Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002IE0528

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Europa-Kommissionens hvidbog: Et nyt afsæt for europæisk ungdom" (KOM(2001) 681 endelig)

OJ C 149, 21.6.2002, p. 84–88 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52002IE0528

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Europa-Kommissionens hvidbog: Et nyt afsæt for europæisk ungdom" (KOM(2001) 681 endelig)

EF-Tidende nr. C 149 af 21/06/2002 s. 0084 - 0088


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Europa-Kommissionens hvidbog: Et nyt afsæt for europæisk ungdom"

(KOM(2001) 681 endelig)

(2002/C 149/18)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 17. januar 2002 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Jillian Hassett til ordfører og José Isaías Rodríguez García Caro og Mário David Soares til medordførere. Sektionen vedtog sin udtalelse den 10. april 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 390. plenarforsamling af 24. og 25. april 2002, mødet den 25. april 2002 med 72 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Hvidbogen - "Et nyt afsæt for europæisk ungdom"

1.1. ØSU hilser Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", præsenteret den 21. november 2001, velkommen. Det støtter fuldt ud dette politik-initiativ, som har potentiale til at tackle de udfordringer, som unge i Europa står over for, og ØSU anmoder Kommissionen om snarest at udforme særlige handlingsplaner og afsætte de nødvendige ressourcer til gennemførelsen heraf.

1.2. I november 2000 vedtog ØSU en omfattende initiativudtalelse i foregribelse af Kommissionens bebudede hvidbog om ungdomspolitik. På baggrund af denne udtalelse indtog ØSU en proaktiv rolle ved at lette høringsproceduren. I samarbejde med Kommissionen og Det Europæiske Ungdomsforum indkaldte ØSU til en høring om ungdomspolitik med over 200 deltagere, der repræsenterede ungdomsorganisationer, fagforeninger, arbejdsgivere og andre organisationer, der er aktive inden for ungdomsarbejdet, fra både EU og ansøgerlandene. Høringen afstedkom en rig mængde bidrag og skriftlige indlæg(1), som blev offentliggjort og herefter fungerede som grundlag for ØSU's fortsatte involvering i høringsprocessen(2).

1.3. ØSU pegede på ungdomsbeskæftigelse og social integration, uddannelse og mobilitet samt civilsamfundets inddragelse som afgørende elementer i ungdomspolitikken(3). På den baggrund noterer ØSU sig med bekymring hvidbogens begrænsede prioriteter og anmoder indtrængende Kommissionen om at gøre en forbedring af unges sociale situation til omdrejningspunktet i alle fremtidige tiltag til udarbejdelse af ungdomspolitik. ØSU beklager endvidere, at Hvidbogen ikke kommer ind på ansøgerlandenes deltagelse.

2. Generelle bemærkninger til Hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom"

2.1. I Hvidbogen skitserer Kommissionen sine forslag til medlemsstaterne og EU's regioner om gennemførelsen af ungdomsrelaterede foranstaltninger. Der er et stort antal bilag, som bl.a. indeholder en syntese af resultaterne af høringsprocessen og en oversigt over eksisterende fællesskabspolitikker og programmer, som tager sigte på unge. Som opfølgning på Hvidbogen foreslår man nye rammer for EU-samarbejde, der omfatter to principielle aspekter:

- anvendelse af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet i mere specifik forstand

- bedre hensyntagen til ungdomsdimensionen ved udarbejdelsen af andre politiktiltag.

2.2. Ifølge Kommissionen er høringsprocessen mundet ud i fire hovedbudskaber: "Sikre de unge et aktivt medborgerskab", "Anerkende nye måder at erhverve sig viden på", "Styrke de unges selvforsørgelse" og "EU som garant for værdier". På baggrund af disse fire budskaber har Kommissionen udpeget fire prioriterede emner for anvendelsen af den åbne koordinationsmetode:

- medbestemmelse

- information

- volontørtjeneste for unge

- et bedre kendskab til ungdomsanliggender.

2.3. Kommissionen foreslår, at man inden for fire andre politikområder tager mere hensyn til ungdommen, både ved at anvende de eksisterende politikker og handlingsplaner og ved at anvende forskellige tilgængelige instrumenter (som f.eks. de eksisterende åbne koordinationsmetoder og handlingsplaner). Det drejer sig om følgende:

- uddannelse, livslang læring og mobilitet

- beskæftigelse

- social integration

- unge mod racisme og fremmedhad.

