EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R2036

Kommissionens forordning (EU) 2021/2036 af 19. november 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 17 (EØS-relevant tekst)

C/2021/8224

OJ L 416, 23.11.2021, p. 3–79 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2036/oj

23.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 416/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/2036

af 19. november 2021

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 17

(EØS-relevant tekst)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev visse internationale regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008, vedtaget.

(2)

Den 18. maj 2017 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) den internationale regnskabsstandard (IFRS) 17 Forsikringskontrakter og den 25. juni 2020 ændringer til IFRS 17 (»IFRS 17«).

(3)

Vedtagelsen af IFRS 17 indebærer konsekvensændringer af følgende standarder eller fortolkningsbidrag til standarder: IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS, IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger, IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger, IFRS 9 Finansielle instrumenter, IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder, IAS-standard (IAS) 1 Præsentation af årsregnskaber, IAS 7 Pengestrømsopgørelsen, IAS 16 Materielle anlægsaktiver, IAS 19 Personaleydelser, IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures, IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, IAS 38 Immaterielle aktiver, IAS 40 Investeringsejendomme og SIC-fortolkningsbidrag SIC-27 Vurdering af indholdet af transaktioner, som har juridisk form af en leasingkontrakt.

(4)

IFRS 17 indeholder en samlet tilgang til den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. Formålet med IFRS 17 er at sikre, at en virksomhed afgiver relevante oplysninger i sine årsregnskaber, der på troværdig vis repræsenterer forsikringskontrakter. Disse oplysninger giver regnskabsbrugere et solidt grundlag for at vurdere, hvilken virkning forsikringskontrakter har på en virksomheds finansielle stilling, indtjening og pengestrømme.

(5)

IFRS 17 finder anvendelse på forsikringskontrakter, genforsikringskontrakter og investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse. Inden for Unionen findes der mange forskellige livsforsikrings- og pensionsopsparingskontrakter svarende til en anslået samlet forpligtelse på 5,9 bio. EUR (eksklusive unit-linked kontrakter). I flere medlemsstater har nogle af disse kontrakter elementer af direkte deltagelse og elementer af diskretionær deltagelse, hvilket gør det muligt at dele risici og pengestrømme mellem forskellige generationer af forsikringstagere.

(6)

I en række medlemsstater forvaltes livsforsikringskontrakter også på tværs af generationer for at formindske eksponeringen mod risici i forbindelse med renter og levetid, ligesom der ligger en særlig pulje af aktiver til grund for forsikringsforpligtelsen, men disse kontrakter har ikke elementer af direkte deltagelse som defineret i IFRS 17. Hvis kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (3) opfyldes, og efter at forsikringstilsynsmyndighederne har godkendt dem, kan nogle af disse kontrakter anvende matchtilpasningen til beregningen af deres Solvens II-forhold.

(7)

Unionen kan vedtage IFRS 17 som udstedt af IASB, men kun i tilfælde hvor den opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(8)

Godkendelsesudtalelsen fra Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) konkluderede, at IFRS 17 opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. EFRAG nåede imidlertid ikke til enighed om, hvorvidt grupperingen af intergenerationelt mutualiserede og pengestrømsafstemte kontrakter i årlige kohorter opfylder de tekniske godkendelseskriterier eller er i den europæiske offentligheds interesse. Dette er i overensstemmelse med interessenternes synspunkter om EFRAG's godkendelsesudtalelse og synspunkterne fra medlemsstaternes eksperter i Regnskabskontroludvalget.

(9)

EU-virksomheder bør kunne anvende IFRS 17 som udstedt af IASB med henblik på at lette en børsnotering i tredjelande eller opfylde globale investorers forventninger.

(10)

Kravet i forbindelse med de årlige kohorter som regningsenhed for grupper af forsikrings- og investeringskontrakter afspejler imidlertid ikke altid forretningsmodellen eller de juridiske og kontraktlige karakteristika ved intergenerationelt mutualiserede og pengestrømsafstemte kontrakter, jf. betragtning 5 og 6. Disse kontrakttyper udgør mere end 70 % af de samlede livsforsikringsforpligtelser i Unionen. Kravet i forbindelse med de årlige kohorter, der gælder for sådanne kontrakter, har ikke altid en positiv cost-benefit-balance.

(11)

På grundlag af den globale kapitalmarkedssammenhæng for IFRS bør afvigelser fra IFRS begrænses til ekstraordinære omstændigheder og have et snævert anvendelsesområde.

(12)

Uanset definitionen af en gruppe af forsikringskontrakter i appendiks A til bilaget til denne forordning bør EU-virksomheder derfor have mulighed for at fritage intergenerationelt mutualiserede og pengestrømsafstemte kontrakter fra kravet i forbindelse med de årlige kohorter i IFRS 17.

(13)

Det skal være klart for investorer, om en virksomhed har anvendt fritagelsen fra kravet i forbindelse med de årlige kohorter for grupper af kontrakter. En virksomhed bør derfor i overensstemmelse med IAS 1 Præsentation af årsregnskaber i noterne til årsregnskabet oplyse om fritagelsen som en væsentlig anvendt regnskabspraksis og give andre forklarende informationer, f.eks. for hvilke porteføljer fritagelsen er anvendt. Dette bør ikke indebære en kvantitativ vurdering af virkningen af anvendelsen af den valgfrie fritagelse fra kravet i forbindelse med de årlige kohorter.

(14)

Kommissionen bør senest den 31. december 2027 revidere fritagelsen fra kravet i forbindelse med de årlige kohorter for de intergenerationelt mutualiserede og pengestrømsafstemte kontrakter under hensyntagen til IASB's revision efter gennemførelsen af IFRS 17.

(15)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

a)

Den internationale regnskabsstandard (IFRS) 17 Forsikringskontrakter indsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

b)

IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS, IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger, IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger, IFRS 9 Finansielle instrumenter, IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder, IAS-standard (IAS) 1 Præsentation af årsregnskaber, IAS 7 Pengestrømsopgørelsen, IAS 16 Materielle anlægsaktiver, IAS 19 Personaleydelser, IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures, IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, IAS 38 Immaterielle aktiver, IAS 40 Investeringsejendomme og SIC-fortolkningsbidrag SIC-27 Vurdering af indholdet af transaktioner, som har juridisk form af en leasingkontrakt ændres i overensstemmelse med IFRS 17 som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

1.   Virksomhederne anvender den i artikel 1 omhandlede ændring senest fra den første dag i det første regnskabsår, som begynder den 1. januar 2023 eller derefter.

2.   Uanset stk. 1 kan en virksomhed vælge ikke at anvende kravet i afsnit 22 i bilaget til denne forordning på:

a)

grupper af forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse og grupper af investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse som defineret i appendiks A til bilaget til denne forordning og med pengestrømme, der påvirker eller påvirkes af pengestrømme til forsikringstagere i andre kontrakter, jf. afsnit B67 og B68 i appendiks B i nævnte bilag

b)

grupper af forsikringskontrakter, der forvaltes på tværs af generationer af kontrakter og opfylder betingelserne i artikel 77b i direktiv 2009/138/EF, og som er godkendt af tilsynsmyndighederne med henblik på anvendelse af matchtilpasningen.

Hvis en virksomhed ikke anvender kravet i afsnit 22 i bilaget til denne forordning i overensstemmelse med stk. 2, litra a) eller litra b), angiver den dette i overensstemmelse med IFRS 1 Præsentation af årsregnskaber i noterne som en væsentlig anvendt regnskabspraksis og anfører andre forklarende informationer, f.eks. for hvilke porteføljer virksomheden har anvendt denne fritagelse.

Artikel 3

Kommissionen tager den valgfrie fritagelse i artikel 2, stk. 2, op til revision senest den 31. december 2027 og foreslår, hvor det er relevant, at ændre eller ophæve den pågældende fritagelse.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).


BILAG

IFRS 17 Forsikringskontrakter

IFRS 17

Forsikringskontrakter

MÅL

1.

IFRS 17 Forsikringskontrakter fastlægger principperne for indregning, måling, præsentation og oplysning i forbindelse med de forsikringskontrakter, der er omfattet af standarden. Formålet med IFRS 17 er at sikre, at en virksomhed afgiver relevante oplysninger, der på troværdig vis repræsenterer disse kontrakter. Disse oplysninger giver regnskabsbrugere et grundlag for at vurdere, hvilken virkning forsikringskontrakter har på en virksomheds finansielle stilling, indtjening og pengestrømme.

2.

En virksomhed skal, når den anvender IFRS 17, tage hensyn til sine materielle rettigheder og forpligtelser, uanset om disse stammer fra en kontrakt, en lov eller en administrativ bestemmelse. En kontrakt er en aftale mellem to eller flere parter, ved hvilken der skabes rettigheder og forpligtelser, som kan håndhæves. Muligheden for håndhævelse af kontraktmæssige rettigheder og forpligtelser er et juridisk spørgsmål. Kontrakter kan være skriftlige, mundtlige eller følge af en virksomheds almindelige forretningspraksis. Kontraktvilkår omfatter alle vilkår i en kontakt, eksplicitte eller implicitte, men en virksomhed skal se bort fra vilkår, som ikke har et forretningsmæssigt indhold (dvs. ingen mærkbar virkning på aftalens økonomiske konsekvenser). Implicitte vilkår i en kontrakt omfatter dem, der pålægges ved love eller administrative bestemmelser. Praksis og procedurer i forbindelse med indgåelse af kontrakter med kunder varierer alt efter retsområde, branche og virksomhed. De kan desuden variere inden for en virksomhed (f.eks. kan de afhænge af kundegruppen eller arten af de aftalte varer eller serviceydelser).

ANVENDELSESOMRÅDE

3.

En virksomhed skal anvende IFRS 17 på:

a)

de forsikringskontrakter, herunder genforsikringskontrakter, som den udsteder

b)

de genforsikringskontrakter, som den indgår, og

c)

de investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse, som den udsteder, forudsat at virksomheden også udsteder forsikringskontrakter.

4.

Alle henvisninger i IFRS 17 til forsikringskontrakter gælder også for:

a)

indgåede genforsikringskontrakter, bortset fra

i)

henvisninger til udstedte forsikringskontrakter, og

ii)

som beskrevet i afsnit 60-70A

b)

investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse som fastsat i afsnit 3, litra c), bortset fra henvisningen til forsikringskontrakter i afsnit 3, litra c), og som beskrevet i afsnit 71.

5.

Alle henvisninger i IFRS 17 til udstedte forsikringskontrakter gælder også for forsikringskontrakter, der er erhvervet af virksomheden gennem en overdragelse af forsikringskontrakter eller ved en virksomhedssammenslutning, ud over de indgåede genforsikringskontrakter.

6.

I appendiks A defineres en forsikringskontrakt, og afsnit B2-B30 i appendiks B giver vejledning i forbindelse med definitionen på en forsikringskontrakt.

7.

En virksomhed skal ikke anvende IFRS 17 på:

a)

garantier ydet af en producent, en forhandler eller en detailforhandler i forbindelse med salg af den pågældendes varer eller serviceydelser til en kunde (jf. IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder).

b)

arbejdsgiveres aktiver og forpligtelser i forbindelse med pensionsordninger (jf. IAS 19 Personaleydelser og IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse) og pensionsforpligtelser i henhold til definerede fratrædelsesordninger (jf. IAS 26 Regnskabsmæssig behandling og præsentation af fratrædelsesordninger)

c)

kontraktmæssige rettigheder eller kontraktmæssige forpligtelser, som er betinget af den fremtidige brug af — eller ret til at bruge — et ikkefinansielt aktiv (f.eks. visse licenser, royalties, variable og andre betingede leasingydelser og lignende poster: jf. IFRS 15, IAS 38 Immaterielle aktiver og IFRS 16 Leasingkontrakter)

d)

restværdigarantier, som er ydet af en producent, forhandler eller detailhandler, og en leasingtagers restværdigarantier, når de er indbygget i en leasingkontrakt (jf. IFRS 15 og IFRS 16)

e)

finansielle garantikontrakter, medmindre udsteder tidligere udtrykkeligt har erklæret, at den betragter sådanne kontrakter som forsikringskontrakter, og har lagt en regnskabsmæssig behandling til grund, som svarer til den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. Udstederen skal vælge at anvende enten IFRS 17 eller IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger og IFRS 9 Finansielle instrumenter på sådanne finansielle garantikontrakter. Udsteder kan foretage dette valg for hver enkelt kontrakt, men det foretagne valg for den enkelte kontrakt er uigenkaldeligt

f)

betinget vederlag, der skal betales eller modtages i en virksomhedssammenslutning (jf. IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger)

g)

forsikringskontrakter, hvor virksomheden er forsikringstager, medmindre sådanne kontrakter er indgåede genforsikringskontrakter (jf. afsnit 3, litra b))

h)

kreditkortkontrakter eller lignende kontrakter, hvorved der ydes kredit eller fastlægges betalingsordninger, som opfylder definitionen på en forsikringskontrakt, men kun hvis virksomheden ikke lader vurderingen af forsikringsrisikoen for enkelt kunde afspejle sig ved prisfastsættelsen af kontrakten med den pågældende kunde (jf. IFRS 9 og andre gældende IFRS-standarder). Men hvis det kræves i IFRS 9, at en virksomhed udskiller et forsikringsdækningselement (jf. afsnit 2.1, litra e), nr. iv), i IFRS 9), som er indbygget i en sådan kontrakt, skal den anvende IFRS 17 på det pågældende element.

8.

Nogle kontrakter opfylder definitionen på en forsikringskontrakt, men deres primære formål er levering af serviceydelser til en fast pris. En virksomhed kan vælge at anvende IFRS 15 i stedet for IFRS 17 på sådanne kontrakter, som den udsteder, men kun hvis bestemte betingelser er opfyldt. Virksomheden kan foretage dette valg for hver enkelt kontrakt, men det foretagne valg for den enkelte kontrakt er uigenkaldeligt. Betingelserne er:

a)

virksomheden lader ikke risikovurderingen af en enkelt kunde afspejle sig ved prisfastsættelsen af kontrakten med den pågældende kunde

b)

kontrakten yder erstatning til kunden ved at tilbyde serviceydelser, snarere end ved kontantudbetalinger til kunden, og

c)

den forsikringsrisiko, der overdrages ved kontrakten, opstår primært som følge af kundens brug af serviceydelserne snarere end som følge af usikkerheden vedrørende omkostningerne ved disse serviceydelser.

8A

Nogle kontrakter opfylder definitionen på en forsikringskontrakt, men begrænser erstatningen for de forsikrede begivenheder til det beløb, der ellers kræves for at indfri den forpligtelse for forsikringstager, der er opstået som følge af kontrakten (eksempelvis lån med afkald ved dødsfald). En virksomhed skal vælge, om den anvender IFRS 17 eller IFRS 9 på sådanne kontrakter, som den udsteder, medmindre sådanne kontrakter ved afsnit 7 er udelukket fra anvendelsesområdet for IFRS 17. Virksomheden skal foretage dette valg for hver enkelt portefølje af forsikringskontrakter, og valget for den enkelte portefølje er uigenkaldeligt.

En kombination af forsikringskontrakter

9.

En samling eller en række forsikringskontrakter med den samme eller en forbunden modpart kan opnå, eller være udformet med henblik på at opnå, en samlet økonomisk virkning. For at præsentere indholdet af sådanne kontrakter kan det være nødvendigt at behandle samlingen eller rækken af kontrakter som en helhed. For eksempel hvis rettigheder og forpligtelser i én kontrakt ikke gør andet end helt at annullere rettigheder eller forpligtelser i en anden kontrakt indgået samtidigt med samme modpart, er den kombinerede virkning heraf, at der ikke findes rettigheder eller forpligtelser.

Udskilning af elementer fra en forsikringskontrakt (afsnit B31-B35)

10.

En forsikringskontrakt kan indeholde et eller flere elementer, der ville være omfattet af en anden standard, hvis de udgjorde separate kontrakter. For eksempel kan en forsikringskontrakt omfatte et investeringselement eller et serviceydelseselement ud over forsikringsrelaterede serviceydelser (eller begge dele). En virksomhed skal anvende afsnit 11-13 for at identificere og behandle kontraktelementerne regnskabsmæssigt.

11.

En virksomhed skal:

a)

anvende IFRS 9 til at afgøre, hvorvidt der er tale om et indbygget afledt finansielt instrument, som skal udskilles, og i givet fald, hvordan dette afledte finansielle instrument behandles regnskabsmæssigt

b)

udskille et investeringselement fra en hovedforsikringskontrakt, hvis, og kun hvis, investeringselementet er særskilt (jf. afsnit B31–B32). Virksomheden skal anvende IFRS 9 til at behandle det udskilte investeringselement regnskabsmæssigt, medmindre det er en investeringskontrakt med elementer af diskretionær deltagelse, som er omfattet af IFRS 17 (jf. afsnit 3, litra c).

12.

Efter anvendelse af afsnit 11 for at udskille eventuelle pengestrømme i forbindelse med indbyggede afledte finansielle instrumenter og adskilte investeringselementer skal en virksomhed udskille ethvert tilsagn fra hovedforsikringskontrakten om at overdrage bestemte varer eller ikke forsikringsrelaterede serviceydelser til en forsikringstager ved at anvende afsnit 7 i IFRS 15. Virksomheden skal behandle sådanne tilsagn regnskabsmæssigt ved at anvende IFRS 15. Ved anvendelse af afsnit 7 i IFRS 15 for at udskille tilsagnet anvender virksomheden afsnit B33-B35 i IFRS 17 og skal ved første indregning:

a)

anvende IFRS 15 til at fordele indgående pengestrømme mellem forsikringselementet og ethvert tilsagn om at levere bestemte varer eller ikke forsikringsrelaterede serviceydelser og

b)

fordele udgående pengestrømme mellem forsikringselementet og ethvert tilsagn om varer eller ikke forsikringsrelaterede serviceydelser, der er regnskabsmæssigt behandlet i henhold til IFRS 15, således at:

i)

udgående pengestrømme, som er direkte relateret til hvert enkelt element, henføres til dette og

ii)

resterende udgående pengestrømme henføres på et systematisk og rationelt grundlag, som afspejler de udgående pengestrømme, som virksomheden kunne forvente at opnå, hvis dette element var en særskilt kontrakt.

13.

Efter anvendelse af afsnit 11-12 skal en virksomhed anvende IFRS 17 på alle resterende elementer af hovedforsikringskontrakten. Herefter skal alle henvisninger i IFRS 17 til indbyggede afledte finansielle instrumenter henvise til afledte finansielle instrumenter, der ikke er udskilt fra hovedforsikringskontrakten, og alle henvisninger til investeringselementer skal henvise til investeringselementer, som ikke er udskilt fra hovedforsikringskontrakten (undtagen henvisningerne i afsnit B31-B32).

SAMMENLÆGNINGSNIVEAU FOR FORSIKRINGSKONTRAKTER

14.

En virksomhed skal identificere porteføljer af forsikringskontrakter. En portefølje omfatter kontrakter, der er underlagt samme risici, og som forvaltes sammen. Kontrakter inden for en produktgruppe kan forventes at have lignende risici og forventes dermed at være i samme portefølje, hvis de forvaltes sammen. Kontrakter inden for forskellige produktgrupper (f.eks. annuitetsforsikring med faste udbetalinger med engangspræmie sammenlignet med en tidsbegrænset livsforsikring) forventes ikke at have lignende risici og forventes således at være i forskellige porteføljer.

15.

Afsnit 16-24 gælder for udstedte forsikringskontrakter. Kravene til sammenlægningsniveauet for indgåede genforsikringskontrakter er fastlagt i afsnit 61.

16.

En virksomhed skal opdele en portefølje af udstedte forsikringskontrakter som minimum i:

a)

en gruppe af kontrakter, der er tabsgivende ved første indregning, hvis sådanne findes

b)

en gruppe af kontrakter, der ved første indregning ikke har nogen betydelig risiko for efterfølgende at blive tabsgivende, hvis sådanne findes og

c)

en gruppe af de resterende kontrakter i porteføljen, hvis sådanne findes.

17.

Hvis en virksomhed har rimelige og dokumenterede oplysninger, der giver anledning til at konkludere, at en samling af kontrakter vil være i den samme gruppe ved anvendelse af afsnit 16, kan den måle samlingen af kontrakter for at fastsætte, om kontrakterne er tabsgivende (se afsnit 47) og vurdere samlingen af kontrakterne for at fastslå, om kontrakterne ikke har nogen betydelig risiko for efterfølgende at blive tabsgivende (jf. afsnit 19). Hvis virksomheden ikke ligger inde med rimelige og dokumenterede oplysninger, der giver anledning til at konkludere, at alle kontrakter i en samling vil være i den samme gruppe, fastlægger den, hvilken gruppe kontrakterne skal tilhøre ved at behandle de enkelte kontrakter.

18.

For udstedte kontrakter, på hvilke en virksomhed anvender præmieallokeringsmetoden (jf. afsnit 53-59), antager virksomheden, at ingen kontrakter i porteføljen er tabsgivende ved første indregning, medmindre andet fremgår af kendsgerninger og omstændigheder. En virksomhed skal vurdere, hvorvidt kontrakter, der ikke er tabsgivende ved første indregning, ikke har nogen betydelig risiko for efterfølgende at blive tabsgivende, ved at vurdere sandsynligheden for ændringer i gældende kendsgerninger og omstændigheder.

19.

For udstedte kontrakter, på hvilke en virksomhed ikke anvender præmieallokeringsmetoden (jf. afsnit 53-54), vurderer virksomheden, om de kontrakter, der ikke er tabsgivende ved første indregning, ikke har nogen betydelig risiko for at blive tabsgivende:

a)

ud fra sandsynligheden for ændringer i forudsætningerne, der, hvis de fandt sted, ville betyde, at kontrakterne ville blive tabsgivende.

b)

ved hjælp af oplysninger om skøn, der stammer fra virksomhedens interne rapportering. Deraf følger i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt kontrakter, som ikke er tabsgivende ved første indregning, ikke har nogen betydelig risiko for at blive tabsgivende, at:

i)

en virksomhed ikke må se bort fra oplysninger fra den interne rapportering om virkningen af ændringer i forudsætningerne på forskellige kontrakter, for så vidt angår muligheden for, at de kan blive tabsgivende, men

ii)

en virksomhed er ikke forpligtet til at indsamle yderligere oplysninger ud over dem, der gives af virksomhedens interne rapportering om virkningen af ændringer i forudsætningerne på forskellige kontrakter.

20.

Hvis kontrakterne inden for en portefølje ville blive fordelt på forskellige grupper ved anvendelse af afsnit 14-19, udelukkende fordi lovgivningen eller administrative bestemmelser udtrykkeligt begrænser virksomhedens praktiske mulighed for at fastsætte en anden pris eller ydelsesniveau for forsikringstagere med forskellige karakteristika, kan virksomheden medtage disse kontrakter i samme gruppe. En virksomhed må ikke anvende dette afsnit på tilsvarende vis over for andre poster.

21.

Det er tilladt for virksomheden at underinddele de grupper, der er beskrevet i afsnit 16. Eksempelvis kan en virksomhed vælge at opdele porteføljerne i:

a)

flere grupper, som ikke er tabsgivende ved første indregning — hvis virksomhedens interne rapportering giver oplysninger, som skelner mellem:

i)

forskellige rentabilitetsniveauer eller

ii)

forskellige muligheder for, at kontrakter bliver tabsgivende efter første indregning, og

b)

mere end én gruppe af kontrakter, der er tabsgivende ved første indregning — hvis virksomhedens interne rapportering giver mere detaljerede oplysninger om, i hvilket omfang kontrakterne er tabsgivende.

22.

En virksomhed skal ikke henføre kontrakter, der er udstedt med mere end et års mellemrum, til samme gruppe. For at opnå dette skal virksomheden om nødvendigt yderligere inddele grupperne i afsnit 16-21.

23.

En gruppe af forsikringskontrakter skal omfatte én enkelt kontrakt, hvis dette er resultatet af anvendelsen af afsnit 14-22.

24.

En virksomhed skal anvende kravene om indregning og måling i IFRS 17 på de grupper af kontrakter, der fastsættes ved anvendelse af afsnit 14-23. En virksomhed skal fastlægge grupperne ved første indregning og skal tilføje kontrakter til grupperne ved anvendelse af afsnit 28. Virksomheden skal ikke revurdere gruppernes sammensætning efterfølgende. Til måling af en gruppe af kontrakter, kan en virksomhed foretage skøn over opfyldelsespengestrømmene på et højere sammenlægningsniveau end for gruppen eller porteføljen, forudsat at virksomheden er i stand til at indarbejde de relevante opfyldelsespengestrømme i målingen af gruppen ved anvendelse af afsnit 32, litra a), afsnit 40, litra a), nr. i), og afsnit 40, litra b), ved at allokere sådanne skøn til grupper af kontrakter.

INDREGNING

25.

En virksomhed skal indregne en gruppe af forsikringskontrakter, som den udsteder, fra det tidligste af følgende tidspunkter:

a)

ved begyndelsen af dækningsperioden for gruppen af kontrakter

b)

fra det tidspunkt, hvor den første betaling fra en forsikringstager i gruppen forfalder, og

c)

for en gruppe af tabsgivende kontrakter, når denne bliver tabsgivende.

26.

Hvis der ikke er noget kontraktmæssigt forfaldstidspunkt, anses første betaling fra forsikringstageren for at være forfalden ved modtagelsen. En virksomhed skal fastsætte, om en mængde af kontrakter udgør en gruppe af tabsgivende kontrakter ved at anvende afsnit 16 inden det første af de tidspunkter, der er fastsat i afsnit 25, litra a) og b), hvis kendsgerninger og omstændigheder indikerer, at der findes en sådan gruppe.

27.

[udgår]

28.

Ved indregningen af en gruppe af forsikringskontrakter i en regnskabsperiode skal virksomheden kun medtage kontrakter, som enkeltvis opfylder et af de kriterier, der er anført i afsnit 25, og skal foretage skøn med hensyn til diskonteringssatserne på tidspunktet for første indregning (jf. afsnit B73) og de dækningsenheder, der er fremkommet i løbet af regnskabsperioden (jf. afsnit B119). En virksomhed kan medtage flere kontrakter i gruppen efter regnskabsperiodens afslutning, jf. dog afsnit 14-22. En virksomhed skal tilføje en kontrakt til gruppen i den regnskabsperiode, hvor den pågældende kontrakt opfylder et af de kriterier, der er anført i afsnit 25. Dette kan resultere i en ændring af fastsættelsen af diskonteringssatserne på tidspunktet for første indregning ved anvendelse af afsnit B73. En virksomhed skal anvende de genberegnede renter fra begyndelsen af den regnskabsperiode, hvor de nye kontrakter er føjet til gruppen.

Pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer (jf. afsnit B35A–B35D)

28A

En virksomhed skal ved hjælp af en systematisk og rationel metode fordele pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer på grupper af forsikringskontrakter ved anvendelse af B35A–B35B, medmindre den vælger at indregne disse som udgifter ved anvendelse af afsnit 59, litra a).

28B

En virksomhed, der ikke anvender afsnit 59, litra a), skal indregne pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer som aktiver (eller pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, for hvilke en forpligtelse er indregnet ved anvendelse af en anden IFRS-standard), der er indbetalt før indregningen af den tilknyttede gruppe af forsikringskontrakter. En virksomhed skal indregne sådanne aktiver for hver enkelt tilknyttet gruppe af forsikringskontrakter.

28C

En virksomhed skal vælge at ophøre med at indregne et aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, når pengestrømmene i forbindelse med erhvervelsen af forsikringer er medtaget i målingen af den tilknyttede gruppe af forsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit 38, litra c), nr. i), eller afsnit 55, litra a), nr. iii).

28D

Hvis afsnit 28 finder anvendelse, skal en virksomhed anvende afsnit 28B-28C i overensstemmelse med afsnit B35C.

28E

Ved regnskabsperiodens afslutning skal en virksomhed vurdere, om et aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer kan genindvindes, hvis forhold og omstændigheder tyder på, at aktivet kan være værdiforringet (jf. afsnit B35D). Hvis en virksomhed konstaterer et tab ved værdiforringelse, skal virksomheden justere aktivets regnskabsmæssige værdi og indregne tabet som følge af værdiforringelsen i resultatet.

28F

En virksomhed skal i resultatet indregne en hel eller delvis tilbageførsel af et tab som følge af værdiforringelse, som tidligere er indregnet ved anvendelse af afsnit 28F, og øge aktivets regnskabsmæssige værdi, i det omfang de omstændigheder, der førte til værdiforringelsen, ikke længere eksisterer eller er forbedret.

MÅLING (AFSNIT B36–B119F)

29.

En virksomhed skal anvende afsnit 30-52 på alle grupper af forsikringskontrakter, som er omfattet af IFRS 17, med følgende undtagelser:

a)

for grupper af forsikringskontrakter, der opfylder ét af de kriterier, der er anført i afsnit 53, kan en virksomhed forenkle målingen af gruppen ved at anvende præmieallokeringsmetoden i afsnit 55-59

b)

for grupper af indgåede genforsikringskontrakter skal virksomheden anvende afsnit 32-46, som fastlagt i afsnit 63-70A. Afsnit 45 (om forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse) og afsnit 47-52 (om tabsgivende kontrakter) gælder ikke for grupper af indgåede genforsikringskontrakter

c)

for grupper af investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse skal en virksomhed anvende afsnit 32-52 som ændret ved afsnit 71.

