EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R0535

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/535 af 31. marts 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 for så vidt angår ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af køretøjer og systemer, komponenter og separate tekniske enheder beregnet til sådanne køretøjer med hensyn til deres almindelige specifikationer og sikkerhed (EØS-relevant tekst)

OJ L 117, 6.4.2021, p. 1–207 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/535/oj

6.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/535

af 31. marts 2021

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 for så vidt angår ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af køretøjer og systemer, komponenter og separate tekniske enheder beregnet til sådanne køretøjer med hensyn til deres almindelige specifikationer og sikkerhed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 (1), særlig artikel 4, stk. 7, artikel 8, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 (2),, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009 (5), (EU) nr. 406/2010 (6), (EU) nr. 672/2010 (7), (EU) nr. 1003/2010 (8),(EU) nr. 1005/2010 (9), (EU) nr. 1008/2010 (10), (EU) nr. 1009/2010 (11), (EU) nr. 19/2011 (12), (EU) nr. 109/2011 (13), (EU) nr. 65/2012 (14), (EU) nr. 130/2012 (15), (EU) nr. 347/2012 (16), (EU) nr. 351/2012 (17), (EU) nr. 1230/2012 (18) og (EU) 2015/166 (19) ophæves pr. 6. juli 2022. Bestemmelserne i de nævnte retsakter bør overføres og eventuelt ændres for at tage højde for den nuværende praksis og teknologiske udvikling.

(2)

Bestemmelser vedrørende ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelsen af køretøjer og visse systemer, komponenter og separate tekniske enheder med hensyn til deres generelle sikkerhed bør fastsættes i denne forordning.

(3)

Denne forordnings anvendelsesområde bør være det samme som for forordning (EU) 2019/2144, navnlig som defineret i bilag II til nævnte forordning.

(4)

Bestemmelserne vedrørende typegodkendelsesprocedurerne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (20), særlig kapitel III og IV, gælder for typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder omfattet af denne forordning.

(5)

Med henblik på at have en ensartet tilgang til de oplysninger, der skal afgives i oplysningsskemaet omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858, bør de oplysninger, der er relevante for hver type køretøjssystem, komponent eller separat teknisk enhed inden for denne forordnings anvendelsesområde, præciseres yderligere.

(6)

EU-typegodkendelsesattesten omhandlet i artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858, der skal udstedes for hver type køretøjssystem, komponent eller separat teknisk enhed inden for denne forordnings anvendelsesområde, bør baseres på den relevante model i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 (21). Tillægget til hver attest bør dog indeholde de oplysninger, der er specifikke for de pågældende køretøjssystemer, komponenter eller separate tekniske enheder som defineret i denne forordning.

(7)

Det er navnlig nødvendigt at fastsætte specifikke bestemmelser for typegodkendelse i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 om virtuel prøvning og artikel 72, stk. 1, om intern teknisk tjeneste, baseret på kravene i de FN-regulativer, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2019/2144.

(8)

Det er i princippet ikke muligt at opnå typegodkendelse i overensstemmelse med FN-regulativer i tilfælde af monterede komponenter eller separate tekniske enheder, der kun har en gyldig EU-typegodkendelse. Dette bør dog gøres muligt med henblik på EU-typegodkendelse i henhold til forordning (EU) 2019/2144 på grundlag af kravene i de FN-regulativer, der er opført i bilag II til nævnte forordning.

(9)

FN-regulativerne indeholder særlige bestemmelser om de oplysninger, der skal ledsage en ansøgning om typegodkendelse. I forbindelse med procedurerne fastsat i denne forordning, bør disse oplysninger også være anført i informationsmappen. For yderligere at harmonisere bestemmelserne om området til montering og fastgørelse af nummerplader bør de krav, der gælder for bagnummerpladen, suppleres til også at omfatte anbringelse af den forreste nummerplade.

(10)

For at forhindre skrivefejl i køretøjets identifikationsnummer (VIN) bør VIN-koden indeholde et kontrolciffer, og metoden til beregning af dette kontrolciffer bør defineres.

(11)

Artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2018/858 giver mulighed for at meddele EU-typegodkendelse til køretøjer, der overstiger de harmoniserede dimensioner. Medlemsstaterne kan dog beslutte at forbyde kørsel på vej, omsætning, registrering eller ibrugtagning af sådanne køretøjer. Det er derfor nødvendigt, at undtagelsen fra de største tilladte dimensioner som fastlagt i nærværende forordning klart fremgår af typegodkendelsesattesten og typeattesten for de pågældende køretøjer.

(12)

En global harmonisering af sikkerhedskravene til brintdrevne køretøjer er et vigtigt skridt i retning af at fremme køretøjer, der anvender alternative brændstoffer. FN-regulativ nr. 134 (22) finder anvendelse på Unionen, men indeholder ikke krav til materialekompatibilitet og brintskørhed for brintsystemer og komponenter til brintdrevne køretøjer. Sådanne krav er nødvendige for at sikre et højt sikkerhedsniveau ved materialevalg i brintsystemer.

(13)

Der er desuden endnu ikke medtaget særlige bestemmelser for lagringssystemer til flydende brint samt geometrier for påfyldningsbeholderne i FN-regulativ nr. 134, men disse skal overføres fra forordning (EF) nr. 79/2009 for at sikre sammenhæng.

(14)

Fabrikanterne har brug for tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav med hensyn til lovpligtig mærkning og området til montering og fastgørelse af fornummerpladerne. Der er derfor behov for overgangsbestemmelser for at sikre, at disse krav først finder anvendelse på nye køretøjstyper.

(15)

For så vidt nærværende forordning ikke ændrer kravene i forordning (EF) nr. 78/2009, (EF) nr. 79/2009 og (EF) nr. 661/2009, bør typegodkendelser, meddelt for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder i overensstemmelse med disse forordninger, forblive gyldige, og udvidelser af sådanne godkendelser bør fortsat være mulig i henhold til de ophævede retsakter.

(16)

Beføjelserne i artikel 4, stk. 7, artikel 8, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2019/2144 tager sigte på indførelse af ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af køretøjer samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår visse almindelige specifikationer ved deres konstruktion og sikkerhed. Da disse beføjelser emnemæssigt er tæt forbundet med hinanden, bør de samles i denne forordning.

(17)

Eftersom de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2019/2144 anvendes fra den 6. juli 2022, bør anvendelsen af nærværende forordning også udsættes til denne dato.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

1.   I denne forordning fastsættes bestemmelser om de ensartede procedurer og tekniske specifikationer for EU-typegodkendelse af køretøjer i klasse M, N og O samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7, artikel 8, stk. 3 og artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2019/2144.

2.   Forordningen indeholder også bestemmelser om ensartede procedurer, som giver mulighed for typegodkendelse i et eller flere af følgende tilfælde:

a)

køretøjssystemer, i tilfælde hvor komponenter og separate tekniske enheder, der er forsynet med EU-typegodkendelsesmærke, anvendes i stedet for et FN-typegodkendelsesmærke i forbindelse med kravene i de FN-regulativer, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2019/2144, og

b)

hvis en fabrikant er udpeget som teknisk tjeneste i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 og bilag VII hertil hvad angår kravene i de FN-regulativer, der er opført på listen i bilag II til forordning (EU) 2019/2144, og

c)

hvis der er foretaget virtuel prøvning i overensstemmelse med artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) 2018/858 og bilag VIII hertil hvad angår kravene i de FN-regulativer, der er opført på listen i bilag II til forordning (EU) 2019/2144.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»køretøjstype«: et sæt køretøjer som defineret i bilag I, del B, til forordning (EU) 2018/858

2)

»køretøjstype med hensyn til lovpligtig mærkning«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som:

a)

sammensætningen af køretøjets identifikationsnummer

b)

den lovpligtige mærknings kendetegn og placering

3)

»lovpligtig fabrikationsplade«: en plade eller en etiket, som fabrikanten har fastgjort på et køretøj, og som angiver de vigtigste tekniske data, som er nødvendige for at identificere køretøjet og give de kompetente myndigheder relevante oplysninger om tilladt totalmasse

4)

»køretøjets identifikationsnummer (VIN-kode)«: den alfanumeriske kode, som køretøjet er tildelt af fabrikanten for at sikre en korrekt identificering af alle køretøjer

5)

»køretøjstype hvad angår område til montering og fastgørelse af nummerplader«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som:

a)

dimensionerne for området til montering og fastgørelse af for- og bagnummerplader

b)

placeringen af området til montering og fastgørelse af for- og bagnummerplader

c)

formen af overfladen til montering og fastgørelse af for- og bagnummerplader

6)

»køretøjstype for så vidt angår forrudevisker- og forrudevaskersystemer«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som rudeviskernes og rudevaskernes karakteristika, form eller størrelse og forrudens karakteristika eller montering

7)

»type forrudevaskersystem«: en gruppe forrudevaskersystemer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som pumpeevne, anvendte materialer, beholderkapacitet, antal dyser, størrelser, vægtykkelse eller vaskersystemets form

8)

»forrudeviskersystem«: et system bestående af en anordning til viskning af forrudens yderside sammen med det nødvendige tilbehør og de nødvendige betjeningsanordninger til at tænde og slukke for systemet

9)

»forrudevaskersystem«: et system bestående af anordninger til opbevaring, overførsel og påføring af væske til forrudens yderside sammen med de nødvendige betjeningsanordninger til at tænde og slukke for systemet

10)

»køretøjstype med hensyn til hjulafskærmninger«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som hjulafskærmningernes specifikationer eller mindstestørrelse og maksimalstørrelse af dæk og hjul, der er egnede til montering under hensyntagen til dækkets omgrænsningslinjer, fælgdimensioner og indpresningsdybder

11)

»køretøjstype, med hensyn til afrimnings- og afdugningssystemer til forruden«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som:

a)

afrimnings- og afdugningssystemernes egenskaber

b)

den ydre og indre form og anbringelse inden for førerens 180o-synsfelt fremad, som kan påvirke udsynet

c)

forrudens form, størrelse, tykkelse og egenskaber og dens montering

d)

det maksimale antal siddepladser

12)

»afrimningssystem«: en anordning til eliminering af rim eller is på den udvendige side af forrudens overflade

13)

»afdugningssystem«: et system til fjernelse af dug fra den indvendige side af forrudens overflade

14)

»køretøjstype med hensyn til slæbeanordning«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som slæbeanordningernes egenskaber

15)

»slæbeanordning«: en anordning i form af en krog, et øje eller i anden form, til hvilken der kan fastgøres et forbindelsesled som f.eks. en trækstang eller et slæbetov

16)

»køretøjstype med hensyn til afskærmning«: komplette, ukomplette eller færdigopbyggede komplette køretøjer, som ikke adskiller sig fra hinanden med hensyn til følgende aspekter:

a)

type afskærmningsanordning monteret på køretøjet

b)

fabrikantens typebetegnelse for afskærmningssystemet.

17)

»type afskærmningsanordning«: anordninger, der ikke adskiller sig fra hinanden med hensyn til følgende hovedtræk:

a)

det fysiske princip, som skal begrænse risikoen for stænk (absorbering af vandenergi, adskillelse mellem luft og vand)

b)

materialer

c)

form

d)

dimensioner (hvis de kan påvirke materialets opførsel)

18)

»afskærmningssystem«: et system, der formindsker forstøvningen af vand, som af køretøjets dæk slynges op under kørslen, og som består af skærme, stænklapper og udvendige skærmkanter, som er forsynet med en afskærmningsanordning

19)

»afskærmningsanordning«: del af et afskærmningssystem, der kan bestå af en luft/vand-separator og en energiabsorberende anordning

20)

»køretøjstype med hensyn til gearskiftindikatoren (GSI)«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som GSI'ens funktionelle egenskaber og den logik, som GSI'en anvender til at bestemme, hvornår et gearskift angives, herunder:

a)

skift til højere gear, der angives ved bestemte motorhastigheder

b)

skift til højere gear, der angives, når særlige brændstofforbrugsdata for motoren viser, at der opnås en given minimumsforbedring i brændstofforbruget i det højere gear

c)

skift til højere gear, der angives, når det nødvendige drejningsmoment kan opnås i det højere gear

21)

»GSI'ens funktionelle egenskaber«: et sæt inputparametre, såsom motorhastighed, effektbehov, drejningsmoment og deres variation over tid, som bestemmer GSI-angivelsen og dens funktionelle afhængighed af disse parametre

22)

»køretøjstype med hensyn til indstigningsforhold«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som egenskaberne for indstigningstrin, håndgreb og trinbræt

23)

»køretøjstype med hensyn til bakkørsel«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som bakgearsanordningens egenskaber

24)

»køretøjstype med hensyn til masse og dimensioner«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på følgende punkter:

a)

fabrikantens navn eller mærke

b)

klassificering

c)

hovedfunktion

25)

»aerodynamiske anordninger og udstyr«: anordninger eller udstyr, der er designet til at reducere vejkøretøjers luftmodstand med undtagelse af forlængede førerhuse

26)

»type brintlagringssystem «: en samling af komponenter, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som tilstanden af lagret brintbrændstof eller komprimeret gas, beholderens nominelle arbejdstryk, konstruktion, materialer, kapacitet og fysiske dimensioner samt konstruktion, materialer og væsentlige egenskaber for overtrykssikringer, kontraventiler og stopventiler

27)

»køretøjstype med hensyn til brintsikkerhed«: en gruppe af køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som den grundlæggende konfiguration og hovedegenskaberne af køretøjets brintbrændstofsystem

28)

»type brintkomponent«: en gruppe brintkomponenter, der ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som tilstanden for lagret brintbrændstof eller komprimeret gas, komponentens funktion og konstruktion, materialer og fysiske dimensioner.

KAPITEL II

TYPEGODKENDELSE I OVERENSSTEMMELSE MED VÆSENTLIGE KRAV BASERET PÅ FN-REGULATIVER

Artikel 3

Ansøgning om typegodkendelse

1.   I et eller flere af de tilfælde, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, skal ansøgninger om typegodkendelse af en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed i overensstemmelse med kravene i de FN-regulativer, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2019/2144, indgives til den typegodkendende myndighed af fabrikanten eller dennes repræsentant ved hjælp af den model for oplysningsskemaet, der er angivet i del 1 i bilag I.

2.   EU- eller FN-typegodkendte komponenter og separate tekniske enheder, som er monteret på et køretøj eller inkorporeret i en anden komponent eller separat teknisk enhed, behøver ikke at være fuldt beskrevet med hensyn til specifikationer i det i stk. 1 omhandlede oplysningsskema, hvis deres typegodkendelsesnumre og -mærkninger er anført i oplysningsskemaet, og de relevante typegodkendelsesattester med deres vedlagte materiale stilles til rådighed for den typegodkendende myndighed.

3.   Komponenter og separate tekniske enheder, som har et gyldigt EU-typegodkendelsesmærke, accepteres, selv i tilfælde, hvor de anvendes i stedet for komponenter og separate tekniske enheder, der er pålagt FN-typegodkendelsesmærke i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/2144 samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold hertil, og som fastsætter bestemmelser på områder, der er omfattet af FN-regulativer.

Artikel 4

Meddelelse af typegodkendelse

1.   Hvis den type køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, der indleveres til typegodkendelse, er i overensstemmelse med de relevante tekniske krav i FN-regulativerne, skal EU-typegodkendelsesattesten, udstedt af typegodkendelsesmyndigheden i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858, følge modellen i del 2 i bilag I og skal vedlægges det udfyldte oplysningsskema, der svarer til den relevante model i det anvendte FN-regulativ med dettes FN-typegodkendelsesnummer uudfyldt.

2.   Alle komponenter eller separate tekniske enheder, der er i overensstemmelse med en type, hvortil der er meddelt typegodkendelse efter forordning (EU) 2019/2144, forsynes med et EU-typegodkendelsesmærke for separat teknisk enhed, jf. afsnit 4 i bilag V til forordning (EU) 2020/683.

KAPITEL III

EU-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJER MED HENSYN TIL VISSE SÆRLIGE KONSTRUKTIONS- OG SIKKERHEDSKRAV

Artikel 5

Ansøgning om EU-typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til visse køretøjssystemer

1.   En separat ansøgning om EU-typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til hvert af følgende punkter skal indgives til den typegodkendende myndighed af fabrikanten eller dennes repræsentant ved hjælp af den relevante model af oplysningsskemaet i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858:

a)

layout og placering af den lovpligtige fabrikationsplade samt sammensætning og placering af køretøjets identifikationsnummer ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag II

b)

området til montering og fastgørelse af for- og bagnummerplader ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag III

c)

forrudevisker- og forrudevaskersystemer, ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1, afdeling A i bilag IV

d)

hjulafskærmninger ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag V

e)

afrimnings- og afdugningssystemer til forruden, ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag VI

f)

slæbeanordninger ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag VII

g)

afskærmningssystem ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1, afdeling A i bilag VIII

h)

gearskiftindikator ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag IX

i)

indstigningsforhold ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag X

j)

bakkørsel ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag XI

k)

køretøjets masse og dimensioner ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1, afdeling A i bilag XIII

l)

for brintdrevne køretøjer, hvor køretøjets brændstofsystem indbefatter et lagringssystem til flydende brint (LHSS) eller et lagringssystem til komprimeret brint (CHSS), ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1, afdeling A i bilag XIV.

2.   Ansøgning om EU-typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til gearskiftindikator som omhandlet i stk. 1, litra h), indgives sammen med en erklæring fra fabrikanten om, at køretøjet er i overensstemmelse med de relevante tekniske specifikationer i denne forordning og sammen med en attest udfærdiget i overensstemmelse med modellen i tillægget til del 1 i bilag IX.

3.   Fabrikanten skal på anmodning af den godkendende myndighed eller den tekniske tjeneste stille et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes, til rådighed til prøvningsformål.

Artikel 6

Meddelelse af EU-typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til visse køretøjssystemer

1.   Hvis de tekniske specifikationer i del 2 i bilag II til XIII og i del 2, afdeling D og E, i bilag XIV hvad angår de respektive krav nævnt i bilag II til forordning (EU) 2019/2144 er opfyldt, meddeler den typegodkendende myndighed EU-typegodkendelse og udsteder et typegodkendelsesattestnummer i overensstemmelse med metoden i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2020/683.

2.   EU-typegodkendelsesattesten omhandlet i artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858, skal udfærdiges i overensstemmelse med:

a)

Del 3 i bilag II for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a)

b)

Del 3 i bilag III for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b)

c)

Bilag IV, del 3, afdeling A, for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c)

d)

Del 3 i bilag V for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d)

e)

Del 3 i bilag VI for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra e)

f)

Del 3 i bilag VII for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra f)

g)

Bilag VIII, del 3, afdeling A, for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra g)

h)

Del 3 i bilag IX for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra h)

i)

Del 3 i bilag X for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra i)

j)

Del 3 i bilag XI for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra j)

k)

Bilag XIII, del 3, afdeling A, for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra k) og

l)

Bilag XIV, del 3, afdeling A, for den genstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra l).

3.   I overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) 2018/858 kan der meddeles EU-typegodkendelse for køretøjer, der overstiger de største tilladte dimensioner, der er anført i punkt 1.1 i del 2, afdeling B, C og D, i bilag XIII til nærværende forordning; i så fald skal bemærkningen »undtagelse for største tilladte dimensioner« anføres i punkt 52 i typegodkendelsesattesten og typeattesten.

4.   Der kan meddeles EU-typegodkendelse for køretøjer, der er bestemt til transport af udelelige laster med dimensioner, der overstiger de største tilladte dimensioner som anført i punkt 1.1 i afdeling B, C og D i del 2 i bilag XIII til denne forordning; i så fald skal det klart fremgå af typegodkendelsesattesten og typeattesten, at køretøjet er bestemt til transport af udelelige laster.

KAPITEL IV

EU-TYPEGODKENDELSE AF EN SEPARAT TEKNISK ENHED OG AF EN KOMPONENT MED HENSYN TIL VISSE KØRETØJSSYSTEMER OG KOMPONENTER

Artikel 7

Ansøgning om EU-typegodkendelse af systemer og udstyr som separat teknisk enhed

Ansøgninger om EU-typegodkendelse af en separat teknisk enhed for så vidt angår følgende systemer og udstyr udformes i overensstemmelse med den relevante model af oplysningsskemaet, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858:

a)

forrudevisker- og forrudevaskersystemer, ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1, afdeling B i bilag IV

b)

afskærmningssystem ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i bilag del 1, afdeling B i bilag VIII

c)

system til frontal beskyttelse ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1 i bilag XII

d)

aerodynamisk anordning eller udstyr ved hjælp af modellen, der indeholder oplysningerne anført i del 1, afdeling B i bilag XIII.

Artikel 8

Meddelelse af EU-typegodkendelse af en separat teknisk enhed

1.   Hvis de tekniske specifikationer i del 2 i bilag IV til dette regulativ med hensyn til kravene for forrudevaskersystemer, del 2 i bilag VIII med hensyn til afskærmningssystemer, del 2 i bilag XII med hensyn til systemer til frontal beskyttelse og del 2, afdeling I i bilag XIII med hensyn til aerodynamiske anordninger og udstyr er opfyldt, meddeler den typegodkendende myndighed EU-typegodkendelse af de pågældende typer systemer og udstyr som separate tekniske enheder i overensstemmelse med artikel 29 i forordning (EU) 2018/858 og udsteder et typegodkendelsesattestnummer i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2020/683.

2.   EU-typegodkendelsesattesterne udstedt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858, med hensyn til de systemer og det udstyr, der er nævnt i artikel 5, udfærdiges i overensstemmelse med:

a)

bilag IV, del 3, afdeling B, for det system, der er omhandlet i artikel 7, litra a)

b)

bilag VIII, del 3, afdeling B, for det system, der er omhandlet i artikel 7, litra b)

c)

bilag XII, del 3, afdeling B, for det system, der er omhandlet i artikel 7, litra c)

d)

bilag XIII, del 3, afdeling B, for det udstyr, der er omhandlet i artikel 7, litra d).

