(1)

Vedvarende energi er kernen i den omstilling til ren energi, der er nødvendig for at nå målene i den europæiske grønne pagt, sikre energi til en overkommelig pris og mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og energiimport.

(2)

Vedvarende energi har mange fordele for Unionens indbyggere: den bidrager til bestræbelserne på at håndtere klimaændringer og til at beskytte vores miljø, skaber vækst og beskæftigelse samt bidrager til Unionens teknologiske og industrielle lederskab og gør Unionens økonomi mere modstandsdygtig.

(3)

Energisektoren tegner sig for over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Det er derfor altafgørende at fremskynde produktionen af energi fra udviklingen og udbredelsen af anlæg til vedvarende energi, for at Unionen kan nå sit 2030-mål for vedvarende energi, og for at bidrage til at nå Unionens 2030-mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (1).

(4)

En hurtig forøgelse af andelen af vedvarende energi er afgørende for at løse problemet med høje energipriser. De reducerede faste omkostninger ved vedvarende energi og de variable omkostninger tæt på nul betyder, at omkostningerne ved elektricitet fra vedvarende energikilder har været mere stabile og lavere end omkostningerne ved fossile brændstoffer. En hurtigere udbredelse af vedvarende energi vil gøre Unionen mindre afhængig af — primært importerede — fossile brændstoffer.

(5)

Som det anerkendes i meddelelsen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (»REPowerEU-meddelelsen«) (2), er en hurtig og kraftig stigning i brugen af vedvarende energi en grundlæggende forudsætning for at mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og udfase forbruget af russisk gas REPowerEU-planen indeholder foranstaltninger til dette formål, og det samme gør det europæiske semester, i forbindelse med hvilket der fremsættes landespecifikke henstillinger om tilladelsesprocedurer, der er skræddersyet til de enkelte medlemsstaters forhold.

(6)

Med REPowerEU-meddelelsen indføres også et brintfremmende initiativ, der fordobler 2030-målene for vedvarende brint for at mindske Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer. For at nå op på en produktion på 10 mio. ton vedvarende brint skal Unionen senest i 2030 have installeret yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi på 80 GW.

(7)

Projekter om vedvarende energi er principielt forpligtet til at indhente tilladelse til at udføre de planlagte aktiviteter. Tilladelsesprocedurerne medvirker til at sikre, at projekterne gennemføres under sikre forhold. Disse procedurers kompleksitet, forskelligartethed og uforholdsmæssigt lange varighed udgør imidlertid en væsentlig hindring for en hurtig, nødvendig udbredelse af vedvarende energi og for at skabe et sikkert og bæredygtigt energisystem i Unionen med mere overkommelige priser.

(8)

Forsinkelser i behandlingen af projekttilladelser bringer en rettidig opfyldelse af energi- og klimamålene i fare og øger omkostningerne til de projekter, der er nødvendige for at nå disse mål. Forsinkelser kan også føre til, at der bygges mindre effektive anlæg til vedvarende energi som følge af dynamisk innovation.

(9)

Disse hindringer blev allerede påpeget i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF (3), som pålagde medlemsstaterne at evaluere tilladelsesprocedurerne med henblik på at mindske de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige hindringer for produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (4) indførte krav om forenkling af de administrative procedurer for projektudviklere inden for vedvarende energi. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (5) skærper disse krav. En fuldstændig og hurtig gennemførelse af kravene i alle medlemsstater vil bidrage betydeligt til at afkorte de administrative procedurer og er en opgave, der er stærkt hastende og af højeste prioritet.

(10)

Kommissionen støtter medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte (6) ved at stille skræddersyet teknisk ekspertise til rådighed til udformning og gennemførelse af reformer, herunder reformer, der strømliner rammerne for godkendelses- og tilladelsesprocesser for projekter om vedvarende energi og fremmer udbredelsen af erhvervselkøbsaftaler om vedvarende energi. Den tekniske støtte omfatter f.eks. styrkelse af den administrative kapacitet, harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer og udveksling af relevant bedste praksis.

(11)

De frister for tilladelsesprocessen, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, finder anvendelse, uden at det berører forpligtelser i henhold til gældende EU-miljøret til søgsmål, retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og til alternative tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer og udenretslige klager og midler, og kan forlænges med varigheden af sådanne procedurer.

