EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021L0514

Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

ST/12908/2020/INIT

OJ L 104, 25.3.2021, p. 1–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2021/514/oj

25.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 104/1


RÅDETS DIREKTIV (EU) 2021/514

af 22. marts 2021

om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at fremme nye EU-initiativer på området for skattemæssig transparens er der i de senere år gennemført en række ændringer af Rådets direktiv 2011/16/EU (3). Disse ændringer indførte hovedsagelig indberetningspligter, efterfulgt af en kommunikation til andre medlemsstater vedrørende finansielle konti, grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter og indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger. Disse ændringer udvidede således anvendelsesområdet for den automatiske udveksling af oplysninger. Medlemsstaternes skattemyndigheder har nu et bredere sæt samarbejdsredskaber til rådighed til at opdage og bekæmpe tilfælde af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

(2)

I de senere år har Kommissionen ført tilsyn med anvendelsen af, og i 2019 foretog den en evaluering af, direktiv 2011/16/EU. Selv om der er sket betydelige forbedringer med hensyn til automatisk udveksling af oplysninger, er der stadig behov for at forbedre de bestemmelser, der vedrører alle former for informationsudveksling og administrativt samarbejde.

(3)

I henhold til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU meddeler den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed alle de oplysninger, den er i besiddelse af, eller som den indhenter som følge af administrative undersøgelser, og som forudses at være relevante for administrationen og håndhævelsen af medlemsstaternes nationale lovgivning om de skatter, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde. For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger og undgå uberettigede afslag på anmodninger samt for at skabe retssikkerhed for både skattemyndigheder og skatteydere bør den internationalt vedtagne standard for den forudseelige relevans være klart afgrænset og kodificeret.

(4)

Der er undertiden behov for at behandle anmodninger om oplysninger, der vedrører grupper af skatteydere, som ikke kan identificeres individuelt, og den forudseelige relevans af de ønskede oplysninger kan kun beskrives på grundlag af et fælles sæt af karakteristika. I betragtning heraf bør skattemyndighederne fortsat anvende gruppeanmodninger om oplysninger inden for klare retlige rammer.

(5)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne udveksler oplysninger om indkomst fra immaterielle rettigheder, da dette område af økonomien let bliver genstand for arrangementer til overførsel af overskud på grund af dets meget mobile underliggende aktiver. Royalties som defineret i artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 2003/49/EF (4) bør derfor indgå i de indtægtskategorier, der er omfattet af obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, for at styrke bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Medlemsstaterne bør gøre enhver mulig og rimelig indsats for at medtage hjemmehørende personers skatteregistreringsnummer, der er udstedt af bopælsmedlemsstaten, i meddelelsen af de kategorier af indkomst og kapital, der er omfattet af obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger.

(6)

Digitaliseringen af økonomien er vokset hastigt i de seneste år. Dette har givet anledning til et stigende antal komplekse situationer i forbindelse med skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Den grænseoverskridende dimension af tjenester, der tilbydes gennem brug af platformsoperatører, har skabt et komplekst miljø, hvor det kan være en udfordring at håndhæve skattereglerne og sikre overholdelse af reglerne. Overholdelsen af skattereglerne er mangelfuld, og værdien af ikkeindberettede indtægter er betydelig. Medlemsstaternes skattemyndigheder har utilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt vurdering og kontrol af bruttoindkomsten i deres land fra kommercielle aktiviteter, der udføres med digitale platformes mellemkomst. Dette er særlig problematisk, når der er tale om indtægter eller beskatningsgrundlag via digitale platforme, der er etableret i en anden jurisdiktion.

(7)

Skattemyndighederne anmoder ofte om oplysninger fra platformsoperatører af. Dette giver platformsoperatørerne betydelige administrations- og overholdelsesomkostninger. Samtidig har nogle medlemsstater indført en ensidig indberetningspligt, hvilket skaber yderligere administrative byrder for platformsoperatørerne, da de skal overholde mange nationale standarder for indberetning. Det er derfor af afgørende betydning, at der indføres en standardiseret indberetningskrav, der gælder i hele det indre marked.

(8)

I betragtning af at størstedelen af sælgernes indtægter eller skattepligtige beløb på digitale platforme går på tværs af grænserne, vil indberetningen af oplysninger vedrørende den relevante aktivitet medføre yderligere positive resultater, hvis disse oplysninger også blev meddelt de medlemsstater, der ville være berettiget til at beskatte den optjente indkomst. Navnlig er den automatiske udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne afgørende for at give disse myndigheder de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan ansætte indkomstskatter og merværdiafgift (moms) korrekt.

(9)

For at sikre at det indre marked fungerer korrekt, bør indberetningsreglerne både være effektive og enkle. I betragtning af vanskelighederne forbundet med at opdage skattepligtige begivenheder, der opstår i forbindelse med udøvelsen af en kommerciel aktivitet, der formidles gennem digitale platforme, og under hensyntagen til den ekstra administrative byrde, som skattemyndighederne i så fald ville stå over for, er det nødvendigt at pålægge platformsoperatører en indberetningspligt. Platformsoperatørerne er bedre i stand til at indsamle og kontrollere de nødvendige oplysninger om alle sælgere, der opererer på og benytter en bestemt digital platform.

(10)

Indberetningspligten bør omfatte både grænseoverskridende og ikkegrænseoverskridende aktiviteter for at sikre effektive indberetningsregler, et velfungerende indre marked, lige konkurrencevilkår og princippet om ikkeforskelsbehandling. Desuden vil en sådan anvendelse af indberetningsreglerne mindske den administrative byrde for digitale platformene.

(11)

I betragtning af den udbredte brug af digitale platforme til at udføre kommercielle aktiviteter, både af enkeltpersoner og enheder, er det afgørende at sikre, at indberetningspligten gælder uanset sælgerens juridiske karakter. Der bør dog fastsættes en undtagelse for offentlige enheder, som ikke bør omfattes af indberetningspligten.

(12)

Indberetning af indtægter fra sådanne aktiviteter bør give skattemyndighederne omfattende oplysninger, der er nødvendige for en korrekt ansættelse af den skyldige indkomstskat.

(13)

Af forenklingshensyn og for at begrænse overholdelsesomkostningerne vil det være rimeligt at kræve, at platformsoperatører indberetter indtægter optjent af sælgere ved brug af den digitale platform i en enkelt medlemsstat.

(14)

I betragtning af de digitale platformes karakter og fleksibilitet bør indberetningspligten også udvides til at omfatte de platformsoperatører, der udfører kommercielle aktiviteter i Unionen, men som hverken er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret eller ledet eller har et fast driftssted i en medlemsstat (»udenlandske platformsoperatører«). Dette vil sikre lige konkurrencevilkår mellem alle digitale platforme og forhindre illoyal konkurrence. For at gøre det lettere at nå dette mål bør udenlandske platformsoperatører forpligtes til at lade sig registrere og indberette i en enkelt medlemsstat med henblik på at kunne operere i det indre marked. Når medlemsstaterne har tilbagekaldt registreringen af en udenlandsk platformsoperatør, bør de sikre, at en sådan udenlandsk platformsoperatør er forpligtet til at give den pågældende medlemsstat passende garantier såsom erklæringer på tro og love eller sikkerhedsstillelse, når de registreres på ny i Unionen.

(15)

Der bør ikke desto mindre fastsættes foranstaltninger, der vil mindske den administrative byrde for udenlandske platformsoperatører og medlemsstaternes skattemyndigheder i tilfælde, hvor der findes passende ordninger, som sikrer, at der udveksles tilsvarende oplysninger mellem en jurisdiktion uden for Unionen og en medlemsstat. I disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at fritage platformsoperatører, der har indberettet i en jurisdiktion uden for Unionen, for en forpligtelse til at indberette i en medlemsstat, i det omfang de oplysninger, som medlemsstaten har modtaget, vedrører de aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, og oplysningerne svarer til de oplysninger, der kræves i henhold til indberetningsreglerne i dette direktiv. For at fremme det administrative samarbejde på dette område med jurisdiktioner uden for Unionen og i anerkendelse af behovet for fleksibilitet i forhandlingerne om aftaler mellem medlemsstater og jurisdiktioner uden for Unionen bør dette direktiv give en kvalificeret platformsoperatør i en jurisdiktion uden for Unionen mulighed for udelukkende at indberette tilsvarende oplysninger om sælgere, hvorom der skal indberettes, til skattemyndighederne i jurisdiktioner uden for Unionen, som derefter vil sende sådanne oplysninger til medlemsstaternes skattemyndigheder. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør denne mekanisme iværksættes for at forhindre, at tilsvarende oplysninger indberettes og videregives mere end én gang.

