EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52000AE1423

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker"

OJ C 116, 20.4.2001, p. 113–116 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52000AE1423

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker"

EF-Tidende nr. C 116 af 20/04/2001 s. 0113 - 0116


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker"

(2001/C 116/24)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 20. oktober 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 36 og 37 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium henviste den 17. oktober 2000 det forberedende arbejde til Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø.

Som følge af sagens hastende karakter udpegede Det Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 377. plenarforsamling af 29.-30. november 2000, mødet den 30. november, Jean-Paul Bastian til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 107 stemmer for, 13 stemmer imod og 8 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Den produktionskvoteordning, der med forordning 1785/81 indførtes for sukker, isoglucose og inulinsirup, er blevet forlænget flere gange, sidste gang i 1995. Denne ordning gælder for seks produktionsår (1995/96 til 2000/2001) og indeholder en række vigtige reformer i medfør af Marrakech-landbrugsaftalen fra 1994, som afsluttede Uruguay-rundens multilaterale handelsforhandlinger. Ordningen er kodificeret i forordning nr. 2038/99.

1.2. I artikel 26, stk. 6, i denne forordning hedder det: "Rådet fastsætter inden den 1. januar 2001 efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, den ordning, der fra 1. juli 2001 skal gælde for produktion af sukker, isoglucose og inulinsirup".

1.3. Kommissionen foreslår nu at videreføre forordningen og de nuværende priser for produktionsårene 2001/2002 og 2002/2003, med forbehold af følgende ændringer:

- kvoterne nedskæres med 115000 t,

- systemet til udligning af oplagringsomkostninger afskaffes,

- støtten til oplagring af overført sukker afskaffes for at overholde WTO-forpligtelserne,

- forpligtelsen til at opretholde minimumslagre afskaffes,

- den automatiske justering af tilpasningsstøtten til raffinaderierne for præferenceråsukker fra AVS-landene og Indien samt den supplerende støtte til raffinaderier for råsukker fra de oversøiske departementer tages op til fornyet overvejelse,

- medlemsstaterne forpligtes til at sørge for, at sukkerroedyrkningen ikke skader miljøet; de skal om nødvendigt opstille miljøkrav og forelægge en rapport for Kommissionen inden den 30. juni 2002.

1.4. Desuden vil Kommissionen iværksætte en række undersøgelser af konsekvenserne af opretholdelse eller afskaffelse af kvoteordningen, konkurrenceforholdene i de forskellige fødevaresektorer samt prisændringers afsmittende virkning. Ifølge Kommissionen skulle resultatet af disse undersøgelser, som skal ligge klar i juli 2002, sammen med udviklingen i WTO-forhandlingerne og den planlagte revision af ordningerne for korn og oliefrø kunne danne grundlag for en revision af den nuværende ordning.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Takket være kvoteordningen og finansieringen via produktionsafgifter har det været muligt fuldt ud at dække den interne efterspørgsel, sikre en stabil eksportstrøm, overholde EU's WTO-forpligtelser samt indlede forhandlingerne om de central- og østeuropæiske landes tiltrædelse af EU.

2.2. Prisordningen og mekanismerne for handel med tredjelande har kunnet sikre landbrugsproducenterne i EU og i AVS-landene en passende indkomst og sukkerindustrien og raffinaderierne et tilstrækkeligt aktivitetsniveau.

2.3. Ved hjælp af prispolitikken, som har været meget stabil i de senere år, har sukkerprisen kunnet holdes på nogenlunde samme niveau som i andre industrilande. Der har siden 1985 været et realprisfald på 36 %, og tre fjerdedele af forbruget udgøres af forarbejdede produkter, hvor prisen ikke påvirkes af udsving i sukkerprisen.

2.4. EU-markedet har været afskærmet fra de dramatiske udsving i verdenspriserne, og landmændene og sukkerfabrikanterne har været sparet for de alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser, som kunne have været følgen af lavprisimport fra visse tredjelande.

