EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51999AC0706

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Hvidbog om handel»

OJ C 258, 10.9.1999, p. 26–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51999AC0706

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Hvidbog om handel»

EF-Tidende nr. C 258 af 10/09/1999 s. 0026 - 0034


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Hvidbog om handel"

(1999/C 258/08)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 4. marts 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Christos Folias og Giacomo Regaldo til ordførere. Sektionen vedtog sin udtalelse den 10. juni 1999(1).

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 365. plenarforsamling af 7.-8. juli 1999, mødet den 8. juli, følgende udtalelse med 79 stemmer for, ingen imod og 3 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Kommissionens meddelelse "Hvidbog om handel" betoner på ny handelens rolle i EU (navnlig for så vidt angår oprettelsen af nye arbejdspladser) og rejser det mere generelle spørgsmål om handelsvirksomhedernes konkurrenceevne i et internationalt miljø i stadig forandring.

1.1.1. ØSU hilser Rådets beslutning om hvidbogen velkommen og tilskynder det til at fortsætte sin indsats til fordel for handelen.

1.2. "Hvidbog om handel" er det seneste i en række officielle dokumenter om handel og distribution:

1. Kommissionens "Grønbog om handel" (KOM(96) 530 endelig udg.- C4-0646/96)

2. EU-lovgivning, som direkte vedrører handel

3. Lovgivningsmæssig beslutning af 19. september 1996 med Europa-Parlamentets udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om det tredje flerårige program for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Den Europæiske Union) (1997-2000)(2)

4. Kommissionens meddelelse "På vej mod et enhedsmarked inden for distribution" (KOM(91) 41 endelig udg.)

5. Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 1997 om Kommissionens rapport om koordineringen af aktiviteterne til fordel for de små og mellemstore virksomheder (SMV) og håndværksfagene (KOM(95) 362 endelig udg.)(3)

6. Europa-Parlamentets beslutning af 15. juli 1997 om Kommissionens grønbog om kommerciel kommunikation i det indre marked (KOM(96) 192 endelig udg.)(4)

7. Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 1997 om meddelelse fra Kommissionen om håndværksfagene og de små virksomheder, vektorer for vækst og beskæftigelse i Europa (KOM(95) 502 endelig udg.)(5)

8. Udkast til betænkning fra Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik og udtalelse fra Udvalget om Regionalpolitik (A4-0241/99)

9. Rådets konklusioner om handel(6).

1.3. Desuden påviser meddelelsen forbindelsen mellem handelen og eksisterende fællesskabspolitikker, og foreslår nye politikker, hvor der er behov for det.

1.4. ØSU er fuldstændig enig med Europa-Parlamentet i, at det er beklageligt, at "man i hvidbogens indledning taler om virksomhedernes overlevelse, hvor man i stedet burde tale om deres muligheder for at bevare deres konkurrencedygtighed på markedet" (punkt 18 i betænkningen om hvidbog om handel) (7).

1.5. ØSU ser hvidbogen som det første forsøg på analytisk at beskrive og fortolke handelens forbindelse til andre produktionsaktiviteter (landbrug, industri, håndværk, turisme, tjenesteydelser), hvilket vil gøre det lettere at afdække og løse eventuelle problemer.

2. Baggrunden for og formålet med dette dokument

2.1. "Hvidbogen om handel" er en opfølgning af "grønbogen om handel"(8), som Kommissionen vedtog den 20. november 1996. Den bringer den europæiske handels store spørgsmål frem i forgrunden på ny og indeholder en generel tidsplan for Kommissionens aktioner.

2.2. Konklusionerne af den europæiske maratondebat om de i grønbogen rejste spørgsmål angik især anerkendelse af handelens betydning for de europæiske økonomier, anvendelse af ny teknologi inden for handelen, færre statsinterventioner, forbedring af det offentliges service over for handelen, og sidst men ikke mindst små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og beskyttelse af disse mod unfair praksis fra store detailhandleres side.

2.3. ØSU mener ikke, at konsekvenserne for handelsvirksomhederne af opfyldelsen af kriterierne i Maastricht-traktaten er blevet tilstrækkeligt belyst, selv om det er handelsvirksomhederne, som har båret hovedbyrden ved tilnærmelsen mellem de europæiske økonomier. Der er efter ØSU's mening behov for særlig støtte til handelsvirksomhederne, så de kan overleve og videreudvikles i det nye internationale miljø.

3. En analyse af sektoren

3.1. Sektorens betydning

3.1.1. De statistiske oplysninger fra Eurostat giver desværre ikke et realistisk billede af handelen i Europa. Oplysningerne er baseret på mangelfulde data, som de nationale myndigheder som følge af handelsaktiviteternes særlige kendetegn indsamler med stort besvær. Sektorens betydning for de europæiske økonomier undervurderes således på grund af mangel på klare, pålidelige og sammenlignelige oplysninger.

