Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006AE0969

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (EF, Euratom) KOM(2006) 99 endelig — 2006/0039 (CNS)

OJ C 309, 16.12.2006, p. 103–106 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

16.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/103


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (EF, Euratom)

KOM(2006) 99 endelig — 2006/0039 (CNS)

(2006/C 309/21)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 26. april 2006 under henvisning til EF-traktatens artikel 93 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed.

Som følge af sagens hastende karakter udpegede EØSU på sin 428. plenarforsamling den 5.-6. juli 2006 (mødet den 5. juli) Ágnes Cser til hovedordfører og vedtog med 84 stemmer for, 2 imod og 2 hverken for eller imod følgende udtalelse:

1.   Sammenfatning af udtalelsen

1.1

I henhold til artikel 9 i Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (1) skulle Kommissionen inden den 1. januar 2006 iværksætte en generel undersøgelse af ordningen med egne indtægter for perioden 2007-2013 fulgt op af passende forslag. Europa-Parlamentet har indgivet en anmodning om revision af bidragskriterierne. Kommissionen har i samråd med Rådet udarbejdet sit forslag, som det har forelagt til behandling.

1.2

EU-institutionerne har undersøgt forslaget og EØSU har evalueret det (ECO/148) i lyset af sine egne tidligere udtalelser, og har i flere omgang henledt opmærksomheden på det vigtige forhold mellem EU-politikkerne og EU's budgetpolitik.

1.3

Udvalget har drøftet den fremtidige anvendelse af de tre egne indtægter samt evalueringen af forslaget vedrørende oprettelsen af en egen direkte EU-indtægt som anført i kommissionsdokumentet.

1.4

EØSU har opstillet en historisk oversigt over tilvejebringelsen af de egne indtægter samt de tilpasninger, der er sket med dem, har analyseret den »fjerde indtægt« og har evalueret den britiske korrektion samt den generelle korrektion.

1.5

I december 2005 indgik Rådet for Den Europæiske Union under det britiske formandskab en politisk aftale under evalueringen af de finansielle overslag for perioden 2007-2013. Den tidligere afgørelse blev ændret, og Rådet formulerede nye retningslinjer. Derudover bad det Kommissionen om at udarbejde en ny afgørelse og ændre det tilknyttede arbejdsdokument om den britiske korrektion samt det tidligere forslag vedrørende den generelle korrektion.

1.6

Trods Kommissionens ændrede forslag, bibeholder EØSU sine afsluttende bemærkninger fra sine tidligere udtalelser, da det fremsatte forslag ikke indebærer grundlæggende ændringer, men kun er en følge af politiske forhandlinger. Ikke desto mindre udgør ændringen af beregningen af den britiske rabat, som har været uændret i 20 år, et historisk fremskridt, i og med at dette kan udgøre et første skridt i retning af at fjerne denne korrektion.

2.   EØSU's tilgang som repræsentant for det organiserede civilsamfund

2.1

Udvalget bidrager som en dynamisk og aktiv aktør betydeligt til at mindske afstanden mellem borgerne og EU-institutionerne, såvel på EU-plan som på medlemsstatsplan. Udvalget optræder som mellemled, giver sin mening til kende om mål formuleret i Kommissionens dokumenter vedrørende tænkepausen og fremmer borgernes aktive deltagelse med henblik på at gennemføre EU's politikker (handlingsplan, plan D, hvidbogen om en europæiske kommunikationspolitik).

2.2

I henhold til disse dokumenter har EU-borgerne ret til at vide, hvad EU gør og hvorfor. I sin udtalelse om tænkepausen formulerede EØSU borgernes forventninger vedrørende det passende indhold i politikkerne vedrørende EU's fremtid. I lyset heraf glæder det sig over den interinstitutionelle aftale indgået den 4. april 2006, hvori der forudses en forhøjelse af den finansielle rammes beløb for perioden 2007-2013 i forhold til den oprindelige aftale i Det Europæiske Råd. Udvalget konstaterer imidlertid, at der kun er tale om en begrænset stigning og at de finansielle overslag ikke gør det muligt at gennemføre mål, der er fuldt på højde med ambitionerne. Det henviser i den forbindelse til sin tidligere udtalelse. (2)

