This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R2059
Commission Delegated Regulation (EU) 2022/2059 of 14 June 2022 supplementing Regulation (EU) No 575/2013 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards specifying the technical details of back-testing and profit and loss attribution requirements under Articles 325bf and 325bg of Regulation (EU) No 575/2013 (Text with EEA relevance)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2059 af 14. juni 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de tekniske detaljer vedrørende backtesting og kravene vedrørende fordeling af overskud og tab i henhold til artikel 325bf og 325bg i forordning (EU) nr. 575/2013 (EØS-relevant tekst)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2059 af 14. juni 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de tekniske detaljer vedrørende backtesting og kravene vedrørende fordeling af overskud og tab i henhold til artikel 325bf og 325bg i forordning (EU) nr. 575/2013 (EØS-relevant tekst)
C/2022/3800
EUT L 276 af 26.10.2022, p. 47–59
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 26/10/2022
26.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 276/47 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2059
af 14. juni 2022
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de tekniske detaljer vedrørende backtesting og kravene vedrørende fordeling af overskud og tab i henhold til artikel 325bf og 325bg i forordning (EU) nr. 575/2013
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 325bf, stk. 9, tredje afsnit, og artikel 325bg, stk. 4, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 325bf, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne tælle daglige overskridelser på grundlag af backtesting af de hypotetiske og faktiske ændringer i deres porteføljes værdi sammensat af alle de positioner, der er tildelt deres handelsenheder. Formålet med en sådan backtesting er, afhængigt af det niveau, hvorpå den udføres, at vurdere hvorvidt det er hensigtsmæssigt at beregne kapitalgrundlagskravene for positioner i en handelsenhed ved hjælp af den alternative metode med interne modeller, og hvorvidt de kapitalgrundlagskrav, som er forbundet med modellerbare risikofaktorer, er tilstrækkelige. I henhold til artikel 325bf, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne anvende porteføljens daglige slutværdi som udgangspunkt for en sådan backtesting, herunder alle justeringer såsom reserver eller en eventuel værdiansættelsesjustering. |
(2) |
Ved backtesting af value-at-risk-værdien bør visse markedsrisikoeffekter, som den interne risikomålingsmodel ikke tager højde for, fortsat indgå i de faktiske ændringer i porteføljens værdi. Derfor bør alle justeringer i relation til markedsrisiko, uanset hvor hyppigt institutterne ajourfører dem, indgå i de faktiske ændringer i porteføljens værdi. Backtesting af value-at-risk-værdien i forhold til de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi bør imidlertid udføres ud fra en antagelse om en statisk portefølje. Institutterne bør derfor ved beregningen af sådanne hypotetiske ændringer i porteføljens værdi kun indregne de justeringer, som er beregnet dagligt, og som indgår i den interne risikomålingsmodel. |
(3) |
I visse tilfælde er det muligt, at en sådan justering, på grund af en justerings art og den interne risikostyring, som anvendes for nævnte justering, beregnes på tværs af grupper af positioner, som er tildelt mere end én handelsenhed. For at sikre harmonisering i hele Unionen bør institutterne, når de beregner de faktiske og hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje, forpligtes til enten at foretage en selvstændig genberegning af en sådan justering for hver handelsenhed ved kun at medtage de positioner, som handelsenheden er tildelt, eller, på specifikke betingelser, kun at angive de ændringer, der følger af en sådan justering, i forbindelse med den backtesting, der er nævnt i artikel 325bf, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013. Hvis institutterne gennemfører processen til ansættelse af den daglige slutværdi for heraf at udlede de daglige slutværdier af handelsenhedens porteføljer, bør de derfor ikke have mulighed for, når de beregner hypotetiske og faktiske ændringer i handelsenheden, at tildele handelsenhederne justeringen på en måde, der svarer til hver handelsenheds bidrag til justeringens værdi. |
(4) |
Kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, som er fastsat i artikel 325bg i forordning (EU) nr. 575/2013, spiller en fremtrædende rolle med hensyn til at sikre, at de teoretiske ændringer og de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje ligger tilstrækkeligt tæt på hinanden. De statistiske test, der indgår i de internationale standarder, som er udviklet af Baselkomitéen for Bankvirksomhed, Spearmans korrelationskoefficient og Kolmogorov-Smirnovs testparameter, med henblik på at operationalisere kravet om fordeling af overskud og tab, er hensigtsmæssige til dette formål og bør derfor anvendes af institutterne. |
(5) |
I de internationale standarder fastsættes det, at institutterne skal opfylde et supplerende kapitalkrav, hvis de teoretiske og hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens porteføljer ikke ligger tilstrækkeligt tæt på hinanden. I nævnte situation bør institutterne forpligtes til at beregne og indberette dette supplerende kapitalkrav til de kompetente myndigheder for de pågældende handelsenheder. |
(6) |
Når institutterne indberetter resultatet af fordelingen af overskud og tab i overensstemmelse med artikel 325az, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, bør de også fremhæve, de steder hvor de hypotetiske ændringer og teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje afviger væsentligt fra hinanden. Dette bør hjælpe institutterne med at identificere potentielle mangler i beregningen af de teoretiske ændringer. |
(7) |
Når overholdelsen af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab vurderes, sammenlignes teoretiske ændringer i en porteføljes værdi med hypotetiske ændringer, som beregnes ud fra en antagelse om en statisk portefølje. Nævnte sammenligning har til formål at identificere, hvor væsentlig forskellene mellem de værdiansættelsesprocesser i instituttets risikomålingsmodel er, som genererer de teoretiske ændringer, og de værdiansættelsesprocesser i instituttets risikomålingsmodel, som genererer de hypotetiske ændringer. For at sikre, at nævnte sammenligning ikke påvirkes af ændringer i porteføljens sammensætning bør de teoretiske ændringer i en porteføljes værdi, som anvendes for kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, også beregnes ud fra en antagelse om en statisk portefølje. |
(8) |
For at sikre sammenhæng med internationale standarder bør de hypotetiske ændringer i den pågældende porteføljes værdi, som beregnes med henblik på at vurdere overholdelsen af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, tilpasses de hypotetiske ændringer i den pågældende porteføljes værdi, som et institut beregner med henblik på backtesting. |
(9) |
Forskelle mellem de værdiansættelsesprocesser, der genererer hypotetiske og teoretiske ændringer i en porteføljes værdi, kan skyldes udeladelser af visse risikofaktorer i risikomålingsmodellen eller forenklinger af risikomålingsmodellen. Andre forskelle kan skyldes manglende afstemning af de data, som et institut anvender som input til at bestemme dets porteføljers værdier. For at undgå yderlige kilder til uoverensstemmelser, som skyldes sådanne forskelle blandt inputdata, bør institutterne have mulighed for at tilpasse inputdataene, forudsat at visse specifikke betingelser er opfyldt. |
(10) |
Den hyppighed, hvormed resultaterne af kravet om fordeling af overskud og tab skal indberettes, bør tilpasses den hyppighed, hvormed risikofaktorers modellerbarhed vurderes, og den hyppighed, hvormed kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko indberettes. Institutterne vil således kunne fastlægge kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko på grundlag af ensartede resultater for backtesting-kravene, kravene vedrørende fordeling af overskud og tab og vurderingen af modellerbarhed. |
(11) |
Den måde, hvorpå institutterne bør aggregere deres samlede kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko, bør tilpasses de internationale standarder. Aggregeringsformlen bør derfor afspejle resultaterne af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, herunder det supplerende kapitalkrav, hvis de teoretiske og hypotetiske ændringer ikke ligger tilstrækkeligt tæt på hinanden. Dertil kommer, at aggregeringsformlen bør afspejle en reduktion af diversificeringsfordelene, hvis kapitalgrundlagskravene for en handelsenhed beregnes efter den alternative standardmetode og ikke efter den alternative metode med interne modeller. |
(12) |
For at bistå de kompetente myndigheder med at kontrollere institutternes efterlevelse af denne forordning bør institutterne forpligtes til at dokumentere deres gennemførelse af denne forordning. |
