EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R0940

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/940 af 10. juni 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland

C/2021/4073

OJ L 205, 11.6.2021, p. 47–76 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 11/06/2021

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/940/oj

11.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 205/47


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/940

af 10. juni 2021

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 7,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 14. oktober 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 31. august 2020 af Woodstock Consortium (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for birkekrydsfiner, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

1.2.   Ændring af indledningsmeddelelsen

(3)

I indledningsmeddelelsen blev et afsnit om proceduren for vurdering af Unionens interesser ved en fejl udeladt. Selv om denne udeladelse ikke påvirkede de interesserede parters ret til at fremsætte bemærkninger vedrørende Unionens interesser, blev det anset for hensigtsmæssigt at behandle denne udeladelse som et spørgsmål om proceduremæssig gennemsigtighed. Meddelelsen blev derfor ændret den 11. december 2020 (3).

1.3.   Registrering

(4)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation jf. artikel 5 for, at kravene i henhold til artikel 10, stk. 4, litra c) eller d) ikke er opfyldt. Et af disse krav, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), er, at der har været tale om en yderligere betydelig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forårsagede skade i undersøgelsesperioden. Kommissionen analyserede udviklingen i importen og konstaterede ingen yderligere væsentlig importstigning.

(5)

Kommissionen gjorde derfor ikke importen af birkekrydsfiner fra Rusland som defineret i afsnit 2 til genstand for registrering, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5a.

1.4.   Interesserede parter

(6)

I den ændrede indledningsmeddelelse opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de russiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage i undersøgelsen.

(7)

De interesserede parter havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Flere parter anmodede om en høring med Kommissionen. Kommissionen afholdt høringer med Woodstock Consortium UPM Plywood Oy, UPM Kymmene Otepää OÜ og den russiske producent UPM Kymmene Chudovo LLC.

1.5.   Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

1.5.1.   Utilstrækkelig ikkefortrolig version

(8)

Flere parter hævdede, at klageren undlod at give tilstrækkelige oplysninger om den ikkefortrolige version.

(9)

Kommissionen var af den opfattelse, at den version af klagen, der var tilgængelig for interesserede parter, indeholdt tilstrækkelige væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de oplysninger, der ellers var fortrolige, således at de berørte parter kunne udøve deres ret til forsvar under proceduren.

1.5.2.   Ingen beviser for skade

(10)

Flere parter påstod, at visse skadesindikatorer i klagen, som f.eks. produktionskapacitet, EU-priser og EU-forbrug, ikke underbyggede en konklusion om skade i undersøgelsesperioden.

(11)

Kommissionen minder om, at en umiddelbar konstatering af væsentlig skade, der er nødvendig for at kunne indlede en undersøgelse, kræver en undersøgelse af bl.a. de relevante faktorer, der er beskrevet i grundforordningen. Det kræves dog ikke specifikt i grundforordningens artikel 5, at alle de skadesfaktorer, der er nævnt i artikel 3, stk. 5, udviser en forringelse, for at en væsentlig skade kan dokumenteres i tilstrækkelig grad til, at der kan indledes en undersøgelse. Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at klagen skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på EU-markedet og den deraf følgende virkning af importen på EU-erhvervsgrenen dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer. Klagen indeholdt disse oplysninger, hvilket pegede i retning af, at der forekom skade. I overensstemmelse hermed fandt Kommissionen, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for skade.

1.6.   Stikprøveudtagning

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve blandt de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.6.1.   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(13)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Denne foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter med hjemsted i tre forskellige medlemsstater, som tegnede sig for næsten 40 % af den anslåede samlede produktion og 35 % af den anslåede samlede EU-salgsmængde af samme vare i Unionen. Udtagelsen af disse tre virksomheder var baseret på den største produktions- og salgsmængde af samme vare i Unionen mellem juli 2019 og juni 2020, som med rimelighed kunne undersøges, mens den geografiske spredning også blev taget i betragtning. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(14)

Kommissionen modtog bemærkninger fra en gruppe af forretningsmæssigt forbundne EU-producenter, UPM, som anmodede om at indgå i stikprøven. Men efter en grundig analyse af de indsendte oplysninger fandt Kommissionen ikke nogen tvingende årsager til at ændre den foreløbigt udtagne stikprøve. For det første vil tilføjelsen eller medtagelsen af en af de to virksomheder i stikprøven i betragtning af gruppens virksomhedsstruktur og salgskanaler bringe Kommissionens evne til at gennemføre sin undersøgelse inden for de lovbestemte frister i fare på grund af den betydeligt øgede arbejdsbyrde. Endvidere ville medtagelsen af en af de to virksomheder i stikprøven kun i begrænset omfang ændre repræsentativiteten af den foreløbigt udtagne stikprøve med hensyn til produktions- eller salgsmængder i Unionen eller den geografiske spredning. Kommissionen besluttede derfor at beholde de foreløbigt udtagne virksomheder som den endelige stikprøve.

(15)

Efter meddelelsen om udtagningen af den endelige stikprøve fremførte en af virksomhederne, UPM, at andre stikprøveudtagne producenter har lige så eller mere komplekse virksomhedsstrukturer og salgskanaler. Den fremførte også, at medtagelsen i stikprøven og kontrollen af en af dens enheder UPM-Kymmene Otepää Oü ikke ville være byrdefuld, og da kontrolbesøget ville finde sted virtuelt, ville det ikke påvirke Kommissionens mulighed for at gennemføre undersøgelsen.

(16)

Kommissionen anførte, at eftersom stikprøven allerede omfattede virksomheder med komplekse strukturer, ville medtagelsen af endnu en virksomhed med en kompleks struktur væsentligt øge arbejdsbyrden og derfor bringe Kommissionens evne til at gennemføre sin undersøgelse inden for de lovbestemte frister i fare. I den henseende ville medtagelsen af UPM-Kymmene Otepää Oü på grund af virksomhedens salgsorganisation have krævet kontrol af en række øvrige juridiske enheder i UPM-gruppen, hvilket ville omfatte salgs- og produktionsenheder. Disse enheder kunne ikke med rimelighed undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(17)

Kommissionen fastholdt derfor sin beslutning om ikke at medtage UPM i den endelige stikprøve. Den midlertidige stikprøve blev derfor bekræftet som den endelige stikprøve og anses for repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.6.2.   Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(18)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(19)

13 ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre importører ud fra den største salgsmængde af den undersøgte vare i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven, men der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

1.6.3.   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Rusland

(20)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Rusland om at indberette de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Den Russiske Føderations faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

I alt 15 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i det pågældende land indgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre grupper af virksomheder, hvoraf en bestod af syv forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Stikprøven tegnede sig for mere end 47 % af den samlede eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(22)

To samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, gjorde gældende, at de også burde indgå i stikprøven. Den første hævdede, at den burde indgå i stikprøven, da dens salgsmængde til Unionen var tæt på den tredje stikprøveudtagne eksporterende producent. Den anden hævdede, at Kommissionen tidligere havde undersøgt et betydeligt større antal eksporterende producenter, og at virksomhedens tilføjelse derfor ikke i urimelig grad ville belaste Kommissionens kapacitet og ressourcer. Den samme eksporterende producent hævdede derudover, at da den er forretningsmæssigt forbundet med en gruppe EU-producenter, adskiller den sig fra de andre eksporterende producenter. Virksomheden gjorde navnlig gældende, at dens ledelse, salgsstruktur og logistikorganisation adskiller den fra nogle eller alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter (4).

(23)

Som nævnt i betragtning 21 udtog Kommissionen tre virksomheder/grupper af virksomheder i stikprøven. Antallet af enheder, der skulle undersøges, var imidlertid meget større, da en af grupperne bestod af syv eksporterende producenter. Desuden havde virksomhederne/grupperne også forretningsmæssigt forbundne forhandlere og en forretningsmæssigt forbundet importør, der var involveret i salget af den pågældende vare. Den første eksporterende producents påstand om salgsmængde var baseret på den ikkefortrolige version af stikprøvebesvarelsen, der kunne tilgås af alle samarbejdsvillige eksporterende producenter, mens afgørelsen om stikprøveudtagning var baseret på den faktiske mængde, som alle eksporterende producenter havde indberettet. I betragtning af den salgsmængde, som de to pågældende eksporterende producenter havde indberettet, angav den tredje eksporterende producent yderligere (5-10 %) målt i salgsmængde i forhold til den fjerde producent. Desuden er de argumenter, der blev fremført af den anden eksporterende producent, ikke et relevant kriterium for stikprøveudtagningen i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 1. Kommissionen konkluderede derfor, at den udtagne stikprøve er repræsentativ på grundlag af kriterierne i artikel 17, stk. 1, og at de pågældende to parter ikke havde fremlagt relevante oplysninger, der kunne rejse tvivl om denne konklusion. Disse anmodninger blev derfor afvist.