3.1.2. ØSU understregede i sine udtalelser om "grønbog om handel"(9) og om "Meddelelse fra kommissionen - et europæisk initiativ inden for elektronisk handel"(10), at medlemsstaterne og Kommissionen bør gøre en ekstra indsats for at indsamle pålidelige og dokumenterede oplysninger.

3.1.3. Efter ØSU's mening har EU været meget sen til at anerkende handelens betydning for de europæiske økonomier og til at medtænke handelen i EU-politikkerne.

3.2. Tendenser og strukturelle ændringer

3.2.1. Det nye internationaliserede økonomiske miljø ændrer radikalt handelsvirksomhedernes traditionelle rammer, idet de sættes under meget hårdt pres af de store detailhandlere og de stadig skiftende forbrugerkrav og -behov, som ændrer sig fra periode til periode i takt med den kulturelle og teknologiske udvikling.

3.2.2. Ved de strukturelle ændringer de seneste år er især de små og mellemstore handelsvirksomheder blevet klemt. Den hurtige indførelse af ny teknologi, den skærpede konkurrence, tendensen i retning af større koncentration og de stadig mere kræsne forbrugere frembyder udfordringer, som kræver særlige foranstaltninger.

3.2.3. Til sådanne foranstaltninger hører løbende statistisk registrering af koncentrationstendenserne og af alle vigtige data om handelsvirksomhedernes ansatte ("en europæisk firmabog") samt - som modtræk og modstrategi - salgsorganisationer, informationsnet, effektiv logistik og bedre uddannelse af virksomhedsejere og ansatte i små og mellemstore virksomheder.

3.2.4. De nye markedsvilkår kræver sammenslutning i specialiserede, kapitalstærke selskaber gennem sammenlægning af små og mellemstore virksomheder og oprettelse af kooperative indkøbsforeninger, som er mere moderne og konkurrencedygtige end dem, der har eksisteret de seneste årtier, for at handelsvirksomhederne kan få den dynamik og fleksibilitet, der er nødvendig for at leve op til de aktuelle konkurrencekrav.

3.2.5. De små og mellemstore virksomheder bør hurtigst muligt få del i den ny teknologi og i de nye muligheder, som ligger i informationssamfundet, dels gennem et støtteprogram for SMV'ers teknologiske infrastruktur, dels gennem permanente programmer for livslang uddannelse, der sigter mod at ændre SMV'ers organisation og idégrundlag.

3.2.6. Handelssektoren må indse, at udviklingen har taget en markant ny drejning, og at forbrugerne stiller nye krav i informationssamfundet, hvilket den straks bør indrette sig på.

3.2.7. Da handelen som en vigtig arbejdsgiver danner forbillede, bør den træffe foranstaltninger til at skabe flere fuldtidsarbejdspladser for faglærte. Den bør have sin jobskabende funktion for øje, når den som reaktion på ændrede forbrugsmønstre og øget konkurrence hvad angår virksomhedernes etableringssted opstiller velovervejede strategier for f.eks. bedre uddannelse, ansættelse af kvalificeret arbejdskraft og andre effektive investeringer i de menneskelige ressourcer.

4. Udvikling af en strategi for handelen: de centrale spørgsmål

4.1. De på forhånd formulerede fundamentale spørgsmål danner teoretisk grundlag for debatten og problemstillingen. At identificere problemer for den fri konkurrence og at sikre, at små og store selskaber kan eksistere side om side på markedet på grundlag af forretningsregler, der respekteres af alle, er det indre markeds egentlige målsætning.

5. Større prioriterede aktioner

5.1. Øget anvendelse af de politiske midler, der kan støtte handelen

5.1.1. Bedre forståelse af sektoren

5.1.1.1. Som det fremgår af tidligere EU-dokumenter om handelen, har ikke kun de statistiske oplysninger, men også beskrivelsen og registreringen af handelsaktiviteters særlige kendetegn ladet meget tilbage at ønske. Dette skyldes til dels handelens specielt mangesidige og brogede karakter, men det står samtidig fast, at hverken de nationale regeringer eller Kommissionen har udviklet de nødvendige mekanismer til at indsamle og ajourføre oplysninger og data.

5.1.1.2. Efter ØSU's mening bør man på enhver måde såvel på nationalt som på europæisk niveau søge at forbedre mekanismerne til indsamling og ajourføring af statistiske oplysninger om handel. Derfor bør hvidbogens forslag til aktioner suppleres med de nødvendige bevillinger til modernisering af de nationale strukturer til indsamling af statistiske oplysninger og med indførelsen af en mekanisme på europæisk niveau til udveksling af data og oplysninger mellem de offentlige forvaltninger.

5.1.1.3. Med hensyn til oplysninger vedrørende beskæftigelsen må de nationale data være sammenlignelige og opgjort efter køn, alder, arbejdstid (fuld tid, deltid eller løsarbejde), samt efter erhvervskategori (hovedbeskæftigelse, bibeskæftigelse, pensionist, studerende osv.).

5.1.1.4. ØSU opfordrer GD XXIII til løbende at følge udviklingen gennem fortsatte studier af handelens problemer.

