EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51999AC0701

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Forslag til Rådets forordning (EF) om aktioner til fremme af bevarelse og bæredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene»

OJ C 258, 10.9.1999, p. 13–15 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51999AC0701

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Forslag til Rådets forordning (EF) om aktioner til fremme af bevarelse og bæredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene»

EF-Tidende nr. C 258 af 10/09/1999 s. 0013 - 0015


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Rådets forordning (EF) om aktioner til fremme af bevarelse og bæredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene"

(1999/C 258/04)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 5. marts 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 198 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Seppo Kallio til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 9. juni 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 365. plenarforsamling af 7. og 8. juli 1999, mødet den 7. juli 1999, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. De tropiske skove er en vigtig fornyelig naturressource for udviklingslandene. De tropiske skove repræsenterer en væsentlig del af jordens biologiske mangfoldighed. Skovenes eksistens og vækst og en bæredygtig forvaltning af skovene spiller en vigtig rolle for jordens økologiske balance. De tropiske skovressourcer er af stor betydning for befolkningen og den regionale udvikling i udviklingslandene. Det internationale samfund bør gøre mere for at sikre, at principperne for bæredygtig skovforvaltning integreres i globale og regionale aftaler og ordninger.

1.2. Også EU bør styrke sin indsats for at standse forhugning og rydning af tropiske skove i udviklingslandene. EU's bistandsprogrammer inden for beskyttelse, fornyelse og forvaltning af de tropiske skove bør ligge i forlængelse af denne målsætning.

1.3. Industrilandenes voksende efterspørgsel efter tropisk træ har øget forhugningen i de tropiske skove, hvilket har medført en forringelse af levevilkårene for den lokale befolkning. ØSU har tidligere peget på disse problemer i en udtalelse fra 1993 (1).

1.4. Det foreliggende forslag fra Kommissionen til rådsforordning er et nyt forsøg på at samle og målrette EU's udviklingsressourcer til tropiske skove. Forslaget går i den rigtige retning, men er ikke vidtgående nok i henseende til skovfornyelse, skovbrug og oplysningsaktiviteter.

1.5. Udgangspunktet for forslaget til Rådets forordning er budgetpost B7-6201. Formålet med denne bevilling er at yde fællesskabsstøtte til bevarelse og bæredygtig udvikling af de tropiske skove og deres biologiske mangfoldighed, idet en bedre livskvalitet for befolkningerne i skovene tilstræbes.

2. Generelle bemærkninger

2.1. ØSU er stærkt bekymret for de tropiske skoves tilstand. Til trods for at de tropiske skove ifølge internationale aftaler skal forvaltes bæredygtigt, fortsætter ødelæggelsen i mange udviklingslande.

2.2. Kommissionens forslag af 3. februar 1999 til ny rådsforordning om de tropiske skove hilses velkommen. Der er tale om en logisk fortsættelse af den seneste udvikling i EU, f.eks. den uafhængige vurdering af EU's bidrag til udviklingssamarbejdet inden for skovsektoren fra 1998 (Evaluation of the Forestry Component of EC Programmes in Developing Countries). En anden milepæl er EU's "skovbrugshåndbog" Forestry Manual (Guidelines for Forestry Sector Development Cooperation) med retningslinjer for bistandsarbejdet på skovforvaltningsområdet. Første del udkom i oktober 1996. Endvidere kan nævnes The EU Tropical Forestry Sourcebook fra 1998, som er en kildefortegnelse for EU om tropiske skove med en gennemgang af de forskellige EU-organers og medlemsstaters aktioner inden for forvaltning af tropiske skove.

2.3. Et meget positivt element i Kommissionens forslag er, at det også behandler den globale udvikling inden for skovpolitikken efter De Forenede Nationers Konference om Miljø og Udvikling (UNCED), der fandt sted i Rio de Janeiro i 1992: Det mellemstatlige panel vedrørende skove (IPF, Intergovernmental Panel on Forests) har sørget for koordination på skovområdet i perioden 1994-1997, og i dag er det mellemstatlige skovforum (IFF, Intergovernmental Forum of Forests) det ansvarlige koordinerende organ i FN.

