EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R0705

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/705 af 28. april 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 333/2007 for så vidt angår det påkrævede antal enkeltprøver og ydeevnekriterier for visse analysemetoder (EØS-relevant tekst)

C/2021/2832

OJ L 146, 29.4.2021, p. 73–77 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/705/oj

29.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/73


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/705

af 28. april 2021

om ændring af forordning (EF) nr. 333/2007 for så vidt angår det påkrævede antal enkeltprøver og ydeevnekriterier for visse analysemetoder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 34, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 (2) fastsættes de prøveudtagnings- og analysemetoder, der skal anvendes til offentlig kontrol af indholdet af sporstoffer og procesforureninger i fødevarer.

(2)

I henhold til de prøveudtagningsmetoder, der for øjeblikket er fastsat i forordning (EF) nr. 333/2007, skal der tages en samlet prøve på mindst 1 kg. For kosttilskud, tørrede krydderier eller tørrede krydderurter og tørrede svampe, tørrede alger eller tørret lav, som har en høj omkostning pr. vægtenhed, bliver omkostningen for en prøve uforholdsmæssigt høj. Der bør derfor fastsættes særlige prøveudtagningsmetoder for disse varer.

(3)

På grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger har de EU-referencelaboratorier, som beskæftiger sig med forurenende stoffer i foderstoffer og fødevarer, udarbejdet en vejledning til anslåelse af detektionsgrænsen (LOD) og bestemmelsesgrænsen (LOQ) for målinger af forurenende stoffer i foderstoffer og fødevarer (3). Da denne vejledning indeholder den bedste aktuelle teknologiske viden, bør konklusionerne afspejles i kravene til bestemmelsesgrænser for analysemetoder for sporstoffer, jf. forordning (EF) nr. 333/2007.

(4)

Forordning (EF) nr. 333/2007 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 333/2007 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af sporstoffer og procesforureninger i fødevarer (EUT L 88 af 29.3.2007, s. 29).

(3)  T. Wenzl, J. Haedrich, A. Schaechtele, P. Robouch, J. Stroka, Guidance Document on the Estimation of LOD and LOQ for Measurements in the Field of Contaminants in Feed and Food; EUR 28099, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2016, ISBN 978-92-79-61768-3, doi:10.2787/8931


BILAG

Bilaget til forordning (EF) nr. 333/2007 ændres således:

1)

Punkt B.2.2 affattes således:

»B.2.2.   Antal enkeltprøver

For andre fødevarer end kosttilskud, tørrede krydderier eller tørrede krydderurter og tørrede svampe, tørrede alger eller tørret lav skal den samlede prøve være på mindst 1 kg eller 1 liter, medmindre dette ikke lader sig gøre, f.eks. fordi prøven består af en enkelt pakning eller enhed.

For kosttilskud, tørrede krydderier eller tørrede krydderurter og tørrede svampe, tørrede alger eller tørret lav skal den samlede prøve være på mindst 100 g eller 100 ml.

For andre fødevarer end kosttilskud skal mindsteantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet eller delpartiet, være i overensstemmelse med tabel 3.

For så vidt angår flydende produkter i løs vægt blandes partiet eller delpartiet så grundigt som muligt, og så det ikke påvirker produktets kvalitet, enten manuelt eller mekanisk umiddelbart inden prøveudtagningen. Derefter antages det, at forekommende forurenende stoffer er fordelt ensartet i det pågældende parti eller delparti. Der skal derfor udtages tre enkeltprøver fra et parti eller et delparti, som tilsammen udgør den samlede prøve.

Hvis partiet eller delpartiet består af enkeltpakninger eller enheder, skal antallet af pakninger eller enheder (enkeltprøver) ved andre fødevarer end kosttilskud, der skal udtages for at danne den samlede prøve, være i overensstemmelse med tabel 4.

Enkeltprøverne skal have samme vægt/volumen. For andre fødevarer end kosttilskud, tørrede krydderier eller tørrede krydderurter og tørrede svampe, tørrede alger eller tørret lav skal vægten/volumen på en enkeltprøve være på mindst 100 g eller 100 ml, således at den samlede prøve er på mindst omkring 1 kg eller 1 liter.

For tørrede krydderier eller tørrede krydderurter og tørrede svampe, tørrede alger eller tørret lav skal vægten/volumen på en enkeltprøve være på mindst 35 g eller 35 ml, således at den samlede prøve er på mindst omkring 100 g eller 100 ml.