3.   Indledning

3.1

Udvidelsen i 2004 er en historisk begivenhed. Udvidelsen gjorde det muligt at genforene over 450 mio. europæere efter 50 års adskillelse. Den har i øvrigt gjort det nødvendigt at udfolde omfattende bestræbelser for så vidt angår det gældende institutionelle system i et EU, der indtil da kun omfattede 15 medlemsstater. Vedtagelsen af EU-politikker inden for rammerne af en EU-udvidelse til 25 og snart 27 medlemsstater, definitionen og tilvejebringelsen af de nødvendige egne indtægter har sat samarbejdet mellem »gamle« og »nye« medlemmer på en hård prøve. I det forløb skulle Kommissionens meddelelse fra 2004 med titlen »Fremtiden skaber vi i fællesskab — Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013« samt Kommissionens deraf afledte forslag vedrørende de finansielle overslag for 2007-2013 have bidraget til gennemførelsen af målene for denne fælles fremtid.

3.2

Vedtagelsen af Kommissionens meddelelse udgjorde startskuddet til afgørelsen vedrørende de finansielle overslag. Europa-Parlamentets tog i sin stillingtagen højde for EU's prioriteter. Det Europæiske Råds afgørelse indførte en strengere rangordning for så vidt angår kravene til udgifter og de nødvendige udgifter.

3.3

EU's budget er begrænset i forhold til de nationale budgetter, der gennemsnitligt absorberer 45 % af nationalindkomsten, hvorimod EU-budgettet ligger lige knap over 1 %. Kommissionen har anbefalet, at loftet over midlerne i de finansielle overslag for 2007-2013 fortsat sættes til 1,24 % af bruttonationalindkomsten (BNI).

3.4

Det er simpelthen ikke realistisk at forvente mere af Europa for mindre penge. De nye EU-politikker kræver en yderligere finansiel dækning. Udgifterne til de politikker, der forsvarer EU's merværdi foreslået inden for rammerne af de finansielle overslag, er defineret ud fra det tredimensionelle kriterium om resultater, effektivitet og synergi.

3.5

For at nå de mål bør man støtte sig til retningslinjerne om mere finansiel gennemsigtighed, mere målrettede udgifter, større effektivitet samt en mere præcis evaluering af EU's merværdi.

3.6

Den utilstrækkelige gennemsigtighed i strukturen for de egne indtægter, ordningens begrænsede finansielle autonomi, dens kompleksitet og uigennemsigtighed har gjort det påtrængende nødvendigt at ændre den. Justeringsmekanismen, der siden midten af 80'erne udelukkende har været anvendt over for Storbritannien, har foranlediget et krav om en generel korrektion eller en ændring af systemet.

4.   EU's finansielle overslag for perioden 2007-2013 efter afgørelsen i Det Europæiske Råd i december 2005.

4.1

Som anerkendt af Det Europæiske Råd i konklusionerne af december 2004 er de finansielle overslag tæt forbundet med de egne indtægter, med korrektionsmekanismen og behovet for at tilpasse det eksisterende system.

4.2

Det Europæiske Råd i marts 2005 stadfæstede Lissabon-strategiens mål og gjorde væksten i økonomi og beskæftigelse til centrale størrelser i strategien.

4.3

På det uformelle topmøde i Hampton Court i oktober 2005 var det ikke den europæiske samfundsmodel, der blev drøftet, men i højere grad globaliseringens udfordringer. EU's nye finansielle overslag for perioden 2007-2013 skal afspejle nye prioriteter: forskning og udvikling, innovation, energi, uddannelsespolitik (herunder investering i højere uddannelse), fremme af regional immigration til økonomiske formål og forvaltning af de demografiske ændringer.

