Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006AE0958

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4056/86 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport og ændring af forordning (EF) nr. 1/2003 med henblik på udvidelse af dens anvendelsesområde til at omfatte cabotagesejlads og international trampfart KOM(2005) 651 endelig/2 — 2005/0264 (CNS)

OJ C 309, 16.12.2006, p. 46–50 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

16.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/46


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4056/86 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport og ændring af forordning (EF) nr. 1/2003 med henblik på udvidelse af dens anvendelsesområde til at omfatte cabotagesejlads og international trampfart

KOM(2005) 651 endelig/2 — 2005/0264 (CNS)

(2006/C 309/10)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 10. februar 2006 under henvisning til EF-traktatens artikel 83 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Anna Bredima-Savopoulou til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 30. maj 2006.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 428. plenarforsamling den 5.-6. juli 2006, mødet den 5 juli, følgende udtalelse med 156 stemmer for, 1 imod og 7 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1

Med hensyn til trampfart og cabotagesejlads godkender EØSU den foreslåede udvidelse af de proceduremæssige konkurrenceregler i forordning 1/2003 (1) til at omfatte disse sektorer. Det påskønner de igangværende drøftelser mellem Kommissionen og skibsfartsbranchen om anvendelsen af artikel 81 og 82 på trampfart. I fravær af klager og juridiske fortilfælde i trampfartsbranchen er der behov for mere information om drift og aftaler. EØSU udtrykker derfor tilfredshed med, at Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse af trampfartens økonomiske og juridiske karakteristika. Af hensyn til retssikkerheden opfordrer EØSU Kommissionen til at fremlægge retningslinjer (forud for ophævelsen af udelukkelsen fra forordning 1/2003) med hensyn til selvvurdering af foreneligheden med EU's konkurrenceregler af forskellige former for samarbejdsaftaler i trampfartsbranchen.

1.2

Med hensyn til linjefartsbranchen noterer EØSU sig Kommissionens forslag om at ophæve gruppefritagelsen for linjekonferencer fra EF-traktatens konkurrenceregler med den begrundelse, at de fire kumulative betingelser i EF-traktatens artikel 81, stk. 3, ikke længere er opfyldt. Kommissionen mener, at ophævelsen vil resultere i lavere transportomkostninger, at den ikke vil gå ud over leveringen af pålidelige shippingydelser samt at den vil øge branchens konkurrenceevne. EØSU er ikke nødvendigvis enig i, at dette er bæredygtigt på lang sigt.

1.3

EØSU henstiller, at Kommissionen tager sikkerhedsaspektet (tab af kvalitetsskibsfart i europæiske farvande som følge af udflagning) med i betragtning — ud over rent konkurrencemæssige forhold — når gruppefritagelsen for linjekonferencer ophæves.

1.4

EØSU henstiller til Kommissionen også at tage det menneskelige element i betragtning (konsekvenserne for europæiske søfolks beskæftigelse) — ud over rent konkurrencebetonede faktorer — når gruppefritagelsen for linjekonferencer ophæves.

1.5

EØSU noterer sig Kommissionens hensigt om at udstede passende retningslinjer for konkurrence i søfartssektoren for at gøre overgangen til en fuldt konkurrencebaseret ordning så smidig som muligt. Kommissionen vil udstede disse retningslinjer senest i 2007. Forinden vil Kommissionen — som et skridt i forberedelsen af retningslinjerne — udsende et »issues paper« om linjekonferencer i september 2006. EØSU opfordrer Kommissionen til at udforme retningslinjerne i tæt kontakt med de relevante interessenter og at informere de relevante EU-institutioner herom.

1.6

Kommissionens forslag er resultatet af en revisionsproces, som blev indledt i 2003, og som havde deltagelse af alle relevante EU-institutioner og interessenter. Kommissionen bestilte også tre undersøgelser hos uafhængige konsulentvirksomheder, som skulle se nærmere på de problemer, en afskaffelse af gruppefritagelsen for linjekonferencer kunne medføre. Alle dokumenter er offentliggjort på GD COMP's hjemmeside.

