This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32023D0272
Council Decision (EU) 2023/272 of 30 January 2023 on the position to be adopted, on behalf of the European Union, within the EEA Joint Committee concerning an amendment to Annex XI (Electronic communication, audiovisual services and information society) and Protocol 37 (containing the list provided for in Article 101) to the EEA Agreement (Cybersecurity Act) (Text with EEA relevance)
Rådets afgørelse (EU) 2023/272 af 30. januar 2023 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen (forordningen om cybersikkerhed) (EØS-relevant tekst)
Rådets afgørelse (EU) 2023/272 af 30. januar 2023 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen (forordningen om cybersikkerhed) (EØS-relevant tekst)
ST/16143/2022/INIT
EUT L 39 af 9.2.2023, pp. 45–50
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
9.2.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 39/45 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/272
af 30. januar 2023
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen (forordningen om cybersikkerhed)
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
|
(2) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag XI og protokol 37 dertil. |
|
(3) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
|
(4) |
Bilag XI og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (som indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2023.
På Rådets vegne
P. KULLGREN
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).
UDKAST til
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. …
af …
om ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 nævnte liste) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
|
(2) |
Forordning (EU) 2019/881 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013 (2), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen. |
|
(3) |
Bilag XI og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Teksten til punkt 5cp (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 526/2013) i bilag XI til EØS-aftalen affattes således:
» 32019 R 0881: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:
|
a) |
Medmindre andet er bestemt og uanset bestemmelserne i protokol 1 til aftalen, anses det i forordningen anvendte udtryk "medlemsstat(er)" og andre udtryk, der henviser til deres myndigheder, for ud over deres betydning i forordningen også at omfatte EFTA-staterne og deres myndigheder. |
|
b) |
Hvad angår EFTA-staterne, bistår agenturet alt efter omstændighederne, og når det er relevant, EFTA-Tilsynsmyndigheden eller det stående udvalg ved udøvelsen af deres respektive opgaver. |
|
c) |
Hvad angår EFTA-staterne læses henvisninger til EU-retten som henvisninger til EØS-aftalen. |
|
d) |
I artikel 14 tilføjes følgende stykke: »5. EFTA-staterne deltager fuldt ud i bestyrelsen med samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne, med undtagelse af stemmeret.« |
|
e) |
I artikel 28 tilføjes følgende stykke: »4. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder i forbindelse med denne forordning ligeledes anvendelse på alle agenturets dokumenter vedrørende EFTA-staterne.« |
|
f) |
I artikel 30 tilføjes følgende stykke: »3. EFTA-staterne bidrager til den finansielle støtte fra Unionen, jf. stk. 1, litra a). I denne forbindelse finder procedurerne i artikel 82, stk. 1, litra a), og protokol 32 til EØS-aftalen tilsvarende anvendelse.« |
|
g) |
I artikel 34 tilføjes følgende stykke: »Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan statsborgere i EFTA-staterne, der råder over deres fulde borgerrettigheder, ansættes på kontrakt af agenturets administrerende direktør.« |
|
h) |
I artikel 35 tilføjes følgende stykke: »EFTA-staterne tilstår agenturet og dets personale privilegier og immuniteter svarende til dem, der er indeholdt i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.« |
|
i) |
I artikel 40 tilføjes følgende stykke: »3. Uanset artikel 12, stk. 2, litra e), artikel 82, stk. 3, litra e), og artikel 85, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union betragter agenturet, for så vidt angår dets personale, de sprog, der er omhandlet i EØS-aftalens artikel 129, stk. 1, som sprog i Unionen i henhold til artikel 55, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.« |
|
j) |
I artikel 62 tilføjes følgende stykke: »6. EFTA-staterne deltager fuldt ud i Den Europæiske Cybersikkerhedscertificeringsgruppe med samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaterne, med undtagelse af stemmeret.«« |
Artikel 2
Følgende punkt tilføjes i protokol 37 til EØS-aftalen:
|
»44. |
Den Europæiske Cybersikkerhedscertificeringsgruppe (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881).« |
Artikel 3
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2019/881, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet (*1), jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/… af … (3) [om indarbejdelse af { direktiv (EU) 2016/1148 (NIS-direktivet)} i EØS-aftalen], alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.
Artikel 5
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for
Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.
(2) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 41.
(*1) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
(3) EUT L ….
De kontraherende parters fælles erklæring til afgørelse nr. …/… om indarbejdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 i aftalen
Parterne anerkender, at indarbejdelsen af denne retsakt ikke berører den direkte anvendelse af protokol nr. 7 om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på EFTA-staternes statsborgere på hver enkelt EU-medlemsstats område, jf. protokollens artikel 11.