Artikel 9

Ansøgning om EU-typegodkendelse af en komponentenhed

Ansøgninger om EU-typegodkendelse af følgende brintkomponenter udfærdiges i overensstemmelse med den relevante model af oplysningsskemaet i artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858 og skal indeholde oplysningerne anført i del 1, afdeling B i bilag XIV:

a)

lagringssystemer til flydende brint (LHSS), herunder beholdere, trykbegrænser- og stopanordninger for så vidt angår deres sikkerhedsniveau og materialekompatibilitet

b)

lagringssystemer til komprimeret brint (CHSS), herunder beholdere og primære lukkeanordninger, som omfatter termisk aktiverede overtrykssikringer, kontraventiler og automatiske stopventiler med hensyn til deres materialekompatibilitet.

Artikel 10

Meddelelse af EU-komponenttypegodkendelse

1.   Hvis de tekniske specifikationer i del 2, afdeling B, C og F i bilag XIV, for de komponenter som er omhandlet i artikel 9, litra a), og afdeling F, for komponenter, omhandlet i nævnte artikels litra b), med hensyn til de respektive krav anført i bilag II til forordning (EU) 2019/2144, er opfyldt, meddeler den typegodkendende myndighed EU-komponenttypegodkendelse af den pågældende type brintkomponent i overensstemmelse med artikel 29 i forordning (EU) 2018/858 og udsteder et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2020/683.

2.   EU-typegodkendelsesattesten for komponenter omhandlet i artikel 9 skal udfærdiges i overensstemmelse med del 3, afdeling B i bilag XIV.

Artikel 11

Typegodkendelsesmærke

1.   Typegodkendelsesmærket for en type system eller udstyr, som er omhandlet i artikel 38, stk. 2, i forordning (EU) 2018/858, skal være sammensat og fastgjort i overensstemmelse med:

a)

bilag IV, del 3, afdeling C, for det system, der er omhandlet i artikel 7, litra a)

b)

bilag VIII, del 3, afdeling C, for det system, der er omhandlet i artikel 7, litra b)

c)

bilag XII, del 3, afdeling B, for det system, der er omhandlet i artikel 7, litra c)

d)

bilag XIII, del 3, afdeling C, for de anordninger og det udstyr, der er omhandlet i artikel 7, litra d).

2.   Typegodkendelsesmærket for en type komponent, som er omhandlet i artikel 9, skal være sammensat og fastgjort i overensstemmelse med del 3, afdeling C i bilag XIV.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12

Overgangsbestemmelse

1.   Med virkning fra den 6. juli 2022 skal de typegodkendende myndigheder nægte EU-typegodkendelse af nye typer køretøjer for så vidt angår kontrolcifre for køretøjets identifikationsnummer, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i del 2, afdeling C i bilag II under hensyntagen til de respektive krav i bilag II til forordning (EU) 2019/2144.

2.   Med virkning fra den 7. juli 2026 skal de nationale myndigheder af grunde vedrørende kontrolcifferet for køretøjsidentifikationsnummeret, nægte registrering, omsætning og ibrugtagning af køretøjer, som ikke opfylder de tekniske specifikationer i del 2, afdeling C i bilag II under hensyntagen til de respektive krav i bilag II til forordning (EU) 2019/2144.

3.   Med virkning fra den 6. juli 2022 skal de typegodkendende myndigheder nægte EU-typegodkendelse af nye typer køretøjer, af grunde vedrørende området til montering og fastgørelse af fornummerplader, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i del 2 i bilag III under hensyntagen til de respektive krav i bilag II til forordning (EU) 2019/2144.

4.   Med virkning fra den 7. juli 2026 skal de nationale myndigheder af grunde vedrørende området til montering og fastgørelse af fornummerplader, nægte registrering, omsætning og ibrugtagning af køretøjer, som ikke opfylder de tekniske specifikationer i del 2 i bilag III, under hensyntagen til de respektive krav i bilag II til forordning (EU) 2019/2144.

5.   I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2144 skal de nationale myndigheder tillade salg og ibrugtagning af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er typegodkendt før den 6. juli 2022, og fortsat meddele udvidelse af godkendelser af disse køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder i henhold til forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 eller forordning (EF) nr. 661/2009 og gennemførelsesbestemmelserne hertil for så vidt angår den genstand, der er omhandlet i bilag II-XIV til denne forordning.

Artikel 13

Levering af oplysninger

For at behovet for yderligere udvikling kan vurderes, skal fabrikanter og typegodkendende myndigheder på anmodning stille de oplysninger, der er fastsat i del 1, 2 og 3 i bilag IX, til rådighed for Kommissionen. Kommissionen og dens repræsentanter behandler oplysningerne fortroligt.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 6. juli 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 325 af 16.12.2019, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF (EUT L 35 af 4.2.2009, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (EUT L 35 af 4.2.2009, s. 32).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser for bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og 2005/66/EF (EUT L 195 af 25.7.2009, s. 1).

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 406/2010 af 26. april 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer (EUT L 122 af 18.5.2010, s. 1).

(7)  Kommissionens forordning (EU) nr. 672/2010 af 27. juli 2010 om krav til typegodkendelse af forrudeafrimnings- og -afdugningsanordninger for visse motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 196 af 28.7.2010, s. 5).

(8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1003/2010 af 8. november 2010 om krav til typegodkendelse af monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader på motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 291 af 9.11.2010, s. 22).

(9)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1005/2010 af 8. november 2010 om typegodkendelseskrav for slæbeanordninger til motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 291 af 9.11.2010, s. 36).

(10)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1008/2010 af 9. november 2010 om krav til typegodkendelse af forrudevisker- og forrudevaskersystemer for visse motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 292 af 10.11.2010, s. 2).

(11)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1009/2010 af 9. november 2010 om typegodkendelseskrav for hjulafskærmninger til visse motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 292 af 10.11.2010, s. 21).

(12)  Kommissionens forordning (EU) nr. 19/2011 af 11. januar 2011 om krav til typegodkendelse af fabrikantens lovpligtige fabrikationsplade og af identifikationsnummer (VIN-nummer) til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 8 af 12.1.2011, s. 1).

(13)  Kommissionens forordning (EU) nr. 109/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 med hensyn til krav til typegodkendelse af visse klasser af køretøjer og påhængskøretøjer dertil for så vidt angår afskærmningssystemer (EUT L 34 af 9.2.2011, s. 2).

(14)  Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2012 af 24. januar 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 med hensyn til gearskiftindikatorer (GSI) og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 28 af 31.1.2012, s. 24).

(15)  Kommissionens forordning (EU) nr. 130/2012 af 15. februar 2012 om typegodkendelseskrav for motorkøretøjer hvad angår indstigningsforhold og manøvreevne samt om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 43 af 16.2.2012, s. 6).

(16)  Kommissionens forordning (EU) nr. 347/2012 af 16. april 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 med hensyn til kravene ved typegodkendelse af visse klasser af motorkøretøjer for så vidt angår avancerede nødbremsesystemer (EUT L 109 af 21.4.2012, s. 1).

(17)  Kommissionens forordning (EU) nr. 351/2012 af 23. april 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 for så vidt angår kravene til typegodkendelse af monteringen af systemer til advarsel om uforvarende vognbaneoverskridelse (lane departure warning systems) i motorkøretøjer (EUT L 110 af 24.4.2012, s. 18).

(18)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 for så vidt angår krav til typegodkendelse for masse og dimensioner for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 353 af 21.12.2012, s. 31).

(19)  Kommissionens forordning (EU) 2015/166 af 3. februar 2015 om supplering og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 for så vidt angår medtagelse af specifikke procedurer, vurderingsmetoder og tekniske krav, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 109/2011 og (EU) nr. 458/2011 (EUT L 28 af 4.2.2015, s. 3).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(21)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 af 15. april 2020 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/858 for så vidt angår de administrative krav i forbindelse med godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 163 af 26.5.2020, s. 1).

(22)  Regulativ nr. 134 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af motorkøretøjer og deres komponenter med hensyn til sikkerheden ved brintdrevne køretøjer (EUT L 129 af 17.5.2019, s. 43).


BILAG I

TYPEGODKENDELSE PÅ OMRÅDER OMFATTET AF FN-REGULATIVER

DEL 1

Oplysningsskema

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til et system/en komponent/en separat teknisk enhed (1) i henhold til FN-regulativ nr. … som ændret ved ændringsserie … /som ændret ved supplement … til ændringsserie (1) … om … baseret på og formateret i overensstemmelse med punktnummereringen i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 (2)

Nedennævnte oplysninger skal i givet fald forelægges i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.

GENERELT

0.1.

Fabrikat (fabrikantens handelsbetegnelse):

0.2.

Type:

0.2.1.

Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

0.3.

Typeidentifikationsmærker, såfremt disse er markeret på køretøjet/komponenten/ den separate tekniske enhed (1) (3):

0.3.1.

Mærkets anbringelsessted:

0.4.

Køretøjsklasse (4):

0.5.

Fabrikantens virksomhedsnavn og adresse:

0.8.

Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker):

0.9.

Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant:

1.

KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER

1.1.

Fotografier, billeder og/eller tegninger af repræsentativt køretøj/komponent/separat teknisk enhed (1):

Alle efterfølgende punkter og oplysninger, der er relevante for køretøjet, komponenten eller den separate tekniske enhed skal gives efter aftale med den tekniske tjeneste og den typegodkendende myndighed, der er ansvarlig for meddelelse af den EU-typegodkendelse, om hvilken der er indgivet ansøgning. Den kan baseres på en model for et oplysningsskema, hvis dette er foreskrevet i FN-regulativ nr. …; ellers skal den så vidt muligt være baseret på punktnummereringen i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 (dvs. den fuldstændige liste af oplysninger i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder), og alle supplerende oplysninger eller specifikationer, der kræves for godkendelse i henhold til FN-regulativ nr. …, skal medtages.

Forklarende bemærkninger:

Nummerering af oplysningsskema i overensstemmelse med modellen i bilag I til forordning (EU) 2018/858

(1)

Det ikke relevante overstreges.

(2)

Hvis en del (f.eks. en komponent eller en separat teknisk enhed) er typegodkendt, kan beskrivelsen erstattes af en henvisning til godkendelsen. Ligeledes er en beskrivelse ikke nødvendig for køretøjsdele, hvis konstruktion klart fremgår af de vedlagte diagrammer eller tegninger. Ved hver rubrik, hvor der skal vedlægges tegninger, billeder eller fotografier, angives numrene på de relevante bilag.

(3)

Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med "?" (f.eks. ABC??123??).

(4)

Klassifikation i henhold til definitionerne i del A i bilag I til forordning (EU) 2018/858.

DEL 2

MODEL

Format: A4 (210 mm × 297 mm)

TYPEGODKENDELSESATTEST

Angivelse af typegodkendelses- myndighed

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (1) af typegodkendelse af en type køretøj med hensyn til et system/en komponent/en separat teknisk enhed (1), der opfylder kravene i FN-regulativ nr. … som ændret ved ændringsserie …/som ændret ved supplement … til ændringsserie … (1) for så vidt angår forordning (EU) 2019/2144 senest ændret ved forordning (EU) nr. …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (1):

AFDELING I

0.

GENERELT

0.1.

Fabrikat (fabrikantens handelsbetegnelse):

0.2.

Type:

0.2.1.

Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

0.3.

Typeidentifikationsmærker, såfremt disse er markeret på køretøjet/komponenten/ den separate tekniske enhed (1):

0.3.1.

Mærkets anbringelsessted:

0.4.

Køretøjsklasse (2):

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

0.8.

Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker):

0.9.

Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant:

1.

KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER

1.1.

Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj:

AFDELING II

1.

Supplerende oplysninger (eventuelt): se tillæg.

2.

Teknisk tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne:

3.

Prøvningsrapportens dato:

4.

Prøvningsrapportens nummer:

5.

Eventuelle bemærkninger: se tillæg.

6.

Sted:

7.

Dato:

8.

Underskrift:

Bilag:

Informationspakke

Prøvningsrapport

Udfyldt meddelelsesformular svarende til den relevante model i det gældende FN-regulativ, dog uden angivelse af meddelt eller udvidet FN-godkendelse samt uden angivelse af et FN-typegodkendelsesnummer.

Tillæg

til typegodkendelsesattest nr. …

1.

Baseret på FN-regulativ ved hjælp af EU-typegodkendte komponenter eller separate tekniske enheder: ja / nej (3)

2.

Godkendelsesprocedure i henhold til artikel 30, stk. 7, i forordning (EU) 2018/858 (virtuel prøvning): ja / nej (3)

3.

Godkendelsesprocedure i henhold til artikel 72, stk. 1, og bilag VII i forordning (EU) 2018/858 (intern teknisk tjeneste): ja / nej (3)

4.

I tilfælde af komponenter og separate tekniske enheder, eksempel på typegodkendelsesmærkningen af komponenten eller den separate tekniske enhed:

5.

Bemærkninger:

(1)  Det ikke relevante overstreges.

(2)  Klassifikation i henhold til definitionerne i del A i bilag I til forordning (EU) 2018/858.

(3)  Det ikke relevante overstreges.


BILAG II

LOVPLIGTIG FABRIKATIONSPLADE OG KØRETØJETS IDENTIFIKATIONSNUMMER

DEL 1

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil med hensyn til lovpligtig fabrikationsplade og køretøjets identifikationsnummer (VIN)

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af et motorkøretøj med hensyn til køretøjets lovpligtige fabrikationsplade og identifikationsnummer.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.1.

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.6.

0.6.1.

0.6.2.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

9.

9.17.

9.17.1.

9.17.2.

9.17.3.

9.17.4.

9.17.4.1.

9.17.4.2.

9.17.4.3.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683, og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

DEL 2

Afdeling A

Tekniske specifikationer

1.   Lovpligtig fabrikationsplade

1.1.

Generelle bestemmelser;

1.1.1.

Ethvert køretøj skal være udstyret med en lovpligtig fabrikationsplade som beskrevet i denne afdeling A.

1.1.2.

Den lovpligtige fabrikationsplade skal fastgøres af køretøjets fabrikant eller dennes repræsentant.

1.1.3.

Den lovpligtige fabrikationsplade skal bestå af enten:

(a)

en rektangulær metalplade eller

(b)

en rektangulær selvklæbende etiket.

1.1.4.

Metalplader skal være fastgjort med nitter eller tilsvarende.

1.1.5.

Etiketter skal være af en sådan art, at det kan ses, hvis nogen har forsøgt at manipulere med dem, at de er sikret mod svindel, og at de går i stykker, hvis nogen forsøger at fjerne dem.

1.2.

Oplysninger, der skal indgå i den lovpligtige fabrikationsplade

1.2.1.

Følgende oplysninger skal på ikke sletbar vis være påtrykt den lovpligtige fabrikationsplade i den nævnte rækkefølge:

(a)

fabrikantens firmanavn

(b)

køretøjets typegodkendelsesnummer

(c)

færdiggørelsesgraden for etapevis opbyggede køretøjer, hvis der er tale om anden og efterfølgende etape af etapevis opbyggede køretøjer, jf. punkt 4.2 i bilag IX til forordning (EU) 2018/858

(d)

køretøjets identifikationsnummer

(e)

største teknisk tilladte totalmasse

(f)

vogntogets største teknisk tilladte totalmasse

(g)

største teknisk tilladte akseltryk på hver aksel, i rækkefølge begyndende med forreste aksel.

1.2.2.

Højden på tegnene som omhandlet i punkt 1.2.1, litra d), skal være mindst 4 mm.

1.2.3.

Højden på tegnene i oplysningerne i punkt 1.2.1, bortset fra køretøjets identifikationsnummer, skal være mindst 2 mm.

1.3.

Særlige bestemmelser

1.3.1.

Påhængskøretøjer

1.3.1.1.

Hvis der er tale om et påhængskøretøj, skal den største teknisk tilladte statiske vertikale masse på koblingspunktet anføres.

1.3.1.2.

Koblingspunktet skal betragtes som en aksel. Denne aksel nummereres "0".

1.3.1.3.

Den første aksel nummereres "1", den anden "2" osv., adskilt af en bindestreg.

1.3.1.4.

Vogntogets masse som omhandlet i punkt 1.2.1, litra f), udelades.

1.3.2.

Tunge køretøjer

1.3.2.1.

For så vidt angår køretøjer i klasse N3, O3 eller O4, skal største teknisk tilladte akseltryk på en akselgruppe anføres. Oplysningen vedrørende "akselgruppe" skal markeres med bogstavet "T" efterfulgt af en bindestreg.

1.3.2.2.

For så vidt angår køretøjer i klasse M3, N3, O3 eller O4, kan fabrikanten på den lovpligtige fabrikationsplade angive den tilsigtede tilladte totalmasse ved registrering/ibrugtagning.

1.3.2.2.1.

Den del af fabrikantens lovpligtige fabrikationsplade, hvor masserne er anført, inddeles i to kolonner: de tilsigtede tilladte totalmasser ved registrering/ibrugtagning anføres i venstre kolonne og de største teknisk tilladte totalmasser i højre kolonne.

1.3.2.2.2.

Den tocifrede kode for den land, hvor det er hensigten, at køretøjet skal registreres, anføres som overskrift i venstre kolonne. Koden skal være i overensstemmelse med ISO-standard 3166-1:2006.

1.3.2.3.

Kravene i punkt 1.3.2.1 finder ikke anvendelse, hvis:

(a)

det største teknisk tilladte akseltryk på en akselgruppe er summen af det største teknisk tilladte akseltryk på de aksler, som indgår i den pågældende akselgruppe,

(b)

bogstavet "T" er anført som suffiks til det største tilladte akseltryk på hver aksel, som indgår i den pågældende akselgruppe og,

(c)

for så vidt kravene i punkt 1.3.2.2 anvendes, hvis det største tilladte akseltryk på akselgruppen ved registrering/ibrugtagning er summen af det største tilladte akseltryk ved registrering/ibrugtagning på de aksler, som indgår i den pågældende akselgruppe.

1.4.

Supplerende oplysninger

1.4.1.

Fabrikanten kan angive supplerende oplysninger under eller ved siden af de foreskrevne påskrifter, uden for et klart afgrænset rektangel, der ikke indeholder andet end de i punkt 1.2 og 1.3 omhandlede oplysninger.

1.5.

Modeller for den lovpligtige fabrikationsplade

1.5.1.

Eksempler på de forskellige modeller for den lovpligtige fabrikationsplade findes i afdeling B.

1.5.2.

De data, der er anført i modellerne, er fiktive.

1.6.

Krav med hensyn til placering på køretøjet

1.6.1.

Den lovpligtige fabrikationsplade skal være solidt fastgjort på et iøjefaldende og let tilgængeligt sted.

1.6.2.

Placeringen skal vælges, således at den del, som pladen fastgøres på, ikke udsættes for udskiftning, mens køretøjet stadig er i brug.

2.   Køretøjets identifikationsnummer (VIN)

2.1.

VIN-koden består af følgende tre sektioner og et kontrolciffer:

(a)

fabrikantkode (WMI— world manufacturer identifier)

(b)

køretøjsdeskriptorsektion (VDS — vehicle descriptor section)

(c)

køretøjsindikatorsektion (VIS — vehicle indicator section).

2.2.

Fabrikantkoden (WMI) består af en kode, der tildeles fabrikanten med henblik på at kunne identificere denne.

2.2.1.

Koden omfatter tre alfanumeriske tegn, dvs. store latinske bogstaver eller arabiske tal, som tildeles af den kompetente myndighed i det land, hvor fabrikanten har sit hovedsæde.

2.2.2.

Den kompetente myndighed handler i overensstemmelse med den internationale organisation omhandlet i ISO-standard 3780: 2009 vedrørende "Road vehicles — World manufacturer identifier (WMI) code".

2.2.3.

Hvis fabrikanten globalt fremstiller mindre end 500 køretøjer om året, er det tredje tegn altid "9". Til identifikation af sådanne fabrikanter tildeler den i punkt 2.2 omhandlede kompetente myndighed også tredje, fjerde og femte tegn i køretøjsindikatorsektionen (VIS).

2.3.

Køretøjsdeskriptorsektionen (VDS) omfatter fem alfanumeriske tegn, dvs. store latinske bogstaver og arabiske tal, som anvendes til at angive køretøjets almindelige specifikationer. Hvis fabrikanten ikke bruger en eller flere af de fem tegn, skal de ubrugte positioner udfyldes med alfanumeriske tegn efter fabrikantens valg, således at det samlede antal tegn er seks.

2.4.

Den niende position i VIN-koden er et kontrolciffer, der er matematisk korrekt i overensstemmelse med den formel, der er angivet i afdeling C.

2.5.

Køretøjsindikatorsektionen (VIS) består af otte alfanumeriske tegn, dvs. store latinske bogstaver og arabiske tal, hvoraf mindst fire tegn skal være tal.

VIS skal sammen med fabrikantkoden (WMI) og køretøjsdeskriptorsektionen (VDS) give en klar identifikation af køretøjet. Eventuelt ubrugte positioner skal udfyldes med et "0", således at det samlede antal tegn er otte.

2.6.

Højden af tegn i VIN-koden, indpræget i chassiset, skal være mindst 7 mm.

2.7.

Der må ikke være mellemrum mellem tegnene.

2.8.

Brug af bogstaverne "I", "O" og "Q" er ikke tilladt.

2.9.

Starten og slutningen af VIN-koden skal afgrænset af et symbol efter fabrikantens valg. Dette symbol bør hverken være et romersk bogstav eller et arabertal.

2.9.1.

Kravet i punkt 2.9 kan fraviges, hvis VIN-koden er angivet på en enkelt linje.

2.9.2.

Hvis VIN-koden angives på to linjer, finder kravet i punkt 2.9 anvendelse på begge linjer.

2.10.

Krav til placeringen af VIN-koden på køretøjet

2.10.1.

VIN-koden skal angives på en enkelt linje.

2.10.1.1.

Hvis VIN-koden af tekniske årsager, f.eks. pladsmangel, ikke kan angives på en enkelt linje, kan den nationale myndighed på fabrikantens anmodning tillade, at VIN-koden angives på to linjer. I så fald må de sektioner af koden, der er omhandlet i punkt 2.1, ikke brydes.

2.10.2.