2.5. EU's sukkerordning indebærer permanente afsætningsmuligheder til en garanteret EU-pris for 1600000 t sukker fra udviklingslandene i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet, oven i EU's egen sukkerproduktion

3. Særlige bemærkninger

3.1. Kommissionens forslag vedrører to produktionsår.

3.1.1. ØSU henviser til sine tidligere udtalelser og især dem fra november 1992 og april 1993(1), hvor det tog afstand fra kortvarige sukkerordninger, da dette skaber usikkerhed blandt landmændene og i forarbejdningsindustrien samt vanskeliggør især investeringsbeslutninger.

3.1.2. ØSU mærker sig, at Kommissionen agter at lade reformen af den fælles markedsordning for sukker falde sammen med midtvejsrevisionen af ordningerne for korn/olieafgrøder og eventuelt også reformen af ordningen for mejeriprodukter.

3.1.3. ØSU mener, at de forpligtelser, der blev indgået i Berlin på landbrugsområdet, især med hensyn til budgettet, må overholdes.

3.1.4. ØSU opfordrer Rådet til at revidere den gyldighedsperiode på 2 år, som Kommissionen foreslår, så forordningen kommer til at dække samme periode som det budget, stats- og regeringscheferne vedtog på topmødet i Berlin i marts 1999.

3.2. ØSU fastslår med beklagelse, at de ændringer, Kommissionen foreslår med hensyn til oplagring, ikke har været genstand for en konsekvensanalyse. ØSU er desuden forbavset over, at bestemmelser, som i tidligere forordninger blev anset for nyttige, nu pludselig sløjfes af Kommissionen uden en nærmere begrundelse for den ændrede holdning.

3.2.1. ØSU betvivler, at man ved at ophæve systemet med udligning af oplagringsomkostninger vil opnå de forventede budgetbesparelser. Nedbringelsen af udgifterne på dette område betyder nemlig samtidig et indkomsttab, idet de dertil relaterede afgifter falder bort.

3.2.2. En afskaffelse af oplagringsordningen indebærer desuden en risiko for, at der sælges til intervention for medlemsstaternes og EU's regning. Det vil endvidere blive vanskeligere at fastsætte niveauet for eksport- og produktionsrestitutionerne, og forsyningerne kan risikere at blive afbrudt sidst i produktionsåret.

3.2.3. ØSU fastslår, at overførslen af C-sukker bidrager til en regelmæssig forsyning af sukker, såvel til EU-markedet som til eksport; denne ordning må følgelig støttes.

3.2.4. Bestemmelserne vedrørende minimumslagre giver en forsyningsgaranti, som er særlig nyttig i underskudsområder.

3.2.5. ØSU opfordrer derfor Rådet til at holde fast ved bestemmelserne vedrørende oplagring.

3.3. ØSU finder Kommissionens forslag om at nedskære kvoterne med 115000 t overflødigt, eftersom artikel 10 kræver en årlig tilpasning af kvoterne af hensyn til GATT-begrænsningerne. En sådan strukturel kvotenedskæring kan få negative følger i tilfælde af en forbrugsstigning og falder ikke i god jord i de regioner, som ønsker kvotejusteringer eller foranstaltninger til afhjælpning af naturbestemte handicaps.

3.4. Hvad angår anvendelse af sukker i den kemiske industri minder ØSU om, at sukker konkurrerer med stivelse på dette marked. Stivelsesrestitutionerne til den kemiske industri finansieres imidlertid fuldt ud af EUGFL og ikke via en producentafgift, mens sukkerrestitutionerne for det meste finansieres ved hjælp af de afgifter, producenterne af sukkerroer og sukkerrør erlægger. ØSU finder det derfor naturligt, at de produktionsrestitutioner, der tildeles for 60000 t sukker til anvendelse i den kemiske industri, fortsat finansieres over EU-budgettet.

3.5. ØSU understreger, at sukkerroeavl - som enhver anden landbrugsaktivitet - er underlagt de gældende regler for miljøbeskyttelse på regionalt, nationalt og EU-plan.

3.5.1. ØSU mener, at man bør fremme et bæredygtigt landbrug.