1.7

EØSU noterer sig tillige, at Kommissionens forslag om at ophæve gruppefritagelsen for linjekonferencer kun er baseret på EF-traktatens artikel 83 (konkurrenceregler), mens retsgrundlaget for forordning 4056/86 var artikel 83 (konkurrenceregler) i kombination med artikel 80, stk. 2, (transportpolitik) i EF-traktaten. Det kunne være interessant at erfare fra Europa-Parlamentets juridiske tjeneste, om transporthensyn er underordnet konkurrencehensyn, og om tjenesten fastholder sit syn på det dobbelte retsgrundlag som i dens tidligere udtalelse (december 2005) (2).

1.8

EØSU, som forudser mulige lovkonflikter i fremtiden som følge af andre jurisdiktioners juridiske instrumenter, opfordrer Kommissionen til at udtænke en mekanisme til at tackle sådanne problemer. En sådan høringsmekanisme vil minimere gnidninger og føre til gensidigt acceptable løsninger på internationalt plan.

1.9

EØSU noterer sig, at Kommissionen erkender, at konkurrenceretten ikke anvendes på samme måde i alle jurisdiktioner verden over og at der eksisterer divergenser. Kommissionen erkender tillige den stigende betydning af internationalt samarbejde mellem de myndigheder, der håndhæver konkurrenceretten.

1.10

EØSU udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen forfølger en dobbelt politik gående ud på at øge det bilaterale samarbejde med EU's vigtigste handelspartnere og at undersøge metoder til at udvide det multilaterale samarbejde på konkurrenceområdet. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at fremskynde bestræbelserne for at sikre, at samarbejdet/dialogen medvirker til at kortlægge potentielle problemer, som kan blive en følge af ophævelsen af forordning 4056/86 i EU og at løse sådanne problemer på konstruktiv vis, med respekt for særtrækkene ved hver parts system/jurisdiktion. En konsekvent behandling af linjeskibsfart i de forskellige lande er afgørende for den internationale samhandel.

1.11

EØSU opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til udfaldet af dialogen/samarbejdet mellem Kommissionen og de vigtigste samhandelspartnere, når der udformes retningslinjer for konkurrencen i søfartssektoren.

1.12

EØSU erkender, at følgende elementer er omtalt i begrundelsen for Kommissionens forslag og fastholder, at de bør tages med i billedet, når der opstilles retningslinjer for konkurrencen i søfartssektoren:

Det erkendes, at søtransport er nøglen til udviklingen i EU's økonomi, idet 90 % af EU's eksterne og 43 % af EU's interne handel foregår ad søvejen.

Den vedvarende tendens til containerisering har ændret linjeskibsfarten betydeligt, siden forordning nr. 4056/86 blev udstedt. Det har resulteret i en stigning i antallet og størrelsen af fuldt containeriserede skibe og har betydet, at der lægges større vægt på globale rutenet. Dette har medvirket til udbredelsen af nye operationelle ordninger og til et fald i linjekonferencernes betydning.

Konferencesystemet — som har eksisteret i 150 år — er stadig genstand for multilaterale og bilaterale aftaler, hvor EU-medlemsstaterne eller Fællesskabet er kontraherende parter. EØSU bemærker, at Kommissionen erkender, at datoen for ophævelse af følgende bestemmelser i forordning 4056/86 (nemlig artikel 1, stk. 3, litra b) og c), artikel 3-8 og artikel 26) — som følge af disse aftaler — bør udsættes i to år, så disse aftaler kan opsiges eller revideres.

1.13

EØSU mener, at Kommissionen også bør være opmærksom på de små og mellemstore virksomheders interesser, når forordning 4056/86 ophæves. Små og mellemstore virksomheder udgør »rygraden i EU's økonomi« og spiller en vigtig rolle i den reviderede Lissabon-strategi. Markederne bør fortsæt være åbne for faktisk og potentiel konkurrence, herunder for små og mellemstore operatører og befragtere.