(16)

I betragtning af at skattemyndighederne i hele verden står over for de udfordringer, der er forbundet med en stadig voksende digitalplatformsøkonomi, har Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) udviklet modelregler for platformsoperatørers indberetning med hensyn til sælgere i deleøkonomien og sælgere af tids- eller opgavebegrænset arbejde (»modelregler«). I lyset af udbredelsen af grænseoverskridende aktiviteter, der udføres af digitale platforme, og de sælgere, der er aktive på dem, kan det med rimelighed forventes, at jurisdiktioner uden for Unionen vil have tilstrækkelige incitamenter til at følge Unionens eksempel og indføre indsamling og gensidig automatisk udveksling af oplysninger om sælgere, hvorom der skal indberettes, i overensstemmelse med modelreglerne. Selv om modelreglerne ikke er identiske med dette direktivs anvendelsesområde for så vidt angår de sælgere, for hvilke der skal indberettes oplysninger, og de digitale platforme, som skal indberette oplysningerne, forventes de at give mulighed for indberetning af tilsvarende oplysninger i forbindelse med relevante aktiviteter, der er omfattet af både dette direktiv og af modelreglerne, som kan udvides yderligere til at omfatte flere relevante aktiviteter.

(17)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5). Mere specifikt bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastslå, om oplysninger, der skal udveksles i henhold til en aftale mellem en medlemsstats kompetente myndigheder og en jurisdiktion uden for Unionen, svarer til dem, der er angivet i dette direktiv. Da indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner uden for Unionen om administrativt samarbejde på beskatningsområdet fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence, kan Kommissionens indgriben også ske efter anmodning fra en medlemsstat. Denne administrative procedure bør uden at ændre dette direktivs anvendelsesområde og betingelser skabe retssikkerhed med hensyn til sammenhængen mellem de forpligtelser, der følger af dette direktiv, og eventuelle aftaler om udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne måtte have indgået med jurisdiktioner uden for Unionen. Med henblik herpå er det nødvendigt, at der efter anmodning fra en medlemsstat også kan konstateres ækvivalens forud for en påtænkt indgåelse af en sådan aftale. Hvis udvekslingen af sådanne oplysninger bygger på et multilateralt instrument, bør afgørelsen om ækvivalens træffes i forhold til hele den relevante ramme, der er omfattet af et sådant instrument. Det bør dog fortsat være muligt at træffe afgørelsen om ækvivalens, hvor det er relevant, vedrørende et bilateralt instrument eller udvekslingsforbindelser til en individuel jurisdiktion uden for Unionen.

(18)

Med henblik på at forhindre skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse bør indberetningen af kommerciel aktivitet omfatte udlejning af fast ejendom, personlige tjenesteydelser, salg af varer og udlejning af et hvilket som helst transportmiddel. Aktiviteter, der udføres af en sælger, der handler som ansat hos platformsoperatøren, bør ikke være omfattet af en sådan indberetning.

(19)

For at reducere unødvendige overholdelsesomkostninger for sælgere, der beskæftiger sig med udlejning af fast ejendom, såsom hotelkæder eller rejsearrangører bør der være en tærskel for antal udlejninger pr. ejendom, hvorover indberetningspligten ikke vil gælde. For at undgå risikoen for, at mellemmænd, der optræder på de digitale platforme som en enkelt sælger, omgår indberetningspligterne, samtidig med at de forvalter et stort antal ejendomme, bør der dog indføres passende beskyttelsesforanstaltninger.

(20)

Målet om at forhindre skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse kan sikres ved at kræve, at platformsoperatører på et tidligt tidspunkt indberetter indtægter fra digitale platforme, inden medlemsstaternes skattemyndigheder foretager deres årlige skatteansættelser. For at lette arbejdet for medlemsstaternes skattemyndigheder bør de indberettede oplysninger udveksles senest en måned efter indberetningen. For at lette automatisk udveksling af oplysninger og sikre mere effektiv udnyttelse af ressourcerne bør udvekslingerne af oplysninger foretages elektronisk via det eksisterende fælles kommunikationsnetværk (CCN), som er udviklet på EU-plan.

(21)

Hvis udenlandske platformsoperatører indberetter tilsvarende oplysninger om sælgere, hvorom der skal indberettes, til de respektive skattemyndigheder i jurisdiktioner uden for Unionen, forventes det, at skattemyndighederne i disse jurisdiktioner sikrer en effektiv gennemførelse af procedurer for passende omhu og indberetningskrav. I tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet, bør udenlandske platformsoperatører dog være forpligtet til at lade sig registrere og indberette i Unionen, og medlemsstaterne bør håndhæve sådanne udenlandske platformoperatørers pligt til registrering, rettidig omhu og indberetning. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner henhører fortsat under medlemsstaternes skønsbeføjelse, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Eftersom digitale platforme ofte har en stor geografisk rækkevidde, bør medlemsstaterne bestræbe sig på at handle på en koordineret måde, når de sigter mod at håndhæve de registrerings- og indberetningskrav, som gælder for digitale platforme, der opererer fra jurisdiktioner uden for Unionen, herunder som en sidste udvej at forhindre, at den digitale platform kan operere inden for Unionen. Kommissionen bør inden for rammerne af sin kompetence lette koordineringen af sådanne tiltag fra medlemsstaternes side og derved tage hensyn til eventuelle fremtidige fælles foranstaltninger over for digitale platforme samt forskelle i de potentielle foranstaltninger, der er til rådighed for medlemsstaterne.

(22)

Det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne i direktiv 2011/16/EU vedrørende tilstedeværelsen af embedsmænd fra én medlemsstat på en anden medlemsstats område samt to eller flere medlemsstaters udøvelse af samtidig kontrol for at sikre en effektiv anvendelse af disse bestemmelser. Svar på anmodninger om tilstedeværelse af embedsmænd fra en anden medlemsstat bør derfor gives inden for en nærmere fastsat tidsramme af den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat. Hvis embedsmænd fra én medlemsstat er til stede på en anden medlemsstats område under en administrativ undersøgelse eller deltager i en administrativ undersøgelse ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, bør de med forbehold af den bistandssøgte medlemsstats fastsatte procedureregler kunne interviewe enkeltpersoner direkte og gennemgå sagsakter.

(23)

En medlemsstat, der agter at foretage samtidig kontrol, bør være forpligtet til at meddele de øvrige berørte medlemsstater sin hensigt. Af effektivitetshensyn og af hensyn til retssikkerheden bør der sørges for, at den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater er forpligtet til at reagere inden for en nærmere fastsat tidsramme.

(24)

Multilaterale kontrolforanstaltninger, der gennemføres med støtte fra Fiscalis 2020-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 (6), har vist, at der er fordele ved en koordineret kontrol af en eller flere skatteydere, som er af fælles eller komplementær interesse for de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater. Sådanne fælles aktioner foretages på nuværende tidspunkt kun på grundlag af en kombineret anvendelse af de eksisterende bestemmelser om tilstedeværelse af embedsmænd fra én medlemsstat på en anden medlemsstats område og samtidig kontrol. I mange tilfælde har denne praksis dog vist, at der er behov for yderligere forbedringer for at sikre retssikkerhed.

(25)

Derfor bør direktiv 2011/16/EU suppleres med en række bestemmelser, der yderligere præciserer rammerne og de vigtigste principper, der bør finde anvendelse, når medlemsstaternes kompetente myndigheder vælger at anvende en fælles revision. Fælles revisioner bør være et yderligere redskab, der er til rådighed for et administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på beskatningsområdet, og som vil supplere de eksisterende rammer, der giver mulighed for tilstedeværelse af embedsmænd fra en anden medlemsstat i administrative kontorer, deltagelse i administrative undersøgelser og samtidig kontrol. Fælles revisioner vil finde sted i form af administrative undersøgelser, der gennemføres i fællesskab af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater, og være knyttet til en eller flere personer af fælles eller komplementær interesse for de kompetente myndigheder i disse medlemsstater. Fælles revisioner kan spille en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til et mere velfungerende indre marked. Fælles revisioner bør være struktureret med henblik på at give skatteyderne retssikkerhed gennem klare procedureregler, herunder foranstaltninger til at mindske risikoen for dobbeltbeskatning.

