Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006AE0962

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer KOM(2005) 670 endelig — [SEK(2005) 1683 + SEK(2005) 1684]

OJ C 309, 16.12.2006, p. 67–70 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

16.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/67


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer«

KOM(2005) 670 endelig — [SEK(2005) 1683 + SEK(2005) 1684]

(2006/C 309/14)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 21. december 2005 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Lutz Ribbe til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 24. maj 2006.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 428. plenarforsamling den 5. og 6. juli 2006, mødet den 5. juli 2006, følgende udtalelse med 157 stemmer for og 6 hverken for eller imod:

1.   Resumé af EØSU's konklusioner og henstillinger

1.1

EØSU hilser fremlæggelsen af Kommissionens meddelelse om »Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer« principielt velkommen og støtter dens mål om at forbedre ressourceproduktiviteten og -effektiviteten, dvs. yderligere afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbruget og samtidig reducere miljøpåvirkningerne af de anvendte ressourcer.

1.2

EØSU henviser endnu en gang til det synspunkt, som det fremsatte for Kommissionen for to år siden, nemlig at en sådan strategi også bør beskæftige sig intensivt med spørgsmålet om de ikke-vedvarende ressourcer. Det er et centralt kritikpunkt for EØSU, at Kommissionen ikke gør dette i sin meddelelse.

1.3

Efter EØSU's mening burde strategien ligeledes indeholde entydige udsagn om ikke-vedvarende ressourcer, som skulle gå videre end den planlagte tidshorisont (25 år) for denne strategi. Udvalget mener derfor, at det vil være passende at supplere strategien og forlænge perioden til 50-100 år. Det vil så naturligvis være nødvendigt at fastsætte en række mellemliggende mål.

1.4

Man må på den anden side tage i betragtning, at der absolut ingen tid er at spilde, når det gælder bevarelse af bestemte naturressourcer (såsom fiskebestande). Her er det nødvendigt straks at iværksætte konkrete foranstaltninger.

1.5

En vellykket strategi kræver, at der først udpeges klare og opnåelige mål, der så skal nås med konkrete, veldefinerede instrumenter (hvilket udgør den egentlige strategi). Man søger dog forgæves i Kommissionens meddelelse efter såvel klare mål som konkrete instrumenter, nok fordi der slet ikke kan anlægges en altomfattende strategi for alle de mange forskellige naturressourcer, der findes. Der er i stedet brug for individuelle, sektorspecifikke strategier, som Kommissionen til dels også arbejder på.

1.6

EØSU betragter derfor ikke Kommissionens meddelelse som en egentlig strategi, men snarere som en meget velkommen og god principerklæring, som ikke vil kunne omsættes i praksis gennem de foreslåede databaser og ekspertpaneler.

2.   Udtalelsens hovedelementer og baggrund

2.1

Den 1. oktober 2003 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Mod en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne« (1). Heri drøftedes grundlaget for en sådan strategi, og en første høringsproces med de berørte eller interesserede samfundskredse blev iværksat.

2.2

Med sin udtalelse af 28. april 2004 om bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne (2) bifaldt EØSU principielt Kommissionens forslag om at udarbejde en sådan strategi.

2.3

Den 21. december 2005 forelagde Kommissionen denne »Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer« for Rådet, Europa-Parlamentet Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Det er denne meddelelse fra Kommissionen (3), som er genstand for nærværende udtalelse.

2.4

EØSU hilser naturligvis også denne gang fremlæggelsen af »strategien« velkommen og ser den i sammenhæng med strategien for bæredygtig udvikling. En europæisk strategi for bevarelse af de forskellige vedvarende og ikke-vedvarende naturressourcer er nødvendig for at kunne imødegå udfordringerne på lang sigt, mener EØSU. Meddelelsen går klart i den rigtige retning, men de initiativer og foranstaltninger, der beskrives, er efter EØSU's mening utilstrækkelige.

3.   Bemærkninger til indholdet af Kommissionens meddelelse

3.1

Kommissionens analyse af de problemer, der skal løses, er naturligvis den samme i begge meddelelser. Det konstateres,

at tilstedeværelsen af og adgangen til såvel vedvarende som ikke-vedvarende ressourcer er afgørende for, at vores økonomi fungerer,

at naturressourcerne har betydning for vores livskvalitet,

at det aktuelle mønster for ressourceudnyttelse ikke kan bibeholdes i sin nuværende form, heller ikke selvom »Europa har forbedret sin materialeeffektivitet betydeligt«,

at det derfor er tvingende nødvendigt med en endnu større afkobling mellem økonomisk vækst og ressourceudnyttelse/ressourceforbrug, og

at ineffektiv ressourceudnyttelse og overdreven udnyttelse af vedvarende ressourcer hæmmer væksten på længere sigt.