1.14

EØSU fastholder, at selvom konsolidering kan have positive virkninger for EU-industrien (effektivitetsgevinster, stordriftsfordele, omkostningsbesparelser), må der gås varsomt frem, så det undgås, at konsolidering — som kan blive en konsekvens af ophævelsen af forordning 4056/86 — resulterer i færre aktører på de berørte markeder, dvs. mindre konkurrence.

1.15

Under en ny ordning opfordrer EØSU de to berørte parter på europæisk plan — rederier og befragtere — til at indlede drøftelser om spørgsmål af gensidig interesse og betydning.

2.   Indledning

2.1   Nuværende tendenser og lovgivning

2.1.1

Søtransport er nøglen til udviklingen i EU's økonomi, idet 90 % af EU's eksterne og 43 % af EU's interne handel foregår ved søtransport. Søtransport har siden oldtiden været en international, globaliseret virksomhed. Grundlæggende foregår den ved to former for transportydelser: Linjefart og trampfart, der henholdsvis fungerer som havenes busser og taxier. EU's flagflåde udgør 25 % af verdensflåden og EU-redere kontrollerer over 40 % af verdensflåden. Andre 40 % af verdensflåden er hjemmehørende i landene i og omkring Stillehavet. EU-skibsfarten og dens kunder (befragtere/afskibere) opererer i et knivskarpt konkurrencemiljø på oversøiske og europæiske markeder.

2.1.2

I forordning nr. 4056/86 fastsættes nærmere retningslinjer for anvendelsen af konkurrencereglerne (traktatens artikel 81 og 82) på linjeskibsfart til og fra EU-havne. Trampfart er dog holdt uden for forordning 4056/86. Forordningen havde oprindelig to funktioner. For det første indeholdt den procedureregler for håndhævelsen af Fællesskabets konkurrenceregler inden for søtransportsektoren. Denne funktion blev overflødig efter den 1. maj 2004, hvor linjeskibsfart blev lagt ind under de generelle gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet i forordning nr. 1/2003. Forordning 1/2003 gælder imidlertid ikke for international trampfart og cabotagesejlads. For det andet indeholder forordning 4056/86 en række specifikke, materielle konkurrenceregler for søtransportsektoren, navnlig en gruppefritagelse for linjekonferencer, så de kan fastsætte priser og regulere kapacitet på visse betingelser.

2.2   Linjefragt

2.2.1

Markedet for linjeskibsfart har ændret sig betydeligt, siden forordning 4056/86 blev udstedt. Den vedvarende tendens til containerisering har medført en stigning i antallet og størrelsen af containeriserede skibe, ligesom den har betydet, at der lægges større vægt på globale rutenet som følge af ændringer i de globale handelsmønstre. Dette har medvirket til udbredelsen af nye operationelle ordninger, til et fald i linjekonferencernes betydning og til en kraftig stigning i magtfulde outsidere. I andre dele af verden såsom i USA har indførelsen af Ocean Shipping Reform Act (OSRA) i 1999 ændret på reglerne for konferencer, der betjener USA, idet der er åbnet mulighed for fortrolige service-kontrakter. I dag opererer verdensomspændende linjerederier hovedsagelig i fragtsejladsen mellem øst og vest samt mellem nord og syd, mens små og mellemstore rederier hovedsagelig opererer i fragtsejladsen mellem nord og syd og inden for søtransport over kortere afstande i Europa.

2.2.2

UNCTAD-kodeksen for linjekonferencer havde oprindelig til formål at regulere linjekonferencesystemet i handelen mellem i- og u-lande (3). Tretten EU-medlemsstater og Norge har ratificeret, godkendt eller er tiltrådt denne kodeks, som omtales i adskillige EU-aftaler med tredjelande og i EU's regelværk (forordning 954/79, 4055/86, 4056/86, 4058/86), og Malta har undertegnet, men ikke ratificeret den (4). Selv om UNCTAD-kodeksen juridisk set er stort set overflødig i linjefragt på åbent hav, findes den stadig.