(26)

For at sikre retssikkerhed bør bestemmelserne i direktiv 2011/16/EU om fælles revisioner også indeholde de vigtigste aspekter af de yderligere detaljer i dette redskab, f.eks. om den fastsatte tidsramme for svar på en anmodning om fælles revision, omfanget af rettigheder og forpligtelser for de embedsmænd, der deltager i en fælles revision, og den proces, der fører til udarbejdelse af en endelig rapport om en fælles revision. Disse bestemmelser om fælles revisioner bør ikke fortolkes som en foregribelse af eventuelle processer, der ville finde sted i en medlemsstat i overensstemmelse med dens nationale ret som følge af eller opfølgning på den fælles revision, såsom opkrævning eller ansættelse af skat ved en afgørelse truffet af medlemsstaternes skattemyndigheder, appel- eller forligsproces i forbindelse hermed eller retsmidler, som skatteydere har adgang til i forbindelse med disse processer. For at sikre retssikkerhed bør den endelige rapport om en fælles revision afspejle de resultater, som de berørte kompetente myndigheder er blevet enige om. De berørte kompetente myndigheder kan desuden også aftale, at en fælles revisions endelige rapport indeholder eventuelle spørgsmål, som der ikke kunne opnås enighed om. De gensidigt aftalte resultater i en fælles revisions endelige rapport bør tages i betragtning i de relevante instrumenter, der udstedes af de kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater efter denne fælles revision.

(27)

For at sikre retssikkerhed bør det fastsættes, at fælles revisioner bør gennemføres på en på forhånd aftalt og koordineret måde og i overensstemmelse med lovgivningen og procedurekravene i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med en fælles revision finder sted. Sådanne krav kan også omfatte en forpligtelse til at sikre, at embedsmænd fra en medlemsstat, der har deltaget i den fælles revision i en anden medlemsstat, om nødvendigt også deltager i enhver klage-, prøvelses- eller appelprocedure i den pågældende medlemsstat.

(28)

Rettigheder og forpligtelser for de embedsmænd, der deltager i den fælles revision, bør fastlægges, når de er til stede ved aktiviteter, der udføres i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision finder sted. Samtidig bør embedsmænd fra en anden medlemsstat ved overholdelsen af lovgivningen i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med en fælles revision finder sted, ikke udøve beføjelser, der går ud over de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til deres medlemsstats lovgivning.

(29)

Formålet med bestemmelserne om fælles revisioner er at indføre et nyttigt redskab til administrativt samarbejde på beskatningsområdet, men intet i dette direktiv bør fortolkes som værende i modstrid med de fastsatte regler for medlemsstaternes samarbejde på det retlige område.

(30)

Det er principielt vigtigt at anvende de oplysninger, der er meddelt i henhold til direktiv 2011/16/EU, til ansættelse, administration og håndhævelse af skatter, der er omfattet af det materielle anvendelsesområde for dette direktiv. Selv om dette indtil videre ikke har været udelukket, er der opstået usikkerhed med hensyn til anvendelsen af oplysninger på grund af uklare rammer. Som følge heraf og i betragtning af den betydning, som moms har for det indre markeds funktion, er det hensigtsmæssigt at præcisere, at de oplysninger, der meddeles mellem medlemsstaterne, også kan anvendes til ansættelse, administration og håndhævelse af moms og andre indirekte skatter.

(31)

En medlemsstat, der videregiver oplysninger til en anden medlemsstat til skattemæssige formål, bør tillade, at disse oplysninger anvendes til andre formål, i det omfang det er tilladt i henhold til begge medlemsstaters nationale ret. En medlemsstat kan enten gøre dette ved at tillade den anden anvendelse efter en obligatorisk anmodning fra den anden medlemsstat eller ved at fremsende en liste over tilladte andre formål til alle medlemsstater.

(32)

For at bistå skattemyndigheder, der deltager i udvekslingen af oplysninger i henhold til dette direktiv, bør medlemsstaterne med bistand fra Kommissionen udarbejde bestemmelser om den praktiske gennemførelse, herunder, hvor det er relevant, en fælles aftale mellem de registeransvarlige, en aftale mellem databehandleren og den registeransvarlige eller modeller hertil. Kun personer, der er behørigt godkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, kan få adgang til de oplysninger, der er meddelt i henhold til direktiv 2011/16/EU, og som leveres elektronisk ved hjælp af CCN, og kun i det omfang det er nødvendigt for pasning, vedligeholdelse og udvikling af centralregistret for administrativt samarbejde på beskatningsområdet og af CCN. Kommissionen er også ansvarlig for at sørge for sikkerheden i centralregistret for administrativt samarbejde på beskatningsområde og i CCN.

(33)

For at forebygge brud på datasikkerheden og begrænse potentielle skadevirkninger er det af yderste vigtighed at forbedre sikkerheden af samtlige data, der udveksles mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for rammerne af direktiv 2011/16/EU. Det er derfor hensigtsmæssigt at supplere nævnte direktiv med regler for den procedure, som medlemsstaterne og Kommissionen skal følge i tilfælde af et brud på datasikkerheden i en medlemsstat og i de tilfælde, hvor bruddet finder sted i CCN. I betragtning af den følsomme karakter af de data, der kan være genstand for et brud på datasikkerheden, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte foranstaltninger såsom anmodning om suspension af udvekslingen af oplysninger med den eller de medlemsstater, hvor bruddet på datasikkerheden har fundet sted, eller suspension af adgangen til CCN for en eller flere medlemsstater, indtil bruddet på datasikkerheden er afhjulpet. I betragtning af den tekniske karakter af processerne vedrørende dataudveksling bør medlemsstaterne med bistand fra Kommissionen aftale, hvilke bestemmelser der er nødvendige for den praktiske gennemførelse af de procedurer, der skal følges i tilfælde af et brud på datasikkerheden, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge fremtidige brud på datasikkerheden.

(34)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2011/16/EU og navnlig den automatiske udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en standardformular med et begrænset antal komponenter, herunder sprogordninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(35)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (7).

(36)

Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af direktiv 2011/16/EU bør fortsat overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (8) og (EU) 2018/1725. Databehandling i medfør af direktiv 2011/16/EU har udelukkende til formål at tjene almenhedens interesse, nemlig med hensyn til beskatning og bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, sikring af skatteindtægter og fremme af en fair beskatning, hvilket styrker mulighederne for social, politisk og økonomisk inklusion i medlemsstaterne. Derfor bør henvisningerne i direktiv 2011/16/EU til den relevante EU-ret om databeskyttelse ajourføres og udvides til også at omfatte de regler, der indføres ved nærværende direktiv. Dette er navnlig vigtigt af hensyn til retssikkerheden for dataansvarlige og databehandlere i den i forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 anvendte betydning og af hensyn til beskyttelsen af de registreredes rettigheder.

(37)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Det søger navnlig at sikre fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger og friheden til at drive virksomhed.