5.1.2. Ændringer i handelssektorens struktur: nye politiske udfordringer

5.1.2.1. Den uro og ubalance, som de store ændringer inden for handelen de senere år har skabt - navnlig fordi der er tale om mange millioner virksomheder med forskellig organisation, infrastruktur, salgstal og personalestørrelse - bør Kommissionen modvirke gennem en politik, der lægger vægt på markedsmekanismer og konkurrenceevne.

5.1.2.2. Beskrivelsen af ændringerne er et første skridt hen imod en løsning af problemet, men den bør så vidt muligt være ledsaget af en prognose for den fremtidige udvikling og især af flere konkrete, praktiske støtteforanstaltninger til fordel for de handelsaktiviteter, der rammes af ændringer (som i nogle tilfælde kan true virksomhedernes eksistens).

5.2. Forbedring af det administrative, lovgivningsmæssige og finansielle klima

5.2.1. Forenkling af de administrative procedurer

5.2.1.1. Uanset hvilken metode man vælger, er det meget vanskeligt at beregne virksomhedernes samlede årlige administrationsudgifter - der er derfor al mulig grund til at være skeptisk over for de anførte tal (150-250 mia. ECU eller ca. 3 % af Fællesskabets BNP).

5.2.1.2. BEST-rapporten kan fungere som et nyttigt grundlag, når der skal træffes konkrete og bindende foranstaltninger, navnlig på nationalt niveau.

5.2.1.3. Udvalget for Handel og Distribution bør beskæftige sig særlig omhyggeligt med de meget alvorlige problemer, som de administrative byrder giver for driften af handelsvirksomheder, tage initiativ til en dialog herom på europæisk plan og gøre de nationale regeringer opmærksom på behovet for reformer.

5.2.2. Adgang til finansiering

5.2.2.1. Relationerne mellem handelen og banksektoren er fortsat svage, hvilket medfører forskelsbehandling af handelsvirksomheder i forbindelse med finansiering og finansieringsstøtte.

5.2.2.2. Små og mellemstore handelsvirksomheder har særlig svært ved at skaffe kapital, dels fordi langt de fleste af dem er præget af konservatisme og holder fast ved deres gamle struktur (enmands- eller familieforetagender), dels fordi de mangler materielle aktiver, som de kan stille som sikkerhed for bankerne. Med enkelte undtagelser inden for højteknologi har alle handelsvirksomheder i EU vanskeligt ved at skaffe kapital til nye aktiviteter eller modernisering, og de forbliver derfor i periferien af udviklingen med umiddelbar risiko for at måtte dreje nøglen om.

5.2.2.3. ØSU erkender, at det kan være svært at træffe konkrete foranstaltninger, der kan stimulere banksektorens lyst til at skyde kapital i små og mellemstore virksomheder, men det støtter varmt bestræbelserne på at fortsætte og udvide dialogen mellem bankerne og de små og mellemstore virksomheder.

5.2.2.4. ØSU anser det for absolut nødvendigt at indføre særlige mekanismer, som kan sikre adgang til finansiering for innovative virksomheder, der er på forkant med udviklingen i anvendelsen af ny teknologi i forbindelse med udviklingen af handelen.

5.2.2.5. ØSU mener, at de nationale og EU's konkurrencemyndigheder skal gribe ind, når banksektoren indfører urimelig forskelsbehandling, opfører sig monopolistisk eller pålægger handelsvirksomhederne overdrevent store byrder.

5.2.2.6. Efter ØSU's mening kræves særlige aktioner og bevillinger til de små traditionelle virksomheder, hvis struktur ikke har udviklet sig(11).

5.2.3. Forbedring af dialogen mellem handelsvirksomheder og deres partnere (arbejdstagere, forbrugere, kreditinstitutioner)

5.2.3.1. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

5.2.3.1.1. Det er en nødvendig forudsætning for, at handelen kan fungere harmonisk, og et korrekt samarbejdsgrundlag kan blive etableret, at dialogen mellem arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer udvides.

5.2.3.1.2. ØSU anser Kommissionens forslag om at omorganisere det faste udvalg for beskæftigelse og inddrage flere repræsentanter for handelen i den sociale dialog på EU-niveau for at være af stor betydning.

5.2.3.2. Forbrugere

5.2.3.2.1. Dialogen mellem handelen og forbrugerne udgør en hjørnesten i moderniseringen af handelsvirksomhederne og en grundlæggende informationskanal for fremherskende tendenser og holdninger.

5.2.3.2.2. De ekstremt hurtige skift i forbrugernes adfærd og de forventede nye forbrugerkrav i informationssamfundet kan kun føre til de nødvendige ændringer i handelens regler, strukturer og infrastrukturer gennem en institutionaliseret og åbenhjertig dialog.