1.7.   Individuel undersøgelse

(24)

Ti eksporterende producenter i Rusland anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Dog indgav kun tre eksporterende producenter udfyldte spørgeskemaer inden for fristen. Behandlingen af disse anmodninger i den foreløbige fase af undersøgelsen ville have været urimeligt byrdefuld. Kommissionen vil derfor i den endelige fase af undersøgelsen afgøre, om den vil indrømme individuel undersøgelse.

1.8.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(25)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne russiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, de stikprøveudtagne EU-producenter og de stikprøveudtagne ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Spørgeskemaerne var også blevet gjort tilgængelige online (5) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(26)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne russiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, fra tre samarbejdsvillige russiske eksporterende producenter, de stikprøveudtagne EU-producenter, de stikprøveudtagne ikke forretningsmæssigt forbundne importører og ni brugere.

(27)

Som følge af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i den foreløbige fase i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen krydstjekkede uden at aflægge kontrolbesøg i stedet alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine foreløbige afgørelser i overensstemmelse med meddelelsen om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (6). Kommissionen foretog krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg (krydstjek uden kontrolbesøg) af følgende virksomheder/parter:

EU-producenter

Latvijas Finieris AS, Letland og forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder

Paged Pisz sp. z o.o., Polen, og forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder

Metsä Wood, Finland og forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder.

Importører

Orlimex CZ s.r.o., Osik, Tjekkiet

Robert Neudeck GmbH & Co KG, Germersheim, Tyskland

Groupe ISB, Pacé, Frankrig.

Eksporterende producenter i Rusland

Sveza-gruppen, der består af syv eksporterende producenter: JSC »SVEZA Manturovo«, JSC »SVEZA Novator«, Tyumen Plywood Plant Limited, JSC »SVEZA Ust-Izhora«, JSC »SVEZA Uralskiy«, JSC »SVEZA Kostroma« og JSC »SVEZA Verhnaya Sinyachiha« (»Sveza-gruppen«)

Zheshartsky LРK LLC (»UPG«)

Syktyvkar Plywood Mill Ltd.

1.9.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(28)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

1.10.   Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

(29)

Denne sag blev indledt den 14. oktober 2020, dvs. i den overgangsperiode, der blev aftalt mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, hvor Det Forenede Kongerige forblev underlagt EU-retten. Denne periode udløb den 31. december 2020. Derfor blev virksomheder og sammenslutninger fra Det Forenede Kongerige pr. 1. januar 2021 ikke længere betegnet som interesserede parter i denne procedure.

(30)

Ved et notat til sagsakterne af 19. januar 2021 opfordrede Kommissionen operatører fra Det Forenede Kongerige, som mente, at de stadig kunne betegnes som interesserede parter, til at kontakte den (7). Ingen virksomheder gav sig til kende.

(31)

For at tilpasse det datasæt, der blev indsamlet fra interesserede parter, til det forhold, at overgangsperioden var udløbet, og at Det Forenede Kongerige ikke længere var underlagt EU-retten, blev berørte interesserede parter opfordret til at indsende en revideret spørgeskemabesvarelse på EU-27-basis.

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(32)

Den pågældende vare er krydsfiner, der udelukkende består af plader af træ, hvoraf hver enkelt er af højst 6 mm tykkelse, med udvendige lag af træ, som er anført under underposition 4412 33, med mindst et udvendigt lag af birketræ, også belagt (»birkekrydsfiner« eller »den pågældende vare«), med oprindelse i Rusland, og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4412 33 00 (Taric-kode 4412330010 (»den pågældende vare«).

(33)

Birkekrydsfiner er et træplademateriale, der består af lag eller spåner af træfiner, der presses sammen med lim til store flade plader. Det anvendes til en lang række formål, f.eks. i bygge- og anlægsindustrien, emballage- og møbelsektoren.

2.2.   Samme vare

(34)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den pågældende vare

den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Rusland og

den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(35)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3.   Påstande vedrørende varedækningen

2.3.1.   Udelukkelse af varer

(36)

En bruger, Emiliana Imballaggi S.p.A., og to russiske eksporterende producenter, Sveza og Vlas Truda, anmodede om, at kvadratisk birkekrydsfiner af længde og bredde på fem fod (1 525 × 1 525 mm) udelukkes fra undersøgelsen på grund af forskelle med hensyn til: i) fysiske, tekniske og kemiske egenskaber samt geometriske egenskaber, ii) endelige anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed, iii) varens kvalitet og iv) forbrugernes opfattelse og priser samt v) manglende konkurrence mellem krydsfiner af rektangulær og kvadratisk form.

(37)

Kommissionen analyserede anmodningerne og konkluderede, at kvadratisk krydsfiner ikke kunne udelukkes fra varedækningen af følgende årsager: det har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som det rektangulære krydsfiner. På samme måde udøver kvadratisk birkekrydsfiner et konkurrencepres på rektangulært birkekrydsfiner, da der er en vis grad af substituerbarhed, og det er muligt, at kvadratisk birkekrydsfiner videreforarbejdes til rektangulært birkekrydsfiner, når det er importeret, med den efterfølgende risiko for omgåelse. EU-erhvervsgrenen producerer og råder desuden over det udstyr, der er nødvendigt for at tilpasse sig specifikke kunders behov. Kommissionen afviste derfor anmodningerne om udelukkelse.

2.3.2.   Varedækning

(38)

En russisk producent, Segezha, hævdede, at varedækningen burde udvides til ikke blot at omfatte birkekrydsfiner, men også krydsfiner af fyrretræ, poppel, okoumé og bøg. Det blev fremført, at der er direkte konkurrence og udskiftelighed mellem de nævnte typer trækrydsfiner og birkekrydsfiner, som tilsammen udgør én og samme vare.

(39)

Kommissionen afviste denne påstand, da krydsfiner af fyrretræ, poppel, okoumé og bøg ikke har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som birkekrydsfiner. Det forhold, at der i nogle anvendelser, som ikke blev uddybet eller udspecificeret i påstanden, kunne anvendes alternative varer og materialer med en uspecificeret substitutionskapacitet, ændrer ikke karakteren af de fysiske, tekniske og kemiske forskelle mellem den pågældende vare og de omhandlede varer.

3.   DUMPING

3.1.   Indledende bemærkninger

(40)

Tre grupper af eksporterende producenter indgik i stikprøven.

(41)

Sveza-gruppen bestod af syv producenter og en forhandler, som alle var direkte involveret i produktion og salg af den pågældende vare. De syv producenter solgte via en forretningsmæssigt forbundet forhandler på hjemmemarkedet og eksporterede direkte til Unionen.

(42)

Zheshartsky LРK LLC er en del af en gruppe af virksomheder under betegnelsen UPG. Denne producent eksporterede både direkte og gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Letland.

(43)

Syktyvkar Plywood Mill Ltd. er en del af en gruppe af virksomheder, der er direkte involveret i produktion og salg af den pågældende vare. Denne gruppe omfattede fire forretningsmæssigt forbundne forhandlere på hjemmemarkedet.

3.2.   Normal værdi

(44)

Med henblik på fastsættelsen af den normale værdi anmodede Kommissionen om en spørgeskemabesvarelse fra alle stikprøveudtagne producenter, der fremstiller den pågældende vare.

(45)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver stikprøveudtaget samarbejdsvillige eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(46)

På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøvetagne eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(47)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for de eksporterende producenter med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(48)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget — for hver stikprøveudtagne eksporterende producent på hjemmemarkedet — for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(49)

For de tre eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter var der for visse varetyper, der blev eksporteret til Unionen i undersøgelsesperioden, enten slet intet hjemmemarkedssalg, eller hjemmemarkedssalget af den pågældende varetype var på under 5 % i mængde og derfor ikke repræsentativt.

(50)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(51)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

a)

salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b)

den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(52)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(53)

På den anden sider er den normale værdi den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

a)

mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller

b)

den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(54)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at mellem 28 % og 93 % af hele hjemmemarkedssalget var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Afhængigt af varetypen blev den normale værdi derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden i den situation, der er beskrevet i betragtning 51, eller som et vejet gennemsnit af det rentable salg udelukkende i den situation, der er beskrevet i ovennævnte betragtning.

(55)

Hvis der var utilstrækkeligt eller intet salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(56)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden:

a)

de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden og

b)

de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenters vejede gennemsnitlige fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden.

(57)

For de varetyper, der ikke solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

3.2.1.   Eksportpris

(58)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, jf. betragtning 40-43.