VIN-koden skal påføres ved indprægning eller mekanisk udhamring i chassiset, stellet eller lignende konstruktionsdel.

2.10.3.

Teknikker, der har bevist, at de giver samme grad af beskyttelse mod ændring ved manipulering eller forfalskning som mekanisk udhamring, kan anvendes i stedet for ovenstående.

2.10.4.

VIN-koden skal være påføres på et klart synligt og let tilgængeligt sted på en sådan måde, at mærkningen ikke kan fjernes eller forringes.

2.10.5.

VIN-koden skal være placeres i køretøjets højre side.

Afdeling B

Model for lovpligtig fabrikationsplade

1.   MODEL A

til køretøjer i klasse M1 og N1

JERMY CLARKFILS AUTOMOBILES S.A.

e2*2018/858*11460

VRZUA5FX29J276031

1 850  kg

3 290  kg

1 - 1 100  kg

2 - 880 kg

Eksempel på den lovpligtige fabrikationsplade for et køretøj i klasse M1, typegodkendt i Frankrig

2.   MODEL B

til køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3

DEMURO VEICOLI COMMERCIALI S.P.A.

e3*2018/858*52288

ZCFC35A3405850414

(IT)

17 990  kg

40 000  kg

1 - 7 100  kg

2 - 11 500  kg

T - kg

17 990  kg

44 000  kg

1 - 7 100  kg

2 - 11 500  kg

T - kg

Eksempel på den lovpligtige fabrikationsplade for et køretøj i klasse N3, typegodkendt i Italien

Bemærk:

Venstre kolonne er ikke obligatorisk

3.   MODEL C

til køretøjer i klasse O1 og O2

KAPITÅN SLØW

e5*2018/858*11460

YSXFB56VX71134031

1 500  kg

0 - 100 kg

1 - 1 100  kg

2 - 880 kg

Eksempel på den lovpligtige fabrikationsplade for et køretøj i klasse O2, typegodkendt i Sverige.

4.   MODEL D

til køretøjer i klasse O3 og O4

Jalo Pnik CO. TD

e8*2018/858*10036

2T0YX646XX7472266

(CZ)

34 000  kg

0 - 8 000  kg

1 - 9 000  kg

2 - 9 000  kg

3 - 9 000  kg

T - 27 000  kg

37 000  kg

0 - 8 000  kg

1 - 10 000  kg

2 - 10 000  kg

3 - 10 000  kg

T - 30 000  kg

Eksempel på den lovpligtige fabrikationsplade for et køretøj i klasse O4, typegodkendt i Tjekkiet.

Bemærk:

Venstre kolonne er ikke obligatorisk

5.   MODEL E

supplerende plade til køretøjer, der er bygget i flere etaper (i overensstemmelse med punkt 4.2 i bilag IX til forordning (EU) 2018/858 )

HaMsTeR conversions LLP

e49*2018/858*01912

Etape 3

VRZUA5FX29J276031

1 900  kg

kg

1 - 1 200  kg

2 - kg

Eksempel på den lovpligtige fabrikationsplade til et etapevis opbygget køretøj i klasse N1, typegodkendt i Cypern. Den teknisk tilladte masse er angivet på denne plade, hvilket betyder, at den er blevet ændret i den nuværende godkendelsesetape. Vogntogets største teknisk tilladte totalmasse er ikke angivet på denne plade, hvilket betyder, at den ikke er blevet ændret i den nuværende godkendelsesetape. Desuden er angivelsen "0" ikke nævnt, hvilket betyder, at køretøjet må trække et påhængskøretøj. Det største teknisk tilladte akseltryk på den første aksel er angivet på denne plade, hvilket betyder, at den er blevet ændret i den nuværende godkendelsesetape. Det største teknisk tilladte akseltryk på den anden aksel er ikke angivet på denne plade, hvilket betyder, at den ikke er blevet ændret i den nuværende godkendelsesetape.

Afdeling C

Kontrolciffer

1.   Kontrolcifferet beregnes ved at foretage den matematiske beregning som angivet i punkt 1.1-1.4.

1.1.

Hvert nummer i VIN-koden tildeles sin faktiske matematiske værdi og hvert bogstav tildeles følgende værdi:

A = 1

J = 1

S = 2

B = 2

K = 2

T = 3

C = 3

L = 3

U = 4

D = 4

M = 4

V = 5

E = 5

N = 5

W = 6

F = 6

P = 7

X = 7

G = 7

R = 9

Y = 8

H = 8

 

Z = 9

1.2.

Den værdi, der er tildelt for hvert tegn, ganges med den nedenfor anførte vægtfaktor (VIN):

1. = 8

10. = 9

2. = 7

11. = 8

3. = 6

12. = 7

4. = 5

13. = 6

5. = 4

14. = 5

6. = 3

15. = 4

7. = 2

16. = 3

8. = 10

17. = 2

9. = kontrolciffer

 

1.3.

De heraf følgende produkter tilføjes, og det samlede tal divideres med 11.

1.4.

Kontrolcifferet (nr. 0 til 9 eller bogstav X) er baseret på resten, enten i brøkform eller i decimaltal (afrundet til nærmeste tusindedel), som anført i nedenstående tabel.

Kontrolciffer

Rest i brøkform

Rest i decimaltal

0

0

0

1

1/11

0,091

2

2/11

0,182

3

3/11

0,273

4

4/11

0,364

5

5/11

0,455

6

6/11

0,545

7

7/11

0,634

8

8/11

0,727

9

9/11

0,818

X

10/11

0,909

DEL 3

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (1) af typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til fabrikationspladen og køretøjets identifikationsnummer i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (1):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr. …

1.   

Supplerende oplysninger:

1.1.   

Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning:

2.   

Placeringen af køretøjets identifikationsnummer:

3.   

Placeringen af den lovpligtige fabrikationsplade:

4.   

Lovpligtig fabrikationsplade til køretøj, der er opbygget i flere etaper: ja / nej (1)

5.   

Bemærkninger:


(1)  Det ikke gældende slettes.


BILAG III

OMRÅDE TIL MONTERING OG FASTGØRELSE AF FOR- OG BAGNUMMERPLADER

DEL 1

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil hvad angår området til montering og fastgørelse af for- og bagnummerplader

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil hvad angår området til montering og fastgørelse af for- og bagnummerplader

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.

0.1.

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

2.

2.4.

2.4.2.

2.4.2.3.

2.6.

9.

9.14.

9.14.1.

9.14.2.

9.14.3.

9.14.4.

9.14.5.

9.14.5.1.

9.14.5.2.

9.14.5.3.

9.14.5.4.

9.14.6.

9.14.7.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

DEL 2

TEKNISKE SPECIFIKATIONER

1.

I dette bilag forstås ved:

1.1.

»næsten plan overflade«: en overflade af et fast materiale, som også kan bestå af et mønstret gitterværk eller tremmer med en krumningsradius på mindst 3 000 mm

1.2.

»mønstret gitteroverflade«: en overflade bestående af regelmæssige mønstre såsom runde, ovale, sekskantede, rektangulære eller kvadratiske huller, jævnt fordelt med højst 15 mm indbyrdes afstand

1.3.

»tremmeoverflade«: en overflade bestående af parallelle tremmer, som er jævnt fordelt med en indbyrdes afstand på højst 15 mm

1.4.

»nominel overflade«: den teoretisk geometrisk perfekte overflade uden hensyntagen til uregelmæssigheder i overfladen såsom fremspring eller fordybninger

1.5.

»køretøjets midterplan i længderetningen«: køretøjets symmetriplan eller, såfremt køretøjet ikke er symmetrisk, det lodrette plan i længderetningen, som skærer midtpunktet for køretøjets aksler

1.6.

»hældning«: vinkelafvigelsen i grader i forhold til det lodrette plan.

2.

Tekniske krav

2.1.

Køretøjer skal være udstyret med et område til montering og fastgørelse af bagnummerplader.

2.1.1.

Køretøjer i klasse M og N skal desuden udstyres med en et område til montering og fastgørelse af fornummerplader.

2.1.2.

Køretøjer i klasse O2, O3 og O4 skal være udstyret med to særskilte områder til montering og fastgørelse af bagnummerplader (dvs. give mulighed for eventuel identifikation af et trækkende køretøj, hvis dette kræves af en national myndighed).

2.2.

Form og dimensioner for området til montering af en nummerplade

2.2.1.

Området til montering skal udgøre en rektangulær flade med følgende minimumsdimensioner:

enten (»bred plade«)

bredde: 520 mm

højde: 120 mm

eller (»høj plade«)

bredde: 340 mm

højde: 240 mm.

2.3.

Montering og fastgørelse af for- og bagnummerplader.

2.3.1.

Området til montering af for- eller bagnummerpladen skal bestå af en plan eller næsten plan rektangulær overflade.

2.3.1.1.

En adapterplade eller et adapterbeslag kan danne grundlag for monteringsfladen for en nummerplade, hvis den leveres som standardudstyr. Den kan være udformet således, at det kun er fastgjort til køretøjet i kombination med en nummerplade.

2.3.1.2.

Køretøjsfabrikanten kan vælge at anbringe valgfrie eller alternative områder til montering af nummerplader på køretøjet, forudsat at de også opfylder kravene.

2.3.2.

Den overflade, der skal dækkes af for- eller bagnummerpladen, kan have huller eller mellemrum. Dog må sådanne huller eller mellemrum højst være 75 mm høje, uden at deres bredde tages i betragtning.

2.3.3.

Den overflade, der skal dækkes af for- eller bagnummerpladen, kan have fremspring, såfremt disse ikke er højere end 5,0 mm i forhold til den nominelle overflade. Mellemlag af meget blødt materiale, såsom skum- eller filtprodukter, der skal stoppe vibrationer i nummerpladen, tages ikke i betragtning.

2.3.4.

Området til montering af for- eller bagnummerpladen skal være således, at prøvepladen, som defineret i punkt 3.4, når den er fastgjort efter fabrikantens anvisninger, opfylder følgende krav:

2.3.4.1.

Placeringen af området til montering af en for- eller bagnummerplade:

2.3.4.1.1.

Området til montering af en nummerplade fortil på køretøjet skal være således, at nummerpladen kan placeres fuldt ud inden for to parallelle lodrette planer i længderetningen gennem køretøjets yderpunkter uden hensyntagen til anordninger til indirekte udsyn. Selve det angivne område må ikke udgøre det bredeste punkt på køretøjet.

2.3.4.1.2.

Området til montering af en nummerplade bag på køretøjet skal være således, at nummerpladen kan placeres fuldt ud inden for to parallelle lodrette planer i længderetningen gennem køretøjets yderpunkter uden hensyntagen til anordninger til indirekte udsyn. Selve det angivne område må ikke udgøre det bredeste punkt på køretøjet.

2.3.4.1.3.

For- eller bagnummerpladerne skal være vinkelret (± 5°) på køretøjets midterplan i længderetningen, målt i pladens centrum.

2.3.4.2.

For- og bagnummerpladens stilling i forhold til det lodrette tværgående plan:

2.3.4.2.1.

Det tillades, at nummerpladen hælder i forhold til det lodrette plan med ikke under – 5° og ikke over 30° under forudsætning af, at højden for pladens øverste kant ikke er over 1 500 mm fra vejbanen

2.3.4.2.2.

Det tillades, at nummerpladen hælder i forhold til det lodrette med ikke under – 15° og ikke over 5° under forudsætning af, at højden for pladens øverste kant er over 1 500 mm fra vejbanen.

2.3.4.3.

Bag- og fornummerpladens højde over vejbanen:

2.3.4.3.1.

Den forreste nummerplades nederste kant må ikke være under 100 mm fra vejbanen.

2.3.4.3.2.

Den bageste nummerplades nederste kant må ikke være under 200 mm fra vejbanen.

2.3.4.3.3.

Højden på bag- og fornummerpladens øverste kant må ikke være over 1 500 mm fra vejbanen.

2.3.4.3.3.1.

For køretøjer til særlig anvendelse, hvor det ikke er praktisk muligt at overholde højdebestemmelsen for området til montering af for- eller bagnummerpladen på grund af køretøjets konstruktion, må den maksimale højde, uanset punkt 2.3.4.3.3, være større end 1 500 mm, forudsat at den er så tæt på dette niveau, som køretøjets konstruktion tillader det.

2.3.4.4.

Geometrisk synlighed:

2.3.4.4.1.

For- og bagnummerplader skal være synlige i hele området inden for følgende fire planer:

(a)

de to lodrette planer gennem nummerpladens sidekanter, der danner en vinkel udefter til venstre og til højre for pladen på 30° i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen

(b)

det plan gennem nummerpladens øverste kant, der danner en vinkel på 15° opefter i forhold til det vandrette plan

(c)

det vandrette plan gennem pladens underkant, hvis højden af pladens øverste kant i forhold til vejbanen ikke er større end 1 500 mm

(d)

det plan gennem nummerpladens underkant, der danner en vinkel på 15° nedad i forhold til vandret, hvis højden af pladens øverste kant er mere end 1 500 mm fra vejbanen.

Fornummerpladen skal være synlig fra køretøjets forende, bagnummerpladen skal være synlig fra køretøjets bagende.

2.3.4.4.2.

Der må ikke placeres nogen konstruktionselementer i det ovenfor beskrevne område, heller ikke selv om disse er gennemsigtige.

2.3.4.5.

Mellemrummet mellem den monterede og fastgjorte nummerplades kanter og pladeområdets faktiske overflade må højst være på 5,0 mm langs pladens kant hele vejen rundt.

2.3.4.5.1.

Dette mellemrum kan overskrides, hvis det måles over et hul eller en sprække i en overflade bestående af mønstret gitter eller mellem tremmerne i et gitter.

2.3.5.

Den monterede og fastgjorte prøveplades placering og form, bestemt som angivet ovenfor, især den resulterende krumningsradius, skal tages i betragtning med henblik på kravene til bagnummerpladebelysning.

2.4.

Øvrige krav

2.4.1.

En eventuel nummerplade må ikke helt eller delvis anvendes til fastgørelse, montering eller påklemning af andre køretøjsdele, komponenter eller anordninger (f.eks. må belysningsanordningen ikke fastgøres på en nummerplade).

2.4.2.

Ingen køretøjsdel, adapterplade, komponent eller anordning må løsnes eller afmonteres som følge af fjernelse af en nummerplade.

2.4.3.

Når nummerpladen er fastgjort, må dens synlighed under normale køreforhold ikke begrænses, navnlig som følge af vibrationer og dynamiske kræfter, f.eks. opstået ved luftstrømme under kørslen.

2.4.4.

Det er ikke tilladt at angive en monteringsplacering, som let kan dreje op og/eller ned under de i punkt 2.3.4.2.1 og 2.3.4.2.2 fastsatte vinkler i forhold til køretøjskonstruktionen under normale kørselsforhold (dvs. med døre eller adgangspaneler lukket).

2.4.5.

Når det er angivet af køretøjsfabrikanten, at et motorkøretøj er egnet til bugsering (punkt 2.11.5 i det i artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 angivne oplysningsskema), og en del af en mekanisk tilkoblingsanordning, uanset om den er monteret på den pågældende type motorkøretøj, (delvist) kan dække for området til montering og fastgørelse af bagnummerpladen, finder følgende anvendelse:

(a)

i motorkøretøjets brugeranvisning (f.eks. instruktionsbogen) skal det klart angives, at montering af en mekanisk tilkoblingsanordning, som ikke nemt kan afmonteres eller flyttes, ikke er tilladt

(b)

det skal af brugeranvisningen også tydeligt fremgå, at en mekanisk tilkoblingsanordning, som er monteret, altid skal afmonteres eller flyttes, når den ikke er i brug og,

(c)

for en typegodkendelse af et køretøjssystem efter FN-regulativ nr. 55 (1) skal det sikres, at bestemmelserne om afmontering, flytning og/eller alternativ placering overholdes fuldt ud med hensyn til belysningskomponenter og/eller området til montering og fastgørelse af bagnummerpladen.

3.

Prøvningsprocedure

3.1.

Bestemmelse af prøvepladens lodrette hældning og dens højde fra vejbanen.

3.1.1.

Køretøjet skal holde på en jævn vandret flade. De styrende hjul skal anbringes i ligeud-stilling, og køretøjets masse justeres til massen i køreklar stand, men uden fører, før målingerne foretages.

3.1.2.

Hvis køretøjet er udstyret med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk hjulophæng eller en anordning, der kan justeres i forhold til lasten, skal det afprøves med dette hjulophæng eller denne anordning under de normale driftsvilkår, som angives af fabrikanten.

3.1.3.

Hvis den primære og synlige side af prøvepladen vender nedad, udtrykkes målingen af hældningen som en negativ (minus)vinkel.

3.2.

Fremspring måles vinkelret direkte på den nominelle overflade, der skal dækkes af nummerpladen.

3.3.

Måling af afstanden mellem kanten af den monterede og fastgjorte prøveplade og overfladen foretages vinkelret direkte på den faktiske overflade, der skal dækkes af nummerpladen.

3.4.

Den nummerplade, der anvendes til kontrol af produktionens overensstemmelse, skal have et af de to sæt mål, der er specificeret i punkt 2.2.1, og en tykkelse på maks. 4,0 mm. Hjørnerne skal have en radius på 10 mm.

DEL 3

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (2) af typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til områderne til montering af nummerplader i overensstemmelse med kravene i bilag III til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (2):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr. …

1.

Supplerende oplysninger:

1.1.

Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning:

1.2.

Beskrivelse af områderne til montering af nummerplader (foran og bagtil):

2.

Området til montering af nummerpladen er egnet til fastgørelse af en nummerplade med de maksimale mål (mm):

2.1.

Foran: 520 × 120 / 340 × 240 (2)

2.2.

Bagtil: 520 × 120 / 340 × 240 (2)

2.3.

Anden bageste nummerplade for køretøjer i klasse O2, O3 og O4: 520 × 120 / 340 × 240 (2)

4.

Skjules området til montering af bagnummerpladen ved montering af nogen form for mekanisk tilkoblingsanordning? ja / nej (2)

5.

Bemærkninger:

(1)  Regulativ nr. 55 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af komponenter til mekanisk sammenkobling af vogntog (EUT L 153 af 15.6.2018, s. 179).

(2)  Det ikke relevante overstreges.


BILAG IV

FORRUDEVISKER- OG FORRUDEVASKERSYSTEMER

DEL 1

Afdeling A

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til deres forrudevisker- og forrudevaskersystemer

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af et motorkøretøj for så vidt angår dets forrudevisker- og forrudevaskersystemer.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.

0.1.

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

3.

3.2.

3.2.1.8.

3.2.5.

3.2.5.1.

3.2.5.2.

3.2.5.2.1.

3.2.5.2.2.

3.3.

3.3.1.1.

3.3.1.2.

3.3.2.

3.3.2.3.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.4.4.

3.4.4.5.

3.4.4.6.

4.

4.7.

9.

9.2.

9.4.

9.4.1.

9.5.

9.5.1.

9.5.1.1.

9.5.1.2.

9.5.1.3.

9.5.1.4.

9.5.1.5.

9.6.

9.6.1.

9.7.

9.7.1.

9.8.

9.8.2.

9.10.

9.10.3.

9.10.3.5.

9.10.3.5.1.

9.10.3.6.

9.10.3.6.1.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

Afdeling B

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af forrudevaskersystemer som separate tekniske enheder

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af forrudevaskersystemer som separate tekniske enheder.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i den relevante målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

Hvis de i dette oplysningsskema omhandlede systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

0.

0.1.

0.2.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.7.

0.8.

0.9.

9.7.

9.7.1.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

DEL 2

TEKNISKE SPECIFIKATIONER

1.

I dette bilag forstås ved:

1.1.

»viskerfelt«: det område/de områder af forruden, der bestryges af viskerbladet/-bladene ved rudeviskersystemets normale driftsforhold

1.2.

»viskersystemets intermitterende drift«: en automatisk ikke-kontinuerlig drift af viskersystemet, hvor der efter hver fuldstændig cyklus forekommer en periode, hvor viskerne er stationære i en specifik pauseposition

1.3.

»betjeningsanordning til forrudevaskersystem«: en anordning til manuelt at tænde og slukke for vaskersystemet

1.4.

»vaskerpumpe«: en anordning til overførsel af væske fra vaskersystemets beholder til forrudens yderside

1.5.

»dyse«: en anordning til påføring af væske til forruden

1.6.

»fuldt spædet system«: et system, der er blevet aktiveret normalt for en bestemt periode, og hvor væsken er blevet overført gennem pumpen og rørsystemet og ud af dysen/dyserne

1.7.

»rengjort område«: det tidligere tilsmudsede område, hvor der efter tørring ikke længere er spor af dråber eller smuds

1.8.

»synsfelt A«: prøveområde A som defineret i punkt 2.2 i bilag 21 til FN-regulativ nr. 43 om ensartede forskrifter for godkendelse af sikkerhedsrudematerialer og deres montering på køretøjer (1)

1.9.

»synsfelt B«: det reducerede prøveområde B som defineret i punkt 2.4 i bilag 21 til FN-regulativ nr. 43 uden udelukkelse af det i nævnte regulativs punkt 2.4.1 definerede område (dvs. synsfelt A er medtaget)

1.10.

»tredimensionalt referencesystem«: et referencesystem som beskrevet i bilag 1 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3)

1.11.

»køretøjets hovedkontakt«: den anordning, hvormed køretøjets indbyggede elektroniske system bringes fra at være slukket, som når køretøjet er parkeret uden fører, til normal driftsfunktion.

2.

Tekniske krav

2.1.

Forrudeviskersystem.

2.1.1.

Alle køretøjer, som har en forrude, skal være udstyret med et forrudeviskersystem, der er i stand til at fungere, når køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret, uden at føreren behøver foretage andet end at tænde for den betjeningsanordning, der anvendes til at starte og standse forrudeviskersystemet (positionen "on").

2.1.1.1.

Forrudeviskersystemet skal bestå af en eller flere viskerarme, hvis viskerblade nemt skal kunne udskiftes.

2.1.2.

Forrudeviskerfeltet skal dække mindst 98 % af synsfelt A.

