Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52004AE0509

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening« (KOM(2003) 550 endelig — 2003/0210 (COD))

OJ C 112, 30.4.2004, p. 40–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/40


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening«

(KOM(2003) 550 endelig — 2003/0210 (COD))

(2004/C 112/11)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 3. oktober 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 175, stk. 1, at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede María Candelas Sánchez Miguel til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. marts 2004.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 407. plenarforsamling den 31. marts og 1. april 2004 (mødet den 31. marts) følgende udtalelse med 97 stemmer for og 1 hverken for eller imod:

1.   Indledning

1.1

Vandrammedirektivets ikrafttræden (1) gør det nødvendigt at skabe forudsætninger for at omsætte de deri indeholdte bestemmelser og fuldt ud at opfylde dets vigtigste mål, som er at beskytte Europas vandmiljø. I dette øjemed er der allerede blevet udarbejdet flere bestemmelser (2), som tager fat på konkrete aspekter af vandbeskyttelsen, især opstilling af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik (3), som er af stor betydning for bekæmpelse af grundvandsforurening.

1.2

I dag grundvandsbeskyttelsen først og fremmest omfattet af direktiv 80/68/EØF (4), som fastsætter, hvilke farlige stoffer der forurener grundvandet, og af artikel 17 i vandrammedirektivet, som indeholder de grundlæggende bestemmelser for forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand.

1.3

Grundvandets vigtige rolle er med al ønskelig tydelighed blevet påvist ikke kun for drikkevandsforsyningen og en lang række menneskelige aktiviteter, men også for korrektion af overfladevandet. Derfor må grundvandsbeskyttelsen tages op til revision, da grundvandet ud over den direkte forurening også i mange år har været udsat for indirekte forurening fra forskellige diffuse kilder (udvaskning, nedsivning af forurenende stoffer osv.), som i stigende og afgørende grad fører til en forringelse af de vandførende lags kvalitet.

1.4

Grundvandsbeskyttelsen må være et af hovedmålene for europæisk lovgivning for at rette op på den nuværende forurening og forebygge fremtidig forurening. Genopretning af grundvandskvaliteten er vanskelig og bekostelig. Dens indvirkning på drikkevandsforsyningen er betragtelig, og derfor må forbedring af grundvandsbeskyttelsen være et grundlæggende mål med alle enhver beskyttelsesbestemmelse ikke blot for vand, men også for folkesundheden og borgernes livskvalitet.

1.5

Med vandrammedirektivets ikrafttræden er artikel 17 nu den grundlæggende bestemmelse om beskyttelse af grundvand mod forurening inden for rammerne af de generelle bestemmelser om vand i EU. Da der er tale om et element, som påvirkes af EU's politik på andre områder, som f.eks. den fælles landbrugspolitik, industripolitik, sundhedspolitik, gælder også yderligere specifikke vandbeskyttelsesbestemmelser såsom direktiverne om drikkevand (5), nitrat (6), plantebeskyttelsesmidler (7) og biocider (8).

2.   Forslagets indhold

2.1

Baggrunden for fremlæggelsen af dette direktivforslag er kravet i vandrammedirektivets artikel 17 om, at der skal vedtages specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med grundvandsforureningen, for at opfylde målet om god kemisk tilstand for grundvand. Foranstaltningerne skal være vedtaget senest to år efter vandrammedirektivets ikrafttræden (dvs. 2006). Det skal understreges, at bestemmelserne i dette direktivforslag indgår i vandrammedirektivets anvendelsesområde, og det er derfor ikke nødvendigt at gentage bestemmelserne heri, især vedrørende miljømål, koordineret forvaltning af vandopløbslande med kortlægning af grundvandsforekomster, identificering af vandområder, der anvendes til drikkevand, og beskyttelseszoner for disse områder, bestemmelser om oplysning og høring af offentligheden osv.

2.2

Hovedsigtet med grundvandsdirektivet er at indføre specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med grundvandsforurening efter følgende kriterier:

Vurdering af god kemisk tilstand for grundvand

Bestemmelse af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens og fastlæggelse af udgangspunktet for at vende tendensen.