3.2

Det understreges imidlertid endnu stærkere i meddelelsen, at det ikke kun drejer sig om at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceanvendelsen, men også om at formindske miljøpåvirkningerne af den allerede eller i fremtiden formindskede ressourceanvendelse; altså en slags dobbeltstrategi, som Kommissionen har beskrevet for mange år siden, før beslutningen om bæredygtighedsstrategien, med »faktor 10-princippet«.

3.3

Et eksempel: På grund af større effektivitet anvender moderne kulkraftværker i dag færre ressourcer til produktion af 1 kilowatt-time el. Der arbejdes imidlertid på at reducere miljøbelastningen endnu mere, f.eks. ved at reducere klimapåvirkningen af hver enkelt ton anvendt kul, f.eks. ved at udvikle såkaldte »klimaneutrale« kraftværker, som indfanger det frigjorte CO2 og lagrer det i undergrunden.

3.4

Den strategi, der fremlægges i Kommissionens meddelelse, slår fast, at denne effektivitetsorienterede approach bør ophøjes til princip for anvendelse af alle naturressourcer, hvilket EØSU hilser varmt velkomment.

EØSU's kritiske bemærkninger

3.5

Selvom EØSU slutter helt op om Kommissionens approach, må det fremsætte nogle meget kritiske bemærkninger angående den fremlagte strategi:

3.6

Kommissionen erklærer i sin meddelelse, at der bør skelnes mellem vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer, og at de vigtigste problemer fortrinsvis er knyttet til de vedvarende ressourcer (f.eks. fiskebestande og ferskvand).

3.7

Den påpeger, at ressourceudnyttelsen har været (og stadig er) det centrale punkt i de europæiske miljøpolitiske debatter, og at de første oliekriser i 1970'erne »gjorde naturressourcernes knaphed og grænserne for vækst til et vigtigt problem«. Dog »har knapheden imidlertid ikke vist sig at være så stort et miljøproblem som forudset dengang. Verden er ikke løbet tør for fossile brændstoffer, og markedet har gennem prisordninger reguleret knapheden«.

3.8

Egentlig ligger miljøproblemet ikke i det forhold, at f.eks. en ikke-vedvarende ressource er knap, stadig disponibel eller ikke længere disponibel. Miljøproblemet viser sig — og netop her sætter Kommissionen også ind — i form af konsekvenserne (f.eks. for klimaet) af udnyttelsen eller overudnyttelsen af ressourcerne. Miljømæssigt er det således ikke et problem, at den solenergi, der er lagret i form af olie, kul eller gas, slipper op. Men EØSU påpeger, at det vil være et alvorligt problem for vores økonomi og dermed også et socialt problem med væsentlige følger for levestandarden, når de ikke-vedvarende ressourcer ikke længere står til rådighed. Det drejer sig derfor ikke kun om de miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelsen, men også simpelthen om de nuværende og kommende generationers potentielle adgang til naturressourcer. En af de kommende årtiers væsentlige udfordringer i forbindelse med debatterne om bæredygtighed vil derfor være at sikre, at også de kommende generationer vil kunne råde over naturressourcer. Spørgsmålet om øget ressourceknaphed er derfor efter EØSU's mening ikke kun et spørgsmål om miljø, men om bæredygtighed, der jo både indeholder miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier.

3.9

Kommissionens henvisning til »markedet«, der reagerer på mindre udbud med højere priser, er fuldkommen korrekt. De ind imellem drastiske olieprisstigninger i de seneste måneder, som også har ramt den europæiske økonomi hårdt, skyldes naturligvis ikke kun den på lang sigt forudsigelige mindskelse af ikke-vedvarende ressourcer, men har at gøre med leverandørernes magt over markedet, som i visse tilfælde nærmer sig et monopol, og med politisk ustabilitet i de lande, hvor de fleste af disse ressourcer kommer fra.

3.10

EØSU henviser til sine bemærkninger for to år siden i udtalelsen om forslaget til en temastrategi: Der sendes et forkert politisk signal til samfundet, når man nu fremlægger en strategi med en tidshorisont på kun 25 år og ikke, eller ikke i tilstrækkeligt omfang, beskæftiger sig med den helt forudsigelige knaphed på eller endelige forsvinden af bestemte vigtige ikke-vedvarende ressourcer (f.eks. fossile brændstoffer) på lang sigt. Rådighed over ikke-vedvarende ressourcer er for EØSU at se et afgørende kriterium for at tage ansvar for, at de nødvendige bæredygtighedskriterier overholdes.