2.2.3

Brugerne af søtransport (afskibere og speditører) har systematisk stillet spørgsmål ved konferencesystemet, som de ikke mener leverer egnede, effektive og pålidelige ydelser, der opfylder deres behov. I særdeleshed mener ESC (5), at ophævelsen af gruppefritagelsen for konferencer vil muliggøre bedre partnerskaber mellem kunde og leverandør ved at sætte fokus på logistikløsninger, som hjælper EU-virksomheder til at konkurrere internationalt. Endvidere vil forbrugerne få gavn af lidt lavere priser, hvis fragtraterne på indgående varer til EU falder. Rederne derimod mener, at linjekonferencerne har medvirket til stabilitet i betjeningen, og at konferenceordningen har sat dem i stand til — både globalt og regionalt — at overvinde ubalancer (det være sig sæsonbetingede, geografiske eller som følge af vejrlig) på de fleste ruter. I mellemtiden er de globale rederier (medlemmer af ELAA (6)) og ESC gået ind i en dialog med Kommissionen for at bistå denne i udviklingen af et alternativt system, der er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler.

2.2.4

I 2003 iværksatte Kommissionen en revision af forordning nr. 4056/86 for at fastslå, om der kunne opnås en pålidelig rutesejlads med mindre restriktive midler end horisontal prisfastsættelse og kapacitetsregulering. Til det formål udsendte Kommissionen et høringspapir i marts 2003, og den afholdt en offentlig høring med de relevante interessenter i december 2003. Endvidere udsendte Kommissionen et debatpapir i juni 2004 og en hvidbog i oktober 2004 efterfulgt af omfattende samråd med berørte interessenter. Europa-Parlamentet (7) og EØSU (8) har hver især afgivet en udtalelse (henholdsvis den 1. december 2005 og den 16. december 2004), og de var begge enige i, at revision snarere end ophævelse var at foretrække. I december 2005 endte Kommissionen med at udsende et forslag til forordning om ophævelse af forordning 4056/86.

2.3   Trampfartsbranchen

2.3.1

Selvom næsten 80 % af den samlede søtransport af fast og flydende bulklast på verdensplan sker ved trampfart, er denne vældige branche ukendt for de fleste. De grundlæggende karakteristika ved trampfart er et globalt konkurrencepræget marked tæt på perfekt konkurrence, en svingende og uforudsigelig efterspørgsel, mange små iværksætterprægede virksomheder, globalt handelsmønster, et marked, som det er nemt at komme ind på og ud af, ekstremt højt omkostningseffektivitet og smidighed i forhold til udviklingen på markederne og afskibernes behov. Markedet for trampfart er stærkt fragmenteret og har stort set fungeret til chartrernes/afskibernes tilfredshed uden større problemer med konkurrenceregler internationalt eller inden for EU. Fraværet af klager i branchen er yderligere et belæg for dens meget konkurrenceprægede og tilfredsstillende karakter. I lyset af ovenstående fastsættes det i forordning nr. 4056/86, at dens bestemmelser ikke finder anvendelse på trampfart. Artikel 81 og 82 i EF-traktaten gælder direkte for denne branche. Endvidere falder international trampfart (og cabotage) ikke ind under forordning 1/2003 (proceduremæssige konkurrenceregler).

2.4   Kommissionens forslag

2.4.1

På baggrund af ændringerne i markedets og branchens struktur siden 1986 konkluderer Kommissionen, at de fire kumulative betingelser i EF-traktatens artikel 81, stk. 3, for bevilling af gruppefritagelse til linjekonferencer ikke længere er opfyldt. Derfor har Kommissionen foreslået at ophæve forordning nr. 4056/86 som helhed og navnlig gruppefritagelsen for linjekonferencer (artikel 3-8, artikel 13 og artikel 26). Visse bestemmelser, der anses for overflødige, afskaffes også i overensstemmelse med EU's generelle politik om en begrænsning og forenkling af fællesskabslovgivningen (artikel 2 og 9). Kommissionen mener, at ophævelsen vil resultere i lavere transportomkostninger, at den ikke vil gå ud over leveringen af pålidelige shippingydelser samt at den vil øge branchens konkurrenceevne.