(13) |
Bestemmelserne i denne forordning er tæt indbyrdes forbundet, da de alle omhandler elementer, som skal indregnes i ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko ved anvendelse af den alternative metode med interne modeller. For at sikre sammenhæng mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og fremme en fyldestgørende forståelse af disse bestemmelser og for at sikre adgang hertil for personer, som er omfattet af de heri fastsatte forpligtelser, er det hensigtsmæssigt at lade alle de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er påkrævet i henhold til artikel 325bf, stk. 9, tredje afsnit, og artikel 325bg, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, indgå i én og samme forordning. |
(14) |
Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen. |
(15) |
EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), om en udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL 1
TEKNISKE ELEMENTER, SOM SKAL INDGÅ I DE FAKTISKE OG HYPOTETISKE ÆNDRINGER I EN PORTEFØLJES VÆRDI MED HENBLIK PÅ BACKTESTING-KRAVENE
Artikel 1
Tekniske elementer, som skal indgå i de faktiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje med henblik på en handelsenheds opfyldelse af backtesting-kravene
1. Med henblik på handelsenheders backtesting, jf. artikel 325bf, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, skal institutterne beregne de faktiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ved at anvende de samme teknikker, herunder de samme prissætningsmetoder, parametriseringer af modeller og markedsdata, som dem, der anvendes i processen til beregning daglige slutværdier (»processen til ansættelse af den daglige slutværdi«), herunder resultaterne af den uafhængige kurskontrol, jf. artikel 105, stk. 8, i forordning (EU) nr. 575/2013.
2. Når institutterne beregner de faktiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje, skal de angive de ændringer i værdien af den pågældende portefølje, som skyldes tidens gang.
3. Når institutterne beregner de faktiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje, skal de i denne værdi indregne alle de justeringer, som er taget i betragtning i processen til ansættelse af den daglige slutværdi i stk. 1, og som er relateret til markedsrisiko, med undtagelse af alle følgende justeringer:
a) |
kreditværdijusteringer, som afspejler den aktuelle markedsværdi af modparternes kreditrisiko for instituttet |
b) |
justeringer, som skyldes instituttets egen kreditrisiko, og som er blevet undtaget fra kapitalgrundlaget i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, litra b) eller c), i forordning (EU) nr. 575/2013 |
c) |
yderligere værdijusteringer, der er fratrukket den egentlige kernekapital i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 575/2013. |
4. Institutterne skal beregne værdien af en justering som nævnt i stk. 3 på grundlag af alle positioner, som er tildelt den samme handelsenhed. Institutterne skal kun indregne ændringerne i justeringens værdi på den dato, hvor justeringen beregnes.
5. Foruden de undtagelser, der er fastsat i stk. 3, litra a), b) og c), kan institutterne fra beregningen af de faktiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje undtage en justering, som er beregnet efter processen til ansættelse af den daglige slutværdi på tværs af grupper af positioner, der er tildelt mere end én handelsenhed på nettobasis, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) |
nævnte justering er på grund af dens art beregnet på nettobasis på tværs af grupper af positioner, der er tildelt mere end én handelsenhed |
b) |
den interne risikostyring, som anvendes for nævnte justering, stemmer overens med det niveau, som justeringen beregnes på |
c) |
det pågældende institut dokumenterer alle følgende forhold:
|
Artikel 2
Tekniske elementer, som skal indgå i de faktiske ændringer i porteføljens værdi med henblik på et instituts opfyldelse af backtesting-kravene
1. Med henblik på backtesting, jf. artikel 325bf, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, skal institutterne beregne de faktiske ændringer i en porteføljes værdi ved at anvende de samme teknikker, herunder de samme prissætningsmetoder, parametriseringer af modeller og markedsdata, som dem, der anvendes i processen til ansættelse af den daglige slutværdi, herunder resultaterne af den uafhængige kurskontrol, jf. artikel 105, stk. 8, i forordning (EU) nr. 575/2013.
