EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51999AC0702

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Kommissionens forslag til Rådets forordning EF) om foranstaltninger til sikring af, at miljøaspektet tilgodeses i udviklingslandenes udviklingsproces»

OJ C 258, 10.9.1999, p. 16–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51999AC0702

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Kommissionens forslag til Rådets forordning EF) om foranstaltninger til sikring af, at miljøaspektet tilgodeses i udviklingslandenes udviklingsproces»

EF-Tidende nr. C 258 af 10/09/1999 s. 0016 - 0018


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning EF) om foranstaltninger til sikring af, at miljøaspektet tilgodeses i udviklingslandenes udviklingsproces"(1)

(1999/C 258/05)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 5. marts 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede A.A. Jaarsma til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 9. juni 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 365. plenarforsamling af 7. og 8. juli 1999, mødet den 7. juli, med 110 stemmer for og 2 hverken for eller imod følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Rådet anser forslaget for et væsentligt instrument, som skal hjælpe Fællesskabet til at imødekomme sine retlige og politiske forpligtelser, hvad angår beskyttelse af miljøet inden for rammerne af en bæredygtig udvikling.

1.2. Målet med denne forordning er at sikre, at de aktiviteter, der er iværksat i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 722/97 af 22. april 1997, kan fortsætte efter den 31. december 1999, når forordningen udløber.

1.3. EU's økonomiske og udviklingspolitiske samarbejde er underlagt klare forpligtelser med hensyn til miljøbeskyttelse og udviklingens bæredygtighed. Amsterdam-traktatens artikel 177 og 174 (ændrede versioner af Rom-traktatens tidligere artikel 130 U og 130 R) er særlig relevante i denne sammenhæng.

1.4. I international sammenhæng har det tilsagn, som Fællesskabet gav på De Forenede Nationers miljø- og udviklingskonference (UNCED) i Rio i 1992, og den efterfølgende udvikling den største betydning.

1.5. Fællesskabet har undertegnet flere multilaterale miljøaftaler, bl.a. en konvention om biologisk diversitet og rammekonventionen om klimaændring og en konvention om bekæmpelse af ørkendannelse. Samtlige disse aftaler indebærer en pligt til at hjælpe udviklingslandene med at overholde de tilsagn, som disse lande selv har givet.

1.6. Hertil kommer, at Fællesskabet går ind for den strategi, der er udarbejdet af OECD/DAC (Shaping the 21st Century Strategy), hvori alle lande opfordres til at yde støtte til gennemførelse af nationale strategier inden 2005.

1.7. Integreringen af en miljødimension i udviklingslandenes udviklingsproces er et vigtigt princip i Fællesskabets udviklingspolitik. Miljø-mainstreaming er en dynamisk og gradvis proces. Den foreslåede forordning vil medvirke til en effektiv miljø-mainstreaming i de aktiviteter, der finansieres via andre (især geografiske) af Fællesskabets udviklingsinstrumenter, således at den nødvendige komplementaritet opnås.

1.8. I den foreslåede forordning opstilles der rammer for forvaltningen af budgetpost B7-6200, der er den mest specifikke finansieringsmulighed, som EF har til rådighed i forbindelse med gennemførelsen af ovennævnte forpligtelser.

1.9. Der er sket en vis udvikling i udnyttelsen af denne budgetpost, idet den nu anvendes til finansiering af to aktiviteter:

- forsøgsordninger i udviklingslandene og

- udarbejdelse af retningslinjer og driftsinstrumenter.

1.10. Herved fremmes det globalt anerkendte princip om, at alle udviklingsprojekter bør være langfristede.

2. Mål og midler

2.1. Bevillingerne på budgetpost B7-6200 har til formål at finansiere programmer, der støtter udviklingslandene i deres bestræbelser på at tilgodese miljøaspektet i deres udviklingsproces. Den støtte og ekspertbistand, der ydes, supplerer og styrker andre udviklingssamarbejdsinstrumenter. Midlerne kommer de berørte parter i udviklingslandene både direkte og indirekte til gode.

2.2. De aktiviteter, der skal udføres, har til formål at udarbejde og fremme politiske tiltag, strategier, ordninger og teknologi for på denne måde at skabe en bæredygtig udvikling.

2.3. Rådet ønsker i den forbindelse at tage fat på følgende problemer:

- miljøspørgsmål af verdensomspændende interesse,

- miljøproblemer på tværs af landegrænserne, først og fremmest vand- og luftforurening,

- miljøproblemer i forbindelse med udviklingslandenes integrering i verdensøkonomien,

- miljøvirkningerne af udviklingslandenes makroøkonomiske og sektorrelaterede politik,

- en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af natur- og miljøressourcer inden for samtlige produktionssektorer,

- bevarelse af den biologiske mangfoldighed,

- vandressourceproblemer,

- beskyttelse af kystområder,

- bekæmpelse af ørkendannelse,

- løsning af byernes miljøproblemer,

- en bæredygtig energiproduktion og -udnyttelse,

- bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre.

