EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R0899

Kommissionens forordning (EU) 2021/899 af 3. juni 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 for så vidt angår overgangsforanstaltninger for eksporten af kød- og benmel som brændsel til brænding (EØS-relevant tekst)

C/2021/3864

OJ L 197, 4.6.2021, p. 68–70 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/899/oj

4.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 197/68


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/899

af 3. juni 2021

om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 for så vidt angår overgangsforanstaltninger for eksporten af kød- og benmel som brændsel til brænding

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (1), særlig artikel 43, stk. 3, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (2) er der fastsat folke- og dyresundhedsbestemmelser for markedsføring og eksport af animalske biprodukter og afledte produkter.

(2)

I artikel 12 i forordning (EF) nr. 1069/2009 sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning fastsættes det, at kategori 1-kød- og benmel skal bortskaffes ved forbrænding, medforbrænding eller deponering eller kan anvendes som brændsel til brænding for at forhindre tilbageførsel i og kontaminering af foderkæden.

(3)

De kompetente myndigheder i Irland har meddelt, at de har planer om etablere deres egen brændingskapacitet til kød- og benmel af kategori 1-materialer inden udgangen af 2023, og de har anmodet om, at de traditionelle handelsstrømme af kød- og benmel af kategori 1-materialer til bortskaffelse i Det Forenede Kongerige kan tillades i en overgangsperiode.

(4)

Efter at have vurderet Irlands anmodning finder Kommissionen det som følge af den pågældende medlemsstats geografiske situation det nødvendigt at fastsætte regler i kapitel V i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011, på baggrund af hvilke Irland kan tillade eksport til Det Forenede Kongerige af kød- og benmel af kategori 1-materialer, som opfylder kravene til markedsføringen med henblik på brænding indtil den 31. december 2023, uden at det påvirker anvendelsen af EU-retten på og i Det Forenede Kongerige med hensyn til Nordirland, jf. aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, jf. artikel 6, stk. 1, i nævnte protokol, som tillader flytninger af kød- og benmel af kategori 1-materialer til brænding til andre dele af Det Forenede Kongerige end Nordirland.

(5)

Bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres.

(6)

For at sikre kontinuitet i eksisterende handelsstrømme efter udløbet af overgangsperioden bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 og bør på grund af sagens hastende karakter træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kapitel V i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juni 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).


BILAG

I tabellen i kapitel V i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 tilføjes følgende:

»3

Kød- og benmel af kategori 1-materialer

Kød- og benmel af kategori 1-materialer bestemt til brændsel til brænding må kun eksporteres fra Irland til Det Forenede Kongerige  (*), på følgende betingelser:

a)

Den kompetente myndighed i Irland har givet tilladelse til eksport til brændingsanlægget i Det Forenede Kongerige senest den 31. december 2023, hvis disse flytninger af kød- og benmel af kategori 1-materialer med henblik på bortskaffelse er foretaget fra den pågældende medlemsstat inden den 1. januar 2021 på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 6, 7 og 8.

b)

Bestemmelsesbrændingsanlægget er godkendt til brænding af importeret kød- og benmel af kategori 1-materialer i henhold til den importtilladelse, der er udstedt af Det Forenede Kongerige.

c)

det pågældende kød- og benmel af kategori 1-materiale

hidrører udelukkende fra forarbejdning i overensstemmelse med forarbejdningsmetode 1 (tryksterilisering), 2, 3, 4 eller 5 omhandlet i kapitel III i bilag IV

er mærket i overensstemmelse med kapitel V i bilag VIII.

d)

Sendingen af kød- og benmel sendes i forseglede containere direkte fra forarbejdningsanlægget eller lagringsanlægget, jf. artikel 24, stk. 1, litra a) eller litra j), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1069/2009, til bestemmelsesbrændingsanlægget.

e)

Virksomhedslederne skal fremvise sendinger af kød- og benmel til udgangsgrænsekontrolstedet.

f)

Den kompetente myndighed på udgangsgrænsekontrolstedet foretager offentlig kontrol af de sendinger, der er omhandlet i litra e), navnlig integriteten af forseglingen.

Hvis forseglingens integritet er kompromitteret, finder reglerne i artikel 138, stk. 2, litra d) og g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625  (**) anvendelse.

g)

Den kompetente myndighed på grænsekontrolstedet skal via Traces oplyse den kompetente myndighed, der er angivet i rubrik I.4 i handelsdokumentet, om sendingens ankomst til udgangsstedet og, hvis det er relevant, om resultatet af kontrollen af forseglingen og de korrigerende foranstaltninger, der måtte være truffet.

Den kompetente myndighed med ansvar for oprindelsesforarbejdningsanlægget udfører risikobaseret offentlig kontrol for at kontrollere overholdelse af bestemmelserne i første afsnit og verificere, at der for hver sending af kød- og benmel via Traces blev modtaget en bekræftelse fra den kompetente myndighed på grænsekontrolstedet af, at der er blevet foretaget kontrol på udgangsstedet.

I tilfælde af manglende overholdelse kan den kompetente myndighed forbyde flytninger af en sending af kød- og benmel af kategori 1-materiale bestemt til brændsel til brænding, jf. artikel 138, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2017/625.


(*)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, omfatter henvisninger til Det Forenede Kongerige i dette bilag ikke Nordirland.

(**)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).«


Top