2. Når institutterne beregner de faktiske ændringer i en porteføljes værdi, skal de angive den ændring i værdien af den pågældende portefølje, som skyldes tidens gang.
3. Når institutterne beregner de faktiske ændringer i en porteføljes værdi, skal der i denne værdi indgå alle de justeringer, som er taget i betragtning i processen til ansættelse af den daglige slutværdi i stk. 1, og som er relateret til markedsrisiko, med undtagelse af alle følgende justeringer:
a) |
kreditværdijusteringer, som afspejler den aktuelle markedsværdi af modparternes kreditrisiko for instituttet |
b) |
justeringer, som skyldes instituttets egen kreditrisiko, og som er blevet undtaget fra kapitalgrundlaget i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, litra b) eller c), i forordning (EU) nr. 575/2013 |
c) |
yderligere værdijusteringer, der er fratrukket den egentlige kernekapital i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 575/2013. |
4. Institutterne skal beregne ændringen i justeringernes værdi som nævnt i stk. 3 på grundlag af et af følgende:
a) |
alle positioner, som er tildelt handelsenheder, for hvilke institutterne beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici efter den alternative metode med interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013 |
b) |
alle positioner, som er omfattet af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko. |
5. Institutterne skal kun indregne ændringerne i justeringens værdi på den dato, hvor justeringen beregnes.
Artikel 3
Tekniske elementer, som skal indgå i de hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje med henblik på en handelsenheds opfyldelse af backtesting-kravene
1. Med henblik på handelsenheders backtesting, jf. artikel 325bf, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, skal institutterne beregne de hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ved at anvende de samme teknikker, herunder de samme prissætningsmetoder, parametriseringer af modeller og markedsdata, som dem, der anvendes i processen til ansættelse af den daglige slutværdi, uden at eventuelle gebyrer og provisioner tages i betragtning.
2. Når institutterne beregner de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, skal de angive de ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, som skyldes tidens gang, på samme måde, som de angiver sådanne ændringer ved beregningen af:
a) |
risikomålet for expected shortfall som nævnt artikel 325ba, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 |
b) |
stressscenariebaserede risikomål som nævnt i artikel 325bk i forordning (EU) nr. 575/2013. |
3. Når institutterne beregner de hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje, skal de i denne værdi indregne alle de justeringer, som er taget i betragtning i processen til ansættelse af den daglige slutværdi i stk. 1, som er relateret til markedsrisiko, som er beregnet dagligt, og som indgår i instituttets risikomålingsmodel, med undtagelse af alle følgende justeringer:
a) |
kreditværdijusteringer, som afspejler den aktuelle markedsværdi af modparternes kreditrisiko for instituttet |
b) |
justeringer, som skyldes instituttets egen kreditrisiko, og som er blevet undtaget fra kapitalgrundlaget i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, litra b) eller c), i forordning (EU) nr. 575/2013 |
c) |
yderligere værdijusteringer, der er fratrukket den egentlige kernekapital i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 575/2013. |
4. Institutterne skal beregne værdien af en justering som nævnt i stk. 3 på grundlag af alle de positioner, som er tildelt den pågældende handelsenhed. Institutterne skal indregne ændringer i en justerings værdi baseret på en sammenligning mellem justeringens daglige slutværdi og, idet det antages, at positionerne i handelsenhedens portefølje er uændrede, justeringens slutværdi ved udgangen af den efterfølgende dag.