5.2.3.2.3. Forbrugernes behov og forbrugerbeskyttelse er efter ØSU's mening grundlæggende elementer i vore dages handel.

5.2.3.2.4. ØSU støtter varmt dialogen mellem Udvalget for Handel og Distribution og forbrugerkomiteen - navnlig dialogen om elektronisk handel, hvor nye regler, nye skikke og ny praksis viser sig hver eneste dag.

5.2.3.2.5. ØSU opfordrer Kommissionen til straks at indføre strenge sanktioner over for produktion og distribution af piratudgaver og forfalskede varer, som fører såvel forbrugerne som godtroende handelsvirksomheder bag lyset og giver dem unødige udgifter.

5.2.3.2.6. Handelsvirksomhederne kan efter ØSU's mening beskytte forbrugernes sundhed ved at fremme økologiske produkter og modvirke anvendelsen af stoffer og eksperimentelle produktionsmetoder med alvorlige skadevirkninger for folkesundheden.

5.2.3.2.7. ØSU er helt enig med Europa-Parlamentet i, at det er af fundamental betydning, at de nationale regeringer i deres planlægning på handelsområdet tilsikrer, at slutbrugerne - alt efter deres socioøkonomiske behov - har adgang til og frit kan vælge mellem små, mellemstore og store distributionssteder af enhver art (Europa-Parlamentets betænkning pkt. 19).

5.2.3.3. Kreditinstitutioner

5.2.3.3.1. Oprettelsen af et effektivt betalingssystem, som navnlig omfatter anvendelsen af kreditkort, er af afgørende betydning for udviklingen af handelen.

- Det er i den henseende vigtigt at sørge for, at der skabes et afbalanceret forhold mellem kortudstederne og de handlende, som respekterer alle parters legitime interesser og som fremmer et harmonisk samarbejde mellem dem.

- Angående kontrakterne er det vigtigt, at alle parters pligter defineres klart. Uklare eller vanskeligt fortolkelige bestemmelser bør undgås.

- De omkostninger og provisioner, der pålægges de handlende i forbindelse med transaktioner, hvor der anvendes kreditkort, skal være rimelige, samtidig med at de gør det muligt for kortudstederne at dække deres omkostninger og opnå en tilfredsstillende avance.

5.2.3.3.2. ØSU mener, der er behov for større gennemsigtighed og en klarere ramme for betaling med kreditkort - en ramme, som til fulde kan garantere såvel forbrugernes som kreditinstitutionernes og handelens naturlige interesser.

5.2.3.3.3. Det bør snarest muligt undersøges, hvilken virkning indførelsen af euroen vil få på kreditkortområdet, så de nødvendige foranstaltninger til sikring af betalingerne kan træffes.

5.2.3.3.4. ØSU er fortaler for størst mulig udbredelse af betaling med kreditkort og elektroniske procedurer (elektroniske betalinger) for at reducere risikoen for kriminelle handlinger rettet mod virksomheder og forbrugere.

5.2.3.3.5. ØSU er særlig bekymret for økonomisk kriminalitet og svindel i forbindelse med transaktioner, fordi dette ikke kun skaber ulovlig konkurrence, men også usikkerhed omkring transaktionerne.

5.3. Styrkelse af konkurrenceevnen og fremme af iværksætterånden

5.3.1. Elektronisk handel

5.3.1.1. Elektronisk handel er handelsvirksomhedernes mest moderne redskab i informationssamfundet. Den kan blive hoveddrivkraften bag en revolutionerende omlægning af handelens opbygning og infrastrukturer.

5.3.1.2. De vigtigste hindringer for udviklingen af elektronisk handel i EU er mangel på relevant viden og uddannelse, brist på de nødvendige infrastrukturer i handelen, det høje omkostningsniveau for telekommunikation og en forældet tankegang.

5.3.1.3. ØSU har beskrevet sin holdning til elektronisk handel i en særskilt udtalelse(12). Udtalelsen indeholder en detaljeret beskrivelse af den elektroniske handels nuværende situation, dens fremtidsperspektiver og hindringerne for dens gennembrud.

5.3.1.4. Efter ØSU's mening kræver det et tættere samarbejde mellem Kommissionens kompetente generaldirektorater (III, XIII, XXIII og XXIV) og de øvrige organer, hvis man ønsker hurtigere fremskridt i initiativerne til fordel for elektronisk handel.

5.3.1.5. Handelen bør tage aktiv del i det 5. rammeprogram for forskning og teknologi og i de programmer til fremme af ny teknologi, som er undervejs, dels for at få del i fordelene ved de nye teknologier dels for at opnå støtte til nye handelsaktiviteter.

5.3.1.6. For at handelen kan tilpasse sig de nye krav, som informationssamfundet og den elektroniske handel stiller,

a. må telekommunikation gøres billig;

b. må der gennemføres efteruddannelsesprogrammer vedrørende elektronisk handel;

c. skal forsøg med ny teknologi støttes gennem klare og praktiske foranstaltninger og retningslinjer;

d. skal der igangsættes støtteprogrammer for anskaffelse eller opgradering af teknisk udstyr;

e. må omkostningerne holdes på et lavt niveau for de transaktioner, som banksektoren udfører for handelsvirksomheder i forbindelse med elektronisk handel.