2.4. ØSU opfatter formuleringen "bedre hensyntagen til ungdommen i andre politikker" derhen, at ungdomspolitikken indarbejdes i andre politikker. Såvel miljøet som lige muligheder er tilsvarende blevet integreret i de eksisterende fællesskabspolitikker(4). Hvis der skal følges op på dette forslag, er der et klart behov for, at Kommissionen påtager sig ansvaret for at fremsætte et initiativ og på baggrund af en meddelelse foreslår en strategi til, hvorledes man kan tage bedre hensyn til ungdommen i andre politikker ("integration af ungdomspolitikken").

2.5. De fire prioriterede emner, hvor man vil anvende den åbne koordinationsmetode, afspejler imidlertid en begrænset synsvinkel i relation til "ungdomsområdet i mere specifik forstand". Det er vanskeligt at forestille sig, at dette kan få nogen form for politisk effekt indvirkning og føje noget væsentligt af værdi til nationale og regionale ungdomspolitikker, som allerede for en stor dels vedkommende har en bredere horisont.

2.6. Kommissionen foreslår, at man behandler disse fire "ungdomsspecifikke" prioriteter via den åbne koordinationsmetode. Selv om forslaget om en åben koordinationsmetode må hilses velkommen, kan de fastlagte prioriteter og forslag i vidt omfang også på behørig vis behandles gennem tilskyndelser og anbefalinger på baggrund af traktatens artikel 149 og 150, via aktiviteter, der indgår i de allerede eksisterende fællesskabsprogrammer, og via en EU-dækkende strategi for ungdomsinformation.

2.7. Efter at kommissær Viviane Reding i november 1999 havde bebudet en hvidbog, iværksatte man en omfattende og vidtfavnende høringsproces. Denne proces blev dygtigt styret af Kommissionen, der udviste en høj grad af fleksibilitet og villighed til at tilpasse processen EU-ungdomssektorens specifikke kendetegn. ØSU bifalder i høj grad Kommissionens fremgangsmåde og har tillid til, at man også fremover vil benytte denne åbne tilgang.

2.8. Imidlertid er det vigtig at holde sig for øje, at høringen tog udgangspunkt i emneområder foreslået af Kommissionen. Høringen omfattede unge fra alle samfundsgrupper, ungdomsorganisationer, det videnskabelige samfund, ledende politikere og deres forvaltninger. Hvidbogens bilag indeholder høringsresultaterne organiseret efter emner(5), som initialt blev fastlagt af Kommissionen:

- deltagelse

- uddannelse

- beskæftigelse, erhvervsuddannelse og social integration

- trivsel, personlig uafhængighed og kultur

- europæiske værdier, mobilitet og relationer med resten af verden.

2.9. Den emnemæssigt strukturerede høring betød, at forventningerne var store og ansporede aktørerne inden for ungdomsområdet til at udarbejde værdifulde og målrettede politikforslag. Hvidbogens afspejling af høringsresultaterne er ufyldestgørende, især eftersom det er svært at se forbindelsen til de fire "ungdomsspecifikke" prioriteter, der er skitseret i Hvidbogen. Disse prioriteter kan kun betragtes som et første skridt, eftersom de kun delvis behandler de spørgsmål, der blev lagt ud til høring.

3. Metode

3.1. Hvidbogen "Et nyt afsæt for ungdommen" foreslår en åben koordinationsmetode inden for ungdomsområdet. Forslaget om at indføre den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet er nærmest uden fortilfælde i den forstand, at initiativet ikke formelt kommer fra Det Europæiske Råd, og at de foreslåede foranstaltninger ikke fremlægges som led i fremme af EU's nøglepolitiske målsætninger. Den åbne koordinationsmetode, som har været anvendt inden for nøglepolitikområder som f.eks. den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken, herunder deres uddannelsesmæssige dimension, blev formaliseret som metode til koordinering af politikker på EU-niveau af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000. Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon definerer både metoden og dens anvendelse til fremme af EU's strategiske mål(6). Med dette for øje er den åbne koordinationsmetode indtil videre blevet taget i anvendelse for at fremme koordineringen af politikker, som falder under medlemsstaternes kompetence, men som imidlertid er afgørende for EU, hvis den skal udvikle sig til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed.(7)"

3.2. Kommissionen foreslog i sin hvidbog om nye styreformer i EU, at eventuel brug af den åbne koordinationsmetode skulle afgøres fra sag til sag og "anvendes til at opfylde målsætninger, der er fastsat i traktaten og som middel til at tilskynde til samarbejde og udveksling af bedste praksis og til at aftale fælles mål og retningslinjer for medlemsstaterne(8)". Endvidere præciserede man i hvidbogen om styreformer de forskellige institutioners rolle i forbindelse med gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode, idet man understregede, at Kommissionen skal spille en aktivt koordinerende rolle.