5. Foruden de undtagelser, der er fastsat i stk. 3, litra a), b) og c), kan institutterne fra beregningen af de hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje undtage en justering, som er beregnet på nettobasis efter processen til ansættelse af den daglige slutværdi på tværs af en grupper af positioner, der er tildelt mere end én handelsenhed, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) |
nævnte justering er på grund af dens art beregnet på nettobasis på tværs af grupper af positioner, der er tildelt mere end én handelsenhed |
b) |
den interne risikostyring, som anvendes for nævnte justering, stemmer overens med det niveau, som justeringen beregnes på |
c) |
instituttet dokumenterer alle følgende elementer:
|
Artikel 4
Tekniske elementer, som skal indgå i de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi med henblik på et instituts opfyldelse af backtesting-kravene
1. Med henblik på backtesting, jf. artikel 325bf, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, skal institutterne beregne de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi ved at anvende de samme teknikker, herunder de samme prissætningsmetoder, parametriseringer af modeller og markedsdata, som dem, der anvendes i processen til ansættelse af den daglige slutværdi, uden at eventuelle gebyrer og provisioner tages i betragtning.
2. Når institutterne beregner de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi, skal de angive de ændringer i porteføljens værdi, som skyldes tidens gang, på samme måde, som de angiver sådanne ændringer ved beregningen af:
a) |
risikomålet for expected shortfall som nævnt artikel 325ba, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 |
b) |
stressscenariebaserede risikomål som nævnt i artikel 325bk i forordning (EU) nr. 575/2013. |
3. Når institutterne beregner hypotetiske ændringer i en porteføljes værdi, skal de i denne værdi indregne alle de justeringer, som er taget i betragtning i processen til ansættelse af den daglige slutværdi i stk. 1, som er relateret til markedsrisiko, som er beregnet dagligt, og som indgår i instituttets risikomålingsmodel, med undtagelse af alle følgende justeringer:
a) |
kreditværdijusteringer, som afspejler den aktuelle markedsværdi af modparternes kreditrisiko for instituttet |
b) |
justeringer, som skyldes instituttets egen kreditrisiko, og som er blevet undtaget fra kapitalgrundlaget i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, litra b) eller c), i forordning (EU) nr. 575/2013 |
c) |
yderligere værdijusteringer, der er fratrukket den egentlige kernekapital i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 575/2013. |
4. Institutterne skal beregne ændringerne i justeringernes værdi som nævnt i stk. 3 på grundlag af et af følgende:
a) |
alle de positioner, som er tildelt handelsenheder, for hvilke institutterne beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici efter den alternative metode med interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013 |
b) |
alle positioner, som er omfattet af kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko. |
Artikel 5
Dokumentationskrav
Institutterne skal have indført politikker og procedurer, der fastsætter, hvordan de beregner de faktiske og hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje eller i værdien af en portefølje i overensstemmelse med denne forordnings artikel 1-4. I disse politikker og procedurer indgår alle følgende elementer:
a) |
når det beskrives, hvordan de faktiske ændringer i værdien af den pågældende portefølje beregnes, en beskrivelse af forskellene mellem de ændringer i porteføljernes daglige slutværdi, som opstår ved processen til ansættelse af den daglige slutværdi, og de faktiske ændringer i værdien af den pågældende portefølje |
b) |
gebyrer og provisioner, og hvordan den undtagelse, der er nævnt i 325bf, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, anvendes |
c) |
en liste over alle justeringer, hvor alle af følgende angives for hver justering:
|
KAPITEL 2
TEKNISK SPECIFIKATION AF KRAVET VEDRØRENDE FORDELING AF OVERSKUD OG TAB
Artikel 6
Generelle krav
1. Med henblik på artikel 325bg, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne for en given handelsenheds portefølje beregne Spearmans korrelationskoefficient, som er fastsat i nærværende forordnings artikel 7, og Kolmogorov-Smirnovs testparameter, som er fastsat i nærværende forordnings artikel 8, og baseret på resultaterne af disse beregninger anvende de kriterier, der er nævnt i nærværende forordnings artikel 9. Hvis de teoretiske ændringer og de hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ikke ligger tilstrækkeligt tæt på hinanden, omfattes institutterne af den konsekvens, der er fastsat i denne forordnings artikel 10.
2. Med henblik på stk. 1 kan institutterne tilpasse det tidspunkt (tidsbestemt øjebliksbillede), for hvilket de beregner de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, til det tidsbestemte øjebliksbillede, for hvilket de beregner de hypotetiske ændringer i nævnte værdi.