(59)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(60)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der fungerede som importør, blev eksportprisen baseret på den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger, samt fortjeneste.

3.2.2.   Sammenligning

(61)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(62)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering og lastning, emballage, kreditomkostninger, bankgebyrer, EU-told, andre importafgifter og provisioner.

(63)

Den eksporterende producent UPG hævdede, at Den Russiske Føderations regering godtgjorde op til 80 % af producenternes transportomkostninger, når disse transporterer deres varer til udenlandske markeder. Denne eksporterende producent hævdede, at der burde foretages en opjustering af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e) og k), da der ikke blev ydet en tilsvarende godtgørelse for hjemmemarkedssalget.

(64)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), kan der også foretages en justering for forskelle i andre faktorer, der ikke er omhandlet i litra a)-j), hvis det påvises, at de påvirker prissammenligneligheden som krævet i dette stykke, navnlig hvis kunderne konsekvent betaler forskellige priser på hjemmemarkedet på grund af forskellen i sådanne faktorer. Den eksporterende producent fremlagde imidlertid ingen beviser for, at priserne blev påvirket af denne subsidieordning. Navnlig fremlagde den eksporterende producent, der anmodede om justeringen, ingen beviser for, at dens kunder konsekvent betalte forskellige priser på hjemmemarkedet på grund af den påståede forskel i godtgørelsen af transportomkostninger fra den Russiske Føderations regering mellem hjemmemarkedssalg og eksportsalg. Uden at det berører ovenstående, anførte Kommissionen også, at godtgørelsen af transportomkostninger ved salg til udenlandske markeder, men ikke ved hjemmemarkedssalg efter al sandsynlighed udgør eksportsubsidier, jf. artikel 4, stk. 4, litra a), i forordning (EU) 2016/1037. Sådanne ordninger øger eksportørernes evne til at konkurrere illoyalt på udenlandske markeder og navnlig til finansielt at opretholde dumpingpraksis. De udgør som sådan ikke en faktor, der berettiger til en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10. Hvis der tillades en justering for faktorer, der gør det lettere for en eksportør at udøve dumpingpraksis, vil det reelt betyde, at omfanget af den dumping, der faktisk finder sted, skjules. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(65)

Den samme eksporterende producent anmodede også om, at der skulle foretages en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for provisioner, der blev betalt til en forretningsmæssigt forbundet forhandler for salg på hjemmemarkedet. Den eksporterende producent fremlagde imidlertid også oplysninger, der viste, at de betalte provisioner vedrørte både hjemmemarkedssalget og eksportsalget til Unionen. Kommissionen fordelte derfor det provisionsbeløb, der blev betalt til den forretningsmæssigt forbundne forhandler, på både hjemmemarkeds- og eksportsalget ud fra mængden af dette salg.

(66)

Alle de eksporterende producenter i den stikprøveudtagne Sveza-gruppe eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet indenlandsk virksomhed, nemlig Sveza-Les LLC (»Sveza-Les«) i Sankt Petersborg. Alle de eksporterende producenter i Sveza-gruppen har indgået en provisionsaftale for agenter med den pågældende forretningsmæssigt forbundne forhandler. Alle de eksporterende producenter i gruppen er enten direkte eller indirekte forretningsmæssigt forbundet med denne virksomhed. De hævdede, at de provisioner, der blev betalt til forhandleren, ikke burde trækkes fra eksportprisen, da de ikke påvirker prissammenligneligheden, idet den forretningsmæssigt forbundne forhandler udførte nøjagtig de samme funktioner i forbindelse med eksportsalget og hjemmemarkedssalget. Den eneste forskel vedrører angiveligt aflønningen for de forretningsmæssigt forbundne forhandleraktiviteter: Hjemmemarkedssalget er omfattet af en avance, mens eksportsalget er underlagt en provision baseret på provisionsaftaler. De eksporterende producenter hævdede endvidere, at de udgør en enkelt økonomisk enhed sammen med forhandleren, hvilket påvirker både hjemmemarkeds- og eksportsalget.

(67)

Som svar mindede Kommissionen om, at alle syv producerende virksomheder i gruppen havde underskrevet en kontrakt om en klart defineret provision for hvert eksportsalg, der faktisk blev betalt. Dette var ikke tilfældet på hjemmemarkedet. Det giver anledning til et spørgsmål om prissammenlignelighed i henhold til artikel 2, stk. 10, mellem eksportprisen og den normale værdi, og Kommissionen har derfor fratrukket den provision, der er betalt i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i).

(68)

Med hensyn til forekomsten af én enkelt økonomisk enhed mindede Kommissionen desuden om, at i henhold til Unionens retspraksis er eksistensen af en skriftlig provisionsaftale kun om eksportsalg et vigtigt element, der har til formål at vise, at forhandleren ikke er en intern salgsafdeling hos de eksporterende producenter for så vidt angår eksportsalg (8). Kontrakten indeholder også en lang række klausuler, som f.eks. en voldgiftsbestemmelse, hvilket er udtryk for manglende solidaritet mellem virksomhederne. Disse klausuler var vanskelige at forene med påstanden om, at de eksporterende producenter og den forretningsmæssigt forbundne forhandler bør behandles som én enkelt økonomisk enhed, selv om de er juridisk selvstændige virksomheder. Det fremgik også, at visse salgsfunktioner blev bibeholdt af de eksporterende producenter i betragtning af deres SA&G-omkostninger i den forbindelse. Endelig anførte Kommissionen, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler udstedte fakturaerne i de eksporterende producenters navn til de første uafhængige kunder i Unionen. På baggrund af ovenstående afviste Kommissionen foreløbigt påstanden om, at forhandleren og de eksporterende producenter udgør en enkelt økonomisk enhed, for så vidt angår eksportsalg.

(69)

Undersøgelsen viste endvidere, at ikke forretningsmæssigt forbundne agenter i Unionen også var involveret i et vist eksportsalg fra Sveza-gruppen. Disse agenter modtog en provision, som blev bogført i regnskaberne hos Sveza-Les som en del af virksomhedens SA&G-omkostninger. Kommissionen justerede derfor eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for den provision, der blev betalt til de ikke forretningsmæssigt forbundne agenter for eksportsalg. Justeringen svarede til provisionen bestående af agenthonorarer som indberettet i regnskaberne hos Sveza-Les.

(70)

Endelig hævdede den samme gruppe, at hvis Kommissionen justerede eksportprisen, ville dette indebære, at Kommissionen ville være af den opfattelse, at de eksporterende producenter og den forretningsmæssigt forbundne forhandler ikke udgjorde én enkelt økonomisk enhed, og at der derfor også burde foretages fradrag for SA&G samt fortjeneste i forbindelse med videresalg af samme vare, der solgtes på hjemmemarkedet.

(71)

Kommissionen mindede om, at i modsætning til situationen for eksportsalget, hvor savværkerne fakturerer de første uafhængige kunder i Unionen direkte, foretages hjemmemarkedssalget til de første uafhængige kunder via Sveza-Les. Med andre ord videresælger Sveza-Les den pågældende vare, som den har indkøbt hos de forskellige savværker i gruppen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, er det på grundlag af denne salgspris på hjemmemarkedet til den første uafhængige kunde, at den normale værdi skal fastsættes. En justering for avance i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), ville forudsætte, at det relevante salg med henblik på fastsættelsen af den normale værdi snarere ville være salget mellem savværkerne og Sveza-Les, for hvilket der ville blive fastsat en pris efter fradrag af den påståede avance, som Sveza-Les havde opkrævet ved videresalget af varen. Savværkernes salg til Sveza-Les er imidlertid ikke salg til en første uafhængig kunde. Under disse omstændigheder ville et fradrag af den avance, som Sveza-Les opkrævede, ikke være i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1. I overensstemmelse med ordlyden i artikel 2, stk. 10, litra i), ville en justering for den avance, som en forhandler modtager, desuden kræve bevis for, at Sveza-Les udfører funktioner svarende til dem, der udøves af en agent, der handler på provisionsbasis for hjemmemarkedssalg. Sådanne beviser findes ikke i sagsakterne. Ud fra ovenstående afviste Kommissionen foreløbigt påstanden om, at en justering for avance for hjemmemarkedssalg var berettiget.

3.2.3.   Dumpingmargener

(72)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(73)

For de eksporterende producenter i Sveza-gruppen beregnede Kommissionen først en individuel dumpingmargen for hver eksporterende producent, og som næste trin beregnede den en vejet dumpingmargen for hele Sveza-gruppen.

(74)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Sveza-gruppen

15,9 %

Syktyvkar Plywood Mill Ltd.

15,0 %

Zheshartsky LРK LLC

15,3 %

(75)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(76)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 15,7 %.