2.4. EU's bistandsprogrammer på skovområdet vurderes i de nævnte dokumenter, der også indeholder detaljerede og konkrete henstillinger vedrørende kommende aktioner. Den vigtigste konklusion er, at der er behov for en generel og ensartet EU-politik for de tropiske skove. Der bakkes således op om den generelle målsætning i EU's "skovbrugshåndbog", som er at samle alle EU's aktiviteter vedrørende forvaltning af tropiske skove. En samlet indsats skulle omfatte alle regioner og gavne alle finansieringsinstrumenter og kontorer (Evaluation of the Forestry Component, Synthetic Report, s. 23). Dette ville give et bedre grundlag for den nye politik end Rådets forordning fra 1995, hvis virkning forlænges med det forslag, der nu er til behandling.

2.5. Som det konstateres i indledningen vedrører Rådets forordning anvendelsen af budgetpost B7-6201. Der bør således tages hensyn til bemærkningerne til budgetposten i den uafhængige vurdering. Den vigtigste indvending vedrører den manglende prioritering af aktionerne i et givet projekt, selvom hovedvægten som regel ligger på bevarelsen af de tropiske skove med en bæredygtig forvaltning af skovene, forøgelse af skovenes kapacitet og forskning som andre indsatsområder. Det er yderst vigtigt, at budgetpost B7-6201 og anden EU-finansiering anvendes til at støtte aktioner, organisationer og befolkningen på lokalt og regionalt niveau.

2.6. I den uafhængige vurdering konstateres det endvidere, at rådsforordningen fra 1995 fokuserede mere på bevarelse af de tropiske skove end på skovenes ydeevne. Det anbefales således, at man i overensstemmelse med EU's "skovbrugshåndbog" foretager en afvejning af skovenes økologiske, økonomiske og samfundsmæssige/kulturelle aspekter.

3. Særlige bemærkninger

3.1. ØSU mener ikke, at Kommissionens forslag fuldt ud afspejler synspunkterne i EU's "skovbrugshåndbog", der opererer med en hel vifte af hierarkisk forbundne temaer inden for skovforvaltningssamarbejde. Det første grundtema er "institutionel" og vedrører politik og institutioner. Andet niveau vedrører skovressourcerne og deres anvendelse og kan inddeles i bevarelse af skovene, bæredygtig forvaltning, skovrejsning, skovhugst og regler på området (f.eks. certificering for skovforvaltning og -produkter). Tredje niveau omfatter viden og knowhow, dvs. især uddannelse, forskning og oplysningsaktiviteter på skovområdet. Efter ØSU's opfattelse bør man i forbindelse med EU's aktioner i relation til tropiske skove give de forskellige delområder inden for bæredygtigt skovbrug samme vægt (økologi, økonomi og det sociale aspekt).

3.2. For at styrke hensynet til de forskellige delfaktorer inden for bæredygtigt skovbrug foreslår ØSU, at definitionen i artikel 2 formuleres som følger: "... naturlige og delvis naturlige eller plantede primære eller sekundære økosystemer, åbne og lukkede skovformationer i tørt eller fugtigt klima samt træer og buske, der gror på opdyrket land eller i andre økosystemer uden for skovene og kan omsættes til skovprodukter".

3.3. Efter ØSU's opfattelse er det umuligt at føre en bred politik for de tropiske skove uden at tage hensyn til traditionelle og moderne landbrugs- og skovforvaltningssystemer eller enkelte træer og skovlodder, der spiller en vigtig rolle i udviklingslandenes dyrkningssystemer og ofte er bestemmende for deres udbud af skovprodukter. Samtidig skal man være opmærksom på, at en vigtig kilde til skovprodukter er buskbevoksning, der ikke defineres som skov, men ikke desto mindre bruges som brænde i mange af de fattige tropiske lande, der allermest behøver EU's bistand. Et vigtigt spørgsmål i forbindelse med udviklingssamarbejde inden for skovsektoren er, hvordan vegetationen i sådanne tørre regioner kan gøres til rentabel skov.

