Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52004AR0120

Regionsudvalgets udtalelse om »Tredje rapport om økonomisk og social samhørighed« (foreligger d.d. ikke på dansk)

OJ C 318, 22.12.2004, p. 1–7 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

22.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/1


Regionsudvalgets udtalelse om »Tredje rapport om økonomisk og social samhørighed« (foreligger d.d. ikke på dansk)

(2004/C 318/01)

REGIONSUDVALGET HAR —

under henvisning til Kommissionens meddelelse — »Tredje rapport om økonomisk og social samhørighed« (KOM(2004) 107 endelig (foreligger d.d. ikke på dansk),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 18. februar 2004 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse herom,

under henvisning til formandens beslutning af 27. januar 2004 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Territorial Samhørighed,

under henvisning til sin udtalelse om »Den europæiske regionalpolitiks struktur og målsætninger i sammenhæng med EU-udvidelsen og globaliseringen: åbning af debatten« (CdR 157/2000 fin) (1),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse — »Anden rapport om økonomisk og social samhørighed« (CdR 74/2001 fin) (2),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse — »Første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed« (CdR 101/2002 fin) (3),

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse — »Anden situationsrapport om økonomisk og social samhørighed« (CdR 391/2002 fin) (4),

under henvisning til sin initiativudtalelse om territorial samhørighed af 10. april 2003 (CdR 388/2002 fin) (5),

under henvisning til sin perspektivrapport om »Nye styreformer og forenklingen af strukturfondene efter 2006« (CdR 389/2002 fin) (6),

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 120/2004 rev. 1), som blev vedtaget af Underudvalget for Territorial Samhørighed den 5. maj 2004 med Vito d'Ambrosio, præsident for regionen Marche (IT/PSE), og Michael Schneider, statssekretær, forbundsbefuldmægtiget for delstaten Sachsen-Anhalt (DE/PPE), som ordførere,

under henvisning til Kommissionens meddelelse om »Europæisk naboskabspolitik — Strategidokument« af 12. maj 2004,

og ud fra følgende betragtninger:

på sin 55. plenarforsamling den 16.-17. juni 2004 (mødet den 16. juni 2004) vedtaget følgende udtalelse:

Regionsudvalget

Overordnede aspekter

1.

hilser tredje rapport om social og økonomisk samhørighed velkommen. Denne er, ligesom anden rapport, et komplet dokument med detaljerede oplysninger, hovedsageligt om EU's politikker;

2.

er tilfreds med de senere års resultater, hvad angår samhørighed og EU-regionalpolitikkens positive indvirkning på Fællesskabets sociale og økonomiske samhørighed som helhed. Udvalget påpeger på ny, at den i traktaten fastlagte samhørighedspolitik er det vægtigste og mest relevante redskab til at gennemføre principperne om solidaritet og samarbejde og således udgør en af de vigtigste hjørnesten i integrationen af EU's befolkninger og territorier;

3.

tager hensyn til, at EU's befolkningstal efter udvidelsen vil vokse fra 380 mio. (EU 15) til 454 mio. (EU 25) indbyggere eller 485 mio. (EU 27) indbyggere. Denne befolkningsvækst på ca. 20 % finder sted samtidig med, at EU's BNP stiger med blot 5 %. Det gennemsnitlige BNP pr. indbygger vil falde med 12,5 %. I stedet for i dag 84 mio. indbyggere vil der bo over 123 mio. EU-indbyggere i mindre udviklede regioner;

4.

bifalder, at den europæiske samhørighedspolitik prioriterer de nye medlemsstater og derved bekræfter EU's hensigt om at udjævne de socioøkonomiske forskelle i et udvidet EU. Den fremgangsmåde er fra begyndelsen blevet støttet af Regionsudvalget i solidaritet med de nye medlemsstater;

5.

tager til efterretning, at der trods de opnåede fremskridt fortsat er mange socioøkonomiske problemer i regionerne i det »gamle« EU-15, som det påpeges i tredje samhørighedsrapport, f.eks. efterslæbet i BNP pr. indbygger, høj ledighed, lav økonomisk vækst samt mangel på F & U-midler og udenlandske direkte investeringer;

6.