4.4

Det Europæiske Råd i december 2005 godkendte EU's budgetramme for perioden 2007-2013. I lyset af denne politiske aftale og på basis af Kommissionens ændrede forslag samt den interinstitutionelle aftale undertegnet af Europa-Parlamentet fastsætter Rådet og Kommissionen den syvårige finansielle ramme. Aftalens indgåelse afhang grundlæggende af resultatet af dialogen med Europa-Parlamentet. Den finansielle rammes struktur tilfredsstiller kun delvis det dobbelte krav om på den ene side finansiering af de nye udfordringer, som EU er stillet over for, og på den anden side dækning af de udvidelsesrelaterede budgetmæssige behov.

4.5

Rådet i december 2005 besluttede, at man også skulle færdiggøre den fornyede undersøgelse af ordningen med egne indtægter i forbindelse med behandlingen af de flerårige finansielle overslag vedrørende samtlige EU's indtægter og udgifter, som udløber i 2008-2009. Denne bestemmelse står i den interinstitutionelle aftale siden maj 2006.

4.6

Kommissionen har foreslået at udarbejde en hvidbog, der behandler den finansielle ramme, indtægter og udgifter. Der er et krav om, at den nuværende ordning for EU's egne indtægter erstattes af mere gennemsigtige og uafhængige indtægter. Kommissionen tager Europa-Parlamentets hensigt om af afholde en konference med deltagelse af de nationale parlamenter til efterretning. EØSU har meddelt, at det ønsker at blive inddraget i dette forløb.

5.   Ordningen for egne indtægter

Der har ikke været megen opmærksomhed omkring den samlede ordning for egne indtægter i løbet af de to års forhandlinger om de finansielle overslag.

5.1

Der kan kun foretages en samlet evaluering af ordningen, hvis der også gives en præsentation af udviklingen i EU-integrationens budget. Denne udvikling kan inddeles i fire perioder mellem 1957 og 2006:

 

1957-1969: perioden, hvor hvert Fællesskab råder over sit eget budget

 

1970-1987: perioden med årlige enhedsbudgetter

 

1988-1999: perioden med de to første finansielle rammer fastsat i henhold til EU's politikker

 

2000-2006: perioden med EU-politikker fastsat i henhold til budgettet.

Siden begyndelsen har det været gennemførelsen af de fælles mål og forfølgelsen af medlemsstaternes interesser, der har betinget budgetterne i løbet af EU-integrationens historie.

Ud fra en samlet betragtning kan man konstatere, at væksten i løbet af de to første finansielle rammers periode er steget parallelt med udviklingen i EU-politikkerne, hvilket har været afgørende for Fællesskabets budgetrammer.

5.2

Under debatten om Agenda 2000, hvor parolen var »udgiftsstabilisering« lykkedes det nettobidragyderne til budgettet at opnå en begrænsning af det budgetmæssige spillerum. Som begrundelse for denne udgiftsstabilisering anførte de behovet for at udøve budgetdisciplin som krævet i stabilitets- og vækstpagten.

5.3

Siden fiaskoen på topmødet i juni 2005 er den fornyede gennemgang af udgifter og egne indtægter på EU-budgettet blevet et afgørende spørgsmål. De egne indtægter er dog stadig ikke blevet drøftet til bunds. På det britiske formandskabs initiativ blev der vedtaget en bestemmelse om fornyet behandling på basis af forslaget forelagt i juni 2005 af Kommissionen, som det luxembourgske formandskab allerede havde indarbejdet i sine endelige forslag. Indholdet i revisionsklausulen og fristen for de reformer, der skulle gennemføres, delte medlemsstaterne. Under debatten om EU-budgettets fremtid, som fandt sted inden for rammerne af revisionen, opstod der igen uenighed, hvor den fremherskende position blev indtaget af bidragyderne blandt medlemsstaterne. Det stod klart, at der ikke ville blive indført reformer før 2013.

5.4

Hvis man foretager en rent regnskabsmæssig undersøgelse af forholdet mellem medlemsstaterne og EU-budgettet og ikke medtager nettosaldoen af de tildelte udgifter og bidragene, konstaterer man betydelige og yderst vildledende forskelle. Stillingen som hhv. nettomodtager eller nettobidragyder siger intet om den frembragte gevinst på EU-niveau, dvs. EU-politikkernes bidrag til den supplerende indkomststigning på makroøkonomisk niveau i det indre marked.