2.1.3.

Forrudeviskerfeltet skal dække mindst 80 % af synsfelt B.

2.1.4.

Forrudeviskerfeltet skal opfylde kravene i punkt 2.1.2 og 2.1.3, når systemet fungerer med en viskerfrekvens svarende til punkt 2.1.5.1, og skal prøves under de betingelser, der er fastsat i punkt 3.1.10 til 3.1.10.3.

2.1.5.

Forrudeviskersystemet skal have mindst to viskerfrekvensindstillinger:

2.1.5.1.

Den ene frekvens må ikke være mindre end 10 og ikke over 55 cyklusser pr. minut.

2.1.5.2.

Den anden frekvens må ikke være under 45 fuldstændige cyklusser pr. minut.

2.1.5.3.

Der skal være en forskel på mindst 15 cyklusser pr. minut mellem den højeste og en lavere viskerfrekvensindstilling.

2.1.5.4.

Forrudeviskersystemet kan anvendes i intermitterende drift for at opfylde kravene i punkt 2.1.5.1 til 2.1.5.3.

2.1.6.

Frekvenserne i punkt 2.1.5 til 2.1.5.3 skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 3.1.1 til 3.1.6 og punkt 3.1.8.

2.1.7.

Når forrudeviskersystemet standses ved at slukke på betjeningsanordningen (positionen "off"), skal viskerarm/-arme og –blad/-blade køre tilbage til hvileposition.

2.1.8.

Forrudeviskersystemet skal være i stand til at forblive blokeret i en sammenhængende periode på 15 sekunder. Det er tilladt at anvende automatiske kredsløbsbeskyttelsesanordninger, såfremt det med henblik på nulstilling ikke kræver andre betjeninger end af forrudeviskerens betjeningsanordning.

2.1.9.

Forrudeviskersystemets evne til at forblive blokeret, jf., punkt 2.1.8, skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 3.1.7.

2.1.10.

Hvis forrudeviskerarmens/-armenes eller –bladets/bladenes hvileposition ikke er uden for synsfelt B, skal det være muligt manuelt at flytte viskerarmen/-armenes på en sådan måde, at viskerbladet/-bladene kan løftes fra dets/deres placering på forruden, således at forruden kan rengøres manuelt.

2.1.11.

Forrudeviskersystemet skal kunne fungere i 120 sekunder på en tør forrude i en omgivende temperatur på – 18 °C, uden at dette medfører en forringet ydeevne.

2.1.12.

Forrudeviskersystemets ydeevne ved – 18o C skal prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 3.1.11.

2.1.13.

Forrudeviskersystemet skal fortsat opfylde kravene i punkt 2.1.2 uden forringet ydeevne, når det fungerer ved højeste frekvens, og når køretøjet er genstand for en relativ lufthastighed på 80 % af den mindste af følgende værdier: køretøjets konstruktivt bestemt største hastighed eller 160 km/h. Synsfelt A på forruden skal forberedes i overensstemmelse med punkt 3.1.8 og 3.1.9. De aerodynamiske påvirkninger kombineret med størrelsen og formen af forruden, viskerarmen/-armene og viskerbladet/-bladene skal prøves under disse betingelser under hensyntagen til punkt 3.1.9.1. Viskerbladet/-bladene skal under prøvningen forblive i berøring med forruden, og der må ikke forekomme et fuldstændigt løft. Viskerbladet/-bladene skal forblive i fuld berøring med forruden i det felt, der er fastsat i punkt 2.1.2, for hver fuldstændig cyklus, og der må ikke forekomme delvise løft ved opad- eller nedadgående viskning.

2.2.

Forrudevaskersystem.

2.2.1.

Alle køretøjer, som har en forrude, skal være forsynet med et forrudevaskersystem, der er i stand til at fungere, når køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret, og som er i stand til at modstå de heraf følgende belastninger og tryk, når dyserne er tilkoblet og systemet er aktiveret i overensstemmelse med proceduren i punkt 3.2.1.1 til 3.2.1.1.2.

2.2.2.

Forrudevaskersystemets ydeevne må ikke blive nedsat, når det er genstand for temperaturcyklusser som fastsat i punkt 3.2.1 til 3.2.5.

2.2.3.

Forrudevaskersystemet skal kunne sprøjte væske på forrudens målfelt uden tegn på spild, frakobling af rørledninger eller fejl ved dyserne under normale betingelser og omgivende temperaturer mellem – 18 °C og 80 °C. Hvis dyserne er blokeret, må systemet desuden ikke vise tegn på spild eller frakobling af nogen rørledning.

2.2.4.

Forrudevaskersystemet skal kunne levere en tilstrækkelig mængde væske til at rengøre mindst 60 % af synsfelt A på de betingelser, der er fastsat i punkt 3.2.6 til 3.2.6.4 i dette bilag.

2.2.5.

Forrudevaskersystemet skal kunne aktiveres manuelt ved hjælp af betjeningsanordningen for forrudevasker. Aktivering og deaktivering af systemet kan desuden være koordineret og kombineret med andre af køretøjets systemer.

2.2.6.

Væskebeholderens rumfang skal være ≥ 1,0 liter.

3.

Prøvningsprocedure

3.1.

Prøvningsbetingelser for forrudeviskersystem.

3.1.1.

De nedenfor beskrevne prøvninger skal gennemføres på de betingelser, der er fastsat i punkt 3.1.2 til 3.1.5, medmindre andet er anført.

3.1.2.

Den omgivende temperatur skal være mellem 5 °C og 40 °C.

3.1.3.

Forruden holdes konstant våd.

3.1.4.

Elektriske forrudeviskersystemer skal desuden opfylde nedenstående supplerende betingelser.

3.1.4.1.

Alle batterier skal være fuldt opladt ved prøvningens påbegyndelse.

3.1.4.2.

En eventuel motor skal køre med et omdrejningstal på højst 30 % af det omdrejningstal, hvorved den yder sin maksimale effekt. Hvis dette viser sig at være praktisk umuligt pga. særlige motorstyringsstrategier, f.eks. ved hybride elkøretøjer, fastsættes et realistisk scenario, hvori indgår motorhastigheder og periodisk eller fuldstændigt fravær af en motor i drift under normale kørselsforhold. Hvis forrudeviskersystemet kan opfylde kravene uden en motor i drift, behøver motoren ikke være i drift.

3.1.4.3.

Nærlyset skal være tændt.

3.1.4.4.

Alle påmonterede varme-, ventilations-, afrimnings- og afdugningssystemer (uanset placering i køretøjet) skal være i drift med det maksimale strømforbrug.

3.1.5.

Forrudeviskersystemer, der fungerer ved hjælp af trykluft eller vakuum, skal kunne arbejde konstant med de foreskrevne viskerfrekvenser, uanset motorens omdrejningstal og belastning eller batteriets minimale og maksimale ladeniveauer, der er fastsat for normal drift af fabrikanten.

3.1.6.

Forrudeviskersystemets viskerfrekvenser skal opfylde kravene i punkt 2.1.5 til 2.1.5.3 efter en indledende driftsperiode på 20 minutter på en våd forrude.

3.1.7.

Kravene i punkt 2.1.8 betragtes som opfyldt, når viskerarmene fastholdes i en position svarende til en halv cyklus i 15 sekunder, mens forrudeviskerens betjeningsanordning er indstillet på den højeste viskerfrekvens.

3.1.8.

Forrudens yderside affedtes omhyggeligt med metylalkohol eller tilsvarende affedtende middel. Når ruden er tør, påføres en ammoniakopløsning på mindst 3 % og højst 10 %. Når ruden atter er tør, tørres den efter med en tør bomuldsklud.

3.1.9.

Forrudens yderside påføres et ensartet lag af prøvningsblandingen, der skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 4, som skal tørre ind.

3.1.9.1.

Når forrudens yderside er blevet forberedt i henhold til punkt 3.1.8 og 3.1.9, kan forrudevaskersystemet anvendes under de relevante prøvninger.

3.1.10.

Forrudeviskersystemets viskerfelt som anført i punkt 2.1.4 fastsættes på følgende måde:

3.1.10.1.

Forrudens yderside skal være behandlet som foreskrevet i punkt 3.1.8 og 3.1.9.

3.1.10.2.

For at kontrollere, om kravene i punkt 2.1.2 og 2.1.3 er opfyldt, skal forrudeviskersystemet aktiveres under hensyntagen til punkt 3.1.9.1, og der udføres en aftegning af viskerfeltet, som sammenlignes med en aftegning af synsfelterne A og B.

3.1.10.3.

Den tekniske tjeneste kan tillade en alternativ prøvningsprocedure (f.eks. virtuel prøvning) for at kontrollere, om kravene i punkt 2.1.2 og 2.1.3 er opfyldt.

3.1.11.

Kravene i punkt 2.1.11 skal være opfyldt i en omgivende temperatur på – 18 ± 3 °C, idet køretøjet skal have været opbevaret ved denne temperatur i mindst fire timer. Køretøjet skal forberedes til at fungere på de betingelser, der er fastsat i punkt 3.1.4 og 3.1.5. Viskersystemet skal under prøvningen betjenes normalt, men ved højeste viskerfrekvens. Det er ikke nødvendigt at observere viskerfeltet.

3.2.

Prøvningsbetingelser for forrudevaskersystemet.

3.2.1.

Prøvning nr. 1. Forrudevaskersystemet fyldes helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C i mindst fire timer. Vandet skal være stabiliseret ved denne temperatur.

3.2.1.1.

Alle dyser tilproppes der, hvor væsken kommer ud af dyserne, og forrudevaskersystemets betjeningsanordning betjenes seks gange på et minut, og hver arbejdsgang skal vare mindst tre sekunder.

3.2.1.1.1.

Hvis forrudevaskersystemet drives ved førerens muskelkraft, skal betjeningskraften være 11,0 til 13,5 daN i tilfælde af en hånddrevet pumpe. Betjeningskraften skal være 40,0 til 44,5 daN i tilfælde af en foddrevet pumpe.

3.2.1.1.2.

For elektriske pumper skal prøvningsspændingen være mindst lig den nominelle spænding, men må ikke overstige denne med mere end 2 V.

3.2.1.2.

Forrudevaskersystemets ydeevne ved prøvningens afslutning skal være i overensstemmelse med punkt 2.2.3.

3.2.2.

Prøvning nr. 2. Forrudevaskersystemet fyldes helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på – 18 ± 3 °C i mindst fire timer. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur.

3.2.2.1.

Forrudevaskersystemets betjeningsanordning aktiveres seks gange på et minut, og hver arbejdsgang skal vare mindst tre sekunder, i overensstemmelse med punkt 3.2.1.1.1 og 3.2.1.1.2. Systemet anbringes derefter i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C, indtil isen er fuldstændig smeltet. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Forrudevaskersystemets ydeevne kontrolleres ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 3.2.1.1 til 3.2.1.2.

3.2.3.

Prøvning nr. 3. Eksponeringsprøvning ved lav temperatur

3.2.3.1.

Forrudevaskersystemet fyldes helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på – 18 ± 3 °C i mindst fire timer, idet det sikres, at alt vaskersystemets vand er frosset. Systemet anbringes derefter i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C, indtil isen er fuldstændig smeltet, dog ikke længere end i fire timer. Denne nedfrysnings/optøningsproces gentages seks gange. Ved prøvningens afslutning, når forrudevaskersystemet er placeret i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C, og isen er fuldstændig tøet, selv om vandet ikke behøver at være stabiliseret ved denne temperatur, kontrolleres forrudevaskersystemets ydeevne ved at aktivere det i overensstemmelse med punkt 3.2.1.1 og 3.2.1.2.

3.2.3.2.

Forrudevaskersystemet fyldes helt op (fuldt spædet) med en frostsikker forrudevaskervæske bestående af en 50 % opløsning af metanol eller isopropylalkohol i vand, hvis hårdhed ikke overstiger 205 mg/l (Ca). Systemet anbringes i en omgivende temperatur på – 18 ± 3 °C i mindst fire timer. Væsken behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Forrudevaskersystemets ydeevne kontrolleres ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 3.2.1.1 til 3.2.1.2.

3.2.4.

Prøvning nr. 4. Eksponeringsprøvning ved høj temperatur

3.2.4.1.

Hvis dele af forrudevaskersystemet er placeret i motorrummet, fyldes det helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på 80 ± 3 °C i mindst otte timer. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Forrudevaskersystemets ydeevne kontrolleres ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 3.2.1.1 til 3.2.1.2.

3.2.4.2.

Hvis ingen dele af forrudevaskersystemet er placeret i motorrummet, fyldes det helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på 80 ± 3 °C i mindst otte timer. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Herefter anbringes systemet i en omgivende temperatur på 20 ± 2 °C. Når vandets temperatur er stabiliseret, kontrolleres forrudevaskersystemets ydeevne ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 3.2.1.1 og 3.2.1.2. Derefter fyldes systemet helt op med vand (fuldt spædet) og anbringes i en omgivende temperatur på 60 ± 3 °C i mindst otte timer. Vandet behøver ikke at være stabiliseret ved denne temperatur. Forrudevaskersystemets ydeevne kontrolleres ved at aktivere systemet i overensstemmelse med punkt 3.2.1.1 til 3.2.1.2. Fabrikanten kan alternativt anmode om, at forrudevaskersystemet prøves på de betingelser, der er fastsat i punkt 3.2.4.1.

3.2.5.

Prøvningerne af forrudevaskersystemet som fastsat i punkt 3.2.1 til 3.2.4.2 udføres i rækkefølge på samme forrudevaskersystem. Systemet kan enten prøves, således som det er monteret på den køretøjstype, hvortil der søges om EU-typegodkendelse, eller separat. Hvis der søges om EU-typegodkendelse af en separat teknisk enhed, skal systemet prøves separat.

3.2.6.

Prøvning nr. 5. Prøvning af forrudevaskersystemets ydeevne

3.2.6.1.

Forrudevaskersystemet fyldes helt op med vand (fuldt spædet). Med standset køretøj og uden større vindpåvirkning må dysen/dyserne justeres, så de er rettet mod det tilsigtede område på forrudens yderside.

3.2.6.2.

Forrudens yderside skal være behandlet som angivet i punkt 3.1.8 og 3.1.9.

3.2.6.3.

Forrudevaskersystemet aktiveres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, jf. dog punkt 3.2.1.1.1 og 3.2.1.1.2 i dette bilag. Prøvningens samlede varighed må ikke overstige 10 fuldstændige automatiske driftscyklusser af forrudeviskersystemet ved højeste viskerfrekvens.

3.2.6.4.

For at kontrollere, om kravene i punkt 2.2.4 er opfyldt, udføres der en aftegning af det relevante rengjorte felt, som sammenlignes med en aftegning af synsfelt A. Hvis det er tydeligt for iagttageren, at kravene er opfyldt, er det ikke nødvendigt at udføre aftegningerne.

3.2.7.

Prøvningen som fastsat i punkt 3.2.6 til 3.2.6.4 udføres altid på den køretøjstype, hvortil der søges om EU-typegodkendelse, også når det er en separat teknisk enhed, der er monteret i køretøjet.

4.

Specifikationer for prøvningsblanding ved prøvning af forrudevisker- og forrudevaskersystemer.

4.1.

Den blanding, der er henvist til i punkt 3.1.9, består af følgende:

4.1.1.

Vand med hårdhed mindre end 205 mg/l (Ca): 92,5 volumenprocent.

4.1.2.

Mættet saltopløsning i vand (natriumklorid): 5,0 volumenprocent.

4.1.3.

Støv, sammensat som angivet i punkt 4.1.3.1 til 4.1.3.2.6 nedenfor: 2,5 volumenprocent.

4.1.3.1.

Specifikationer for analyse af prøvningsstøv

4.1.3.1.1.

68 ± 1 % SiO2 i vægtprocent

4.1.3.1.2.

4 ± 1 % Fe2O3 i vægtprocent

4.1.3.1.3.

16 ± 1 % Al2O3 i vægtprocent

4.1.3.1.4.

3 ± 1 % CaO i vægtprocent

4.1.3.1.5.

1,0 ± 0,5 % MgO i vægtprocent

4.1.3.1.6.

4 ± 1 % baser i vægtprocent

4.1.3.1.7.

2,5 ± 0,5 % glødetab i vægtprocent

4.1.3.2.

Specifikationer for partikelstørrelsesfordeling efter kornstørrelse

4.1.3.2.1.

12 ± 2 % af kornstørrelse 0 til 5 μm

4.1.3.2.2.

12 ± 3 % af kornstørrelse 5 til 10 μm

4.1.3.2.3.

14 ± 3 % af kornstørrelse 10 til 20 μm

4.1.3.2.4.

23 ± 3 % af kornstørrelse 20 til 40 μm

4.1.3.2.5.

30 ± 3 % af kornstørrelse 40 til 80 μm

4.1.3.2.6.

9 ± 3 % af kornstørrelse 80 til 200 μm

DEL 3

Afdeling A

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (2) af typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til forrudevisker- og forrudevaskersystemer i overensstemmelse med kravene i bilag IV til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (2):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr.…

1.   

Supplerende oplysninger:

1.1.   

Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning:

1.2.   

Beskrivelse af visker- og vaskersystemernes funktionsprincip:

1.3.   

Detaljeret beskrivelse af viskersystemet (f.eks. antal viskerblade, bladlængde, viskerarmens dimensioner osv.):

1.4.   

Detaljeret beskrivelse af vaskersystemet (f.eks. antal dyser, antal udgange pr. dyse, vaskerpumpe, væskebeholder, rørledninger og fastgørelse til pumpe og dyser osv.):

1.5.   

Væskebeholderens kapacitet (liter):

1.6.   

Køretøjets konstruktivt bestemte tophastighed (i km/h):

2.   

Styring: venstre/højre (2)

3.   

Systemer til venstrestyring og spejlvendte systemer til højrestyring: ja / nej (2)

4.   

Aerodynamisk spoiler påmonteret viskerarmen/viskerbladet (2) på førersiden/centrum/passagersiden/… (2)

5.   

Bemærkninger:

Afdeling B

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (SEPARAT TEKNISK ENHED)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (3) af typegodkendelse af en separat teknisk enhed med hensyn en type forrudevaskersystem i overensstemmelse med kravene i bilag IV til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (3):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model C bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model C bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr. …

1.   

Supplerende oplysninger:

1.1.   

Kort beskrivelse af typen af separat teknisk enhed:

1.2.   

Detaljeret beskrivelse af vaskersystemet:

1.2.1.   

Antal dyser:

1.2.2.   

Antal udgange pr. dyse:

1.2.3.   

Beskrivelse af vaskersystemets rørledninger og fastgørelse til pumpe og dyser:

1.2.4.   

Beskrivelse af vaskerpumpe:

1.2.5.   

Væskebeholderens kapacitet (liter):

2.   

Egnet til venstre-/højrestyring: venstre/højre (3)

3.   

En del af systemet kan være placeret i motorrummet: ja / nej (3)

4.   

Separat teknisk enhed: universal/køretøjsspecifik (3)

5.   

Bemærkninger:

6.   

Liste over køretøjstyper, hvortil den separate tekniske enhed er blevet godkendt (eventuelt):

Afdeling C

EU-TYPEGODKENDELSESMÆRKE TIL SEPARAT TEKNISK ENHED

1.

EU-typegodkendelsesmærket til separate tekniske enheder, jf. artikel 38, stk. 2, i forordning (EU) 2018/858, skal bestå af:

1.1.

Et rektangel, hvori der er anbragt et lille "e" efterfulgt af et kendingsnummer for den medlemsstat, der har meddelt typegodkendelsen for komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse med følgende:

1

for Tyskland

2

for Frankrig

3

for Italien

4

for Nederlandene

5

for Sverige

6

for Belgien

7

for Ungarn

8

for Den Tjekkiske Republik

9

for Spanien

 

 

13

for Luxembourg

12

for Østrig

17

for Finland

18

for Danmark

19

for Rumænien

20

for Polen

21

for Portugal

23

for Grækenland

24

for Irland

25

for Kroatien

26

for Slovenien

27

for Slovakiet

29

for Estland

32

for Letland

34

for Bulgarien

36

for Litauen

49

for Cypern

50

for Malta.

1.2.

I nærheden af rektanglet, to cifre, der angiver den ændringsserie, som fastsætter de krav, som disse separate tekniske enheder er i overensstemmelse med, i øjeblikket "00", efterfulgt af et mellemrum og det femcifrede tal som omhandlet i punkt 2.4 i bilag IV til forordning (EU) 2018/858.

2.

EU-typegodkendelsesmærket til de separate tekniske enheder må ikke kunne slettes og skal være letlæselige.

3.

Figur 1 viser et eksempel på et EU-typegodkendelsesmærke for en separat teknisk enhed.

Figur 1

Eksempel på EU-typegodkendelsesmærke for en separat teknisk enhed

Image 1

Forklarende bemærkning:

Forklaring

Dette EU-typegodkendelsesmærke for separat teknisk enhed er blevet udstedt af Nederlandene og har nummer 00406. De to første cifre "00" angiver, at den separate tekniske enhed blev godkendt i henhold til denne forordning.

(1)  Regulativ nr. 43 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af sikkerhedsrudematerialer og deres montering på køretøjer (EUT L 42 af 12.2.2014, s. 1).

(2)  Det ikke relevante overstreges.

(3)  Det ikke relevante overstreges.


BILAG V

HJULAFSKÆRMNING

DEL 1

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af køretøjer med hensyn til hjulafskærmning

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår hjulafskærmninger.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.

0.1.

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

1.3.

1.3.2.

1.3.3.

2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.3.4.

2.4.

2.4.1.

2.4.1.2.

2.4.1.3.

2.4.2.

2.4.2.2.

2.4.2.3.

2.6.

6.

6.2.1.

6.6.

6.6.1.

6.6.1.1.

6.6.1.1.1.

6.6.1.1.2.

osv.

6.6.4.

9.

9.16.

9.16.1.

9.16.2.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

DEL 2

Tekniske specifikationer

1.

I dette bilag forstås ved:

1.1.