påpeger, at et EU med 25, hhv. 27 medlemsstater vil være karakteriseret ved endnu større territorial, økonomisk og social ubalance. Dette vil nødvendiggøre en politik for territorial, social og økonomisk samhørighed, som tager hensyn til globaliseringens indvirkning på økonomien og dens konsekvenser i form af f.eks. gradvis liberalisering af den internationale handel;

7.

understreger, at samhørighedspolitikkens regionale dimension, som i henhold til EF-traktatens artikel 158 har til formål at styrke det økonomiske og sociale sammenhold med henblik på en harmonisk udvikling af Unionen som helhed, i dag er mere relevant og passende end nogensinde tidligere. Regionsudvalget minder desuden om betydningen af, at den regionale dimension systematisk tages i betragtning ved udformningen af EU-politik og national politik;

8.

støtter forslagene om at styrke partnerskabet og samarbejdet mellem lokale, regionale, nationale og EU-kompetenceområder i hele programmerings-, gennemførelses- og kontrolprocessen under struktur- og samhørighedsfondene og anmoder Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at udnytte muligheden for at indgå trepartsaftaler, hvor dette er relevant;

9.

konstaterer desuden, at gennemførelsen af Lissabon-strategiens mål ikke foregår i det ønskede tempo;

Den fremtidige samhørighedspolitiks ressourcer

10.

finder, at Kommissionens budgetforslag om at afsætte 0,41 % af bruttonationalproduktet (der stiger til 0,46 %, når støtte til landdistriktsudvikling og fiskeri medregnes), dvs. 345 mia. EUR til finansiering af de tre mål (78 % til konvergensmålet, 18 % til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og 4 % til territorialt samarbejde), er et acceptabelt kompromis for den fremtidige samhørighedspolitik;

11.

mener, at der til gennemførelsen af en samhørighedspolitik, der opfylder EU's ambitioner i Lissabon-strategien, må afsættes mindst 0,46 % af BNP, som det var tilfældet i 1999 i EU-15;

12.

er enig med Kommissionen i, at dennes budgetforslag er tilstrækkeligt til at fastholde støtten til regionerne i det nuværende EU og samtidig bistå de nye medlemsstater på et lige grundlag, hvis man kan garantere en ligelig fordeling af ressourcerne og fokusere på de alvorligste problemer;

13.

bifalder, at der ved finansielle overførsler til de nye medlemsstater opretholdes et absorptionsloft på 4 % af det nationale BNP, og at der i denne beregning tages hensyn til de ressourcer, som overføres som led i den fælles landbrugs- og fiskeripolitik;

Mål 1: Konvergens til fremme af vækst og beskæftigelse i de mindst udviklede medlemsstater og regioner

14.

bifalder forslaget i samhørighedsrapporten om, at det nye mål om konvergens foruden regioner (på NUTS II-niveau) med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet også bør omfatte regioner, der påvirkes af den såkaldte statistiske effekt;

15.

bifalder, at de nuværende bestemmelser vedrørende mål 1 i stor udstrækning vil blive bevaret og anvendt overalt i det udvidede EU;

16.

støtter forslaget om, at Samhørighedsfonden skal inkluderes i det nye prioriterede konvergensmål. Dette vedrører såvel anvendelsen af 90 %-kriteriet for udvælgelse af medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, som koblingen mellem mål 1-programmerne og Samhørighedsfondens foranstaltninger inden for infrastrukturudvikling. Eftersom Samhørighedsfonden finansieres med mål 1-ressourcer, må der også tages hensyn til fondens udbetalinger ved fordelingen af de øvrige mål 1-ressourcer på regionerne; for de medlemsstater, der ikke længere vil være støtteberettigede som følge af udvidelsen, kan der kun findes en politisk løsning mellem medlemsstaterne;

17.

kræver, at fordelingen af ressourcer under det nye mål 1 skal foregå under hensyntagen til objektive og gennemsigtige kriterier, der tager højde for problemer og behov i de regioner, der modtager støtte. Den formel, der blev defineret på Berlin- og Københavnstopmøderne for den nuværende støtteperiode, bør generelt også anvendes fremover. Der bør imidlertid i højere grad end i dag lægges vægt på regionernes levestandard og ledighed;

Statistisk effekt

18.