5.3.2. Samarbejde mellem virksomheder

5.3.2.1. En væsentlig forudsætning for, at små handelsvirksomheder kan overleve på dagens yderst konkurrenceprægede marked, er, at de kan samarbejde med hinanden og med større handelsvirksomheder.

5.3.2.2. ØSU opfordrer Kommissionen til at træffe enhver foranstaltning, som - uden at den sunde konkurrence lider skade - kan hjælpe handelsvirksomhederne med at opnå den nødvendige kritiske størrelse og udbredelse til at bide sig fast på markedet.

5.3.2.3. ØSU betragter ikke fusioner, omstruktureringer og samarbejde mellem små handelsvirksomheder og distributionsnet som et problem for gennemførelsen af konkurrencelovgivningen, da de ikke herigennem opnår en dominerende stilling eller i kraft af deres størrelse får en skadelig monopolstatus.

5.3.2.4. ØSU har allerede givet sin tilslutning til Kommissionens "mest driftsøkonomiske" tilgang, nemlig forskellige former for samarbejde inden for handelen - især vertikalt samarbejde. På baggrund af EU's industriministres nylige godkendelse af denne nye konkurrencepolitiske tilgang på området, vil ØSU foretage en grundig gennemgang af emnet, så Kommissionen kan udarbejde konkrete forslag, der skal erstatte en række gældende (undtagelses)forordninger. ØSU's forslag har også her til formål at fjerne hindringer for samarbejdet inden for handelen, navnlig mellem små og mellemstore handelsvirksomheder.

5.3.3. Uddannelse

5.3.3.1. Kun gennem uddannelse kan man lære at forholde sig til den nye situation, som de nye teknologier i informationssamfundet skaber, samt erhverve de færdigheder og den viden, som handelen har brug for i informationssamfundet. Dette betyder, at alle, som er involveret i handel og distribution - uanset deres nuværende vidensniveau - for at følge med udviklingen må påbegynde et nyt efteruddannelsesforløb uden kendt slutpunkt i fremtiden, en livslang uddannelsesproces.

5.3.3.2. Det er ikke kun små virksomheder, som har behov for efteruddannelse, det gælder også dem, som ud fra en europæisk målestok må regnes for mellemstore eller store. Den eksplosive teknologiske udvikling og den stadige strøm af nye edb-værktøjer kræver en fortfarende efteruddannelse.

5.3.3.3. Efter ØSU's opfattelse skal efteruddannelsespolitikken organiseres på et permanent grundlag. Den skal tilfredsstille en stadig større efterspørgsel, men først og fremmest skal den have fingeren på pulsen og følge med udviklingen.

5.3.3.4. De fleste efteruddannelsesprogrammer skal efter ØSU's mening ændres til livslange forløb.

5.3.3.5. Der må efter ØSU's opfattelse oprettes særlige handelshøjskoler og nye forskningsinstitutter til at forestå forskning, oplysning og videre fremme af ny teknologi inden for denne sektor.

5.3.4. Handel i landdistrikter og ugunstigt stillede byområder

5.3.4.1. De små handelsvirksomheders særlige sociale rolle i landdistrikter og ugunstigt stillede byområder er den væsentligste årsag til, at alle EU-institutioner ønsker at bevare dem.

5.3.4.2. Der er efter ØSU's mening behov for konkrete, samordnede moderniseringsinitiativer samt løbende udvikling af de små handelsvirksomheder i landdistrikter og ugunstigt stillede byområder.

5.3.4.3. ØSU opfordrer de nationale regeringer til at registrere lokale problemer for små handelsvirksomheder, som er væsentlige bidragydere til oprettelsen af nye arbejdspladser i socialt følsomme områder, og til at konkretisere disses behov, som varierer meget i form og indhold fra sted til sted.

5.3.4.4. Kommissionen tilskyndes til at samarbejde med medlemsstaternes regeringer om at styrke de lokale handelsvirksomheder og til at afsætte særlige bevillinger til dette formål under strukturfondene.

5.3.4.5. ØSU opfordrer Kommissionen til at træffe særlige foranstaltninger for ugunstigt stillede by- og landområder.

5.3.5. Handel og turisme

5.3.5.1. Sameksistens og samarbejde mellem handels- og turistsektoren gavner de europæiske økonomier på flere forskellige måder.

5.3.5.2. ØSU foreslår, at GD XXIII, der har ansvaret for begge disse økonomiske aktiviteter, sammen med de nationale organisationer udarbejder fælles handlings-, samarbejds- og oplysningsprogrammer for de to sektorer, ikke mindst i de lande, hvor turismen spiller en vigtig rolle for nationaløkonomien.

5.3.5.3. Handelen vil drage fordel af tættere forbindelser til turismen på EU-niveau, og derfor foreslås et rådgivende organ bestående af repræsentanter for handels- og turistsektoren oprettet under GD XXIII.

