EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022L2407

Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2022/2407 af 20. september 2022 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling (EØS-relevant tekst)

C/2022/6601

OJ L 317, 9.12.2022, p. 64–65 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir_del/2022/2407/oj

9.12.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/64


KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2022/2407

af 20. september 2022

om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I, del I.1, bilag II, del II.1, og bilag III, del III.1, til direktiv 2008/68/EF henviser til bestemmelser i de internationale konventioner om indlandstransport af farligt gods ad vej, jernbane og indre vandveje.

(2)

Bestemmelserne i disse internationale konventioner ajourføres hvert andet år. De senest ændrede udgaver finder anvendelse fra den 1. januar 2023 med en overgangsperiode frem til den 30. juni 2023.

(3)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

(4)

Bilag I, del I.1, bilag II, del II.1, og bilag III, del III.1, til direktiv 2008/68/EF bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2008/68/EF

I direktiv 2008/68/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I, del I.1, affattes således:

»I.1.

ADR

Bilag A og B til ADR, som finder anvendelse fra den 1. januar 2023, dog således at »kontraherende part« erstattes med »medlemsstat«, hvis det er relevant.«

2)

Bilag II, del II.1, affattes således:

»II.1.

RID

Bilaget til RID, som finder anvendelse fra den 1. januar 2023, dog således at »kontraherende stat til RID« erstattes med »medlemsstat«, hvis det er relevant.«

3)

Bilag III, del III.1, affattes således:

»III.1.

ADN

Reglementet knyttet som bilag til ADN, som finder anvendelse fra den 1. januar 2023, samt artikel 3(f), 3(h), 8(1) og 8(3) i ADN, dog således at »kontraherende part« erstattes med »medlemsstat«, hvis det er relevant.«

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2023. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13.


Top