tager til efterretning, at man ud fra Kommissionens nuværende data kan konstatere, at 17 regioner med ca. 19 mio. indbyggere vil miste den »traditionelle« mål 1-støtte af den simple grund, at EU-gennemsnittet for BNP pr. indbygger vil falde på grund af udvidelsen (den såkaldte statistiske effekt);

19.

ser positivt på Kommissionens forslag om, at der skal findes en løsning for disse regioner inden for det nye konvergensmål;

20.

noterer sig Kommissionens forslag om, at overgangsordningen for regioner med udviklingsefterslæb, der berøres af den statistiske effekt, ophører i 2013. Udvalget understreger imidlertid, at de berørte regioner under hensyntagen til ligebehandlingsprincippet ikke automatisk bliver udelukket fra en eventuel indfasning i det nye mål om styrkelse af konkurrenceevnen og jobskabelse i finansieringsperioden efter 2013. Den fremtidige støtte må afhænge af den socioøkonomiske situation i disse regioner ved udløbet af den næste støtteperiode;

21.

støtter EU-kommissær Michel Barniers kompromisforslag om, at disse regioner ved begyndelsen af støtteperioden bør være berettiget til 85 % af støtteniveauet for de »klassiske« mål 1-regioner, og at denne sats derefter skal reduceres til 60 % ved støtteperiodens udløb, forudsat at der afsættes de midler, som er nødvendige i henhold til Kommissionens forslag til finansielle overslag for 2007-2013. Samtidig godkender Regionsudvalget Kommissionens plan om i sit fremtidige forordningsforslag at medtage en bestemmelse, hvorefter disse regioner kan nå op på 100 % støtte, hvis midlerne til mål-1 regionerne ikke udnyttes fuldt ud; sådanne uudnyttede midler overføres til en reserve og omfordeles inden for den enkelte medlemsstat midt i programperioden 2007-2013;

Kontrol med statsstøtte

22.

noterer sig Kommissionens forslag om, at statsstøtte — i henhold til EU-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) — også fremover skal være mulig for de regioner i de gamle og nye medlemsstater, som falder ind under det nye konvergensmål;

23.

kræver, at de regioner, som berøres af den statistiske effekt, omfattes af artikel 87, stk. 3, litra a), i hele støtteperioden;

24.

kræver, at de regioner, der berøres af den naturlige effekt (regioner under indfasning), skal overføres fra artikel 87, stk. 3, litra a), til artikel 87, stk. 3, litra c), i løbet af støtteperioden;

Mål 2: Regional konkurrenceevne og beskæftigelse

25.

godtager Kommissionens forslag om at skabe et mål for alle regioner, som ikke falder ind under konvergensmåltyperne; der bør tages særligt hensyn til regioner med store socioøkonomiske problemer og større, strukturelle tilpasningskrav, som bør defineres på grundlag af fælles kriterier; udvalget godtager ligeledes, at dette nye mål omfatter det regionale niveau som helhed;.

26.

støtter Kommissionens beslutning om at basere støtten under det nye mål om styrkelse af konkurrenceevne og jobskabelse på en fremgangsmåde, der inddrager hele det regionale område og knytter tematisk an til Lissabon- og Göteborg-strategierne, uden at glemme forsyningspligtydelsene; eventuelle tiltag må imidlertid være så rummelige, at der fortsat er plads til at tilgodese de europæiske regioners forskelligartethed og mangfoldighed i en integreret tilgang til regionalpolitikken;

27.

kræver, at Kommissionen i sine bestræbelser for at efterleve Lissabon-strategierne kortlægger erfaringerne med god praksis fra tidligere programmer for nyskabende aktioner og benytter dem som ledetråd for støtte til »innovation og videnbaseret økonomi« for at undgå en dyr og unødig »genopfindelse af hjulet«;

28.

er tilfreds med, at de regioner, som på grund af deres positive udvikling ikke længere er berettiget til støtte under det nye konvergensmål, nu inkorporeres i det nye mål om konkurrenceevne og jobskabelse under rubrikken »indfasning«; udvalget anmoder om, at der for de regioner, der i kraft af den naturlige effekt overskrider tærsklen på 75 % af BNP pr. indbygger af gennemsnittet for EU-15, anvendes den samme procedure, som den, der blev indført for lignende tilfælde for perioden 2000-2006. Det vil gøre anvendelsen af midlerne mere fleksibel, så der opnås en konsolidering af den økonomiske udvikling i de regioner, der udgår i kraft af den naturlige effekt;

