This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R2049
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/2049 of 24 October 2022 amending Implementing Regulation (EU) 2021/2325 as regards the recognition of certain control authorities and control bodies for the purpose of importing organic products into the Union
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2049 af 24. oktober 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 for så vidt angår godkendelse af visse kontrolmyndigheder og kontrolorganer med henblik på import af økologiske produkter til Unionen
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2049 af 24. oktober 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 for så vidt angår godkendelse af visse kontrolmyndigheder og kontrolorganer med henblik på import af økologiske produkter til Unionen
C/2022/7437
EUT L 275 af 25.10.2022, p. 64–69
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
25.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 275/64 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2049
af 24. oktober 2022
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 for så vidt angår godkendelse af visse kontrolmyndigheder og kontrolorganer med henblik på import af økologiske produkter til Unionen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (1), særlig artikel 48, stk. 3, og artikel 57, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 (2) indeholder en liste over tredjelande, hvis produktionssystemer og kontrolforanstaltninger for økologisk produktion af landbrugsprodukter er anerkendt som ækvivalente med dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (3). |
(2) |
Indien har meddelt Kommissionen, at landets kompetente myndighed har suspenderet kontrolorganet »TQ Cert Services Private Limited«, og at kontrolorganet derfor bør fjernes fra listen over kontrolorganer, der er godkendt af Indien. |
(3) |
Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 indeholder en liste over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er godkendt med henblik på ækvivalens og har kompetence til at foretage kontrol og udstede attester i tredjelande. I lyset af de nye oplysninger og anmodninger, som Kommissionen har modtaget siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325, bør der foretages visse ændringer af denne liste. |
(4) |
Der er indgivet meddelelser om tilfælde af manglende overholdelse i informationssystemet for økologisk landbrug (OFIS) af »Control Union Certifications« (BIO-149), »Ecocert SA« (BIO-154), »Lacon GmbH« (BIO-134) og »OneCert International PVT Ltd« (BIO-152). Disse anmeldelser vedrører kontamination af et stort antal sendinger af produkter, der er produceret i Indien og certificeret som økologiske af disse kontrolorganer. Kontaminationerne er sket med produkter og stoffer, der ikke er tilladt i økologisk produktion og/eller konventionel produktion i Unionen, på niveauer over og ofte langt over de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (4). De pågældende kontaminationer omfatter bl.a., men ikke kun, kontaminationer med ethylenoxid, som er kræftfremkaldende, mutagen og reproduktionstoksisk. |
(5) |
Desuden har disse kontrolorganer ikke påvist, at økologiske produkter, der importeres under deres kontrol, er blevet fremstillet i overensstemmelse med produktionsregler og underlagt kontrolordninger svarende til dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 834/2007 og i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (5) og (EF) nr. 1235/2008 (6). |
(6) |
Endvidere har disse kontrolorganer undladt at træffe korrigerende foranstaltninger som reaktion på de konstaterede uregelmæssigheder og overtrædelser. |
(7) |
Af disse grunde og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d), nr. iv), v) og vii), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1342 (7) bør kontrolorganerne »Control Union Certifications«, »Ecocert SA«, »Lacon GmbH« og »OneCert International PVT Ltd« tilbagetrækkes fra listen over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er godkendt for Indien med henblik på ækvivalens i henhold til artikel 33, stk. 3, i forordning (EF) nr. 834/2007. |
(8) |
»A CERT European Organization for Certification S.A.« har meddelt Kommissionen, at det har ændret adresse. |
(9) |
Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »BioGro New Zealand Limited« om tilbagetrækning af dets godkendelse for alle tredjelande, for hvilke det er godkendt i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325. |
(10) |
»Bureau Veritas Certification France SAS« har underrettet Kommissionen om sin ændrede internetadresse. |
(11) |
Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Ecocert SA« om navneændring. På grundlag af de modtagne oplysninger har Kommissionen konkluderet, at det er berettiget at erstatte navnet på dette kontrolorgan med »Ecocert SAS«. |
(12) |