(38)

Målet for dette direktiv, nemlig et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på betingelser, der er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom dette direktivs mål om at forbedre samarbejdet mellem skattemyndighederne kræver ensartede regler, der kan være effektive i grænseoverskridende situationer, men kan bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(39)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3 ændres således:

a)

Nr. 9), første afsnit, litra a), affattes således:

»a)

i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a-8ac systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat«.

b)

Nr. 9), første afsnit, litra c), affattes således:

»c)

i forbindelse med andre bestemmelser i dette direktiv end artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8a-8ac systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd, jf. dette nummer, første afsnit, litra a) og b)«.

c)

Nr. 9), andet afsnit, affattes således:

»I forbindelse med artikel 8, stk. 3a og 7a, artikel 21, stk. 2, og bilag IV tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I. I forbindelse med artikel 25, stk. 3 og 4, tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I eller V. I forbindelse med artikel 8aa og bilag III tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag III. I forbindelse med artikel 8ac og bilag V tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag V.«

d)

Følgende numre tilføjes:

»26)

»fælles revision«: en administrativ undersøgelse, der gennemføres i fællesskab af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater, og som er knyttet til en eller flere personer af fælles eller komplementær interesse for de kompetente myndigheder i disse medlemsstater

27)

»brud på datasikkerheden«: brud på sikkerheden, der fører til tilintetgørelse, tab eller ændring, eller enhver hændelse vedrørende uhensigtsmæssig eller uautoriseret adgang, videregivelse eller anvendelse af oplysninger, herunder, men ikke begrænset til, overførte, lagrede eller på anden vis behandlede personoplysninger, som følge af forsætlige ulovlige handlinger, forsømmelser eller uheld. Et brud på datasikkerheden kan vedrøre dataenes fortrolighed, tilgængelighed og integritet.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Forudseelig relevans

1.   Med henblik på en anmodning som omhandlet i artikel 5 har de ønskede oplysninger forudseelig relevans, når den bistandssøgende myndighed på det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes, finder, at der i henhold til dens nationale ret er en rimelig mulighed for, at de ønskede oplysninger vil være relevante for en eller flere skatteyderes skatteforhold, hvad enten de er angivet ved navn eller på anden måde, og være retfærdiggjorte i forhold til undersøgelsen.

2.   Med henblik på at påvise, at de ønskede oplysninger har forudseelig relevans, giver den bistandssøgende myndighed den bistandssøgte myndighed mindst følgende oplysninger:

a)

det skattemæssige formål med at søge oplysningerne, og

b)

en nærmere angivelse af, hvilke oplysninger der kræves med henblik på administration og håndhævelse af dens nationale ret.

3.   Hvis en anmodning som omhandlet i artikel 5 vedrører en gruppe af skatteydere, som ikke kan identificeres individuelt, giver den bistandssøgende myndighed den bistandssøgte myndighed mindst følgende oplysninger:

a)

en detaljeret beskrivelse af gruppen

b)

en redegørelse for gældende ret og kendsgerninger, på grundlag af hvilke der er grund til at antage, at skatteyderne i gruppen ikke har overholdt gældende ret

c)

en redegørelse for, hvordan de ønskede oplysninger kan bidrage til at fastslå, om skatteyderne i gruppen overholder reglerne, og

d)

såfremt relevant, kendsgerninger og omstændigheder i forbindelse med deltagelse af en tredjepart, som aktivt har bidraget til, at skatteyderne i gruppen potentielt ikke overholder gældende ret.«

3)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2.   Den i artikel 5 omhandlede anmodning kan indeholde en begrundet anmodning om en administrativ undersøgelse. Hvis den bistandssøgte myndighed ikke finder det nødvendigt med en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.«

4)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1.   Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel 5 omhandlede oplysninger hurtigst muligt og senest tre måneder fra datoen for modtagelsen af anmodningen. Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for den relevante tidsfrist, underretter den dog straks og under alle omstændigheder inden tre måneder efter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne til, at tidsfristen ikke kan overholdes, og om, hvornår den mener, den vil kunne besvare anmodningen. Tidsfristen må ikke være længere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af anmodningen.

I tilfælde, hvor de pågældende oplysninger allerede er i den bistandssøgte myndigheds besiddelse, videregives de dog inden to måneder efter denne dato.«

5)

Artikel 7, stk. 5, udgår.

6)

Artikel 8 ændres således:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler ved automatisk udveksling den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat alle tilgængelige oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende følgende specifikke kategorier af indkomst og kapital, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne:

a)

arbejdsindtægt

b)

tantiemer og bestyrelseshonorarer

c)

livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre EU-retsakter om udveksling af oplysninger og andre lignende foranstaltninger

d)

pensioner

e)

ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom

f)

royalties.

For beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2024 eller derefter, bestræber medlemsstaterne sig på at medtage hjemmehørende personers skatteregistreringsnummer, der er udstedt af bopælsmedlemsstaten, i meddelelsen af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit.

Medlemsstaterne underretter hvert år Kommissionen om mindst to af de i første afsnit anførte kategorier af indkomst og kapital, med hensyn til hvilke de meddeler oplysninger om personer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat.

2.   Før den 1. januar 2024 underretter medlemsstaterne Kommissionen om mindst fire af de i stk. 1, første afsnit, anførte kategorier, for hvilke den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Sådanne oplysninger skal vedrøre beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter.«

b)

Stk. 3, andet afsnit, udgår.

7)

Artikel 8a ændres således:

a)

Stk. 5, litra a), affattes således:

»a)

for oplysninger, der udveksles i medfør af stk. 1: straks efter udstedelsen, ændringen eller fornyelsen af de grænseoverskridende forhåndstilsagn eller forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger og senest tre måneder efter udgangen af den halvdel af det kalenderår, hvor de grænseoverskridende forhåndstilsagn eller forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger blev udstedt, ændret eller fornyet«.

b)

Stk. 6, litra b), affattes således:

»b)

et resumé af indholdet af det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning, herunder en beskrivelse af de relevante forretningsaktiviteter eller transaktioner eller række af transaktioner og alle andre oplysninger, der kan være til nytte for den kompetente myndighed i forbindelse med bedømmelsen af den mulige skatterisiko, uden at dette medfører videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.«

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8ac

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, der indberettes af Platformsoperatører

1.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens Indberettende Platformsoperatører gennemfører de procedurer for passende omhu og opfylder de indberetningskrav, som er omhandlet i bilag V, afdeling II og III. Hver medlemsstat sikrer desuden en effektiv gennemførelse og overholdelse af sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med bilag V, afdeling IV.

2.   I medfør af de gældende procedurer for passende omhu og indberetningskrav i bilag V, afdeling II og III, meddeler den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor indberetningen i overensstemmelse med stk. 1 fandt sted, ved automatisk udveksling og inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 3, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende, jf. bilag V, afdeling II, afsnit D, og, hvis den Sælger, hvorom der skal indberettes, leverer tjenester i form af udlejning af fast ejendom, under alle omstændigheder den kompetente myndighed, hvor den faste ejendom er beliggende, følgende oplysninger om hver Sælger, hvorom der skal indberettes:

a)

navn, registreret kontoradresse, skatteregistreringsnummer og, hvor det er relevant, individuelt identifikationsnummer tildelt i medfør af stk. 4, første afsnit, for den Indberettende Platformsoperatør samt virksomhedsnavn(e) på den eller de Platforme, med hensyn til hvilke den Indberettende Platformsoperatør indberetter

b)

fornavn og efternavn på den Sælger, hvorom der skal indberettes, når denne er en fysisk person, og det juridiske navn på den Sælger, hvorom der skal indberettes, når denne er en Enhed

c)

Primær Adresse

d)

ethvert skatteregistreringsnummer for den Sælger, hvorom der skal indberettes, herunder hver enkelt udstedelsesmedlemsstat, eller i mangel af et skatteregistreringsnummer fødestedet for den Sælger, hvorom der skal indberettes, når denne er en fysisk person

e)

virksomhedsregistreringsnummer for den Sælger, hvorom der skal indberettes, når denne er en Enhed

f)

momsregistreringsnummer for den Sælger, hvorom der skal indberettes, hvis et sådant findes

g)

fødselsdato for den Sælger, hvorom der skal indberettes, når denne er en fysisk person

h)

den Finansielle Kontoidentifikator, hvortil Vederlaget betales eller krediteres, hvis den Indberettende Platformsoperatør har kendskab til den, og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende, jf. bilag V, afdeling II, afsnit D, ikke har meddelt de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater, at den ikke har til hensigt at anvende den Finansielle Kontoidentifikator til dette formål

i)

hvis forskelligt fra navnet på den Sælger, hvorom der skal indberettes, ud over den Finansielle Kontoidentifikator navnet på indehaveren af den finansielle konto, hvortil Vederlaget betales eller krediteres, i det omfang den Indberettende Platformsoperatør har kendskab til det, samt alle andre finansielle identifikationsoplysninger, der er til rådighed for den Indberettende Platformsoperatør med hensyn til kontohaveren

j)

hver medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende, som fastlagt i medfør af bilag V, afdeling II, afsnit D

k)

det samlede Vederlag, der er betalt eller krediteret for hvert kvartal i den Indberetningspligtige Periode, og antallet af Relevante Aktiviteter, for hvilke det er betalt eller krediteret

l)

alle gebyrer, provisioner eller skatter, som er indeholdt eller opkrævet af den Indberettende Platform i hvert kvartal af den Indberetningspligtige Periode.