Artikel 7
Beregning af Spearmans korrelationskoefficient
1. Institutterne skal beregne Spearmans korrelationskoefficient, som er nævnt i denne forordnings artikel 6, stk. 1, ved at udføre følgende trin i følgende rækkefølge:
a) |
de skal bestemme tidsrækken for observationer af de hypotetiske og teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje for de umiddelbart foregående 250 arbejdsdage |
b) |
ud fra tidsrækken for de hypotetiske og teoretiske ændringer, der er nævnt i litra a), skal institutterne udarbejde den dertil svarende tidsrække af rangordnede data overensstemmelse med stk. 2, hvorved tidsrækken af de hypotetiske og teoretiske ændringer behandles på samme måde som den oprindelige tidsrække, |
c) |
de skal beregne Spearmans korrelationskoefficient efter følgende formel:
hvor:
|
2. Institutterne udarbejder den tidsrække af rangordnede data, der er nævnt i stk. 1, litra b), ud fra en oprindelig tidsrække ved at udføre følgende trin i følgende rækkefølge:
a) |
for hver observation i den oprindelige tidsrække skal institutterne tælle antallet af observationer med en værdi, som er lavere end den pågældende observation i den oprindelige tidsrække, |
b) |
institutterne skal mærke hver observation med det antal, som opstår ved beregningen i litra a), forhøjet med én |
c) |
hvis to eller flere observationer, som følge af mærkningen i litra b), mærkes med det samme antal, skal institutterne desuden øge antallet af sådanne mærkater med følgende brøk:
hvor N er lig med mængden af mærkater med det samme antal |
d) |
institutterne skal betragte tidsrækken for de mærkater, der er opnået i overensstemmelse med litra b) og c), som tidsrækker af rangordnede data. |
3. Institutterne skal beregne standardafvigelsen i forhold til tidsrækken af rangordnede data RHPL efter den formel, der er fastsat i litra a), standardafvigelsen i forhold til tidsrækken af rangordnede data RRTPL efter den formel, der er fastsat i litra b), og kovariansen mellem disse tidsrækker efter den formel, der er fastsat i litra c), som følger:
a) |
|
b) |
|
c) |
hvor:
|
Artikel 8
Beregning af Kolmogorov-Smirnovs testparameter
1. Institutterne skal beregne Kolmogorov-Smirnovs testparameter, som er nævnt i denne forordnings artikel 6, stk. 1, ved at udføre følgende trin i følgende rækkefølge:
a) |
de skal bestemme tidsrækken for observationer af de hypotetiske og teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje for de umiddelbart foregående 250 arbejdsdage |
b) |
de skal beregne den empiriske kumulative fordelingsfunktion for de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje ud fra den tidsrække af hypotetiske ændringer, der er nævnt i litra a) |
c) |
de skal beregne den empiriske kumulative fordelingsfunktion for de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje ud fra den tidsrække af teoretiske ændringer, der er nævnt i litra a) |
d) |
de skal opnå Kolmogorov-Smirnovs testparameter ved at beregne den maksimale forskel mellem de empiriske kumulative fordelinger, der er beregnet i overensstemmelse med litra b) og c), efter en eventuel værdi af overskud og tab. |
2. Med henblik på stk. 1 skal den empiriske fordelingsfunktion, der opnås ud fra en tidsrække, forstås som den funktion, der uanset inputantallet resulterer i en andel af antallet af observationer inden for tidsrækken, som har lavere eller samme værdi som inputantallet for det samlede antal observationer inden for tidsrækken.
Artikel 9
Specificering af kriterier, som er nødvendige for at sikre, at de teoretiske ændringer og de hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger tilstrækkeligt tæt på hinanden
1. Med henblik på artikel 325bg, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne klassificere hver af handelsenhederne som en enhed i grøn, orange, gul eller rød zone i overensstemmelse med stk. 2-5.