29.

bifalder koblingen mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi og foranstaltningerne under Den Europæiske Socialfond; gør imidlertid under henvisning til nærhedsprincippet opmærksom på, at regionerne og kommunerne skal inddrages mere og bedre i forbindelse med programmering og gennemførelse af foranstaltninger under Den Europæiske Socialfond. Disse foranstaltninger bør stemme overens med den europæiske beskæftigelsesstrategi og dens nationale del, den nationale handlingsplan for beskæftigelse. De bør også stemme overens med andre regionale handlingsplaner, der indvirker på de regionale arbejdsmarkeder, og også omfatte foranstaltninger, som for tiden iværksættes under Equal-programmet;

30.

anmoder om, at støtte under det nye afsnit om konkurrenceevne fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af objektive sociale, økonomiske og territoriale kriterier under hensyntagen til problemer og behov i de regioner, som modtager støtte; anmoder desuden om, at der ved medlemsstaternes fordeling af midlerne til målet om konkurrenceevne og beskæftigelse mellem regionerne tages hensyn til regionaludvikling, regional konkurrenceevne og socioøkonomiske indikatorer i EU som helhed;

Statsstøttekontrol

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest at stille forslag om fremtiden for statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra (c), samt at overveje, hvordan territorial differentiering kan indarbejdes i bestemmelserne ved hjælp af passende, relevante indikatorer; for at nå målet om territorial samhørighed er det nødvendigt, at territorial differentiering indgår i statsstøttepolitikken, så de offentlige investeringer kan målrettes til områder, hvor der er påvist markedssvigt; i den forbindelse må man undgå for store forskelle mellem de tilladte støttelofter i naboregioner;

32.

anmoder om, at der for de regioner, der ikke falder ind under konvergensmålet, opstilles rammebestemmelser om støtte, således at de også — i overensstemmelse med nærhedsprincippet — kan fremme deres strukturudvikling og udjævne tværregionale forskelle. Dette indebærer, at bestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra c), fastholdes for regioner med strukturtilpasningsbehov, defineret på grundlag af fælles kriterier;

33.

insisterer på, at regioner med strukturelle ulemper, som skyldes geografiske eller demografiske forhold, skal være omfattet af bestemmelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c);

Mål 3: Målet om territorial samhørighed

34.

påskønner skabelsen af et specifikt mål for tværnationalt, grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde og for den andel af bevillingerne, der foreslås til regionalt samarbejde;

35.

støtter anerkendelsen af søgrænser inden for rammerne af grænseoverskridende samarbejde og mener, at regionerne sammen med medlemsstaterne bør deltage i fastlæggelsen og udvælgelsen af de støtteberettigede søgrænser;

36.

kræver, at tværregionalt samarbejde i EU fortsat fremmes. Det er foruroligende, at samhørighedsrapporten kun forudser tværregionalt samarbejde inden for regionalprogrammernes rammer. Det er ikke nok at henvise til sådanne støttemuligheder, da videreudviklingen af komplekse samarbejdsprogrammer i så fald vil være afhængig af udformningen af interne strukturpolitiske strategier. Det bør desuden sikres, at grænseoverskridende samarbejde fortsat kan finde sted ved ydre og indre grænser, herunder »tidligere« indre grænser;

37.

slår trods bemærkningerne i punkt 36 til lyd for, at de regioner, som ønsker det, skal have mulighed for at integrere forvaltningen af programmer, på grundlag af samarbejdsmål, i deres almindelige programmer;

38.

bifalder forslaget om at oprette et »nyt retligt instrument« for grænseoverskridende samarbejde og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en bedre definition af dette instruments opgave og betydning samt sikre, at dette ikke resulterer i forsinkelser i opstarten og gennemførelsen af de nye programmer, og at de eksisterende samarbejdstiltag fortsætter;

39.

vurderer skabelsen af et »nyt naboskabsinstrument« som noget positivt og understreger, at det er vigtigt at aktivere dette nye instrument hurtigt, så det kan anvendes i den nye programplanlægningsperiode på basis af de erfaringer, man allerede i indeværende periode har fået inden for Interreg-programmerne;

40.