30.

Ved anvendelsen af IAS 21 Valutaomregning på en gruppe af forsikringskontrakter, der genererer pengestrømme i fremmed valuta, skal en virksomhed behandle den pågældende gruppe af kontrakter, herunder den kontraktmæssige servicemargen, som en monetær post.

31.

I årsregnskaberne for en virksomhed, som udsteder forsikringskontrakter, skal opfyldelsespengestrømmene ikke afspejle virksomhedens risiko for manglende opfyldelse (risikoen for manglende opfyldelse er defineret i IFRS 13 Måling af dagsværdi).

Måling ved første indregning (afsnit B36-B95)

32.

Ved første indregning skal en virksomhed måle en gruppe af forsikringskontrakter ud fra det samlede beløb for:

a)

opfyldelsespengestrømmene, som omfatter:

i)

skøn over fremtidige pengestrømme (afsnit 33–35)

ii)

en justering, der skal afspejle den tidsmæssige værdi af penge og de finansielle risici, der er forbundet med fremtidige pengestrømme, i det omfang de finansielle risici ikke er medtaget i skønnene over fremtidige pengestrømme (afsnit 36), og

iii)

en risikojustering for ikkefinansielle risici (afsnit 37)

b)

den kontraktmæssige servicemargen målt ved anvendelse af afsnit 38-39.

Skøn over fremtidige pengestrømme (afsnit B36-B71)

33.

En virksomhed skal ved målingen af en gruppe af forsikringskontrakter medtage alle fremtidige pengestrømme inden for afgrænsningen af hver enkelt kontrakt i gruppen (jf. afsnit 34). Ved anvendelse af afsnit 24 kan en virksomhed foretage et skøn over fremtidige pengestrømme på et højere sammenlægningsniveau og derefter allokere de deraf følgende opfyldelsespengestrømme til individuelle grupper af kontrakter. Skøn over fremtidige pengestrømme skal:

a)

på en objektiv måde inkorporere alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats, om beløb, tidspunkt og usikkerhed forbundet med disse fremtidige pengestrømme (jf. afsnit B37-B41). Hertil skal virksomheden foretage et skøn over den forventede værdi (dvs. det sandsynlighedsvægtede gennemsnit) af hele spændet af mulige udfald

b)

afspejle virksomhedens synspunkt, forudsat at skøn over alle relevante markedsvariabler er i overensstemmelse med observerbare markedspriser for disse variabler (jf. afsnit B42-B53)

c)

være aktuelle — skønnene skal afspejle forholdene på målingstidspunktet, herunder forudsætninger om fremtiden på dette tidspunkt (jf. afsnit B54-B60)

d)

være eksplicitte — virksomheden foretager et skøn over justeringen for ikkefinansielle risici, der er adskilt fra de øvrige skøn (jf. afsnit B90). Desuden skal virksomheden foretage et skøn over pengestrømmene uafhængigt af justeringen for den tidsmæssige værdi af penge og de finansielle risici, medmindre den mest hensigtsmæssige måleteknik indebærer et samlet skøn (jf. afsnit B46).

34.

Pengestrømme falder inden for afgrænsningen af en forsikringskontrakt, hvis de hidrører fra materielle rettigheder og forpligtelser, som eksisterer i den regnskabsperiode, i hvilken virksomheden kan tvinge forsikringstager til at betale præmier, eller i hvilken virksomheden har en materiel forpligtelse til at levere forsikringsrelaterede serviceydelser til forsikringstager (jf. afsnit B61-B71). En materiel forpligtelse til at levere forsikringsrelaterede serviceydelser ophører, når:

a)

virksomheden har praktisk mulighed for at revurdere risici for den pågældende forsikringstager og som følge heraf kan fastsætte en pris eller et ydelsesniveau, der fuldt ud afspejler disse risici, eller

b)

følgende kriterier begge er opfyldt:

i)

virksomheden har praktisk mulighed for at revurdere risici for porteføljen af de investeringskontrakter, som omfatter kontrakten, og kan som følge heraf fastsætte en pris eller et ydelsesniveau, der fuldt ud afspejler risici i denne portefølje, og

ii)

prisfastsættelsen af præmier indtil det tidspunkt, hvor risici revurderes, ikke tager hensyn til de risici, som vedrører perioder efter tidspunktet for revurderingen.

35.

En virksomhed skal ikke indregne beløb som en forpligtelse eller et aktiv, som vedrører forventede præmier eller forventede krav om erstatninger uden for forsikringskontraktens afgrænsning. Disse beløb vedrører fremtidige forsikringskontrakter.

Diskonteringssatserne (afsnit B72-B85)

36.

En virksomhed skal justere skønnene over fremtidige pengestrømme for at afspejle den tidsmæssige værdi af penge og de finansielle risici, der er forbundet med disse pengestrømme, for så vidt som de finansielle risici ikke er medtaget i skønnene over pengestrømme. De diskonteringssatser, der anvendes til skønnene over de fremtidige pengestrømme, som er beskrevet i afsnit 33, skal:

a)

afspejle den tidsmæssige værdi af pengene, karakteristika for pengestrømmene i forsikringskontrakterne samt kontrakternes likviditetsegenskaber

b)

være i overensstemmelse med observerbare aktuelle markedspriser (hvis sådanne findes) på finansielle instrumenter med pengestrømme, hvis karakteristika er i overensstemmelse med karakteristika for pengestrømmene i forsikringskontrakterne, f.eks. med hensyn til tidspunkt, valuta og likviditet, og

c)

ikke afspejle virkningen af faktorer, der påvirker sådanne observerbare markedspriser, men som ikke berører fremtidige pengestrømme i forsikringskontrakterne.

Risikojustering for ikkefinansielle risici (afsnit B86-B92)

37.

En virksomhed skal justere skønnet over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme for at afspejle den kompensation, som virksomheden kræver for at påtage sig usikkerheden med hensyn til beløb og tidspunkt for de pengestrømme, der opstår som følge af ikkefinansielle risici.

Den kontraktmæssige servicemargen

38.

Den kontraktmæssige servicemargen er et element af aktivet eller forpligtelsen for gruppen af forsikringskontrakter og repræsenterer den ikke realiserede fortjeneste, som virksomheden vil indregne for levering af fremtidige forsikringsrelaterede serviceydelser. Medmindre afsnit 47 (om tabsgivende kontrakter) eller afsnit B123A (om forsikringsindtægter i forbindelse med afsnit 38, litra c), nr. ii), finder anvendelse, skal en virksomhed ved første indregning af en gruppe af forsikringskontrakter måle den kontraktmæssige servicemargen med et beløb, som hverken medfører indtægter eller udgifter fra:

a)

den første indregning af et beløb for opfyldelsespengestrømme, målt ved at anvende afsnit 32-37

b)

pengestrømme hidrørende fra kontrakter i gruppen på dette tidspunkt

c)

ophøret af indregning på tidspunktet for den første indregning af:

i)

ethvert aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer ved anvendelse af afsnit 28C og

ii)

ethvert andet aktiv eller enhver anden forpligtelse, som tidligere er indregnet for pengestrømme i forbindelse med gruppen af kontrakter som specificeret i afsnit B66A.

39.

For forsikringskontrakter, der er erhvervet ved en overdragelse af forsikringskontrakter eller en virksomhedssammenslutning, som er omfattet af IFRS 3, skal virksomheden anvende afsnit 38 i overensstemmelse med afsnit B93-B95F.

Efterfølgende måling

40.

Den regnskabsmæssige værdi af en gruppe af forsikringskontrakter ved regnskabsperiodens afslutning er summen af:

a)

forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, som omfatter:

i)

opfyldelsespengestrømme i tilknytning til fremtidige serviceydelser, der er allokeret til gruppen på dette tidspunkt, målt ved at anvende afsnit 33-37 og B36-B92

ii)

den kontraktmæssige servicemargen for gruppen på dette tidspunkt, målt ved at anvende afsnit 43-46 og

b)

forpligtelsen vedrørende indtrufne skader, som omfatter opfyldelsespengestrømme i tilknytning til tidligere serviceydelser, der er allokeret til gruppen på dette tidspunkt, målt ved anvendelse af afsnit 33-37 og B36-B92.

41.

En virksomhed skal indregne indtægter og udgifter for følgende ændringer i den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode:

a)

forsikringsindtægter — til nedsættelse af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode som følge af serviceydelser leveret i perioden, målt ved anvendelse af afsnit B120–B124

b)

udgifter til forsikringsservice — for tab på grupper af tabsgivende kontrakter og tilbageførsler af sådanne tab (jf. afsnit 47-52) og

c)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter — for at afspejle virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko som anført i afsnit 87.

42.

En virksomhed skal indregne indtægter og udgifter for følgende ændringer i den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen vedrørende indtrufne skader:

a)

udgifter til forsikringsservice — for forøgelsen af forpligtelsen som følge af indtrufne skader og udgifter, der er påløbet i perioden, ekskl. investeringselementer

b)

udgifter til forsikringsservice — for eventuelle efterfølgende ændringer i opfyldelsespengestrømme i tilknytning til indtrufne skader og påløbne udgifter og

c)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter — for at afspejle virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko som anført i afsnit 87.

Den kontraktmæssige servicemargen (afsnit B96-B119B)

43.

Den kontraktmæssige servicemargen ved regnskabsperiodens afslutning er fortjenesten i gruppen af forsikringskontrakter, som endnu ikke er indregnet i resultatet, fordi den vedrører den fremtidige serviceydelse, der skal leveres i henhold til kontrakterne i gruppen.

44.

For forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse er den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen for en gruppe af kontrakter ved regnskabsperiodens afslutning lig med den regnskabsmæssige værdi ved regnskabsperiodens begyndelse, justeret for:

a)

virkningen af alle nye kontrakter, der er tilføjet gruppen (se afsnit 28)

b)

renter, som påløber den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen i løbet af regnskabsperioden, målt til diskonteringssatserne som anført i afsnit B72, litra b)

c)

ændringerne i opfyldelsespengestrømme i tilknytning til fremtidige serviceydelser som anført i afsnit B96-B100, medmindre:

i)

sådanne stigninger i opfyldelsespengestrømmene overstiger den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen, hvilket giver anledning til et tab (jf. afsnit 48, litra a)), eller

ii)

sådanne fald i opfyldelsespengestrømmene allokeres til tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit 50, litra b)

d)

virkningen af eventuelle valutakursforskelle på den kontraktmæssige servicemargen og

e)

det beløb, der er indregnet som forsikringsindtægter på grund af overdragelsen af forsikringsrelaterede serviceydelser i perioden, og som er fastsat ved allokeringen af den kontraktmæssige servicemargen, der udestår ved regnskabsperiodens afslutning (før enhver allokering), over den aktuelle og den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit B119.

45.

For forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse (jf. afsnit B101-B118) er den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen for en gruppe af kontrakter ved regnskabsperiodens afslutning lig med den regnskabsmæssige værdi ved regnskabsperiodens begyndelse, justeret for beløbene i underafsnit a)-e) nedenfor: En virksomhed behøver ikke at identificere disse justeringer særskilt. I stedet kan der fastsættes et samlet beløb for nogle eller for alle af disse justeringer. Justeringerne omfatter:

a)

virkningen af alle nye kontrakter, der er tilføjet gruppen (se afsnit 28)

b)

ændringen i beløbet for virksomhedens andel i dagsværdien af de underliggende poster (jf. afsnit B104, litra b), nr. i)), medmindre:

i)

afsnit B115 (om risikoreduktion) finder anvendelse

ii)

faldet i beløbet for virksomhedens andel i dagsværdien af de underliggende poster overstiger den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen, hvilket giver anledning til et tab (jf. afsnit 48), eller

iii)

stigningen i beløbet for virksomhedens andel i dagsværdien af de underliggende poster betyder, at beløbet under nr. ii) tilbageføres

c)

ændringerne i opfyldelsespengestrømme i tilknytning til fremtidige serviceydelser som anført i afsnit B101-B118, medmindre:

i)

afsnit B115 (om risikoreduktion) finder anvendelse

ii)

sådanne stigninger i opfyldelsespengestrømmene overstiger den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen, hvilket giver anledning til et tab (jf. afsnit 48), eller

iii)

sådanne fald i opfyldelsespengestrømmene allokeres til tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit 50, litra b).

d)

virkningen af eventuelle valutakursforskelle, som opstår i forbindelse med den kontraktmæssige servicemargen, og

e)

det beløb, der er indregnet som forsikringsindtægter på grund af overdragelsen af forsikringsrelaterede serviceydelser i perioden, og som er fastsat ved allokeringen af den kontraktmæssige servicemargen, der udestår ved regnskabsperiodens afslutning (før enhver allokering), over den aktuelle og den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit B119.

46.

Nogle ændringer i den kontraktmæssige servicemargen udligner ændringer i opfyldelsespengestrømmene for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode og medfører ingen ændring i den samlede regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode. I det omfang ændringer i den kontraktmæssige servicemargen ikke udligner ændringer i opfyldelsespengestrømmene for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, skal en virksomhed indregne indtægter og udgifter i forbindelse med ændringerne ved at anvende afsnit 41.

Tabsgivende kontrakter

47.

En forsikringskontrakt er tabsgivende på tidspunktet for første indregning, hvis de opfyldelsespengestrømme, som er allokeret til kontrakten, eventuelt tidligere indregnede pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer og eventuelle pengestrømme i henhold til kontrakten på tidspunktet for første indregning samlet set udgør en nettoudstrømning. Ved anvendelse af afsnit 16, litra a), skal en virksomhed gruppere sådanne kontrakter adskilt fra kontrakter, som ikke er tabsgivende. I det omfang afsnit 17 gælder, kan en virksomhed identificere gruppen af tabsgivende kontrakter ved at måle en samling af kontrakter frem for de enkelte kontrakter. En virksomhed skal indregne et tab i resultatet svarende til nettoudstrømningen for gruppen af tabsgivende kontrakter, hvilket medfører, at den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen for gruppen er lig med opfyldelsespengestrømmene, og den kontraktmæssige servicemargen for gruppen er nul.

48.

En gruppe af forsikringskontrakter bliver tabsgivende (eller endnu mere tabsgivende) ved efterfølgende måling, hvis følgende beløb overstiger den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen:

a)

ufordelagtige ændringer i forbindelse med fremtidige serviceydelser i de opfyldelsespengestrømme, som er allokeret til gruppen, og som hidrører fra ændringer i skøn over fremtidige pengestrømme og risikojusteringen for ikkefinansielle risici, og

b)

for en gruppe af forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, nedgangen i beløbet for virksomhedens andel i dagsværdien af de underliggende poster.

Ved anvendelse af afsnit 44, litra c), nr. i), afsnit 45, litra b), nr. ii), og afsnit 45, litra c), nr. ii), skal virksomheden indregne et tab i resultatet, der svarer til denne overskridelse.

49.

En virksomhed skal fastslå (eller forøge) et tabselement i forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode for en tabsgivende gruppe og vise de tab, der er indregnet ved anvendelse af afsnit 47-48. Tabselementet bestemmer de beløb, der præsenteres i resultatet som tilbageførsel af tab på tabsgivende grupper, og som således er udelukket fra at indgå i fastsættelsen af forsikringsindtægter.

50.

Når en virksomhed har indregnet et tab på en tabsgivende gruppe af forsikringskontrakter, skal den allokere:

a)

de efterfølgende ændringer i opfyldelsespengestrømmene for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, som anført i afsnit 51, på et systematisk grundlag på:

i)

tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode og

ii)

forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, ekskl. tabselementet

b)

udelukkende på tabselementet, indtil dette element er reduceret til nul:

i)

ethvert efterfølgende fald i forbindelse med fremtidige serviceydelser i de opfyldelsespengestrømme, som er allokeret til gruppen, og som hidrører fra ændringer i skøn over fremtidige pengestrømme og risikojusteringen for ikkefinansielle risici, og

ii)

enhver efterfølgende stigning i beløbet for virksomhedens andel i dagsværdien af de underliggende poster.

Ved anvendelse af afsnit 44, litra c), nr. ii), afsnit 45, litra b), nr. iii), og afsnit 45, litra c), nr. iii), skal en virksomhed justere den kontraktmæssige servicemargen, men kun med det beløb, hvormed faldet overstiger det beløb, der blev allokeret til tabselementet.

51.

De efterfølgende ændringer i opfyldelsespengestrømmene for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, der skal allokeres ved anvendelse af afsnit 50, litra a), er:

a)

skøn over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme i forbindelse med krav om erstatninger og udgifter, der udgår af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode på grund af påløbne udgifter til forsikringsservice

b)

ændringer i risikojusteringen for ikkefinansielle risici, der er indregnet i resultatet, som følge af at de udgår af risikoen, og

c)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter.

52.

Den systematiske allokering, der kræves i afsnit 50, litra a), skal resultere i, at de samlede beløb, der allokeres til tabselementet i henhold til afsnit 48-50, er lig nul ved udgangen af dækningsperioden for en gruppe af kontrakter.

Præmieallokeringsmetode

53.

En virksomhed kan forenkle målingen af en gruppe af forsikringskontrakter ved at anvende præmieallokeringsmetoden i afsnit 55-59, hvis, og kun hvis, følgende gælder ved gruppens etablering:

a)

virksomheden forventer med rimelighed, at en sådan forenkling ville føre til en måling af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode for gruppen, der ikke ville afvige væsentligt fra den, der ville være fremkommet ved anvendelse af kravene i afsnit 32-52, eller

b)

dækningsperioden for hver enkelt kontrakt i gruppen (herunder forsikringsrelaterede serviceydelser i forbindelse med alle præmier inden for kontraktens afgrænsning, der er fastsat på dette tidspunkt ved anvendelse af afsnit 34), er et år eller derunder.

54.

Kriteriet i afsnit 53, litra a), er ikke er opfyldt, hvis en virksomhed ved gruppens etablering forventer betydelige udsving i opfyldelsespengestrømmene, som vil påvirke målingen af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode i perioden, inden der indtræffer et krav om erstatning. Udsving i opfyldelsespengestrømmene tager til f.eks. med:

a)

omfanget af fremtidige pengestrømme i tilknytning til afledte finansielle instrumenter, som er indbygget i kontrakterne, og

b)

længden af dækningsperioden for gruppen af kontrakter.

55.

Når en virksomhed anvender præmieallokeringsmetoden, skal den måle forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode som følger:

a)

ved første indregning er den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen:

i)

de præmier, der i givet fald er modtaget ved første indregning

ii)

med fradrag af eventuelle pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer på dette tidspunkt, medmindre virksomheden vælger at indregne betalingerne som en udgift ved anvendelse af afsnit 59, litra a), og

iii)

med tillæg eller fradrag af ethvert beløb hidrørende fra ophør af indregning på dette tidspunkt af:

1.

ethvert aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer ved anvendelse af afsnit 28C og

2.

ethvert andet aktiv eller enhver anden forpligtelse, som tidligere er indregnet for pengestrømme i forbindelse med gruppen af kontrakter som specificeret i afsnit B66A.

b)

ved hvert efterfølgende regnskabsperiodes afslutning er den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen lig med den regnskabsmæssige værdi ved regnskabsperiodens begyndelse:

i)

med tillæg af de præmier, der er modtaget i perioden

ii)

med fradrag af pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, medmindre virksomheden vælger at indregne betalingerne som en udgift ved anvendelse af afsnit 59, litra a)

iii)

med tillæg af beløb i tilknytning til amortisering af de pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, der er indregnet som en udgift i regnskabsperioden, medmindre virksomheden vælger at indregne pengestrømmene i forbindelse med erhvervelse af forsikringer som en udgift ved anvendelse af afsnit 59, litra a)

iv)

med tillæg af enhver justering af et finansieringselement ved anvendelse af afsnit 56

v)

med fradrag af det beløb, der er indregnet som forsikringsindtægter for serviceydelser, der er leveret i denne periode (jf. afsnit B126), og

vi)

med fradrag af et ethvert investeringselement, der er udbetalt eller overført til forpligtelsen vedrørende indtrufne skader.

56.

Hvis forsikringskontrakter i gruppen har et væsentligt finansieringselement, skal virksomheden justere den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode for at afspejle den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko ved at anvende diskonteringssatserne i afsnit 36, som fastsat ved første indregning. Det kræves ikke, at virksomheden justerer den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode for at afspejle den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko, hvis virksomheden ved første indregning forventer, at tidsrummet mellem levering af hver serviceydelse og den dertil knyttede præmieforfaldsdato højst er et år.

57.

Hvis forhold og omstændigheder på noget tidspunkt i dækningsperioden indikerer, at en gruppe af forsikringskontrakter er tabsgivende, skal virksomheden beregne forskellen mellem:

a)

den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, der er fastsat ved anvendelse af afsnit 55, og

b)

de opfyldelsespengestrømme, der vedrører den resterende dækningsperiode for gruppen, ved anvendelse af afsnit 33-37 og B36-B92. Men hvis virksomheden ved anvendelse af afsnit 59, litra b), ikke justerer forpligtelsen vedrørende indtrufne skader for den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko, skal den ikke medtage en sådan justering i opfyldelsespengestrømmene.

58.

I det omfang opfyldelsespengestrømmene beskrevet i afsnit 57, litra b), overstiger den regnskabsmæssige værdi beskrevet i afsnit 57, litra a), skal virksomheden indregne et tab i resultatet og øge forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode.

59.

I forbindelse med anvendelsen af præmieallokeringsmetoden gælder, at en virksomhed:

a)

kan vælge at indregne eventuelle pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer som udgifter, når den pådrager sig disse udgifter, forudsat at dækningsperioden for hver enkelt kontrakt i gruppen ved første indregning er højst et år.

b)

skal måle forpligtelsen vedrørende indtrufne skader for gruppen af forsikringskontrakter ved de opfyldelsespengestrømme, der vedrører indtrufne skader, ved at anvende afsnit 33-37 og B36-B92. Virksomheden er dog ikke forpligtet til at justere fremtidige pengestrømme for den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko, hvis disse pengestrømme kan forventes at være betalt eller modtaget inden for højst et år fra det tidspunkt, hvor der indtræffer krav om erstatning.

Indgåede genforsikringskontrakter

60.

Kravene i IFRS 17 ændres for indgåede genforsikringskontrakter som fastsat i afsnit 61-70A.

61.

En virksomhed skal opdele porteføljer af indgåede genforsikringskontrakter ved at anvende afsnit 14-24, bortset fra at henvisningerne til tabsgivende kontrakter i disse afsnit erstattes med en henvisning til kontrakter, som har en nettogevinst ved første indregning. For visse indgåede genforsikringskontrakter vil anvendelsen af afsnit 14-24 resultere i en gruppe, der omfatter én enkelt kontrakt.

Indregning

62.

I stedet for at anvende afsnit 25 skal en virksomhed indregne en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter fra det tidligste af følgende tidspunkter:

a)

begyndelsen af dækningsperioden for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter og

b)

tidspunktet for virksomhedens indregning af en tabsgivende gruppe af underliggende forsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit 25, litra c), hvis virksomheden senest på dette tidspunkt indgik den dertil knyttede indgåede genforsikringskontrakt i gruppen af indgåede genforsikringskontrakter.

62 A

Uanset afsnit 62, litra a), skal en virksomhed udskyde indregning af en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter, som giver forholdsvis dækning, indtil der er foretaget den første indregning for alle underliggende forsikringskontrakter, hvis dette tidspunkt er senere end begyndelsen af dækningsperioden for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter.

Måling

63.

Ved at anvende målingskravene i afsnit 32-36 på indgåede genforsikringskontrakter, for så vidt som de underliggende kontrakter også måles ved anvendelse af disse afsnit, skal virksomheden anvende ensartede forudsætninger til måling af skønnene over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter, og skønnene over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme for gruppen eller grupperne af underliggende forsikringskontrakter. Desuden skal virksomheden i skønnene over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter medtage virkningen af enhver risiko for udsteders manglende opfyldelse af genforsikringskontrakten, herunder virkningen af sikkerhedsstillelse og tab som følge af tvister.

64.

I stedet for at anvende afsnit 37 skal en virksomhed fastsætte risikojusteringen for ikkefinansielle risici således, at den svarer til det risikobeløb, der overdrages af indehaveren af gruppen af genforsikringskontrakter til udstederen af disse kontrakter.

65.

Kravene i afsnit 38, der vedrører fastsættelse af den kontraktmæssige servicemargen ved første indregning, er ændret for at afspejle det forhold, at der for en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter endnu ikke findes et optjent positivt resultat, men i stedet en nettoomkostning eller en nettogevinst ved køb af genforsikringen. Medmindre afsnit 65A finder anvendelse, indregner en virksomhed derfor ved første indregning enhver nettoomkostning eller nettogevinst ved køb af gruppen af indgåede genforsikringskontrakter som en kontraktmæssig servicemargen målt til et beløb svarende til summen af:

a)

opfyldelsespengestrømmene

b)

det beløb vedrørende aktiver eller forpligtelser, der tidligere er indregnet for pengestrømme i forbindelse med gruppen af indgåede genforsikringskontrakter, men hvor indregning ophører på dette tidspunkt

c)

enhver pengestrøm, der opstår på dette tidspunkt, og

d)

enhver indtægt, der er indregnet i resultatet ved anvendelse af afsnit 66A.

65A

Hvis nettoomkostningen ved køb af genforsikringsdækning vedrører begivenheder, der fandt sted før købet af gruppen af indgåede genforsikringskontrakter, skal virksomheden omgående indregne en sådan omkostning i resultatet som en omkostning uanset kravene i afsnit B5.

66.

I stedet for at anvende afsnit 44 skal en virksomhed måle den kontraktmæssige servicemargen ved regnskabsperiodens afslutning for en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter som den regnskabsmæssige værdi fastsat ved regnskabsperiodens begyndelse justeret for:

a)

virkningen af alle nye kontrakter, der er tilføjet gruppen (se afsnit 28)

b)

renter, som påløber den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen, målt til de diskonteringssatser, som er anført i afsnit B72, litra b)

ba)

indtægter indregnet i resultatet i regnskabsperioden ved anvendelse af afsnit 66A

bb)

tilbageførsler af et tabselement, der genindvindes, og som er indregnet ved anvendelse af afsnit 66B (jf. afsnit B119F), i det omfang disse tilbageførsler ikke er ændringer i opfyldelsespengestrømmene for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter

c)

ændringer i opfyldelsespengestrømmene, målt til de diskonteringssatser, som er anført i afsnit B72, litra c), i det omfang ændringen vedrører fremtidige serviceydelser, medmindre

i)

ændringen skyldes en ændring i de opfyldelsespengestrømme, der er allokeret til en gruppe af underliggende forsikringskontrakter, som ikke indebærer justering af den kontraktmæssige servicemargen for gruppen af underliggende forsikringskontrakter, eller

ii)

ændringen skyldes anvendelsen af afsnit 57-58 (om tabsgivende kontrakter), hvis virksomheden måler en gruppe af underliggende forsikringskontrakter ved anvendelse af præmieallokeringsmetoden

d)

virkningen af eventuelle valutakursforskelle, som opstår i forbindelse med den kontraktmæssige servicemargen, og

e)

det beløb, der er indregnet i resultatet som følge af serviceydelser, der er modtaget i perioden, og som er fastsat ved allokeringen af den kontraktmæssige servicemargen, der udestår ved regnskabsperiodens afslutning (før enhver allokering), over den aktuelle og den resterende dækningsperiode for gruppen af indgåede genforsikingskontrakter ved anvendelse af afsnit B119.

66A

En virksomhed skal justere den kontraktmæssige servicemargen for en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter og indregne indtægter som følge heraf, når virksomheden indregner et tab ved første indregning for en tabsgivende gruppe af underliggende forsikringskontrakter eller ved tilføjelse af tabsgivende underliggende forsikringskontrakter til en gruppe (jf. afsnit B119C-B119E).

66B

En virksomhed skal fastslå (eller justere) et tabselement, der genindvindes, for aktivet vedrørende den resterende dækningsperiode for en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter og vise de genindvundne tab, der er indregnet ved anvendelse af afsnit 66, litra c), nr. i)-ii), og afsnit 66A. Det tabselement, der genindvindes, bestemmer de beløb, der præsenteres i resultatet som tilbageførsler af tab, der genindvindes, fra indgåede genforsikringskontrakter og er således udelukket fra at indgå i allokeringen af de præmier, der indbetales til reassurandøren (jf. afsnit B119F).

67.

Ændringer i opfyldelsespengestrømmene, som skyldes ændringer i risikoen for udsteders manglende opfyldelse af en indgået genforsikringskontrakt, vedrører ikke fremtidige serviceydelser og skal ikke indebære justering af den kontraktmæssige servicemargen.

68.

Indgåede genforsikringskontrakter kan ikke være tabsgivende. Følgelig finder kravene i afsnit 47-52 ikke anvendelse.

Præmieallokeringsmetoden for indgåede genforsikringskontrakter

69.

En virksomhed kan anvende præmieallokeringsmetoden, der er beskrevet i afsnit 55-56 og 59 (tilpasset de aspekter ved indgåede genforsikringskontrakter, som adskiller sig fra udstedte forsikringskontrakters, f.eks. generering af udgifter eller udgiftsnedbringelse frem for indtægter) for at forenkle målingen af en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter, hvis følgende gælder ved gruppens etablering:

a)

virksomheden forventer med rimelighed, at den deraf følgende måling ikke afviger væsentligt fra resultatet, hvis man anvender kravene i afsnit 63-68, eller

b)

dækningsperioden for hver enkelt kontrakt i gruppen af indgåede genforsikringskontrakter (herunder forsikringsdækning i forbindelse med alle de præmier inden for kontraktens afgrænsning, der er fastsat på dette tidspunkt ved anvendelse af afsnit 34), er et år eller derunder.