2.4. Da miljø-mainstreaming er en forpligtelse på lang sigt, foreslår Rådet at lade forordningen gælde på ubestemt tid.

2.5. Der gives en oversigt over omkostningerne ved den eksisterende forordning i 1998 og 1999. Der var i alt 15 millioner ECU til rådighed i 1998 (5 millioner til retningslinjer og instrumenter og 10 millioner til pilotordninger) og i alt 16 millioner euro i 1999 (7 millioner til retningslinjer og instrumenter og 9 millioner til pilotordninger).

3. Generelle bemærkninger

3.1. ØSU konstaterer med tilfredshed, at Rådets forordning (EF) nr. 722/97, som havde gyldighed i en begrænset periode, vil blive erstattet af en forordning uden tidsbegrænsning. Integreringen af miljøaspektet i udviklingsprocessen kræver en flerårig strategi.

3.2. ØSU understreger nødvendigheden af, at miljøaspektet fuldt ud tilgodeses i Fællesskabets øvrige udviklingssamarbejdsprogrammer. Selv om det falder uden for rammerne af den foreliggende forordning, mener ØSU med henvisning til Amsterdam-traktatens artikel 177 og 174, at dette ikke kun bør gælde Fællesskabets instrumenter og projekter, men også dem, der gennemføres af de enkelte medlemsstater og af de NGO'er, der gør brug af EU-midler.

3.3. Det forekommer ØSU, at de finansielle midler, der afsættes til gennemførelse af denne forordning ikke lever op til de forpligtelser, som Fællesskabet har indgået i forbindelse med internationale traktater.

3.4. At midlerne er så beskedne, gør det endnu mere nødvendigt end hidtil at fremme integreringen af miljøaspektet i de regulære programmer for udviklingshjælp.

3.5. I betragtning af de begrænsede midler, der er til rådighed, og muligheden for også at finansiere gennemførelsen af retningslinjer og instrumenter over EUF-ALA-MED-fondene, mens det for relativt små, nyskabende og lokalt orienterede pilotprogrammer (navnlig NGO'ers projekter) er vanskeligt at opnå adgang til de store fonde, anbefaler ØSU, at denne forordning i det mindste lægger lige så stor vægt på finansieringen af pilotaktioner.

3.6. ØSU anser det for nødvendigt, at denne forordnings begrænsede midler stilles til rådighed på en sådan måde, at de kan udnyttes effektivt.

3.7. Med denne forordning vil en lang række forskellige mål uvægerligt blive forfulgt. Med henblik på en mere målrettet gennemførelse finder ØSU det imidlertid nødvendigt, at der hvert fjerde år opstilles en række prioriterede mål, som eventuelt kunne justeres hvert andet år. En periodisk revision af prioriteter er navnlig vigtig i betragtning af, at der er tale om en forordning uden tidsbegrænsning, og da Kommissionen først fire år efter dens ikrafttræden skal forelægge en generel vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet af de finansierede foranstaltninger sammen med forslag vedrørende forordningens fremtid (jf. Artikel 10 i forslaget til forordning).

3.8. Det er vigtigt, at disse prioriteter offentliggøres rettidigt og utvetydigt, så projektansøgere er bekendt med udvælgelseskriterierne.

3.9. ØSU konstaterer, at der er indgivet mange projektansøgninger inden for rammerne af den gældende forordning. Det må forventes, at dette også bliver tilfældet med den nye forordning. Indgivelse af komplette projektforslag indebærer en meget stor mængde arbejde både for ansøgere og bedømmere. I betragtning af, at antallet af godkendte projekter nødvendigvis er begrænset, udføres der meget unødvendigt arbejde. ØSU anbefaler en systematisering af de såkaldte projektprofiler for hermed at give navnlig de organisationer, der søger om støtte til pilotprojekter, mulighed for at indgive projektforslag på basis af hovedpunkter (målsætning, region, partnere, budget, projektperiode), hvorefter der kan foretages en første udvælgelse af lovende projekter. Disse projektforslag kan derefter udarbejdes i detaljer og indgives til endelig udvælgelse.

3.10. Endvidere kan det anbefales at tilbyde kontraktpartnere, især NGO'er, som Kommissionen i en årrække har haft gode erfaringer med, en kontrakt, der går ud på at gennemføre en aktionspakke bestående af mindre projekter, der falder inden for den nye forordnings rammer.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Punkt 2 i forordningens præambel bør ud over atmosfæren, hydrosfæren og den biologiske mangfoldighed også nævne jorden.

4.2. Forordningens artikel 2, stk. 3, 2. led, giver finansieringsmulighed til ordninger, der skal sikre beslutningstagende instanser den fornødne institutionelle og forvaltningsmæssige kapacitet. ØSU støtter dette, men ønsker at tilføje følgende: "og til fremme af samarbejde mellem disse aktører". I praksis er manglen på finansieringsmuligheder ofte en hindring for dette samarbejde.