Akkrediteringsorganet IOAS har underrettet Kommissionen om tilbagetrækningen af sin akkreditering vedrørende kontrolorganet »FairCert Certification Services Pvt Ltd«. Kommissionen har også opfordret kontrolorganet til at fremlægge et gyldigt akkrediteringscertifikat og træffe passende og rettidige afhjælpende foranstaltninger. Imidlertid har »FairCert Certification Services Pvt Ltd« ikke afgivet et tilfredsstillende svar inden for den fastsatte frist. Endelig har »FairCert Certification Services Pvt Ltd« ikke meddelt Kommissionen alle de oplysninger, der vedrørte dets tekniske dossier. Af disse tre grunde og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d), nr. iii), i delegeret forordning (EU) 2021/1342 bør »FairCert Certification Services Pvt Ltd« tilbagetrækkes fra listen over kontrolmyndigheder og kontrolorganer i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 for alle tredjelande. |
(13) |
»Kiwa Sativa« har underrettet Kommissionen om sin ændrede internetadresse. |
(14) |
Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Lacon GmbH« om tilbagetrækning af dets godkendelse for alle tredjelande, for hvilke det er godkendt i gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325. |
(15) |
Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »LETIS S.A.« om tilbagetrækning af dets godkendelse for Afghanistan, Aserbajdsjan, Belarus, Côte d'Ivoire, Egypten, Etiopien, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Marokko, Pakistan, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine, De Forenede Arabiske Emirater og Usbekistan. |
(16) |
Akkrediteringsorganet IOAS har underrettet Kommissionen om tilbagetrækningen af sin akkreditering vedrørende »LETIS S.A.« i Tyrkiet. Kommissionen har også opfordret kontrolorganet til at fremlægge et gyldigt akkrediteringscertifikat vedrørende Tyrkiet og træffe passende og rettidige afhjælpende foranstaltninger. Imidlertid har »LETIS S.A.« ikke afgivet et tilfredsstillende svar inden for den fastsatte frist. Af disse to grunde og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d), nr. iii), i delegeret forordning (EU) 2021/1342 er det berettiget at tilbagetrække godkendelsen af »Letis S.A.« for Tyrkiet. |
(17) |
»OneCert International PVT Ltd« har underrettet Kommissionen om sin ændrede internetadresse. |
(18) |
Kommissionen har modtaget en anmodning fra »Oregon Tilth« om tilbagetrækning af dets godkendelse for Panama. |
(19) |
Kommissionen har modtaget en anmodning fra »Organic Standard« om tilbagetrækning af dets godkendelse for Rusland. |
(20) |
Kommissionen har modtaget og behandlet en anmodning fra »Soil Association Certification Limited« om frivillig indstilling af dets aktiviteter for alle tredjelande, for hvilke det er godkendt i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325. |
(21) |
»Tse-Xin Organic Certification Corporation« har meddelt Kommissionen, at det har ændret adresse. |
(22) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 bør derfor ændres. |
(23) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Økologisk Produktion — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2021/2325 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag I ændres som anført i bilag I til nærværende forordning. |
2) |
Bilag II ændres som anført i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2325 af 16. december 2021 om opstilling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af listen over tredjelande og listen over kontrolmyndigheder og kontrolorganer, der er godkendt i henhold til artikel 33, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 med henblik på import af økologiske produkter til Unionen (EUT L 465 af 29.12.2021, s. 8).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foder og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1).
(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 25).
(7) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1342 af 27. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 vedrørende de oplysninger, som tredjelande og kontrolmyndigheder og kontrolorganer skal fremsende med henblik på tilsyn med deres anerkendelse i henhold til artikel 33, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår importerede økologiske produkter samt vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes ved udøvelsen af dette tilsyn (EUT L 292 af 16.8.2021, s. 20).
BILAG I
I punkt 5 i under oplysningerne for Indien i bilag I til forordning (EU) 2021/2325 udgår rækken med kodenummer IN-ORG-006.
BILAG II
I bilag II til forordning (EU) 2021/2325 foretages følgende ændringer:
(1) |
Under oplysningerne for »A CERT European Organization for Certification S.A.« affattes punkt 1 således:
|
(2) |
Oplysningerne for »BioGro New Zealand Limited« udgår. |
(3) |
Under oplysningerne for »Bureau Veritas Certification France SAS« affattes punkt 2 således:
|
(4) |
I punkt 3 i tabellen under oplysningerne for »Control Union Certifications« udgår rækken vedrørende Indien. |
(5) |
Under oplysningerne for »Ecocert SA« foretages følgende ændringer:
|
(6) |
Oplysningerne for »FairCert Certification Services Pvt Ltd« udgår. |
(7) |
Under oplysningerne for »Kiwa Sativa« affattes punkt 2 således:
|
(8) |
Oplysningerne for »Lacon GmbH« udgår. |
(9) |
Under oplysningerne for »LETIS S.A.« affattes punkt 3 således:
|
(10) |
Under oplysningerne for »OneCert International PVT Ltd« foretages følgende ændringer:
|
(11) |
I punkt 3 i tabellen under oplysningerne for »Oregon Tilth« udgår rækken vedrørende Panama. |
(12) |
I punkt 3 i tabellen under oplysningerne for »Organic Standard« udgår rækken vedrørende Rusland. |
(13) |
Oplysningerne for »Soil Association Certification Limited« udgår. |
(14) |
Under oplysningerne for »Tse-Xin Organic Certification Corporation« affattes punkt 1 således:
|