»dækkets omgrænsningslinje«: et dæks maksimale tværsnitsbredde og udvendige diameter, inkl. tolerancer som tilladt og specificeret i dækkets komponentgodkendelse

1.2.

»anordning til kørsel i sne«: en snekæde eller tilsvarende anordning, der sikrer trækkraft i sne, som skal kunne monteres på køretøjets dæk/hjul-kombination, og som ikke i sig selv er et snedæk, vinterdæk, helårsdæk eller anden type dæk.

2.

Tekniske krav

2.1.

Generelle bestemmelser

2.1.1.

Køretøjet skal være forsynet med en hjulafskærmning for hvert hjul.

2.1.2.

Hjulafskærmningen kan bestå af karrosseridele eller separate hjulafskærmninger og skal være konstrueret på en sådan måde, at de i videst mulige omfang beskytter andre trafikanter mod opslyngede sten, jord, is, sne og vand samt mindsker farerne som følge af kontakt med roterende hjul.

2.2.

Særlige krav

2.2.1.

Hjulafskærmningerne skal opfylde kravene i punkt 2.2.1.1 til 2.2.1.4 med køretøjets masse justeret til den masse, der er angivet af fabrikanten for køretøjet i køreklar stand med en ekstra passager i første sæderække (hvis relevant) og eventuelle styrende hjul i stilling til ligeudkørsel.

2.2.1.1.

I den del, der udgøres af de radiale planer ved en vinkel på 30° fremad og 50° bagud fra hjulenes centrum (se figur 1), skal hjulafskærmningens samlede bredde (q) mindst være tilstrækkelig til at dække den samlede dæksbredde (b) under hensyntagen til dækkets omgrænsningslinje samt yderværdierne for dæk- og hjulkombinationer som specificeret af fabrikanten. Hvis der er tale om tvillingehjul skal der tages hensyn til dækkenes omgrænsningslinjer og den samlede bredde (t) over de to dæk.

2.2.1.1.1.

Ved bestemmelse af de bredder, der henvises til i punkt 2.2.1.1, tages påskrifter, prydmønstre, bånd eller riller til beskyttelse af dæksiden ikke i betragtning.

2.2.1.2.

Hjulafskærmningens bagkant må ikke ende højere oppe end ved et horisontalt plan 150 mm over hjulenes rotationsakse, og desuden:

2.2.1.2.1.

hvis der er tale om enkelthjul, skal skæringspunktet for hjulafskærmningens bagkant med det horisontale plan som omhandlet i punkt 2.2.1.2 (se figur 1, punkt A) ligge på ydersiden af dækkets midterplan i længderetningen

2.2.1.2.2.

hvis der er tale om tvillingehjul, skal skæringspunktet for hjulafskærmningens bagkant med det horisontale plan som omhandlet i punkt 2.2.1.2 (se figur 1, punkt A) ligge på ydersiden af yderste dæks midterplan i længderetningen.

2.2.1.3.

Hver hjulafskærmnings udformning og placering skal være således, at den er så tæt ved dækket som muligt. Særligt inden for det område, der afgrænses af de i punkt 2.2.1.1 omhandlede radiale planer, skal den opfylde følgende forskrifter:

2.2.1.3.1.

Dybden (p) af fordybningen, der befinder sig i dækaksens lodrette plan, målt fra den yderste og den inderste kant af hjulafskærmningen ved det lodrette længdeplan, der går gennem dækket inden i hjulafskærmningen, skal være mindst 30 mm. Denne dybde (p) kan gradvis reduceres til nul i retning mod de radiale planer, der er omhandlet i punkt 2.2.1.1.

2.2.1.3.2.

Afstanden (c) mellem hjulafskærmningens underkant og aksen gennem hjulenes omdrejningspunkt må ikke overstige 2 gange r, hvor radius (r) er dækkets statiske radius.

2.2.1.4.

Hvis der er tale om køretøjer med ophæng med niveauregulering, skal kravene i punkt 2.2.1.3.1. og 2.2.1.3.2 være opfyldt, når køretøjet er i normal køreposition som specificeret af fabrikanten.

2.2.2.

Hjulafskærmningerne kan bestå af flere dele, forudsat der efter monteringen ingen åbninger er mellem de enkelte dele eller inden for disse.

2.2.3.

Hjulafskærmningerne skal være solidt fastgjorte. De kan dog være aftagelige, enten som en enhed eller i dele.

2.3.

Anordninger til kørsel i sne

2.3.1.

Hvis der er tale om køretøjer, hvor kun to hjul er drevne hjul, skal fabrikanten attestere, at køretøjet er konstrueret således, at mindst en type anordning til kørsel i sne kan anvendes på mindst en af de dæk- og hjulkombinationer, der er godkendt til køretøjets drevne aksel. Den anordning til kørsel i sne og de(n) dæk- og hjulkombination(er), der er egnet til køretøjstypen, skal nærmere angives af fabrikanten i punkt 6.6.4 i oplysningsskemaet.

2.3.2.

Hvis der er tale om køretøjer, hvor alle hjul er drevne hjul, herunder køretøjer, hvor drivaksler kan udkobles manuelt eller automatisk, skal fabrikanten attestere, at køretøjet er konstrueret således, at mindst en type anordning til kørsel i sne kan anvendes på mindst en af de dæk- og hjulkombinationer, der er godkendt til køretøjets drevne aksel. Den anordning til kørsel i sne og de(n) dæk- og hjulkombination(er), der er egnet til køretøjstypen, skal nærmere angives af fabrikanten i punkt 6.6.4 i oplysningsskemaet.

2.3.3.

Køretøjsfabrikanten skal medtage relevante anvisninger vedrørende korrekt anvendelse af de specificerede anordninger til kørsel i sne i motorkøretøjets brugervejledning (f.eks. brugermanual eller instruktionsbog).

Figur 1

Tegning af hjulafskærmning

Image 2

Forklarende bemærkning:

(1)

Dæksbredden (b) bestemmes ved dækkes overkant (dæksbredden mellem de radiale planer omhandlet i punkt 2.2.1.1).

DEL 3

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (1) af typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til hjulafskærmning i overensstemmelse med kravene i bilag V til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (1):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr…

1.

Supplerende oplysninger:

1.1.

Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning:

1.2.

Beskrivelse af hjulafskærmningerne:

1.3.

Dæk-/hjulkombination(-er) (inkl. dækdimension, fælgdimension og indpresningsdybde):

1.4.

Beskrivelse af de/de typer anordning til kørsel i sne, som kan anvendes:

1.5.

Dæk-/hjulkombination(-er) (inkl. dækdimension, fælgdimension og indpresningsdybde), som skal anvendes med anordningen til kørsel i sne:

2.

Permanent trækkende aksel(aksler): aksel 1 / aksel 2 / (1)

3.

Ophæng med niveauregulering: ja / nej (1)

4.

Hjulafskærmning: aftagelig/ikke aftagelig (1) som enhed/i dele (1)

5.

Bemærkninger:

(1)  Det ikke relevante overstreges.


BILAG VI

AFRIMNINGS- OG AFDUGNINGSSYSTEMER TIL FORRUDEN

DEL 1

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til afrimnings- og afdugningssystemer til forruden

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af et motorkøretøj med hensyn til afrimnings- og afdugningssystemer til forruden.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.

0.1.

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1

0.4.

0.5.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

1.6.

1.8.

3.

3.1.

3.1.1.

3.2.

3.2.1.

3.2.1.1.

3.2.1.2.

3.2.1.3.

3.2.1.6.

3.2.1.8.

3.2.2.

3.2.2.1.

3.2.5.

3.2.5.1.

3.2.5.2.

3.2.5.2.1.

3.2.5.2.2.

3.2.7.

3.2.7.1.

3.2.7.2.

3.2.7.2.1.

3.2.7.2.2.

3.2.7.2.3.

3.2.7.2.3.1.

3.2.7.2.3.2.

3.2.7.2.4.

3.2.7.2.5.

3.2.7.3.

3.2.7.3.1.

3.2.7.3.2.

3.2.7.3.2.1.

3.2.7.3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.1.1.1.

3.3.1.2.

3.3.2.

3.3.2.1.

3.3.2.2.

3.3.2.3.

3.3.2.4.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.4.3.

3.4.3.1.

3.4.3.1.1.

3.4.3.1.2.

3.4.3.1.3.

3.4.4.

3.4.4.1.

3.4.4.2.

3.4.4.3.

3.4.4.4.

3.4.4.5.

3.4.4.6.

3.6.

3.6.1.

3.6.1.1.

3.6.1.2.

3.6.1.2.1.

3.6.1.2.2.

3.6.2.

3.6.3.

9.

9.1.

9.2.

9.3.

9.3.1.

9.4.

9.4.1.

9.4.2.

9.5.

9.5.1.

9.5.1.1.

9.5.1.2.

9.5.1.3.

9.5.1.4.

9.5.1.5.

9.6.

9.6.1.

9.7.

9.7.1.

9.8.

9.8.1.

9.8.2.

9.10.

9.10.1.

9.10.1.1.

9.10.1.3.

9.10.3.

9.10.3.1.

9.10.3.1.1.

9.10.3.5.

9.10.3.5.1.

9.10.3.6.

9.10.3.6.1.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

DEL 2

Tekniske specifikationer

1.   I dette bilag forstås ved:

1.1.

»afrimet område«: det område af forruden, der har en tør ydre overflade eller en ydre overflade, der er dækket af smeltet eller delvis smeltet våd rim, som kan fjernes af køretøjets forrudeviskersystem

1.2.

»dug«: et lag kondensat på den indvendige side af forrudens overflade

1.3.

»afdugget område«: det område af forruden, som, efter tidligere at have været dækket af dug, frembyder en tør indvendig overflade uden dråber eller spor af vand

1.4.

»synsfelt A«: prøveområde A som defineret i punkt 2.2 i bilag 21 til FN-regulativ nr. 43

1.5.

»synsfelt B«: det reducerede prøveområde B som defineret i punkt 2.4 i bilag 21 til FN-regulativ nr. 43 uden udelukkelse af det i nævnte regulativs punkt 2.4.1 definerede område (dvs. synsfelt A er medtaget)

1.6.

»køretøjets hovedkontakt«: den anordning, hvormed køretøjets indbyggede elektroniske system bringes fra at være slukket, som når køretøjet er parkeret uden fører, til normal driftsfunktion.

2.   Tekniske krav

2.1.   Afrimning af forruden

2.1.1.

Ethvert køretøj, som har en forrude, skal være udstyret med en anordning, som gør det muligt at fjerne rim og is fra forrudens udvendige overflade. Forrudens afrimningssystem skal være virkningsfuld nok til at sikre et tilstrækkeligt udsyn gennem forruden i koldt vejr.

2.1.2.

Systemets effektivitet kontrolleres ved efter start af køretøjet med bestemte mellemrum at bestemme forrudens afrimede overflade, efter at køretøjet i forvejen har været hensat i et kølerum i en vis tid.

2.1.3.

Opfyldelse af kravene i punkt 2.1.1 og 2.1.2 prøves efter den metode, der er beskrevet i punkt 3.1.

2.1.4.

Følgende krav skal være opfyldt:

2.1.4.1.

20 minutter efter prøvningsperiodens begyndelse skal synsfelt A være 80 % afrimet

2.1.4.2.

25 minutter efter prøvningsperiodens begyndelse skal forrudens afrimede område på passagersiden være som det, der er omhandlet i punkt 2.1.4.1 for førersiden.

2.1.4.3.

40 minutter efter prøvningsperiodens begyndelse skal synsfelt B være 95 % afrimet.

2.2.   Afdugning af forruden

2.2.1.

Ethvert køretøj, som har en forrude, skal være udstyret med et system, som gør det muligt at fjerne dug fra forrudens indvendige overflade.

2.2.2.

Afdugningssystemet skal være virkningsfuldt nok til at genskabe udsynet gennem forruden, når den er tildugget. Systemets effektivitet efterprøves efter proceduren i punkt 3.2.

2.2.3.

Følgende krav skal være opfyldt:

2.2.3.1.

Synsfelt A skal efter 10 minutter være 90 % afdugget.

2.2.3.2.

Synsfelt B skal efter 10 minutter være 80 % afdugget.

3.   Prøvningsprocedurer

3.1.   Afrimning af forruden

3.1.1.

Prøvningen udføres ved en temperatur på – 8 ± 2 °C eller – 18 ± 3 °C som valgt af fabrikanten.

3.1.1.1.

Prøvningen skal udføres i et kølerum, som er stort nok til at rumme det komplette køretøj, og som er udstyret til at holde en af de i punkt 3.1.1 angivne temperaturer i rummet under hele prøvningen og cirkulere kold luft. I kølerummet skal den foreskrevne prøvningstemperatur (eller en lavere temperatur) holdes i mindst 24 timer før den prøvningsperiode, hvorunder køretøjet eksponeres for kulde, påbegyndes.

3.1.2.

Før prøvningen affedtes de indvendige og udvendige overflader af forruden grundigt med denatureret sprit eller et tilsvarende affedtningsmiddel. Når ruden er tør, påføres en ammoniakopløsning på mindst 3 % og højst 10 %. Når ruden atter er tør, tørres den efter med en tør bomuldsklud.

3.1.3.

Køretøjet skal være slukket og opbevares ved prøvningstemperaturen i mindst 10 timer før prøvningens påbegyndelse.

3.1.3.1.

Hvis det er muligt at fastslå, om temperaturerne i motorens kølervæske og i smøreolien er stabiliseret ved prøvningstemperaturen, kan den i punkt 3.1.3 omhandlede periode afkortes.

3.1.4.

Efter den i punkt 3.1.3 foreskrevne eksponeringsperiode, påføres et ensartet lag is på 0,044 g/cm2 over hele forrudens udvendige overflade ved hjælp af en vandpistol ved et arbejdstryk på 3,5 ± 0,2.

3.1.4.1.

Pistoldysen, der er indstillet til en så udbredt og kraftig stråling som muligt, holdes vinkelret på glasoverfladen i en afstand af 200-250 mm fra denne og føres således, at der dannes et ensartet lag is fra den ene side til den anden af forruden.

3.1.4.1.1.

For at opfylde forskrifterne i punkt 3.1.5 kan der benyttes en vandpistol med en dyse med en diameter på 1,7 mm og en kapacitet på 0,395 l/min, som kan frembringe en stråle på 300 mm i diameter på glasoverfladen fra en afstand af 200 mm fra denne. Ethvert andet apparat, som sikrer opfyldelse af disse forskrifter, kan ligeledes anvendes.

3.1.5.

Efter at der er dannet is på forruden, skal køretøjet forblive i kølerummet i mindst 30 minutter og i højst 40 minutter.

3.1.6.

Efter den i punkt 3.1.5 omhandlede periode skal en eller to observatører tage plads i køretøjet, hvorefter køretøjets hovedkontakt drejes til positionen "on" og en eventuel motor startes, om nødvendigt ved ydre midler. Prøvningsperioden begynder i det øjeblik køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret.

3.1.6.1.

Hvis køretøjet er monteret med motor, skal motorens omdrejningstal i de første fem minutter af prøvningsperioden tilpasses i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger for opvarmning ved start i koldt vejr.

3.1.6.2.

Under de sidste 35 minutter af prøvningsperioden (eller under hele dens varighed, hvis opvarmningsperioden på fem minutter ikke anvendes) gælder følgende:

3.1.6.2.1.

En eventuel motor skal køre med et omdrejningstal på højst 50 % af det omdrejningstal, hvorved den yder sin maksimale effekt. Hvis dette viser sig at være praktisk umuligt pga. særlige motorstyringsstrategier, f.eks. ved hybride elkøretøjer, fastsættes et realistisk worst case-scenarie. I scenariet skal indgå omdrejningstal, periodisk eller fuldstændigt fravær af en motor i drift under normale kørselsforhold ved en omgivende temperatur på – 8 °C eller – 18 °C, afhængigt af hvilken prøvningstemperatur fabrikanten har valgt. Hvis systemet kan opfylde forskrifterne for afrimning uden en motor i drift, behøver motoren ikke være i drift.

3.1.6.3.

Alle batterier skal være fuldt opladt ved prøvningens påbegyndelse. Højspændingsbatterier til køretøjer med elektrisk drivaggregat skal dog være opladt > 60 %.

3.1.6.4.

Under prøvningen må spændingen på afrimningsanordningens klemmer højst være 20 % højere end systemets nominelle spænding.

3.1.6.5.

Temperaturen i prøvningslokalet måles i højde med midten af forruden og på et sådant sted, at den ikke bliver mærkbart påvirket af varmen fra det prøvede køretøj.

3.1.6.6.

Den horisontale hastighed af den luft, der afkøler rummet, skal være så svag som muligt, og i alle tilfælde under 8 km/t foran forruden, målt umiddelbart før prøvningen på et punkt i køretøjets midterplan, 300 mm foran forrudens nederste kant og i højde med forrudens midte.

3.1.6.7.

Motorhjelm, tag, alle døre, vinduer og dyser, skal, med undtagelse af indtag og afgange for varme- og ventilationssystemet, være lukkede; på fabrikantens anmodning kan et eller to vinduer være åbne i en samlet højde på højst 25 mm.

3.1.7.8.

Betjeningsenheden til køretøjets afrimningssystem indstilles som anbefalet af køretøjsfabrikanten for den pågældende prøvningstemperatur.

3.1.6.9.

Forrudeviskerne må benyttes under prøvningen, men dette skal ske uden andet manuelt indgreb end aktivering af eventuelle betjeningsenheder indvendigt i køretøjet.

3.1.7.

Hvert femte minut at regne fra prøvningens begyndelse afmærker observatøren/observatørerne det afrimede område på forrudens indvendige overflade.

3.1.8.

Når prøvningen er afsluttet i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.1.7, skal det afrimede områdes omrids på forrudens indvendige overflade registreres og markeres med henblik på angivelse af synsfelt A og B.

3.2.   Afdugning af forruden

3.2.1.

Før prøvningen affedtes de indvendige og udvendige overflader af forruden grundigt med denatureret sprit eller et tilsvarende affedtningsmiddel. Når ruden er tør, påføres en ammoniakopløsning på mindst 3 % og højst 10 %. Når ruden atter er tør, tørres den efter med en tør bomuldsklud.

3.2.2.

Afprøvningen foretages i et konditioneringsrum, der er stort nok til at rumme det komplette køretøj og i stand til at frembringe og holde en prøvningstemperatur på – 3 ± 1 °C under hele prøvningsperioden.

3.2.2.1.

Temperaturen i prøvningslokalet måles i højde med midten af forruden og på et sådant sted, at den ikke bliver mærkbart påvirket af varmen fra det prøvede køretøj.

3.2.2.2.

Den horisontale hastighed af den luft, der afkøler rummet, skal være så svag som muligt, og i alle tilfælde under 8 km/t foran forruden, målt umiddelbart før prøvningen på et punkt i køretøjets midterplan, 300 mm foran forrudens nederste kant og i højde med forrudens midte.

3.2.2.3.

Motorhjelm, tag, alle døre, vinduer og dyser, skal, med undtagelse af indtag og afgange for varme- og ventilationssystemet, være lukkede; på fabrikantens anmodning kan et eller to vinduer fra afdugningsprøvningens begyndelse være åbne i en samlet højde på højst 25 mm.

3.2.3.

Duggen frembringes ved hjælp af den i punkt 4 beskrevne dampgenerator. Generatoren skal indeholde vand nok til at frembringe mindst 70 ± 5 g/h damp for hver af fabrikanten angivne siddeplads ved en omgivende temperatur på – 3 °C.

3.2.4.

Forrudens indvendige overflade renses som angivet i punkt 3.2.1, efter at køretøjet er blevet anbragt i konditioneringsrummet. Den omgivende lufttemperatur sænkes og stabiliseres ved – 3 ± 1 °C. Køretøjet skal være slukket og opbevares ved prøvningstemperaturen i mindst 10 timer før prøvningens påbegyndelse. Denne periode kan afkortes, hvis det er muligt at fastslå, at temperaturerne i motorens kølervæske og i smøreolien er stabiliseret ved den foreskrevne prøvningstemperatur.

3.2.5.

Dampgeneratoren anbringes således, at dens udblæsningsåbninger befinder sig i køretøjets midterplan i længderetningen i en højde af 580 ± 80 mm over førersædets R-punkt eller referencepunkt (dvs. det konstruktivt bestemte punkt, som er fastlagt af køretøjsfabrikanten i forhold til det tredimensionale referencesystem defineret i punkt 1.10 i del 2 i bilag IV). Den anbringes normalt bag forsæderne, hvis køretøjets konstruktion udelukker dette, kan generatoren anbringes i den nærmeste passende position foran det ovenfor nævnte.

3.2.6.

Efter at generatoren har fungeret i fem minutter inde i køretøjet, skal en eller to observatører hurtigt stige ind i køretøjet, idet adgangsdørene ikke må være åbne i mere end sammenlagt 8 sekunder, og tage plads på forsædet/forsæderne, hvorefter generatorens udstrømning reduceres med 70 ± 5 g/h pr. observatør.

3.2.7.

Et minut efter, at observatøren/observatørerne er steget ind i køretøjet, må køretøjets hovedkontakt drejes til positionen "on" og en eventuel motor startes, om nødvendigt ved ydre midler. Prøvningsperioden begynder i det øjeblik køretøjets hovedkontakt er blevet aktiveret.

3.2.7.1.

Hvis køretøjet er monteret med en motor, skal denne køres med et omdrejningstal på højst 50 % af det omdrejningstal, hvorved den yder sin maksimale effekt. Hvis dette viser sig at være praktisk umuligt pga. særlige motorstyringsstrategier, f.eks. ved hybride elkøretøjer, fastsættes et realistisk worst case-scenarie. I scenariet skal indgå omdrejningstal, periodisk eller fuldstændigt fravær af en motor i drift under normale kørselsforhold ved en omgivende temperatur på – 1 °C. Hvis systemet kan opfylde forskrifterne for afdugning uden en motor i drift, behøver motoren ikke være i drift.

3.2.7.2.

Betjeningsenheden til køretøjets afdugningssystem indstilles som anbefalet af køretøjsfabrikanten for den pågældende prøvningstemperatur.

3.2.7.3.