Hvis den Sælger, hvorom der skal indberettes, leverer tjenester i form af udlejning af fast ejendom, skal følgende supplerende oplysninger meddeles:

a)

adressen på hver Ejendom, der fastsættes efter procedurerne i bilag V, afdeling II, afsnit E, samt det respektive matrikelnummer eller tilsvarende i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor den er beliggende, hvis et sådant findes

b)

det samlede Vederlag, der er betalt eller krediteret for hvert kvartal i den Indberetningspligtige Periode, og antallet af Relevante Aktiviteter for hver Ejendom

c)

hvis tilgængeligt, antallet af dage, hvor hver Ejendom var udlejet i den Indberetningspligtige Periode, og typen af hver enkelt Ejendom.

3.   Meddelelsen i henhold til denne artikels stk. 2 sker ved brug af det elektroniske standardformat, der er omhandlet i artikel 20, stk. 4, senest to måneder efter udgangen af den Indberetningspligtige Periode, som de indberetningskrav, der gælder for den Indberettende Platformsoperatør, vedrører. Den første oplysning skal meddeles for Indberetningspligtige Perioder fra den 1. januar 2023.

4.   For at overholde indberetningskravene i henhold til denne artikels stk. 1 fastsætter hver medlemsstat de nødvendige regler med henblik på at kræve, at en Indberettende Platformsoperatør som omhandlet i bilag V, afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b), lader sig registrere i Unionen. Den kompetente myndighed i registreringsmedlemsstaten tildeler den Indberettende Platformsoperatør et individuelt identifikationsnummer.

Medlemsstaterne fastsætter regler, i henhold til hvilke en Indberettende Platformsoperatør kan vælge at lade sig registrere hos den kompetente myndighed i en enkelt medlemsstat i overensstemmelse med reglerne i bilag V, afdeling IV, afsnit F. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at en Indberettende Platformsoperatør, jf. bilag V, afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b), hvis registrering er blevet tilbagekaldt i overensstemmelse med bilag V, afdeling IV, afsnit F, punkt 7, kun kan få tilladelse til på ny at blive registreret på den betingelse, at denne til den berørte medlemsstats myndigheder giver passende garantier vedrørende sin faste beslutning om at overholde indberetningskravene i Unionen, herunder eventuelle udestående ikke overholdte indberetningskrav.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de bestemmelser om den praktiske gennemførelse, der er nødvendige for registrering og identifikation af Indberettende Platformsoperatører. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

5.   Hvis en Platformsoperatør anses for at være en Undtaget Platformsoperatør, underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, over for hvem godtgørelsen herfor, jf. bilag V, afdeling I, afsnit A, punkt 3, er blevet forelagt, de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater herom, herunder eventuelle efterfølgende ændringer.

6.   Kommissionen opretter senest den 31. december 2022 et centralt register over de oplysninger, hvorom der skal underrettes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, og som skal meddeles i overensstemmelse med bilag V, afdeling IV, afsnit F, punkt 2. Dette centrale register skal være tilgængeligt for de kompetente myndigheder i alle medlemsstater.

7.   Kommissionen afgør ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter en begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ, om de oplysninger, der skal udveksles automatisk i henhold til en aftale mellem de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen, er ækvivalente i den i bilag V, afdeling I, afsnit A, punkt 7, anvendte betydning med dem, der er angivet i bilag V, afdeling III, afsnit B. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

En medlemsstat, der anmoder om den i første afsnit omhandlede foranstaltning, sender en begrundet anmodning til Kommissionen.

Hvis Kommissionen finder, at den ikke råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere anmodningen, kontakter den senest to måneder efter modtagelse af anmodningen den pågældende medlemsstat og præciserer, hvilke yderligere oplysninger der er behov for. Så snart Kommissionen råder over alle de oplysninger, den finder nødvendige, underretter den inden for én måned den anmodende medlemsstat herom og forelægger de relevante oplysninger for det i artikel 26, stk. 2, omhandlede udvalg.

Når Kommissionen handler på eget initiativ, vedtager den først en gennemførelsesretsakt som omhandlet i første afsnit, når en medlemsstat har indgået en aftale mellem kompetente myndigheder med en jurisdiktion uden for Unionen, som kræver automatisk udveksling af oplysninger om Sælgere med indkomst fra aktiviteter, der formidles af Platforme.

Når Kommissionen afgør, om oplysninger er ækvivalente i den i første afsnit anvendte betydning i forbindelse med en Relevant Aktivitet, tager den behørigt hensyn til, i hvilket omfang den ordning, som disse oplysninger er baseret på, svarer til den ordning, der er fastsat i bilag V, navnlig med hensyn til:

i)

definitionerne af Indberettende Platformsoperatør, Sælger, hvorom der skal indberettes og Relevant Aktivitet

ii)

de procedurer, der finder anvendelse med henblik på at identificere Sælgere, hvorom der skal indberettes

iii)

indberetningskrav, og

iv)

de regler og administrative procedurer, som jurisdiktioner uden for Unionen skal have indført for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for passende omhu og indberetningskrav, der er fastsat i den pågældende ordning.

Samme procedure anvendes til at fastslå, at oplysningerne ikke længere er ækvivalente.«

9)

Artikel 8b ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne indgiver årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8aa og 8ac og oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.«

b)

Stk. 2 udgår.

10)

Artikel 11 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Med henblik på at udveksle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, kan den kompetente myndighed i en medlemsstat anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat om, at embedsmænd, der er bemyndiget af førstnævnte, i overensstemmelse med de procedureregler, der er fastsat af sidstnævnte:

a)

er til stede i de kontorer, hvor de administrative myndigheder i den bistandssøgte medlemsstat udfører deres opgaver

b)

er til stede under administrative undersøgelser, der foretages på den bistandssøgte medlemsstats område

c)

deltager i administrative undersøgelser, der foretages af den bistandssøgte medlemsstat ved brug af elektroniske kommunikationsmidler, når dette er hensigtsmæssigt.

Den bistandssøgte myndighed besvarer en anmodning i overensstemmelse med første afsnit senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen for at bekræfte sin tilslutning eller meddeler den bistandssøgende myndighed sit begrundede afslag.

Når de ønskede oplysninger er indeholdt i dokumenter, som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd har adgang til, får embedsmændene fra den bistandssøgende myndighed kopier heraf.«

b)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Når embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed er til stede under administrative undersøgelser eller deltager i de administrative undersøgelser ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, kan de med forbehold af den bistandssøgte medlemsstats fastsatte procedureregler interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter.«

11)

Artikel 12, stk. 3, affattes således:

»3.   Den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater beslutter, om den ønsker at deltage i den samtidige kontrol. Den bekræfter over for den myndighed, der foreslår en samtidig kontrol, at den accepterer at deltage i kontrollen, eller giver et begrundet afslag senest 60 dage efter modtagelsen af forslaget.«

12)

Følgende afdeling indsættes:

»AFDELING IIa

Fælles revisioner

Artikel 12a

Fælles revisioner

1.   Den kompetente myndighed i en eller flere medlemsstater kan anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat (eller andre medlemsstater) om at foretage fælles revision. De bistandssøgte kompetente myndigheder besvarer anmodningen om en fælles revision senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen. De bistandssøgte kompetente myndigheder kan afvise en anmodning om fælles revision fremsat af den kompetente myndighed i en medlemsstat med behørig begrundelse.

2.   Fælles revisioner gennemføres på en på forhånd aftalt og koordineret måde, herunder i forhold til sprogordninger, af de kompetente myndigheder i de bistandssøgende og bistandssøgte medlemsstater og i overensstemmelse med lovgivningen og procedurekravene i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med en fælles revision finder sted. I hver medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med en fælles revision finder sted, udpeger den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat en repræsentant, som har ansvaret for at lede og koordinere den fælles revision i den pågældende medlemsstat.