(77)

For alle andre eksporterende producenter i Rusland beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostat.

(78)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for ca. 81 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den individuelt undersøgte stikprøveudtagne samarbejdsvillige virksomhed, som havde den højeste dumpingmargen.

(79)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Sveza-gruppen

15,9 %

Syktyvkar Plywood Mill Ltd.

15,0 %

Zheshartsky LРK LLC

15,3 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder

15,7 %

Alle andre virksomheder

15,9 %

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(80)

15 kendte producenter i Unionen fremstillede samme vare i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(81)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 849 000 m3. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, som f.eks. spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i afsnit 1.6 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for 39 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(82)

EU-produktionen beregnet til det bundne forbrug blev anslået til at være under 0,5 %. Da det bundne forbrug er ubetydeligt, anses det ikke for relevant for skadesanalysen i dette tilfælde.

4.2.   EU-forbruget

(83)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af a) oplysninger indgivet af klageren vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, som blev krydstjekket med de salgsmængder, der blev indberettet af de stikprøveudtagne EU-producenter, og b) importen af den undersøgte vare fra alle tredjelande i henhold til Eurostat (9).

(84)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbrug i kubikmeter (m3)

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Samlet EU-forbrug

1 874 725

2 000 293

2 080 786

2 130 325

Indeks

100

107

111

114

Kilde: Klageren, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat

(85)

Forbruget i Unionen steg med 14 % i løbet af den betragtede periode. En detaljeret analyse viser en støt stigning år for år med den største stigning fra 2017 til 2018 på 7 %, som i de efterfølgende år svækkedes, om end den havde en konstant vækst.

4.3.   Import fra det pågældende land

4.3.1.   Metode til identifikation af importen af den pågældende vare

(86)

Før indledningen af proceduren og den efterfølgende indførelse af en særlig Taric-kode (10) blev importen af den pågældende vare registreret på KN-niveau (11), herunder også andre varer end den pågældende vare. For at anslå importmængden af den pågældende vare i den betragtede periode anvendte Kommissionen det samme forhold (Taric/KN), som blev konstateret efter indledningen af undersøgelsen, mellem importmængderne for den fulde KN-kode og importen af den pågældende vare baseret på Taric-data. For importen fra det pågældende land blev forholdet fastsat til 78 %.

(87)

Resultaterne af denne metode bekræfter den importtendens, der er angivet i klagen.

4.3.2.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(88)

Baseret på ovennævnte metode fastsatte Kommissionen importmængden ud fra Eurostat-data. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængden med EU-forbruget.

(89)

Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (m3) og markedsandel

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Importmængde fra Rusland (m3)

871 050

933 329

1 081 937

1 192 712

Indeks

100

107

124

137

Markedsandel

46 %

47 %

52 %

56 %

Indeks

100

100

112

120

Kilde: Eurostat

(90)

Importen fra det pågældende land steg fra ca. 871 050 m3 til ca. 1 192 712 m3 i den betragtede periode, dvs. med 37 %. Markedsandelen for denne import steg fra 46 % til 56 % i den betragtede periode, dvs. med 20 %.

4.3.3.   Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(91)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af Eurostats statistikker på KN-niveau (EUR/ton). Som forklaret i afsnit 4.3.1 blev importen af den pågældende vare registreret sammen med en større varekurv, men denne metode giver et pålideligt skøn over priserne og udviklingen over tid, da størstedelen af importen under denne KN-kode var den pågældende vare, hvilket gør det muligt at sammenligne prisudviklingen mellem forskellige eksportlande.

(92)

Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Rusland

646

681

608

584

Indeks

100

105

94

90

Kilde: Eurostat

(93)

De gennemsnitlige priser på importen fra Rusland faldt fra 646 EUR/ton i 2017 til 584 EUR/ton i undersøgelsesperioden, hvilket var et fald på 10 %. Gennemsnitsprisen på importen steg med 5 % i 2018 og faldt i de efterfølgende perioder med 15 %.

(94)

Den samme tendens kan observeres, når man anvender de vejede gennemsnitlige eksportpriser som oplyst af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, hvilket viser en pris på 434 EUR/m3 i UP for den undersøgte vare. Importpriserne lå således konsekvent under EU-producenternes salgspriser (se tabel 7), hvilket viste en prisforskel på 38 % i UP.

(95)

Birkekrydsfiner sælges i mange forskellige dimensioner, kvaliteter og i henhold til specifikke kundeangivelser. På grund af de mange forskellige varetyper, der solgtes af EU-erhvervsgrenen og de russiske eksporterende producenter, vanskeliggjorde det detaljerede varekontrolnummersystem, der var blevet indført ved indledningen, en høj grad af matchning af identiske varer. Med henblik på prissammenligningen foretog Kommissionen derfor en rimelig og teknisk robust tilnærmelse ved at gruppere visse varetyper tæt, som ligner hinanden, således at der kunne foretages en korrekt sammenligning mellem de varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen, og de tilsvarende varetyper, der sælges af de russiske eksporterende producenter. På det grundlag var matchningsniveauet mellem de forskellige varetyper, der solgtes af EU-erhvervsgrenen, og de varetyper, der solgtes af de russiske eksporterende producenter, på over 68 % af de stikprøveudtagne russiske eksporterende producenters importmængder.

(96)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(97)

de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet. Da EU-producenterne solgte den pågældende vare direkte og via forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder, blev salgsprisen justeret, alt efter hvad der var relevant, for transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger til et ab fabrik-niveau, og

(98)

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne russiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet justeret til Unionens toldgrænse. For salg foretaget via en forretningsmæssigt forbundet importør blev der foretaget en yderligere justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Et beløb for omkostninger efter import og told blev derefter lagt til den pris, der var fastlagt ved Unionens toldgrænse. Dette salg udgjorde mindre end 5 % af det samlede salg for de stikprøveudtagne russiske producenter.

(99)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt, for rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden.

(100)

På grundlag af ovenstående viste dumpingimporten fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 12,6 % (et interval på mellem 9,5 % og 18,5 %). Underbudsmargenerne anses for betydelige.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(101)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(102)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. afsnit 1.6.1.

(103)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra klagerens spørgeskemabesvarelse vedrørende alle EU-producenter, om nødvendigt krydstjekket med spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, som blev krydstjekket uden kontrolbesøg. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(104)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(105)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(106)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (m3)

982 658

1 009 772

879 540

848 900

Indeks

100

103

90

86

Produktionskapacitet (m3)

1 244 310

1 296 650

1 328 000

1 203 000

Indeks

100

104

107

97

Kapacitetsudnyttelse

79 %

78 %

66 %

71 %

Indeks

100

99

84

89

Kilde: Klageren og de stikprøveudtagne EU-producenter

(107)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 14 % eller ca. 140 000 m3. Der var en lille stigning fra 2017 til 2018 efterfulgt af et betydeligt fald i de efterfølgende perioder.

(108)

EU-produktionskapaciteten blev reduceret med i alt 3 % i den betragtede periode. EU-produktionskapaciteten steg en smule i 2018 og 2019, hvilket skyldes tidsforskydningen mellem beslutningen om at øge kapaciteten og virkningen heraf. I UP måtte EU-erhvervsgrenen imidlertid foretage en nedskæring på 10 % i forhold til 2019.

(109)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse med 11 %, eftersom EU-producenterne ikke var i stand til at øge produktionen i takt med væksten på markedet. Fra 2017 til 2019 faldt udnyttelsen med 16 %, efterfulgt af en stigning i UP på 5 % som følge af desinvestering og lukning af produktionsanlæg.

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(110)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Salgsmængde på EU-markedet i alt (i m3)

821 341

818 621

757 103

680 243

Indeks

100

100

92

83

Markedsandel

44 %

41 %

36 %

32 %

Indeks

100

93

83

73

Kilde: Klageren, de stikprøveudtagne EU-producenter og Eurostat

(111)

I løbet af den betragtede periode gik EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde betydeligt tilbage med 17 %. EU-salget forblev på samme niveau fra 2017 til 2018, men viste i 2019 en tilbagegang på 8 % og en yderligere tilbagegang på 9 % fra 2019 til UP.

(112)

Sammen med tilbagegangen i salget blev EU-erhvervsgrenens markedsandel reduceret med 27 % i en konstant faldende tendens, der reducerede EU-erhvervsgrenens tilstedeværelse på markedet fra 44 % af markedsandelen i 2017 til 32 % i UP.

4.4.2.3.   Vækst

(113)

I en situation med markedsudvidelse og øget EU-forbrug viser ovenstående tal, at EU-erhvervsgrenen oplevede en betydelig tilbagegang med hensyn til produktion, salgsmængde og markedsandel.