70.

En virksomhed kan i perioden, inden der indtræffer krav om erstatning, ikke opfylde betingelsen i afsnit 69, litra a), hvis den ved gruppens etablering forventer betydelige udsving i opfyldelsespengestrømmene, der vil påvirke målingen af aktivet vedrørende den resterende dækningsperiode. Udsving i opfyldelsespengestrømmene tager til f.eks. med:

a)

omfanget af fremtidige pengestrømme i tilknytning til afledte finansielle instrumenter, som er indbygget i kontrakterne, og

b)

længden af dækningsperioden for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter.

70 A

Hvis en virksomhed måler en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter ved at anvende præmieallokeringsmetoden, skal virksomheden anvende afsnit 66A ved at justere den regnskabsmæssige værdi af aktivet vedrørende den resterende dækningsperiode i stedet for at justere den kontraktmæssige servicemargen.

Investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse

71.

En investeringskontrakt med elementer af diskretionær deltagelse omfatter ikke en overdragelse af en væsentlig forsikringsrisiko. For så vidt angår investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse ændres kravene i IFRS 17 for forsikringskontrakter, som følger:

a)

tidspunktet for første indregning (jf. afsnit 25 og 28), er det tidspunkt, hvor virksomheden bliver part i kontrakten

b)

kontraktens afgrænsning (se afsnit 34) ændres, således at pengestrømme falder inden for kontraktens afgrænsning, hvis de hidrører fra en materiel forpligtelse for virksomheden til at overdrage likvide beholdninger på et nuværende eller et fremtidigt tidspunkt. Virksomheden har ingen materiel forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger, hvis den har praktisk mulighed for at prisfastsætte et tilsagn om at overdrage de likvide beholdninger, som fuldt ud afspejler beløbet for de lovede likvide beholdninger og dermed forbundne risici.

c)

allokeringen af den kontraktmæssige servicemargen (jf. afsnit 44, litra e), og afsnit 45, litra e)), ændres, således at virksomheden skal indregne den kontraktmæssige servicemargen over løbetiden for gruppen af kontrakter på en systematisk måde, der afspejler overdragelsen af investeringstjenester i henhold til kontrakten.

ÆNDRING OG OPHØR AF INDREGNING

Ændring af en forsikringskontrakt

72.

Hvis vilkårene i en forsikringskontrakt ændres, f.eks. ved en aftale mellem parterne i kontrakten eller ved en ændring i lovgivningen, skal en virksomhed ophøre med at indregne den oprindelige kontrakt og indregne den ændrede kontrakt som en ny kontrakt ved at anvende IFRS 17 eller andre relevante standarder, hvis — og kun hvis — bare én af betingelserne i litra a)-c) er opfyldt. Udøvelsen af en ret, som er medtaget i kontraktvilkårene, er ikke en ændring. Betingelserne for ovenstående er som følger:

a)

hvis de ændrede vilkår havde været medtaget ved kontraktens indgåelse:

i)

ville den ændrede kontrakt have været udelukket fra anvendelsesområdet for IFRS 17 ved anvendelse af afsnit 3-8A

ii)

ville en virksomhed have udskilt de forskellige elementer fra hovedforsikringskontrakten ved anvendelse af afsnit 10-13, hvilket ville have resulteret i en anden forsikringskontrakt, som havde været omfattet af IFRS 17

iii)

ville den ændrede kontrakt have haft en klart anderledes afgrænsning ved anvendelse af afsnit 34, eller

iv)

ville den ændrede kontrakt have været medtaget i en anden gruppe af kontrakter ved anvendelse af afsnit 14-24

b)

den oprindelige kontrakt opfyldte definitionen på en forsikringskontrakt med elementer af direkte deltagelse, men den ændrede kontrakt opfylder ikke længere denne definition, eller omvendt, eller

c)

virksomheden anvendte præmieallokeringsmetoden i afsnit 53-59 eller afsnit 69-70 på den oprindelige kontrakt, men ændringerne indebærer, at kontrakten ikke længere opfylder kriterierne for denne metode i afsnit 53 eller afsnit 69.

73.

Såfremt en kontraktændring ikke opfylder nogen af betingelserne i afsnit 72, skal virksomheden behandle ændringer i pengestrømme, der hidrører fra ændringen, som ændringer i skøn over opfyldelsespengestrømmene ved at anvende afsnit 40-52.

Ophør af indregning

74.

En virksomhed skal udelukkende ophøre med at indregne en forsikringskontrakt, når:

a)

den ophører, dvs. når den i forsikringskontrakten anførte forpligtelse udløber, opfyldes eller annulleres, eller

b)

én af betingelserne i afsnit 72 er opfyldt.

75.

Når en forsikringskontrakt ophører, er virksomheden ikke længere eksponeret mod risiko og er derfor ikke længere forpligtet til at overdrage økonomiske ressourcer til opfyldelse af forsikringskontrakten. Hvis en virksomhed eksempelvis køber genforsikring, skal den ophøre med at indregne de(n) underliggende forsikringskontrakt(er), men først når de(n) underliggende forsikringskontrakt(er) ophører.

76.

En virksomhed ophører med at indregne en forsikringskontrakt tilhørende en gruppe af kontrakter ved at anvende følgende krav i IFRS 17:

a)

opfyldelsespengestrømme, der er allokeret til gruppen, justeres for at fjerne nutidsværdien af fremtidige pengestrømme og risikojusteringen for ikkefinansielle risici i relation til de rettigheder og forpligtelser, for hvilke indregningen i gruppen er ophørt, ved at anvende afsnit 40, litra a), nr. i), og 40, litra b)

b)

den kontraktmæssige servicemargen for gruppen justeres for ændringen i de opfyldelsespengestrømme, der er beskrevet i litra a), i det omfang det kræves i afsnit 44, litra c), og afsnit 45, litra c), medmindre afsnit 77 finder anvendelse, og

c)

antallet af dækningsenheder for de forventede resterende forsikringsrelaterede serviceydelser justeres for at afspejle de dækningsenheder, for hvilke indregningen i gruppen er ophørt, og beløbet for den kontraktmæssige servicemargen, der er indregnet i resultatet i perioden, baseres på det justerede tal ved at anvende afsnit B119.

77.

Når en virksomhed ophører med at indregne en forsikringskontrakt, fordi den overdrager kontrakten til en tredjepart, eller ophører med at indregne en forsikringskontrakt og indregner en ny kontrakt ved at anvende afsnit 72, skal virksomheden i stedet for at anvende afsnit 76, litra b):

a)

justere den kontraktmæssige servicemargen for gruppen, i hvilken indregning af kontrakten er ophørt, i det omfang det kræves i afsnit 44, litra c), og afsnit 45, litra c), for forskellen mellem i) og enten, for kontrakter, der overdrages til en tredjepart, ii), eller, for kontrakter, hvor indregningen er ophørt ved anvendelse af afsnit 72, iii):

i)

ændringen i den regnskabsmæssige værdi af gruppen af forsikringskontrakter, der hidrører fra ophør af indregningen af kontrakten, ved anvendelse af afsnit 76, litra a)

ii)

den præmie, der opkræves af tredjeparten

iii)

den præmie, som virksomheden ville have opkrævet, hvis den havde indgået en kontrakt på tilsvarende vilkår som den nye kontrakt på tidspunktet for kontraktændringen med fradrag af en eventuel supplerende præmie for ændringen.

b)

måle den nye kontrakt, der indregnes ved anvendelse af afsnit 72, ud fra den antagelse, at virksomheden modtog præmien i litra a), nr. iii) på tidspunktet for ændringen.

PRÆSENTATION I OPGØRELSEN AF FINANSIEL STILLING

78.

En virksomhed skal foretage separat præsentation i opgørelsen af finansiel stilling af den regnskabsmæssige værdi af sådanne porteføljer af:

a)

udstedte forsikringskontrakter, som er aktiver,

b)

udstedte forsikringskontrakter, som er forpligtelser,

c)

indgåede genforsikringskontrakter, som er aktiver, og

d)

indgåede genforsikringskontrakter, som er forpligtelser.

79.

En virksomhed skal medtage eventuelle aktiver fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, der er indregnet ved anvendelse af afsnit 28B, i den regnskabsmæssige værdi af de tilknyttede porteføljer af udstedte forsikringskontrakter, og eventuelle aktiver eller forpligtelser fremkommet ved pengestrømme, der er knyttet til porteføljer af indgåede genforsikringskontrakter (jf. afsnit 65, litra b)) i den regnskabsmæssige værdi af porteføljerne af indgåede genforsikringskontrakter.

INDREGNING OG PRÆSENTATION I OPGØRELSEN ELLER OPGØRELSERNE AF INDTJENING (AFSNIT B120-B136)

80.

Ved anvendelse af afsnit 41 og 42 skal en virksomhed opdele de beløb, der er indregnet i resultatopgørelsen/-opgørelserne og anden totalindkomst (i det følgende benævnt »opgørelsen eller opgørelserne over indtjening«), i:

a)

et resultat af forsikringsservice (afsnit 83-86), som omfatter forsikringsindtægter og udgifter til forsikringsservice, og

b)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter (afsnit 87-92).

81.

En virksomhed er ikke forpligtet til at opdele ændringen i risikojusteringen for ikkefinansielle risici mellem resultatet af forsikringsservice og finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter. Hvis en virksomhed ikke foretager en sådan opdeling, skal den medtage hele ændringen i risikojusteringen for ikkefinansielle risici som en del af resultatet af forsikringsservice.

82.

En virksomhed skal præsentere indtægter eller udgifter fra indgåede genforsikringskontrakter adskilt fra indtægter eller udgifter fra udstedte forsikringskontrakter.

Resultatet af forsikringsservice

83.

En virksomhed skal præsentere forsikringsindtægter, der hidrører fra grupper af udstedte forsikringskontrakter, i resultatet. Forsikringsindtægterne skal modsvare serviceydelserne fra gruppen af forsikringskontrakter og afspejle det vederlag, virksomheden forventer at være berettiget til som modydelse for disse serviceydelser. Afsnit B120-B127 præciserer, hvordan en virksomhed måler forsikringsindtægter.

84.

En virksomhed skal i resultatet præsentere udgifter til forsikringsservice fra en gruppe af udstedte forsikringskontrakter, som omfatter indtrufne skader (ekskl. tilbagebetalinger af investeringselementer), andre påløbne udgifter til forsikringsservice og andre beløb, jf. afsnit 103, litra b).

85.

Forsikringsindtægter og udgifter til forsikringsservice, der præsenteres i resultatet, omfatter ikke investeringselementer. En virksomhed skal ikke præsentere oplysninger om præmier i resultatet, hvis disse oplysninger ikke er forenelige med afsnit 83.

86.

En virksomhed kan præsentere andre indtægter eller udgifter fra en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter (jf. afsnit 60-70A) end finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter som ét enkelt beløb, eller virksomheden kan foretage separat præsentation af de beløb, der genindvindes fra reassurandøren, og en allokering af indbetalte præmier, der tilsammen giver et nettobeløb svarende til dette enkelte beløb. Hvis en virksomhed foretager separat præsentation af de beløb, der genindvindes fra reassurandøren, og en allokering af indbetalte præmier, skal den:

a)

behandle pengestrømme i forbindelse med genforsikring, der er betinget af krav om erstatning i henhold til underliggende kontrakter, som en del af de krav om erstatning, der forventes godtgjort i henhold til den indgåede genforsikringskontrakt,

b)

behandle de beløb fra reassurandøren, som den forventer at modtage, og som ikke er betinget af krav om erstatning i henhold til de underliggende kontrakter (f.eks. visse former for gebyr til den cederende virksomhed) som en nedsættelse af de præmier, der skal betales til reassurandøren,

ba)

behandle indregnede beløb i forbindelse med genindvundne tab ved anvendelse af afsnit 66, litra c), nr. i)-ii) og 66A-66B og

c)

ikke præsentere allokeringen af de indbetalte præmier som en indtægtsnedsættelse.

Finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter (jf. afsnit B128-B136)

87.

Finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter omfatter ændringen i den regnskabsmæssige værdi af gruppen af forsikringskontrakter, der hidrører fra:

a)

virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og ændringer i den tidsmæssige værdi af penge, og

b)

virkningen af finansiel risiko og ændringer i finansiel risiko, men

c)

ekskl. sådanne ændringer for grupperne af forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, der ville indebære justering af den kontraktmæssige servicemargen, men ikke gør det ved anvendelse af afsnit 45, litra b), nr. ii) eller nr. iii), eller afsnit 45, litra c), nr. ii), eller nr. iii). Disse indgår i udgifter til forsikringsservice.

87A

En virksomhed skal anvende:

a)

afsnit B117A på finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter, der stammer fra anvendelsen af afsnit B115 (risikoreduktion), og

b)

afsnit 88 og 89 på alle andre finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter.

88.

Medmindre afsnit 89 finder anvendelse, skal en virksomhed, når den anvender afsnit 87A, litra b), foretage et valg af regnskabspraksis mellem:

a)

at medtage finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden i resultatet, eller

b)

at opdele finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden og medtage et beløb i resultatet, der fastsættes ved en systematisk allokering af de forventede samlede finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter over løbetiden for gruppen af kontrakter, ved anvendelse af afsnit B130-B133.

89.

For forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, for hvilke virksomheden besidder de underliggende poster, skal virksomheden, når den anvender afsnit 87A, litra b), foretage et valg af regnskabspraksis mellem:

a)

at medtage finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden i resultatet, eller

b)

at opdele finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden og medtage et beløb i resultatet, som fjerner regnskabsmæssig uoverensstemmelse i forbindelse med medtagelsen af indtægter eller udgifter for de underliggende poster, der besiddes, ved at anvende afsnit B134-B136.

90.

Hvis en virksomhed vælger den regnskabspraksis, der er fastsat i afsnit 88, litra b), eller i afsnit 89, litra b), medtager den i anden totalindkomst forskellen mellem de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter målt på det grundlag, der er fastsat i disse afsnit, og de samlede finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden.

91.

Hvis en virksomhed overdrager en gruppe af forsikringskontrakter eller ophører med at indregne en forsikringskontrakt ved anvendelse af afsnit 77:

a)

skal den til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber) omklassificere eventuelle udestående beløb for gruppen (eller kontrakten), som tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, fordi virksomheden valgte den regnskabspraksis, der er fastsat i afsnit 88, litra b).

b)

skal den ikke omklassificere eventuelle udestående beløb for gruppen (eller kontrakten) i resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1), som tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, fordi virksomheden valgte den regnskabspraksis, der er fastsat i afsnit 89, litra b).

92.

I henhold til afsnit 30 skal virksomheden behandle en forsikringskontrakt som en monetær post i henhold til IAS 21 med henblik på at omregne poster i udenlandsk valuta til virksomhedens funktionelle valuta. En virksomhed medtager valutakursforskelle på ændringer i den regnskabsmæssige værdi af grupper af forsikringskontrakter i resultatopgørelsen, medmindre de vedrører ændringer i den regnskabsmæssige værdi af grupper af forsikringskontrakter, der er medtaget i anden totalindkomst ved anvendelse af afsnit 90, i hvilket tilfælde de medtages i anden totalindkomst.

OPLYSNINGER

93.

Det er målet med oplysningskravene, at en virksomhed skal afgive oplysning i noterne, som sammen med oplysningerne i opgørelsen af finansiel stilling, opgørelsen eller opgørelserne over indtjening og pengestrømsopgørelsen giver regnskabsbrugere et grundlag for at vurdere den virkning, som kontrakter, der er omfattet af IFRS 17, har på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. For at opfylde dette mål skal virksomheden afgive kvalitative og kvantitative oplysninger om:

a)

de beløb, der er indregnet i årsregnskabet for kontrakter, som er omfattet af IFRS 17 (jf. afsnit 97-116),

b)

de væsentlige vurderinger, og ændringer heri, som følger af anvendelsen af IFRS 17 (jf. afsnit 117-120), og

c)

karakteren og omfanget af risici hidrørende fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17 (jf. afsnit 121-132).

94.

En virksomhed skal overveje, hvor detaljerede oplysninger der kræves for at opfylde målsætningen om oplysning, og hvor megen vægt der skal lægges på de enkelte krav. Hvis de afgivne oplysninger ved anvendelse af afsnit 97–132 er utilstrækkelige til at opfylde målet i afsnit 93, skal en virksomhed afgive de yderligere oplysninger, der kræves for at opfylde dette mål.

95.

En virksomhed skal sammendrage eller opdele oplysninger, således at nyttige oplysninger ikke skjules enten gennem store mængder ubetydelige detaljer eller ved sammenlægning af forskelligartede poster.

96.

Afsnit 29-31 i IAS 1 fastsætter krav om væsentlighed og sammendrag af oplysninger. Eksempler på grundlag for sammendrag, som kan være hensigtsmæssige for oplysninger, der fremlægges om forsikringskontrakter, er:

a)

kontrakttype (f.eks. vigtige produktgrupper)

b)

geografisk område (f.eks. land eller region) eller

c)

præsentationspligtigt segment, jf. IFRS 8 Driftssegmenter.

Redegørelse for indregnede beløb

97.

Af de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 98-109A, finder kun kravene i afsnit 98-100, 102-103, 105-105B og 109A anvendelse på kontrakter, hvor præmieallokeringsmetoden har været anvendt. Hvis en virksomhed anvender præmieallokeringsmetoden, skal den også oplyse:

a)

hvilke kriterier i afsnit 53 og 69 den har opfyldt

b)

om den foretager en justering for den tidsmæssige værdi af penge og for virkningen af finansiel risiko ved at anvende afsnit 56, 57, litra b), og 59, litra b), og

c)

den metode, som den har valgt til indregning af pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer ved anvendelse af afsnit 59, litra a).

98.

En virksomhed skal afgive oplysninger om afstemninger, der viser, hvordan den regnskabsmæssige nettoværdi af de kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, har ændret sig i løbet af perioden som følge af pengestrømme og indtægter og udgifter, der er indregnet i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening. Der skal afgives oplysninger om separate afstemninger for udstedte forsikringskontrakter og for indgåede genforsikringskontrakter. En virksomhed skal tilpasse kravene i afsnit 100-109 for at afspejle de aspekter ved indgåede genforsikringskontrakter, som adskiller sig fra udstedte forsikringskontrakters, f.eks. generering af udgifter eller udgiftsnedbringelse frem for indtægter.

99.

En virksomhed skal afgive tilstrækkelige oplysninger i afstemningerne for at sætte regnskabsbrugere i stand til at identificere ændringer fra pengestrømme og beløb, som er indregnet i opgørelsen eller opgørelserne over indtjening. For at opfylde dette krav skal virksomheden:

a)

afgive oplysninger i tabelform om de afstemninger, der er anført i afsnit 100-105B, og

b)

for hver afstemning, fremlægge den regnskabsmæssige nettoværdi ved periodens begyndelse og afslutning, opdelt i en samlet oplysning for sådanne porteføljer af kontrakter, som er aktiver, og en samlet oplysning for porteføljer af kontrakter, som er forpligtelser, svarende til de beløb, der fremgår af opgørelsen af finansiel stilling, ved anvendelse af afsnit 78.

100.

En virksomhed skal afgive oplysninger om afstemninger mellem primo- og ultimobalancen separat for:

a)

nettoforpligtelser (eller aktiver) vedrørende den resterende dækning ekskl. tabselementer

b)

tabselementer (jf. afsnit 47-52 og 57-58)

c)

forpligtelser vedrørende indtrufne skader. For så vidt angår forsikringskontrakter, på hvilke præmieallokeringsmetoden, jf. afsnit 53-59 eller 69-70A, er blevet anvendt, skal en virksomhed afgive oplysninger om separate afstemninger vedrørende:

i)

skønnene over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme og

ii)

risikojusteringen for ikkefinansielle risici.

101.

For andre forsikringskontrakter end dem, som er omfattet af præmieallokeringsmetoden, jf. afsnit 53-59 eller 69-70A, skal en virksomhed også afgive oplysninger om afstemninger mellem primo- og ultimobalancen separat for:

a)

skønnene over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme

b)

risikojusteringen for ikkefinansielle risici og

c)

den kontraktmæssige servicemargen.

102.

Formålet med afstemningerne i afsnit 100-101 er at afgive forskellige typer oplysninger om resultatet af forsikringsservice.

103.

En virksomhed skal i de afstemninger, der kræves i henhold til afsnit 100, i givet fald separat oplyse om hvert af de følgende beløb med tilknytning til serviceydelser:

a)

forsikringsindtægter

b)

udgifter til forsikringsservice, der separat viser

i)

indtrufne skader (ekskl. investeringselementer) og andre påløbne udgifter til forsikringsservice

ii)

amortisering af pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer

iii)

ændringer, som vedrører tidligere serviceydelser, dvs. ændringer i opfyldelsespengestrømme for forpligtelsen vedrørende indtrufne skader, og

iv)

ændringer, der vedrører fremtidige serviceydelser, dvs. tab på tabsgivende grupper af kontrakter og tilbageførsler af sådanne tab.

c)

investeringskomponenter, der er udelukket fra at indgå i forsikringsindtægter og udgifter til forsikringsservice (kombineret med tilbagebetalinger af præmier, medmindre tilbagebetalingerne af præmierne præsenteres som en del af pengestrømmene i den periode, der er beskrevet i afsnit 105, litra a), nr. i)).

104.

En virksomhed skal i de afstemninger, der kræves i henhold til afsnit 101, i givet fald separat oplyse om hvert af de følgende beløb med tilknytning til serviceydelser:

a)

ændringer, der vedrører en fremtidig serviceydelse, ved anvendelse af afsnit B96-B118, og som separat viser:

i)

ændringer i skøn, som indebærer justering af den kontraktmæssige servicemargen

ii)

ændringer i skøn, som ikke indebære justering af den kontraktmæssige servicemargen, dvs. tab på grupper af tabsgivende kontrakter og tilbageførsler af sådanne tab, og

iii)

virkningen af de kontrakter, der oprindeligt blev indregnet i perioden.

b)

ændringer, som vedrører aktuelle tjenester, dvs.:

i)

den kontraktmæssige servicemargen, der er indregnet i resultatet for at afspejle overdragelsen af serviceydelser

ii)

ændringen i risikojusteringen for ikkefinansielle risici, der ikke vedrører fremtidige eller tidligere serviceydelser, og

iii)

erfaringsbaserede justeringer (jf. afsnit B97, litra c), og B113, litra a)), med undtagelse af beløb i relation til risikojusteringen for ikkefinansielle risici i nr. ii)

c)

ændringer, som vedrører tidligere serviceydelser, dvs. ændringer i opfyldelsespengestrømme vedrørende indtrufne skader (jf. afsnit B97, litra b), og B113, litra a)).

105.

For at gennemføre afstemningerne i afsnit 100-101 skal en virksomhed i givet fald også afgive separat oplysning om hvert af følgende beløb, der ikke har tilknytning til de eventuelle forsikringsrelaterede serviceydelser, som er leveret i perioden:

a)

pengestrømme i perioden, herunder:

i)

præmier, der er modtaget for udstedte forsikringskontrakter, (eller betalt for indgåede genforsikringskontrakter)

ii)

pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer og

iii)

indtrufne skader, der er betalt, og andre udgifter til forsikringsservice, der er betalt for udstedte forsikringskontrakter (eller genindvundet i henhold til indgåede genforsikringskontrakter), dog ikke pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer.

b)

virkningen af ændringer i risikoen for udsteders manglende opfyldelse af de indgåede genforsikringskontrakter

c)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter og

d)

eventuelle yderligere regnskabsposter, der måtte være nødvendige for at forstå ændringen i den regnskabsmæssige nettoværdi af forsikringskontrakterne.

105 A

En virksomhed skal afgive oplysninger om en afstemning mellem primo- og ultimobalancen for aktiver fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som er indregnet ved anvendelse af afsnit 28B. En virksomhed skal sammendrage oplysninger for afstemningen på et niveau, der er i overensstemmelse med niveauet for afstemning af forsikringskontrakter, ved anvendelse af afsnit 98.

105 B

En virksomhed skal i den afstemning, der kræves i henhold til afsnit 105A, separat oplyse om ethvert tab ved værdiforringelse og tilbageførsler af tab ved værdiforringelse ved anvendelse af afsnit 28E-28F.

106.

Med hensyn til andre udstedte forsikringskontrakter end dem, hvor præmieallokeringsmetoden, jf. afsnit 53-59, har været anvendt, skal en virksomhed fremlægge en analyse af de forsikringsindtægter, der er indregnet i perioden, og som omfatter:

a)

beløbene i forbindelse med ændringer i forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode som anført i afsnit B124, hvorved der gives separat oplysning om:

i)

udgifter til forsikringsservice påløbet i den periode, der er anført i afsnit B124, litra a),

ii)

ændringen i risikojusteringen for ikkefinansielle risici som anført i afsnit B124, litra b)

iii)

den kontraktmæssige servicemargen, der er indregnet i resultatet som følge af overdragelsen af serviceydelser i perioden, jf. afsnit B124, litra c), og

iv)

eventuelle andre beløb, f.eks. erfaringsbaserede justeringer for modtagne præmier ud over de præmier, der vedrører fremtidige serviceydelser, som specificeret i afsnit B124, litra d),

b)

allokeringen af den del af præmierne, der vedrører genindvinding af pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer (jf. afsnit B125).

107.

Med hensyn til andre forsikringskontrakter end dem, som er omfattet af præmieallokeringsmetoden, jf. afsnit 53-59 eller 69-70A, skal en virksomhed på opgørelsen af finansiel stilling oplyse virkningen separat for udstedte forsikringskontrakter og for indgåede genforsikringskontrakter, som er indregnet første gang i perioden, og deres virkning ved første indregning skal fremgå for:

a)

skønnene over nutidsværdien af fremtidige udgående pengestrømme, idet størrelsen af pengestrømmene i forbindelse med erhvervelse af forsikringer skal fremgå separat

b)

skønnene over nutidsværdien af fremtidige indgående pengestrømme

c)

risikojusteringen for ikkefinansielle risici og

d)

den kontraktmæssige servicemargen.

108.

I de oplysninger, der kræves i afsnit 107, skal en virksomhed afgive separat oplysning om beløb, der hidrører fra:

a)

kontrakter erhvervet fra andre virksomheder gennem overdragelser af forsikringskontrakter eller virksomhedssammenslutninger og

b)

grupper af kontrakter, der er tabsgivende.

109.

Med hensyn til andre forsikringskontrakter end dem, hvor præmieallokeringsmetoden, jf. afsnit 53-59 eller 69-70A, har været anvendt, skal en virksomhed i passende tidsintervaller afgive oplysninger om, hvornår den forventer kvantitativt at indregne den kontraktmæssige servicemargen, der udestår ved regnskabsperiodens afslutning, i resultatet. Disse oplysninger afgives separat for udstedte forsikringskontrakter og for indgåede genforsikringskontrakter.

109 A

En virksomhed skal afgive kvantitative oplysninger i passende tidsintervaller om, hvornår den forventer at ophøre med indregningen af et aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer ved anvendelse af afsnit 28C.

Finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter

110.

En virksomhed skal oplyse om og redegøre for de samlede finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter i regnskabsperioden. Den skal især redegøre for forholdet mellem finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter og afkast på aktiver for at gøre det muligt for regnskabsbrugere at vurdere kilderne til de finansieringsindtægter eller -udgifter, der er indregnet i resultatet og i anden totalindkomst.

111.

For kontrakter med elementer af direkte deltagelse skal virksomheden beskrive sammensætningen af de underliggende poster og oplyse disses dagsværdi.

112.

For kontrakter med elementer af direkte deltagelse skal virksomheden, hvis den ved anvendelse af afsnit B115 vælger ikke at justere den kontraktmæssige servicemargen for visse ændringer i opfyldelsespengestrømmene, oplyse virkningen af dette valg på justeringen af den kontraktmæssige servicemargen i indeværende periode.

113.

For kontrakter med elementer af direkte deltagelse skal en virksomhed, hvis den ved anvendelse af afsnit B135 ændrer grundlaget for opdeling af finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter mellem resultatet og anden totalindkomst i den periode, hvor en sådan ændring i tilgangen fandt sted, oplyse:

a)

årsagen til, at virksomheden var nødt til at ændre grundlaget for opdeling

b)

eventuelle justeringer af de enkelte poster på årsregnskabet, som påvirkes, og

c)

den regnskabsmæssige værdi af den gruppe af forsikringskontrakter, på hvilken ændringen fandt anvendelse på tidspunktet for ændringen.

Overgangsbeløb

114.