5.5

Som allerede understreget i tidligere udtalelser kan EØSU ikke acceptere en tilgang, der består i at lade medlemsstaternes positioner som bidragydere gå frem for EU-politikkerne, der sigter mod fælles mål.

5.6

Udvalget mener, at EU-politikkernes rolle i udformningen af budgettet er forenelig med kravet om budgetdisciplin på EU-plan. I den første Delors-pakke blev der for første gang talt om at indføre budgetdisciplin, hvilket ikke udelukker, at EU-politikkerne spiller en afgørende rolle i forholdet mellem politikkerne og budgettet i EU.

5.7

BNI-midlerne, som er stigende, og hvis rolle bliver styrket yderligere efter 2007, udgør et godt eksempel på hvad der er ret og rimeligt. Det ser imidlertid ud til, at væksten i bidrag baseret på BNI i sig selv kan styrke tendensen til at give positionen som bidragyder en afgørende rolle. BNI-ressourcerne hidrører fra en direkte overførsel fra medlemsstaternes budget og sigter ikke på at sikre egentlige egne indtægter for EU.

6.   Arbejdsdokumentet om den britiske korrektion

6.1

Takket være ændringerne i afgørelsen om de egne indtægter er det blevet muligt at udarbejde et nyt dokument, der kan træde i kraft pr. 1. januar 2007 eller senest primo 2009 eventuelt med tilbagevirkende kraft. Det følger den tidligere position med opretholdelse af en ensartet indkrævningssats for moms på 0,30 %, men afviger herfra via to undtagelser. For perioden 2007-2013 er momsbidragssatsen fastsat til 0,225 % for Østrig, 0,15 % for Tyskland 0,10 % for Nederlandene og Sverige. I samme periode får Nederlandene en årlig bruttonedgang på 605 mio. € i sit bidrag beregnet ud fra BNI, mens Sverige får en årlig bruttonedgang på 150 mio. € i sit bidrag beregnet på basis af BNI.

6.2

Senest fra 2013 vil Storbritannien deltage fuldt ud i finansieringen af udvidelsesudgifterne i de medlemsstater, der tiltrådte EU efter den 30. april 2004, undtagen for så vidt angår markedsudgifterne inden for landbrugspolitikken. I forhold til den nugældende afgørelse kan Det Forenede Kongeriges supplerende bidrag ikke overstige et loft på 10,5 mia. € i perioden 2007-2013. I tilfælde af andre udvidelser end med Rumænien og Bulgarien vil bidraget blive justeret. Endnu en gang finder Rådet i sine afgørelser vedrørende den fornyede behandling af ordningen det nødvendigt at revurdere den finansielle ramme indgående, og beder om en fornyet undersøgelse af EU's ressourcer, der ligeledes omfatter landbrugspolitikken og den britiske rabat, og det afventer en rapport herom i 2008-2009.

6.3

Kommissionens forslag indeholder en bestemmelse om at medtage nedgangen i momsbidraget, før den britiske korrektion beregnes, men først at nedsætte bidragene baseret på BNI efter denne beregning. 17 medlemsstater mener, at disse to foranstaltninger skal gennemføres efter beregningen af den britiske korrektion, mens London fastholder, at de bør medtages før. Det Forenede Kongeriges forslag svarer til at øge det britiske justeringsbeløb og altså til at øge byrderne på de øvrige medlemsstater.

6.4

EØSU tilslutter sig Revisionsrettens bemærkninger, hvor det understreges, at enhver korrektionsmekanisme i en hvilken som helst form truer enkeltheden og gennemsigtigheden i ordningen for egne indtægter. Revisionsretten har fremsat en lang række bemærkninger om den nuværende ordning for egne indtægter og dens lakuner. Især har den bemærket og understreget manglen på styring, sammenhæng og gennemsigtighed. Revisionsretten påpeger samtidig, at den budgetmæssige ubalance ikke kan løses blot ved en beregningsregel.