3.4. Det tropiske skovbrug omfatter i dag under 2 % af de tropiske skoves areal, men dets betydning vokser hele tiden for såvel landsamfundenes og industriens råvareproduktion som for oplagringen af CO2. Det tropiske skovbrugs miljømæssige og samfundsøkonomiske virkninger både regionalt og globalt bør absolut være omfattet af EU's politik for tropiske skove. Dette ville også være i overensstemmelse med de øvrige forpligtelser, EU har indgået, såsom UNCED's skovprincipper (Forest Principles), der ikke er juridisk bindende, og IPF's slutrapport fra 1997. EU's medlemsstater har spillet en central rolle i forbindelse med udarbejdelsen af de pågældende rapporter.

3.4.1. ØSU foreslår, at der i artikel 2, stk. 2, lægges endnu større vægt på en forbedring af skovenes tilstand gennem udnyttelse af såvel skovenes naturlige fornyelse som af skovrejsning i områder, der er blevet ryddet eller på anden måde har underlødig skov.

3.5. ØSU ønsker særligt at fremhæve artikel 4. EU bør slå mere på målsætningen om, at bistanden skal reducere de negative følger af tropisk skovbrug. EU bør navnlig arbejde for udvikling og gennemførelse af nationale skovprogrammer og -politikker i udviklingslandene. Skovbrug bør få en højere samfundsmæssig status, så det bliver et vigtigt element i erhvervspolitikken. I udviklingslandene bør skovbruget udvides og gøres mere effektivt. Mulighederne for anvendelse af lokale træsorter bør ligeledes udvides. Der bør også forskes i forskellige former for bæredygtig udnyttelse og udvikling af naturskovsområder. ØSU betoner målsætningerne i den internationale aftale om tropisk træ (International Tropical Timber Agreement).

4. Konklusioner

4.1. ØSU mener, at de overordnede linjer i Kommissionens forslag er rigtige og bifalder forslaget. Forslaget bør dog kobles mere direkte sammen med det skovpolitiske arbejde, der foregår i FN-regi. EU's beslutninger skal i højere grad være i overensstemmelse med internationale aftaler.

4.2. ØSU peger endnu en gang på behovet for en mere præcis definition af bæredygtigt skovbrug - også i udviklingslandenes egne skovpolitiske målsætninger og programmer.

4.3. I planlægningen og gennemførelsen af EU-programmerne skal der tages bedre hensyn til de behov, som lokale arbejdstagere og den øvrige befolkning har.

4.4. ØSU foreslår, at EU's bistandsprogrammer for tropiske skove kobles entydigt sammen med forpligtelserne i multilaterale internationale aftaler som Rio-erklæringen, Agenda 21 og WTO-aftalerne.

4.5. ØSU håber, at EU's udviklingsressourcer i højere grad vil blive rettet mod forskning, uddannelse og oplysningsaktiviteter, så det i første række er den lokale befolkning, der har gavn heraf.

4.6. ØSU foreslår, at man udvider indsatsen i forbindelse med projekter vedrørende udarbejdelse og udvikling af nationale skovpolitiske programmer i udviklingslandene på grundlag af principperne om bæredygtigt skovbrug. Med sådanne foranstaltninger kunne man skabe nye arbejdspladser i udviklingslandene og forbedre uddannelsesniveauet, den sociale tryghed og sikkerheden på arbejdspladsen.

4.7. Endelig støtter ØSU EU's ønske om en bred international skovaftale, som også skal skabe grundlag for bæredygtig forvaltning og udnyttelse af de tropiske skove og omfatte fælles kriterier for udviklingssamarbejde inden for skovsektoren.

Bruxelles, den 7. juli 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 249 af 13.9.1993, s. 3-5.

Top