Rettigheder og forpligtelser for de embedsmænd i medlemsstaterne, der deltager i den fælles revision, fastlægges, når de er til stede ved aktiviteter, der udføres i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor disse aktiviteter i forbindelse med den fælles revision finder sted. Ved overholdelsen af lovgivningen i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision finder sted, må embedsmænd fra en anden medlemsstat ikke udøve beføjelser, der går ud over de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til deres medlemsstats lovgivning.

3.   Med forbehold af stk. 2 træffer den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision finder sted, de nødvendige foranstaltninger med henblik på:

a)

at tillade embedsmænd fra andre medlemsstater, der deltager i aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision, at interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter sammen med embedsmænd fra den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision finder sted, med forbehold af de procedureregler, der er fastsat af den medlemsstat, hvor disse aktiviteter finder sted

b)

at sikre, at bevismateriale, der er indsamlet under disse aktiviteter i forbindelse med den fælles revision, kan vurderes, herunder om det kan godkendes, i henhold til samme retlige betingelser som ved en revision, der udføres i den pågældende medlemsstat, hvor kun embedsmænd fra denne medlemsstat deltager, herunder i forbindelse med enhver klage-, prøvelses- eller appelprocedure, og

c)

at sikre, at den eller de personer, der er genstand for en fælles revision eller berøres heraf, har samme rettigheder og forpligtelser som ved en revision, hvor kun embedsmænd fra den pågældende medlemsstat deltager, herunder i forbindelse med enhver klage-, prøvelses- eller appelprocedure.

4.   Hvis de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater foretager en fælles revision, bestræber de sig på at nå til enighed om de kendsgerninger og omstændigheder, der er relevante for den fælles revision, og på at nå til enighed om den eller de reviderede personers skattemæssige stilling på grundlag af resultaterne af den fælles revision. Resultaterne af den fælles revision skal indarbejdes i en endelig rapport. De spørgsmål, som de kompetente myndigheder er enige om, skal afspejles i den endelige rapport og tages i betragtning i de relevante instrumenter, der udstedes af de kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater efter denne fælles revision.

Med forbehold af første afsnit skal de foranstaltninger, der træffes af en medlemsstats kompetente myndigheder eller en af dens embedsmænd efter en fælles revision, og eventuelle yderligere processer, der finder sted i den pågældende medlemsstat, såsom en afgørelse truffet af skattemyndighederne, appelprocedure eller forlig i forbindelse hermed, finde sted i overensstemmelse med national ret i den pågældende medlemsstat.

5.   Den eller de reviderede personer underrettes om resultatet af den fælles revision, herunder en kopi af den endelige rapport senest 60 dage efter udstedelsen af den endelige rapport.«

13)

Artikel 16 ændres således:

a)

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Oplysninger, der i enhver form videregives mellem medlemsstater i henhold til dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til national ret i den medlemsstat, der modtager dem. Sådanne oplysninger kan anvendes til vurdering, administration og håndhævelse af national ret i medlemsstaterne vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter samt moms og andre indirekte skatter.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Med tilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, der videregiver oplysninger i henhold til dette direktiv, og kun i det omfang, dette er tilladt i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der modtager oplysninger, er hjemmehørende, kan oplysninger og dokumenter, der modtages i henhold til dette direktiv, anvendes til andre formål end dem, der er omhandlet i stk. 1. En sådan tilladelse gives, hvis oplysningerne kan anvendes til lignende formål i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der videregiver oplysningerne, er hjemmehørende.

Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan til de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater videregive en liste over de formål, hvortil der i overensstemmelse med dens nationale ret kan anvendes andre oplysninger og dokumenter end dem, der er omhandlet i stk. 1. Den kompetente myndighed, der modtager oplysninger og dokumenter, kan anvende de modtagne oplysninger og dokumenter uden den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede tilladelse til ethvert af de formål, der er angivet af den videregivende medlemsstat.«

14)

Artikel 20 ændres således:

a)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Standardformularen i stk. 1 skal mindst omfatte følgende oplysninger, der opgives af den bistandssøgende myndighed:

a)

identiteten af den person, der undersøges eller efterforskes, og, hvis der er tale om gruppeanmodninger som omhandlet i artikel 5a, stk. 3, en detaljeret beskrivelse af gruppen

b)

det skattemæssige formål med at søge oplysningerne.«

b)

Stk. 3 og 4 affattes således:

»3.   Spontane oplysninger og bekræftelse heraf i henhold til henholdsvis artikel 9 og 10, anmodninger om administrative meddelelser i henhold til artikel 13, feedbackoplysninger i henhold til artikel 14 samt meddelelser i henhold til artikel 16, stk. 2 og 3, og artikel 24, stk. 2, sendes ved hjælp af de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

4.   Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8 og 8ac sker ved hjælp af et elektronisk standardformat, der har til formål at lette en sådan automatisk udveksling, og som vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«

15)

I artikel 21 tilføjes følgende stykke:

»7.   Kommissionen udvikler og yder teknisk og logistisk støtte til en sikker central grænseflade for administrativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor medlemsstaterne kommunikerer ved hjælp af standardformularer i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1 og 3. De kompetente myndigheder i alle medlemsstater har adgang til denne grænseflade. Med henblik på indsamling af statistikker har Kommissionen adgang til oplysninger om de udvekslinger, der er registreret i grænsefladen, og som kan hentes automatisk. Kommissionen har kun adgang til anonyme og aggregerede data. Kommissionens adgang berører ikke medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde statistikker over udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige bestemmelser om den praktiske gennemførelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«

16)

Artikel 22, stk. 1a, affattes således:

»1a.   Med henblik på anvendelsen og håndhævelsen af den lovgivning, medlemsstaterne har vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, og for at sikre, at det administrative samarbejde, der indføres ved dette direktiv, fungerer efter hensigten, indføjer medlemsstaterne i deres lovgivning bestemmelser, der giver skattemyndighederne adgang til de mekanismer, procedurer, dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, 30, 31, 32a og 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*1).

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).«"

17)

Artikel 23a, stk. 2, affattes således:

»2.   Oplysninger, der videregives til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af artikel 23, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne videresendte oplysninger er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til national ret i den medlemsstat, der modtager dem.

Rapporter og dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i første afsnit må kun anvendes af medlemsstaterne til analyseformål og må ikke offentliggøres eller gøres tilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens udtrykkelige samtykke.

Uanset første og andet afsnit kan Kommissionen årligt offentliggøre anonymiserede resuméer af de statistiske data, som medlemsstaterne meddeler den i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4.«

18)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Databeskyttelse

1.   Al udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*2). Med henblik på korrekt anvendelse af dette direktiv begrænser medlemsstaterne dog rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 13, artikel 14, stk. 1, og artikel 15 i forordning (EU) 2016/679 i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra e), i nævnte forordning.

2.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*3) finder anvendelse for EU-institutioners, EU-organers, EU-kontorers og EU-agenturers behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv. Med henblik på korrekt anvendelse af dette direktiv er rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 15, artikel 16, stk. 1, og artikel 17-21 i forordning (EU) 2018/1725, dog begrænset til det omfang, der er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra c), i nævnte forordning.

3.   Indberettende finansielle institutter, mellemmænd, Indberettende Platformsoperatører og medlemsstaternes kompetente myndigheder anses for at være registeransvarlige, når de alene eller i fællesskab fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679.

4.   Uanset stk. 1 og alt efter omstændighederne sikrer hver medlemsstat, at de Indberettende finansielle institutter eller mellemmænd eller Indberettende Platformsoperatører, der er under dens jurisdiktion:

a)

underretter hver enkelt berørt person om, at oplysningerne om denne person vil blive indsamlet og overført i overensstemmelse med dette direktiv, og

b)

giver hver enkelt berørt person alle de oplysninger, som denne person har ret til hos den registeransvarlige i tilstrækkelig god tid til, at denne person kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder, inden der indberettes oplysninger.

Uanset første afsnit, litra b), fastsætter hver medlemsstat regler, der forpligter de Indberettende Platformsoperatører til at underrette de Sælgere, hvorom der skal indberettes, om det indberettede Vederlag.

