EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/269/21

Sag C-17/06: Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. september 2007 — Céline SARL mod Céline SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Nancy — Frankrig) (Varemærker — artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 6, stk. 1, litra a), i første direktiv 89/104/EØF — ret for indehaveren af et registreret varemærke til at modsætte sig en tredjemands brug af et tegn, der er identisk med varemærket — brug af tegnet som selskabsnavn, forretningsbetegnelse eller forretningsskilt — tredjemands ret til at gøre brug af sit eget navn)

OJ C 269, 10.11.2007, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 269/11


Domstolens dom (Store Afdeling) af 11. september 2007 — Céline SARL mod Céline SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Nancy — Frankrig)

(Sag C-17/06) (1)

(Varemærker - artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 6, stk. 1, litra a), i første direktiv 89/104/EØF - ret for indehaveren af et registreret varemærke til at modsætte sig en tredjemands brug af et tegn, der er identisk med varemærket - brug af tegnet som selskabsnavn, forretningsbetegnelse eller forretningsskilt - tredjemands ret til at gøre brug af sit eget navn)

(2007/C 269/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d'appel de Nancy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Céline SARL

Sagsøgt: Céline SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour d'appel de Nancy — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1) — benyttelse som selskabsnavn og navn på en forretning af et tegn, der er identisk med et registreret ordmærke, i forbindelse med markedsføringen af varer af samme art

Konklusion

Tredjemands brug — uden tilladelse hertil — af et selskabsnavn, en forretningsbetegnelse eller et forretningsskilt, der er identisk med et ældre varemærke, i forbindelse med markedsføringen af varer af samme art som dem, for hvilke varemærket er blevet registreret, udgør en brug, som indehaveren af dette varemærke i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker er berettiget til at forbyde, hvis det drejer sig om en brug for varer, som gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets funktioner.

Hvis dette er tilfældet, kan artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 89/104 kun være til hinder for et sådant forbud, hvis tredjemands brug af sit selskabsnavn eller sin forretningsbetegnelse sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.


(1)  EUT C 74 af 25.3.2006.


Top