4.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(114)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Antal ansatte

6 039

5 960

5 325

5 308

Indeks

100

99

88

88

Produktivitet (m3/ansat)

163

169

165

160

Indeks

100

104

102

98

Kilde: Klageren og de stikprøveudtagne EU-producenter

(115)

Beskæftigelsesniveauet i EU-erhvervsgrenen faldt med 12 % i den betragtede periode. Beskæftigelsen var forholdsvis stabil fra 2017 til 2018, om end antallet af ansatte selv i denne forholdsvis stabile periode faldt med 79. Beskæftigelsen blev yderligere reduceret betydeligt i 2019 og steg ikke igen i UP, men fortsatte med at falde dog i et mindre omfang.

(116)

I betragtning af tilbagegangen i produktionen og beskæftigelsen faldt produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt i ton pr. ansat pr. år, med 2 % i den betragtede periode. Den steg fra 2017 til 2018 med 4 %, efterfulgt af et fald i de efterfølgende perioder.

4.4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(117)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(118)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af eventuel tidligere dumping.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(119)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen — hele markedet (EUR/m3)

717

746

732

694

Indeks

100

104

102

97

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/m3)

629

670

713

692

Indeks

100

107

113

110

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(120)

Salgspriserne på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne parter faldt fra 717 EUR/m3 til 694 EUR/m3 i den betragtede periode, dvs. et fald på 3 %. I 2018 steg prisniveauet en lille smule, om end det var en midlertidig stigning på 4 %, som blev afdæmpet i de efterfølgende perioder.

(121)

I samme periode steg enhedsproduktionsomkostningerne for de stikprøveudtagne EU-producenter med 10 %. Produktionsomkostningerne blev påvirket af udviklingen i de vigtigste råvarepriser, som er finer af birketømmer, og vanskelighederne ved en fuld udnyttelse af stordriftsfordele på grund af nedgangen i salg og produktion.

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(122)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

23 474

23 542

23 733

23 690

Indeks

100

100

101

101

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(123)

Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 1 % i løbet af den betragtede periode.

4.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(124)

Lagerbeholdningerne hos stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Slutlagre (m3)

30 894

43 550

35 706

37 685

Indeks

100

141

116

122

Slutlagre i procent af produktionen

3,1 %

4,3 %

4,1 %

4,4 %

Indeks

100

137

129

141

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(125)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter voksede med 22 % i løbet af den betragtede periode. Den største stigning på 41 % fandt sted mellem 2017 og 2018, og lagerbeholdningerne nåede deres maksimale niveau i 2018. Derefter lykkedes det EU-erhvervsgrenen at reducere lagerbeholdningerne med 25 % i 2019 ved at justere sin produktion, men lagerbeholdningerne steg igen fra 2019 til UP med 6 % på grund af det fortsatte fald i EU-salget. Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen steg fra 3,1 % i 2017 til 4,4 % i UP.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital

(126)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

9,7 %

7,4 %

0,2 %

- 2,8 %

Indeks

100

76

2

- 28

Likviditet (EUR)

191 991 172

187 065 363

175 135 121

165 108 224

Indeks

100

97

91

86

Investeringer (EUR)

14 326 493

12 473 095

11 169 293

14 237 597

Indeks

100

87

78

99

Investeringsafkast

20 %

11 %

0 %

- 2 %

Indeks

100

55

2

- 10

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(127)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten hos de stikprøveudtagne producenter kollapsede i hele den betragtede periode og faldt fra 10 % i 2017 til -3 % i undersøgelsesperioden.

(128)

Som forklaret i afsnit 4.4.3.1 steg EU-producenternes omkostninger betydeligt mere end deres priser. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve priserne i samme omfang, da omkostningerne var stigende på grund af pristrykket fra dumpingimporten fra Rusland (både med hensyn til mængder og lave priser). I hele den betragtede periode kom importen fra Rusland faktisk ind i store og støt stigende mængder til priser, der konstant var lave, og fulgte en klar nedadgående tendens i den betragtede periode. Gennemsnitsprisen på importen fra Rusland lå betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser og begrænsede således muligheden for prisstigninger, som man kunne have forventet i en situation med stigende råvareomkostninger og stigende efterspørgsel. Dette resulterede i en svækket og faldende rentabilitet i et sådant omfang, at EU-erhvervsgrenen var tabsgivende i undersøgelsesperioden.

(129)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig negativt i den undersøgte periode med en årlig nedgang, hvilket førte til et samlet fald på 14 % fra 2017 til UP. Evnen til at rejse kapital blev påvirket negativt af tilbagegangen i fortjenesten.

(130)

De årlige investeringer faldt med 1 % i den betragtede periode, men faldt mellem 2018 og 2019 med 22 % og nåede kun med nød og næppe op på niveauet fra 2017 i UP. Selv om faldet til at begynde med skyldes udviklingen på markedet og indvirkningen på salg og rentabilitet, havde den seneste stigning i UP til formål at fastholde den eksisterende kapacitet og foretage passende udskiftning af de nødvendige produktionsaktiver.

(131)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i den betragtede periode og blev elimineret fra 20 % i 2017 til - 2 % i UP. Denne negative udvikling viser, at selv om investeringerne fortsat foretages for at bevare konkurrenceevnen, er afkastet af disse investeringer faldet betydeligt i den betragtede periode.

4.4.4.   Konklusion vedrørende skade

(132)

I en situation med en betydelig stigning i EU-forbruget (+ 14 %) steg importen fra Rusland endnu kraftigere i den betragtede periode (+ 37 %) til priser, der i betydeligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens priser. Det gjorde det muligt for russiske eksporterende producenter at nå op på en markedsandel på 56 % i UP (en stigning fra 46 % i 2017).

(133)

Under disse omstændigheder blev EU-erhvervsgrenen ikke blot forhindret i at drage fordel af et ekspanderende marked, men dens økonomiske situation forværredes, idet alle de vigtigste makroindikatorer udviste en negativ tendens: produktion (- 14 %), EU-salg (- 17 %) og en betydelig nedgang i markedsandelen (fra 44 % til 32 %) i den betragtede periode.

(134)

Som reaktion på presset fra de lave russiske priser forsøgte EU-erhvervsgrenen at reducere omkostningerne, og der blev foretaget justeringer i beskæftigelsen (- 12 %). Men resultatet af presset fra dumpingimporten fra Rusland i form af øgede mængder og lave priser var, at EU-salget faldt, og lagerbeholdningerne steg hurtigt (+ 22 %) i den betragtede periode og nåede deres maksimale niveau (+ 41 %) i 2018.

(135)

EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg betydeligt i den betragtede periode (+ 10 %), hovedsageligt på grund af en kraftig stigning i råmaterialepriserne.

(136)

EU-erhvervsgrenens omkostninger steg mere end salgspriserne, og rentabiliteten kollapsede derfor sammen i den betragtede periode og gik fra en sund situation (+ 10 %) i 2017 til et uholdbart tabsgivende scenario (- 3 %) i UP.

(137)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette stade, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1.   I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: import fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, forbrug, konkurrencemæssige ulemper i forbindelse med adgangen til det vigtigste råmateriale, selvforskyldt skade, strejker i Finland, covid-19-virkninger og varesammenlignelighed.

5.2.   Virkningerne af dumpingimporten

(138)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation faldt sammen med en betydelig og stigende markedsindtrængning af stadig mere import fra Rusland, som konsekvent underbød EU-erhvervsgrenens priser, og som under alle omstændigheder førte til pristryk. I den forbindelse undertrykte udviklingen i importmængder og -priser, jf. tabel 2 og 3, EU-erhvervsgrenens prisniveauer, og der etableredes en årsagssammenhæng mellem de to.

(139)

Importen fra Rusland steg med 37 % i den betragtede periode, fra ca. 870 050 m3 i 2017, svarende til en markedsandel på 46 %, til 1 192 712 m3 i undersøgelsesperioden, svarende til en markedsandel på 56 %. Denne stigende import fandt sted til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode, og under alle omstændigheder til priser på et niveau, der førte til pristryk, idet EU-erhvervsgrenen ikke kunne hæve sine priser i takt med stigningen i produktionsomkostningerne.

(140)

Dette forhold havde en stærk negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i UP. I en situation med stigende omkostninger og pristryk fra dumpingimporten fra Rusland var EU-erhvervsgrenen forhindret i at fastsætte bæredygtige priser, hvilket resulterede i et meget kraftigt fald i rentabiliteten fra 10 % til et tab (- 3 %) og den deraf følgende forværring af dens finansielle indikatorer.

(141)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at dumpingimporten fra Rusland forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade med hensyn til pris og mængde.