Hvis en handelsenhed klassificeres som en enhed i grøn zone, anses de teoretiske ændringer og de hypotetiske ændringer i værdien af den pågældende handelsenheds portefølje for at ligge tilstrækkeligt tæt på hinanden.
Hvis en handelsenhed klassificeres som en enhed i orange, gul eller rød zone, anses de teoretiske ændringer og de hypotetiske ændringer i værdien af den pågældende handelsenheds portefølje for ikke at ligge tilstrækkeligt tæt på hinanden.
2. En handelsenhed klassificeres som en »enhed i grøn zone«, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Spearmans korrelationskoefficient for handelsenheden, som er beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 7, er større end 0,8 |
b) |
Kolmogorov-Smirnovs testparameter for handelsenheden, som er beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, er lavere end 0,09. |
3. En handelsenhed klassificeres som en »enhed i rød zone«, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Spearmans korrelationskoefficient for handelsenheden, som er beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 7, er lavere end 0,7 |
b) |
Kolmogorov-Smirnovs testparameter for handelsenheden, som er beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, er højere end 0,12. |
4. En handelsenhed klassificeres som en »enhed i orange zone«, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) |
handelsenheden er hverken klassificeret som en enhed i grøn i zone eller en enhed i rød zone |
b) |
kapitalgrundlagskravene for alle de positioner, som er tildelt den pågældende handelsenhed, blev beregnet i det foregående kvartal efter den alternative standardmetode, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013. |
5. En handelsenhed, som hverken er klassificeret som en enhed i grøn, orange eller rød zone, klassificeres som en »enhed i gul zone«.
Artikel 10
Konsekvenser for handelsenheder, der klassificeres som enheder i gul, orange eller røde zone
1. Institutter, som beregner kapitalgrundlagskravene efter den alternative metode med interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013, for positioner, der er tildelt handelsenheder, som er klassificeret som enheder i rød, orange eller gul zone i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 9, skal i relation til disse positioner beregne et kapitaltillæg efter følgende formel:
hvor:
k |
= |
som angivet i stk. 2 |
SAima |
= |
de kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, som er beregnet efter den alternative standardmetode, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013, for porteføljen bestående af alle positioner, som er tildelt handelsenheder, for hvilke institutterne beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici efter den alternative metode med interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013 |
IMAima |
= |
de kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, som er beregnet efter den alternative standardmetode, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013, for porteføljen bestående af alle positioner, som er tildelt handelsenheder, for hvilke institutterne beregner kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013. |
2. Med henblik på stk. 1 beregnes koefficienten k efter følgende formel:
hvor:
SA i |
= |
de kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, som er beregnet efter den alternative standardmetode, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013, for alle de positioner, som er tildelt handelsenhed »i« |
|
= |
indeksene for alle handelsenheder, som er klassificeret som enheder i rød, orange eller gul zone i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 9, blandt de handelsenheder, for hvilke kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici beregnes efter den alternative metode med interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013 |
|
= |
indeksene for alle handelsenheder, for hvilke kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici beregnes efter den alternative metode med interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013. |
3. Institutter, som beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisici efter den alternative metode med interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013, for positioner, der er tildelt handelsenheder, som er klassificeret som enheder i rød eller orange zone i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 9, skal underrette den kompetente myndighed herom, når de indberetter resultaterne af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab i overensstemmelse med artikel 325az, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 11
Hyppigheden af vurderingen af overholdelse af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab
Institutterne skal hvert kvartal vurdere overholdelsen af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab for alle handelsenheder, for hvilke disse institutter har opnået tilladelse som nævnt i artikel 325az, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 til at beregne kapitalgrundlagskravene ved hjælp af interne modeller.
Artikel 12
Tekniske elementer, som skal indgå i de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje
1. Med henblik på artikel 325bg i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne beregne de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje på grundlag af en sammenligning mellem porteføljens daglige slutværdi og, idet det antages, at positionerne i handelsenhedens portefølje er uændrede, værdien af den pågældende portefølje ved udgangen af den efterfølgende dag.