5.3.6. Handel og miljø

5.3.6.1. Arbejdsmarkedets parter inden for handelen opfordres til at påtage sig et medansvar for miljøspørgsmål og beskyttelse af folkesundheden.

5.3.6.2. Handelssektoren kan inden for rammerne af sine muligheder og i samarbejde med de lokale myndigheder yde et væsentligt bidrag til, at miljøet ikke belastes.

5.3.6.3. De små handelsvirksomheder, der i særlig grad har behov for oplysning og støtte i forbindelse med miljøspørgsmål, bør i turistområderne indgå i et tæt og givtigt samarbejde med turistvirksomheder, der som regel er dem, som rammes hårdest af miljøproblemer og miljøvirkninger.

5.4. Tilskyndelse til europæisering og internationalisering

5.4.1. Euroen

5.4.1.1. Euroen er sammen med den elektroniske handel dagens to største udfordringer og de to nyeste redskaber til modernisering af den europæiske handel.

5.4.1.2. Det kræver en betydelig planlægning og et omfattende informationsarbejde at forberede handelsvirksomhederne på i første omgang at acceptere euroen som bankvaluta og i anden omgang at bruge den som fælles europæisk valuta. Kun på den måde kan man tage eventuelle problemer i opløbet.

5.4.1.3. En omfattende informationskampagne med oplysninger om euroen, der henvender sig til såvel erhvervslivet som til et bredt udsnit af forbrugere, udgør nøglen til en vellykket overgang til den fælles europæiske valuta.

5.4.1.4. Som deltagere i disse bestræbelser vil handelsvirksomhederne komme til at spille en særlig fremtrædende rolle under overgangen til euroen, fordi de i kraft af deres umiddelbare, daglige kontakt til forbrugerne kan bevidstgøre og oplyse både om fordelene ved euroen og om den praktiske anvendelse af den i handelen.

5.4.1.5. Det er en nødvendig forudsætning for udformningen af EU's kommunikationspolitik, at nedenstående parametre defineres på forhånd:

1. Hvem skal have ansvaret for samordning og gennemførelse?

2. Rækkevidde, dvs. hvem skal den henvende sig til?

3. Informationsplatformens grundlæggende emner?

4. Hvilke støttemidler skal anvendes?

5.4.1.6. For at bevidstgørelseskampagnen kan få reel effekt, foreslås følgende:

a. oprettelse af en særlig styringsgruppe (en "steering committee") under de nationale samordningskomiteer for euroen med repræsentanter for bankerne, handelen, regeringen og eksperter i kommunikation og reklame;

b. oprettelse af et oplysningskontor for euroen i alle relevante ministerier, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, råd og kamre;

c. oprettelse af et nationalt euro-dokumentationscenter i hver af medlemsstaterne, som skal fungere som informationscenter for de offentlige myndigheder og organisationer. Det giver sig selv, at centret samtidig skal levere tjenesteydelser til erhvervsorganisationer af enhver art;

d. udnævnelse af en "euro-ansvarlig" med fuldt overblik over problemer og fordele ved indførelsen af euroen i henhold til bestemte procedurer i de største handels-, industri-, turist- og forsikringsvirksomheder samt i bankerne;

e. indføjelsen af europroblematikken i læseplanerne for handelshøjskoler, tekniske skoler, efteruddannelsesinstitutioner og økonomiske mellemuddannelser.

5.4.1.7. En euro-oplysningskampagne vil kun give reelt udbytte, hvis den henvender sig til konkrete målgrupper. Den skal henvende sig til:

- ledere i virksomheder og organisationer

- de øverste og mellemste funktionærer, først og fremmest i handels-, turist- og forarbejdningsvirksomheder

- forbrugerne, herunder især socialt ugunstigt stillede grupper.

5.4.1.8. Efter ØSU's mening kræver en oplysningskampagne, der mere generelt sigter mod at påvirke den offentlige mening (med henblik på "euro minded people"), at der forudgående gennemføres en undersøgelse af psykologiske incitamenter (et "motivation study"). Resultaterne herfra skal danne grundlag for en "informationsplatform". Dette fremgår i øvrigt klart af en ny EU-undersøgelse om emnet, som viser, at ca. 51 % af europæerne navnlig af psykologiske grunde hænger fast ved deres nationale valuta og er skeptiske over for den nye.

5.4.1.9. ØSU slår til lyd for fuld gennemsigtighed i bankudgifterne i tilknytning til overgangen til euroen.

5.4.1.10. Efter ØSU's mening skal de nationale regeringer fra starten lægge sig fast på en politik for indførelsen af euroen og træffe beslutning om de relevante justeringer af lovgivningen, så handelsvirksomhederne ikke pålægges overflødige udgifter eller tvinges til uhensigtsmæssige investeringer.

5.4.1.11. De nationale regeringer bør gennem økonomiske incitamenter og skattebegunstigelser fremme de nødvendige investeringer i virksomhederne i forbindelse med euroens indførelse (udskiftning af software etc.).