2.3

Det fastlægges, hvilke krav der gælder for de grænseværdier, som medlemsstaterne skal fastsætte for hvert af de forurenende stoffer, der er opført i bilag III, så de kan tjene som referencepunkt for overvågningen af grundvandets tilstand i henhold til vandrammedirektivet.

2.4

Desuden skal medlemsstaterne som et supplement til vandrammedirektivets bestemmelser træffe nye foranstaltninger for at forebygge og begrænse indirekte udledninger til grundvandet, som forringer dets kemiske tilstand.

2.5

I bilagene fastsættes kvalitetskrav, fremgangsmåden for vurdering af den kemiske tilstand og tærskelværdier for grundvandsforurenende stoffer. Især skal det bemærkes, at medlemsstaterne i henhold til bilag IV skal definere væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationen af grundvandsforurenende stoffer og fastsætte udgangspunkter for at vende tendensen.

3.   Generelle bemærkninger

3.1

Det er positivt, at dette direktivforslag er udarbejdet på grundlag af en høring af de berørte parter, men navnlig bifalder EØSU, at der — set i forhold til direktiv 80/68/EØF — fastlægges en ny analysemetode for grundvandets status i EU. Dermed kan kravet, om at forvaltningsplanerne for vandopløbslande skal tage højde for alle vandbeskyttelsesforskrifter, herunder kortlægning af grundvandsforekomsterne, bane vejen for en tilpasning af de trufne foranstaltninger til de geografiske forudsætninger.

3.2

Dog mener EØSU, at listen over forurenende stoffer, som påvirker grundvandskvaliteten, er for restriktiv. Ganske vist tegner nitrater og plantebeskyttelsesmidler sig for en stor andel, men der bør også tages højde for følgerne af andre processer, såsom udsivning fra benzindepoter, udvaskning fra industrigrunde og ikke mindst følgerne af rovdrift på grundvand i kystområder, især i Middelhavsområdet, som medfører en tiltagende tilsaltning af grundvandet.

3.3

Det er også positivt, at alle EU-normer vedrørende grundvand, pesticider, biocider osv. er indarbejdet i forslaget, da det muliggør en horisontal anvendelse af alle foranstaltninger med indvirkning på vandkvaliteten. En sådan horisontal tilgang bør også omfatte andre lovforanstaltninger, som giver kvalitetsbegrebet et bredere indhold.

3.4

Således burde bilag I i direktivforslaget måske også henvise til anvendelsen af allerede eksisterende EU-bestemmelser vedrørende lister over forurenende stoffer (9) (som dog omhandler overfladevand) og tærskelværdier. Det ville være en gevinst for grundvandskvaliteten, eftersom flere stoffer, som kan medføre diffus forurening, ville være omfattet.

3.5

EØSU ser positivt på bestemmelsen i bilag IV om udarbejdelse af statistikker over væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, da det bygger på bilag V i vandrammedirektivet, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte tendenser i harmoniserede perioder under hensyntagen ikke alene til vandområdeplanen, men også til klima- og jordbundsforholdene i hver enkelt region i Europa.

3.6

For at opnå større præcision og undgå afvigende tolkninger af tendenser bør Kommissionen imidlertid indføre mere konkrete kriterier for parametre, indikatorer, omregningsfaktorer osv., så effekten af dette direktiv kan sammenlignes.

3.7

Den procedure, hvorefter medlemsstaterne senest den 22. juni 2006 skal indgive lister over forurenende stoffer, for hvilke de har opstillet tærskelværdier, er meget vigtig for den information, som vandområdeplanen over grundvandsforekomster skal indeholde.

3.8

Af stor betydning i denne forbindelse er ordningen med oplysning og høring af de berørte parter (10), såsom landmænd, NGO'er og fagforeninger, og det samme gælder muligheden for inddragelsen af dem i overvågningen af vandområdeplanernes gennemførelse. Derfor bør man styrke proceduren for godkendelse af planerne gennem et offentligt system med information og inddragelse af alle berørte parter. Kommissionen bør udarbejde rapporter, som gør det muligt at kontrollere, om disse høringer gennemføres på tilfredsstillende vis.