2. Institutterne skal beregne de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ved hjælp af de samme teknikker, herunder de samme prissætningsmetoder, parametriseringer af modeller og markedsdata, som dem, der anvendes i risikomålingsmodellen.
3. Teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje skal kun omfatte ændringer i værdien af alle risikofaktorer, der indgår i den risikomålingsmodel, og for hvilke institutterne anvender fremtidige stødscenarier.
Artikel 13
Tekniske elementer, som skal indgå i de hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje med henblik på kravet vedrørende fordeling af overskud og tab
Med henblik på artikel 325bg i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutterne beregne hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 3.
Artikel 14
Tilpasning af data med henblik på kravet vedrørende fordeling af overskud og tab
1. Med henblik på artikel 325bg i forordning (EU) nr. 575/2013 kan institutterne lade værdien af inputdata for en given risikofaktor, der er anvendt i beregningen af de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, udskifte med værdien af inputdataene af samme art for den samme risikofaktor, der er anvendt i beregningen af de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, forudsat at ingen af følgende betingelser er opfyldt:
a) |
forskelle mellem inputdataene skyldes det forhold, at dataene stammer fra forskellige dataleverandører |
b) |
forskelle mellem inputdataene skyldes det forhold, at inputdataene er udtrukket fra markedsdatakilden på forskellige tidspunkter i løbet af den samme arbejdsdag. |
2. Med henblik på artikel 325bg i forordning (EU) nr. 575/2013 kan institutterne lade værdien af en risikofaktor, der er anvendt i beregningen af de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, udskifte med værdien af den samme risikofaktor, der er anvendt i beregningen af de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, forudsat at alle af følgende betingelser er opfyldt:
a) |
den risikofaktor, der er anvendt i beregningen af de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, svarer ikke direkte til inputdataene |
b) |
risikofaktoren er udledt af inputdataene ved hjælp af teknikker fra de værdiansættelsessystemer, der anvendes for de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje |
c) |
ingen af teknikkerne fra de værdiansættelsessystemer, der er nævnt i litra b), er blevet genopbygget i de værdiansættelsessystemer, der anvendes i risikomålingsmodellen, med henblik på at udlede værdien af den risikofaktor, som anvendes i beregningen af de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje. |
Artikel 15
Dokumentationskrav
1. Institutterne skal have indført politikker og procedurer, der fastsætter, hvordan de beregner de teoretiske ændringer i overensstemmelse med denne forordnings artikel 12 og 14, og som skal indeholde en redegørelse for, hvordan de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje beregnes for modellerbare og ikkemodellerbare risikofaktorer.
2. Når institutterne udformer procedurerne for tilpasning af de data, der er nævnt i denne forordnings artikel 14, skal de anvende begge af følgende elementer:
a) |
de skal sammenligne de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, eksklusive de tilpasninger, der er nævnt i denne forordnings artikel 14, med de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, herunder de tilpasninger, der er nævnt i denne forordnings artikel 14, og de skal dokumentere denne sammenligning |
b) |
de skal vurdere indvirkningen af tilpasningerne på parametrene i de test, der er anvendt til at vurdere overholdelsen af kravet om fordeling af overskud og tab, jf. denne forordnings artikel 7 og 8, og dokumentere denne vurdering. |
3. Institutterne skal dokumentere eventuelle justeringer, som foretages i overensstemmelse med denne forordnings artikel 14, af inputdataene for risikofaktorerne i beregningen af de teoretiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje, samt begrundelsen for sådanne justeringer.
Artikel 16
Beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko efter den alternative metode med interne modeller for institutter med handelsenheder
Institutter, som beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko efter den alternative metode med interne modeller, jf. tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, i forordning (EU) nr. 575/2013, for de positioner, som er tildelt nogle af deres handelsenheder, skal beregne kapitalgrundlagskravene for alle deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, som genererer valutakursrisici eller råvarerisici, som summen af resultaterne af formlerne i litra a) og b) som følger:
a) |
|
b) |
hvor:
|
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juni 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).