2.4.2

Forud for ophævelsen af gruppefritagelsen for linjekonferencer agter Kommissionen at udstede retningslinjer for konkurrence i søfartssektoren for at gøre overgangen til en fuldt konkurrencebaseret ordning så smidig som muligt. Kommissionen vil udstede disse retningslinjer senest i 2007. Forinden vil Kommissionen — som et skridt i forberedelsen af retningslinjerne — udsende et »issues paper« om linjekonferencer i september 2006.

2.4.3

Kommissionens forslag om ophævelse af forordning 4056/86 indeholder også et forslag om at ændre forordning 1/2003 for at bringe international trampfart og cabotagesejlads ind under denne forordnings anvendelsesområde.

3.   Generelle bemærkninger

3.1

EØSU mener, at det foreliggende spørgsmål fortjener en afbalanceret tilgang, der tager hensyn til følgende forhold: fordelene ved konkurrence for EU-branchens konkurrenceevne, verdenssamhandelens ændrede mønstre og virkningerne heraf for leveringen af transporttjenester, internationale transportimplikationer for EU's største samhandelspartnere og for udviklingslandene, de globale rederiers og befragteres synspunkter og de små og mellemstore rederiers og befragteres holdninger.

3.2   Trampfarts- og cabotagebranchen

3.2.1

Trampfartsbranchen opererer på et globalt marked med perfekt konkurrence. Dette enestående træk ved branchen, anerkendt af fagfolk og af videnskaben, blev også erkendt af EU i forordning nr. 4056/86. EØSU har forståelse for behovet for at underlægge branchen de proceduremæssige konkurrenceregler i forordning nr. 1/2003 og støtter derfor den foreslåede tilgang. EØSU udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen vil iværksætte en økonomisk og juridisk undersøgelse af trampfartsbranchen. Af hensyn til retssikkerheden opfordrer EØSU Kommissionen til at fremlægge retningslinjer (forud for ophævelsen af udelukkelsen fra forordning 1/2003) med hensyn til selvvurdering af foreneligheden med EU's konkurrenceregler af forskellige former for samarbejdsaftaler i trampfartsbranchen. Fraværet af klager og juridiske fortilfælde i trampfartsbranchen er et bevis på, at den fungerer med perfekt konkurrence. For at tilvejebringe juridiske målestokke for selvvurderingen under EU's konkurrenceregler er der behov for mere information om drift og aftaler. EØSU påskønner tillige de løbende drøftelser mellem Kommissionen og skibsfartssektoren om anvendelsen af artikel 81-82 på trampfart.

3.2.2

For så vidt angår cabotagesejlads, er EØSU enig i den foreslåede fremgangsmåde, dvs. at cabotagesejlads underlægges de proceduremæssige regler i forordning nr. 1/2003. Langt de fleste aftaler inden for denne branche vil formentlig ikke påvirke fragtsejladsen inden for EU eller skabe hindringer for konkurrencen.

3.2.3

I lyset af ovenstående tilslutter EØSU sig Kommissionens fremgangsmåde med hensyn til den fremtidige behandling af trampfarts- og cabotagebranchen.

3.3   Linjefartsbranchen

3.3.1

Med hensyn til linjefartsbranchen noterer EØSU sig Kommissionens forslag om at ophæve gruppefritagelsen for linjekonferencer fra EF-traktatens konkurrenceregler med den begrundelse, at de fire kumulative betingelser i EF-traktatens artikel 81, stk. 3, ikke længere er opfyldt. Kommissionen mener, at ophævelsen vil resultere i lavere transportomkostninger, at den ikke vil gå ud over leveringen af pålidelige shippingydelser samt at den vil øge branchens konkurrenceevne. EØSU er ikke nødvendigvis enig i, at dette er bæredygtigt på lang sigt.