5.3.   Virkningerne af andre faktorer

5.3.1.   Import fra tredjelande

(142)

For at fastslå importmængden af den pågældende vare fra tredjelande anvendte Kommissionen som forklaret i afsnit 4.3.1 det samme forhold (Taric/KN), som var blevet konstateret efter indledningen af undersøgelsen, mellem importmængderne for den fulde KN-kode og importen af den pågældende vare baseret på Taric-data. De eneste tredjelande, fra hvilke der blev importeret betydelige mængder til Unionen, var Belarus og Ukraine. For Belarus' vedkommende er forholdet blevet fastsat til 43 %.

(143)

For Ukraines vedkommende fandt Kommissionen fordrejede data i de indberettede statistikker for den supplerende enhed (kubikmeter i dette tilfælde). Til sammenligningsformål besluttede Kommissionen derfor at omregne den indberettede vægt (ton), som er et mere pålideligt og stabilt datasæt, til kubikmeter.

(144)

For at omregne ton til kubikmeter anvendte Kommissionen en omregningsnøgle, nemlig Ruslands og Belarus' »fremgangsmåde« med hensyn til mængde og vægt på Taric-niveau efter indledningen (fremgangsmåden defineret som den værdi, der oftest forekommer i et sæt dataværdier). Omregningsnøglen til konvertering af importerede ton fra Ukraine til kubikmeter blev fastsat til 0,69.

(145)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af EUR/ton på KN-niveau, jf. afsnit 4.3.3.

(146)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Import fra tredjelande

Land

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Ukraine

Mængde (m3)

82 029

100 935

104 962

106 785

 

Indeks

100

123

128

130

 

Markedsandel

4 %

5 %

5 %

5 %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

651

725

641

616

 

Indeks

100

111

98

95

Belarus

Mængde (m3)

81 638

112 922

75 961

93 231

 

Indeks

100

138

93

114

 

Markedsandel

4 %

6 %

4 %

4 %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

403

481

387

363

 

Indeks

100

119

96

90

Andre tredjelande (12)

Mængde (m3)

18 668

34 486

60 822

57 354

 

Indeks

100

185

326

307

 

Markedsandel

1 %

2 %

3 %

3 %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

566

576

565

561

 

Indeks

100

102

100

99

Alle andre tredjelande end Rusland i alt

Mængde (m3)

182 335

248 344

241 746

257 371

 

Indeks

100

136

133

141

 

Markedsandel

10 %

12 %

12 %

12 %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

537

574

535

520

 

Indeks

100

107

100

97

Kilde: Eurostat

(147)

Sammenlignet med Rusland har Belarus og Ukraine en begrænset tilstedeværelse på EU-markedet. I den betragtede periode forblev deres markedsandele stabile med minimale eller ingen variationer på henholdsvis 4 % og 5 %. Alle de øvrige tredjelande øgede deres tilstedeværelse en smule fra en markedsandel på 1 % til en stadig meget lav markedsandel på 3 %. Den kombinerede markedsandel for importen fra alle tredjelande med undtagelse af Rusland steg med 2 % fra 2017 til 2018 og forblev derefter stabil på et niveau på 12 %.

(148)

Hvad angår priserne i den betragtede periode, solgte Ukraine til lidt højere priser end Rusland, og Belarus til lavere priser. De lavere priser fra Belarus skyldes landets begrænsede teknologi, som kun gør det muligt at producere en meget specifik vare af lavere kvalitet på markedet. I modsætning til Belarus vedrører importen fra Rusland birkekrydsfiner af højere kvalitet, som således har højere gennemsnitspriser.

(149)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at virkningerne af importen fra andre lande ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-producenterne har lidt.

5.3.2.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(150)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

 

2017

2018

2019

Undersøgelsesperiode

Eksportmængde (m3)

98 324

96 327

93 892

101 866

Indeks

100

98

95

104

Gennemsnitspris (EUR/m3)

689

755

752

705

Indeks

100

110

109

102

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenter

(151)

Eksportmængden fra de stikprøveudtagne EU-producenter voksede med 4 % i den betragtede periode. Fra 2017 til 2019 faldt eksporten med 5 %, efterfulgt af en stigning på 9 % i UP. De gennemsnitlige eksportpriser steg med 2 % i den betragtede periode. Fra 2017 til 2018 steg gennemsnitspriserne med 10 % og faldt i de efterfølgende perioder.

(152)

I betragtning af den positive udvikling i både eksportmængden og gennemsnitspriserne i den betragtede periode konkluderede Kommissionen foreløbigt, at virkningen af eksportresultaterne ikke kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.3.3.   Konkurrencemæssig ulempe med hensyn til adgang til det vigtigste råmateriale

(153)

En række parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen lider under en begrænset tilgængelighed hvad angår det vigtigste råmateriale, birketømmer, sammenlignet med Rusland. Denne begrænsede adgang til råmaterialer skulle efter sigende være årsagen til lavere produktionsmængder og omkostningsstigninger og derfor være årsagen til skade.

(154)

Adgang til råmaterialet i form af birketømmer forklarer ikke skaden, eftersom EU-producenterne har tilstrækkelig adgang til birketømmer. Stigningen i lagerbeholdningerne viser, at problemet ikke ligger i produktionen, men snarere i markedsføringen heraf. Faldet i produktionen i den betragtede periode kan derfor ikke forklares med tilgængeligheden af tømmer.

(155)

Hvad angår den påståede ulempe med hensyn til omkostninger, blev det fastslået i undersøgelsen, at en vigtig faktor, der påvirker stigningen i produktionsomkostningerne for EU-erhvervsgrenen, er prisen på birketømmer. Omkostningerne til råmaterialer og deres indvirkning på den samlede stigning i produktionsomkostningerne for EU-erhvervsgrenen svækker imidlertid ikke årsagssammenhængen. Dette kan især konstateres ved, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger faldt mellem 2019 og UP, og at dette ikke førte til en forbedring af rentabiliteten.

5.3.4.   Selvforskyldt skade

(156)

Nogle parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen foretog unødvendige investeringer i kapacitetsudvidelse, da salget var aftagende, og at dette var en kilde til skaden.

(157)

EU-produktionskapaciteten blev dog generelt reduceret med 3 % i den betragtede periode. EU-produktionskapaciteten steg en smule i 2018 og 2019, men den gik i hele den betragtede periode tilbage for EU-erhvervsgrenen. Påstanden om, at investeringerne i kapacitetsudvidelsen var en kilde til skade, er derfor ubegrundet.

5.3.5.   Strejker i Finland

(158)

Nogle parter hævdede, at en række strejker på finske savværker, der fandt sted i december 2019 og i begyndelsen af 2020, skulle være årsagen til produktionsnedgangen.

(159)

Kommissionen konkluderede foreløbigt, at savværkernes strejker i Finland ikke svækker årsagssammenhængen, da deres virkning var geografisk begrænset til Finland og tidsbegrænset (strejkerne fandt sted mellem december 2019 og januar 2020).

5.3.6.   Virkningerne af covid-19

(160)

Nogle parter hævdede, at Kommissionen bør udvise særlig forsigtighed med hensyn til data for udgangen af 2019 og første halvdel af 2020 for at skelne mellem virkningerne af covid-19 i økonomien og virkningerne af den påståede dumpingimport.

(161)

Undersøgelserne viste, at efterspørgslen efter birkekrydsfiner var forholdsvis stabil i andet kvartal af 2020. Desuden var der ingen større forstyrrelser i forsyningskæden, og eksportsalget fortsatte også i denne periode. Kommissionen konkluderede således, at virkningerne af covid-19 ikke svækker årsagssammenhængen.

5.3.7.   Varernes sammenlignelighed

(162)

Nogle parter hævdede, at birkekrydsfiner produceret af den russiske industri ikke konkurrerer med det krydsfiner, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, da de angiveligt producerer forskellige kvaliteter til forskellige segmenter, og at importen fra Rusland derfor ikke er årsagen til skaden.

(163)

Sammenligningen af de forskellige varetyper, der sælges af EU-erhvervsgrenen, og de varetyper, der sælges af de russiske eksporterende producenter, viser dog, at varetyperne ligner hinanden meget og ret ofte endda er identiske, og at der er en betydelig grad af indbyrdes udskiftelighed. Desuden fastslog undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen og de russiske producenter begge leverer til de vigtigste sektorer, der anvender birkekrydsfiner. Undersøgelsen viste under alle omstændigheder, som forklaret i afsnit 2, at de varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen og de russiske eksporterende producenter, er samme vare, da de har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål. Påstanden blev derfor fundet uberettiget.