En virksomhed skal afgive oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugere at identificere virkningen på den kontraktmæssige servicemargen og på forsikringsindtægterne i efterfølgende perioder af grupper af forsikringskontrakter, der er målt på overgangstidspunktet ved anvendelse af den ændrede retrospektive tilgang (jf. afsnit C6-C19A) eller tilgangen med dagsværdi (jf. afsnit C20-C24B). Følgelig skal en virksomhed oplyse om afstemningen af den kontraktmæssige servicemargen ved anvendelse af afsnit 101, litra c), og om forsikringsindtægter ved anvendelse af afsnit 103, litra a), separat for:

a)

forsikringskontrakter, der eksisterede på overgangstidspunktet, og for hvilke virksomheden har anvendt den ændrede retrospektive tilgang

b)

forsikringskontrakter, der eksisterede på overgangstidspunktet, og for hvilke virksomheden har anvendt tilgangen med dagsværdi, og

c)

alle andre forsikringskontrakter.

115.

For alle perioder, for hvilke der afgives oplysninger ved anvendelse af afsnit 114, litra a), eller 114, litra b), skal en virksomhed redegøre for, hvordan den fastsatte målingen af forsikringskontrakter på overgangstidspunktet, for at give regnskabsbrugere mulighed for at forstå arten og betydningen af de metoder og vurderinger, der er anvendt til fastsættelse af overgangsbeløbene.

116.

En virksomhed, der vælger at opdele finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter mellem resultatet og anden totalindkomst anvender afsnit C18, litra b), C19, litra b), C24, litra b), og C24 litra c), for at fastsætte den kumulerede forskel mellem de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter, som ville være blevet indregnet i resultatet, og de samlede finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter på overgangstidspunktet for grupperne af forsikringskontrakter, på hvilke opdelingen finder anvendelse. For alle perioder, hvor der fastsættes beløb ved anvendelse af disse afsnit, skal virksomheden afgive oplysninger om en afstemning mellem primo- og ultimobalancen af de kumulerede beløb, der indgår i anden totalindkomst vedrørende finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem anden totalindkomst vedrørende grupperne af forsikringskontrakter. Afstemningen skal f.eks. omfatte gevinster eller tab, som er indregnet i anden totalindkomst i perioden, og gevinster eller tab, der tidligere blev indregnet i anden totalindkomst i tidligere perioder, og som er blevet omklassificeret i denne periode til resultatet.

Væsentlige vurderinger ved anvendelse af IFRS 17

117.

En virksomhed skal afgive oplysninger om de væsentlige vurderinger og ændringer heri, som følger af anvendelsen af IFRS 17. Nærmere bestemt skal en virksomhed afgive oplysninger om det input, de forudsætninger og de estimationsmetoder, der blev anvendt, herunder:

a)

de metoder, der anvendes til måling af forsikringskontrakter, som er omfattet af IFRS 17, og de fremgangsmåder, der anvendes ved udarbejdelsen af skøn, der indgår som input til disse metoder. Medmindre dette i praksis ikke er muligt, skal virksomheden også fremlægge kvantitative oplysninger om dette input.

b)

eventuelle ændringer i de metoder, der er anvendt til måling af kontrakter, og i de fremgangsmåder, der anvendes ved udarbejdelsen af inputskøn, begrundelsen for den enkelte ændring og den berørte kontrakttype

c)

i det omfang, det ikke er omfattet af litra a), den metode, der er anvendt:

i)

til at sondre mellem ændringer i skøn over fremtidige pengestrømme, der hidrører fra udøvelsen af skøn, og andre ændringer i skøn over fremtidige pengestrømme for kontrakter uden elementer af direkte deltagelse (jf. afsnit B98)

ii)

til at fastsætte risikojusteringen for ikkefinansielle risici, herunder om ændringer i risikojusteringen for ikkefinansielle risici opdeles i et forsikringsserviceelement og et finansielt forsikringselement eller præsenteres i fuldstændig form i resultatet af forsikringsservice,

iii)

til at fastsætte diskonteringssatser

iv)

til at fastsætte investeringselementer og

v)

til at fastsætte den relative vægtning af fordelene ved forsikringsdækning og investeringsafkastrelateret serviceydelse eller ved forsikringsdækning og investeringsrelateret serviceydelse (jf. afsnit B119-B119B).

118.

Hvis en virksomhed ved anvendelse af afsnit 88, litra b), eller afsnit 89, litra b), vælger at opdele de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter i beløb præsenteret i resultatet og beløb præsenteret i anden totalindkomst, skal virksomheden fremlægge en redegørelse for, hvilke metoder der er anvendt til at fastsætte de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter, der er indregnet i resultatet.

119.

En virksomhed skal oplyse det konfidensniveau, der er anvendt til at fastsætte risikojusteringen for ikkefinansielle risici. Såfremt virksomheden anvender en anden metode end konfidensniveaumetoden til at fastsætte risikojusteringen for ikkefinansielle risici, skal den fremlægge oplysning om, hvilken metode der er anvendt, og hvilket konfidensniveau der svarer til resultaterne af denne metode.

120.

En virksomhed skal ved anvendelse af afsnit 36 afgive oplysninger om, hvilken rentekurve (eller udsnit af rentekurver) der er anvendt til diskontering af de pengestrømme, der ikke varierer som følge af afkastet på de underliggende poster. Når virksomheden præsenterer denne oplysning samlet for flere grupper af forsikringskontrakter, skal den afgive sådanne oplysninger i form af vægtede gennemsnit eller forholdsvist snævre udsnit.

Arten og omfanget af risici, der opstår som følge af kontrakter, der er omfattet af IFRS 17

121.

En virksomhed skal afgive oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugere at vurdere arten, beløbet, tidspunktet og usikkerheden forbundet med fremtidige pengestrømme, der hidrører fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17. Afsnit 122-132 indeholder krav til oplysninger, der normalt vil være nødvendige for at opfylde dette krav.

122.

Disse oplysninger fokuserer på de forsikringsrelaterede og finansielle risici, der opstår som følge af forsikringskontrakter, og på den måde, hvorpå de er blevet håndteret. Finansielle risici omfatter typisk (men ikke kun) kreditrisiko, likviditetsrisiko og markedsrisiko.

123.

Hvis oplysningerne om en virksomheds eksponering mod risici ved regnskabsperiodens afslutning ikke er repræsentative for dens eksponering mod risici i løbet af perioden, skal virksomheden oplyse dette såvel som årsagen til, at eksponeringen ved periodens afslutning ikke er repræsentativ, samt give yderligere oplysninger, der er repræsentative for dens risikoeksponering i løbet af perioden.

124.

For hver type risiko hidrørende fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, skal en virksomhed oplyse om:

a)

eksponeringen mod risici, og hvordan denne opstår

b)

virksomhedens målsætninger, strategier og procedurer for risikostyring og de metoder, der anvendes til måling af risici, og

c)

alle ændringer i litra a) eller litra b) i forhold til foregående regnskabsperiode.

125.

For hver type risiko hidrørende fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, skal en virksomhed oplyse om:

a)

sammenfattende kvantitative oplysninger om dens eksponering mod denne risiko ved regnskabsperiodens afslutning. Disse oplysninger baseres på de informationer, der gives internt til nøglepersoner i virksomhedens ledelse.

b)

de oplysninger, der kræves i afsnit 127-132, såfremt de ikke er afgivet ved anvendelse af litra a) i dette afsnit.

126.

En virksomhed skal afgive oplysninger om virkningen af de lovgivningsmæssige rammer, inden for hvilke den opererer, f.eks. minimumskapitalkrav eller påkrævede rentegarantier. Hvis en virksomhed anvender afsnit 20 til at fastsætte de grupper af forsikringskontrakter, på hvilke den anvender kravene om indregning og måling fra IFRS 17, skal den oplyse herom.

Alle typer risici — koncentrationer af risici

127.

En virksomhed skal fremlægge oplysninger om koncentrationer af risici fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, herunder en beskrivelse af, hvordan virksomheden bestemmer koncentrationerne, og en beskrivelse af de fælles karakteristika, der kendetegner den enkelte koncentration (f.eks. typen af forsikringsbegivenhed, branche, geografisk område eller valuta). Koncentrationer af finansiel risiko kan eksempelvis opstå som følge af rentegarantier, der træder i kraft på samme niveau for et stort antal kontrakter. Koncentrationer af finansiel risiko kan også opstå som følge af koncentrationer af ikkefinansiel risiko, hvis en virksomhed for eksempel yder produktansvarsbeskyttelse over for medicinalfirmaer og også har investeringer i disse virksomheder.

Forsikrings- og markedsrisiko — en følsomhedsanalyse

128.

En virksomhed skal oplyse om følsomheder over for ændringer i de risikovariabler, der stammer fra kontrakter, der er omfattet af IFRS 17. For at opfylde dette krav skal virksomheden:

a)

fremlægge en følsomhedsanalyse, der viser, hvordan resultatet og egenkapitalen ville være blevet påvirket af ændringer i risikovariablerne, som var rimeligt sandsynlige ved regnskabsperiodens afslutning:

i)

for så vidt angår forsikringsrisiko — og som skal vise virkningen for de udstedte forsikringskontrakter før og efter risikoreduktion ved de indgåede genforsikringskontrakter, og

ii)

for så vidt angår hver type markedsrisiko — på en måde, der forklarer forholdet mellem følsomheder over for ændringer i risikovariablerne hidrørende fra forsikringskontrakter og i risikovariablerne hidrørende fra finansielle aktiver, som virksomheden besidder

b)

oplyse om de metoder og forudsætninger, der er lagt til grund for følsomhedsanalysen, og

c)

oplyse om ændringer fra den foregående periode i de metoder og forudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af følsomhedsanalysen, og årsagerne til sådanne ændringer.

129.

Hvis en virksomhed udarbejder en følsomhedsanalyse, som viser, hvordan beløb, der adskiller sig fra dem, der er anført i afsnit 128, litra a), påvirkes af ændringer i risikovariablerne og anvender denne følsomhedsanalyse til at styre risici fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, kan den anvende denne følsomhedsanalyse i stedet for analysen i afsnit 128, litra a). Virksomheden skal desuden afgive følgende oplysninger:

a)

en redegørelse for den metode, der blev anvendt til udarbejdelsen af en sådan følsomhedsanalyse, og de vigtigste parametre og forudsætninger, der er lagt til grund for disse oplysninger, og

b)

en redegørelse for formålet med den anvendte metode og for eventuelle begrænsninger, der kan føre til de afgivne oplysninger.

Forsikringsrisiko — udvikling med hensyn til krav om erstatning

130.

En virksomhed skal oplyse de faktiske krav om erstatning sammenlignet med tidligere skøn over den udiskonterede beløbsstørrelse for kravene om erstatning (dvs. udviklingen med hensyn til krav om erstatning). Oplysningerne om udviklingen med hensyn til krav om erstatning skal påbegyndes i den periode, hvor de(t) første væsentlige krav opstod, for hvilke(t) der stadig hersker usikkerhed om størrelse og betalingstidspunkt ved regnskabsperiodens afslutning, men der kræves ikke oplysninger for en periode forud for regnskabsperiodens afslutning, som er på mere end 10 år. Virksomheden er ikke forpligtet til at afgive oplysninger om udviklingen med hensyn til de krav om erstatning, for hvilke usikkerhed om størrelse og betalingstidspunkt typisk er afklaret inden for et år. En virksomhed skal afstemme oplysningerne om udviklingen i kravene om erstatning med den samlede regnskabsmæssige værdi af grupperne af forsikringskontrakter, og virksomheden afgiver oplysninger om afstemningen ved anvendelse af afsnit 100, litra c).

Kreditrisiko — øvrige oplysninger

131.

Med hensyn til kreditrisiko fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, skal en virksomhed oplyse:

a)

det beløb, der bedst udtrykker den maksimale eksponering mod kreditrisiko ved regnskabsperiodens afslutning, angivet separat for udstedte forsikringskontrakter og for indgåede genforsikringskontrakter, og

b)

oplysninger om kreditkvaliteten af de indgåede genforsikringskontrakter, som er aktiver.

Likviditetsrisiko — øvrige oplysninger

132.

Med hensyn til likviditetsrisiko fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17, skal en virksomhed:

a)

give en beskrivelse af, hvordan den styrer likviditetsrisikoen

b)

for de porteføljer af udstedte forsikringskontrakter, som er forpligtelser, og for de porteføljer af indgåede genforsikringskontrakter, som er forpligtelser, angive separate løbetidsanalyser, der som et minimum skal vise nettopengestrømme for porteføljerne for hvert enkelt af de første fem år efter regnskabsaflæggelsen og samlet ud over de første fem år. En virksomhed er ikke forpligtet til i disse analyser at medtage forpligtelser vedrørende den resterende dækningsperiode målt ved anvendelse af afsnit 55-59 og afsnit 69-70A. Analyserne kan være i form af:

i)

en analyse, baseret på skønnede tidspunkter, af de resterende kontraktmæssige udiskonterede nettopengestrømme eller

ii)

en analyse, baseret på skønnede tidspunkter, af skøn over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme

c)

oplyse beløb, der skal betales på anfordring, og redegøre for forholdet mellem sådanne beløb og den regnskabsmæssige værdi af de tilknyttede porteføljer af kontrakter, hvis dette ikke er oplyst ved anvendelse af litra b) i dette afsnit.


Appendiks A

Definerede termer

Dette appendiks er en integreret del af IFRS 17 Forsikringskontrakter.

kontraktmæssig servicemargen

Et element af den regnskabsmæssige værdi af aktivet eller forpligtelsen for en gruppe af forsikringskontrakter, som repræsenterer det endnu ikke optjente positive resultat, som virksomheden vil indregne, når denne leverer forsikringsrelaterede serviceydelser i henhold til forsikringskontrakterne i gruppen.

dækningsperiode

Den periode, i hvilken virksomheden leverer forsikringsrelaterede serviceydelser. Denne periode omfatter de forsikringsrelaterede serviceydelser, der har relation til alle præmier inden for afgrænsningen af forsikringskontrakten.

erfaringsbaserede justeringer

En forskel mellem:

a)

for så vidt angår modtagne præmier (og alle tilknyttede pengestrømme, som f.eks. pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer og afgifter på forsikringspræmier) — skøn ved begyndelsen af perioden over de forventede beløb i perioden og de faktiske pengestrømme i perioden, eller

b)

for så vidt angår udgifter til forsikringsservice (ekskl. udgifter til erhvervelse af forsikringer) — skøn ved begyndelsen af perioden over de beløb, der forventes at påløbe i perioden, og de faktiske beløb, der er påløbet i perioden.

finansiel risiko

Risikoen for en eventuel fremtidig ændring i et eller flere af følgende elementer: en fastlagt rentesats, en pris for et finansielt instrument, en råvarepris, en valutakurs, et pris- eller renteindeks, en kreditvurdering eller et kreditindeks eller lignende variabler, hvor, såfremt der er tale om en ikkefinansiel variabel, variablen ikke gælder specifikt for en af parterne i kontrakten.

opfyldelsespengestrømme

Et eksplicit, upartisk og sandsynlighedsvægtet skøn (dvs. forventet værdi) af nutidsværdien af de fremtidige udgående pengestrømme med fradrag af nutidsværdien af de fremtidige indgående pengestrømme, som opstår ved virksomhedens opfyldelse af forsikringskontrakter, herunder en risikojustering for ikkefinansielle risici.

gruppe af forsikringskontrakter

En samling af forsikringskontrakter, der hidrører fra opdelingen af en portefølje af forsikringskontrakter i, som minimum, kontrakter, der er udstedt inden for en periode på højst et år, og som ved første indregning:

a)

er tabsgivende, hvis sådanne findes,

b)

ikke har nogen betydelig mulighed for senere at blive tabsgivende, hvis sådanne findes, eller

c)

hverken falder ind under litra a) eller b), hvis sådanne findes.

pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer

Pengestrømme, der hidrører fra omkostningerne ved salg, tegning og etablering af en gruppe af forsikringskontrakter, (der er udstedt eller forventes udstedt), og som direkte kan henføres til den portefølje af forsikringskontrakter, som gruppen tilhører. Sådanne pengestrømme omfatter pengestrømme, som ikke direkte kan henføres til individuelle kontrakter eller til grupper af forsikringskontrakter inden for porteføljen.

forsikringskontrakt

En kontrakt, hvor den ene part (udsteder) påtager sig en væsentlig forsikringsrisiko for den anden part (forsikringstager) ved at indvillige i at yde erstatning til forsikringstager, hvis en bestemt usikker fremtidig begivenhed (den forsikrede begivenhed) påvirker forsikringstageren negativt.

forsikringsrelaterede serviceydelser

Følgende serviceydelser, som en virksomhed leverer til en forsikringstager i henhold til en forsikringskontrakt:

a)

dækning for en forsikringsbegivenhed (forsikringsdækning)

b)

for forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse, etablering af et eventuelt investeringsafkast for forsikringstageren (investeringsafkastrelateret serviceydelse) og

c)

for forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, forvaltning af underliggende poster på vegne af forsikringstageren (investeringsrelateret serviceydelse).

forsikringskontrakt med elementer af direkte deltagelse

En forsikringskontrakt, for hvilken det gælder ved indgåelsen, at:

a)

kontraktvilkårene fastsætter, at forsikringstager deltager i en andel af en klart identificeret pulje af underliggende poster,

b)

virksomheden forventer at betale forsikringstager et beløb svarende til en betydelig andel af dagsværdien af afkastet på de underliggende poster, og

c)

virksomheden forventer, at en væsentlig del af enhver ændring i det beløb, der skal betales til forsikringstager, vil variere med ændringen i dagsværdien af de underliggende poster.

forsikringskontrakt uden elementer af direkte deltagelse

En forsikringskontrakt, der ikke er en forsikringskontrakt med elementer af direkte deltagelse.

forsikringsrisiko

Risiko, bortset fra finansiel risiko, der er overdraget fra indehaveren af en kontrakt til udstederen.

forsikret begivenhed

En usikker fremtidig begivenhed, som er dækket af en forsikringskontrakt, der medfører en forsikringsrisiko.

investeringselement

De beløb, som en virksomhed i henhold til en forsikringskontrakt under alle omstændigheder skal tilbagebetale til en forsikringstager, også selv om en forsikret begivenhed ikke indtræffer.

investeringskontrakt med elementer af diskretionær deltagelse

Et finansielt instrument, som giver en specifik investor en kontraktmæssig ret til som et supplement til et beløb, der kan påvirkes diskretionært af udstederen, at modtage yderligere beløb:

a)

som forventes at udgøre en væsentlig del af de samlede kontraktmæssige ydelser

b)

hvor tidspunktet eller beløbet i henhold til kontrakten bestemmes af udsteder, og

c)

som i henhold til kontrakten er baseret på:

i)

afkastet på en bestemt pulje af kontrakter eller en bestemt type kontrakter

ii)

realiserede og/eller ikke realiserede investeringsafkast på en bestemt pulje af aktiver, som udsteder besidder, eller

iii)

resultatet i den virksomhed eller fond, som udsteder kontrakten.

forpligtelser vedrørende indtrufne skader

En virksomheds forpligtelse til:

a)

at undersøge og honorere gyldige krav om erstatning i forbindelse med forsikrede begivenheder, der allerede har fundet sted, herunder begivenheder, som har fundet sted, men for hvilke kravene ikke er blevet anmeldt, og andre påløbne forsikringsudgifter og

b)

at betale beløb, som ikke er medtaget under a), og som vedrører:

i)

forsikringsrelaterede serviceydelser, der allerede har fundet sted, eller

ii)

ethvert investeringselement eller andre beløb, som ikke er knyttet til leveringen af forsikringsrelaterede serviceydelser, og som ikke er medtaget under forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode.

forpligtelse vedrørende den resterende dækningsperiode

En virksomheds forpligtelse til:

a)

at undersøge og honorere gyldige krav om erstatning i henhold til eksisterende forsikringskontrakter i forbindelse med forsikrede begivenheder, der endnu ikke har fundet sted (dvs. den forpligtelse, der vedrører den del af forsikringsdækningen, der endnu er tilbage), og

b)

at betale beløb i henhold til eksisterende forsikringskontrakter, som ikke er medtaget under a), og som vedrører:

i)

forsikringsrelaterede serviceydelser, der endnu ikke har fundet sted (dvs. de forpligtelser, der vedrører den fremtidige levering af forsikringsrelaterede serviceydelser), eller

ii)

ethvert investeringselement eller andre beløb, som ikke er knyttet til leveringen af forsikringsrelaterede serviceydelser, og som ikke er blevet overført til forpligtelsen vedrørende indtrufne skader.

forsikringstager

Den part, som har ret til erstatning i henhold til en forsikringskontrakt, hvis en forsikret begivenhed indtræffer.

portefølje af forsikringskontrakter

Forsikringskontrakter, der er underlagt samme risici, og som administreres samlet.

genforsikringskontrakt

En forsikringskontrakt, som er udstedt af én virksomhed (reassurandør) for at yde erstatning til en anden virksomhed for krav om erstatning, der hidrører fra en eller flere forsikringskontrakter udstedt af denne anden virksomhed (underliggende kontrakter).

risikojustering for ikkefinansielle risici

Den kompensation, som en virksomhed kræver for at påtage sig usikkerheden med hensyn til beløb og tidspunkt for de pengestrømme, der opstår som følge af ikkefinansielle risici, når virksomheden opfylder forsikringskontrakter.

underliggende poster

Poster, der fastlægger nogle af de beløb, der skal betales til en forsikringstager. Underliggende poster kan omfatte alle slags poster, for eksempel en referenceportefølje af aktiver, virksomhedens nettoaktiver eller en bestemt undergruppe af virksomhedens nettoaktiver.


Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af IFRS 17 Forsikringskontrakter.

B1   

Dette appendiks er en vejledning om følgende:

a)

definitionen på en forsikringskontrakt (jf. afsnit B2-B30)

b)

udskillelsen af elementer fra forsikringskontrakter (jf. afsnit B31-B35)

ba)

ethvert aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer (jf. afsnit B35A-B35D)

c)

måling (jf. afsnit B36-B119F)

d)

forsikringsindtægter (jf. afsnit B120-B127)

e)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter (jf. afsnit B128-B136) og

f)

delårsregnskaber (jf. afsnit B137)

DEFINITIONEN PÅ EN FORSIKRINGSKONTRAKT (APPENDIKS A)

B2

Denne del indeholder en vejledning om definitionen på en forsikringskontrakt i Appendiks A og behandler følgende:

a)

usikker fremtidig begivenhed (jf. afsnit B3-B5)

b)

betaling i naturalier (jf. afsnit B6)

c)

sondring mellem forsikringsrisiko og andre risici (jf. afsnit B7-B16)

d)

væsentlig forsikringsrisiko (jf. afsnit B17-B23)

e)

ændringer i omfanget af forsikringsrisiko (jf. afsnit B24-B25) og

f)

eksempler på forsikringskontrakter (jf. afsnit B26-B30)

Usikker fremtidig begivenhed

B3

Usikkerhed (eller risiko) er essensen af en forsikringskontrakt. Som følge heraf er mindst et af følgende forhold usikkert ved en forsikringskontrakts indgåelse:

a)

sandsynligheden for, at en forsikret begivenhed indtræffer

b)

hvornår den forsikrede begivenhed vil indtræffe, eller

c)

hvor meget virksomheden skal betale, hvis den indtræffer.

B4

I nogle forsikringskontrakter er den forsikrede begivenhed opdagelsen af et tab i løbet af kontraktens løbetid, selv om dette tab hidrører fra en begivenhed, der fandt sted før kontraktens indgåelse. I andre forsikringskontrakter er den forsikrede begivenhed en begivenhed, der indtræffer i løbet af kontraktens løbetid, selv om det deraf følgende tab opdages efter kontraktperiodens udløb.

B5

Nogle forsikringskontrakter dækker begivenheder, der allerede har fundet sted, men hvis økonomiske virkning stadig er uvis. Et eksempel er en forsikringskontrakt, der yder forsikringsdækning mod en ugunstig udvikling af en begivenhed, som allerede har fundet sted. I sådanne kontrakter er den forsikrede begivenhed fastsættelsen af de samlede omkostninger i forbindelse med disse krav om erstatning.

Betaling i naturalier

B6

Visse forsikringskontrakter kræver eller tillader betaling i naturalier. I sådanne tilfælde skal virksomheden levere varer eller serviceydelser til forsikringstageren med henblik på at indfri virksomhedens forpligtelse til at yde erstatning til forsikringstageren for forsikrede begivenheder. Et eksempel herpå er, når virksomheden erstatter en stjålen genstand i stedet for at godtgøre forsikringstageren for det tabte beløb. Et andet eksempel herpå er, når en virksomhed anvender egne hospitaler og lægeligt personale til at yde lægelige serviceydelser, som er dækket af forsikringskontrakten. Sådanne kontrakter er forsikringskontrakter, selv om kravene om erstatning refunderes i naturalier. Serviceydelseskontrakter til fast pris, der opfylder de i afsnit 8 omhandlede betingelser, er også forsikringskontrakter, men ved at anvende afsnit 8 kan en virksomhed vælge at behandle dem regnskabsmæssigt enten ved at anvende IFRS 17 eller IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder.

Sondringen mellem forsikringsrisiko og andre risici

B7

I henhold til definitionen på en forsikringskontrakt skal en part påtage sig en væsentlig forsikringsrisiko fra en anden part. IFRS 17 definerer forsikringsrisiko som »risiko, bortset fra finansiel risiko, der er overdraget fra indehaveren af en kontrakt til udstederen«. En kontrakt, der eksponerer udsteder mod en finansiel risiko uden en betydelig forsikringsrisiko, er ikke en forsikringskontrakt.

B8

Definitionen på finansiel risiko i Appendiks A henviser til finansielle og ikkefinansielle variabler. Eksempler på ikkefinansielle variabler, som ikke er specifikke for en part i kontrakten, omfatter et indeks over jordskælvstab i en bestemt region, eller et indeks over temperaturer i en bestemt by. Finansiel risiko udelader risici fra ikkefinansielle variabler, som er specifikke for en part i kontrakten, som f.eks. om der opstår eller ikke opstår en brand, som beskadiger eller ødelægger et af denne parts aktiver. Desuden er risikoen for ændringer i et ikkefinansielt aktivs dagsværdi ikke en finansiel risiko, hvis dagsværdien afspejler ændringer i markedspriserne for sådanne aktiver (dvs. en finansiel variabel) og tilstanden af et bestemt ikkefinansielt aktiv, som besiddes af en part i kontrakten (dvs. en ikkefinansiel variabel). Hvis en garanti for en bestemt bils restværdi, i hvilken forsikringstager har en forsikringsmæssig interesse, eksempelvis eksponerer garanten mod risikoen for ændringer i bilens fysiske tilstand, udgør denne risiko en forsikringsrisiko og ikke en finansiel risiko.

B9

Nogle kontrakter eksponerer udsteder mod en finansiel risiko i tilgift til en betydelig forsikringsrisiko. Mange livsforsikringskontrakter garanterer eksempelvis forsikringstagerne et minimumsafkast, hvilket skaber en finansiel risiko, og lover samtidig ydelser ved dødsfald, som kan overstige forsikringstagers kontoindestående markant, hvilket skaber en forsikringsrisiko i form af en dødelighedsrisiko. Sådanne kontrakter er forsikringskontrakter.

B10

I henhold til visse kontrakter udløser en forsikret begivenhed udbetaling af et beløb, som er knyttet til et prisindeks. Sådanne kontrakter er forsikringskontrakter, såfremt den udbetaling, der er betinget af den forsikrede begivenhed, kan være betydelig. Eksempelvis overdrages der ved en livsbetinget annuitetsforsikring, som er knyttet til et leveomkostningsindeks, en forsikringsrisiko, da udbetalingen udløses af en usikker fremtidig begivenhed — overlevelsen af den person, der har annuitetsforsikringen. Forbindelsen til prisindekset udgør et afledt finansielt instrument, men der overdrages også en forsikringsrisiko, fordi antallet af betalinger, som indekset finder anvendelse på, afhænger af den forsikredes overlevelse. Hvis den følgende overdragelse af forsikringsrisiko er væsentlig, opfylder det afledte finansielle instrument definitionen på en forsikringskontrakt og udskilles derfor ikke fra hovedkontrakten (jf. afsnit 11, litra a)).

B11

Forsikringsrisikoen er den risiko, som virksomheden påtager sig fra forsikringstager. Det betyder, at virksomheden skal påtage sig en risiko fra forsikringstageren, som forsikringstageren allerede var eksponeret mod. Enhver ny risiko, der opstår for virksomheden eller forsikringstageren som følge af kontrakten, er ikke forsikringsrisiko.

B12

Definitionen på en forsikringskontrakt henviser til en negativ påvirkning af forsikringstageren. Denne definition begrænser ikke virksomhedens betaling til et beløb, der svarer til den økonomiske virkning af den negative hændelse. Definitionen medtager eksempelvis forsikringsdækningen »nyt-for-gammelt«, hvor udbetalingen til forsikringstageren tillader udskiftning af et beskadiget og gammelt aktiv med et nyt aktiv. Ligeledes indeholder definitionen ikke nogen begrænsning af udbetalingen i henhold til en livsforsikringskontrakt til det økonomiske tab, som den afdødes efterladte har lidt, og den udelukker heller ikke kontrakter, som indeholder udbetaling af forudbestemte beløb til opgørelse af det tab, som er forårsaget af dødsfaldet eller et uheld.