3.9

EØSU anser det for nødvendigt med en overvågning af opfyldelsen af artikel 5 og bilag II.2 i rammedirektivet, som indeholder bestemmelser om analyse af vandområdedistriktets karakteristika, vurdering af miljøpåvirkningen osv. Det er også nødvendigt at vurdere menneskelige aktiviteters indvirkning på miljøet, så vandområdeplanerne kan tage højde for alle diffuse kilder, som påvirker grundvandet. Ligeledes må det sikres, at de øvrige bilag i vandrammedirektivet bliver overholdt, da artikel 17, stk. 4 og 5, ellers finder anvendelse, og det ville betyde, at medlemsstaterne selv kan afgøre, efter hvilke kriterier tendensen i grundvandskvaliteten skal vendes.

3.10

Det bør præciseres, på hvilke betingelser indirekte udledninger, herunder diffus forurening, kan tillades via de grundlæggende foranstaltninger, som fastsættes i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3. Det største problem i forbindelse med indirekte udledninger er, at der enten ikke foreligger nogen tilladelse, og hvis der endelig foreligger én, er den ikke til megen nytte; desuden er disse udledninger skyld i en stor del af den diffuse forurening.

3.11

Miljøpolitikken for den nødvendige forskning i nye vandteknologier (11) skal kædes sammen med det sjette forskningsprogram, så universiteterne og virksomhedernes forskningsafdelinger kan inddrages i udviklingen af systemer til forbedring og genoprettelse af Europas vandmiljø.

3.12

Det skal nævnes, at cost-benefitanalysen af de nye bestemmelser omfatter alle vandressourcer gennem evaluering af omkostninger ved overvågning og genopretning af vandopløbslande. Dette forslag indeholder dog specifikke foranstaltninger, som tilstræber en mere ensartet karakterisering af grundvandets tilstand. Herved kan man undgå at afsætte midler til sammenligning af grundvandsforekomster, hvor der skal kompenseres for anvendelse af forskellige parametre. Med harmoniserede kriterier kan man undgå sådanne ekstraomkostninger (12).

4.   Særlige bemærkninger

4.1

EØSU anser grundvandsdirektivforslaget for særligt vigtigt, eftersom der for øjeblikket ikke er ensartede data om grundvandskvaliteten i EU. Ganske vist skal alle vandområdeplaner i henhold til vandrammedirektivet indeholde en liste over alle vandforekomster, herunder grundvand, men der er stadig medlemsstater, som ikke har omsat vandrammedirektivet. Eventuelt kunne man udvide de pilotprojekter for vanddistrikter, som GD for Miljø gennemfører (for øjeblikket omkring 50), til også at omfatte grundvandsforekomsterne for at tilskynde medlemsstaterne til at gå mere effektivt og hurtigere til værks med undersøgelsen og evalueringen af grundvandet og indsatsen på dette område.

4.2

I den generelle karakterisering af grundvandsforekomsterne, som vandrammedirektivet kræver for at vurdere miljøkvaliteten, bør bl.a. indgå diffuse forureningskilder. Direktivforslaget nævner blandt disse kilder »indirekte udledninger«, som skyldes gennemsivning af jorden eller undergrunden, og udelukker alle andre forurenende kilder, som kan påvirke vandets gode kemiske tilstand.

4.2.1

Det første spørgsmål, der bør fremhæves, er at det så vidt muligt bør præciseres, om der findes andre gældende EU-bestemmelser, som opererer med andre kvalitetsnormer end dem, der indgår i det foreliggende forslag, som f.eks. drikkevandsdirektivet og direktiverne om nitrat (13) og pesticider (14).

4.2.1.1

Ud fra de kvalitetsparametre, der er anført i andre direktiver om vandkvalitet efter hovedanvendelsesområder (husholdning, landbrug) er det muligt - ved hjælp af videnskabelige og tekniske oplysninger fra de planer, vandrammedirektivet foreskriver (anvendelse af vand fra vandløbsoplandet, fastsættelse af måleværdier for fastlæggelse af god kemisk tilstand) – at fastlægge tærskelværdierne for flere stoffer end de få, der indgår i dette forslag.