3.11

I denne sammenhæng minder EØSU om, at mange erhvervssektorer ikke kun generelt er afhængige af adgang til fossile brændstoffer, men også af, at de er billige. De økonomier, som er opbygget på denne måde, vil få sværest ved at tilpasse sig i fremtiden. På denne baggrund giver EØSU endnu en gang sin opbakning til Kommissionens udsagn om, at »ineffektiv ressourceudnyttelse(...) hæmmer væksten«.

3.12

Stigende ressourcepriser kan på kort sigt til en vis grad imødegås med effektiviseringsforanstaltninger. I mange sektorer, f.eks. transport- og energisektoren, kan knaphed eller ekstremt høje priser imidlertid gøre det nødvendigt at foretage større strukturelle forandringer. Da dette kan være forbundet med ekstremt høje investeringsudgifter, bør de nødvendige beslutninger træffes så tidligt som muligt for at undgå uhensigtsmæssige ressourcetildelinger.

3.13

Den svenske regerings udmelding om både at afvikle atomenergien og bevæge sig væk fra anvendelsen af olie er et eksempel på en sådan langsigtet strategisk overvejelse. Målet kan selvfølgelig kun nås på lang sigt, men man må starte tidligt for at undgå senere forstyrrelser i økonomien og samfundet.

3.14

EØSU mener derfor, at EU-strategien burde gå aktivt ind og undersøge disse problemstillinger, men det gør den desværre ikke. Årsagen kunne måske være, at den tidshorisont på 25 år, som Kommissionen har fastsat, er (alt) for kort. EØSU kan ikke acceptere Kommissionens påstand om, at man nok ikke skal regne med alvorlig mangel på ikke-vedvarende ressourcer inden for dette tidsrum, hvorfor spørgsmålet om de ikke-vedvarende ressourcer næsten ikke får nogen omtale. Kommissionen bliver nødt til at udtale sig klart om ikke-vedvarende ressourcer på længere sigt end strategiens nuværende tidshorisont. Det vil derfor være nødvendigt at forlænge perioden på 25 år til 50 eller endog 100 år — en forholdsvis kort periode, når det drejer sig om ressourceudnyttelse. For så lang en periode vil det naturligvis være nødvendigt at fastsætte en række mellemliggende mål. EØSU påpeger, at Kommissionen bebudede en sådan fremgangsmåde i en meddelelse (4) fra 2005.

3.15

Strategiens generelle formål er ifølge Kommissionens meddelelse »at formindske de miljøskadelige virkninger, der opstår ved ressourceudnyttelsen i en økonomi i vækst«. Der er nok ingen i Europa, der ville have noget at indvende mod et så generelt, men også så ukonkret mål.

3.16

Kommissionen giver »i første omgang« bevidst afkald på opstilling af »kvantitative mål« for strategien. Dette anser EØSU for at være helt uacceptabelt. For det første har problemerne været kendt i årevis, nogle endda i flere årtier, så vi står ikke ved en begyndelse. For det andet har EØSU allerede ved flere andre lejligheder påpeget, at en virkelig succesfuld strategi kræver, at der opstilles klare mål. En strategi er en plan for opnåelse af forud fastsatte mål! Hvis målene mangler, eller hvis de er formuleret helt uforpligtende eller alment, mangler politikken også en vejledning i, hvilke styringsinstrumenter der skal sættes ind på hvilke steder.

3.17

EØSU mener derfor, at den fremlagte temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer ikke er en egentlig strategi, men snarere en meget velkommen og god principerklæring, som skal suppleres med udarbejdelse af specifikke gennemførelsesstrategier for de enkelte naturressourcer.

3.18

EØSU erkender også, at alle naturressourcer næppe kan behandles bredt og udtømmende i en enkelt strategi. Dertil er emnet alt for komplekst. Derfor skal denne udmærkede principerklæring indarbejdes i specifikke strategier eller i den generelle politik. Netop derfor har Kommissionen næsten samtidig med denne strategi fremlagt en temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse (5) (indirekte også en naturressource) og bebudet en temastrategi for jordbeskyttelse. Strategiske beslutninger, der skal nå deres mål, bør primært forankres i de enkelte sektorpolitikker.

3.19

Dette ville gøre det klarere for alle de involverede, hvor de enkelte strategier skulle sættes ind. Gennem konkrete eksempler kunne der skabes tværgående forbindelser til andre strategier og politikområder på EU-niveau og medlemsstatsniveau, således at ansvaret blev lettere at placere. Det ville kunne sikre en bedre gennemførelse af de strategiske mål.