B13

Nogle kontrakter fordrer betaling, hvis en bestemt usikker fremtidig begivenhed indtræffer, men kræver ikke en negativ påvirkning af forsikringstageren som en forudsætning for udbetalingen. Denne type kontrakt er ikke en forsikringskontrakt, heller ikke hvis indehaveren bruger den til at reducere en underliggende risiko. Hvis indehaveren eksempelvis anvender et afledt finansielt instrument til at sikre en underliggende finansiel eller ikkefinansiel variabel, som er forbundet med pengestrømme fra et af virksomhedens aktiver, er det afledte finansielle instrument ikke en forsikringskontrakt, da udbetalingen ikke er betinget af, at indehaver påvirkes negativt af en reduktion i pengestrømmene fra aktivet. Definitionen på en forsikringskontrakt henviser til en usikker fremtidig begivenhed, hvis negative påvirkning af forsikringstager er en kontraktmæssig forudsætning for udbetaling En kontraktmæssig forudsætning kræver ikke, at virksomheden undersøger, om begivenheden faktisk forårsagede en negativ virkning, men den tillader virksomheden at afvise at foretage en udbetaling, hvis denne ikke er overbevist om, at begivenheden forårsagede en negativ virkning.

B14

Risiko i forbindelse med bortfald eller vedholdenhed (risikoen for at forsikringstager vil annullere kontrakten tidligere eller senere end forventet af udsteder ved prisfastsættelsen af kontrakten) er ikke en forsikringsrisiko, da det deraf følgende variable element i betalingen til forsikringstager ikke er betinget af en usikker fremtidig begivenhed, som påvirker forsikringstageren negativt. Ligeledes er en udgiftsrisiko (risikoen for uventede stigninger i de administrationsomkostninger, der er forbundet med kontraktens opfyldelse, frem for en stigning i de omkostninger, der er forbundet med de forsikrede begivenheder) ikke en forsikringsrisiko, da en uventet stigning i sådanne udgifter ikke påvirker forsikringstageren negativt.

B15

En kontrakt, der eksponerer udsteder mod en bortfaldsrisiko, en vedholdenhedsrisiko eller en udgiftsrisiko, er følgelig ikke en forsikringskontrakt, medmindre den også eksponerer virksomheden mod en væsentlig forsikringsrisiko. Hvis virksomheden imidlertid reducerer sine risici ved at anvende en yderligere kontrakt til at overdrage en del af den ikkeforsikringsmæssige risiko til en anden part, eksponerer den yderligere kontrakt denne anden part mod en forsikringsrisiko.

B16

En virksomhed kan kun påtage sig en væsentlig forsikringsrisiko fra forsikringstager, hvis virksomheden er adskilt fra forsikringstageren. I tilfælde af en gensidig virksomhed påtager denne sig risici fra hver enkelt forsikringstager og samler disse risici. Selv om forsikringstagerne påtager sig den samlede risiko i fællesskab, fordi de har restinteresser i virksomheden, er den gensidige virksomhed en særskilt enhed, der har påtaget sig den risiko.

Væsentlig forsikringsrisiko

B17

En kontrakt er kun en forsikringskontrakt, hvis den overdrager en væsentlig forsikringsrisiko. Afsnit B7-B16 omhandler forsikringsrisiko. Afsnit B18-B23 omhandler vurderingen af, om en forsikringsrisiko er væsentlig.

B18

Forsikringsrisikoen er udelukkende væsentlig, hvis og kun hvis en forsikret begivenhed kan forårsage, at udsteder skal betale yderligere væsentlige beløb i et hvilket som helst scenario, bortset fra scenarier, der ikke har noget forretningsmæssigt indhold (dvs. ingen mærkbar virkning på de økonomiske forhold ved transaktionen). Hvis en forsikret begivenhed kan medføre væsentlige yderligere beløb til udbetaling i et scenario med forretningsmæssigt indhold, vil forudsætningen i den foregående sætning kunne blive opfyldt, selv hvis den forsikrede begivenhed er ekstremt usandsynlig, eller hvis den forventede (dvs. sandsynlighedsvægtede) nutidsværdi af de betingede pengestrømme kun udgør en lille andel af den forventede nutidsværdi af alle tilbageværende pengestrømme i forbindelse med forsikringskontrakten.

B19

Desuden overdrages der en væsentlig forsikringsrisiko ved en kontrakt, men kun hvis der er et scenario med et forretningsmæssigt indhold, hvor udsteder har mulighed for et tab på grundlag af nutidsværdien. Selv hvis en genforsikringskontrakt imidlertid ikke eksponerer udsteder mod muligheden for et betydeligt tab, anses denne kontrakt for at overdrage en væsentlig forsikringsrisiko, hvis den til reassurandøren overdrager alle væsentlige forsikringsrisici vedrørende de genforsikrede dele af de underliggende forsikringskontrakter.

B20

De yderligere beløb, der er beskrevet i afsnit B18, er fastsat på grundlag af nutidsværdien. Hvis en forsikringskontrakt kræver betaling, når der indtræffer en begivenhed, hvis tidspunktet er usikkert, og hvis betalingen ikke er justeret for den tidsmæssige værdi af penge, kan der være scenarier, hvor betalingens nutidsværdi forøges, selv om dens nominelle værdi er fast. Et eksempel herpå er en forsikring, hvorunder der ydes en fast dødsfaldsydelse ved forsikringstagerens død, uden udløbstidspunkt for dækningen (ofte benævnt dødsfaldsforsikring for et fast beløb). Det er sikkert, at forsikringstageren dør, men tidspunktet for dødsfaldet er usikkert. Der kan foretages udbetalinger, når den enkelte forsikringstager dør tidligere end forventet. Da disse betalinger ikke er justeret for den tidsmæssige værdi af penge, kan der foreligge en væsentlig forsikringsrisiko, selv om der ikke er noget overordnet tab på porteføljen af kontrakter. Tilsvarende kan kontraktvilkår, som forsinker rettidig godtgørelse til forsikringstager, fjerne en væsentlig forsikringsrisiko. En virksomhed skal anvende de diskonteringssatser, der kræves i afsnit 36, til at fastsætte nutidsværdien af de yderligere beløb.

B21

De yderligere beløb, der er beskrevet i afsnit B18, henviser til nutidsværdien af de beløb, der overstiger de beløb, der ville komme til udbetaling, hvis der ikke var indtruffet en forsikret begivenhed (bortset fra scenarier uden forretningsmæssigt indhold). Disse ekstra beløb omfatter omkostninger ved behandling af krav om erstatning og vurderinger, men ikke:

a)

tabet af muligheden for at debitere forsikringstageren for fremtidige serviceydelser. Ved en livsforsikringskontrakt, der er tilknyttet investeringer, betyder forsikringstagerens død eksempelvis, at virksomheden ikke længere kan udføre kapitalforvaltning og opkræve honorar herfor. Dette økonomiske tab for virksomheden hidrører imidlertid ikke fra forsikringsrisikoen, ligesom en investeringsforeningsbestyrer ikke påtager sig en forsikringsrisiko i forbindelse med en klients mulige død. Derfor er det eventuelle tab af fremtidige kapitalforvaltningshonorarer ikke relevant for vurderingen af størrelsen af en forsikringsrisiko, der overdrages ved en kontrakt.

b)

et afkald ved død på vederlag, der skulle modtages, ved annullering eller tilbagekøb. Da kontrakten var årsag til, at disse vederlag fandtes, kompenseres forsikringstageren ved et afkald herpå ikke for en allerede eksisterende risiko. De er derfor ikke relevante for vurderingen af størrelsen af en forsikringsrisiko, der overdrages ved en kontrakt.

c)

en udbetaling, der er betinget af en begivenhed, som ikke forårsager et betydeligt tab for indehaveren af kontrakten. Et eksempel herpå er en aftale, der kræver, at udsteder betaler 1 mio. CU (1), hvis et aktiv får en fysisk skade, der forårsager et ubetydeligt økonomisk tab på 1 CU for indehaver. Ved denne kontrakt overdrager indehaver den ubetydelige risiko for at miste 1CU til udsteder. Samtidig skaber kontrakten en ikkeforsikringsmæssig risiko for, at udsteder skal betale 999 999 CU, hvis den bestemte begivenhed indtræffer. Da der ikke findes noget scenario, hvor en forsikret begivenhed forårsager et betydeligt tab for indehaveren af kontrakten, accepterer udsteder ikke en væsentlig forsikringsrisiko fra indehaver, og denne kontrakt er ikke en forsikringskontrakt.

d)

eventuel genindvinding af genforsikringer. Virksomheden foretager separat regnskabsmæssig behandling af disse.

B22

En virksomhed skal vurdere, om der er en væsentlig forsikringsrisiko for hver enkelt kontrakt. Forsikringsrisikoen kan derfor være væsentlig, selv om der kun er en minimal sandsynlighed for væsentlige tab for en portefølje eller en gruppe af kontrakter.

B23

Det følger af afsnit B18-B22, at hvis der i henhold til en kontrakt udbetales en ydelse ved dødsfald, som overstiger det beløb, der skal udbetales ved overlevelse, er kontrakten en forsikringskontrakt, medmindre den yderligere ydelse ved dødsfald er ubetydelig (vurderet under henvisning til selve kontrakten frem for en hel portefølje af kontrakter). Som anført i afsnit B21, litra b), er afkald ved død af annullerings- eller tilbagekøbsvederlag ikke medtaget i denne vurdering, hvis dette afkald ikke kompenserer forsikringstageren for en allerede eksisterende risiko. Ligeledes er en annuitetskontrakt, hvor der udbetales regelmæssige beløb i resten af en forsikringstagers levetid, en forsikringskontrakt, medmindre de samlede livsbetingede udbetalinger er ubetydelige.

Ændringer i omfanget af forsikringsrisiko

B24

For nogle kontrakter sker overdragelsen af forsikringsrisiko til udstederen efter en vis periode. Et eksempel herpå er en kontrakt, der giver et bestemt investeringsafkast og omfatter en option på, at forsikringstageren kan anvende provenuet ved udløb til at købe en livsbetinget annuitetsforsikring til samme pris, som virksomheden opkræver af andre nye rentenydere på det tidspunkt, hvor forsikringstageren udnytter optionen. En sådan kontrakt overdrager først en forsikringsrisiko til udstederen, når optionen udnyttes, idet virksomheden stadig har mulighed for at prissætte annuitetsforsikringen, så den afspejler den forsikringsrisiko, der vil blive overdraget til virksomheden på det pågældende tidspunkt. De pengestrømme, som vil forekomme ved udnyttelsen af optionen, falder derfor uden for kontraktens afgrænsning, og før udnyttelsen er der ingen pengestrømme i forbindelse med forsikring inden for kontraktens afgrænsning. Men hvis kontrakten angiver annuitetsrenterne (eller et andet grundlag end markedspriserne for fastsættelse af annuitetsrenterne), overdrager kontrakten forsikringsrisikoen til udsteder, idet udstederen er eksponeret mod risikoen for, at annuitetsrenterne vil være ugunstige for udsteder, når forsikringstager udnytter optionen. I så fald ville de pengestrømme, der måtte opstå ved optionens udnyttelse, være inden for kontraktens afgrænsning.

B25

En kontrakt, der opfylder definitionen på en forsikringskontrakt, forbliver en forsikringskontrakt, indtil alle rettigheder og forpligtelser er bortfaldet (dvs. afsluttet, annulleret eller udløbet), medmindre indregningen af kontrakten er ophørt ved anvendelse af afsnit 74-77 som følge af en kontraktændring.

Eksempler på forsikringskontrakter

B26

Nedenstående er eksempler på kontrakter, som er forsikringskontrakter, hvis overdragelsen af forsikringsrisiko er væsentlig:

a)

forsikring mod tyveri eller tingsskade

b)

forsikring mod produktansvar, erhvervsansvar, civilretligt ansvar eller udgifter til retshjælp

c)

livsforsikring og forudbetalte begravelsesordninger (selv om døden er sikker, er det usikkert, hvornår dødsfaldet vil ske, eller for nogle typer af livsforsikring, om dødsfaldet vil indtræde inden for den periode, som forsikringen dækker)

d)

livsbetingede annuitetsforsikringer og pensioner, dvs. kontrakter, som yder erstatning for den usikre fremtidige begivenhed — rentenyderens eller pensionistens overlevelse — og har til formål at opretholde et indkomstniveau for rentenyderen eller pensionisten, som ellers ville blive negativt påvirket af dennes overlevelse (arbejdsgiverforpligtelser, der opstår i forbindelse med pensionsordninger og pensionsforpligtelser i henhold til definerede fratrædelsesordninger, er ikke omfattet af IFRS 17 ved anvendelse af afsnit 7, litra b)),

e)

forsikring mod invaliditet og omkostninger ved lægehjælp

f)

kautionserklæringer og garantiforsikringer, opfyldelsesgarantier og tilbudsgarantier, dvs. aftaler, der kompenserer ejeren, hvis en anden part undlader at opfylde en kontraktmæssig forpligtelse, såsom en forpligtelse til at opføre en bygning

g)

produktgarantier. Produktgarantier, der udstedes af en anden part til gengæld for varer, der sælges af en producent, forhandler eller detailhandler, er omfattet af IFRS 17. Produktgarantier, som udstedes direkte af en producent, forhandler eller detailforhandler, er imidlertid ikke omfattet af IFRS 17 ved anvendelse af afsnit 7, litra a), og er i stedet omfattet af IFRS 15 eller IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver.

h)

adkomstforsikring (forsikring mod opdagelse af mangler ved adkomst til jord eller bygninger, som ikke var åbenbare, da forsikringskontrakten blev indgået). I dette tilfælde er den forsikrede begivenhed opdagelsen af en mangel på adkomst og ikke selve manglen

i)

rejseforsikring (kontanterstatning eller erstatning i naturalier til forsikringstagere for tab, som pådrages før og under rejser)

j)

katastrofegarantier, som indeholder bestemmelser om reduceret betaling af hovedstol, rente eller begge dele, hvis en bestemt begivenhed påvirker udstederen af garantien negativt (medmindre den angivne begivenhed ikke skaber en væsentlig forsikringsrisiko, eksempelvis hvis begivenheden er en ændring af en rentesats eller en valutakurs)

k)

forsikringsswaps og andre kontrakter, der kræver udbetaling afhængigt af ændringer i klimatiske, geologiske eller andre fysiske variabler, der er specifikke for en part i kontrakten,

B27

Nedenstående er eksempler, der ikke er forsikringskontrakter:

a)

investeringskontrakter, som har samme juridiske form som en forsikringskontrakt, men som ikke overdrager en væsentlig forsikringsrisiko til udsteder. Eksempelvis er livsforsikringskontrakter, hvor virksomheden ikke bærer nogen væsentlig dødeligheds- eller sygelighedsrisiko, ikke forsikringskontrakter; sådanne kontrakter er finansielle instrumenter eller serviceaftaler — jf. afsnit B28. Investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse opfylder ikke definitionen på en forsikringskontrakt, men de er omfattet af IFRS 17, forudsat at de er udstedt af en enhed, som også udsteder forsikringskontrakter, ved anvendelse af afsnit 3, litra c)

b)

kontrakter, som har samme juridiske form som forsikringer, men som tilbagefører hele den væsentlige forsikringsrisiko til forsikringstageren via uopsigelige mekanismer, som kan håndhæves, og som justerer forsikringstagerens fremtidige betalinger til udsteder som en direkte følge af forsikrede tab. For eksempel kan visse finansielle genforsikringskontrakter eller gruppekontrakter tilbageføre alle væsentlige forsikringsrisici til forsikringstagerne, sådanne kontrakter er normalt finansielle instrumenter eller serviceaftaler (jf. afsnit B28)

c)

selvforsikring (dvs. at man bærer en risiko, som kunne have været dækket forsikringsmæssigt). I disse situationer er der ingen forsikringskontrakt, da der ikke er en kontrakt med en anden part. Hvis en virksomhed udsteder en forsikringskontrakt til sin modervirksomhed, sin dattervirksomhed eller sin søstervirksomhed, er der følgelig ingen forsikringskontrakt i koncernregnskabet, da der ikke er indgået en kontrakt med en anden part. I forbindelse med de enkelte eller separate årsregnskaber for udstederen eller ejeren er der udstedt en forsikringskontrakt

d)

kontrakter (såsom spillekontrakter), som kræver udbetaling, hvis en bestemt usikker fremtidig begivenhed indtræffer, men hvor der ikke findes en kontraktmæssig betingelse for betaling, i henhold til hvilken begivenheden skal påvirke forsikringstageren negativt. Dette udelukker dog ikke kontrakter fra definitionen af en forsikringskontrakt, som specificerer en forudbestemt udbetaling for at opgøre et tab, der er forårsaget af en bestemt begivenhed, såsom et dødsfald eller en ulykke (jf. afsnit B12)

e)

afledte finansielle instrumenter, der eksponerer en part mod finansiel risiko, men ikke forsikringsrisiko, fordi de afledte finansielle instrumenter kræver, at parten udelukkende skal foretage (eller give dem ret til at modtage) udbetaling på grundlag af ændringer i en eller flere af følgende: en fastlagt rentesats, en pris for et finansielt instrument, en råvarepris, en valutakurs, et pris- eller renteindeks, en kreditvurdering eller et kreditindeks eller lignende variabler, hvor, såfremt der er tale om en ikkefinansiel variabel, variablen ikke gælder specifikt for en af parterne i kontrakten

f)

kreditrelaterede garantier, som kræver betaling, selv om indehaver ikke har lidt et tab ved, at debitor har undladt at foretage rettidig betaling; sådanne kontrakter behandles regnskabsmæssigt ved anvendelse af IFRS 9 Finansielle instrumenter (jf. afsnit B29)

g)

kontrakter, som involverer betaling, der afhænger af klimatiske, geologiske eller andre fysiske variabler, som ikke er specifikke for en part i kontrakten (sædvanligvis benævnt »weather derivatives«)

h)

kontrakter, som indeholder bestemmelser om reduceret betaling af hovedstol, rente eller begge dele, der afhænger af klimatiske, geologiske eller andre fysiske variabler, hvis virkning ikke er specifik for en part i kontrakten (sædvanligvis benævnt katastrofeobligationer).

B28

En virksomhed skal anvende andre relevante standarder, f.eks. IFRS 9 og IFRS 15, på de kontrakter, der er beskrevet i afsnit B27.

B29

De kreditrelaterede garantier og kreditforsikringskontrakter, der er omhandlet i afsnit B27, litra f), kan antage forskellige juridiske former, såsom en garanti, visse typer remburs, en kreditmisligholdelseskontrakt eller en forsikringskontrakt. Disse kontrakter er forsikringskontrakter, hvis de kræver, at udsteder betaler bestemte beløb som godtgørelse til indehaver for et tab, som denne pådrager sig som følge af en bestemt debitors undladelse af at foretage rettidig betaling til forsikringstager (jf. de oprindelige eller ændrede vilkår for et gældsinstrument). Imidlertid er sådanne forsikringskontrakter ikke omfattet af IFRS 17, medmindre udsteder tidligere udtrykkeligt har erklæret, at denne betragter kontrakterne som forsikringskontrakter og har anvendt en regnskabsmæssig behandling, der finder anvendelse på forsikringskontrakter (jf. afsnit 7, litra e)).

B30

Kreditrelaterede garantier og kreditforsikringskontrakter, som kræver betaling, selv hvis forsikringstageren ikke har lidt et tab, som følge af at debitor ikke har foretaget rettidig betaling, er ikke omfattet af IFRS 17, idet de ikke overdrager en væsentlig forsikringsrisiko. Sådanne kontrakter omfatter dem, der kræver betaling:

a)

uanset om modparten er i besiddelse af det underliggende gældsinstrument, eller

b)

ved en ændring i kreditvurderingen eller i kreditindekset, snarere end ved en bestemt debitors undladelse af at foretage rettidige betalinger.

UDSKILNING AF ELEMENTER FRA EN FORSIKRINGSKONTRAKT (AFSNIT 10-13)

Investeringselementer (afsnit 11, litra b))

B31

Afsnit 11, litra b), kræver, at en virksomhed udskiller et særskilt investeringselement fra hovedforsikringskontrakten. Et investeringselement er særskilt hvis, og kun hvis følgende betingelser begge er opfyldt:

a)

investeringselementet og forsikringselementet ikke er stærkt indbyrdes forbundne

b)

en kontrakt med tilsvarende vilkår sælges eller kunne sælges særskilt på samme marked eller i samme retsområde enten af virksomheder, som udsteder forsikringskontrakter, eller af andre parter. Virksomheden skal tage hensyn til alle oplysninger, som er rimeligt tilgængelige, når den foretager denne vurdering. Virksomheden er ikke forpligtet til at foretage en omfattende undersøgelse for at fastslå, om et investeringselement sælges særskilt.

B32

Et investeringselement og et forsikringselement er i høj grad indbyrdes forbundne, hvis, og kun hvis:

a)

virksomheden ikke er i stand til at måle et element uden at tage det andet i betragtning. Hvis værdien af ét element varierer alt efter værdien af det andet, skal virksomheden anvende IFRS 17 for at behandle det samlede investerings- og forsikringselement regnskabsmæssigt, eller

b)

forsikringstageren ikke er i stand til at drage fordel af et element, medmindre det andet også er til stede. Hvis ét kontraktelements bortfald eller udløb medfører det andets bortfald eller udløb, skal virksomheden anvende IFRS 17 til regnskabsmæssig behandling af det samlede investerings- og forsikringselement.

Tilsagn om overdragelse af særskilte varer eller serviceydelser, der ikke er forsikringsrelaterede (afsnit 12)

B33

Afsnit 12 kræver, at en virksomhed udskiller et tilsagn fra en forsikringskontrakt om at overdrage særskilte varer eller serviceydelser, som ikke er forsikringsrelaterede, til en forsikringstager. Med henblik på udskilning skal en virksomhed ikke tage hensyn til aktiviteter, som en virksomhed skal foretage for at opfylde en kontrakt, medmindre virksomheden overdrager en vare eller en serviceydelse, som ikke er en forsikringsrelateret serviceydelse, til forsikringstageren, i takt med at disse aktiviteter finder sted. For eksempel kan en virksomhed have behov for at udføre visse administrative opgaver for at udarbejde en kontrakt. Med udførelsen af sådanne opgaver overdrages der ingen serviceydelse til forsikringstageren, i takt med at disse opgaver udføres.

B34

En vare eller en serviceydelse, som ikke er en forsikringsrelateret serviceydelse, og som en forsikringstager har fået tilsagn om, er særskilt, hvis forsikringstageren kan drage fordel af varen eller serviceydelsen enten alene eller sammen med andre ressourcer, der er umiddelbart tilgængelige for forsikringstageren. Umiddelbart tilgængelige ressourcer er varer og serviceydelser, som sælges separat (af virksomheden eller en anden virksomhed), eller ressourcer, som forsikringstageren allerede har modtaget (fra virksomheden eller fra andre transaktioner eller begivenheder).

B35

En vare eller en serviceydelse, som ikke er en forsikringsrelateret serviceydelse, og som en forsikringstager har fået tilsagn om, er ikke særskilt, hvis:

a)

pengestrømmene og de risici, der er forbundet med varen eller serviceydelsen, i høj grad er indbyrdes forbundne med de pengestrømme og de risici, der er knyttet til investeringselementerne i kontrakten, og

b)

virksomheden leverer en væsentlig indsats med hensyn til at integrere varen eller den serviceydelse, som ikke er forsikringsrelateret, i forsikringselementerne.

PENGESTRØMME I FORBINDELSE MED ERHVERVELSE AF FORSIKRINGER (JF. AFSNIT 28A–28F)

B35A

Når en virksomhed anvender afsnit 28A, skal den ved hjælp af en systematisk og rationel metode fordele:

a)

pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som direkte kan henføres til en gruppe af forsikringskontrakter:

i)

til den pågældende gruppe og

ii)

til grupper, som omfatter forsikringskontrakter, der forventes at opstå som følge af fornyelser af forsikringskontrakter i den pågældende gruppe

b)

pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som direkte kan henføres til en portefølje af forsikringskontrakter ud over de under litra a) anførte, til grupper af kontrakter i porteføljen.

B35B

Ved regnskabsperiodens afslutning skal en virksomhed revidere de beløb, der er fordelt som anført i afsnit B35A, for at afspejle eventuelle ændringer i de forudsætninger, der fastlægger input til den anvendte fordelingsmetode. En virksomhed skal ikke ændre beløb, der fordeles til en gruppe af forsikringskontrakter, efter at alle kontrakterne er blevet tilføjet til gruppen (jf. afsnit B35C).

B35C

En virksomhed vil kunne tilføje forsikringskontrakter til en gruppe af forsikringskontrakter over mere end en regnskabsperiode (jf. afsnit 28) I sådanne tilfælde skal en virksomhed ophøre med indregning af den del af et aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som vedrører de forsikringskontrakter, der er tilføjet gruppen i den pågældende periode, og fortsat indregne et aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, i det omfang aktivet vedrører de forsikringskontrakter, der forventes tilføjet til gruppen i en fremtidige regnskabsperiode.

B35D

For at anvende afsnit 28E:

a)

skal en virksomhed indregne et tab ved værdiforringelse i resultatet og nedbringe den regnskabsmæssige værdi af et aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, således at den regnskabsmæssige værdi af aktivet ikke overstiger nettobeløbet af den forventede indgående pengestrøm for den dertil knyttede gruppe af forsikringskontrakter, fastlagt ved anvendelse af afsnit 32, litra a).

b)

skal en virksomhed, når den fordeler pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer på grupper af forsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit B35A, litra a), nr. ii), indregne et tab ved værdiforringelse i resultatet og nedbringe den regnskabsmæssige værdi af de dertil knyttede aktiver fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, i det omfang:

i)

virksomheden forventer, at disse pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer overstiger nettobeløbet af den indgående pengestrøm fra de forventede fornyelser, fastlagt ved anvendelse af afsnit 32, litra a), og

ii)

det overskydende beløb, der fremkommer ved anvendelse af litra b), nr. i), ikke altid er blevet indregnet som en værdiforringelse ved anvendelse af litra a).

MÅLING (AFSNIT 29-71)

skøn over fremtidige pengestrømme (afsnit 33-35)

B36

Denne del omhandler:

a)

objektiv anvendelse af alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats (jf. afsnit B37-B41)

b)

markedsvariabler og ikkemarkedsmæssige variabler (jf. afsnit B42-B53)

c)

anvendelse af aktuelle skøn (jf. afsnit B54-B60) og

d)

pengestrømme inden for kontraktens afgrænsning (jf. afsnit B61-B71).

Objektiv anvendelse af alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats (afsnit 33, litra a))

B37

Formålet med skøn over fremtidige pengestrømme er at fastslå den forventede værdi eller det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af samtlige mulige udfald under hensyntagen til alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige på rapporteringstidspunktet uden urimelig udgift eller indsats. Rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige på rapporteringstidspunktet uden urimelig udgift eller indsats omfatter oplysninger om tidligere begivenheder og aktuelle betingelser samt prognoser om fremtidige betingelser (jf. afsnit B41). Oplysninger fra en virksomheds egne informationssystemer anses for at være tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats.

B38

Udgangspunktet for et skøn over pengestrømme er en række scenarier, som afspejler samtlige mulige udfald. Hvert scenario angiver den beløbsmæssige størrelse af og tidspunktet for pengestrømmene for et bestemt udfald samt den skønnede sandsynlighed for dette udfald. Pengestrømmene fra hvert scenario diskonteres og vægtes med den skønnede sandsynlighed for det pågældende udfald med henblik på at udlede en forventet nutidsværdi. Heraf følger, at formålet ikke er at udvikle et udfald, der er mest sandsynligt, eller et udfald, der er mere sandsynligt end ikkesandsynligt, for fremtidige pengestrømme.

B39

Når man tager samtlige mulige udfald i betragtning, er det formålet at indarbejde alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats på en objektiv måde, snarere end at identificere alle mulige senarier. I praksis er det unødvendigt at udvikle eksplicitte scenarier, hvis det heraf følgende skøn er i overensstemmelse med formålet med målingen om at inkludere alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats, når gennemsnittet fastsættes. Hvis en virksomhed eksempelvis skønner, at sandsynlighedsfordelingen af udfaldene stort set er i overensstemmelse med en sandsynlighedsfordeling, der i fuldt omfang kan beskrives med et lille antal parametre, vil det være tilstrækkeligt at foretage et skøn over det lille antal parametre. På tilsvarende vis kan en forholdsvis enkel model i nogle tilfælde give et svar inden for en acceptabel margen, uden at der er behov for mange detaljerede simuleringer. Men i nogle tilfælde kan pengestrømmene være afledt af komplekse underliggende faktorer og kan reagere på en ikkelineær måde over for ændringer i de økonomiske forhold. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis pengestrømmene afspejler en række indbyrdes forbundne muligheder, som er implicitte eller eksplicitte. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt med mere sofistikerede stokastiske modeller for at opfylde formålet med målingen.

B40

De udviklede scenarier skal omfatte objektive skøn af sandsynligheden for katastrofale tab i forbindelse med eksisterende kontrakter. Disse scenarier udelukker eventuelle krav om erstatning i henhold til fremtidige kontrakter.