5.4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(164)

På baggrund af ovenstående konstaterede Kommissionen foreløbigt en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Rusland. Som følge af den betydelige stigning i dumpingimporten fra Rusland var EU-erhvervsgrenen udelukket fra at fastsætte bæredygtige priser, hvilket resulterede i en kraftig forværring af dens økonomiske situation.

(165)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(166)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

6.   FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(167)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

6.1.   Skadesmargen

(168)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c, og 2d.

(169)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: Rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(170)

Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Kommissionen tog den fortjeneste, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde opnået, før den urimelige import fra Rusland tog til og begyndte at forvolde EU-erhvervsgrenen skade. Denne fortjenstmargen blev fastsat til 9,7 %, hvilket svarer til EU-erhvervsgrenens fortjenstniveau i 2017.

(171)

Nogle EU-producenter hævdede, at erhvervsgrenens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår.

(172)

Kommissionen vurderede denne påstand, men anførte, at til trods for en faldende omsætning var investeringsniveauet i UP højere end i de to foregående år og meget tæt på investeringsniveauet i 2017, hvor EU-erhvervsgrenen opnåede en gennemsnitlig fortjeneste på 9,7 %. På det grundlag og i betragtning af, at investeringer i forskning og udvikling (FoU) og innovation er fremtidsprognoser baseret på investeringsplaner, accepterede Kommissionen foreløbigt ikke disse påstande.

(173)

På denne baggrund er den ikkeskadevoldende pris på 766,33 EUR/m3, der opstår, når ovennævnte fortjenstmargen på 9,7 % anvendes på produktionsomkostningerne i UP hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(174)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. Ud fra de spørgeskemabesvarelser, der er krydskontrolleret uden kontrolbesøg, og den foreliggende dokumentation fra nogle af de stikprøveudtagne EU-producenter fastsatte Kommissionen en yderligere omkostning på 6,68 EUR/m3, fra hvilken den trak de faktiske omkostninger ved overholdelse af sådanne konventioner i UP, nemlig 5,28 EUR pr. måleenhed, hvilket førte til et resultat på 1,40 EUR/m3. Denne forskel blev lagt til den ikkeskadevoldende pris.

(175)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på 767,73 EUR/m3 for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(176)

Kommissionen fastsatte derefter målprisunderbudsmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(177)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder.

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen (%)

Sveza-gruppen

15,9 %

30,9 %

Syktyvkar Plywood Mill Ltd.

15,0 %

43,8 %

Zheshartsky LРK LLC

15,3 %

54,0 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder

15,7 %

38,1 %

Alle andre virksomheder

15,9 %

54,0 %

7.   UNIONENS INTERESSER

(178)

Kommissionen undersøgte, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(179)

EU-erhvervsgrenen består af ca. 15 virksomheder. De er for det meste geografisk beliggende tæt på områder med birkeskov i Nordøsteuropa (Finland, de baltiske lande og Polen) og beskæftiger mere end 5 000 arbejdstagere direkte. Størstedelen af EU-producenterne støttede klagen, to gav udtryk for en neutral holdning, og ingen modsatte sig indledningen af undersøgelsen.

(180)

De nuværende rentabilitetsniveauer er uholdbare. Indførelsen af foranstaltninger forventes at gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genvinde dele af den tabte markedsandel og fastsætte priser på et niveau, der som minimum dækker omkostningerne.

(181)

Det er sandsynligt, at fraværet af foranstaltninger vil få en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i form af yderligere pristryk og en yderligere nedgang i salget, hvilket vil føre til flere tab og en sandsynlig lukning af produktionsanlæg og afskedigelser.

(182)

Kommissionen konkluderede derfor, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres midlertidige foranstaltninger.

7.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(183)

29 importører gav sig til kende, og der blev modtaget en række indlæg og bemærkninger. Som nævnt i afsnit 1.6.2 udtog Kommissionen en stikprøve på tre importører, som indgav spørgeskemabesvarelser.

(184)

Flere importører fremførte, at indførelsen af antidumpingtold ville øge materialeomkostningerne for dem og for deres kunder. Disse ekstraomkostninger ville være vanskelige at dække og ville derfor være en trussel for deres rentabilitet og konkurrenceevne. Der blev fremsat yderligere påstande vedrørende EU-erhvervsgrenens manglende kapacitet til at dække efterspørgslen i Unionen, som anslås til ca. 2,1 mio. m3, hvilket betyder, at foranstaltningerne ville skabe en mangel på markedet. Der blev desuden fremsat påstande vedrørende EU-producenternes manglende interesse i at levere til små virksomheder såvel som afslag på at levere visse materialer.

(185)

Med hensyn til de økonomiske konsekvenser for importørerne har undersøgelsen vist, at de stikprøveudtagne importører har en vejet fortjeneste på 4,7 % med forskellige andele af birkekrydsfiner i deres varesortiment. Dertil kommer, at selv om andelen af russisk krydsfiner, der distribueres af importører, måtte falde, hvis foranstaltningerne indføres, forventes foranstaltningernes omfang ikke at medføre et fuldstændigt ophør af russisk import. Da der også findes alternative forsyningskilder i nabolande. som f.eks. Ukraine og Belarus, forventes indvirkningen af foranstaltningerne på importørernes rentabilitet og konkurrenceevne at blive begrænset. Brugernes interesser behandles i afsnit 7.3.

(186)

Hvad angår forsyningsrisikoen vil foranstaltningernes omfang sandsynligvis ikke bringe den russiske import til ophør, men snarere tillade fortsat levering af birkekrydsfiner fra Rusland til rimelige priser. Derudover kan der stadig importeres birkekrydsfiner fra andre tredjelande, som f.eks. Ukraine og Belarus.

(187)

For så vidt angår levering til forbrugerne af små mængder, har undersøgelsen vist, at EU-erhvervsgrenen har udviklet et omfattende netværk af forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne detailhandlere, hvilket gør det muligt for EU-erhvervsgrenen at nå ud til små kunder, som ikke har kapacitet til at opkøbe hele containere. Desuden kan enhver forbruger som nævnt ovenfor fortsat købe hos russiske producenter.

(188)

I undersøgelsen blev det også fastslået, at EU-erhvervsgrenen har det nødvendige udstyr og den nødvendige kapacitet til at tilpasse sig specifikke kundekrav og derfor er i stand til at producere alle de nødvendige varetyper.

(189)

Det kan konkluderes, at antidumpingforanstaltningerne på det fastsatte niveau kan have en negativ indvirkning på visse ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Samlet set forventes en sådan indvirkning dog ikke at blive betydelig, og den vil i høj grad afhænge af importørernes forretningsmodel, variationen i deres forsyningskilder, og i hvilket omfang de øgede omkostninger væltes over på deres kunder.

(190)

På grundlag af ovenstående fastslog Kommissionen foreløbigt, at eventuelle negative virkninger af foranstaltninger for ikke forretningsmæssigt forbundne importører som helhed forventes at være begrænsede og ikke opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-producenterne.

7.3.   Brugernes interesser

(191)

13 brugere gav sig til kende. Ni brugere fremsatte bemærkninger og/eller indgav spørgeskemabesvarelser.

(192)

Kommissionen er involveret i en mangelprocedure med de fleste af de brugere, der indgav en spørgeskemabesvarelse, da der ikke forelå tilgængelige versioner til rådighed for interesserede parter. På nuværende tidspunkt er der kun indgivet en ikkefortrolig version i forbindelse med én spørgeskemabesvarelse fra Emiliana Imballaggi S.p.A., som køber birkekrydsfiner til emballagevirksomhed.

(193)

Der blev fremsat påstande om, at indførelsen af antidumpingtold ville øge brugernes omkostninger, som vanskeligt ville kunne væltes over på kunderne, og som derfor ville være en trussel for deres rentabilitet og konkurrenceevne.

(194)

Birkekrydsfiner anvendes i forskellige sektorer. Indførelsen af foranstaltninger vil sandsynligvis have forskellige virkninger for brugerne, afhængigt af andelen af birkekrydsfiner i de samlede omkostninger for den pågældende sektor og muligheden for at vælte omkostningerne over på forbrugerne i aftagerleddet. Der blev kun givet detaljerede oplysninger fra brugerne sammen med en ikkefortrolig version fra én virksomhed, der anvendte krydsfiner til emballageindustrien. Klageren fremlagde desuden en uafhængig undersøgelse med en analyse af foranstaltningernes forventede virkninger for brugerne ud fra teoretiske toldsatser på mellem 20 % og 30 %.