opfordrer Kommissionen til at foreslå et nyt retligt instrument til fremme af det decentrale tværregionale samarbejde, der besluttes på regionalt og lokalt plan;

41.

anbefaler, at de forskellige instrumenter til regionalt og lokalt samarbejde støtter etablering og styrkelse af bynetværk og brede initiativer til etablering af decentraliseret samarbejde mellem lokale og/eller regionale myndigheder;

Foranstaltninger med henblik på individuelle territoriale særtræk

42.

ser positivt på, at Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 299, stk. 2, ligesom tidligere foreslår, dels at det nye konvergensmål skal omfatte et særligt program, der skal kompensere for begrænsningerne i regionerne i EU's yderste periferi, dels at der iværksættes et »naboskabsinitiativ« for disse regioner under de nye programmer for »territorialt EU-samarbejde« for at give dem de nødvendige midler til, at de effektivt kan varetage deres opgave som aktiv grænse for EU og dermed bidrage til det europæiske samarbejde. Udvalget opfordrer imidlertid Kommissionen til at fremsætte præcise forslag til, hvordan sådanne bestemmelser kan koordineres med det nye forslag om et »naboskabsinitiativ« og målet om regionalt og lokalt samarbejde;

43.

påskønner de hidtidige bestræbelser på at tage hensyn til byområders problemer inden for rammerne af en bredere regional og national strategi, men anmoder Kommissionen om at forbedre definitionen af kriterierne for byområders støtteberettigelse under hensyntagen til den rolle, som byer på de lavere regionale og lokale niveauer spiller for en afbalanceret udvikling i regionerne;

44.

mener, at regionalpolitikkens bydimension ikke blot bør fokusere på byfornyelse, men også på byområders rolle som økonomisk drivkraft for hele regionen og på forholdet mellem by- og landområder;

45.

støtter Kommissionens forslag om i henhold til samhørighedsprincippet at styrke byernes inddragelse i gennemførelsen af »bydimensionen«;

46.

bifalder Kommissionens syn på regioner med strukturelle handicap, der skyldes deres geografiske eller demografiske situation, f.eks. bjergregioner, tyndtbefolkede regioner og øregioner. Regionsudvalget opfordrer desuden til, at man i berettiget omfang og under hensyntagen til, hvor hårde vilkår der er tale om, træffer særlige foranstaltninger for at integrere de pågældende regioner i det indre marked på rimelige vilkår. Det bør tages med som et kriterium, at det for nogle regioner på grund af deres territoriale og demografiske særtræk er forbundet med store omkostninger at garantere essentielle serviceydelser til befolkningen;

Forbindelsen til andre sektorrelaterede politikker

47.

bekræfter, at samhørighedspolitikken skal betragtes som en horisontal politik, der fremmer økonomisk og social samhørighed på grundlag af bæredygtig udvikling, og som spiller en afgørende rolle for integrationen mellem Unionens befolkninger og territorier. Alle EU's politikker skal bidrage til at realisere målet om samhørighed;

48.

tager til efterretning, at Kommissionen agter at integrere Leader+-initiativet i de centrale politikker, men er bekymret over, at landbrugsudvikling inkluderes i den fælles landbrugspolitiks anden søjle, fordi regionaliseringen dér indtager en beskeden plads og landbrugsproduktionen spiller en dominerende rolle, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at landdistrikterne i bredere forstand i større omfang tilskyndes til at deltage i foranstaltningerne på indsatsområdet »tilgængelighed og forsyningspligtydelser« under målet for konkurrenceevne;

49.

mener, at der ved planlægningen bør foregå en afstemning mellem brug af midler til landdistriktsudvikling fra den anden søjle i EU's landbrugspolitik og brug af midler fra det nye mål 2 om konkurrence og beskæftigelse. Denne afstemning bør foregå på regionalt plan;

50.

bifalder, at der skal skabes ét samlet instrument for udviklingen af landbrugs- og fiskeriområder, og opfordrer Kommissionen til at redegøre for, hvordan dette instrument skal fungere uden for konvergensmålet; finder det nødvendigt især at rette dette instrument mod foranstaltninger, som kan opveje de største problemer for landdistrikerne: affolkning, befolkningens aldring og utilstrækkeligt lokalt udviklingspotentiale;

51.