B41

En virksomhed skal foretage et skøn over sandsynligheden for og størrelsen af fremtidige betalinger i henhold til eksisterende kontrakter på grundlag af indhentede oplysninger, herunder:

a)

oplysninger om krav om erstatning, der allerede er anmeldt af forsikringstagerne

b)

andre oplysninger om kendte eller anslåede karakteristika ved forsikringskontrakter

c)

historiske data om virksomhedens egne erfaringer, om nødvendigt suppleret med historiske data fra andre kilder. Historiske data justeres for at afspejle aktuelle forhold, hvis f.eks.:

i)

karakteristika for den forsikrede befolkning adskiller sig (eller vil adskille sig f.eks. på grund af ugunstig udtagning) fra karakteristika for den befolkning, der har været anvendt som grundlag for de historiske data

ii)

der er tegn på, at tidligere udviklingstendenser ikke vil fortsætte, at der vil opstå nye tendenser eller at økonomiske, demografiske og andre ændringer kan påvirke de pengestrømme, der opstår som følge af de eksisterende forsikringskontrakter, eller

iii)

der har været ændringer f.eks. i tegningsprocedurer og for behandling af krav om erstatning, der kan påvirke relevansen af historiske data for forsikringskontrakter.

d)

eventuelle nuværende prisoplysninger vedrørende genforsikringskontrakter og andre finansielle instrumenter (hvis sådanne findes), der dækker lignende risici, f.eks. katastrofeobligationer og »weather derivatives«, og de seneste markedspriser for overdragelser af forsikringskontrakter. Disse oplysninger skal tilpasses for at afspejle forskellene mellem de pengestrømme, der opstår som følge af de pågældende genforsikringskontrakter eller andre finansielle instrumenter, og de pengestrømme, der opstår som følge af virksomhedens opfyldelse af de underliggende kontrakter med forsikringstageren.

Markedsvariabler og ikkemarkedsmæssige variabler

B42

I IFRS 17 findes der to former for variabler:

a)

markedsvariabler, — der kan observeres i eller udledes direkte fra markeder (f.eks. priser på børsnoterede værdipapirer og rentesatser), og

b)

ikkemarkedsmæssige variabler — alle andre variabler (f.eks. hyppighed og omfanget af kravene om erstatning og dødelighed).

B43

Markedsvariabler vil normalt give anledning til en finansiel risiko (f.eks. observerbare markedsrenter), og ikkemarkedsmæssige variabler vil normalt give anledning til ikkefinansiel risiko (f.eks. dødelighed). Det vil dog ikke altid være tilfældet: Der kan f.eks. være forudsætninger vedrørende finansielle risici, for hvilke der ikke kan observeres — eller direkte udledes — variabler på markederne (f.eks. rentesatser, som ikke kan observeres på markederne — eller direkte udledes deraf).

Markedsvariabler (afsnit 33, litra b))

B44

Skønnene over markedsvariabler skal være i overensstemmelse med observerbare markedspriser på målingstidspunktet. En virksomhed skal maksimere anvendelsen af observerbart input og må ikke erstatte observerbare markedsdata med sine egne skøn, bortset fra som anført i afsnit 79 i IFRS 13 Måling af dagsværdi. Hvis det er nødvendigt at udlede variabler (f.eks. fordi der ikke findes observerbare markedsvariabler), skal de jf. IFRS 13, være i størst mulig overensstemmelse med observerbare markedsvariabler.

B45

Markedspriser er udtryk for forskellige synspunkter om mulige udfald og afspejler også markedsdeltagernes risikopræferencer. Der er følgelig ikke tale om en entydig prognose for det fremtidige udfald. Hvis det faktiske udfald afviger fra den tidligere markedspris, er dette ikke ensbetydende med, at markedsprisen var »forkert«.

B46

En vigtig anvendelse af markedsvariablerne er begrebet et replikerende aktiv eller en replikerende portefølje af aktiver. Et replikerende aktiv er et aktiv, hvis pengestrømme i alle scenarier svarer nøjagtigt til de kontraktmæssige pengestrømme for en gruppe af forsikringskontrakter, både med hensyn til beløb, tidspunkt og usikkerhed. I nogle tilfælde findes der et replikerende aktiv for nogle af de pengestrømme, som hidrører fra en gruppe af forsikringskontrakter. Dette aktivs dagsværdi afspejler både den forventede nutidsværdi af pengestrømmene fra aktivet og den risiko, der er forbundet med disse pengestrømme. Hvis der findes en replikerende portefølje af aktiver for nogle af de pengestrømme, som hidrører fra en gruppe af forsikringskontrakter, kan virksomheden anvende dagsværdien af disse aktiver til at måle de relevante opfyldelsespengestrømme i stedet for specifikt at foretage skøn over pengestrømme og diskonteringssats.

B47

IFRS 17 kræver ikke, at en virksomhed anvender en replikerende porteføljemetode. Hvis der findes et replikerende aktiv eller en replikerende portefølje for nogle af de pengestrømme, der hidrører fra forsikringskontrakter, og virksomheden vælger at anvende en anden metode, skal virksomheden imidlertid sikre sig, at en replikerende porteføljemetode sandsynligvis næppe vil føre til en væsentlig anderledes måling af disse pengestrømme.

B48

Metoder, ud over en replikerende porteføljemetode, såsom stokastiske modelleringsmetoder, kan være mere robuste eller lettere at gennemføre, hvis der er en væsentlig indbyrdes afhængighed mellem de pengestrømme, der varierer med afkastet på aktiver, og andre pengestrømme. Det er nødvendigt med dømmekraft for at vurdere, hvilken metode der bedst opfylder formålet med hensyn til overensstemmelse med observerbare markedsvariabler under givne omstændigheder. Navnlig skal den anvendte metode resultere i målingen af eventuelle optioner og garantier i forsikringskontrakterne, der er i overensstemmelse med observerbare markedspriser (hvis sådanne findes) for sådanne optioner og garantier.

Ikkemarkedsmæssige variabler

B49

Skønnene over ikkemarkedsmæssige variabler skal afspejle alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats, både eksternt og internt.

B50

Eksterne ikkemarkedsrelaterede data (f.eks. nationale dødelighedsstatistikker) kan få mere eller mindre betydning end interne data (f.eks. internt udviklede dødelighedsstatistikker), afhængigt af omstændighederne. For eksempel skal en virksomhed, der udsteder livsforsikringskontrakter, ikke udelukkende henholde sig til nationale dødelighedsstatistikker, men skal tage hensyn til alle andre rimelige og dokumenterede interne og eksterne informationskilder, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats, når den udarbejder objektive skøn over sandsynligheder for dødelighedsscenarier for sine forsikringskontrakter. Ved udarbejdelsen af disse sandsynligheder skal virksomheden tillægge de mere pålidelige oplysninger mere vægt. Eksempel:

a)

interne dødelighedsstatistikker kan være mere pålidelige end nationale dødelighedsstatistikker, hvis de nationale data stammer fra en stor befolkningsgruppe, som ikke er repræsentativ for den forsikrede befolkning. Dette kan f.eks. være tilfældet, fordi de demografiske karakteristika for den forsikrede befolkning kan afvige væsentligt fra karakteristika for den nationale befolkning, hvilket betyder, at en virksomhed ville være nødt til at lægge mere vægt på interne data og mindre vægt på nationale statistikker

b)

omvendt hvis de interne statistikker stammer fra en lille befolkningsgruppe med karakteristika, der anses for at ligge tæt op ad karakteristika for den nationale befolkning, og de nationale statistikker er aktuelle, skal en virksomhed lægge større vægt på nationale statistikker.

B51

Skønnene over sandsynligheder for ikkemarkedsmæssige variabler må ikke modsige observerbare markedsvariabler. For eksempel skal skønnene over sandsynligheder for fremtidige inflationsscenarier være i størst mulig overensstemmelse med de sandsynligheder, der kan udledes af markedsrenten.

B52

I nogle tilfælde kan en virksomhed konkludere, at markedsvariabler varierer uafhængigt af ikkemarkedsmæssige variabler. Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden behandle scenarier, som afspejler de forskellige udfald for ikkemarkedsmæssige variabler, idet der i hvert enkelt scenario anvendes den samme observerede værdi af markedsvariablen.

B53

I andre tilfælde kan markedsvariablerne og ikkemarkedsmæssige variabler være indbyrdes forbundne. F.eks. kan der være holdepunkter for korrelation mellem bortfald (en ikkemarkedsmæssig variabel) og rentesatser (en markedsvariabel). På samme måde kan der være holdepunkter for korrelation mellem niveauet for erstatningskrav i forbindelse med hus- eller bilforsikring og den økonomiske cyklus og dermed rentesatser og udgifter. Virksomheden skal sikre, at sandsynlighederne for scenarierne og risikojusteringerne for ikkefinansielle risici, som vedrører markedsvariablerne, er i overensstemmelse med de observerede markedspriser, som afhænger af disse markedsvariabler.

Anvendelse af aktuelle skøn (afsnit 33, litra c))

B54

Når der foretages skøn over det enkelte pengestrømsscenario og dets sandsynlighed, skal en virksomhed anvende alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats. En virksomhed skal gennemgå de skøn, den foretog ved den foregående regnskabsperiodes afslutning, og ajourføre dem. I den forbindelse skal en virksomhed tage hensyn til, om:

a)

de ajourførte skøn pålideligt afspejler betingelserne ved regnskabsperiodens afslutning

b)

ændringerne i skønnene pålideligt afspejler ændringerne i betingelserne i løbet af regnskabsperioden. Et eksempel herpå er, hvis man antager, at skønnene lå i den ene ende af et fornuftigt interval ved regnskabsperiodens begyndelse. Ved uændrede betingelser vil det ikke give et troværdigt billede af, hvad der er sket i løbet af perioden, hvis man flytter skønnene til den anden ende af intervallet i slutningen af perioden. Hvis en virksomheds seneste skøn er forskellige fra dens tidligere skøn, men betingelserne er uændrede, skal den vurdere, om de nye sandsynligheder, der tildeles hvert scenario, er berettigede. I forbindelse med opdateringen af skønnene over disse sandsynligheder skal virksomheden både tage hensyn til dokumentation, der begrundede dens tidligere skøn, og til al ny tilgængelig dokumentation og tillægge den mere pålidelige dokumentation mere vægt.

B55

Den sandsynlighed, der tillægges hvert scenario, skal afspejle betingelserne ved regnskabsperiodens afslutning. Heraf følger ved anvendelse af IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning, at en begivenhed, der indtræffer efter regnskabsperiodens afslutning, og som afklarer en usikkerhed, der herskede ved regnskabsperiodens afslutning, ikke dokumenterer de betingelser, der var fremherskende på det pågældende tidspunkt. F.eks. kan der ved regnskabsperiodens afslutning være en 20 procents sandsynlighed for, at der vil komme en voldsom storm i løbet af de resterende seks måneder af en forsikringskontrakt. Efter regnskabsperiodens afslutning, men før årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, indtræffer der en voldsom storm. Opfyldelsespengestrømmene i henhold til denne kontrakt må ikke afspejle den storm, som man ved efterrationalisering ved har fundet sted. I stedet omfatter de pengestrømme, der er medtaget i målingen, den sandsynlighed på 20 %, der fremgår ved regnskabsperiodens afslutning (med oplysning ved anvendelse af IAS 10 om, at der fandt en ikkeregulerende begivenhed sted efter regnskabsperiodens afslutning).

B56

Aktuelle skøn over forventede pengestrømme svarer ikke nødvendigvis til de seneste faktiske erfaringer. Lad os eksempelvis antage, at dødelighedserfaringerne i regnskabsperioden var 20 procent værre end de foregående dødelighedserfaringer og foregående forventninger hertil. En række faktorer kan have forårsaget den uventede ændring i erfaringerne, herunder:

a)

varige ændringer i dødeligheden

b)

ændringer i karakteristika for den forsikrede befolkning (f.eks. ændringer i tegning eller distribution eller det selektive bortfald af forsikringstagere, som er ved særdeles godt helbred)

c)

tilfældige udsving eller

d)

identificerbare ikketilbagevendende årsager.

B57

En virksomhed skal undersøge årsagerne til ændringen i erfaring og udarbejde nye skøn over pengestrømme og sandsynligheder i lyset af den seneste erfaring, tidligere erfaringer og andre oplysninger. Resultatet for eksemplet i afsnit B56 vil typisk være, at den forventede nutidsværdi af ydelser ved dødsfald ændrer sig, men ikke så meget som 20 procent. I eksemplet i afsnit B56 vil den skønnede sandsynlighed i forbindelse med scenarier med høj dødelighed stige, hvis dødeligheden fortsat er betydeligt højere end tidligere skøn af årsager, som forventes at vare ved.

B58

Skøn over ikkemarkedsmæssige variabler skal indeholde oplysninger om det nuværende niveau af forsikrede begivenheder og oplysninger om tendenser. F.eks. er dødeligheden løbende faldet over lange perioder i mange lande. Fastsættelsen af opfyldelsespengestrømme afspejler de sandsynligheder, der vil blive tildelt hvert enkelt mulige udviklingsscenario, under hensyntagen til alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats.

B59

På tilsvarende vis skal fastsættelsen af opfyldelsespengestrømme afspejle aktuelle skøn over mulige fremtidige inflationsrater, hvis pengestrømme, der er tildelt en gruppe af forsikringskontrakter, er følsomme over for inflation. Da inflationen forventes at være korreleret med rentesatserne, skal målingen af opfyldelsespengestrømmene afspejle sandsynlighederne for de enkelte inflationsscenarier på en måde, der stemmer overens med sandsynlighederne for de markedsrenter, der anvendes ved skønnet over diskonteringssatsen (se afsnit B51).

B60

Når der udarbejdes skøn over pengestrømme, skal en virksomhed tage hensyn til aktuelle forventninger til fremtidige begivenheder, der vil kunne påvirke disse pengestrømme. Virksomheden skal udvikle scenarier for pengestrømme, som afspejler disse fremtidige begivenheder samt objektive skøn over sandsynligheden for hvert enkelt scenario. En virksomhed skal imidlertid ikke tage hensyn til de aktuelle forventninger til fremtidige lovgivningsændringer, der ville medføre ændring eller indfrielse af denne forpligtelse eller skabe nye forpligtelser i henhold til den gældende forsikringskontrakt, førend den ændrede lovgivning i al væsentlighed er vedtaget.

Pengestrømme inden for kontraktens afgrænsning (jf. afsnit 34)

B61

Skøn over pengestrømme i et scenario skal omfatte alle pengestrømme inden for afgrænsningen af en eksisterende kontrakt og ikke andre pengestrømme. En virksomhed skal anvende afsnit 2, når den fastsætter afgrænsningen for en eksisterende kontrakt.

B62

Mange forsikringskontrakter har bestemmelser, der gør det muligt for forsikringstagere at træffe foranstaltninger, der ændrer beløb, tidspunkt, art og usikkerhed i forbindelse med de beløb, de vil modtage. Disse bestemmelser omfatter optioner på fornyelse, tilbagekøbsoptioner, konverteringsoptioner, optioner på at ophøre med at betale præmier samtidig med fortsat mulighed for at modtage ydelser i henhold til kontrakterne. Målingen af en gruppe af forsikringskontrakter skal på grundlag af den forventede værdi afspejle virksomhedens aktuelle skøn over, hvordan forsikringstagerne i gruppen vil udnytte de eksisterende optioner, og risikojusteringen for ikkefinansielle risici skal afspejle virksomhedens aktuelle skøn over, hvordan forsikringstagernes faktiske adfærd kan afvige fra den forventede adfærd. Dette krav om at fastslå den forventede værdi finder anvendelse, uanset hvor mange kontrakter der findes i en gruppe; det gælder f.eks. også, hvis gruppen omfatter en enkelt kontrakt. Målingen af en gruppe af forsikringskontrakter må således ikke forudsætte en 100 procents sandsynlighed for, at forsikringstagerne vil:

a)

tilbagekøbe deres kontrakter, hvis der er en vis sandsynlighed for, at nogle forsikringstagere ikke vil, eller

b)

videreføre deres kontrakter, hvis der er en vis sandsynlighed for, at nogle forsikringstagere ikke vil.

B63

Hvis en udsteder af en forsikringskontrakt i henhold til kontrakten skal forny kontrakten eller på anden måde videreføre kontrakten, skal denne anvende afsnit 34 for at vurdere, om præmier og tilknyttede pengestrømme, der hidrører fra den fornyede kontrakt, er inden for den oprindelige kontrakts afgrænsning.

B64

Afsnit 34 henviser til en virksomheds praktiske mulighed for at fastsætte en pris på et tidspunkt i fremtiden (et fornyelsestidspunkt), der fuldt ud afspejler risiciene i kontrakten fra dette tidspunkt. En virksomhed har denne praktiske mulighed i fraværet af begrænsninger, der forhindrer den i at fastsætte den samme pris, som den ville fastsætte for en ny kontrakt med samme karakteristika som den eksisterende kontrakt udstedt på dette tidspunkt, eller hvis den kan ændre ydelserne, således at de er i overensstemmelse med den pris, den vil opkræve. På tilsvarende måde har en virksomhed denne praktiske mulighed for at fastsætte en pris, når den kan fastsætte en ny pris for en eksisterende kontrakt, således at prisen afspejler generelle ændringer i risiciene i en portefølje af forsikringskontrakter, selv om den pris, der fastsættes for hver enkelt forsikringstager, ikke afspejler ændringen i risikoen for den bestemte forsikringstager. Ved vurderingen af, hvorvidt virksomheden har praktisk mulighed for at fastsætte en pris, der fuldt ud afspejler risici i kontrakten eller porteføljen, skal den overveje alle de risici, som den ville overveje ved tegning af tilsvarende kontrakter på fornyelsestidspunktet for den resterende serviceydelse. Ved fastsættelsen af skøn over fremtidige pengestrømme ved regnskabsperiodens afslutning skal en virksomhed revurdere en forsikringskontrakts afgrænsning for at inkludere virkningen af ændringer i omstændighederne for virksomhedens materielle rettigheder og forpligtelser.

B65

Pengestrømme inden for afgrænsningen af en forsikringskontrakt er dem, der direkte vedrører opfyldelsen af kontrakten, herunder pengestrømme, i forbindelse med hvilke virksomheden har diskretionære beføjelser over beløb og tidspunkt. Pengestrømme inden for afgrænsningen omfatter:

a)

præmier (herunder præmiejusteringer og ratepræmier) fra en forsikringstager og eventuelle yderligere pengestrømme som følge af disse præmier

b)

betalinger til (eller på vegne af) en forsikringstager, herunder krav om erstatning, der allerede er blevet indberettet, men endnu ikke er betalt (dvs. anmeldte krav om erstatning), indtrufne skader i forbindelse med begivenheder, som har fundet sted, men hvor kravene om erstatning ikke er blevet anmeldt, og alle fremtidige krav om erstatning, hvor virksomheden har en materiel forpligtelse (jf. afsnit 34)

c)

betalinger til (eller på vegne af) en forsikringstager, som varierer afhængigt af afkast på de underliggende poster

d)

betalinger til (eller på vegne af) en forsikringstager hidrørende fra afledte finansielle instrumenter, f.eks. optioner og garantier indbygget i kontrakten, i det omfang disse optioner og garantier ikke er udskilt fra forsikringskontrakten (jvf. afsnit 11, litra a))

e)

allokeringer af pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som kan henføres til den portefølje, hvortil kontrakten hører

f)

omkostninger til behandling af krav om erstatning (dvs. de omkostninger, virksomheden pådrager sig i forbindelse med undersøgelse, behandling og indfrielse af krav om erstatning i henhold til eksisterende forsikringskontrakter, herunder omkostninger til juridisk bistand og til taksator samt interne omkostninger til undersøgelse af krav om erstatning og behandling af udbetalinger i den forbindelse)

g)

omkostninger, som virksomheden pådrager sig i forbindelse med kontraktmæssige ydelser i naturalier

h)

policeforvaltnings- og vedligeholdelsesomkostninger, f.eks. omkostninger ved fakturering af præmier og håndtering af policeændringer (f.eks. konverteringer og tilbageførsler). Sådanne omkostninger omfatter også tilbagevendende provisioner, der forventes at blive udbetalt til mellemmænd, hvis en bestemt forsikringstager fortsat betaler præmier inden for forsikringskontraktens afgrænsning

i)

transaktionsbaserede afgifter (som f.eks. afgifter på forsikringspræmier, moms og skatter og afgifter på varer og serviceydelser) og afgifter (som f.eks. afgifter vedrørende brandvæsen og vurderinger af garantifonde), der opstår direkte som følge af eksisterende forsikringskontrakter, eller som kan henføres til disse på en rimelig og ensartet måde

j)

betalinger fra forsikringsgiver, der handler som forvalter, for at opfylde skattemæssige forpligtelser, som forsikringstageren har pådraget sig, og dermed forbundne indtægter

k)

potentielle indgående pengestrømme i forbindelse med genindvinding (f.eks. realisering af den erstattede genstands restværdi og subrogation) af fremtidige krav om erstatning, der er omfattet af eksisterende forsikringskontrakter og, såfremt de ikke opfylder kriterierne for indregning som separate aktiver, potentielle indgående pengestrømme i forbindelse med genindvinding af tidligere krav om erstatning

ka)

omkostninger, som påløber for virksomheden:

i)

ved udførelsen af investeringsaktivitet, i det omfang virksomheden udfører den pågældende aktivitet for at øge fordelene for forsikringstagere ved forsikringsdækning. Investeringsaktiviteter øger fordelene ved forsikringsdækning, hvis virksomheden udfører disse aktiviteter med forventning om at skabe et investeringsafkast, som forsikringstagere vil drage fordel af, hvis der indtræffer en forsikret begivenhed

ii)

ved en investerings- eller afkastrelateret serviceydelse over for forsikringstagere i forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse (jf. afsnit B119B)

iii)

ved en investeringsrelateret serviceydelse over for forsikringstagere i forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse

l)

en tildeling af faste og variable overheadomkostninger (såsom omkostninger ved regnskabsmæssig behandling, menneskelige ressourcer, informationsteknologi og støtte, afskrivning på bygninger, leje og vedligeholdelse samt forsyningstjenester), som kan henføres direkte til opfyldelsen af forsikringskontrakter. Sådanne overheadomkostninger allokeres til grupper af kontrakter ved hjælp af systematiske og rationelle metoder, der anvendes ensartet på alle omkostninger med samme karakteristika

m)

andre omkostninger, der i henhold til kontrakten udtrykkeligt skal dækkes af forsikringstager.

B66

Nedenstående pengestrømme skal ikke medtages ved vurderingen af de pengestrømme, der vil hidrøre fra virksomhedens opfyldelse af en eksisterende forsikringskontrakt:

a)

investeringsafkast. Investeringer indregnes, måles og præsenteres separat

b)

pengestrømme (ind- og udbetalinger), der opstår i henhold til indgåede genforsikringskontrakter. Indgåede genforsikringskontrakter indregnes, måles og præsenteres separat

c)

pengestrømme, der kan opstå i forbindelse med fremtidige forsikringskontrakter, dvs. pengestrømme uden for afgrænsningen af de eksisterende kontrakter (jf. afsnit 34-35)

d)

pengestrømme vedrørende omkostninger, der ikke direkte kan henføres til den portefølje af forsikringskontrakter, som indeholder kontrakten, såsom visse omkostninger ved produktudvikling og uddannelse. Disse omkostninger indregnes i resultatet, når de påløber

e)

pengestrømme, der opstår som følge af et unormalt højt niveau for lønomkostninger eller andre ressourcer, som anvendes til at opfylde kontrakten. Disse omkostninger indregnes i resultatet, når de påløber

f)

udbetalinger og indbetalinger af indkomstskat, som forsikringsgiver ikke betaler eller modtager som forvalter, eller som ikke udtrykkeligt skal dækkes af forsikringstager i henhold til kontrakten

g)

pengestrømme mellem de forskellige dele af den regnskabsaflæggende virksomhed, såsom midler fra forsikringstageren og fra aktionærerne, hvis disse pengestrømme ikke ændrer det beløb, som udbetales til forsikringstagerne

h)

pengestrømme i forbindelse med komponenter, der er udskilt fra forsikringskontrakten og regnskabsmæssigt behandlet ved hjælp af andre gældende standarder (jf. afsnit 10-13).

B66A

Inden indregningen af en gruppe af forsikringskontrakter kan en virksomhed være nødsaget til at indregne et aktiv eller en forpligtelse fremkommet ved pengestrømme knyttet til gruppen af forsikringskontrakter, som ikke er pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, enten som følge af pengestrømmens opståen eller som følge af krav i en anden IFRS-standard. Pengestrømmene er knyttet til gruppen af forsikringskontrakter, hvis disse pengestrømme ville have været en del af opfyldelsespengestrømmene på tidspunktet for første indregning af gruppen, hvis de var blevet betalt eller modtaget efter det pågældende tidspunkt. For at anvende afsnit 38, litra c), nr. ii), skal en virksomhed ophøre med at indregne sådanne aktiver eller forpligtelser, i det omfang aktiverne eller forpligtelserne ikke ville blive indregnet separat i forhold til gruppen af forsikringskontrakter, hvis pengestrømmen eller anvendelsen af IFRS-standarden skete på tidspunktet for den første indregning af gruppen af forsikringskontrakter.

Kontrakter med pengestrømme, som påvirker eller påvirkes af pengestrømme til forsikringstagere i andre kontrakter

B67

Visse forsikringskontrakter påvirker pengestrømmene til forsikringstagere i andre kontrakter ved at kræve, at:

a)

forsikringstageren deler afkast på den samme nærmere angivne pulje af underliggende poster med forsikringstagere i andre kontrakter, og

b)

enten:

i)

at en reduktion i disses andel af afkastet på de underliggende poster overvæltes på forsikringstageren som følge af betalinger til forsikringstagere i andre kontrakter, der indgår i denne pulje, herunder betalinger i henhold til garantier over for forsikringstagere i disse andre kontrakter, eller

ii)

at en reduktion i disses andel af afkastet på de underliggende poster overvæltes på forsikringstagere i andre kontrakter som følge af betalinger til forsikringstageren, herunder betalinger i henhold til garantier over for forsikringstageren.

B68

Undertiden vil sådanne kontrakter påvirke pengestrømmene til forsikringstagere i kontrakter i andre grupper. Opfyldelsespengestrømmene fra hver gruppe afspejler, i hvilket omfang kontrakterne i gruppen medfører, at virksomheden påvirkes af forventede pengestrømme enten til forsikringstagere i denne gruppe eller til forsikringstagere i en anden gruppe. Det betyder således, at opfyldelsespengestrømmene for en gruppe:

a)

omfatter betalinger, der følger af vilkårene i eksisterende kontrakter, til forsikringstagere i kontrakter i andre grupper, uanset om disse betalinger forventes at ske til nuværende eller fremtidige forsikringstagere, og

b)

udelukker betalinger til forsikringstagere i gruppen, som ved at anvende litra a) er blevet inkluderet i en anden gruppes opfyldelsespengestrømme.

B69

Som eksempel kan nævnes, at såfremt betalinger til forsikringstagere i en gruppe reduceres fra en andel i afkastet på de underliggende poster på 350 CU til 250 CU som følge af betalinger af et garanteret beløb til forsikringstagere i en anden gruppe, vil opfyldelsespengestrømmene fra den første gruppe omfatte betalinger af 100 CU (dvs. det ville blive 350 CU), og opfyldelsespengestrømmene fra den anden gruppe vil udelukke 100 CU fra at indgå i det garanterede beløb.

B70

Der kan anvendes forskellige praktiske metoder til at fastsætte opfyldelsespengestrømmene i grupper af kontrakter, som påvirker eller påvirkes af pengestrømme til forsikringstagere i kontrakter i andre grupper. I nogle tilfælde kan en virksomhed måske kun identificere ændringen i de underliggende poster og den deraf følgende ændring i pengestrømmene på et højere aggregeringsniveau end grupperne. I sådanne tilfælde skal virksomheden allokere virkningen af ændringen i de underliggende poster til hver enkelt gruppe på et systematisk og rationelt grundlag.

B71

Efter at alle forsikringsrelaterede serviceydelser er blevet leveret til kontrakterne i en gruppe, kan opfyldelsespengestrømmene stadig omfatte betalinger, der forventes foretaget til de nuværende forsikringstagere i andre grupper eller til fremtidige forsikringstagere. En virksomhed er ikke forpligtet til at fortsætte med at allokere sådanne opfyldelsespengestrømme til særlige grupper, men kan i stedet indregne og måle en forpligtelse for sådanne opfyldelsespengestrømme fra alle grupper.

Diskonteringssatser (afsnit 36)

B72

En virksomhed skal anvende følgende diskonteringssatser ved anvendelse af IFRS 17:

a)

til måling af opfyldelsespengestrømmene — nuværende diskonteringssatser ved anvendelse af afsnit 36

b)

til fastsættelse af renten på den kontraktmæssige servicemargen ved at anvende afsnit 44, litra b), for forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse — diskonteringssatser fastsat på tidspunktet for første indregning af en gruppe af kontrakter ved anvendelse af afsnit 36 på nominelle pengestrømme, der ikke varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster

c)

til måling af ændringerne i den kontraktmæssige servicemargen ved anvendelse af afsnit B96, litra a)-b) og litra d), for forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse — diskonteringssatser ved anvendelse af afsnit 36 fastsat ved første indregning

d)

for grupper af kontrakter, som anvender præmieallokeringsmetoden, og som har et væsentligt finansieringselement, til justering af den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit 56 — diskonteringssatser ved anvendelse af afsnit 36 fastsat ved første indregning

e)

hvis en virksomhed vælger at opdele finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter mellem resultatet og anden totalindkomst (se afsnit 88) til fastsættelse af beløbet for de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter, der er indregnet i resultatet:

i)

for grupper af forsikringskontrakter, for hvilke ændringer i de forudsætninger, der vedrører finansiel risiko, ikke har en væsentlig virkning på beløb udbetalt til forsikringstagere ved anvendelse af afsnit B131 — diskonteringssatser fastsat på tidspunktet for første indregning af en gruppe af kontrakter ved anvendelse af afsnit 36 på nominelle pengestrømme, der ikke varierer på grundlag af afkast på de underliggende poster

ii)

for grupper af forsikringskontrakter, for hvilke ændringer i de forudsætninger, der vedrører finansiel risiko, har en væsentlig virkning på beløb udbetalt til forsikringstagere ved anvendelse af afsnit B132, litra a), nr. i) — diskonteringssatser, der allokerer de resterende reviderede forventede finansielle indtægter eller udgifter over den resterende løbetid for gruppen af kontrakter ved en konstant rente, og

iii)

for grupper af kontrakter, som anvender præmieallokeringsmetoden ved anvendelse af afsnit 59, litra b) og afsnit B133 — diskonteringssatser fastsat på tidspunktet for den indtrufne skade ved anvendelse af afsnit 36 på nominelle pengestrømme, der ikke varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster.

