions- og forsyningsvirksomheder og virksomheder med ansvar for nettransmissionsdriften.

7.2

Større beføjelser til de nationale regulerende myndigheder. Disse myndigheder skal både sikre en neutral drift af nettene og koncessioneret infrastruktur generelt, og de har afgørende betydning for liberaliseringen (transmission, forsyning og måling på energiområdet; transport, forsyning, måling, lagring og forgasning på gasområdet).

7.3

Den vigtige rolle, som spilles af agenturet for samarbejde mellem regulerende energimyndigheder, hvad angår kontrol af uafhængige nationale organer. Oprettelse af et overnationalt regulerende organ, der skal overvåge aktiviteterne i de enkelte involverede lande, vil resultere i et klart defineret reguleringssamarbejde og mindske uligevægten mellem perspektiverne for EU som helhed og perspektiverne for de enkelte lande til fordel for løsninger, der er fokuseret på et integreret energimarked.

7.4

Etablering af transmissionssystemoperatører, der er uafhængige af produktionssystemet, og som samarbejder om at finde effektive løsninger på transmissionsproblemer. Transmissionssystemoperatører fra vertikalt integrerede virksomheder er tilbøjelige til at favorisere deres egne tilknyttede virksomheder, hvorved nye konkurrenter oplever et betydeligt informationsunderskud. De investeringer, der foretages internt i stærkt integrerede virksomheder, forvrides ofte, eftersom det dominerende selskab ikke har nogen interesse i at forbedre nettet, når det først og fremmest vil komme konkurrenterne til gode. En formel, væsentlig adskillelse af transmissionsoperatørerne vil give alle transmissionsselskaber de samme garantier for netadgang, hvilket vil muliggøre de investeringer, der er nødvendige for at kunne sikre en mere effektiv drift og i sidste ende lavere priser for brugerne.

7.5

Større gennemsigtighed og lettere markedsadgang for at øge likviditeten på markederne for elektricitet og gas. Der findes ikke tilstrækkeligt med oplysninger om markedets pålidelighed og muligheder (mellem de enkelte parter i kæden). Der er en stor informationsmæssig asymmetri mellem de etablerede operatører og deres konkurrenter. Forbedret gennemsigtighed vil mindske adgangsrisikoen for de nye spillere på markedet og ligeledes mindske hindringerne for adgang og forbedre tilliden til engrosmarkederne og dermed prissignalerne. Der bør under alle omstændigheder sikres en vis ensartethed/overensstemmelse i informationerne, således at der — uden at tilsidesætte betydningen af den virksomhedsstrategiske fortrolighed omkring forretningshemmeligheder — ikke gives mulighed for fortolkninger, som er vage og dermed til skade for sand markedsgennemsigtighed.

7.6

Garanteret adgang til information for alle markedsaktører med henblik på at skabe tillid og derved sikre en udvikling, der går i den rigtige retning. Mange aktører har begrænset tillid til prisdannelsesmekanismerne. Kontrakter om gasimport indgås på basis af prisindekser, som er knyttet til en række oliederivater, og priserne følger derfor nøje udviklingen på oliemarkedet. Denne sammenknytning påvirker engrospriserne, der således ikke dannes på basis af udbuds- og efterspørgselsmekanismen, til skade for forsyningssikkerheden (udbuddet). Hvad angår langfristede importkontrakter, kan der ikke konstateres nogen klar tendens i retning af markedsbaserede prisdannelsesmekanismer.

7.7

Fastsættelse af særligt detaljerede krav for at sikre gennemsigtighed i elektricitets- og gasproduktionen. Der bør tilvejebringes nøjagtige informationer om prognoserne for efterspørgsel og udbud på kort sigt. Disse krav skal efterleves af de enkelte elektricitetsproducenter, og de nationale regulerende myndigheder bør derfor have flere beføjelser.

7.8

Indførelse af derivat-markeder. Afledte instrumenter er ikke kun et effektivt middel til prisrisikostyring, men også et naturligt instrument til udvikling af markederne for elektricitet og gas. Selv om der på elektricitetsmarkederne har været direkte eller indirekte forhandlinger om derivat-kontrakter med det resultat, at der allerede er taget skridt mod større ensartethed — vejen er ganske vist stadig lang — er der klare forskelle på det europæiske marked for naturgas. Mens liberaliseringsgraden er forholdsvis høj på nogle markeder (f.eks. Det Forenede Kongerige), findes der i andre lande ikke engang et kontantmarked for naturgas (f.eks. Italien).

7.9

Regulering af oplagringsfaciliteter for at sikre, at al lagerkapacitet, der står til rådighed for tredjeparter, udbydes på markedet på en gennemsigtig og ikke-diskriminatorisk måde, der forhindrer kapacitetshamstring.

7.10

Ensartede offentlige kriterier for hvornår og hvordan tredjeparter kan få adgang til den lagerkapacitet, der udbydes på markedet.