3.3. For at kunne anvendes med succes skal den metode, der er foreslået i hvidbogen om ungdom tilpasses, eftersom den hverken helt passer på beskrivelsen i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon eller hvidbogen om nye styreformer. Der er behov for i mere præcise termer at fastlægge, hvornår og hvorledes den åbne koordinationsmetode skal anvendes, på samme måde som man gjorde med hensyn til den europæiske beskæftigelsesstrategi og den europæiske sociale integrationsproces. Det er tvingende nødvendigt, at man foruden at inddrage medlemsstaterne fastlægger ufravigelige retningslinjer for inddragelse af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og, vigtigst af alt, de unge og deres organisationer, som f.eks. Det Europæiske Ungdomsforum.

3.4. Metoden foreslået i hvidbogen kræver koordination på højt plan og politikkapacitet i Kommissionen. ØSU så gerne, at der blev afsat tilstrækkelige ressourcer til det direktorat, der har ungdom(spolitikker) som sagsområde, så disse ambitioner kan virkeliggøres. I den forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionen endnu ikke var klar til at undersøge hele det spektrum af instrumenter, som artikel 149 og 150 giver mulighed for at anvende. Især burde henstillinger fra Kommissionen (jf. artikel 149, stk. 4) bruges til at udvikle samarbejdet inden for ungdomsområdet på grundlag af den fællesskabsmetode, der skal ledsage udviklingen af den åbne koordinationsmetode.

3.5. Endvidere vil ØSU gerne have sin egen rolle samt civilsamfundets organisationers, herunder særligt ungdomsorganisationernes rolle, præciseret i relation til den åbne koordinationsmetode. Det er på sin plads her at minde om, at punkt 38 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon giver ngo'er en rolle i forbindelse med den åbne koordinationsmetode(9).

3.6. ØSU understreger betydningen af at udarbejde målsætninger for en ungdomspolitik. Disse bør udformes på en måde, så hver enkelt institution, herunder Kommissionen, kan indtage sin rette plads.

4. Civilsamfundets inddragelse

4.1. Enhver politik vedrørende unge mennesker skal præges af det fundamentale princip, at de unge selv inddrages, som det ofte er blevet fremført både på europæisk og på internationalt plan(10) ØSU understreger det fundamentale princip, at unge mennesker og ungdomsorganisationerne bør inddrages i formuleringen og vedtagelsen af ungdomspolitikken både på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan(11). ØSU bifalder, at der i hvidbogen lægges vægt på at fremme unge menneskers deltagelse og ville sætte pris på at se dette princip formuleret mere konsekvent i forbindelse med gennemførelsen af den foreslåede politik.

4.2. ØSU konstaterer, at mange af deltagerne i høringen, specielt de unge, udtrykte skuffelse over, at der ikke gøres nok ud af de unges sociale og økonomiske situation(12). På grundlag af sin egen initiativudtalelse og resultaterne af høringen af civilsamfundet vedr. ungdomspolitik er også ØSU tilbøjeligt til at mene, at hvidbogen ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler de nævnte politiske udfordringer.

4.3. ØSU beklager, at Kommissionen har forpasset en mulighed for fuldt ud at forstå og anerkende, at der eksisterer et højt udviklet og varieret europæisk civilsamfund på ungdomsområdet. Mens specielt ungdomsorganisationerne har taget mange initiativer for på forskellige niveauer og stadier at bidrage til hvidbogen må der konstateres en åbenbar mangel på påskønnelse af deres bidrag og rolle i processen. I konsekvens heraf sikrer de foranstaltninger, der foreslås i hvidbogen, ikke fuldt ud civilsamfundet og dets repræsentative organisationer en meningsfuld rolle - hvad hvidbogen om nye styreformer i EU derimod gør. I den forbindelse noterer ØSU sig med skuffelse de tvetydige udsagn og forslag vedrørende Det Europæiske Ungdomsforum, som tyder på manglende forståelse af civilsamfundets organisationers funktion og uafhængighed.