4.2.1.2

De kompetente myndigheder har også adgang til anden nøje efterprøvet information, som følger af anvendelsen af andre retsakter, f.eks. IPPC-direktiv 96/61/EØF (15), der fastsætter grænseværdier for ca. 26 vandforurenende stoffer.

4.2.2

For det andet ville det være tilrådeligt at tilpasse listen over forurenende stoffer i bilag I og stofferne i bilag III til direktivforslaget, som ganske vist er en minimumsliste, til indholdet i vandrammedirektivets bilag VIII, hvortil der henvises i forslagets artikel 6.

4.2.3

Med dette som udgangspunkt bør Kommissionen harmonisere alle parametre for grundvandskvaliteten fra 2007.

4.3

Endelig må en tilladelse til indirekte udledning i henhold til forslagets artikel 6 følge bestemmelserne i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra j), som forbyder direkte udledninger af forurenende stoffer til grundvandet, uden at nogen myndighed skal kunne ændre herved på andre betingelser end de heri fastsatte.

4.4

EØSU understreger betydningen af at informere og inddrage de parter, der berøres af anvendelsen af vanddirektivets bestemmelser, og mener, at man i den forbindelse skal tage hensyn til de nye bestemmelser (16), som følger af Århus-konventionens anvendelse. Denne konvention skal fremme information, deltagelse og adgang til domstolene i miljøpolitiske spørgsmål ikke kun i medlemsstaterne, men også på EU-plan.

4.5

Endelig bør Kommissionen erindres om, at samarbejde og koordinering mellem alle EU-institutioner, især generaldirektoraterne, er en nødvendig forudsætning, hvis miljømålene i det sjette program skal nås. Man må undgå gentagelser, afvigelser og navnlig overlapning ved anvendelsen af offentlige midler.

4.5.1

Det er derfor vigtigt at indsamle og bearbejde al tilgængelig videnskabelig, teknisk og social information, som for øjeblikket er spredt på et stort antal højere læreanstalter, administrative organer, institutter osv., da dette vil være en stor hjælp for Kommissionen ved tilpasningen af de forskellige direktiver vedrørende forvaltningen af EU's vandressourcer.

Bruxelles, den 31. marts 2004

Roger BRIESCH

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 72.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om vedtagelse af listen over prioriterede stoffer inden for vandpolitik KOM(2000) 47 endelig; Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Prisstigningspolitikker med sigte på større bæredygtighed i brugen af vandressourcer, KOM(2000) 477 endelig.

(3)  KOM(2000) 847 endelig, kodificeret udgave af 7.1.2004, om Fællesskabets vandmiljø. Det omfatter ikke grundvand.

(4)  EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43.

(5)  Direktiv 98/83/EF (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

(6)  Direktiv 91/676/EØF (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(7)  Direktiv 98/47/EF (EFT L af 7.7.1998, s. 50).

(8)  Direktiv 98/8/EF (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om vedtagelse af listen over prioriterede stoffer inden for vandpolitik, 13. marts 2000. EØSU's udtalelse, EFT C 268 af 19.9.2000.

(10)  Artikel 14 i vandrammedirektivet fastlægger et bredt offentlig oplysnings- og høringssystem for udarbejdelse af vandområdeplaner, som kan blive styrket via Århus-konventionen, der er blevet genstand for et forslag til forordning og direktiv. EØSU's ordfører: Maria Candelas Sánchez Miguel.

(11)  EØSU's udtalelse om Udarbejdelse af en handlingsplan for miljøteknologi, EFT C 32 af 5.2.2004.

(12)  I bilag III i forslaget fastsættes tærskelværdier, som vil lette en harmonisering, selvom der er tale om en minimumsliste. Desuden vil de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremskaffe om truede grundvandsforekomster, lette indsatsen på dette område og begrænse genopretningsomkostningerne

(13)  Direktiv 91/676/EØF (EFT L 375 af 31.12.1991).

(14)  Direktiv 91/414/EØF (EFT L 230 af 19.8.1991).

(15)  Forslag om ændring af IPPC-direktivet, KOM(2003) 354 endelig, EØSU's udtalelse EFT C 80 af 30.3.2004.

(16)  Se Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer (KOM(2003) 622 endelig) og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (KOM(2003) 624 endelig).


Top