5.4.2. International handel

5.4.2.1. Internationalisering er en nødvendig forudsætning for, at den europæiske handel kan udvikle sig, og ikke mindst en forudsætning for, at europæiske varer kan begå sig i den globale økonomi. Kommissionen bør derfor gøre alt for at afdække og løse problemer i forbindelse med etablering og udvikling af internationale EU-virksomheder.

5.4.2.2. EU bør via GD I og GD XXIII spille en fremtrædende rolle i forbindelse med behandlingen af handelsspørgsmål i WTO, ILO og UNCTAD for at fremme de europæiske virksomheders holdninger og synspunkter i den internationale dialog.

5.4.2.3. ØSU giver førsteprioritet til europæiske handelsvirksomheders tilstedeværelse på den internationale scene og tilskynder de kompetente generaldirektorater (GD I og GD XXIII) til at samarbejde i dette øjemed.

5.4.2.4. ØSU er især forkæmper for en liberalisering af handelen.

5.4.3. Udvidelse af Den Europæiske Union

5.4.3.1. Problemer, der er forbundet med udvidelsen af Den Europæiske Union, må løses nu, så der ikke senere opstår turbulens eller stivhed i den europæiske handel.

5.4.3.2. Handelsdialogen med ansøgerlandene bør intensiveres med henblik på at få registreret strukturelle og retlige problemer og så hurtigt som muligt at få bugt med disse via EU's procedurer, lovgivning og praksis.

5.4.3.3. ØSU opfordrer Udvalget om Handel og Distribution til at fortsætte bestræbelserne på at integrere ansøgerlandenes handel i EU-handelen.

5.4.3.4. Ansøgerlandene må gøre en stor indsats, hvis deres lokale handel skal overleve og udvikle sig i en europæisk kontekst, som er meget forskellig fra det miljø, der har præget dem de seneste årtier.

5.4.3.5. De tilstødende EU-lande opfordres til at spille en afgørende rolle i forbindelse med tilpasningen af ansøgerlandenes handel til markedet i EU, hvorfor de grænseoverskridende aktioner bør integreres i indsatsen.

5.4.3.6. Mangelen på repræsentative organismer for den private sektor i ansøgerlandene er en alvorlig hæmsko for igangsættelsen eller udvidelsen af den nødvendige dialog. ØSU foreslår, at der gives økonomisk støtte til oprettelse og drift af sådanne organer.

5.4.3.7. ØSU opfordrer Kommissionen og ansøgerlandene til at forbedre procedurerne for organisering af og støtte til nye selvstændige erhvervsorganisationer for de producerende sektorer (industri, handel, turisme osv.).

6. Handlingsplan

6.1. Den femårige handlingsplan, som Kommissionen har udarbejdet med henblik på effektivt at fremskynde løsninger på den europæiske handels problemer, går efter ØSU's mening i den rigtige retning. Den er særlig ambitiøs, hvad angår tidsplanen for gennemførelsen af aktionerne.

6.2. Men selv om handlingsplanen er ambitiøs, består den især af kampagner, udstillinger, møder, undersøgelser o.lign.- det er småt med konkrete tiltag til støtte for handelen. ØSU glæder sig især over følgende tiltag:

6.2.1. Aktion nr. 3: Udformning og offentliggørelse af aktioner med henblik på en forenkling af de administrative procedurer.

6.2.2. Aktion nr. 4: Gennemførelse af det andet initiativ vedrørende iværksætterkapital.

6.2.3. Aktion nr. 8: Pilotprojekter til fremme af elektronisk handel og kvalitetsmærkning.

6.2.4. Aktion 10 og 14: Simulationsprogrammer til fremme af euroen.

6.2.5. Aktion 11: Forbedring af små og mellemstore virksomheders adgang til fællesskabsprogrammer og strukturfonde.

6.2.6. Aktion 16: Inddragelse af aktører fra CØEL og Cypern i handelsfremmende fællesskabsaktiviteter.

6.2.7. Hvad de øvrige aktioner angår, foreslår ØSU, at hovedvægten flyttes fra teori - selv om teorien naturligvis udgør et uundværligt grundlag - til praksis. Dette er af væsentlig betydning for, at man kan udvikle og støtte handelen efter femårsplanen.

6.3. ØSU, der tager den økonomiske støtte til handlingsprogrammet for givet, opfordrer Kommissionen til så effektivt som muligt at tilse, at de tjenester, som skal medvirke ved gennemførelsen af handlingsprogrammet, får det nødvendige personale.

6.4. ØSU tilskynder de nationale regeringer og handelsaktørerne i medlemsstaterne til at påtage et afgørende ansvar for, at denne ambitiøse handlingsplan får de resultater, som opstilles som mål i hvidbogen.