4.3. Artikel 4, stk. 1, foreskriver, at "sådanne udgifter i de fleste tilfælde kun kan afholdes i startperioden, medmindre der er tale om uddannelses-, undervisnings- og forskningsprogrammer." Startperioden er imidlertid vanskelig at definere. Hertil kommer, at det ofte varer meget lang tid, før et projekt virkelig bærer frugt.

4.4. I henhold til artikel 4, stk. 3, "kan foranstaltningerne søges finansieret sammen med andre bidragsydere, herunder medlemsstaterne og relevante internationale organisationer." ØSU foreslår dette erstattet af: "Foranstaltningerne kan søges finansieret sammen med andre bidragsydere, herunder medlemsstaterne, de relevante internationale organisationer og NGO'er."

4.5. ØSU går ind for bestemmelsen i artikel 6, stk. 2, om, at proceduren i artikel 7 lægges til grund, når der skal træffes afgørelse om gavebistand på over 2 millioner euro til finansiering af enkeltforanstaltninger på grundlag af denne forordning.

4.6. ØSU bifalder den margen på 20 % for budgetoverskridelser eller ekstra behov, som er foreskrevet i artikel 6, stk. 3. Dette øger fleksibiliteten.

4.7. Det fremgår af artikel 9, at Kommissionen efter hvert regnskabsår skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årsberetning med en oversigt over, hvilke foranstaltninger der er finansieret, og en evaluering af, hvordan denne forordning er blevet gennemført. ØSU anbefaler, at årsberetningen samt oplysninger om den periodiske tilpasning af prioriteter, der anbefales ovenfor i punkt 3.7 og 3.8, stilles til rådighed for et bredt publikum, og ønsker også selv at modtage årsberetningen og prioriteringsoplysningerne. Da forordningen ikke er tidsmæssigt begrænset, vil ØSU overveje at benytte en sådan lejlighed til at udtale sig om den på ny.

4.8. I henhold til artikel 9 skal de aktiviteter, der finansieres af Fællesskabet, regelmæssigt evalueres. ØSU mener, at offentliggørelsen af disse evalueringer bør være rettet mod et bredt publikum, da der kan læres meget af projektevalueringer. Dette gælder navnlig nyskabende projekter.

4.9. Det står i artikel 9, stk. 3, at Kommissionen senest en måned efter sin afgørelse giver medlemsstaterne meddelelse om, hvilke foranstaltninger og projekter, der er godkendt. ØSU mener, at dette bør gælde alle de i artikel 3 nævnte aktører, som har indgivet ansøgning om støtte til en aktion eller et projekt.

5. Konklusioner

5.1. ØSU anser forslaget til forordning for meget vigtigt, hvis miljøaspektet fuldt ud skal tilgodeses i udviklingsprocessen i udviklingslandene, men mener ikke, at de finansielle midler, der stilles til rådighed for gennemførelsen af forordningen svarer til de forpligtelser, Fællesskabet har indgået i forbindelse med internationale traktater. Endvidere gør ØSU opmærksom på uoverensstemmelsen mellem de knappe midler og det store antal ansøgninger, der årligt modtages.

5.2. I betragtning af de begrænsede midler, der er til rådighed, og muligheden for også at finansiere gennemførelsen af retningslinjer og instrumenter over EUF-ALA-MED-fondene, mens det for relativt små, nyskabende og lokalt orienterede pilotprogrammer (navnlig NGO'ers projekter) er vanskeligt at opnå adgang til de store fonde, anbefaler ØSU, at denne forordning i det mindste lægger lige så stor vægt på finansieringen af pilotaktioner. Gennem - yderligere - udvikling og integrering i beslutningsprocessen af specifikke instrumenter såsom "projektprofiler" og "programkontrakter" (sidstnævnte med kontraktpartnere - navnlig NGO'er - som Kommissionen i en årrække har haft gode erfaringer med) kan Kommissionen gøre arbejdsbyrden overkommelig på begge sider (kontraktpartnerne og Kommissionen).

5.3. Som følge af kravet til Kommissionen om ansvarlighed, gennemsigtighed og troværdighed og behovet for at videreformidle nyttige oplysninger, bør samtlige dokumenter, der udarbejdes inden for rammerne af denne forordning, offentliggøres for et bredt publikum. Dette gælder navnlig dokumenter vedrørende politiske prioriteringer, evalueringer af finansierede aktioner og årsberetninger. ØSU ønsker også selv at modtage årsberetningen og prioriteringsoplysningerne. Da forordningen ikke er tidsmæssigt begrænset, vil ØSU overveje at benytte en sådan lejlighed til at udtale sig om den på ny.

Bruxelles, den 7. juli 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 47 af 20.2.1999, s. 10.

Top