6.5

Blandt de beskedne ændringer i ordningen for egne indtægter antager justeringen af den måde, den britiske rabat beregnes på, en særlig betydning. I følge aftalen fra december 2005 skal udgifterne til de nye medlemsstater undtagen markedsudgifterne under landbrugspolitikken og de direkte betalinger til producenterne gradvis afvikles fra 2009 og fuldstændigt efter 2011. Dermed undgår man, at den britiske rabat vokser proportionalt med udvidelsesudgifterne.

7.   Generelle bemærkninger

7.1

EØSU deler Europa-Parlamentets standpunkt gående ud på, at indtægterne fra moms og BNI (hvis oprindelige mål var at supplere EU's egne indtægter) gradvis er blevet den primære finansieringskilde til EU's budget, og at tilføjelsen af undtagelsesordninger til den nuværende ordning for egne indtægter kun har skærpet ordningens kompleksitet og dens manglende gennemsigtighed i borgernes øjne og dens uretfærdighed, idet den skaber et finansieringssystem, der genererer uacceptable skævheder mellem medlemsstaterne.

7.2

EØSU tilslutter sig Europa-Parlamentets synspunkt om, at det er vigtigt at give et EU under udvidelse passende budgetmidler, som står i forhold til dets stadigt stigende politiske ambitioner. De finansielle overslag udgør en finansiel ramme, hvis mål er at sikre udviklingen af EU's prioriteter under hensyn til budgetdisciplinen. Der er ikke tale om et syvårigt budget.

7.3

EØSU anfører, at loftet for de egne indtægter vedtaget i 1993 for de 15 medlemsstater fortsat er uforandret: det er fastsat til 1,31 % af EU's samlede BNI-beløb for så vidt angår forpligtelsesbevillinger og til 1,24 % af samme beløb til betalingsbevillinger.

8.   Resumé

8.1

På baggrund af ovenstående mener udvalget ud fra en samlet betragtning, at den politiske aftale, som Det Europæiske Råd indgik i december 2005, indebærer en forlængelse til 2013 af den fjerde periode i EU's budgetmæssige historie indledt i 2000, dvs. den periode, hvor EU-politikkerne blev bestemt af budgettet.

8.2

Nøglen til næste budget består i at sætte en stopper for den afgørende rolle som bidragyder. Vi har behov for et fælles budget, der totalt eller for en stor dels vedkommende er uafhængigt af de nationale budgetter. Kun ægte egne indtægter er i stand til at garantere denne uafhængighed.

8.3

EØSU erklærer, at EU-budgettets autonomi kun kan sikres via en ordning med egne indtægter baseret på fælles politikker, enten ægte egne EU-indtægter, f.eks. en EU-skat, eller en kombination af disse to. Af hensyn til EU's fremtid kan den mest velegnede løsning i forhold til EU-metoden være, at man benytter de fælles politikker som kilder til indtægter.

8.4

Desuden mener vi, trods den stærke modstand mod en EU-skat begrundet i princippet om budgetsuverænitet, at gennemførelsen af fælles mål kræver en tilvejebringelse af egne indtægter til afløsning af bidragene baseret på BNI.

8.5

Når man justerer ordningen for egne indtægter, bør man være opmærksom på at anvende principperne om gennemsigtighed, effektivitet, fleksibilitet og proportional finansiering.

Midler/effektivitet: Midlerne skal have en markant effekt på budgettets størrelse,

Gennemsigtighed og enkelhed: medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet bør være let forståeligt for borgerne,

Udgiftseffektivitet: de administrative udgifter, der følger af opkrævningen, bør ikke være for høje i forhold til midlernes størrelse.

Ligestilling mellem bruttobidrag: byrderne bør fordeles ligeligt mellem medlemsstaterne under hensyn til borgernes reelle situation.

Bruxelles, den 5. juli 2006

Anne-Marie SIGMUND

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EFT L 253 af 7.10.2000.

(2)  EFT C 74 af 23.3.2005.


Top