Alle batterier skal være fuldt opladt ved prøvningens påbegyndelse. Højspændingsbatterier til køretøjer med elektrisk drivaggregat skal dog være opladt > 60 %.

3.2.7.4.

Spændingen på afdugningsanordningens klemmer må højst være 20 % højere end systemets nominelle spænding.

3.2.8.

Ved prøvningens afslutning registreres det afduggede område og markeres med henblik på angivelse af forrudens synsfelt A og B.

4.   Dampgeneratorens egenskaber

4.1.

Den dampgenerator, der anvendes ved prøvningen, skal have følgende generelle egenskaber:

4.1.1.

Vandbeholderen skal have en kapacitet på mindst 2,25 l.

4.1.2.

Varmetabet ved kogepunktet må højst være 75 W ved en omgivende temperatur på – 3 ± 1 °C.

4.1.3.

Blæseren skal have en kapacitet på 0,07-0,10 m3 /min ved 0,5 mbar statisk tryk.

4.1.4.

Rundt om generatorens top skal der, med lige stor afstand, være placeret seks dampafgangshuller (se figur 1).

4.1.5.

Generatoren kalibreres ved – 3 ± 1 °C, således at der foretages aflæsning for hver 70 ± 5 g/h-udstrømning op til højst n gange dette tal, hvor n er det højeste antal siddepladser angivet af fabrikanten.

Figur 1

Diagram over dampgenerator

Image 3

4.2.

De angivne dele skal have følgende dimensioner og materielle egenskaber:

4.2.1.

Dyse

4.2.1.1.

Dimensioner:

4.2.1.1.1.

Længde: 100 mm

4.2.1.1.2.

Indvendig diameter 15 mm

4.2.1.2.

Materiale:

4.2.1.2.1.

Messing

4.2.2.

Dispersionskammer

4.2.2.1.

Dimensioner:

4.2.2.1.1.

Rørets udvendige diameter 75 mm

4.2.2.1.2.

Pladetykkelse 0,38 mm

4.2.2.1.3.

Længde: 115 mm

4.2.2.1.4.

Seks huller med diameter 6,3 mm placeret med lige stor afstand, 25 mm over dispersionskammerets bund.

4.2.2.2.

Materiale:

4.2.2.2.1.

Messing

DEL 3

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (1) af typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til afrimnings- og afdugningssystemer til forruden i overensstemmelse med kravene i bilag VI til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (1):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr …

1.

Supplerende oplysninger:

1.1.

Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning:

1.2.

Beskrivelse af afrimnings- og afdugningssystemerne:

1.3.

Beskrivelse af indvendig udformning eller fittings, som kan påvirke prøvningsresultaterne

1.4.

Det maksimale antal siddepladser:

1.5.

Forrudens egenskaber:

komponenternes tykkelse (mm):

1.6.

Den elektriske installations nominelle spænding (V):

2.

Styring: venstre/højre (1)

3.

Motor: styret tænding / kompressionstænding / elektrisk / elhybrid / (1)

4.

Afrimningstemperatur: -8°C / -18°C (1)

5.

Bemærkninger:

(1)  Det ikke relevante overstreges.


BILAG VII

SLÆBEANORDNINGER

DEL 1

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til slæbeanordninger

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af et motorkøretøj med hensyn til slæbeanordninger.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.

0.1.

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

2.

2.8.

2.11.5.

12.

12.3.

12.3.1.

12.3.2.

12.3.3.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

DEL 2

Tekniske specifikationer

1.   Tekniske krav

1.1.   Mindste antal anordninger.

1.1.1.

Alle motorkøretøjer skal have en slæbeanordning monteret fortil.

1.1.2.

Køretøjer i klasse M1, som defineret i forordning (EU) 2018/858, bilag I, del A, skal også have en slæbeanordning monteret bagtil, bortset fra køretøjer, der ikke er egnet til anvendelse til bugsering.

1.1.3.

En slæbeanordning bagtil kan erstattes af en mekanisk tilkoblingsanordning som defineret i FN-regulativ nr. 55, under forudsætning af at kravene i punkt 1.2.1 er opfyldt.

1.2.   Belastning og stabilitet

1.2.1.

Enhver slæbeanordning monteret på køretøjet skal være i stand til at modstå en statisk trækkraft og en statisk trykkraft svarende til tyngdekraftens indvirkning på mindst halvdelen af køretøjets største teknisk tilladte totalmasse.

2.   Prøvningsprocedure

2.1.

Prøvebelastninger i form af både trækkraft og trykkraft påføres på hver slæbeanordning monteret på køretøjet.

2.2.

Prøvebelastningerne påføres i den vandrette længderetning i forhold til køretøjet.

DEL 3

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (1) af typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til slæbeanordninger i overensstemmelse med kravene i bilag VII til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (1):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr…

1.

Supplerende oplysninger:

1.1.

Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning:

1.2.

Samlet antal slæbeanordninger og deres placering:

1.3.

Fastgørelses- og monteringsmetode på køretøjet:

1.4.

Køretøjets største teknisk tilladte totalmasse (kg):

2.

Slæbeanordning(er) fortil: aftagelig / ikke aftagelig (1) krog / øje / andet (1)

3.

Slæbeanordning(er) bagtil: aftagelig / ikke aftagelig (1) krog / øje / andet / ingen (1)

4.

Køretøjet er/er ikke (1) egnet til bugsering

5.

Bemærkninger:

(1)  Det ikke relevante overstreges.


BILAG VIII

AFSKÆRMNINGSSYSTEMER

DEL 1

Afdeling A

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af køretøjer med hensyn til afskærmningssystemer

MODEL

Oplysningsskema nr.… vedrørende EU-typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår dets afskærmningssystemer.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.

0.1

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

1.3.

1.3.1.

1.3.2.

2.

2.1.

2.6.

2.6.1.

2.8.

9.

9.20.

9.20.0.

9.20.1.

9.20.2.

9.20.3.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

Afdeling B

Oplysningsskema til EU-typegodkendelse af en type separat teknisk enhed med hensyn til afskærmningssystemer

MODEL

Oplysningsskema nr.… vedrørende EU-typegodkendelse af et afskærmningssystem som separat teknisk enhed.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

Hvis de i dette oplysningsskema omhandlede systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

0.

0.1.

0.2.

0.5.

0.7.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

1.2.

1.3.

Forklarende bemærkninger:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

DEL 2

Tekniske specifikationer

1.   I dette bilag forstås ved:

1.1.

»skærm«: stift eller halvstift element, der skal opfange vand, som af dækket slynges op under kørslen, og lede det mod jorden, og som kan indgå helt eller delvis i karosseriet eller andre dele af køretøjet, f.eks. den nederste del af lastfladen

1.2.

»stænklap«: et bøjeligt element, som sidder bag hjulet, hvor det er fastgjort lodret til den nederste del af chassiset eller lastfladen eller til skærmen, og som mindsker risikoen i forbindelse med mindre genstande, navnlig småsten, som dækket under kørslen hvirvler op og slynger opad eller udad mod andre trafikanter

1.3.

»luft/vand-separator«: et element, som er indbygget i den udvendige skærmkant og/eller stænklappen og tillader passage af luft, men begrænser spredning af forstøvet vand

1.4.

»energiabsorberende anordning«: et element, som er indbygget i skærmen og/eller stænklappen og/eller den udvendige skærmkant, og som absorberer det opsprøjtede vands energi og således begrænser spredning af forstøvet vand

1.5.

»udvendig skærmkant«: et element, som er anbragt i et omtrent lodret plan parallelt med køretøjets langsgående plan, og som kan være en del af en skærm eller af køretøjets karrosseri

1.6.

»styrende hjul«: hjul, som aktiveres af køretøjets styretøj

1.7.

»selvstyrende aksel«: en aksel, der kan dreje omkring et midtpunkt på en sådan måde, at den beskriver en vandret bue

1.8.

»selvstyrende hjul«: hjul, som ikke aktiveres af køretøjets styretøj, og som kan dreje i en vinkel på ikke over 20° på grund af jordens gnidningsmodstand

1.9.

»løftbar aksel«: en aksel som defineret i bilag XIII, del 2, afdeling A, punkt 1.9

1.10.

»ubelæsset køretøj«: et køretøj i køreklar stand som angivet i bilag XIII, del 2, afdeling A, punkt 1.3

1.11.

»slidbane«: den del af dækket, der er defineret i punkt 2.8 i FN-regulativ nr. 30 (1) eller FN-regulativ nr. 54 (2)

2.   Afskærmningsanordninger

2.1.

Generel bestemmelse

Afskærmningsanordninger skal være konstrueret således, at de fungerer korrekt ved normal brug på våd vej. Desuden må disse anordninger ikke indeholde konstruktions- eller produktionsfejl, som forringer deres rette funktionsmåde.

2.2.

Prøvninger

Afskærmningsanordninger underkastes afhængigt af deres fysiske funktionsprincip de i punkt 3.1 og 3.2 beskrevne prøvninger og skal opnå de resultater, som kræves i punkt 3.1.5 og 3.2.5.

2.3.

Følgende skal indleveres til den tekniske tjeneste, der forestår typegodkendelsesprøvningen:

Tre af prøverne anvendes til prøvning, og den fjerde opbevares af prøvningslaboratoriet med henblik på eventuel efterfølgende kontrol. Laboratoriet kan forlange flere prøveeksemplarer.

2.4.

Mærkning

Hvert prøveeksemplar skal være tydeligt mærket med fabriks- eller handelsmærke samt typeangivelse på en sådan måde, at de ikke kan fjernes, og have tilstrækkelig plads til EU-komponenttypegodkendelsesmærket.

2.5.

Symbolet »A« for anordninger af den energiabsorberende type eller »S« for anordninger af luft/ vand-separatortypen anbringes i tilknytning til godkendelsesmærket, jf. del 3, afdeling C.

3.   Prøvningsprocedurer

Afskærmningsanordninger underkastes afhængigt af deres fysiske funktionsprincip de i punkt 3.1 og 3.2 beskrevne prøvninger og skal opnå de resultater, som kræves i disse punkter (punkt 3.1.5 og 3.2.5).

3.1.

Prøvning af afskærmningsanordninger af den energiabsorberende type

3.1.1.

Princip

Formålet med denne prøvning er at måle en anordnings evne til at tilbageholde vand, som rettes mod den i form af en række stråler. Prøveopstillingen skal genskabe de forhold, som udstyret skal fungere under, når det er monteret på et køretøj, særlig med hensyn til mængden af og kraften i det vand, der hvirvles op fra kørebanen af dækkets slidbane.

3.1.2.

Udstyr

Prøveudstyret er beskrevet i figur 8 i tillægget.

3.1.3.

Prøvningsbetingelser

3.1.3.1.

Prøvning skal finde sted i et lukket rum under forhold, der udelukker træk.

3.1.3.2.

Den omgivende temperatur og prøveeksemplarernes temperatur skal være 21 (± 3) °C.

3.1.3.3.

Der anvendes deioniseret vand.

3.1.3.4.

Prøveeksemplarerne skal befugtes før hver prøvning.

3.1.4.

Procedure

3.1.4.1.

Et 500 (+0/–5) mm bredt og 750 mm højt prøveeksemplar af det udstyr, der skal prøves, fastgøres til prøveudstyrets lodrette plade, idet det sikres, at prøveeksemplaret er placeret et godt stykke inden for vandopsamlerens kanter, og at ingen hindringer kan afbøje vandet, hverken før eller efter at prøveeksemplaret rammes.

3.1.4.2.

Vandstyrken indstilles på 0,675 (+/– 0,01) l/s, og der sprøjtes mindst 90 l og højst 120 l vand mod prøveeksemplaret i vandret afstand af 500 (+/– 2) mm (figur 8 i tillægget).

3.1.4.3.

Vandet skal kunne løbe fra prøveeksemplaret ned i vandopsamleren. Den opsamlede vandmængde beregnes i procent i forhold til den forstøvede vandmængde.

3.1.4.4.

Prøvningen udføres fem gange på prøven i overensstemmelse med punkt 3.1.4.2 og 3.1.4.3. Den gennemsnitlige opsamlede vandmængde under rækken af de fem prøvninger beregnes i procent.

3.1.5.

Resultater

3.1.5.1.

Den gennemsnitlige procentdel som beregnet i punkt 3.1.4.4 skal være 70 % eller derover.

3.1.5.2.

Hvis den største og den mindste procentdel opsamlet vand i en række af fem afprøvninger afviger med mere end 5 % fra den gennemsnitlige procentdel, gentages rækken af fem prøvninger.

Hvis den største og den mindste procentdel opsamlet vand også ved den anden række af fem prøvninger afviger med mere end 5 % fra den gennemsnitlige procentdel, og hvis den laveste værdi ikke opfylder kravene i punkt 3.1.5.1, nægtes typegodkendelse.

3.1.5.3.

Det kontrolleres, om anordningens lodrette stilling påvirker resultaterne. Hvis det er tilfældet, gentages den procedure, der er beskrevet i punkt 3.1.4.1 til 3.1.4.4, i de stillinger, der giver den største og den mindste procentdel opsamlet vand; kravene i punkt 3.1.5.2 gælder også i dette tilfælde.

Gennemsnittet af de enkelte resultater anvendes herefter som gennemsnitsprocentdelen. Denne gennemsnitsprocentdel skal være 70 eller derover.

3.2.

Prøvning af afskærmningsanordninger af luft/vand-separatortypen

3.2.1.

Princip

Formålet med denne prøvning er at bestemme effektiviteten af porøst materiale, der skal tilbageholde vand, som sprøjtes mod det ved hjælp af en luft/vandtrykforstøver.

Det udstyr, som benyttes til prøvningen, skal, for så vidt angår den vandmængde, dækkene slynger op, og den hastighed, hvormed det sker, svare til de betingelser, materialet udsættes for, hvis det er monteret på et køretøj.

3.2.2.

Udstyr

Prøveudstyret er beskrevet i figur 9 i tillægget.

3.2.3.

Prøvningsbetingelser

3.2.3.1.

Prøvning skal finde sted i et lukket rum under forhold, der udelukker træk.

3.2.3.2.

Den omgivende temperatur og prøveeksemplarernes temperatur skal være 21 (± 3) °C.

3.2.3.3.

Der anvendes deioniseret vand.

3.2.3.4.

Prøveeksemplarerne skal befugtes før hver prøvning.

3.2.4.

Procedure

3.2.4.1.

En prøve på 305 × 100 mm sikres lodret i prøvningsenheden. Det kontrolleres, at der ikke er tomrum mellem prøveeksemplaret og den øverste bøjede plade, og at bakken er rigtigt anbragt. Forstøverens beholder fyldes med 1 ± 0,005 l vand, og den anbringes som vist på diagrammet.

3.2.4.2.

Forstøveren skal være indstillet således:

(a)

tryk (ved forstøveren): 5 bar + 10 %/– 0 %

(b)

gennemstrømningshastighed: 1 l/min. ± 5 s.

(c)

forstøvning: cirkulær, 50 ± 5 mm i diameter 200 ± 5 mm fra prøveeksemplaret, dyse 5 ± 0,1 mm i diameter.

3.2.4.3.

Der forstøves med vand, indtil al vandtåge er forsvundet, og den forløbne tid noteres. Vandet løber fra prøveeksemplaret ned i bakken i 60 sekunder, og den opsamlede vandmængde måles. Den vandmængde, som er tilbage i forstøverens beholder, måles. Den opsamlede vandmængde beregnes i procent i forhold til den forstøvede vandmængde.

3.2.4.4.

Prøven udføres fem gange, og den gennemsnitlige opsamlede mængde beregnes. Før hver prøve kontrolleres det, at bakken, forstøverens beholder og målebeholderen er tørre.

3.2.5.

Resultater

3.2.5.1.

Den gennemsnitlige procentdel som beregnet i punkt 3.2.4.4 skal være 85 % eller derover.

3.2.5.2.

Hvis den største og den mindste procentdel opsamlet vand i en række af fem afprøvninger afviger med mere end 5 % fra den gennemsnitlige procentdel, gentages rækken af fem prøvninger. Hvis den største og den mindste procentdel opsamlet vand også ved den anden række af fem prøvninger afviger med mere end 5 % fra den gennemsnitlige procentdel, og hvis den laveste værdi ikke opfylder kravene i punkt 3.2.5.1, nægtes typegodkendelse.

3.2.5.3.

Når anordningens lodrette stilling påvirker resultaterne, skal fremgangsmåden i punkt 3.2.4.1 til 3.2.4.4 gentages i de stillinger, som giver den største og den mindste procentdel opsamlet vand. kravene i punkt 3.2.5.2 gælder også i dette tilfælde.

Kravene i punkt 3.2.5.1 gælder i forbindelse med resultaterne af de enkelte prøvninger.

4.   Krav til typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår deres afskærmningssystemer

4.1.

Alle køretøjer af klasse N og O, undtagen terrængående køretøjer som defineret i bilag I til forordning (EU) 2018/858, skal være således konstrueret og/eller monteret med afskærmningssystemer, at de opfylder kravene i dette bilag. Hvis der er tale om køretøjer, som består af chassis og førerhus, er det tilstrækkeligt at anvende disse krav på de hjul, der befinder sig under førerhuset.

For køretøjer i klasse N1, N2 med største tilladte totalmasse på ikke over 7,5 ton, O1 og O2 kan kravene i del 2 i bilag V for køretøjsklasse M1 anvendes i stedet for kravene i dette bilag. I et sådant tilfælde skal oplysningsskemaet indeholde alle de oplysninger, der er relevante for hjulafskærmninger som fastsat i del 1 i bilag V.

4.2.

Kravene i dette bilag vedrørende afskærmningsanordninger som defineret i artikel 2, nr. 19), gælder ikke for køretøjer i klasse N, O1 og O2 med største tilladte totalmasse på ikke over 7,5 ton, køretøjer, som består af chassis og førerhus, køretøjer uden karrosseri samt køretøjer, hvor tilstedeværelsen af afskærmningsanordninger er uforenelig med deres anvendelse. Hvis sådanne anordninger alligevel er monteret på disse køretøjer, skal de være i overensstemmelse med denne forordnings krav.

4.3.

Et køretøj, der er repræsentativt for den køretøjstype, som ønskes godkendt, indleveres, udstyret med afskærmningssystem, til den tekniske tjeneste, der skal foretage prøvningerne.

Generelle krav

4.4.

Aksler

4.4.1.

Løftbare aksler

Såfremt et køretøj er forsynet med en eller flere løftbare aksler, skal afskærmningssystemet, når akslen er nedfældet, dække alle hjul, og, når akslen er løftet, de hjul, der er i berøring med vejen.

4.4.2.

Selvstyrende aksler

I denne forordning betragtes en selvstyrende aksel af »drejetype« som en aksel med styrende hjul og behandles som sådan.

Såfremt et køretøj er forsynet med en selvstyrende aksel, skal afskærmningssystemet opfylde de betingelser, der gælder for ikke-styrende hjul, hvis det er fastgjort til den drejelige del. Hvis det ikke er monteret på denne del, skal det opfylde de betingelser, der gælder for aksler forsynet med styrende hjul.

4.5.

Den udvendige skærmkants placering

Afstanden »c« mellem den langsgående flade, som tangerer den udvendige dækside, når dækkets udbuling ved jorden fraregnes, og skærmkantens inderside må ikke overstige 100 mm (figur 1a og 1b i tillægget).

4.6.

Køretøjets stand

Ved kontrol af overensstemmelsen med denne forordning skal køretøjet være i ubelæsset stand og med hjulene i ligeud-stilling, og dækkene skal være oppumpet til det normale tryk.

For sættevogne skal lastfladen være vandret, og dækkene oppumpes til det normale tryk.

4.7.

Afskærmningssystemer

4.7.1.

Afskærmningssystemet skal overholde de i punkt 4.8 eller 4.10 anførte specifikationer.

4.7.2.

Afskærmningssystemet til ikke-styrende hjul eller selvstyrende hjul, der er dækket af karrosseriets bund eller lastfladens nederste del, skal overholde de specifikationer, der er fastsat i punkt 4.8 eller 4.10, eller specifikationerne i punkt 4.9.

Særlige krav

4.8.

Krav vedrørende energiabsorberende afskærmningssystemer til aksler med styrende, selvstyrende eller ikke-styrende hjul

4.8.1.

Skærme

4.8.1.1.

Skærmen skal dække området umiddelbart over dækket eller dækkene og foran og bagved disse, på følgende måde:

(a)

Når det drejer sig om enkeltakslede eller flerakslede køretøjer, skal forkanten (C) nå frem til en linje O-Z, hvor θ (theta) er højst 45° i forhold til en vandret linje.

Den bageste kant (figur 2 i tillægget) skal nå så langt ned, at den er højst 100 mm over en vandret linje, der går gennem hjulets centrum.

(b)

Når det drejer sig om flerakslede køretøjer, vedrører vinklen θ kun den forreste aksel, og kravene vedrørende højden af bagkanten finder kun anvendelse på den bageste aksel.

(c)

Skærmen skal have en samlet bredde »q« (figur 1a i tillægget), som er tilstrækkelig til mindst at dække bredden af dækket »b« eller den fulde bredde af to dæk »t«, når det drejer sig om tvillinghjul, idet der tages hensyn til de af fabrikanten opgivne ydermål for dæk/hjul. Dimensionerne »b« og »t« måles i navhøjde og må ikke indbefatte afmærkninger, ribber, beskyttelsesbånd osv. på dæksiderne.

4.8.1.2.

Forsiden af den bageste del af skærmen skal være forsynet med en afskærmningsanordning, der overholder specifikationerne i del 3.1. Denne anordning skal dække indersiden af skærmen op til en højde, hvor en lige linje fra hjulets centrum danner en vinkel på mindst 30o med en vandret linje gennem hjulets centrum (figur 3 i tillægget).

4.8.1.3.

Hvis skærmene består af flere elementer, må disse, når de er monteret, ikke frembyde åbninger, som tillader passage af stænk, når køretøjet er i bevægelse. Denne forskrift anses for opfyldt, hvis, både når køretøjet er i belæsset og ubelæsset stand, alle radiale vandstråler, der bevæger sig udad fra hjulets centrum over hele bredden af dækkets slidbane og inden for det område, som skærmen dækker, altid rammer en del af afskærmningssystemet.