4.4. Som det Europæiske Råd i Laeken fastslog, kræver den fremadskridende europæiske integration, at begrebet europæisk borgerskab konkretiseres, hvis der skal slås bro over den voksende kløft mellem EU og de unge(13). Hvidbogen taler om et "borgerskabsmæssigt underskud" men Kommissionen undersøger ikke til bunds det potentiale, som civilsamfundets organisationer, herunder ungdomsorganisationerne, rummer i forhold til et aktivt borgerskab(14). ØSU gentager derfor, at navnlig de internationale ikke-statslige ungdomsorganisationer bør støttes og anerkendes, da de har deres ganske særlige rolle at spille, når det drejer sig om at inddrage unge mennesker i det europæiske projekt(15).

5. Fra afsæt til dynamik

ØSU - der har spillet en proaktiv rolle i hele processen forud for offentliggørelsen af hvidbogen

5.1. komplimenterer Kommissionen for at have taget et kvalitativt spring fremad hvad angår fremme af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet;

5.2. nærer tillid til, at den åbenhed, der har præget høringen og formuleringen af politikken på ungdomsområdet, vil blive fastholdt i fremtiden; hvidbogen og dens tilblivelsesproces har leveret nogle lovende byggesten i så henseende;

5.3. henstiller, at Kommissionen i forbindelse med udviklingen af ungdomspolitikken anlægger et bredere synspunkt baseret på målsætninger, på linje med ØSU's forslag om en integreret og tværsektoriel ungdomspolitik;

5.4. anmoder Kommissionen om på ny at gennemgå resultaterne af høringerne for mere udtømmende at definere, hvilke emner den åbne koordinationsmetode skal anvendes på, og til at udarbejde en meddelelse, der beskriver, hvordan der faktisk tages hensyn til de unge på andre vigtige politikområder;

5.5. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at udarbejde en rapport om de unges situation i Europa og sende den til Rådet, Europa-Parlamentet, ØSU og Regionsudvalget;

5.6. opfordrer Kommissionen til at forklare ØSU, hvordan henstillingerne i dets udtalelse fra november 2000 og resultaterne af høringen af civilsamfundet i februar 2001 afspejles i hvidbogen, og hvordan der kan tages hensyn til dem i den foreslåede nye ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet;

5.7. opfordrer Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet til at forøge bevillingerne til Ungdom og 'Uddannelse på EU's budget fra 0,5 % til 1 %;

5.8. opfordrer Kommissionen til hurtigt at udvikle specifikke aktioner og afsætte de nødvendige ressourcer til deres gennemførelse. Ressourcerne til opfølgning af hvidbogen må under ingen omstændigheder skaffes ved omallokering af midler fra det eksisterende program "Ungdom";

5.9. noterer sig, at Kommissionen foreslår, "at der nedsættes en arbejdsgruppe på højt niveau til at rådgive den og Ministerrådet i dets forskellige sammensætninger", som skal undersøge problemerne i forbindelse med de unges selvforsørgelse. ØSU tilbyder denne gruppe sin støtte og ekspertise;

5.10. henstiller, at Kommissionen giver børne- og ungdomspolitikken(16) en skarpere profil ved under Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur at oprette et særligt Direktorat for Børn og Unge, hvis hovedopgaver i første omgang skal være at konkretisere og gennemføre de foranstaltninger, der er foreslået i hvidbogen, og at gennemføre programmet "Ungdom";

5.11. opfordrer Kommissionen og Rådet til så tidligt og i så vidt omfang som muligt at inddrage ansøgerlandene ikke blot i gennemførelsen af hvidbogen, men også i drøftelserne af den fremtidige ungdomspolitik i EU;

5.12. opfordrer Konventet om EU's Fremtid til grundigt at undersøge de unges situation i EU og til kraftigt at tilskynde alle instanser i samfundet til aktivt at inddrage de unge i opbygningen af et udvidet og mere demokratisk EU;

5.13. tilbyder Konventet om EU's Fremtid sin hjælp med henblik på at fremme de unges og deres organisationers deltagelse i denne proces, både via sine tre observatører i konventet og via støtte til det planlagte "ungdomskonvent";

5.14. finder, at der i forbindelse med den kommende revision af traktaterne i EF-traktaten bør indføjes en særlig artikel om ungdomspolitik, ifølge hvilken, Fællesskabet i det mindste skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om ungdomspolitik og om nødvendigt supplere deres aktiviteter; det opfordrer Ministerrådet (ungdomspolitik) til at støtte dette forslag gennem en resolution.