kræver, at foranstaltningerne inden for rammerne af EF-forordningen om udvikling af landdistrikterne kommer til at omfatte andre landbrug- og landbrugsrelaterede sektorer end støtte til landbrugsproduktionen, herunder landbrugstjenester. Det bør sikres, at fordelingen af ressourcerne sker under hensyntagen til såvel konvergenskravene som behovet for midler til at varetage de opgaver, der følger af reformen af den fælles landbrugspolitik;

Forenkling af strukturfondenes forvaltning

52.

bifalder Kommissionens forslag om at bevare centrale programplanlægnings- og forvaltningselementer også i den fremtidige strukturfondsimplementering, herunder en flerårig planlægningsperiode, en strategisk fremgangsmåde inden for rammerne af én samlet strategi samt fremme af offentligt-private partnerskaber på regionalt niveau og udbygning af partnerskaber mellem de forskellige forvaltningsniveauer: lokalt, regionalt, nationalt og europæisk;

53.

opfordrer til, at regionerne inddrages bedre i et mere effektivt og åbent system, der kontrollerer tildeling, fordeling og anvendelse af strukturfondsmidler;

54.

bemærker, at Kommissionen har overtaget mange af de lokale og regionale myndigheders forslag om forenkling af fondens forvaltning, idet

programmerne fremover kun skal planlægges på prioritetsniveau, således at programtillægget bortfalder,

programmerne fremover udelukkende skal gennemføres som enkeltfondsprogrammer, og EFRU og ESF også får mulighed for at finansiere eventuelle andre foranstaltninger vedrørende fysisk kapital,

Samhørighedsfonden og EFRU, hvad angår transport- og infrastrukturprojekter, skal følge et fælles programplanlægningssystem,

decentralisering af den finansielle kontrol med henblik på forenkling og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet;

55.

understreger, at forenklingen af Kommissionens programplanlægningsprocedure ikke bør påføre de regionale og lokale myndigheder eller projektejere en øget byrde. Skabelsen af såkaldte enkeltfondsprogrammer under det nye mål l kan f.eks. resultere i, at der udvikles endnu flere programmer, hvilket ikke medfører forbedringer for regionerne. Det ville være bedre at bevare de nuværende bestemmelser for operationelle programmer og kun ophæve kravet om integration af fondene i forbindelse med de prioriterede felter og programforanstaltningerne. For naboregioners vedkommende bør det også fremover være muligt at iværksætte overlappende operationelle programmer og fælles finansieringsplaner;

56.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til brugerne, når regionalpolitikken forenkles;

57.

anmoder Kommissionen om at præcisere, hvilken rolle det foreslåede strategipapir skal spille i forbindelse med programlægningsfasen på nationalt/regionalt niveau, og hvilke konsekvenser den årlige høring vedrørende de nationale situationsrapporter vil have. Regionsudvalget går ud fra, at der vil blive taget hensyn til den forfatningsmæssige situation i medlemsstaterne, og anmoder Kommissionen om at tage højde for, at dette strategipapir udarbejdes i et partnerskabsbaseret, ligeberettiget samarbejde i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet;

58.

finder det tilstrækkeligt, at EU-institutionerne højst hvert andet år gennemgår prioriteterne og de opnåede resultater. Dette kunne ske på forårstopmødet, der skal fokusere på Lissabon- og Göteborgdagsordenen. Programmernes gennemførelse på regionalt plan bør dog ikke forsinkes heraf, og deres struktur ikke ændres

59.

bemærker, at Kommissionen ikke har accepteret udvalgets forslag om at ændre n+2-reglen gennem en n+3-regel, som ville mindske problemerne i forbindelse med gennemførelse af store projekter, og opfordrer Kommissionen til at genoverveje disse forslag (fra de lokale og regionale myndigheder) samt fremlægge en detaljeret begrundelse, såfremt de afvises.

Bruxelles, den 16. juni 2004

Peter STRAUB

Formand for

Regionsudvalget


(1)  EFT C 148 af 18.5.2001, s. 25.

(2)  EFT C 107 af 3.5.2002, s. 27.

(3)  EFT C 66 af 19.3.2003, s. 11.

(4)  EFT C 256 af 24.10.2003, s. 13.

(5)  EFT C 244 af 10.10.2003, s. 23.

(6)  EFT C 256 af 24.10.2003, s. 1.


Top