6.5. Handlingsplanen bør suppleres med konkrete praktiske aktioner, der giver resultater hurtigst muligt.

7. Konklusioner

7.1. Sammenfattende gør ØSU opmærksom på følgende:

7.1.1. De statistiske oplysninger fra Eurostat giver desværre ikke et realistisk billede af handelen i Europa. Oplysningerne er baseret på mangelfulde data, som de nationale myndigheder som følge af handelsaktiviteternes særlige kendetegn indsamler med stort besvær. Sektorens betydning for de europæiske økonomier undervurderes således på grund af mangel på klare, pålidelige og sammenlignelige oplysninger.

7.1.2. Det står fast, at hvidbogen om handel indeholder et vigtigt katalog over handelens problemer.

7.1.3. Der er første gang, at et EU-dokument fremhæver handelens betydning på lokalt og europæisk niveau.

7.1.4. Blandt de foreslåede løsninger på handelens traditionelle problemer er der mange af teoretisk art uden direkte og synlig effekt for de truede små og mellemstore virksomheder.

7.1.5. Der bør afsættes konkrete bevillinger til bestemte aktioner.

7.1.6. Kommissionens GD XXIII bør tilføres flere midler, mere personale og mere materiel, så det bliver i stand til at udføre sine opgaver.

7.1.7. BEST-rapporten bør være et vigtigt aktionsredskab til at reducere de bureaukratiske procedurer.

7.1.8. I den periode, hvor både euroen og de nationale valutaer vil være i omløb side om side, vil der blive brug for særlige drøftelser mellem de nationale regeringer og handelssektoren.

7.1.9. Der er - under hensyntagen til de frie markedsmekanismer - behov for et harmoniseringsinitiativ vedrørende provision for kreditkort og prisen for de andre banktjenesteydelser, som handelsvirksomhederne skal betale.

7.1.10. Handelens fremtrædende rolle i arbejdsløshedsbekæmpelsen og i forbindelse med oprettelsen af nye arbejdspladser er utilstrækkeligt beskrevet.

7.1.11. ØSU mener, der i hvidbogen bør skelnes klarere mellem de aspekter af handelen, der vedrører handelsvirksomheder, og de aspekter, der vedrører forbrugerne, så de nødvendige foranstaltninger kan blive truffet for begge parter i handelen.

7.1.12. GD XXIII bør deltage aktivt i alle EU-politikker, som angår og påvirker handelen.

7.1.13. De nationale regeringer opfordres til efter den indbyrdes tilnærmelse af de europæiske økonomier i henhold til Maastricht-traktatens kriterier at iværksætte konkrete støtteforanstaltninger for handelen og styrke efterspørgslen.

7.1.14. De europæiske handelsvirksomheder bør være mere udfarende og tage flere risici i det moderne internationaliserede miljø.

7.1.15. Under alle omstændigheder bør man iværksætte en gennemgribende harmonisering af bestemmelser og praksis, der vedrører handel på europæisk niveau. Medlemsstaternes regeringer bør indlede en grundig og åbenhjertig dialog herom.

7.1.16. Små handelsvirksomheder bør efter ØSU's mening støttes gennem særlige skatte- og udviklingsforanstaltninger.

7.1.17. Nye former for handel, som f.eks. franchising-kontrakter, fjernsalg o.lign. bør ligestilles, hvad angår lovgivning og beskatning.

7.1.18. De nationale regeringer bærer hovedansvaret for at støtte handelen. De opfordres derfor til omgående at indlede drøftelser på europæisk niveau om iværksættelse af gennemsigtige, praktiske foranstaltninger.

7.1.19. Når høringen om hvidbogen er slut, bør GD XXIII samle de implicerede parters synspunkter og fortsætte bestræbelserne på at udforme klare, praktiske aktioner, der kan iværksættes straks.

7.1.20. Kommissionen (GD XXIII) bør nøje følge de indgribende forandringer, som handelen undergår i informationssamfundet, samt (uden at anvende bureaukratiske procedurer) træffe eller pege på de nødvendige foranstaltninger og lede de nationale regeringer i den rigtige retning.

Bruxelles, den 8. juli 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Giacomo Regaldo trådte i stedet for Christos Folias, da dennes mandat udløb.

(2) EFT C 320 af 28.10.1996, s. 153.

(3) EFT C 150 af 19.5.1997, s. 50.

(4) EFT C 286 af 22.9.1997, s. 43.

(5) EFT C 150 af 19.5.1997, s. 44.

(6) Rådets konklusioner 7166/99.

(7) KOM(1999) 6 endelig udg.- C4-0060/99.

(8) KOM(96) 530 endelig udg.

(9) KOM(96) 530 endelig udg.

(10) KOM(97) 157 endelig udg.

(11) EFT C 157 af 25.5.1998, s. 65.

(12) EFT C 19 af 21.1.1998, S. 72.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer:

"Punkt 4.2: Det er værd at pointere, at det er første gang, at handelens betydning for beskæftigelsen og dens generelle fremtidsperspektiver behandles så seriøst i et EU-dokument."

Afstemningsresultat

For: 39, imod: 30, hverken for eller imod: 4.

Top