3.3.2

EØSU noterer sig Kommissionens hensigt om at udstede passende retningslinjer for konkurrence i søfartssektoren som en overgangsforanstaltning og opfordrer Kommissionen til at udforme retningslinjerne i tæt kontakt med de relevante interessenter og at informere de relevante EU-institutioner herom.

3.3.3

Kommissionens forslag er resultatet af en revisionsproces, som blev indledt i 2003, og som havde deltagelse af alle relevante EU-institutioner og interessenter. Kommissionen bestilte også tre undersøgelser hos uafhængige konsulentvirksomheder, som skulle se nærmere på de problemer, en afskaffelse af gruppefritagelsen for linjekonferencer kunne medføre. Alle dokumenter er offentliggjort på GD COMP's hjemmeside.

3.3.4

EØSU noterer sig tillige, at Kommissionens forslag om at ophæve gruppefritagelsen for linjekonferencer kun er baseret på EF-traktatens artikel 83 (konkurrenceregler), mens retsgrundlaget for forordning 4056/86 var artikel 83 (konkurrenceregler) i kombination med artikel 80, stk. 2, (transportpolitik) i EF-traktaten.

3.3.5

EØSU noterer sig, at Kommissionen erkender, at konkurrenceretten ikke anvendes på samme måde i alle jurisdiktioner verden over, og at der eksisterer divergenser. Kommissionen erkender tillige den stigende betydning af internationalt samarbejde mellem de myndigheder, der håndhæver konkurrenceretten.

3.3.6

EØSU udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen forfølger en dobbelt politik gående ud på at øge det bilaterale samarbejde med EU's vigtigste handelspartnere og at undersøge metoder til at udvide det multilaterale samarbejde på konkurrenceområdet. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at fremskynde bestræbelserne for at sikre, at samarbejdet/dialogen medvirker til at kortlægge potentielle problemer, som kan blive en følge af ophævelsen af forordning 4056/86 i EU og at løse sådanne problemer på konstruktiv vis, med respekt for særtrækkene ved hver parts system/jurisdiktion. En konsekvent behandling af linjeskibsfart i de forskellige lande er afgørende for den internationale samhandel.

3.3.7

EØSU opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til udfaldet af dialogen/samarbejdet mellem Kommissionen og de vigtigste samhandelspartnere, når der udformes retningslinjer for konkurrencen i søfartssektoren.

3.3.8

EØSU erkender, at følgende elementer er omtalt i begrundelsen for Kommissionens forslag og fastholder, at de bør tages med i billedet, når der opstilles retningslinjer for konkurrencen i søfartssektoren:

Det erkendes, at søtransport er nøglen til udviklingen i EU's økonomi, idet 90 % af EU's eksterne og 43 % af EU's interne handel foregår ad søvejen.

Den vedvarende tendens til containerisering har ændret linjeskibsfarten betydeligt, siden forordning nr. 4056/86 blev udstedt. Det har resulteret i en stigning i antallet og størrelsen af fuldt containeriserede skibe og har betydet, at der lægges større vægt på globale rutenet. Dette har medvirket til udbredelsen af nye operationelle ordninger og til et fald i linjekonferencernes betydning.

Konferencesystemet — som har eksisteret i 150 år — er stadig genstand for multilaterale og bilaterale aftaler, hvor EU-medlemsstaterne og/eller Fællesskabet er kontraherende parter. EØSU bemærker, at Kommissionen erkender, at datoen for ophævelse af følgende bestemmelser i forordning 4056/86 (nemlig artikel 1, stk. 3, litra b) og c), artikel 3-8 og artikel 26) — som følge af disse aftaler — bør udsættes i to år, så disse aftaler kan opsiges eller revideres.