3.5.2. Sukkerroer er en afgrøde, der dyrkes i omdrift, og udgør ingen særlig risiko. ØSU slår derfor til lyd for en bæredygtig miljøforvaltning, hvor der anlægges en horisontal og global og ikke en sektorbestemt synsvinkel.

3.6. ØSU noterer sig Kommissionens bemærkning om, at der ved den fremtidige udformning af den fælles markedsordning må tages hensyn til udvidelsesforhandlingerne.

3.6.1. ØSU understreger, at den nuværende fælles markedsordning med sine kvote- og selvfinansieringsbestemmelser rent faktisk fremmer udvidelsen, da den forhindrer forekomsten af overskudsproduktion og en kraftig stigning i budgetudgifterne.

3.6.2. Desuden skal det nævnes, at ansøgerlandene er i færd med at omstrukturere deres sukkerroeproduktion og sukkerindustri for at forberede sig på optagelsen i EU, og de investerer i den forbindelse i en modernisering af deres roe-/sukkersektor. Samtidig hermed overtager de på EU's anmodning gældende EU-ret, dvs. de nuværende bestemmelser og mekanismer under forordningen om sukker. En forordning med en for kort anvendelsesperiode, trusler mod kvoteordningen eller afskaffelse af prisstabiliseringsmekanismer såsom finansiering af oplagring og overførsel vil uvægerligt forstyrre tiltrædelsesforhandlingerne og lægge en dæmper på de igangværende tilpasningsbestræbelser i ansøgerlandene.

3.7. Med de reformer, der blev gennemført i 1995, garanterer den fælles markedsordning for sukker, at WTO-forpligtelserne overholdes.

3.7.1. ØSU konstaterer imidlertid, at EU's vigtigste partnere lægger en vis afstand til de forpligtelser, de har indgået. USA sætter landbrugsstøtten kraftigt op og afskaffer snart "Fair Act". Australien har netop bevilget en massiv støtte til sin sukkersektor, og Brasilien og Thailand eftergiver deres sukkervirksomheders gæld.

3.7.2. ØSU mener, at Berlin-aftalerne samt det deraf følgende WTO-forhandlingsmandat må overholdes. Det tjener derfor ikke noget formål at foregribe resultaterne af de nuværende WTO-forhandlinger; den fælles markedsordning kan justeres, såfremt dette bliver nødvendigt efter forhandlingernes afslutning.

4. Konklusion

4.1. ØSU går derfor ind for en sukkerforordning, som gælder indtil 2006.

4.2. ØSU mener desuden, at bestemmelserne vedrørende systemet til udligning af oplagringsomkostninger, herunder overførsel, bør opretholdes.

4.3. ØSU finder det unødvendigt at nedskære kvoterne og mener ikke, at de finansielle bestemmelser vedrørende de første 60000 t sukker, der anvendes i den kemiske industri, behøver at blive ændret.

4.4. ØSU anmoder om at blive inddraget i de undersøgelser, Kommissionen vil iværksætte for især at analysere den kritik, der rettes mod den fælles markedsordning for sukker, koncentrationen i fødevareindustrien samt prisændringers afsmittende virkning i producent- og forbrugerleddet.

Bruxelles, den 30. november 2000.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 19 af 25.1.1993; EFT C 161 af 14.6.1993.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Forkastede ændringsforslag

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 3.1.4

Punktet erstattes med følgende:

"ØSU accepterer den gyldighedsperiode på to år, som Kommissionen foreslår, så at sukker kan omfattes af den planlagte midtvejsrevision af Agenda 2000, som besluttet i Berlin i marts 1999."

Begrundelse

Forberedelse til udvidelsen.

Afstemningsresultat

For: 29, imod: 86, hverken for eller imod: 3.

Punkt 4.1

Punktet ændres således:

"ØSU går derfor ind for en sukkerforordning, som gælder indtil 2002/2003."

Begrundelse

Forberedelse af udvidelsen og inddragelse af sukker i den generelle revision vedrørende markafgrøder.

Afstemningsresultat

For: 32, imod: 89, hverken for eller imod: 2.

Top