7.11

Fastsættelse af gennemsigtige, detaljerede regler for adgang til LNG-terminaler, der giver mulighed for at identificere undtagne infrastrukturanlæg. Der bør fastsættes passende regler for iværksættelse af den såkaldte »open season«-procedure. Denne procedure, som også omfatter en mekanisme, hvor der kan reserveres kapacitet, endnu inden kapaciteten er opført, vil formentlig ikke være tilstrækkelig til at sikre operatørerne bedre adgang. Som led i denne procedure skal der nemlig i forbindelse med fordelingen af transmissionskapaciteten i de nationale transportnet under alle omstændigheder gives prioritet til den virksomhed, der fremstiller rørledningerne eller LNG-terminalen, og som er indehaver af undtagelsen. Endvidere kan proceduren for fordeling af den resterende kapacitet på 20 % udgøre en hæmsko for udviklingen af konkurrencen på forsyningsmarkedet, eftersom den tilgodeser operatører, der ved hjælp af langtidsaftaler forsøger at udnytte denne restkvote fuldt ud, hvilket er til skade for både spotmarkedet og en fleksibel forsyning.

7.12

Identifikation af langsigtede bilaterale forsyningsaftaler på downstream-markedet, der er i overensstemmelse med EF's konkurrenceret. Konkurrencen på detailmarkedet er meget begrænset. Den kumulative virkning af langfristede kontrakter, kontrakter med ubegrænset varighed, kontrakter med klausuler om stiltiende videreførelse og lange opsigelsesperioder kan være en væsentlig hæmsko for konkurrencen. De langsigtede aftaler, der er indgået mellem industrikunderne og producenterne (de etablerede), varierer fra et land til et andet. Efterspørgslen efter mere konkurrencedygtige tilbud fra ikke-etablerede virksomheder er dog stigende. Der findes ikke et fælleseuropæisk leveringstilbud, hvilket der bør ses alvorligt på. Det nuværende konkurrenceniveau (få udbydere) er særlig utilfredsstillende i nogle medlemsstater, der er karakteriseret ved et højt koncentrationsniveau (Østrig, Belgien). Begrænsningerne med hensyn til, hvordan forbrugerne kan få adgang til deres gas, sammenholdt med leverandørernes restriktive praksis med hensyn til leveringssteder giver anledning til en del konkurrencemæssige betænkeligheder.

7.13

Tilskyndelse af detailmarkederne på elektricitets- og gasområdet til at virkeliggøre liberaliseringsprocessen. Kun i kraft af et virkeligt detailmarked kan EU's borgere nyde godt af konkurrencevirkningerne. Derfor bør der indføres forenklede regler for adgang til markedet, således at små producenter og distributører kan deltage, og markedslikviditeten derved kan forbedres og priserne kan blive så konkurrencedygtige som muligt. Sikring af likviditeten er af væsentlig betydning for at få forbedret aktørernes tillid til prisdannelsen på elektricitetsmarkedspladserne og gasbørserne, navnlig eftersom det i sidstnævnte tilfælde vil give mulighed for en afkobling fra produkterne.

7.14

Et liberaliseret elektricitets- og gasmarked spiller en vigtig rolle, når det det drejer sig om at oplyse virksomhederne og borgerne om forskellige former for »intelligent« forbrug, der gør det muligt at holde omkostningerne nede og kontrollere dem. Derfor bør borgerne oplyses om tilgængelige energikilder, herunder alternative kilder (fornyelige energikilder), således at de bliver bevidste om, hvor vigtigt dette knappe gode er. Hvad angår både energi- og omkostningsbesparelser, bør den endelige forbruger tilbydes aftaler, der kan tilpasses forbrugsbehovet.

7.15

Borgerne bør i deres egenskab af ansvarlige forbrugere også oplyses om de regulerende organers overholdelse af reglerne og eventuelt misbrug, således at de kan gøre deres rettigheder gældende, bl.a. gennem forbrugerbeskyttelsesorganisationer.

7.16

Garanti for, at efterspørgslen også kan dækkes under spidsbelastning. For elektricitet er der problemer i forbindelse med produktionskapaciteten, transmissionsnettets størrelse og transmissionskapaciteten i nettet. For gas bør det sikres, at der er tilstrækkeligt med import- og oplagringskapacitet. Det er imidlertid velkendt, at importkapaciteten er særlig begrænset, eftersom overførsel af kapacitet reserveres af etablerede virksomheder ved hjælp af flerårige kontrakter, der kan strække sig over mere end 20 år. Dette er ensbetydende med, at nye projekter og projekter om omstrukturering/udvidelse af elektricitets- og naturgasinfrastruktur (rørledninger) bør gennemføres hurtigst muligt på såvel europæisk som nationalt niveau. Forgasningsanlæg er af afgørende betydning. Disse spiller en central rolle i navnlig Middelhavsområdet, eftersom de sikrer forbindelse til de vigtigste producentlande (Libyen, Algeriet).

7.17

Fremme af solidaritet: EU-landene bør på såvel regionalt som bilateralt niveau fremme samarbejdsaftaler, der sikrer gensidig bistand og samarbejde i tilfælde, hvor en medlemsstat af forskellige årsager oplever et energiunderskud, som den ikke direkte selv er skyld i.

Bruxelles, den 22. april 2008

Dimitris DIMITRIADIS

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Se EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen — Vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder«, CESE 71/2008.


Top