3.20   Fire initiativer, der skal sikre, at målene nås

Kommissionen beskriver i sin meddelelse fire nye initiativer, der skal danne grundlag for strategien i de næste 25 år:

»Opbygning af videnbasen« med oprettelse af et datacenter for politiske beslutningstagere;

»Måling af udviklingen«, hvilket indebærer udarbejdelse af indikatorer inden 2008;

»Den interne dimension«, hvor Kommissionen for det første foreslår, at de enkelte medlemsstater udarbejder nationale foranstaltninger og programmer for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, og for det andet, at der oprettes »et højniveauforum (...) af ledende embedsmænd med ansvar for udviklingen af medlemsstaternes naturressourcepolitik«; Forummet skal desuden bestå af Kommissionens repræsentanter og »i givet fald« (hvad det end skal betyde) af repræsentanter for forbrugerorganisationerne, miljøorganisationerne, erhvervslivet, den akademiske verden osv.;

»Den globale dimension« med oprettelse af »et internationalt panel«.

3.21

EØSU tvivler ikke på betydningen og nytten af sådanne databaser og nye paneler. Jo mere vi ved, og jo flere, især politisk ansvarlige, der beskæftiger sig med emnet, desto bedre.

3.22

Men EØSU må spørge Kommissionen, om den tror, at den dermed har udarbejdet en strategi, der reelt vil påvirke politikken. De problemer, der er beskrevet ovenfor, lader sig på ingen måde løse ved hjælp af de beskrevne foranstaltninger.

3.23

Sådanne tilkendegivelser giver desuden indtryk af, at man først skal udvide videngrundlaget for at tilvejebringe grundlaget for politisk handling. Dette er efter EØSU's mening ikke en strategi for konsekvent handling, men snarere en strategi for forhaling af politiske beslutninger. Kommissionen bør gøre alt for at undgå at skabe et sådant indtryk.

3.24

Det har eksempelvis været kendt i årevis, at naturressourcen »fisk« har været groft overudnyttet. Kommissionen reagerer hvert år på denne faretruende situation med det sikkert helt berettigede krav om lavere fangstkvoter, f.eks. for at hindre overfiskning af torsk (6). Uden resultat. Hverken en ny database eller nye paneler vil kunne løse dette problem i fremtiden.

3.25

EØSU forventer derfor, at man ikke bliver ved med at tale om bestemte naturressourcer, men at man følger op med konkrete tiltag, f.eks. for at bevare fiskebestande.

3.26

EØSU ønsker hermed endnu en gang at gøre det klart, at det betragter Kommissionens forslag til »instrumenter« inden for strategiens rammer som helt utilstrækkelige.

3.27

Allerede i sin udtalelse om Kommissionens forberedende meddelelse og i andre udtalelser, f.eks. om bæredygtig udvikling eller om energi- og transportpolitiske emner, har EØSU opfordret Kommissionen til

på den ene side at opstille klare, dvs. kvantificerbare mål for den pågældende politik,

på den anden side klart at udpege de instrumenter — bl.a. med skattemæssig virkning — som skal bidrage til at nå målene. EØSU har f.eks. flere gange bedt Kommissionen om at forklare, hvordan den vil realisere den meget diskuterede internalisering af eksterne omkostninger.

3.28

Hidtil har Kommissionen ikke givet så meget som en antydning af en løsning. Kommissionen er lige så langt fra konkrete mål som f.eks. »faktor 10-princippet« (7) som fra en beskrivelse og drøftelse af instrumenter.

3.29

EØSU mener derfor, at Kommissionen, hver gang den taler om en strategi, klart skal gør rede for, hvilke politiske styringsmidler og nødvendige foranstaltninger den vil anvende for at nå klart definerede mål.

3.30

EØSU henviser i denne sammenhæng til sin udtalelse fra maj 2006 om »Revision af strategien for bæredygtig udvikling — En handlingsplatform« (8), hvor dette problem tages op til behandling.

Bruxelles, den 5. juli 2006

Anne-Marie SIGMUND

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  KOM(2003) 572 endelig af 1.10.2003.

(2)  EUT L 117 af 30.4.2004.

(3)  KOM(2005) 670 endelig af 21.12.2005.

(4)  KOM(2005) 37 endelig, jf. relevante referencer i EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om revision af strategien for bæredygtig udvikling — En handlingsplatform« (CESE 361/2006).

(5)  KOM(2005) 666 endelig.

(6)  Hvilket endnu ikke har bevirket, at den truede torsk er forsvundet fra menuen i EU-institutionernes kantiner.

(7)  Jf. KOM(1999) 543 af 24. november 1999, s.16, punkt 4.4: Effektiv ressourceanvendelse og -forvaltning, og EØSU's udtalelse om Kommissionens meddelelse »Europas miljø: Hvilken kurs skal der sættes for fremtiden? Global vurdering af Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling — Mod en bæredygtig udvikling«, EFT C 204 af 18.7.2000, s. 59-67.

(8)  KOM(2005) 658 endelig, NAT/304, Forslag til udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om revision af strategien for bæredygtig udvikling — En handlingsplatform« (CESE 361/2006).


Top