3.3.9

EØSU henstiller til Kommissionen også at tage det menneskelige element i betragtning (konsekvenserne for europæiske søfolks beskæftigelse) — ud over rent konkurrencebetonede faktorer — når gruppefritagelsen for linjekonferencer ophæves. Udvalget anmoder endvidere Kommissionen om at evaluere omfanget af disse konsekvenser, navnlig ved at høre Udvalget for Den Sociale Dialog inden for Søtransport.

3.3.10

EØSU henstiller, at Kommissionen tager sikkerhedsaspektet (tab af kvalitetsskibsfart i europæiske farvande som følge af udflagning) med i betragtning — ud over rent konkurrencemæssige forhold — når gruppefritagelsen for linjekonferencer ophæves.

3.3.11

EØSU mener, at Kommissionen også bør være opmærksom på de små og mellemstore virksomheders interesser, når forordning 4056/86 ophæves. Små og mellemstore virksomheder udgør »rygraden i EU's økonomi« og spiller en vigtig rolle i den reviderede Lissabon-strategi. Markederne bør fortsæt være åbne for faktisk og potentiel konkurrence, herunder for små og mellemstore operatører og befragtere.

3.3.12

EØSU fastholder, at selvom konsolidering kan have positive virkninger for EU-industrien (effektivitetsgevinster, stordriftsfordele, omkostningsbesparelser), må der gås varsomt frem, så det undgås, at konsolidering — som kan blive en konsekvens af ophævelsen af forordning 4056/86 — resulterer i færre aktører på de berørte markeder, dvs. mindre konkurrence.

3.3.13

Under en ny ordning opfordrer EØSU de to berørte parter på europæisk plan — rederier og befragtere — til at indlede drøftelser om spørgsmål af gensidig interesse og betydning.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Retsgrundlag

4.1.1

EØSU bemærker, at forordning 4056/86 havde dobbelt hjemmel (artikel 80, stk. 2, og artikel 81-82 og 83 (om henholdsvis transportpolitik og konkurrencepolitik), mens forslaget nu kun fastholder én (artikel 81-82). EØSU bemærker tillige, at Rådets juridiske tjeneste bakker op om ét retsgrundlag. Det kunne være interessant at erfare fra Europa-Parlamentets juridiske tjeneste, om transporthensyn er underordnet konkurrencehensyn og om tjenesten fastholder sit syn på det dobbelte retsgrundlag som i dens tidligere udtalelse (december 2005).

4.2   Lovkonflikter

4.2.1

Kommissionen foreslår at ophæve artikel 9 i forordning 4056/86, fordi den ikke mener, at ophævelsen af gruppefritagelsen for linjekonferencer vil medføre en international lovkonflikt. Kommissionen ræsonnerer, at en sådan lovkonflikt kun opstår, når én jurisdiktion forbyder noget, som en anden jurisdiktion kræver. Kommissionen kender ikke nogen jurisdiktion, der pålægger linjerederier en sådan forpligtelse.

4.2.2

EØSU, som forudser mulige lovkonflikter i fremtiden som følge af andre jurisdiktioners juridiske instrumenter, opfordrer Kommissionen til at udtænke en mekanisme til at tackle sådanne problemer. En sådan høringsmekanisme vil minimere gnidninger og føre til gensidigt acceptable løsninger på internationalt plan.

Bruxelles, den 5. juli 2006

Anne-Marie SIGMUND

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1). EØSU's udtalelse: EFT C 155, s. 73.

(2)  A6-0314/2005 af 1.12.2005.

(3)  For nærmere oplysninger om UNCTAD-kodeksen for linjekonferencer og forordning 954/79 henvises til EØSU's udtalelse EUT C 157 af 28.6.2005, s. 130.

(4)  Jf. UNCTAD-sekretariatets status over multilaterale traktater,

http://www.unctad.org/en/docs/tbinf192.en.pdf — side 4.

(5)  ESC=European Shippers' Council.

(6)  ELAA=Europenan Liner Affairs Association.

(7)  A6-0314/2005 af 1.12.2005.

(8)  EØSU's udtalelse: EUT C 157 af 28.6.2005, s. 130.


Top