4.8.2.

Udvendige skærmkanter

4.8.2.1.

Når det drejer sig om enkeltakslede køretøjer, må den udvendige skærmkants nederste kant ikke række ud over følgende afstande og radier målt fra hjulets centrum, undtagen i de yderste ender, som kan være afrundede (figur 2 i tillægget).

Luftaffjedring:

 

a)

Aksler med styrende eller selvstyrende hjul: Fra forkant (mod køretøjets forende) (punkt C)

Til bagkant (mod køretøjets bagende) (punkt A)

Rv ≤ 1,5 R

b)

Aksler med ikke-styrende hjul:

Fra forkant (punkt C)

Til bagkant (punkt A)

Rv ≤ 1,25 R

Mekanisk affjedring

 

a)

generelt } Rv ≤ 1,8 R

b)

ikke-styrende hjul på køretøjer med største teknisk tilladte totalmasse på over 7,5 t }Rv ≤ 1,5 R

hvor R er radius af det på køretøjet monterede dæk og Rv den radiære afstand, hvori den udvendige skærmkants nederste kant befinder sig.

4.8.2.2.

Ved flerakslede køretøjer finder kravene i punkt 4.8.2.1 ikke anvendelse mellem de vertikale tværplaner, der går gennem centrum af den forreste og den bageste aksel, idet den udvendige skærmkant her kan være lige af hensyn til afskærmningssystemets kontinuitet. (Figur 4 i tillægget ).

4.8.2.3.

Afstanden mellem det øverste og nederste punkt af afskærmningssystemet (skærm og udvendig skærmkant) målt i et tværsnit vinkelret på skærmen (se figur 1b og 2 i tillægget) skal være mindst 45 mm i alle punkter bag en lodret linje gennem hjulets centrum (eller det forreste hjuls centrum, hvis der er tale om flerakslede køretøjer). Denne afstand kan gradvis mindskes foran denne lodrette linje.

4.8.2.4.

Når køretøjet er i bevægelse, må der ikke i de udvendige skærmkanter eller mellem de udvendige skærmkanter og skærmens øvrige dele være åbninger, som tillader passage af stænk.

4.8.2.5.

Kravene i punkt 4.8.2.3 og 4.8.2.4 kan fraviges lokalt, hvis skærmkanten er sammensat af forskellige elementer, der kan bevæge sig i forhold til hinanden.

4.8.2.6.

Sættevognstrækkere med lavt chassis, dvs. sådanne, hvor koblingsfladen (defineret i punkt 6.20 i ISO-standard 612:1978) er anbragt i en højde på højst 1 100 mm over jorden, kan være konstrueret sådan, at de ikke er omfattet af kravene i punkt 4.8.1.1, litra a), 4.8.1.3 og 4.8.2.4. For at undgå, at afskærmningssystemet ødelægges, må skærme og skærmkanter ikke dække området umiddelbart over dækkene på bagakslerne, når disse sættevognstrækkere er koblet til en sættevogn. Skærmene og skærmkanterne på sådanne køretøjer skal dog opfylde kravene i punkt 4.8.1.1, litra a), 4.8.1.3 og 4.8.2.4 i de områder, der ligger mere end 60° fra en lodret linje gennem hjulets centrum, foran og bagved disse dæk.

Køretøjer, der er omhandlet i første afsnit, skal derfor konstrueres således, at de opfylder kravene i første afsnit, når de ikke er sammenkoblet med en sættevogn.

For at opfylde kravene i første afsnit kan skærme og skærmkanter være forsynet med en aftagelig del.

4.8.3.

Stænklapper

4.8.3.1.

Stænklappens bredde skal opfylde kravene til »q« i punkt 4.8.1.1, litra c), undtagen i de tilfælde, hvor en del af stænklappen sidder inden for skærmen. I så tilfælde skal den være mindst lige så bred som dækkets slidbane.

Bredden af den del af stænklapperne, der sidder under skærmen, skal opfylde kravet i første afsnit med en tolerance på ± 10 mm på hver side.

4.8.3.2.

Stænklappen skal være anbragt omtrent lodret.

4.8.3.3.

Den nederste kants maksimale højde må ikke overstige 200 mm (figur 3 i tillægget).

Denne afstand øges til 300 mm for den bageste aksel, hvor den udvendige skærmkants nederste kants radiære afstand, Rv, ikke overstiger radius af de dæk, der er monteret på hjulene på denne aksel.

Maksimumsafstanden fra stænklappens nederste kant til jorden kan øges til 300 mm, hvis fabrikanten finder det teknisk mest hensigtsmæssigt med hensyn til hjulophænget.

4.8.3.4.

Stænklappen må ikke være mere end 300 mm fra dækkets bageste punkt målt i vandret linje.

4.8.3.5.

Når det drejer sig om flerakslede køretøjer, hvor afstanden »d« mellem dækkene på aksler, der støder op til hinanden, er mindre end 250 mm, skal kun det bageste hjulpar være forsynet med stænklapper. Der skal være en stænklap ved hvert hjul, når afstanden »d« mellem dækkene på aksler, der støder op til hinanden, er mindst 250 mm (figur 4 i tillægget).

4.8.3.6.

Stænklappen må ikke bøjes mere end 100 mm bagud, når den påvirkes med en kraft på 3 N pr. 100 mm stænklapbredde i et punkt, der ligger 50 mm over stænklappens nederste kant.

4.8.3.7.

Hele forsiden af den del af stænklappen, som er i overensstemmelse med de fastsatte mindstemål, skal være forsynet med en afskærmningsanordning, der svarer til specifikationerne i del 3.1.

4.8.3.8.

Der må ikke mellem skærmens nederste bagkant og stænklappen være åbninger, som tillader passage af stænk.

4.8.3.9.

Når afskærmningsanordningen er i overensstemmelse med specifikationerne for stænklapper i punkt 4.8.3, er en ekstra stænklap ikke påkrævet.

4.9.

Krav til afskærmningssystemer med energiabsorberende afskærmningsanordninger til aksler med ikke-styrende eller selvstyrende hjul (jf. punkt 5.2)

4.9.1.

Skærme

4.9.1.1.

Skærmene skal dække området umiddelbart over dækkene. Den yderste for- og bagkant skal nå mindst til et vandret plan, som tangerer dækkenes øverste kant (figur 5 i tillægget). Dog kan bagkanten erstattes af stænklappen; denne skal i så fald nå til skærmens (eller det hertil svarende elements) øverste del.

4.9.1.2.

Hele den bageste del af skærmens inderside skal være forsynet med en afskærmningsanordning, som opfylder kravene i punkt 3.1.

4.9.2.

Udvendige skærmkanter

4.9.2.1.

Når det drejer sig om enkeltakslede eller flerakslede køretøjer, hvor afstanden mellem dæk, der støder op til hinanden, er over eller lig med 250 mm, skal den udvendige skærmkant dække overfladen fra den nederste del af skærmens øverste del til en ret linje, som dannes af tangenten på dækkenes øverste kant, og dække det lodrette plan, der dannes af tangenten på dækkets eller dækkenes og skærmens forside og den stænklap, som er anbragt bag hjulene (figur 5b i tillægget).

Når det drejer sig om flerakslede køretøjer, skal der være en udvendig skærmkant ved hvert hjul.

4.9.2.2.

Der må ikke mellem den udvendige skærmkant og skærmens nederste del være åbninger, som tillader passage af stænk.

4.9.2.3.

Når stænklapperne ikke er monteret bag hvert hjul (se punkt 4.8.3.5) skal den udvendige skærmkant forløbe uafbrudt fra stænklappens yderkant til det lodrette plan, som tangerer det forreste punkt på den første aksels dæk (figur 5a i tillægget).

4.9.2.4.

Hele indersiden af den udvendige skærmkant, hvis højde ikke må være under 100 mm, skal være forsynet med en energiabsorberende afskærmningsanordning, der overholder kravene i punkt 3.1.

4.9.3.

Stænklapperne skal strække sig op til den nederste del af skærmen og opfylde kravene i punkt 4.8.3.1 til 4.8.3.9.

4.10

Krav til afskærmningssystemer med afskærmningsanordninger med luft/vand-separator til aksler med styrende, selvstyrende eller ikke-styrende hjul

4.10.1.

Skærme

4.10.1.1.

Skærmene skal opfylde kravene i punkt 4.8.1.1, litra c).

4.10.1.2.

Skærmene til enkeltakslede eller flerakslede køretøjer, hvor afstanden mellem dækkene på aksler, der støder op til hinanden, overstiger 300 mm, skal tillige opfylde kravene i punkt 4.8.1.1, litra a).

4.10.1.3.

Når det drejer sig om flerakslede køretøjer, hvor afstanden mellem dækkene på aksler, der støder op til hinanden, ikke overstiger 300 mm, skal skærmene tillige svare til den i figur 7 viste model.

4.10.2.

Udvendige skærmkanter

4.10.2.1.

De udvendige skærmkanters nederste kant skal være forsynet med en afskærmningsanordning med luft/vand-separator, som er i overensstemmelse med kravene i dette bilag.

4.10.2.2.

Når det drejer sig om enkeltakslede eller flerakslede køretøjer, hvor afstanden mellem dækkene på aksler, der støder op til hinanden, overstiger 300 mm, skal den nederste kant af den på den udvendige skærmkant monterede afskærmningsanordning have følgende maksimumsdimensioner og -radier målt fra hjulets centrum (figur 6 og 7 i tillægget):

a)

Aksler med styrende eller selvstyrende hjul: fra forkant (mod køretøjets forende) (punkt C ved 30°) til bagkant (mod køretøjets bagende) (punkt A ved 100 mm)

Rv ≤ 1,05 R

b)

Aksler med ikke-styrende hjul: fra forkant (punkt C ved 20°) til bagkant (punkt A ved 100 mm)

Rv ≤ 1,00 R

hvor

R

=

radius af det på køretøjet monterede dæk

Rv

=

radiusafstanden fra den udvendige skærmkants yderste punkt til hjulets centrum.

4.10.2.3.

Når det drejer sig om flerakslede køretøjer, hvor afstanden mellem dækkene på aksler, der støder op til hinanden, ikke overstiger 300 mm, skal de udvendige skærmkanter i mellemrummet mellem akslerne forløbe som specificeret i punkt 4.10.1.3 og være ført nedad således, at de ikke befinder sig mere end 100 mm over en vandret lige linje, der går gennem hjulenes centrum (figur 7 i tillægget).

4.10.2.4.

Den udvendige skærmkants dybde skal være mindst 45 mm i alle punkter bagved en lodret linje, der går gennem hjulets centrum. Denne dybde kan gradvis mindskes foran denne lodrette linje.

4.10.2.5.

Der må ikke i den udvendige skærmkant eller mellem den udvendige skærmkant og skærmen være åbninger, som tillader passage af stænk.

4.10.3.

Stænklapper

4.10.3.1.

Stænklapperne skal opfylde et af følgende krav:

(a)

punkt 4.8.3 (figur 3 i tillægget)

(b)

punkt 4.8.3.1, 4.8.3.2, 4.8.3.5, 4.8.3.8 og 4.10.3.2 (figur 6 i tillægget).

4.10.3.2.

Afskærmningsanordninger, som overholder de i punkt 4 i tillægget anførte specifikationer, skal monteres på de i punkt 4.10.3.1, litra b), omhandlede stænklapper og mindst i deres fulde bredde.

4.10.3.2.1.

Denne afskærmningsanordnings nederste kant må ikke være mere end 200 mm fra jorden. Maksimumsafstanden fra stænklappens nederste kant til jorden kan øges til 300 mm, hvis fabrikanten finder det teknisk mest hensigtsmæssigt under hensyn til hjulophænget.

4.10.3.2.2.

Afskærmningsanordningen skal være mindst 100 mm høj.

4.10.3.2.3.

Bortset fra den nederste del med afskærmningsanordningen må den i punkt 4.10.3.1, litra b), omhandlede stænklap ikke kunne bøjes mere end 100 mm bagud, når den påvirkes med en kraft på 3 N pr. 100 mm stænklapbredde målt, hvor stænklappen skærer afskærmningsanordningen i dennes funktionsstilling; påvirkningen skal ske i et punkt, der ligger 50 mm over stænklappens nederste kant.

4.10.3.3.

Stænklappen må ikke være mere end 200 mm fra dækkets bageste punkt målt i vandret linje.

4.11.

Hvis der er tale om flerakslede køretøjer, behøver afskærmningssystemet for en aksel, dog ikke den bageste, ikke at dække hele slidbanens bredde, hvis der lokalt er mulighed for interferens mellem afskærmningssystemet og akslernes, hjulophængets eller chassisets opbygning.

(1)  Regulativ nr. 30 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af luftdæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (EUT L 307 af 23.11.2011, s. 1).

(2)  Regulativ nr. 54 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af luftdæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil (EUT L 183 af 11.7.2008, s. 41).


Tillæg

Figurer

Figur 1a

Bredden (q) af skærmen (a) og placeringen af skærmkanten (j)

Image 4

Bemærk:

Tallene henviser til det tilsvarende punkt 4.8.1.1, litra c), i del 2 i dette bilag.

Figur 1b

Eksempel på måling af den udvendige skærmkant

Image 5

Figur 2

Skærmens og den udvendige skærmkants mål

Image 6

Bemærk:

1.

Tallene vedrører punkt 4.8.2, 4.8.2.3, 4.8.1.1 og 4.8.1.1, litra a), i del 2 i dette bilag.

2.

T: skærmens omfang.

Figur 3

Skærmens og stænklappens placering

Image 7

Bemærk:

Tallene vedrører punkt 4.8.1.2, 4.8.3 og 4.8.3.3 i del 2 i dette bilag.

Figur 4

Skitse af montering af afskærmningssystem (skærm, stænklap, udvendig skærmkant) med afskærmningsanordninger (energiabsorberende anordninger) til flerakslede køretøjer

Image 8

Figur 5

Skitse af montering af afskærmningssystem med afskærmningsanordninger (energiabsorberende anordninger) til aksler med ikke-styrende eller selvstyrende hjul

(punkt 4.7.2 og 4.9 i del 2 i dette bilag)

Image 9

Image 10

Figur 6

Skitse af montering af afskærmningssystem med afskærmningsanordninger (luft/vand-separatorer) til aksler med styrende, selvstyrende eller ikke-styrende hjul

Image 11

Bemærk:

1.

Tallene henviser til de tilsvarende punkter i del 2 i dette bilag.

2.

T: skærmens omfang.

Figur 7

Skitse af montering af afskærmningssystem med afskærmningsanordninger (skærm, stænklap, udvendig skærmkant) til flerakslet konstruktion, hvor afstanden mellem dækkene ikke overstiger 300 mm

Image 12

Bemærk:

1.

Tallene henviser til de tilsvarende punkter i del 2 i dette bilag.

2.

T: skærmens omfang.

Figur 8

Opstilling til afprøvning af energiabsorberende afskærmningsanordninger

(punkt 3.1.2 i del 2 i dette bilag)

Image 13

Bemærk:

A

=

vandforsyning fra pumpe

B

=

vandstrømmens retning mod opsamlingstank

C

=

vandopsamler med følgende indvendige mål: 500 ( + 5/– 0) mm længde og 75 (+ 2/– 0) mm bredde

D

=

rør af rustfrit stål, udvendig diameter 54 mm, godstykkelse 1,2 (+/– 0,12) mm, indvendig og udvendig overfladeruhed Ra mellem 0,4 og 0,8 μm

E

=

12 cylindriske, radialt borede huller med gratfri ikke-afrundede kanter. Hullernes diameter målt på ydersiden og indersiden af røret er 1,68 (+ 0,010/– 0) mm

F

=

500 (+ 0/– 5) mm bredt prøveeksemplar, der skal prøves

G

=

stiv, flad plade

Alle lineære dimensioner er angivet i millimeter.

Figur 9

Opstilling til afprøvning af afskærmningsanordninger med luft/vand-separator

(punkt 3.2.2 i del 2 i dette bilag)

Image 14

DEL 3

Afdeling A

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse(1)) af typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til afskærmningssystemet i overensstemmelse med kravene i bilag VIII til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse(1)):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr. …

1.

Supplerende oplysninger

1.1.

Afskærmningsanordningernes kendetegn (type, kort beskrivelse, fabriksmærke eller betegnelse, komponenttypegodkendelsesnummer (-numre):

5.

Eventuelle bemærkninger:

Afdeling B

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (SEPARAT TEKNISK ENHED)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse(2)) af typegodkendelse af en type separat teknisk enhed med hensyn til afskærmningssystemet i overensstemmelse med kravene i bilag VIII til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse(2)):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model C bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFDELING II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II skabelonen for model C bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr. ...

1.   

Supplerende oplysninger

1.1.   

Anordningens funktionsmåde: energiabsorberende/luft/vand-separator 2:

1.2.   

Afskærmningsanordningernes kendetegn (kort beskrivelse, fabriksmærke eller betegnelse, nummer):

5.   

Eventuelle bemærkninger:

Afdeling C

EU-TYPEGODKENDELSESMÆRKE TIL SEPARATE TEKNISKE ENHEDER MED HENSYN TIL AFSKÆRMNINGSSYSTEMER

1.

EU-typegodkendelsesmærket til separate tekniske enheder, jf. artikel 38, stk. 2, i forordning (EU) 2018/858, skal bestå af:

1.1.

Et rektangel, hvori der er anbragt et lille "e" efterfulgt af et kendingsnummer for den medlemsstat, der har meddelt typegodkendelsen for komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse med følgende:

1

for Tyskland

2

for Frankrig

3

for Italien

4

for Nederlandene

5

for Sverige

6

for Belgien

7

for Ungarn

8

for Den Tjekkiske Republik

9

for Spanien

 

 

12

for Østrig

13

for Luxembourg

17

for Finland

18

for Danmark

19

for Rumænien

20

for Polen

21

for Portugal

23

for Grækenland

24

for Irland

25

for Kroatien

26

for Slovenien

27

for Slovakiet

29

for Estland

32

for Letland

34

for Bulgarien

36

for Litauen

49

for Cypern

50

for Malta.

1.2.

I nærheden af rektanglet, to cifre, der angiver den ændringsserie, som fastsætter de krav, som disse separate tekniske enheder er i overensstemmelse med, i øjeblikket "00", efterfulgt af et mellemrum og det femcifrede tal som omhandlet i punkt 2.4 i bilag IV til forordning (EU) 2018/858.

2.

EU-typegodkendelsesmærket til separate tekniske enheder skal anbringes på afskærmningsanordningen, så det er holdbart og let læseligt, selv når anordningen monteres i køretøjet.

3.

Figur 1 viser et eksempel på et EU-typegodkendelsesmærke for en separat teknisk enhed.

Figur 1

Eksempel på EU-typegodkendelsesmærke for en separat teknisk enhed

Image 15

Forklarende bemærkning:

Forklaring

Dette EU-typegodkendelsesmærke for separat teknisk enhed er blevet udstedt af Nederlandene og har nummer 00406. De to første cifre "00" angiver, at den separate tekniske enhed blev godkendt i henhold til denne forordning. Symbolet "A" angiver, at det er en anordning af den energiabsorberende type.

(1)  Det ikke gældende slettes.

(2)  Det ikke gældende slettes.


BILAG IX

GEARSKIFTINDIKATORER (GSI)

DEL 1

Oplysningsskema vedrørende EU-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til gearskiftindikatorer(GSI)

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til gearskiftindikatorer.

Følgende oplysninger skal i de relevante tilfælde indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkeligt detaljerede.

Oplysningerne i punkt 0, 3 og 4 i tillæg 3 til bilag I til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (1)

0.

0.1.

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.8.

0.9.

4.

4.11.

4.11.1.

4.11.2.

4.11.3.

4.11.4.

4.11.5.

4.11.6.

Forklarende bemærkning:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683, og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.


(1)  EUT L 175 af 7.7.2017, s.1


Tillæg

MODEL

Fabrikantens attest for overensstemmelse med kravene til gearskiftindikatoren

(Fabrikant):

(Fabrikantens adresse):

bekræfter hermed

at køretøjstyperne i bilaget til denne attest er i overensstemmelse med bestemmelserne i […] [dette regulativ] for så vidt angår gearskiftindikatorer

Udstedt i […. sted]

Den [……. dato]

[Underskrift] [Stilling]

Bilag:

Liste over køretøjstyper, som er omfattet af denne attest

DEL 2

Tekniske specifikationer

1.   I dette bilag forstås ved:

1.1.

»manuel gearkasse«: en gearkasse, der fungerer på en sådan måde, at gearskift mellem alle eller nogle af gearene altid er en omgående følge af en handling, føreren har foretaget, uanset dens fysiske gennemførelse. Dette dækker ikke systemer, hvor føreren kun kan forvælge en bestemt strategi for gearskifte eller begrænse antallet af gear, der er til rådighed under kørslen, men hvor selve gearskiftet iværksættes uafhængigt af førerens beslutning i overensstemmelse med visse kørselsmønstre

1.2.

»køretøj i driftstilstand«: en køretøjstilstand, hvor skift mellem mindst to fremadgående gear kan forekomme

1.3.

»manuel modus«: en køretøjstilstand, hvor gearskift mellem alle eller nogle af gearene altid er en omgående følge af førerens handling

1.4.

»udstødningsemissioner«: udstødningsemissioner som defineret i artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007

2.   Generelle bestemmelser

2.1.

Kravene i denne del gælder for motorkøretøjer i klasse M1, som opfylder følgende krav:

(a)

køretøjerne er udstyret med en manuelt betjent gearkasse

(b)

køretøjerne har en referencemasse på højst 2610 kg, eller typegodkendelsen udvides til at omfatte køretøjerne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007.

2.2.

Kravene i punkt 2.1 finder ikke anvendelse på "køretøjer, der er konstrueret til at opfylde specifikke sociale behov" som defineret i artikel 3, punkt 2, litra c), i forordning (EF) nr. 715/2007.

2.3.