Grænseværdierne for uorganisk tin gælder for indholdet af hver enkelt konservesdåse, men af praktiske årsager kan det være nødvendigt at anvende samlede prøver. Hvis prøveresultatet for en samlet prøve af konservesdåser viser, at indholdet af uorganisk tin ligger under, men tæt på grænseværdien herfor, og hvis der er mistanke om, at grænseværdien kan være overskredet i nogle konservesdåser, skal der foretages yderligere undersøgelser.

For kosttilskud skal mindsteantallet af og -størrelsen på enkeltprøverne være i overensstemmelse med tabel 4b.

Hvis det ikke er muligt at anvende den i punkt B.2 fastsatte prøveudtagningsmetode på grund af uacceptable kommercielle konsekvenser (f.eks. på grund af emballeringstype, beskadigelse af partiet), eller hvis det ikke er praktisk muligt at anvende den i punkt B.2. beskrevne prøveudtagningsmetode, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode, under forudsætning af at den er tilstrækkeligt repræsentativ for det pågældende parti eller delparti og dokumenteres fuldt ud. Dette skal registreres i det prøveskema, der er nævnt i punkt B.1.8.

Tabel 1

Opdeling af partier i delpartier for produkter, der handles i bulksendinger

Partiets vægt (tons)

Delpartiernes vægt eller antal

≥ 1 500

500 tons

> 300 og < 1 500

3 delpartier

≥ 100 og ≤ 300

100 tons

< 100


Tabel 2

Opdeling af partier i delpartier for produkter, der ikke handles i bulksendinger

Partiets vægt (tons)

Delpartiernes vægt eller antal

≥ 15

15-30 tons

< 15


Tabel 3

Mindsteantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet eller delpartiet af andre fødevarer end kosttilskud

Partiets/delpartiets vægt eller rumfang (kg eller liter)

Mindsteantal enkeltprøver, der skal udtages

< 50

3

≥ 50 og ≤ 500

5

> 500

10


Tabel 4a

Antal pakninger eller enheder (enkeltprøver), der skal udtages for at danne den samlede prøve, hvis partiet eller delpartiet består af enkeltpakninger eller enheder af andre fødevarer end kosttilskud

Antal pakninger eller enheder i partiet/delpartiet

Antal pakninger eller enheder, der skal udtages

≤ 25

mindst 1 pakning eller enhed

26-100

ca. 5 %, dog mindst 2 pakninger eller enheder

> 100

ca. 5 %, dog højst 10 pakninger eller enheder


Tabel 4b

Mindsteantallet og -størrelsen på enkeltprøverne af kosttilskud

Partistørrelse (antal pakninger)

Antal pakninger (enkeltprøver), der skal udtages prøver fra

Enkeltprøvens størrelse

1-50

1

Pakningens samlede indhold

51-250

2

Pakningens samlede indhold

251-1 000

4

Fra hver detailsalgspakning, som der udtages prøve fra, halvdelen af pakningens indhold

> 1 000

4 + 1 pakning pr. 1 000 detailsalgspakninger med maks. 25 detailsalgspakninger

≤ 10 pakninger: fra hver detailsalgspakning, halvdelen af pakningens indhold

> 10 pakninger: fra hver pakning udtages samme mængde, for at prøven kan sidestilles med 5 pakningers indhold

Ukendt (gælder kun e-handel)

1

Pakningens samlede indhold«

2)

Punkt C.3.3.1, litra a), affattes således:

»a)

Krav til analysemetoder for bly, cadmium, kviksølv, uorganisk tin og uorganisk arsen:

Tabel 5

Parameter

Kriterium

Anvendelsesområde

Fødevarer, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1881/2006

Specificitet

Uden matrix eller spektral interferens

Repeterbarhed (RSDr)

HORRATR under 2

Reproducerbarhed (RSDr)

HORRATR under 2

Genfinding

Bestemmelserne i punkt D.1.2 finder anvendelse

LOD

= tre tiendedele af LOQ

LOQ

Uorganisk tin

≤ 10 mg/kg

Bly

Grænseværdi er ≤ 0,02 mg/kg

0,02 < grænseværdi < 0,1 mg/kg

Grænseværdi er ≥ 0,1 mg/kg

≤ Grænseværdi

≤ to tredjedele af grænseværdien

≤ en femtedel af grænseværdien

Cadmium, kviksølv, uorganisk arsen

Grænseværdi er ≤ 0,02 mg/kg

0,02 < grænseværdi < 0,1 mg/kg

Grænseværdi er ≥ 0,1 mg/kg

≤ to femtedele af grænseværdien

≤ to femtedele af grænseværdien

≤ en femtedel af grænseværdien«


Top