B73

For at fastslå diskonteringssatserne på tidspunktet for første indregning af en gruppe af kontrakter, der er beskrevet i afsnit B72, litra b)-e), kan en virksomhed anvende de vægtede, gennemsnitlige diskonteringssatser over den periode, hvor kontrakterne i gruppen er udstedt, der ved anvendelse af afsnit 22 ikke kan overstige et år.

B74

Skønnene over diskonteringssatser skal stemme overens med andre skøn, der anvendes til at måle forsikringskontrakter, for at undgå dobbelt indregning eller undladelser, for eksempel:

a)

på pengestrømme, der ikke varierer med afkastet på de underliggende poster, anvendes diskonteringssatser, der ikke afspejler et sådant udsving

b)

pengestrømme, der varierer på grundlag af afkast på de underliggende poster:

i)

diskonteres med renter, der afspejler et sådant udsving, eller

ii)

der justeres for virkningen af dette udsving, og der diskonteres med en rente, der afspejler den foretagne justering.

c)

nominelle pengestrømme (dvs. dem, som omfatter inflationens virkning) diskonteres med renter, der omfatter inflationens virkning, og

d)

reelle pengestrømme (dvs. dem, som ikke omfatter inflationens virkning) diskonteres med renter, der ikke omfatter inflationens virkning.

B75

I henhold til afsnit B74, litra b), skal pengestrømme, der varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster, diskonteres med renter, der afspejler et sådant udsving, eller justeres for virkningen af dette udsving og diskonteres med en rente, der afspejler den foretagne justering. Udsvinget er en relevant faktor, uanset om det opstår som følge af kontraktvilkår, eller fordi virksomheden udøver diskretionære beføjelser, og uanset om virksomheden er indehaver af de underliggende poster.

B76

Pengestrømme, der varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster med variable afkast, men som er underlagt en garanti med hensyn til et minimumsafkast, varierer ikke udelukkende baseret på afkastet på de underliggende poster, selv når det garanterede beløb er lavere end det forventede afkast på de underliggende poster. Derfor skal en virksomhed justere den rente, der afspejler udsvinget i afkastene på de underliggende poster, for virkningen af garantien, selv når det garanterede beløb er lavere end det forventede afkast på de underliggende poster.

B77

IFRS 17 kræver ikke, at virksomheden opdeler skønnede pengestrømme i dem, der varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster, og dem, der ikke gør. Hvis en virksomhed ikke opdeler de skønnede pengestrømme på denne måde, skal virksomheden anvende passende diskonteringssatser for de skønnede pengestrømme som helhed, for eksempel ved at anvende stokastiske modelleringsmetoder eller risikoneutrale måleteknikker.

B78

Diskonteringssatserne skal kun indeholde relevante faktorer, dvs. faktorer, der opstår som følge af den tidsmæssige værdi af penge, karakteristika i forbindelse med pengestrømme og forsikringskontrakternes likviditetsegenskaber. Sådanne diskonteringssatser observeres måske ikke direkte på markedet. Når der ikke findes observerbare markedsrenter for et instrument med samme karakteristika, eller der findes observerbare markedsrenter for tilsvarende instrumenter, men de identificerer ikke særskilt de faktorer, der adskiller instrumentet fra forsikringskontrakterne, skal en virksomhed derfor foretage et skøn over de relevante renter. IFRS 17 kræver ikke en særlig skønsmetode til fastsættelse af diskonteringssatser. Ved at anvende en skønsmetode skal en virksomhed:

a)

maksimere anvendelsen af observerbart input (jf. afsnit B44) og afspejle alle rimelige og dokumenterede oplysninger om ikkemarkedsmæssige variabler, som man kan få adgang til uden urimelig udgift eller indsats både internt og eksternt (jf. afsnit B49). Navnlig må de anvendte diskonteringssatser ikke være i modstrid med tilgængelige og relevante markedsdata, og anvendte ikkemarkedsmæssige variabler må ikke være i modstrid med observerbare markedsvariabler

b)

afspejle de aktuelle markedsvilkår set fra en markedsdeltagers perspektiv

c)

udøve skøn ved vurderingen af omfanget af lighed mellem aspekter i de forsikringskontrakter, der måles, og de aspekter ved instrumentet, for hvilke der findes observerbare markedspriser, og justere disse priser for at afspejle forskellene mellem dem.

B79

For pengestrømme i forbindelse med forsikringskontrakter, som ikke varierer på grundlag af afkast på de underliggende poster, afspejler diskonteringssatsen rentekurven i den relevante valuta for instrumenter, der eksponerer indehaveren mod ingen eller ubetydelig kreditrisiko, justeret for at afspejle likviditetsegenskaberne for gruppen af forsikringskontrakter. Denne justering skal afspejle forskellen mellem likviditetsegenskaberne for gruppen af forsikringskontrakter og likviditetsegenskaberne for de aktiver, der er anvendt til at fastsætte rentekurven. Rentekurver afspejler aktiver, der handles på aktive markeder, som indehaver typisk kan sælge til enhver tid uden at pådrage sig betydelige omkostninger. I modsætning hertil kan virksomheden i henhold til visse forsikringskontrakter ikke tvinges til at foretage betalinger inden forekomsten af forsikrede begivenheder eller inden tidspunkter, der er angivet i kontrakterne.

B80

For pengestrømme i forbindelse med forsikringskontrakter, som ikke varierer på grundlag af afkast på de underliggende poster, kan en virksomhed følgelig fastsætte diskonteringssatser ved at justere en likvid risikofri rentekurve for at afspejle forskellene mellem likviditetsegenskaberne for de finansielle instrumenter, der ligger til grund for de rentesatser, der er observeret på markedet, og likviditetsegenskaberne for forsikringskontrakterne (en bottom-up-metode).

B81

Alternativt kan en virksomhed fastsætte passende diskonteringssatser for forsikringskontrakter baseret på en rentekurve, der afspejler de aktuelle markedsbaserede afkast, der er implicit givne i en måling af dagsværdien af en referenceportefølje af aktiver (en top-down-metode). En virksomhed skal tilpasse denne rentekurve for at fjerne faktorer, som ikke er relevante for forsikringskontrakterne, men er ikke forpligtet til at justere rentekurven for forskelle i likviditetsegenskaber mellem forsikringskontrakterne og referenceporteføljen.

B82

Ved udarbejdelse af skøn over rentekurven beskrevet i afsnit B81:

a)

skal en virksomhed, hvis der er observerbare markedspriser på aktive markeder for aktiver i referenceporteføljen, anvende disse priser (i overensstemmelse med afsnit 69 i IFRS 13)

b)

skal en virksomhed, hvis et marked ikke er aktivt, justere observerbare markedspriser for tilsvarende aktiver for at gøre dem sammenlignelige med markedspriser for de aktiver, der skal måles (i overensstemmelse med afsnit 83 i IFRS 13)

c)

skal en virksomhed anvende en skønsmetode, hvis der ikke findes et marked for aktiverne i referenceporteføljen. For sådanne aktiver skal en virksomhed (i overensstemmelse med afsnit 89 i IFRS 13):

i)

udarbejde ikkeobserverbart input ved hjælp af de bedste oplysninger, der foreligger under de givne omstændigheder. Et sådant input kan omfatte virksomhedens egne data, og i forbindelse med IFRS 17 kan virksomheden lægge større vægt på langsigtede skøn end på kortsigtede udsving og

ii)

justere disse data så de afspejler alle oplysninger om markedsdeltagernes forudsætninger, som er rimeligt tilgængelige.

B83

Når en virksomhed justerer rentekurven, skal den justere de markedsrenter, der er observeret i de seneste transaktioner med instrumenter med lignende karakteristika, for bevægelser i markedsfaktorer siden transaktionstidspunktet og skal justere observerede markedspriser for at afspejle graden af forskel mellem det instrument, der måles, og det instrument, for hvilket transaktionspriserne er observerbare. For pengestrømme i forbindelse med forsikringskontrakter, som ikke varierer på grundlag af afkastet af aktiverne i referenceporteføljen, omfatter sådanne justeringer:

a)

justering for forskelle mellem beløb, tidspunkt og usikkerhed vedrørende pengestrømme fra aktiver i porteføljen og beløb, tidspunkt og usikkerhed vedrørende pengestrømme fra forsikringskontrakterne, og

b)

udelukkelse af markedsrisikopræmier for kreditrisiko, som kun er relevante for aktiver i referenceporteføljen.

B84

I princippet bør der for pengestrømme i forbindelse med forsikringskontrakter, som ikke varierer på grundlag af afkastet på aktiverne i referenceporteføljen, være en enkelt illikvid risikofri rentekurve, som fjerner enhver usikkerhed om beløb og tidspunkt for pengestrømmene. I praksis kan top-down-metoden og bottom-up-metoden dog resultere i forskellige rentekurver selv i samme valuta. Dette skyldes de iboende begrænsninger, når der foretages skøn over de justeringer, der er foretaget efter hver metode, og den eventuelle mangel på en justering for forskellige likviditetsegenskaber i top-down-metoden. En virksomhed er ikke forpligtet til at afstemme den diskonteringssats, der er fastsat i henhold til den valgte metode, med den diskonteringssats, der ville være blevet fastsat i henhold til den anden metode.

B85

IFRS 17 specificerer ikke restriktioner for så vidt angår den referenceportefølje af aktiver, der kan bruges ved anvendelse af afsnit B81. Der kræves imidlertid færre justeringer for at fjerne de faktorer, som ikke er relevante for forsikringskontrakterne, når referenceporteføljen af aktiver har lignende karakteristika. For eksempel, hvis pengestrømme i forbindelse med forsikringskontrakter ikke varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster, ville det være nødvendigt med færre justeringer, hvis en virksomhed anvendte gældsinstrumenter som udgangspunkt frem for aktieinstrumenter. For gældsinstrumenter ville formålet være at fjerne virkningen af kreditrisikoen og andre faktorer, der ikke er relevante for forsikringskontrakterne, fra det samlede obligationsafkast. En måde at skønne virkningen af kreditrisikoen på er at anvende markedsprisen på et afledt kreditinstrument som referencepunkt.

Risikojustering for ikkefinansielle risici (afsnit 37)

B86

Risikojusteringen for ikkefinansielle risici vedrører risici fra forsikringskontrakter bortset fra finansiel risiko. Finansiel risiko er derimod medtaget i skøn over fremtidige pengestrømme eller den diskonteringssats, der er anvendt til justering af pengestrømmene. De risici, der er omfattet af risikojusteringen for ikkefinansielle risici, er forsikringsrisiko og andre ikkefinansielle risici, som f.eks. bortfaldsrisiko og udgiftsrisiko (jf. afsnit B14).

B87

Risikojusteringen for ikkefinansielle risici for forsikringskontrakter måler den kompensation, som virksomheden ville kræve, for at den skulle være indifferent mellem:

a)

at opfylde en forpligtelse, der har en række mulige udfald, der opstår som følge af ikkefinansielle risici, og

b)

at opfylde en forpligtelse, der vil skabe faste pengestrømme med samme forventede nutidsværdi som forsikringskontrakterne.

For eksempel måler risikojusteringen for ikkefinansielle risici den kompensation, som virksomheden ville kræve, for at den skulle være indifferent mellem at opfylde en forpligtelse, der — som følge af en ikkefinansiel risiko — har 50 procents sandsynlighed for at være på 90 CU og 50 procents sandsynlighed for at være på 110 CU, og en forpligtelse, der er fastsat til 100 CU. Som følge heraf formidler risikojusteringen for ikkefinansielle risici oplysninger til regnskabsbrugerne om det beløb, som virksomheden opkrævede for den usikkerhed, der som følge af ikkefinansielle risici opstår om beløb og tidspunkt for pengestrømmene.

B88

Eftersom risikojusteringen for ikkefinansielle risici afspejler den kompensation, som virksomheden vil kræve for at påtage sig ikkefinansielle risici, der hidrører fra det usikre beløb og tidspunkt for pengestrømmene, afspejler risikojusteringen for ikkefinansielle risici også:

a)

størrelsen af den diversificeringsfordel, som virksomheden medtager, når den fastsætter den kompensation, der kræves for at påtage sig denne risiko, og

b)

både positive og negative udfald på en måde, der afspejler virksomhedens grad af risikoaversion.

B89

Formålet med risikojusteringen for ikkefinansielle risici er at måle virkningen af usikkerheden på de pengestrømme, som hidrører fra forsikringskontrakter, ud over usikkerheden som følge af finansielle risici. Følgelig skal risikojusteringen for ikkefinansielle risici afspejle alle ikkefinansielle risici i tilknytning til forsikringskontrakterne. Den skal ikke afspejle risici, som ikke hidrører fra forsikringskontrakter, som f.eks. generelle operationelle risici.

B90

Risikojusteringen for ikkefinansielle risici, skal medtages i målingen på eksplicit vis. Risikojusteringen for ikkefinansielle risici er begrebsmæssigt forskellig fra skønnene over fremtidige pengestrømme og de diskonteringssatser, der justerer disse pengestrømme. Virksomheden skal ikke indregne risikojusteringen for ikkefinansielle risici dobbelt, ved f.eks. også implicit at medtage risikojusteringen for ikkefinansielle risici ved fastlæggelsen af skøn over fremtidige pengestrømme eller diskonteringssatser. De diskonteringssatser, der er oplyst i overensstemmelse med afsnit 120, må ikke omfatte implicitte justeringer for ikkefinansielle risici.

B91

IFRS 17 præciserer ikke den eller de skønsmetoder, der anvendes til at fastsætte risikojusteringen for ikkefinansielle risici. Med henblik på at afspejle den kompensation, virksomheden vil kræve for at påtage sig ikkefinansielle risici, skal risikojusteringen for ikkefinansielle risici imidlertid have følgende karakteristika:

a)

risici med lav hyppighed og meget alvorlige konsekvenser vil medføre højere risikojusteringer for ikkefinansielle risici end risici med høj hyppighed og ikke særligt alvorlige konsekvenser

b)

for sammenlignelige risici vil kontrakter med længere løbetid medføre højere risikojusteringer for ikkefinansielle risici end kontrakter med kortere løbetid

c)

risici med bredere sandsynlighedsfordeling vil medføre højere risikojusteringer for ikkefinansielle risici end risici med en smallere fordeling

d)

jo mindre kendskabet er til det nuværende skøn og dets udviklingstendens, jo højere bliver risikojusteringen for ikkefinansielle risici, og

e)

i det omfang nye erfaringer mindsker usikkerheden om beløb og tidspunkt for pengestrømmene, vil risikojusteringerne for ikkefinansielle risici falde, og omvendt.

B92

En virksomhed skal foretage en vurdering, når den fastsætter en passende skønsmetode for risikojusteringen for ikkefinansielle risici. Når den foretager denne vurdering, skal virksomheden også overveje, om metoden giver koncise og informative oplysninger, således at regnskabsbrugere kan benchmarke virksomhedens resultater i forhold til andre virksomheders resultater. I henhold til afsnit 119 skal en virksomhed, der anvender en anden metode end konfidensniveaumetoden til fastsættelse af risikojusteringen for ikkefinansielle risici, fremlægge oplysning om, hvilken metode der er anvendt, og hvilket konfidensniveau der svarer til resultaterne af denne metode.

Første indregning af overdragelser af forsikringskontrakter og virksomhedssammenslutninger (afsnit 39)

B93

Når en virksomhed erhverver udstedte forsikringskontrakter og indgåede genforsikringskontrakter i en overdragelse af forsikringskontrakter, som ikke medfører etablering af en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning, der er omfattet af IFRS 3, skal virksomheden anvende afsnit 14-24 for at identificere grupperne af erhvervede kontrakter, som hvis den havde indgået kontrakterne på transaktionstidspunktet.

B94

En virksomhed skal anvende det vederlag, der er modtaget eller betalt for kontrakterne, som en indikator for de modtagne præmier. Det vederlag, der er modtaget eller betalt for kontrakterne, udelukker det vederlag, der er modtaget eller betalt for alle andre aktiver og forpligtelser, der er erhvervet i samme transaktion. I en virksomhedssammenslutning, der er omfattet af IFRS 3, er det vederlag, der er modtaget eller betalt, lig med dagsværdien af kontrakterne på dette tidspunkt. Ved fastsættelsen af denne dagsværdi må en virksomhed ikke anvende afsnit 47 i IFRS 13 (vedrørende efterspørgsel).

B95

Medmindre præmieallokeringsmetoden for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode i afsnit 55-59 og 69-70A finder anvendelse, beregnes den kontraktmæssige servicemargen ved første indregning ved anvendelse af afsnit 38 for erhvervede udstedte forsikringskontrakter og ved anvendelse af afsnit 65 for erhvervede indgåede genforsikringskontrakter ved hjælp af det vederlag, der er modtaget eller betalt for kontrakterne, som en indikator for de præmier, der er modtaget eller betalt på tidspunktet for første indregning.

B95A

Hvis de erhvervede udstedte forsikringskontrakter er tabsgivende ved anvendelse af afsnit 47, indregner virksomheden det beløb, hvormed opfyldelsespengestrømmene overstiger det betalte eller modtagne vederlag, som goodwill eller gevinst fra et tilbudskøb for kontrakter, der er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning omfattet af IFRS 3, eller som et tab i resultatet for kontrakter, der er erhvervet ved en overdragelse. Virksomheden skal fastsætte et tabselement for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode for dette overskydende beløb og anvende afsnit 49-52 til at allokere efterfølgende ændringer i opfyldelsespengestrømme til dette tabselement.

B95B

For en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter, for hvilke afsnit 66A-66B finder anvendelse, skal en virksomhed fastlægge det tabselement, der genindvindes, for aktivet vedrørende den resterende dækningsperiode på transaktionstidspunktet ved at multiplicere:

a)

tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode for de underliggende forsikringskontrakter på transaktionstidspunktet og

b)

den procentdel af krav om erstatning fra de underliggende forsikringskontrakter, som virksomheden på transaktionstidspunktet forventer at genindvinde fra gruppen af indgåede genforsikringskontrakter.

B95C

Virksomheden indregner det tabselement, der genindvindes, og som er fastlagt ved anvendelse af afsnit 95B, som goodwill eller gevinst fra et tilbudskøb for indgåede genforsikringskontrakter, der er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning omfattet af IFRS 3, eller som indtægt i resultatet for kontrakter, der er erhvervet ved en overdragelse.

B95D

Ved anvendelse af afsnit 14-22 vil en virksomhed på transaktionstidspunktet i en gruppe af tabsgivende forsikringskontrakter kunne inkludere både tabsgivende forsikringskontrakter, der er omfattet af en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter, og tabsgivende kontrakter, der ikke er omfattet af gruppen af indgåede genforsikringskontrakter. For at anvende afsnit B95B i sådanne tilfælde skal en virksomhed anvende et systematisk og rationelt fordelingsgrundlag for at fastlægge andelen af tabselementet for den gruppe af forsikringskontrakter, der vedrører de forsikringskontrakter, der er omfattet af gruppen af indgåede genforsikringskontrakter

Aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer

B95E

Når en virksomhed erhverver udstedte forsikringskontrakter i en overdragelse af forsikringskontrakter, som ikke medfører etablering af en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning, der er omfattet af IFRS 3, indregner virksomheden et aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer til dagsværdien på transaktionstidspunktet for rettighederne til at opnå:

a)

fremtidige forsikringskontrakter, som er fornyelser af forsikringskontrakter, der er indregnet på transaktionstidspunktet, og

b)

fremtidige forsikringskontrakter, ud over de i litra a) anførte, efter transaktionstidspunktet uden igen at betale de pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som den overtagne virksomhed allerede har betalt, og som kan henføres direkte til den dertil knyttede portefølje af forsikringskontrakter.

B95F

På transaktionstidspunktet indgår beløbet for eventuelle aktiver fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer ikke i målingen af den overtagne gruppe af forsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit B93-B95A.

Ændringer i den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen for forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse (afsnit 44)

B96

For forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse kræves der i afsnit 44, litra c), en justering af den kontraktmæssige servicemargen for en gruppe af forsikringskontrakter for ændringer i de opfyldelsespengestrømme, der vedrører fremtidige serviceydelser. Disse ændringer omfatter:

a)

erfaringsbaserede justeringer som følge af præmier, der er modtaget i den periode, der vedrører fremtidige serviceydelser, og tilknyttede pengestrømme såsom pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer og præmiebaserede afgifter, målt til diskonteringssatserne i afsnit B72, litra c)

b)

ændringer i skøn over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme i forbindelse med forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, bortset fra dem, der er beskrevet i afsnit B97, litra a), målt til diskonteringssatserne i afsnit B72, litra c)

c)

forskelle mellem investeringselementer, der forventes at skulle betales i regnskabsperioden, og de faktiske investeringselementer, som skal betales i regnskabsperioden. Disse forskelle fastlægges ved at sammenligne i) det faktiske investeringselement, som skal betales i regnskabsperioden, med ii) den betaling i regnskabsperioden, som var forventet ved periodens begyndelse plus eventuelle finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter i forbindelse med denne forventede betaling, inden den skal betales

ca)

forskelle mellem eventuelle lån til en forsikringstager, der forventes at skulle betales i regnskabsperioden, og de faktiske lån til en forsikringstager, som skal betales i regnskabsperioden. Disse forskelle fastlægges ved at sammenligne i) det faktiske lån til en forsikringstager, som skal tilbagebetales i regnskabsperioden, med ii) den tilbagebetaling i regnskabsperioden, som var forventet ved periodens begyndelse, plus eventuelle finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter i forbindelse med den forventede tilbagebetaling, inden den skal tilbagebetales.

d)

ændringen i risikojusteringen for ikkefinansielle risici, der vedrører fremtidige serviceydelser. En virksomhed er ikke forpligtet til at opdele ændringen i risikojusteringen for ikkefinansielle risici mellem i) en ændring vedrørende ikkefinansielle risici og ii) virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og ændringer i den tidsmæssige værdi af penge. Hvis en virksomhed foretager en sådan opdeling, justerer virksomheden den kontraktmæssige servicemargen for ændringen vedrørende ikkefinansielle risici, målt til diskonteringssatserne i afsnit B72, litra c).

B97

En virksomhed skal ikke justere den kontraktmæssige servicemargen for en gruppe af forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse i forbindelse med følgende ændringer i opfyldelsespengestrømmene, da de ikke vedrører fremtidige serviceydelser:

a)

virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og ændringer i den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko og ændringer i finansiel risiko. Disse virkninger omfatter:

i)

den eventuelle virkning på de skønnede fremtidige pengestrømme

ii)

virkningen, hvis den er opdelt, på risikojusteringen for ikkefinansielle risici og

iii)

virkningen af en ændring i diskonteringssatsen

b)

ændringer i skøn over opfyldelsespengestrømme i forbindelse med forpligtelsen vedrørende indtrufne skader

c)

erfaringsbaserede justeringer, bortset fra dem, der er beskrevet i afsnit B96, litra a).

B98

Vilkårene i nogle forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse giver en virksomhed diskretionære beføjelser over pengestrømme, der skal betales til forsikringstagere. En ændring i de diskretionært fastsatte pengestrømme betragtes som vedrørende fremtidige serviceydelser og indebærer således justering af den kontraktmæssige servicemargen. For at fastslå, hvordan man identificerer en ændring i de diskretionært fastsatte pengestrømme, skal en virksomhed ved indgåelsen af kontrakten angive, på hvilket grundlag den forventer at fastsætte sin forpligtelse i henhold til kontrakten, for eksempel baseret på en fast rente eller på afkast, som varierer på grundlag af specifikke afkast på aktiver.

B99

En virksomhed skal anvende denne angivelse til at sondre mellem virkningen af ændringer i de forudsætninger, der vedrører finansiel risiko i tilknytning til denne forpligtelse (som ikke indebærer justering af den kontraktmæssige servicemargen), og virkningen af diskretionært fastsatte ændringer til denne forpligtelse (som indebærer justering af den kontraktmæssige servicemargen).

B100

Hvis en virksomhed ved indgåelsen af kontrakten ikke kan specificere, hvad den anser for sin forpligtelse i henhold til kontrakten, og hvad den anser for at være diskretionært, skal den betragte sin forpligtelse som det implicitte afkast i skønnet over opfyldelsespengestrømmene ved kontraktens indgåelse, ajourført for at afspejle aktuelle forudsætninger, der vedrører finansiel risiko.

Ændringer i den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen for forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse (afsnit 45)

B101

Forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse er forsikringskontrakter, som i væsentlig grad er investeringsrelaterede serviceydelseskontrakter, i henhold til hvilke en virksomhed giver tilsagn om et investeringsafkast, der er baseret på de underliggende poster. De defineres derfor som forsikringskontrakter, for hvilke

a)

kontraktvilkårene fastsætter, at forsikringstager skal deltage i en andel af en klart identificeret pulje af underliggende poster (jf. afsnit B105-B106)

b)

virksomheden forventer at betale forsikringstager et beløb svarende til en betydelig andel af dagsværdien af afkastet på de underliggende poster (jf. afsnit B107), og

c)

virksomheden forventer, at en betydelig andel af enhver ændring i de beløb, der skal betales til forsikringstager, vil variere med ændringen i dagsværdien af de underliggende poster (jf. afsnit B107).

B102

En virksomhed skal vurdere, hvorvidt betingelserne i afsnit B101 er opfyldt ved hjælp af forventningerne ved kontraktens indgåelse og må ikke revurdere betingelserne efterfølgende, medmindre kontrakten ændres ved anvendelse af afsnit 72.

B103

I det omfang forsikringskontrakter i en gruppe påvirker pengestrømmene til forsikringstagere i kontrakter i andre grupper (jf. afsnit B67-B71), skal en virksomhed vurdere, om betingelserne i afsnit B101 er opfyldt ved hjælp af de pengestrømme, som virksomheden forventer at betale til forsikringstagerne, og som er fastsat ved anvendelse af afsnit B68-B70.

B104

Betingelserne i afsnit B101 sikrer, at forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse er kontrakter, i henhold til hvilke virksomhedens forpligtelse til forsikringstageren er forskellen mellem:

a)

forpligtelsen til at betale forsikringstageren et beløb svarende til dagsværdien af de underliggende poster og

b)

et variabelt gebyr (jf. afsnit B110-B118), som virksomheden vil fratrække litra a) til gengæld for fremtidige serviceydelser, der følger af forsikringskontrakten, bestående af:

i)

beløbet for virksomhedens andel af dagsværdien af de underliggende poster minus

ii)

opfyldelsespengestrømme, der ikke varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster.

B105

Den andel, der er omhandlet i afsnit B101, litra a), udelukker ikke eksistensen af virksomhedens diskretionære beføjelser med hensyn til at variere de beløb, der er udbetalt til forsikringstageren. Forbindelsen til de underliggende poster skal dog kunne håndhæves (jf. afsnit 2).

B106

Puljen af underliggende poster omhandlet i afsnit B101, litra a), kan omfatte alle poster, for eksempel en referenceportefølje af aktiver, virksomhedens nettoaktiver eller en bestemt del af virksomhedens nettoaktiver, så længe de er klart defineret i kontrakten. En virksomhed behøver ikke være i besiddelse af den identificerede pulje af underliggende poster. Imidlertid er der ikke tale om en klart identificeret pulje af underliggende poster, hvis:

a)

en virksomhed kan ændre de underliggende poster, som fastsætter størrelsen af virksomhedens forpligtelse med tilbagevirkende kraft, eller

b)

der ikke er identificeret nogen underliggende poster, selv om forsikringstageren kunne få et afkast, der generelt afspejler virksomhedens samlede resultater og forventninger eller resultaterne og forventningerne i forbindelse med en undergruppe af aktiver, som virksomheden besidder. Et eksempel på et sådant afkast er en krediteringsrentesats eller udbyttebetaling, der er fastsat ved udgangen af den periode, som den vedrører. I dette tilfælde afspejler forpligtelsen over for forsikringstageren den krediteringsrentesats eller de udbyttebeløb, som virksomheden har fastsat, og afspejler ikke identificerede underliggende poster.

