Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007TN0151

Sag T-151/07: Sag anlagt den 8. maj 2007 — KONE m.fl. mod Kommissionen

OJ C 155, 7.7.2007, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/34


Sag anlagt den 8. maj 2007 — KONE m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-151/07)

(2007/C 155/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: KONE Corp. (Helsinki, Finland), KONE GmbH (Hannover, Tyskland) og KONE BV (Haag, Nederlandene) (ved solicitor T. Vinje, lawyers D. Paemen, J. Schindler og B. Nijs, samt J. Flynn, QC, og barrister D. Scannell)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Beslutningens artikel 2, stk. 2, annulleres, for så vidt som KONE Corporation og KONE GmbH herved er pålagt en bøde, og selskabernes bøde ophæves, eller de pålægges en lavere bøde end den i Kommissionens beslutning fastsatte.

Artikel 2, stk. 4, i Kommissionens beslutning annulleres, for så vidt som KONE Corporation og KONE BV herved er pålagt en bøde, og de pålægges en lavere bøde end den i Kommissionens beslutning fastsatte.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har i henhold til artikel 230 EF nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig udg. af 21. februar 2007 (sag COMP/E-1/38.823 — PO/Elevators and Escalators), hvorved sagsøgerne sammen med andre virksomheder blev fundet ansvarlige for at have deltaget i fire enkeltstående, sammenhængende og fortsatte overtrædelser af artikel 81, stk. 1, EF ved opdeling af markeder gennem aftaler eller samordning om udbud og salgsaftaler, installation, vedligeholdelse og modernisering af elevatorer og rulletrapper.

Sagsøgerne, KONE Corporation og dets datterselskaber, KONE GmbH og KONE BV, har udelukkende anfægtet beslutningen for så vidt som KONE som helhed er pålagt en bøde for dets deltagelse i overtrædelser i Tyskland og Nederlandene.

Hvad angår overtrædelserne i Tyskland, har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig fastsættelse af bøden. For det første har sagsøgerne særligt gjort gældende, at Kommissionen anvendte samarbejdsmeddelelsen af 2002 (1) urigtigt, idet den (i) burde have indrømmet KONE en fritagelse i henhold til meddelelsens punkt 8, litra b), og punkt 8, litra a), eller (ii) burde have nedsat sagsøgernes bøder i henhold til nævnte meddelelses punkt 23, sidste afsnit.

For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en urigtig anvendelse af retningslinjerne af 1998 for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten (2) (herefter »1998-retningslinjerne for bødeberegning«), idet den (i) ved bødeberegningen angiveligt ikke tog hensyn til de berørte markeders størrelse, og idet den (ii) ikke anerkendte sagsøgernes manglende anfægtelse af de faktiske forhold, hvilket fremgår af, at Kommissionen blot indrømmede en nedsættelse på 1 % for disse oplysninger.

Sagsøgerne har for det tredje gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat grundlæggende fællesskabsretlige principper, idet (i) den så bort fra princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ved ikke rettidigt at oplyse, at fritagelsen ikke kunne opnås, (ii) den så bort fra ligebehandlingsprincippet, idet fritagelsesansøgere, der befandt sig i ensartede situationer, blev behandlet forskelligt, (iii) den så bort fra sagsøgernes ret til kontradiktion ved at nægte dem aktindsigt.

Hvad angår den i Nederlandene foretagne tilsidesættelse, har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen handlede urigtigt ved at nægte dem bødenedsættelse og ved at fastsætte bøden til 79 750 000 EUR. Sagsøgerne har for det første særligt anført, at Kommissionen foretog en urigtig anvendelse af samarbejdsmeddelelsen af 2002, idet den ikke nedsatte sagsøgernes bøde som følge af, at sagsøgerne fremlagde oplysninger og samarbejdede under den indledende procedure. Sagsøgerne har for det andet gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet. Endelig har sagsøgerne anført, at Kommissionen har foretaget en urigtig anvendelse af 1998-retningslinjerne for bødeberegning både ved ikke at tage hensyn til de formildende omstændigheder, der var til fordel for sagsøgerne, og ved ikke at tage passende hensyn til, at sagsøgerne ikke bestred de faktiske omstændigheder.


(1)  Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT 2002 C 45, s. 3).

(2)  EFT 1998 C 9, s. 3.


Top