5.   Oplysninger, der behandles i overensstemmelse med dette direktiv, må ikke opbevares længere, end det er nødvendigt for at opfylde formålet med dette direktiv, og det skal under alle omstændigheder ske i overensstemmelse med den enkelte registeransvarliges nationale regler om forældelsesfrister.

6.   En medlemsstat indberetter i tilfælde af brud på datasikkerheden straks dette og eventuelle efterfølgende afhjælpende foranstaltninger til Kommissionen. Kommissionen underretter straks alle medlemsstater om det brud på datasikkerheden, som er blevet indberettet til den, eller som den har kendskab til, og om eventuelle afhjælpende foranstaltninger.

Hver medlemsstat kan suspendere udvekslingen af oplysninger til den eller de medlemsstater, hvor bruddet på datasikkerheden fandt sted, ved at give Kommissionen og den eller de berørte medlemsstater skriftlig meddelelse herom. Suspensionen træder umiddelbart i kraft.

Den eller de medlemsstater, hvor bruddet på datasikkerheden fandt sted, undersøger, inddæmmer og afhjælper bruddet på datasikkerheden og anmoder ved skriftlig meddelelse Kommissionen om suspension af CCN-adgangen med henblik på dette direktiv, hvis bruddet på datasikkerheden ikke umiddelbart kan inddæmmes hensigtsmæssigt. Efter en sådan anmodning suspenderer Kommissionen CCN-adgangen med henblik på dette direktiv for denne eller disse medlemsstater.

Efter indberetning fra den medlemsstat, hvor bruddet på datasikkerheden fandt sted, om afhjælpning af bruddet på datasikkerheden genoptager Kommissionen CCN-adgangen med henblik på dette direktiv for den eller de berørte medlemsstater. Hvis en eller flere medlemsstater anmoder Kommissionen om i fællesskab at kontrollere, at afhjælpningen af bruddet på datasikkerheden var vellykket, genoptager Kommissionen efter en sådan kontrol CCN-adgangen med henblik på dette direktiv for denne eller disse medlemsstater.

Hvis et brud på datasikkerheden finder sted i centralregistret eller i CCN med henblik på dette direktiv, og hvis medlemsstaternes udveksling via CCN potentielt kan være berørt, underretter Kommissionen uden unødig forsinkelse medlemsstaterne om bruddet på datasikkerheden og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet. Sådanne afhjælpende foranstaltninger kan omfatte suspension af adgangen til centralregistret eller CCN med henblik på dette direktiv, indtil bruddet på datasikkerheden er afhjulpet.

7.   Medlemsstaterne aftaler med bistand fra Kommissionen de praktiske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, herunder procedurer for håndtering af brud på datasikkerheden, der er i overensstemmelse med internationalt anerkendt god praksis, og, hvor det er relevant, en fælles aftale mellem de registeransvarlige, en aftale mellem databehandleren og den registeransvarlige eller modeller hertil.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«"

19)

Artikel 25a affattes således:

»Artikel 25a

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv vedrørende artikel 8aa, 8ab og 8ac, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«

20)

Bilag V, hvortil teksten findes i bilaget til dette direktiv, tilføjes.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2022 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2023.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2023 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nærværende direktivs artikel 1, nr. 1), litra d), vedrørende artikel 3, nr. 26), i direktiv 2011/16/EU og nærværende direktivs artikel 1, nr. 12), vedrørende afdeling IIa i direktiv 2011/16/EU. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse love og bestemmelser senest fra den 1. januar 2024.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2021.

På Rådets vegne

M. do C. ANTUNES

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(3)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(4)  Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 25).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).


BILAG

»BILAG V

PROCEDURER FOR PASSENDE OMHU, INDBERETNINGSKRAV OG ANDRE REGLER FOR PLATFORMSOPERATØRER

I dette bilag fastlægges de procedurer for passende omhu, indberetningskrav og andre regler, som skal anvendes af de Indberettende Platformsoperatører med henblik på at sætte medlemsstaterne i stand til gennem automatisk udveksling at meddele de oplysninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 8ac.

I dette bilag fastlægges også de regler og administrative procedurer, som medlemsstaterne skal have indført for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for passende omhu og indberetningskrav, der er fastsat i bilaget.

AFDELING I

DEFINITIONER

Følgende udtryk har den betydning, der er anført nedenfor:

A.

Indberettende Platformsoperatører

1.

»Platform«: enhver form for software, herunder et websted eller en del heraf samt applikationer, herunder mobilapplikationer, der er tilgængelige for brugere, og som gør det muligt for Sælgere at blive sat i forbindelse med andre brugere med henblik på direkte eller indirekte at udføre en Relevant Aktivitet for de pågældende brugere. Det omfatter også eventuelle ordninger for opkrævning og betaling af et Vederlag i forbindelse med en Relevant Aktivitet.

Udtrykket »Platform« omfatter ikke software, der uden yderligere indgreb i forbindelse med udførelsen af en Relevant Aktivitet gør det muligt:

a)

at behandle betalinger i forbindelse med en Relevant Aktivitet

b)

for brugere at opliste eller reklamere for en Relevant Aktivitet

c)

at omdirigere eller overføre brugere til en Platform.

2.

»Platformsoperatør«: en Enhed, der indgår kontrakter med Sælgere om at stille en hel Platform eller dele heraf til rådighed for de pågældende Sælgere.

3.

»Undtaget Platformsoperatør«: en Platformsoperatør, som på forhånd og årligt tilfredsstillende har godtgjort over for den kompetente myndighed i en medlemsstat, til hvem Platformsoperatøren i henhold til de regler, der er fastsat i afdeling III, afsnit A, punkt 1-3, ellers ville skulle indberette, at hele Platformens forretningsmodel er af en sådan art, at den ikke har Sælgere, hvorom der skal indberettes.

4.

»Indberettende Platformsoperatør«: enhver anden Platformsoperatør end en Undtaget Platformsoperatør, som befinder sig i en eller flere af følgende situationer:

a)

er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller, hvis en sådan Platformsoperatør ikke har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, opfylder en af følgende betingelser:

i)

den er registreret i henhold til en medlemsstats lovgivning

ii)

den har sit hovedsæde (herunder den faktiske ledelse) i en medlemsstat

iii)

den har et fast driftssted i en medlemsstat og er ikke en Kvalificeret Platformsoperatør uden for Unionen

b)

den er hverken skattemæssigt hjemmehørende eller registreret eller ledet i en medlemsstat eller har et fast driftssted i en medlemsstat, men formidler udførelsen af en Relevant Aktivitet for Sælgere, hvorom der skal indberettes, eller en Relevant Aktivitet, der vedrører udlejning af fast ejendom beliggende i en medlemsstat, og er ikke en Kvalificeret Platformsoperatør uden for Unionen.

5.

»Kvalificeret Platformsoperatør uden for Unionen«: en Platformsoperatør, for hvilken alle Relevante Aktiviteter, som den formidler, også er Kvalificerede Relevante Aktiviteter, og som er skattemæssigt hjemmehørende i en Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen, eller, hvis en sådan Platformsoperatør ikke har skattemæssigt hjemsted i en Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen, som opfylder en af følgende betingelser:

a)

den er registreret i henhold til lovgivningen i en Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen, eller

b)

den har sit hovedsæde (herunder den faktiske ledelse) i en Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen.

6.

»Kvalificeret Jurisdiktion uden for Unionen«: en jurisdiktion uden for Unionen, der har en Gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder, som er i kraft, med de kompetente myndigheder i alle medlemsstater, der er identificeret som jurisdiktioner, hvorom der skal indberettes, på en liste offentliggjort af jurisdiktionen uden for Unionen.

7.

»Gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder«: en aftale mellem de kompetente myndigheder i en medlemsstat og en jurisdiktion uden for Unionen, som kræver automatisk udveksling af oplysninger svarende til dem, der er angivet i dette bilags afdeling III, afsnit B, som bekræftet ved en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 8ac, stk. 7.

8.

»Relevant Aktivitet«: en aktivitet, der udføres mod Vederlag, og som er en af følgende:

a)

udlejning af fast ejendom, herunder både beboelses- og erhvervsejendom, samt enhver anden fast ejendom og parkeringspladser

b)

en Personlig Tjeneste

c)

salg af Varer

d)

udlejning af et hvilket som helst transportmiddel.