B107

Afsnit B101, litra b), kræver, at virksomheden forventer, at en betydelig andel af dagsværdien af afkastet på de underliggende poster vil blive udbetalt til forsikringstager, og afsnit B101, litra c), kræver, at virksomheden forventer, at en betydelig andel af enhver ændring i de beløb, der skal betales til forsikringstager, vil variere med ændringen i dagsværdien af de underliggende poster. En virksomhed skal:

a)

fortolke begrebet »betydelig« i begge afsnit set i lyset af målet med forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, der er kontrakter, i henhold til hvilke virksomheden udfører investeringsrelaterede serviceydelser og kompenseres for disse ved et gebyr, der fastsættes på grundlag af de underliggende poster, og

b)

vurdere udsvinget i beløbene i afsnit B101, litra b) og litra c):

i)

over forsikringskontraktens løbetid og

ii)

på grundlag af en sandsynlighedsvægtet gennemsnitlig nutidsværdi og ikke på grundlag af bedste eller værste udfald (jf. afsnit B37-B38).

B108

Hvis virksomheden forventer at skulle betale en betydelig andel af dagsværdien af afkastet på de underliggende poster, forudsat at der gives garanti for et minimumsafkast, vil der f.eks. være tilfælde, hvor:

a)

de pengestrømme, som virksomheden forventer at skulle betale til forsikringstageren, varierer med ændringerne i dagsværdien af de underliggende poster, da det garanterede afkast og andre pengestrømme, som ikke varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster, ikke overstiger dagsværdien af afkastet på de underliggende poster, og

b)

de pengestrømme, som virksomheden forventer at skulle betale til forsikringstageren, ikke varierer med ændringerne i dagsværdien af de underliggende poster, da det garanterede afkast og andre pengestrømme, som ikke varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster, overstiger dagsværdien af afkastet på de underliggende poster.

Virksomhedens vurdering af udsvinget i afsnit B101, litra c), for dette eksempel vil afspejle et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af nutidsværdien for alle disse scenarier.

B109

Udstedte genforsikringskontrakter og indgåede genforsikringskontrakter kan ikke være forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse i forbindelse med IFRS 17.

B110

For forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse justeres den kontraktmæssige servicemargen for at afspejle den variable karakter af gebyret. Derfor behandles ændringer i de beløb, der er fastsat i afsnit B104, som fastsat i afsnit B111-B114.

B111

Ændringer i forpligtelsen til at betale forsikringstageren et beløb, der svarer til dagsværdien af de underliggende poster (afsnit B104, litra a)), vedrører ikke fremtidige serviceydelser og indebærer ikke justering af den kontraktmæssige servicemargen.

B112

Beløbsmæssige ændringer i virksomhedens andel af dagsværdien af de underliggende poster (afsnit B104, litra b), nr. i)) vedrører fremtidige serviceydelser og indebærer justering af den kontraktmæssige servicemargen ved anvendelse af afsnit 45, litra b).

B113

Ændringer i opfyldelsespengestrømme, der ikke varierer på grundlag af afkastet på de underliggende poster (afsnit B104, litra b), nr. ii)), omfatter:

a)

ændringer i opfyldelsespengestrømme, bortset fra dem, der er anført i litra b). En virksomhed skal anvende afsnit B96-B97 i overensstemmelse med forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse for at fastsætte, i hvilket omfang de vedrører fremtidige serviceydelser, og ved anvendelse af afsnit 45, litra c), justere den kontraktmæssige servicemargen. Alle justeringer, måles ved hjælp af aktuelle diskonteringssatser

b)

ændringen i virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og den finansielle risiko, som ikke hidrører fra underliggende poster, som f.eks. virkningen af finansielle garantier. Disse ændringer vedrører fremtidige serviceydelser og indebærer ved anvendelse af afsnit 45, litra c), justering af den kontraktmæssige servicemargen, medmindre afsnit B115 finder anvendelse.

B114

En virksomhed behøver ikke identificere justeringerne af den kontraktmæssige servicemargen, der kræves i afsnit B112 og B113, enkeltvis. I stedet kan der fastsættes et samlet beløb for nogle eller for alle justeringerne.

Risikoreduktion

B115

I det omfang en virksomhed opfylder betingelserne i afsnit B116, kan den vælge ikke at indregne en ændring i den kontraktmæssige servicemargen for at afspejle nogle eller alle ændringer i virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko på:

a)

beløbet for virksomhedens andel af de underliggende poster (jf. afsnit B112), hvis virksomheden reducerer virkningen af finansiel risiko på det pågældende beløb ved at anvende afledte finansielle instrumenter eller indgåede genforsikringskontrakter og

b)

de opfyldelsespengestrømme, der er beskrevet i afsnit B113, litra b), hvis virksomheden reducerer virkningen af den finansielle risiko på disse opfyldelsespengestrømme ved at anvende afledte finansielle instrumenter, ikkeafledte finansielle instrumenter målt til dagsværdi gennem resultatet eller indgåede genforsikringskontrakter.

B116

En virksomhed skal for at anvende afsnit B115 have et tidligere dokumenteret mål for risikostyring og en tidligere dokumenteret strategi for reduktion af finansiel risiko som beskrevet i afsnit B115. Ved anvendelse af dette mål og denne strategi:

a)

sker der en økonomisk udligning mellem forsikringskontrakter og det afledte finansielle instrument, det ikkeafledte finansielle instrument målt til dagsværdi gennem resultatet eller indgåede genforsikringskontrakter (dvs. værdierne af forsikringskontrakterne og de risikoreducerende foranstaltninger bevæger sig generelt i modsatrettede retninger, da de reagerer på samme måde over for ændringer i den risiko, der reduceres). En virksomhed skal ikke tage hensyn til regnskabsmæssige målingsforskelle i vurderingen af den økonomiske udligning

b)

dominerer kreditrisikoen ikke den økonomiske udligning.

B117

Virksomheden skal fastsætte opfyldelsespengestrømmene i en gruppe, hvorpå afsnit B115 finder anvendelse på en ensartet måde i hver regnskabsperiode.

B117A

Hvis virksomheden reducerer virkningen af finansiel risiko ved at anvende afledte finansielle instrumenter eller ikkeafledte finansielle instrumenter målt til dagsværdi gennem resultatet, skal den medtage de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for regnskabsperioden, som stammer fra anvendelsen af afsnit B115, i resultatet. Hvis virksomheden reducerer virkningen af finansiel risiko ved at anvende indgåede genforsikringskontrakter, skal den anvende den samme regnskabspraksis ved præsentation af de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter, som stammer fra anvendelsen af afsnit B115, som virksomheden anvender for indgåede genforsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit 88 og 90.

B118

Hvis bare én af betingelserne i afsnit B116 ikke længere er opfyldt, skal en virksomhed ophøre med at anvende afsnit B115 fra dette tidspunkt. En virksomhed foretager ikke justeringer for ændringer, som tidligere er indregnet i resultatet.

Indregning af den kontraktmæssige servicemargen i resultatet

B119

Der indregnes et beløb for den kontraktmæssige servicemargen for en gruppe af forsikringskontrakter i resultatet i hver regnskabsperiode for at afspejle de forsikringsrelaterede serviceydelser, der leveres i henhold til gruppen af forsikringskontrakter i denne periode (jf. afsnit 44, litra e), afsnit 45, litra e), og afsnit 66, litra e)). Beløbet fastsættes på grundlag af:

a)

en identifikation af dækningsenhederne i gruppen. Antallet af dækningsenheder i en gruppe er mængden af forsikringsrelaterede serviceydelser leveret i henhold til kontrakterne i gruppen, fastsat ved for hver kontrakt at tage hensyn til mængden af ydelser i henhold til en kontrakt og til den forventede dækningsperiode

b)

en ligelig allokering af den kontraktmæssige servicemargen ved udgangen af regnskabsperioden (før indregning af eventuelle beløb i resultatet for at afspejle de forsikringsrelaterede serviceydelser, der leveres i perioden), på de enkelte dækningsenheder, der er leveret i den aktuelle regnskabsperiode, og som forventes leveret i fremtiden

c)

indregning i resultatet af det beløb, der er allokeret til leverede dækningsenheder i den pågældende periode.

B119A

For at anvende afsnit B119 ophører perioden for en investeringsafkastrelateret serviceydelse eller investeringsrelateret serviceydelse på eller før det tidspunkt, hvor alle skyldige beløb til nuværende forsikringstagere i forbindelse med disse serviceydelser er blevet betalt uden at tage hensyn til betalinger til fremtidige forsikringstagere, som indgår i opfyldelsespengestrømmene ved anvendelse af afsnit B68.

B119B

Forsikringskontrakter uden elementer af direkte deltagelse kan levere en investeringsafkastrelateret serviceydelse, men kun hvis

a)

der findes et investeringselement, eller forsikringstager har ret til at trække beløbet tilbage

b)

virksomheden forventer, at investeringselementet eller det beløb, som forsikringstager har en ret til at trække tilbage, indeholder et investeringsafkast (et investeringsafkast kan være under nul f.eks. i et miljø med negative investeringsafkast), og

c)

virksomheden forventer at udøve investeringsaktivitet med henblik på at generere et sådant investeringsafkast.

Indgåede genforsikringskontrakter — indregning af genindvinding af tab på underliggende forsikringskontrakter (afsnit 66A-66B)

B119C

Afsnit 66A finder anvendelse, men kun hvis den indgåede genforsikringskontrakt indgås inden eller samtidig med indregningen af de tabsgivende underliggende forsikringskontrakter.

B119D

For at anvende afsnit 66A skal en virksomhed fastsætte justeringen af den kontraktmæssige servicemargen for en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter og de deraf følgende indtægter ved at multiplicere:

a)

det tab, der er indregnet for de underliggende forsikringskontrakter, og

b)

den procentdel af kravene om erstatning fra de underliggende forsikringskontrakter, som virksomheden forventer at genindvinde fra gruppen af indgåede genforsikringskontrakter.

B119E

Ved anvendelse af afsnit 14-22 vil en virksomhed i en gruppe af tabsgivende forsikringskontrakter kunne inkludere både tabsgivende forsikringskontrakter, der er omfattet af en gruppe af indgåede genforsikringskontrakter, og tabsgivende kontrakter, der ikke er omfattet af gruppen af indgåede genforsikringskontrakter. For at anvende afsnit B66, litra c), nr. i)-ii), og 66A i sådanne tilfælde skal en virksomhed anvende en systematisk og rationel fordelingsmetode med henblik på at fastlægge andelen af tabet, der er indregnet for gruppen af forsikringskontrakter, som vedrører de forsikringskontrakter, der er omfattet af gruppen af indgåede genforsikringskontrakter

B119F

Efter at en virksomhed har fastlagt et tabselement, der genindvindes, ved anvendelse af afsnit 66B, justerer virksomheden det tabselement, der genindvindes, for at afspejle ændringer i tabselementet for en tabsgivende gruppe af underliggende forsikringskontrakter (jf. afsnit 50-52). Den regnskabsmæssige værdi af det tabselement, der genindvindes, må ikke overstige den andel af den regnskabsmæssige værdi af tabselementet for den tabsgivende gruppe af underliggende forsikringskontrakter, som virksomheden forventer at genindvinde fra gruppen af indgåede genforsikringskontrakter.

FORSIKRINGSINDTÆGTER (AFSNIT 83 OG 85)

B120

De samlede forsikringsindtægter for en gruppe af forsikringskontrakter er vederlaget for kontrakterne, dvs. præmiebeløbet betalt til virksomheden:

a)

justeret for virkningen af finansieringen og

b)

ekskl. eventuelle investeringselementer.

B121

I henhold til afsnit 83 kræves det, at beløbet for forsikringsindtægter, der er indregnet i en periode, skal afspejle overdragelsen af tilsagn om serviceydelser med et beløb, som afspejler det vederlag, virksomheden forventer at være berettiget til som modydelse for disse serviceydelser. Det samlede vederlag for en gruppe af kontrakter omfatter følgende beløb:

a)

beløb i tilknytning til levering af serviceydelser, der omfatter:

i)

udgifter til forsikringsservice, eksklusive beløb i relation til risikojusteringen for ikkefinansielle risici, der er medtaget under nr. ii), og ethvert beløb afsat til tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode,

ia)

beløb i relation til indkomstskat, som udtrykkeligt skal dækkes af forsikringstager

ii)

risikojusteringen for ikkefinansielle risici, ekskl. beløb afsat til tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, og

iii)

den kontraktmæssige servicemargen

b)

beløb i tilknytning til pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer.

B122

Forsikringsindtægter for en periode i forbindelse med de beløb, der er beskrevet i afsnit B121, litra a), fastsættes som beskrevet i afsnit B123-B124. Forsikringsindtægter for en periode i forbindelse med de beløb, der er beskrevet i afsnit B121, litra b), fastsættes som beskrevet i afsnit B125.

B123

Ved anvendelsen af IFRS 15 skal en virksomhed, når den leverer serviceydelser, ophøre med at indregne leveringsforpligtelsen for disse serviceydelser og indregne omsætningen. På samme måde skal virksomheden ved anvendelse af IFRS 17, når den leverer serviceydelser i en periode, reducere forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode for de leverede serviceydelser og indregne forsikringsindtægter. Denne reduktion af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, som giver anledning til forsikringsindtægter, udelukker ændringer i forpligtelsen, som ikke vedrører serviceydelser, der forventes at blive omfattet af det vederlag, som virksomheden modtager. Disse ændringer er:

a)

ændringer, der ikke vedrører serviceydelser leveret i perioden, for eksempel:

i)

ændringer som følge af indgående pengestrømme fra modtagne præmier

ii)

ændringer, der vedrører investeringselementer i regnskabsåret,

iia)

ændringer som følge af pengestrømme fra lån til forsikringstagere

iii)

ændringer, der vedrører transaktionsbaserede afgifter, opkrævet på vegne af tredjepart (såsom afgifter på forsikringspræmier, moms og skatter og afgifter på varer og serviceydelser) (se afsnit B65, litra i))

iv)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter

v)

pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer (jf. afsnit B125) og

vi)

ophør af indregning af forpligtelser, der er overdraget til en tredjepart

b)

ændringer, der vedrører serviceydelser, men for hvilke virksomheden ikke forventer vederlag, dvs. stigninger og fald i tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode (jf. afsnit 47-52).

B123A

I det omfang en virksomhed ophører med indregningen af et aktiv fremkommet ved pengestrømme, der ikke vedrører erhvervelse af forsikringer, på tidspunktet for den oprindelige indregning af en gruppe af forsikringskontrakter (jf. afsnit 38, litra c), nr. ii), og B66A), skal den indregne forsikringsindtægter og -udgifter svarende til det beløb, for hvilket indregningen er ophørt, på det pågældende tidspunkt.

B124

Forsikringsindtægter for regnskabsperioden kan følgelig også analyseres som summen af de ændringer i forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode i perioden, der vedrører serviceydelser, for hvilke virksomheden forventer at modtage vederlag. Disse ændringer er:

a)

udgifter til forsikringsservice, der er påløbet i regnskabsperioden (målt ved beløb, der forventes i begyndelsen af perioden), ekskl.:

i)

beløb allokeret til tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit 51, litra a)

ii)

tilbagebetalinger af investeringselementer

iii)

beløb, der vedrører transaktionsbaserede afgifter opkrævet på vegne af tredjepart (såsom afgifter på forsikringspræmier, moms og skatter og afgifter på varer og serviceydelser) (se afsnit B65, litra i)),

iv)

udgifter i forbindelse med erhvervelse af forsikringer (jf. afsnit B125) og

v)

beløbet i relation til risikojusteringen for ikkefinansielle risici, (jf. litra b))

b)

ændringen i risikojusteringen for ikkefinansielle risici, ekskl.:

i)

ændringer, der indgår i finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter, ved anvendelse af afsnit 87

ii)

ændringer, der indebærer justering af den kontraktmæssige servicemargen, fordi de vedrører fremtidige serviceydelser, ved anvendelse af afsnit 44, litra c), og afsnit 45, litra c), og

iii)

beløb allokeret til tabselementet for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit 51, litra b)

c)

beløbet for den kontraktmæssige servicemargen, der er indregnet i resultatet i regnskabsperioden ved anvendelsen af afsnit 44, litra e), og afsnit 45, litra e)

d)

eventuelle andre beløb, f.eks. erfaringsbaserede justeringer for modtagne præmier ud over de præmier, der vedrører fremtidige serviceydelser (jf. afsnit B96, litra a)).

B125

En virksomhed skal fastsætte forsikringsindtægter i tilknytning til pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer ved at allokere den del af præmierne, der vedrører genindvinding af disse pengestrømme, til den enkelte regnskabsperiode på en systematisk måde på grundlag af tidsforløbet. En virksomhed skal indregne det samme beløb som udgifter til forsikringsservice.

B126

Når en virksomhed anvender præmieallokeringsmetoden i afsnit 55-58, er forsikringsindtægter for perioden det beløb, der forventes indbetalt som præmier (ekskl. investeringselementet og hvis relevant justeret, så det afspejler den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af de finansielle risici ved anvendelse af afsnit 56), og som fordeles på perioden. Virksomheden skal fordele de forventede præmieindtægter på hver enkelt periode med forsikringsrelaterede serviceydelser:

a)

på grundlag af tidsforløbet, men

b)

hvis det forventede mønster for frigivelse af risiko i dækningsperioden adskiller sig væsentligt fra tidsforløbet, så på grundlag af det forventede tidspunkt for påløbne udgifter til forsikringsservice.

B127

En virksomhed skal ændre fordelingsgrundlaget mellem afsnit B126, litra a), og B126, litra b), hvis det er nødvendigt, og hvis kendsgerninger og omstændigheder ændrer sig.

FINANSIELLE FORSIKRINGSINDTÆGTER ELLER -UDGIFTER (AFSNIT 87-92)

B128

I henhold til afsnit 87 kræves det, at virksomheden inkluderer virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko i de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter, såvel som ændringer heraf. I IFRS 17 forstås ved:

a)

forudsætninger om inflation baseret på et pris- eller renteindeks eller på priser på aktiver med inflationsjusterede afkast forudsætninger, der vedrører finansiel risiko,

b)

forudsætninger om inflation baseret på en virksomheds forventning om bestemte prisændringer ikke forudsætninger, som vedrører finansiel risiko, og

c)

ændringer i målingen af en gruppe af forsikringskontrakter som følge af ændringer i værdien af de underliggende poster (eksklusive tilføjelser og tilbagetrækninger) ændringer, der følger af virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko, såvel som ændringer heraf.

B129

Afsnit 88-89 kræver, at en virksomhed skal foretage et valg af regnskabspraksis med hensyn til at opdele de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden mellem resultatet og anden totalindkomst. En virksomhed skal anvende sit valg af regnskabspraksis på porteføljen af forsikringskontrakter. I vurderingen af, hvilken regnskabspraksis der er hensigtsmæssig for en portefølje af forsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit 13 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl, skal virksomheden for hver portefølje tage hensyn til aktiver, som den besidder, og til, hvordan den behandler disse aktiver regnskabsmæssigt.

B130

Hvis afsnit 88, litra b), finder anvendelse, skal en virksomhed i resultatet medtage et beløb, der fastsættes ved en systematisk allokering af de forventede samlede finansielle indtægter eller udgifter over løbetiden for gruppen af forsikringskontrakter. I denne forbindelse er en systematisk allokering en allokering af de samlede forventede finansielle indtægter eller udgifter af en gruppe af forsikringskontrakter over løbetiden for gruppen, som:

a)

er baseret på kontrakternes karakteristika, uden henvisning til faktorer, der ikke påvirker de pengestrømme, der forventes at opstå i henhold til kontrakterne. For eksempel må allokeringen af finansielle indtægter eller udgifter ikke være baseret på forventede indregnede afkast på aktiver, hvis de forventede indregnede afkast ikke påvirker pengestrømmene fra kontrakterne i gruppen

b)

fører til beløb, der er indregnet i anden totalindkomst over løbetiden for gruppen af kontrakter, og som beløber sig til nul. Det kumulative beløb, der er indregnet i anden totalindkomst på ethvert tidspunkt, er forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af gruppen af kontrakter, og det beløb, som den pågældende gruppe ville blive målt til ved anvendelse af den systematiske allokering.

B131

For grupper af forsikringskontrakter, for hvilke ændringer i de forudsætninger, der vedrører finansiel risiko, ikke har en væsentlig virkning på beløb udbetalt til forsikringstageren, fastsættes den systematiske allokering ved hjælp af diskonteringssatserne i afsnit B72, litra e), nr. i).

B132

For grupper af forsikringskontrakter, for hvilke ændringer i de forudsætninger, der vedrører finansiel risiko, har en væsentlig virkning på beløb udbetalt til forsikringstagere:

a)

kan der fastsættes en systematisk allokering for de finansielle indtægter eller udgifter, der hidrører fra skøn over fremtidige pengestrømme, på en af følgende måder:

i)

ved at anvende en rente, som allokerer de resterende reviderede finansielle indtægter eller udgifter, der forventes over restløbetiden for gruppen af kontrakter, ved en konstant rente, eller

ii)

for kontrakter, som anvender en krediteringsrentesats til fastsættelse af skyldige beløb til forsikringstagere — ved at anvende en allokering baseret på de beløb, der er indregnet som indtægt i perioden, og som forventes indregnet som indtægt i fremtidige perioder

b)

fastsættes der en systematisk allokering for finansielle indtægter eller udgifter hidrørende fra risikojusteringen for ikkefinansielle risici, hvis disse er separat opdelt fra andre ændringer i risikojusteringen for ikkefinansielle risici ved anvendelse af afsnit 81, ved hjælp af en allokering, der er i overensstemmelse med den, der er anvendt ved allokeringen for finansielle indtægter eller udgifter hidrørende fra fremtidige pengestrømme

c)

fastsættes der en systematisk allokering for finansielle indtægter eller udgifter hidrørende fra den kontraktmæssige servicemargen:

i)

for forsikringskontrakter, som ikke har elementer af direkte deltagelse, ved hjælp af diskonteringssatserne i afsnit B72, litra b), og

ii)

for forsikringskontrakter, som har elementer af direkte deltagelse, ved hjælp af en allokering, der er i overensstemmelse med den, der er anvendt ved allokeringen for finansielle indtægter eller udgifter hidrørende fra fremtidige pengestrømme

B133

Ved anvendelse af præmieallokeringsmetoden på forsikringskontrakter beskrevet i afsnit 53-59 kan en virksomhed være forpligtet til eller kan vælge at diskontere forpligtelsen for indtrufne skader. I sådanne tilfælde kan den vælge at opdele finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter ved at anvende afsnit 88, litra b). Hvis virksomheden træffer dette valg, skal den fastsætte de finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter i resultatet ved at anvende diskonteringssatsen i afsnit B72, litra e), nr. iii).

B134

Afsnit 89 finder anvendelse, hvis en virksomhed er i besiddelse af de underliggende poster for forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, enten fordi den har valgt det, eller fordi den er forpligtet hertil. Hvis en virksomhed vælger at opdele finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter ved at anvende afsnit 89, litra b), skal den i resultatet medtage indtægter eller udgifter, som præcis svarer til de indtægter eller udgifter, der er medtaget i resultatet for de underliggende poster, således at forskellen mellem disse to separate poster bliver nul.

B135

En virksomhed kan være berettiget til at vælge regnskabspraksis i afsnit 89 i nogle regnskabsperioder, men ikke i andre, såfremt der er sket en ændring med hensyn til, om den er i besiddelse eller ej af de underliggende poster. Hvis en sådan ændring indtræffer, ændrer valgmuligheden med hensyn til regnskabspraksis sig for virksomheden fra det, der er anført i afsnit 88, til det, der er anført i afsnit 89, eller omvendt. Derfor kan en virksomhed ændre sin regnskabspraksis fra det, der er anført i afsnit 88, litra b), til det, der er anført i afsnit 89, litra b). Ved en sådan ændring skal virksomheden:

a)

medregne det akkumulerede beløb på tidspunktet for ændringen, som tidligere var medtaget i anden totalindkomst, som en omklassifikationsregulering i resultatet i den regnskabsperiode, hvor ændringen fandt sted, og i fremtidige regnskabsperioder, som følger:

i)

hvis virksomheden tidligere anvendte afsnit 88, litra b) — skal den i resultatet medtage det akkumulerede beløb, der før ændringen blev medregnet i anden totalindkomst, som om virksomheden fortsatte fremgangsmåden i afsnit 88, litra b), baseret på de forudsætninger, der var gældende umiddelbart før ændringen, og

ii)

hvis virksomheden tidligere anvendte afsnit 89, litra b) — skal den i resultatet medtage det akkumulerede beløb, der før ændringen blev medregnet i anden totalindkomst, som om virksomheden fortsatte fremgangsmåden i afsnit 89, litra b), baseret på de forudsætninger, der var gældende umiddelbart før ændringen.

b)

ikke tilpasse sammenlignelige oplysninger fra tidligere perioder.

B136

Ved anvendelse af afsnit B135, litra a), må en virksomhed ikke genberegne det akkumulerede beløb, der tidligere blev medregnet i anden totalindkomst, som om den nye opdeling altid havde været anvendt, og de forudsætninger, der anvendes til omklassifikationen i fremtidige regnskabsperioder, må ikke opdateres efter tidspunktet for ændringen.

VIRKNINGEN AF REGNSKABSMÆSSIGE SKØN FRA DELÅRSREGNSKABER

B137

Hvis en virksomhed udarbejder delårsregnskaber ved anvendelse af IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber, skal virksomheden træffe et valg med hensyn til regnskabspraksis om, hvorvidt den regnskabsmæssige behandling af skøn fra tidligere delårsregnskaber skal ændres, når IFRS 17 anvendes på efterfølgende delårsregnskaber og på regnskabsåret. Virksomheden anvender valget af regnskabspraksis på alle grupper af forsikringskontrakter, som den udsteder, og på alle grupper af forsikringskontrakter, den indgår.

(1)  CU betegner valutaenhed.


Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af IFRS 17 Forsikringskontrakter.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

C1

En virksomhed skal anvende IFRS 17 på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2023 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IFRS 17 tidligere, skal den oplyse herom. Anvendelse før tiden er tilladt for virksomheder, som anvender IFRS 9 Finansielle instrumenter på eller før tidspunktet for førstegangsanvendelsen af IFRS 17.

C2

For så vidt angår overgangsbestemmelserne i afsnit C1 og C3-C33 gælder følgende:

a)

tidspunktet for førstegangsanvendelse er begyndelsen af det regnskabsår, hvor en virksomhed for første gang anvender IFRS 17, og

b)

overgangstidspunktet er begyndelsen af det regnskabsår, der ligger umiddelbart forud for tidspunktet for førstegangsanvendelsen.

OVERGANG

C3

En virksomhed skal anvende IFRS 17 med tilbagevirkende kraft, medmindre det er praktisk umuligt, eller afsnit C5A finder anvendelse, med følgende undtagelser:

a)

en virksomhed behøver ikke at præsentere de kvantitative oplysninger, som kræves i afsnit 28, litra f), i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl, og

b)

en virksomhed må ikke anvende muligheden i afsnit B115 på regnskabsperioder før overgangstidspunktet. En virksomhed må anvende muligheden i afsnit B115 fremadrettet på eller efter overgangstidspunktet, men kun hvis virksomheden klassificerer risikoreducerende forhold på eller før det tidspunkt, hvor den anvender muligheden.

C4

For at anvende IFRS 17 med tilbagevirkende kraft, skal en virksomhed på overgangstidspunktet:

a)

identificere, indregne og måle hver gruppe af forsikringskontrakter, som om IFRS 17 altid havde fundet anvendelse

aa)

identificere, indregne og måle ethvert aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som om IFRS 17 altid havde fundet anvendelse (bortset fra at en virksomhed ikke er forpligtet til at anvende vurderingen af muligheden for genindvinding i afsnit 28E inden overgangstidspunktet)

b)

ophøre med at indregne eventuelle aktuelle saldi, som ikke ville have eksisteret, hvis IFRS 17 altid havde fundet anvendelse, og

c)

indregne en eventuel deraf følgende nettoforskel i egenkapitalen.

C5

Hvis, og kun hvis det er praktisk umuligt for en virksomhed at anvende afsnit C3 på en gruppe af forsikringskontrakter, skal en virksomhed anvende følgende tilgange i stedet for at anvende afsnit C4, litra a):

a)

den ændrede retrospektive tilgang i afsnit C6-C19A, med forbehold af afsnit C6, litra a), eller

b)

tilgangen med dagsværdi i afsnit C20-C24B.

C5A

Uanset afsnit C5 kan en virksomhed vælge at anvende tilgangen med dagsværdi i afsnit C20-C24B for en gruppe af forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, for hvilke den vil kunne anvende IFRS 17 med tilbagevirkende kraft, men kun hvis

a)

virksomheden vælger at anvende muligheden for risikoreduktion i afsnit B115 på gruppen af forsikringskontrakter fremadrettet fra overgangstidspunktet, og

b)

virksomheden har anvendt afledte finansielle instrumenter, ikkeafledte finansielle instrumenter målt til dagsværdi gennem resultatet eller indgåede genforsikringskontrakter for at reducere de finansielle risici, der hidrører fra gruppen af udstedte forsikringskontrakter, jf. afsnit B115, inden overgangstidspunktet.

C5B

Men hvis det er praktisk umuligt for en virksomhed at anvende afsnit C4, litra aa), på at aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, anvender virksomheden følgende fremgangsmetoder for at måle aktivet fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer:

a)

den ændrede retrospektive tilgang i afsnit C14B-C14D og C17A, med forbehold af afsnit C6, litra a), eller

b)

tilgangen med dagsværdi i afsnit C24A-C24B.

Ændret retrospektiv tilgang