Ved ansøgning om EU-typegodkendelse af et køretøj udstyret med GSI, skal fabrikanten enten:

(a)

forelægge den typegodkendende myndighed de GSI-gearskiftpunkter, som er bestemt ved analyse, jf. sidste afsnit i punkt 7.1, eller

(b)

indgive et prøvekøretøj, der er repræsentativt for den køretøjstype, der søges godkendt i henhold til prøvningen beskrevet under punkt 7, til den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af typegodkendelsesprøvningen.

3.   Vurdering af manuelt betjent gearkasse

En gearkasse, der har mindst én manuel funktionsmåde, anses for manuelt betjent, når der i den pågældende funktionsmåde ikke sker automatisk gearskift, undtagen hvor disse skift kun finder sted under ekstreme forhold for at beskytte drivaggregatet ved høje omdrejningstal eller for at undgå motorstop, og skiftene ikke finder sted for at optimere køretøjets drift.

4.   Egenskaber for GSI-udformningen

4.1.

Skifteanbefalingen skal signaleres ved hjælp af en tydelig visuel angivelse, f.eks. en klar indikation om at skifte op eller op/ned eller et symbol, der viser det gear, som føreren bør skifte til. Den tydelige angivelse kan være suppleret af andre indikatorer, herunder akustiske indikationer, forudsat at disse ikke kompromitterer sikkerheden.

4.2.

GSI'en må ikke indvirke på eller hindre identificering af en kontrolanordning, et betjeningsgreb eller en indikator, der er obligatorisk eller støtter køretøjets funktionssikkerhed. Uanset punkt 4.3 skal signalet være udformet således, at det ikke distraherer føreren, og således at det ikke forstyrrer korrekt og sikker drift af køretøjet.

4.3.

GSI'en skal være anbragt i overensstemmelse med punkt 5.1.2 i FN-regulativ nr. 121 (1). GSI'en skal været konstrueret således, at den ikke kan forveksles med nogen andre kontrolanordninger, betjeningsorganer eller indikatorer, som køretøjet er udstyret med.

4.4.

Der kan anvendes en displayenhed til at vise GSI-angivelserne, forudsat at disse er tilstrækkeligt forskellige fra andre angivelser, således at de er tydelige og kan identificeres af føreren.

4.5.

GSI-angivelsen må i ekstraordinære situationer midlertidigt tilsidesættes automatisk eller deaktiveres. Det drejer sig om situationer, der kan kompromittere køretøjets driftssikkerhed eller funktionalitet, herunder aktivering af traction control-systemer eller stabilitetskontrolsystemer, midlertidige indikationer for førerstøttesystemer eller forekomst af funktionsfejl på køretøjet. GSI'en skal inden for 10 sekunder eller, hvis det er begrundet af særlige tekniske eller situationsbetingede årsager, inden for mere end 10 sekunder genoptage normal drift, efter at den ekstraordinære situation er ophørt.

5.   Funktionelle krav til GSI (gælder for samtlige manuelle indstillinger)

5.1.

GSI'en skal foreslå gearskift, når brændstofforbruget med det foreslåede gear skønnes at være lavere end det anvendte, under hensyntagen til de krav, der er fastsat i punkt 5.2 og 5.3.

5.2.

GSI'en skal være fremstillet til at fremme en optimeret brændstofbesparende kørestil under kørselsforhold, der med rimelighed kan forudses. GSI'ens vigtigste formål skal være at mindske køretøjets brændstofforbrug, når føreren følger dens angivelser. Dog må regulerede emissioner fra udstødningen ikke øges uforholdsmæssigt i forhold til den oprindelige tilstand ved at følge GSI-angivelsen. Desuden skal GSI-strategien efter koldstart lette den rettidige drift af forureningsbegrænsende anordninger, såsom katalysatorer, ved at minimere deres opvarmningstid. Til dette formål skal køretøjsfabrikanter fremlægge teknisk dokumentation for den typegodkendende myndighed, som skal beskrive GSI-strategiens indvirkning på køretøjets regulerede emissioner fra udstødningen, ved mindst konstant køretøjshastighed, og for forkortet opvarmning af udstødningens efterbehandlingssystem efter koldstart.

5.3.

Anvendelse af GSI-angivelserne må ikke kompromittere køretøjets funktionssikkerhed, herunder at undgå motorstop, utilstrækkelig motorbremsning eller utilstrækkeligt motordrejningsmoment i situationer, hvor der er behov for høj effekt.

6.   Oplysninger, der skal afgives

6.1.

Fabrikanten skal stille oplysningerne til rådighed for den typegodkendende myndighed i følgende to dele:

(a)

den "formelle dokumentationspakke", som på anmodning kan stilles til rådighed for de berørte parter,

(b)

den "udvidede dokumentationspakke", som skal forblive strengt fortrolig.

6.1.1.

Den formelle dokumentationspakke skal omfatte følgende:

(a)

en beskrivelse af det komplette sæt GSI-udformninger, der er monteret på køretøjer, der er en del af køretøjstypen med hensyn til GSI, og dokumentation for, at de opfylder kravene i punkt 5.

(b)

beviser i form af data eller tekniske evalueringer, f.eks. modelberegningsdata, emissions- eller brændstofforbrugsdata eller emissionsprøvninger, hvilket viser, at GSI'en er effektiv med hensyn til at give rettidige og relevante gearskiftanbefalinger til føreren for at opfylde kravene i punkt 5.

(c)

en forklaring af GSI'ens formål, anvendelse og funktioner i et "GSI-afsnit" i den instruktionsbog, som ledsager køretøjet.

6.1.2.

Den udvidede dokumentationspakke skal omfatte GSI'ens konstruktion, navnlig dens funktionelle egenskaber.

6.1.3.

Uanset bestemmelserne i artikel 13 i dette regulativ skal den udvidede dokumentationspakke forblive strengt fortrolig mellem den typegodkendende myndighed og fabrikanten. Den kan opbevares af den typegodkendende myndighed, eller kan efter den typegodkendende myndigheds valg opbevares af fabrikanten. Hvis fabrikanten opbevarer den udvidede dokumentationspakken, skal den identificeres og dateres af den typegodkendende myndighed efter gennemgang og godkendelse. Den skal stilles til rådighed for den godkendende myndighed med henblik på kontrol på godkendelsestidspunktet og på ethvert tidspunkt, så længe godkendelsen er gældende.

7.   De GSI-anbefalede gearskiftpunkters indvirkning på brændstoføkonomien bestemmes efter proceduren i punkt 7.1 til 7.5.

7.1.

Bestemmelse af de køretøjshastigheder, hvorved GSI'en anbefaler at skifte op.

Prøvningen til bestemmelse af de køretøjshastigheder for hvilke, GSI'en anbefaler at skifte op udføres på et opvarmet køretøj på en rullestand i overensstemmelse med hastighedsprofilen i punkt 8. GSI'ens anbefalinger om at skifte op skal følges, og køretøjshastighederne, for hvilke GSI'en anbefaler gearskift, skal registreres. Prøvningen gentages tre gange.

Vn GSI betegner den gennemsnitlige hastighed, ved hvilken GSI anbefaler at skifte fra gear n (n = 1, 2, …, #g) til gear n+1, bestemt ud fra de 3 prøvninger, hvor #g angiver køretøjets antal fremadgående gear. I den forbindelse medtages kun GSI-skifteinstrukser i fasen, før maksimumshastigheden nås, og der ses bort fra eventuelle GSI-instrukser under deceleration.

I forbindelse med de følgende beregninger fastsættes V0 GSI til 0 km/h og V#g GSI til 140 km/h eller køretøjets maksimale hastighed, afhængigt af hvad der er mindst. Hvis køretøjet ikke kan nå en hastighed på 140 km/h, køres det med dets maksimumshastighed, indtil det rammer hastighedsprofilen i figur I.1.

Alternativt kan GSI-skiftenes hastigheder bestemmes via en analyse, som er fastlagt af fabrikanten på grundlag af GSI-algoritmen i den udvidede dokumentationspakke, der leveres i henhold til punkt 6.1.

7.2.

Standardpunkter for gearskift

Vn std betegner den hastighed, ved hvilken en typisk fører antages at skifte op fra gear n til gear n +1 uden GSI-anbefaling. Baseret på de gearskiftpunkter, som er bestemt ved type 1-emissionsprøvningen (2), defineres følgende standardhastigheder for gearskift:

V0 std = 0 km/h

V1 std = 15 km/h

V2 std = 35 km/h

V3 std = 50 km/h

V4 std = 70 km/h

V5 std = 90 km/h

V6 std = 110 km/h

V7 std = 130 km/h

V8 std = V#g GSI

Vn min betegner den mindste hastighed, hvorved køretøjet kan køres i gear n uden motorstop, og Vn max betegner den højeste hastighed, hvorved køretøjet kan køres i gear n, uden at motoren påføres skade.

Hvis Vn std afledt af denne liste er mindre end Vn+1 min, sættes Vn std til Vn+1 min. Hvis Vn std afledt af denne liste er større end Vn max, sættes Vn stdtil Vn max (n = 1, 2,…, #g-1).

Hvis V#g std udledt af denne procedure er mindre end V#g GSI, sættes V#g std til V#g GSI.

7.3.

Brændstofforbrug/hastighedskurver

Fabrikanten skal oplyse den typegodkendende myndighed om den funktionelle afhængighed for køretøjets brændstofforbrug ved den konstante køretøjshastighed ved kørsel med gear n efter følgende regler.

FCn i betegner brændstofforbruget udtrykt i kg/h (kilogram pr. time), når køretøjet kører med konstant hastighed vi = i* 5 km/h – 2,5 km/h (hvor i er et positivt heltal) i gear n. Disse oplysninger gives af fabrikanten for hvert gear n (n = 1, 2, …, #g) og vn min ≤ vi ≤ vn max. Disse værdier for brændstofforbrug bestemmes ved identiske omgivende betingelser, som svarer til en realistisk kørselssituation, som kan være fastlagt af fabrikanten, enten ved hjælp af en fysisk prøvning eller af en passende beregningsmodel, der er aftalt mellem den typegodkendende myndighed og fabrikanten.

7.4.

Køretøjets hastighedsfordeling

Følgende fordelingsnøgle skal anvendes til sandsynligheden Pi for, at køretøjet kører med en hastighed på v, hvor vi – 2,5 km/h < v ≤ vi + 2,5 km/h (i = 1, …, 28):

i

Pi

1

4,610535879

2

5,083909299

3

4,86818148

4

5,128313511

5

5,233189418

6

5,548597362

7

5,768706442

8

5,881761847

9

6,105763476

10

6,098904359

11

5,533164348

12

4,761325003

13

4,077325232

14

3,533825909

15

2,968643201

16

2,61326375

17

2,275220718

18

2,014651418

19

1,873070659

20

1,838715054

21

1,982122053

22

2,124757402

23

2,226658166

24

2,137249569

25

1,76902642

26

1,665033625

27

1,671035353

28

0,607049046

Hvis køretøjets maksimumshastighed svarer til trin i og i < 28, lægges værdierne af Pi+1 til P28 til Pi.

7.5.

Bestemmelse af modellen for brændstofforbrug

FCGSI skal angive køretøjets brændstofforbrug, når føreren følger GSI'ens anbefalinger:

FCGSI i = FCn i, hvor Vn-1 GSI ≤ vi < Vn GSI (for n = 1, …, #g) og FCGSI i = 0, hvis vi ≥ V#g GSI

Formula

FCstd angiver køretøjets brændstofforbrug, når standardpunkterne for gearskift anvendes:

FCstd i = FCn i, hvor Vn-1 std ≤ vi < Vn std (for n = 1, …, #g) og FCstd i = 0, hvis vi ≥ V#g GSI

Formula

Den relative reduktion af brændstofforbruget ved at følge modellens GSI-anbefalinger beregnes som:

FCrel. Save = (1 – FCGSI / FCstd) * 100 %

7.6.

Dataregistrering

Følgende oplysninger registreres:

(a)

værdierne Vn GSI som bestemt i henhold til punkt 7.1.

(b)

værdierne FCn i af brændstofforbruget ved hastighedskurven som meddelt af fabrikanten i henhold til punkt 7.3.

(c)

Værdierne FCGSI, FCstd og FCrel. Save som beregnet i henhold til punkt 7.5.

8.

Beskrivelse af køretøjets hastighedsprofil som omhandlet i punkt 7.1.

Driftsform nr.

Driftsform

Acceleration

Hastighed

Kumuleret tid

 

 

(m/s2)

(km/h)

(s)

1

Tomgang

0

0

20

2

Acceleration

1,1

0 - 31,68

28

3

0,7

31,68 – 49,32

35

4

0,64

49,32 – 79,27

48

5

0,49

79,27 – 109,26

65

6

0,3

109,26 – 128,70

83

7

0,19

128,70 – 140,33

100

8

Jævn hastighed

0

140,33

105

9

Deceleration

– 0,69

140,33 – 80,71

129

10

– 1,04

80,71 – 50,76

137

11

– 1,39

50,76 – 0

147

12

Tomgang

0

0

150

Tolerancerne for afvigelse fra denne hastighedsprofil er fastsat i punkt 6.1.3.4 i bilag 4a til FN-regulativ nr. 83 (3).

Figur I.1

Grafisk fremstilling af den hastighedsprofil, der er omhandlet i punkt 7.1. Fuldt optrukket linje: hastighedsprofil. Stiplede linjer: tolerancer for afvigelse fra denne hastighedsprofil.

Image 16

Nedenstående tabel indeholder en sekundvis beskrivelse af hastighedsprofilen. Hvis køretøjet ikke kan nå en hastighed på 140 km/h, køres det med dets maksimumshastighed, indtil det rammer hastighedsprofilen ovenfor.

Tid (s) Hastighed (km/h)

Tid (s) Hastighed (km/h)

0

0,00

1

0,00

2

0,00

3

0,00

4

0,00

5

0,00

6

0,00

7

0,00

8

0,00

9

0,00

10

0,00

11

0,00

12

0,00

13

0,00

14

0,00

15

0,00

16

0,00

17

0,00

18

0,00

19

0,00

20

0,00

21

3,96

22

7,92

23

11,88

24

15,84

25

19,80

26

23,76

27

27,72

28

31,68

29

34,20

30

36,72

31

39,24

32

41,76

33

44,28

34

46,80

35

49,32

36

51,62

37

53,93

38

56,23

39

58,54

40

60,84

41

63,14

42

65,45

43

67,75

44

70,06

45

72,36

46

74,66

47

76,97

48

79,27

49

81,04

50

82,80

51

84,56

52

86,33

53

88,09

54

89,86

55

91,62

56

93,38

57

95,15

58

96,91

59

98,68

60

100,44

61

102,20

62

103,97

63

105,73

64

107,50

65

109,26

66

110,34

67

111,42

68

112,50

69

113,58

70

114,66

71

115,74

72

116,82

73

117,90

74

118,98

75

120,06

76

121,14

77

122,22

78

123,30

79

124,38

80

125,46

81

126,54

82

127,62

83

128,70

84

129,38

85

130,07

86

130,75

87

131,44

88

132,12

89

132,80

90

133,49

91

134,17

92

134,86

93

135,54

94

136,22

95

136,91

96

137,59

97

138,28

98

138,96

99

139,64

100

140,33

101

140,33

102

140,33

103

140,33

104

140,33

105

140,33

106

137,84

107

135,36

108

132,88

109

130,39

110

127,91

111

125,42

112

122,94

113

120,46

114

117,97

115

115,49

116

113,00

117

110,52

118

108,04

119

105,55

120

103,07

121

100,58

122

98,10

123

95,62

124

93,13

125

90,65

126

88,16

127

85,68

128

83,20

129

80,71

130

76,97

131

73,22

132

69,48

133

65,74

134

61,99

135

58,25

136

54,50

137

50,76

138

45,76

139

40,75

140

35,75

141

30,74

142

25,74

143

20,74

144

15,73

145

10,73

146

5,72

147

0,72

148

0,00

149

0,00

150

0,00

DEL 3

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (4) af typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til gearskiftindikatoren i overensstemmelse med kravene i bilag IX til forordning (EU) 2021/535 [Indsæt venligst henvisning til denne forordning], senest ændret ved forordning (EU) …/…

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Grund til udvidelse/nægtelse/inddragelse (4):

AFDELING I

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit I i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

AFSNIT II

(Udfyldes i overensstemmelse med afsnit II i skabelonen for model B i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683)

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr. …

1.   Supplerende oplysninger

1.1.

Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning:

2.

Køretøj udstyret med en manuel traditionel gearkasse: ja / nej (4)

3.

Køretøj udstyret med en robotstyret traditionel gearkasse med manuel modus: ja / nej (4)

4.

Køretøj udstyret med en automatgearkasse med manuel modus: ja / nej (4)

5.

Eventuelle bemærkninger:

(1)  FN-regulativ nr. 121 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår placering og identificering af manuelle betjeningsorganer, kontrolanordninger og indikatorer (EUT L 5 af 8.1.2016, s. 9).

(2)  Som defineret i bilag 4a til FN-regulativ nr. 83.

(3)  FN-regulativ nr. 83 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) – Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår emissionen af forurenende stoffer i overensstemmelse med kravene til motorbrændstof [2015/1038] EUT L 172 af 3.7.2015, s. 1.

(4)  Det ikke gældende slettes.


BILAG X

INDSTIGNINGSFORHOLD

DEL 1

Oplysningsskema vedrørende EU-typegodkendelse af et motorkøretøj med hensyn til indstigningsforhold

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til indstigningsforhold.

Følgende oplysninger skal i givet fald indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

0.

0.1.

0.2.

0.2.1.

0.3.

0.3.1.

0.4.

0.5.

0.8.

0.9.

1.

1.1.

2.

2.6.

9.

9.3.

9.3.1.

9.3.4.

Forklarende bemærkning:

Dette oplysningsskema er baseret på den model, der er fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683, og skal udfyldes med de relevante oplysninger i henhold til punktnummereringen ovenfor som defineret i nævnte model.

DEL 2

Tekniske specifikationer

1.

I dette bilag anvendes følgende definitioner:

1.1.

"gulv ved indstigningssted": det laveste punkt ved døråbningen eller anden konstruktion, afhængigt af hvilken der er den højeste, som en person skal passere igennem for at komme ind i passagerkabinen.

2.

Generel bestemmelse

2.1.

Køretøjstypens konstruktion skal muliggøre sikker indstigning i og udstigning fra kabinen, og indstigningssteder til kabinen skal konstrueres således, at de kan benyttes bekvemt og uden fare.

3.

Trinbrætter og indstigningstrin

3.1.

Hjulnav, fælg eller andre dele af hjulet anses ikke som trinbræt i henseende til denne forordning; dette gælder ikke, når indbygning af trinbræt eller indstigningstrin på køretøjet ikke er mulig af konstruktionsmæssige eller driftstekniske grunde.

3.2.

Højden ved indstigningsstedet beregnes enten direkte fra vejbanen eller fra et vandret plan, der går gennem midten af trinnet umiddelbart under gulvet i længderetningen.

4.

Forskrifter for ind- og udstigning gennem døre i kabinen for køretøjer i klasse N2 med en totalmasse på over 7,5 t og køretøjer i klasse N3

4.1.

Indstigningstrin til kabinen (figur 1)

4.1.1.

Afstanden (A) mellem vejbanen og det nederste trins overside, målt med køretøjet i køreklar stand holdende på en vandret plan flade, må højst være 600 mm.

4.1.1.1.

For terrængående køretøjer kan denne afstand (A) dog øges til 700 mm.

4.1.2.

Afstanden (B) mellem trinnenes oversider må højst være 400 mm. Den lodrette afstand mellem to efter hinanden følgende trin må højst variere med 50 mm. Kravet vedrørende den lodrette afstand gælder dog ikke for afstanden mellem det øverste trin og gulvet ved indstigningsstedet til kabinen.

4.1.2.1.

For terrængående køretøjer kan den tilladte variation af den lodrette afstand i punkt 4.1.2 dog øges til 100 mm.

4.1.3.

Desuden skal følgende dimensioner være overholdt:

(a)

trindybde (D): 80 mm

(b)

højde mellem trin (E) (inkl. trindybde): 150 mm

(c)

trinbredde (F): 300 mm

(d)

laveste trins bredde (G): 200 mm

(e)

trinhøjde (S): 120 mm

(f)

trinforskydning (H): 0 mm

(g)

overlap i længderetningen (J) mellem to på hinanden følgende trin i samme løb eller mellem det øverste trin og gulvet i kabinen: 200 mm.

4.1.3.1.

For terrængående køretøjer kan værdien (F) som fastsat i punkt 4.1.3, litra c), reduceres til 200 mm.

4.1.4.

For terrængående køretøjer kan det nederste trin udføres som et stigetrin, når dette er påkrævet af hensyn til køretøjets konstruktion eller brug. I så fald skal tringrunden (R) være mindst 20 mm.

4.1.4.1.

Stigetrin med rundt tværsnit er ikke tilladt.

4.1.5.

Placeringen af det øverste trin skal være let genkendeligt ved udstigning fra passagerkabinen.

4.1.6.

Alle trin skal være udført skridsikkert. Desuden skal trin, der udsættes for vejrliget og tilsmudsning under kørslen, være forsynet med passende afløb.

4.2.

Adgang til håndgreb i kabinen (jf. figur 1)

4.2.1.

Der skal være et eller flere passende håndlister, håndgreb eller tilsvarende for at lette indstigning i kabinen.

4.2.1.1.

Håndlister, håndgreb mv. skal være placeret således, at de er lette at få fat i og ikke spærrer ind- og udstigning.

4.2.1.2.

Der tillades en afbrydelse på højst 100 mm af den del af en håndliste eller et håndgreb eller lignende, som der gribes om.

4.2.1.3.

Ved ind- og udstigning via mere end to trin, skal håndlister, håndgreb mv. være anbragt således, at en person kan få støtte i tre punkter samtidig (to hænder og en fod eller to fødder og en hånd).

4.2.1.4.

Håndlister, håndgreb mv. skal være konstrueret og placeret således, at brugeren tilskyndes til at stige ned med front mod førerhuset, undtagen hvor der er tale om en trappe.

4.2.1.5.