Bruxelles den 25. april 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Rapport om høringen om ungdomspolitik, 20. februar 2001, Det Økonomiske og Sociale Udvalg. http://europa.eu.int/comm/education/youth/ywp/civil.html.

(2) Seminar under det svenske formandskab om "Betingelser for europæiske unge", afholdt I Umeå den 16.-17. marts 2001; Offentlig høring om unge, arrangeret af Europa-Parlamentets udvalg for kultur, ungdom, undervisning, medier og sport, den 24 april 2001; under det belgiske formandskab et seminar i Gent, "Hebe's drøm" den 26.-28. november 2001; under det spanske formandskab "EU og ungdom: Et nyt afsæt", EU's unge samlet i Murcia, 9.-12. marts 2002.

(3) ØSU-initiativudtalelse, hvidbogen "Ungdomspolitik", EFT C 116 af 20.4.2001.

(4) Kommissionens meddelelse "Integrering af lige muligheder for kvinder og mænd i alle fællesskabspolitikker og -aktioner" KOM(96) 67 endelig. I dag er alle Kommissionens generaldirektorater ansvarlige for at integrere lige muligheder i sine politikområder. Dette arbejde ledes af en gruppe af kommissærer vedrørende lige muligheder og er støttet af en tværtjenstlig gruppe vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder.

(5) Det er vigtigt at bemærke, at selv om "præsentation af høringen lever op til Kommissionens ønske om så nøjagtigt som muligt at gengive budskaberne fra høringen til beslutningstagerne i EU, 'indeholder det også en ansvarsfralæggelse, hvorefter' .... føler Kommissionen sig ikke bundet af de fremsatte forslag". Kommissionens Hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", KOM(2001) 681 endelig, s. 24 (i den danske oversættelse).

(6) Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, punkt 37 i formandskabets konklusioner.

(7) Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, formandskabets konklusioner.

(8) Nye styreformer i EU, en hvidbog, KOM(2001) 428 endelig.

(9) Punkt 38 i Lissabon-konklusionerne angiver en metode til benchmarking af bedste praksis til tackling af forandringer, som vil blive formuleret af Kommissionen i samarbejde med de forskellige leverandører og brugere, herunder arbejdsmarkedets parter, virksomheder og ngo'er.

(10) Erklæring fra De Forenede Nationer om Det Internationale Ungdomsår 1985, "Peace, Participation, Development"; FN's Konvention om Barnets Rettigheder, 1989; det europæiske charter om unges medbestemmelse i kommunale og regionale anliggender fra Kongressen for Lokale og Regionale Myndigheder i Europa, 1992; henstilling fra Europarådets ministerudvalg "On youth participation and the future of Civil Society", henstilling nr. R (97) 3 af 4. februar 1997; resolution vedtaget af Rådet og af ministrene for ungdomsspørgsmål, forsamlet i Rådet den 8. februar 1999 om unges medbestemmelse (EFT C 42 af 1999, s. 1).

(11) ØSU's initiativudtalelse om Hvidbog om ungdomspolitik, EFT C 116 af 20.4.2001.

(12) Høringssvarene omfattede National Youth Council of Ireland "A Missed Opportunity to put Youth at the Centre of Europe" (første resultat), herunder synspunkter fra en gruppe unge irere, som havde deltaget i høringskonferencen om hvidbogen; reaktion fra unge EFS-medlemmer på Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom"; det europæiske ungdomsforums svar, hvidbog 0011-02; ØSU's initiativudtalelse om Kommissionens hvidbog om ungdomspolitik, EFT C 116 af 20.4.2001.

(13) Ifølge Laeken-erklæringen ligger der en grundlæggende udfordring for EU i at bringe borgerne, navnlig de unge, tættere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner. "Den Europæiske Unions fremtid - Laeken-erklæring" 15. december 2001.

(14) Indlæg fra Lynne Chisholm i den offentlige høring om ungdom, Europa-Parlamentets Udvalg om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport, 24. april 2001.

(15) Den Europæiske Union yder støtte til internationale, ikke-statslige ungdomsorganisationer via budgetpost A3029 i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Internationale, ikke-statslige ungdomsorganisationer er en fællesbetegnelse, der dækker alle ungdomsorganisationer, foreninger af unge erhvervsudøvere, fagforeningers ungdomsafdelinger, politiske ungdomsbevægelser og lignende.

(16) Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Sex-turisme og udnyttelse af børn" (EFT C 284 af 14.9.1998).

Top