(12)

Den manglende offentlige accept af projekter om vedvarende energi er endnu en væsentlig hindring for deres gennemførelse i mange medlemsstater. For at afhjælpe dette bør borgernes og samfundets interessenters behov og synsvinkler tages i betragtning i alle faser af udviklingen af projekter om vedvarende energi — fra politikudvikling til fysisk planlægning og projektudvikling — og der bør tilskyndes til god praksis med henblik på at sikre en retfærdig fordeling af anlæggenes forskellige virkninger blandt lokalbefolkningen.

(13)

De fleste hindringer i forbindelse med udstedelse af tilladelser til projekter om vedvarende energi og den tilhørende netinfrastruktur samt god praksis til at overvinde dem er kortlagt på medlemsstatsniveau.

(14)

Administrative hindringer er blevet mere relevante på grund af forbedringerne med hensyn til andre hindringer, såsom teknologiomkostninger, der er faldet drastisk i løbet af de seneste ti år, eller finansieringsproblemer, der er afhjulpet af de faldende omkostninger og det stigende antal erhvervselkøbsaftaler om vedvarende energi.

(15)

Denne henstilling tager disse spørgsmål op, og der opfordres til, at man finder løsninger inden for de eksisterende retlige rammer. EU-retten, navnlig på energi- og miljøområdet, og de forpligtelser, der følger heraf, berøres ikke af henstillingen. Unionens konkurrenceregler, navnlig artikel 101, 102 og 106 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og Kommissionens beslutningspraksis i forbindelse med håndhævelsen af Unionens konkurrenceregler berøres heller ikke af henstillingen.

(16)

Sideløbende med denne henstilling er der vedtaget et lovgivningsforslag om ændring og styrkelse af bestemmelserne i direktiv (EU) 2018/2001 vedrørende administrative procedurer. Da det haster med at fremskynde udbredelsen af projekter om vedvarende energi, bør medlemsstaterne hurtigst muligt begynde at udpege egnede land- og havområder og udarbejde planer for særligt egnede områder i overensstemmelse med artikel 15b i forslaget til ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om udstedelse af tilladelser.

(17)

Maritim fysisk planlægning er et vigtigt redskab til at udpege områder, der egner sig til fremtidig udbredelse af vedvarende energi, og til at fremme anvendelse af det maritime rum til flere formål, idet havmiljøet bevares og beskyttes. Medlemsstaterne skulle i henhold til direktivet om maritim fysisk planlægning (7) have vedtaget deres nationale fysiske planer for det maritime rum senest den 31. marts 2021. Kommissionen opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gennemført direktivet om maritim fysisk planlægning fuldt ud, til at udarbejde og vedtage deres nationale planer (8).

(18)

Hindringer som følge af tilladelsesprocedurer kan også påvirke den fremtidige udbredelse af innovative dekarboniseringsteknologier, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet. Oprettelse af »reguleringsandkasser«, dvs. afprøvning inden for virkelighedstro rammer af innovative teknologier, produkter, tjenester eller tilgange, som ikke er i fuld overensstemmelse med de eksisterende retlige og reguleringsmæssige rammer, kan støtte innovation og lette den efterfølgende tilpasning af lovrammerne, så der tages højde for innovative teknologier.

(19)

Udviklingen af projekter om vedvarende energi, der helt eller delvist finansieres gennem erhvervskøbsaftaler, vil bidrage til at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Erhvervskøbsaftaler giver også de endelige forbrugere direkte fordele, bl.a. ved at tilvejebringe en konkurrencedygtig og forudsigelig energipris og bidrage til dagsordenen for virksomhedernes sociale ansvar i Unionen.

(20)

Trods en årlig stigning i antallet af erhvervskøbsaftaler i de seneste fem år tegner projekter om vedvarende energi, der finansieres direkte af erhvervskunder, sig kun for 15-20 % af det årlige marked. Udbredelsen af erhvervskøbsaftaler er også hovedsagelig begrænset til visse medlemsstater, til elektricitet som energibærer og til store multinationale forbrugerorienterede virksomheder.

(21)

Sammen med denne henstilling stiller Kommissionen digitalt konsoliderede datasæt om en lang række relevante energi- og miljøfaktorer til rådighed gennem Energy and Industry Geography Lab (9) (EIGL) for at hjælpe medlemsstaterne til at udpege områder, der er særligt egnede til udbredelse af vedvarende energi med henblik på en hurtig udbredelse af nye projekter om vedvarende energi. Kommissionen har til hensigt at videreudvikle dette kortlægningsværktøj ved at indarbejde yderligere datasæt og links til medlemsstaternes digitale værktøjer til fysisk planlægning —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.