(195)

De vigtigste sektorer, der anvender birkekrydsfiner i Unionen, er efter forbrug: bygge- og anlægsvirksomhed (39 %), transport (27 %), møbler (10 %) og emballage (8 %). Ud fra de foreliggende oplysninger blev virkningerne af foranstaltningerne foreløbigt vurderet til at være begrænsede eller ubetydelige for de sektorer, der dækker størstedelen af forbruget af birkekrydsfiner. De sektorer, hvor tolden kan have den største virkning, vedrører producenter af emballage og parket. Men selv i disse sektorer er virkningen af foranstaltningerne begrænset. For emballagesektoren er den anslåede virkning på mellem 2 % og 4 % af omkostningsstrukturen, som kan forventes at blive væltet over på kunderne. For så vidt angår sektoren for parket og gulvbelægning findes der for birkekrydsfiner forskellige erstatninger, som f.eks. andre træsorter og alternative materialer, hvilket er endnu en grund til, at virkningen af muligvis lidt højere omkostninger ved birkekrydsfiner forventes at være begrænset.

(196)

På grundlag af ovenstående fastslog Kommissionen foreløbigt, at eventuelle negative virkninger af foranstaltninger for brugerne forventes at være begrænsede og ikke opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-producenterne.

7.4.   Leverandørernes interesser

(197)

Tre leverandører gav sig til kende som interesserede parter.

(198)

Alle tre virksomheder er leverandører af maskiner, træbearbejdningsudstyr eller materialer, der anvendes til fremstilling af birkekrydsfiner, til russiske eksporterende producenter. Virksomhederne hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville indebære et fald i importen fra Rusland, hvilket ville føre til et fald i de russiske eksporterende producenters investeringer i udstyr og dermed have en negativ indvirkning på deres aktiviteter.

(199)

Kommissionen forventer, at russiske investeringer i udstyr ikke vil blive væsentligt påvirket, da foranstaltningernes omfang ikke forventes at bringe importen fra Rusland til ophør. Derimod vil foranstaltningerne sandsynligvis give EU-erhvervsgrenen mulighed for at foretage investeringer i udstyr og dermed påvirke EU-leverandørerne af træforarbejdningsudstyr positivt.

(200)

På grundlag af ovenstående fastslog Kommissionen foreløbigt, at eventuelle negative virkninger af foranstaltninger for leverandører som helhed forventes at være begrænsede og ikke opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-producenterne.

7.5.   Andre interesserede parter: andre producenter af krydsfiner, miljøinteresser og covid-19-situationen

(201)

Tre nationale sammenslutninger (fra Frankrig, Italien og Spanien), der repræsenterer producenter af krydsfiner af poppel, fyrretræ og andre typer træ, gav sig til kende som interesserede parter. De hævdede, at selv om den pågældende vare og deres varer er forskellige, vil der kunne finde en vis form for substitution sted. De gjorde gældende, at selv om priserne på birkekrydsfiner sædvanligvis var højere, tiltrak de dumpede priser på birkekrydsfiner fra Rusland en efterspørgsel, som normalt var for andre typer træ, som f.eks. poppel, fyrretræ og okoumé, og var en trussel for den værdikæde, der blev etableret i andre typer træindustrier. De støtter derfor indførelsen af foranstaltninger.

(202)

En række parter hævdede, at indførelsen af told kan forårsage kulstoflækage som følge af en substitution af russisk birkekrydsfiner med kinesisk poppelkrydsfiner eller krydsfiner fra andre lande længere væk fra Europa, hvilket ville øge transportemissionerne og risikoen for, at substitutionsprodukter er mindre bæredygtige end russisk birkekrydsfiner. Kommissionen anførte, at det niveau, hvorpå foranstaltningerne skal indføres, ikke forventes at bringe importen fra Rusland til ophør. Det blev desuden ikke påvist, at hvis der sker substitution af import fra Rusland med import fra et andet tredjeland, ville det være fra Kina, eller at en anden form for træproduktion ville være mindre bæredygtig end produktionen af russisk birketræ. Påstanden blev derfor afvist.

(203)

Parterne har hævdet, at told vil forværre virkningen af covid-19-pandemien for brugerne. Som forklaret ovenfor forventes virkningen af foranstaltningerne i de vigtigste sektorer, der anvender birkekrydsfiner, dog at være begrænset. Desuden har Kommissionen på nuværende tidspunkt ingen dokumentation for virkningen af pandemien på de forskellige brugersektorer, eller for at virkningen for producenterne vil adskille sig fra virkningen for brugerne. I mangel af sådan dokumentation anses covid-19-pandemien for at være en neutral faktor i forbindelse med vurderingen af Unionens interesser.

7.6.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(204)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland i denne fase af undersøgelsen.

8.   MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(205)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(206)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede målprisunderbudsmargenerne med dumpingmargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumpingmargenen eller målprisunderbudsmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(207)

På grundlag af ovenstående bør de foreløbige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Sveza-gruppen

15,9 %

Syktyvkar Plywood Mill Ltd.

15,0 %

Zheshartsky LРK LLC

15,3 %

Andre samarbejdsvillige virksomheder

15,7 %

Alle andre virksomheder

15,9 %

(208)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(209)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(210)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(211)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

9.   OPLYSNINGER I DEN MIDLERTIDIGE FASE

(212)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD Trades websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(213)

Der blev modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne. UPG fremsatte relevante bemærkninger, som blev taget i betragtning, mens bemærkningerne fra Sveza Group og Syktyvkar Plywood Mill Ltd. ikke påvirkede nøjagtigheden af beregningerne. De russiske myndigheder fremsatte bemærkninger med hensyn til indførelsen af midlertidige foranstaltninger uden dog at give specifikke oplysninger om nøjagtigheden af beregningerne.

10.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(214)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(215)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af krydsfiner, der udelukkende består af plader af træ, hvoraf hver enkelt er af højst 6 mm tykkelse, med udvendige lag af træ, som er anført under underposition 4412 33, med mindst et udvendigt lag af birketræ, også belagt, med oprindelse i Rusland, og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4412 33 00 (Taric-kode 4412330010).

2.   Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Taric-tillægskode

Sveza-gruppen, der består af syv eksporterende producenter: JSC »SVEZA Manturovo«, JSC »SVEZA Novator«, Tyumen Plywood Plant Limited, JSC »SVEZA Ust-Izhora«, JSC »SVEZA Uralskiy«, JSC »SVEZA Kostroma« og JSC »SVEZA Verhnaya Sinyachiha«

15,9 %

C659

Syktyvkar Plywood Mill Ltd.

15,0 %

C660

Zheshartsky LРK LLC

15,3 %

C661

Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget

15,7 %

 

Alle andre virksomheder

15,9 %

C999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af birkekrydsfiner, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Rusland. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

4.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

5.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter skal indgive deres skriftlige bemærkninger til denne forordning til Kommissionen senest 15 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

2.   Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med Kommissionen, skal anmode herom senest fem kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

3.   Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, skal anmode herom senest fem kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Høringskonsulenten skal undersøge anmodninger, som indgives efter denne frist, og kan beslutte at imødekomme sådanne anmodninger, hvis det er hensigtsmæssigt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 finder anvendelse i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juni 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  EUT C 342 af 14.10.2020, s. 2.

(3)  EUT C 428 af 11.12.2020, s. 27.

(4)  Tron-dokument t20.006971 og t20.006972, begge dateret den 2. november 2020.

(5)  De respektive spørgeskemaer samt brugerspørgeskemaet var tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen på https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2486.

(6)  Meddelelse om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6).

(7)  Tron-dokument t21.000594.

(8)  Rettens dom af 25. juni 2015 i sag T-26/12, PT Musim Mas, præmis 50, bekræftet af Domstolens dom i appelsagen i sag C-468/15 P af 26. oktober 2016, præmis 43-44.

(9)  Kilde: Eurostatdata, tilpasset ved at anvende metoden i afsnit 4.3.1.

(10)  Taric-kode: 4412330010

(11)  KN-kode: 4412 33 00

(12)  Forholdet (Taric/KN) efter indledningen af undersøgelsen mellem importmængden under den fulde KN-kode og importen af den pågældende vare ud fra Taric-koder for »andre tredjelande« er blevet fastsat til 3 %.


BILAG

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven

Navn

Taric-tillægskode

Arkhangelsk Plywood Plant JSC

C662

CJSC Murom

C663

LLC InvestForest

C664

Joint Stock Company Bryansk Plywood Mill

C665

Joint-Stock Company Krasnyi Yakor

C666

Limited Liability Company Fanernyiy Zavod

C667

Limited Liability Company UPM-Kymmene Chudovo

C668

Murashi Plywood Factory

C669

Parfino Plywood Factori

C670

ZAO Plyterra

C671

Plywood Plant Vlast Truda JSC

C672

Limited Liability Company Vyatsky Plywood Mill

C673


Top