Udtrykket »Relevant Aktivitet« omfatter ikke en aktivitet, der udføres af en Sælger, der handler som ansat hos Platformsoperatøren eller en Enhed tilknyttet Platformsoperatøren.

9.

»Kvalificerede Relevante Aktiviteter«: enhver Relevant Aktivitet, der er omfattet af automatisk udveksling i medfør af en Gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder.

10.

»Vederlag«: enhver form for kompensation med fradrag af gebyrer, provisioner eller skatter, som er indeholdt eller opkrævet af den Indberettende Platformsoperatør, og som betales til eller krediteres en Sælger i forbindelse med den Relevante Aktivitet, og hvis størrelse er kendt eller med rimelighed kunne være kendt af Platformsoperatøren.

11.

»Personlig Tjeneste«: en tjeneste, der omfatter tids- eller opgavebaseret arbejde udført af en eller flere personer, der handler enten uafhængigt eller på vegne af en Enhed, og som udføres efter anmodning fra en bruger enten online eller fysisk offline, efter at være blevet formidlet via en platform.

B.

Sælgere, hvorom der skal indberettes

1.

»Sælger«: en Platformsbruger, enten en fysisk person eller en Enhed, der registreres på Platformen på et hvilket som helst tidspunkt i den Indberetningspligtige Periode, og som udfører en Relevant Aktivitet.

2.

»Aktiv Sælger«: enhver Sælger, der enten udfører en Relevant Aktivitet i den Indberetningspligtige Periode eller bliver betalt eller får krediteret Vederlag i forbindelse med en Relevant Aktivitet i den Indberetningspligtige Periode.

3.

»Sælger, hvorom der skal indberettes«: enhver Aktiv Sælger, bortset fra en Undtaget Sælger, der er hjemmehørende i en medlemsstat, eller som har udlejet fast ejendom beliggende i en medlemsstat.

4.

»Undtaget Sælger«: enhver Sælger,

a)

der er en Offentlig Enhed

b)

der er en Enhed, hvis aktier handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller en Enhed tilknyttet en Enhed, hvis aktier handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked

c)

der er en Enhed, for hvilken Platformsoperatøren har formidlet flere end 2 000 Relevante Aktiviteter i form af udlejning af fast ejendom vedrørende en Ejendom i Indberetningsperioden, eller

d)

for hvilken Platformsoperatøren har formidlet færre end 30 Relevante Aktiviteter gennem salg af Varer, og for hvilken det samlede Vederlag, der er betalt eller krediteret, ikke har oversteget 2 000 EUR i Indberetningsperioden.

C.

Andre definitioner

1.

»Enhed«: en juridisk person eller en juridisk ordning, f.eks. et selskab, et partnerskab, en trust eller en fond. En Enhed er en Enhed tilknyttet en anden Enhed, hvis en af Enhederne kontrollerer den anden Enhed, eller de to Enheder er under fælles kontrol. I denne henseende omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af stemmerne og værdien i en Enhed. Ved indirekte deltagelse bestemmes opfyldelsen af kravet om besiddelse af mere end 50 % af ejendomsretten til den anden Enheds kapital ved at gange andelene af besiddelse i de successive led. En person, der råder over mere end 50 % af stemmerettighederne, anses for at råde over 100 %.

2.

»Offentlig Enhed«: en regering i en medlemsstat eller anden jurisdiktion, enhver politisk underinddeling af en medlemsstat eller anden jurisdiktion (der omfatter stat, provins, region eller kommune) eller en myndighed eller institution, der ejes fuldt ud af en medlemsstat eller anden jurisdiktion eller af en eller flere af ovenstående (hver især en »Offentlig Enhed«).

3.

»Skatteregistreringsnummer«: et skatteregistreringsnummer, der er udstedt af en medlemsstat, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil i mangel af et skatteregistreringsnummer.

4.

»Momsregistreringsnummer«: det unikke nummer, der identificerer en skattepligtig person eller en ikkeskattepligtig juridisk enhed, som er momsregistreret.

5.

»Primær Adresse«: den adresse, som er den primære bopæl for en Sælger, der er en fysisk person, samt den adresse, som er det registrerede hjemsted for en Sælger, der er en Enhed.

6.

»Indberetningspligtig Periode«: det kalenderår, for hvilket der foretages indberetning i henhold til afdeling III.

7.

»Ejendom«: enhver fast ejendom beliggende på samme adresse og ejet af samme ejer, som af samme Sælger udbydes til leje på en Platform

8.

»Finansiel Kontoidentifikator«: det unikke identifikationsnummer eller referencenummer, som Platformsoperatøren har adgang til, for den bankkonto eller anden lignende betalingskonto, hvortil Vederlaget betales eller krediteres.

9.

»Varer«: ethvert materielt gode.

AFDELING II

PROCEDURER FOR PASSENDE OMHU

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Sælgere, hvorom der skal indberettes.

A.

Sælgere, der ikke skal undersøges

Med henblik på at fastslå, om en Sælger, der er en Enhed, kan betragtes som en Undtaget Sælger som beskrevet i afdeling I, afsnit B, punkt 4, litra a) og b), kan en Indberettende Platformsoperatør anvende offentligt tilgængelige oplysninger eller en bekræftelse fra den Sælger, der er en enhed.

Med henblik på at fastslå, om en Sælger kan betragtes som en Undtaget Sælger som beskrevet i afdeling I, afsnit B, punkt 4, litra c) og d), kan en Indberettende Platformsoperatør anvende sine tilgængelige registre.

B.

Indsamling af oplysninger om Sælger

1.

Den Indberettende Platformsoperatør indsamler alle følgende oplysninger for hver Sælger, der er en fysisk person og ikke en Undtaget Sælger:

a)

for- og efternavn

b)

Primær Adresse

c)

ethvert skatteregistreringsnummer, der er udstedt til den pågældende Sælger, herunder hver enkelt udstedelsesmedlemsstat, og i mangel af et skatteregistreringsnummer fødestedet for den pågældende Sælger

d)

den pågældende Sælgers momsregistreringsnummer, hvis et sådant findes

e)

fødselsdato.

2.

Den Indberettende Platformsoperatør indsamler alle følgende oplysninger for hver Sælger, der er en Enhed og ikke en Undtaget Sælger:

a)

juridisk navn

b)

Primær Adresse

c)

ethvert skatteregistreringsnummer, der er udstedt til den pågældende Sælger, herunder hver enkelt udstedelsesmedlemsstat

d)

den pågældende Sælgers momsregistreringsnummer, hvis et sådant findes

e)

virksomhedsregistreringsnummer

f)

hvis tilgængeligt, eksistensen af ethvert fast driftssted, gennem hvilket Relevante Aktiviteter udføres i Unionen, med angivelse af hver af de respektive medlemsstater, hvor et sådant fast driftssted er beliggende.

3.

Uanset afsnit B, punkt 1 og 2, er den Indberettende Platformsoperatør ikke forpligtet til at indsamle de oplysninger, der er omhandlet i afsnit B, punkt 1, litra b)-e), og afsnit B, punkt 2, litra b)-f), hvis den anvender direkte bekræftelse af Sælgers identitet og bopæl ved hjælp af en identifikationstjeneste, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen for at fastslå Sælgers identitet og skattemæssige hjemsted.

4.

Uanset afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit B, punkt 2, litra c) og e), er den Indberettende Platformsoperatør ikke forpligtet til at indsamle skatteregistreringsnummeret eller virksomhedsregistreringsnummeret, alt efter omstændighederne, i følgende situationer:

a)

Sælgerens bopælsmedlemsstat udsteder ikke et skatteregistreringsnummer eller et virksomhedsregistreringsnummer til Sælgeren.

b)

Sælgerens bopælsmedlemsstat kræver ikke indhentelse af det skatteregistreringsnummer, der er udstedt til Sælgeren.

C.

Kontrol af oplysninger om Sælger

1.

Den Indberettende Platformsoperatør skal afgøre, om de oplysninger, der er indsamlet i henhold til afsnit A, afsnit B, punkt 1, afsnit B, punkt 2, litra a)-e), og afsnit E, er pålidelige, ved hjælp af alle de oplysninger og dokumenter, der er tilgængelige for den Indberettende Platformsoperatør i dennes registre, samt enhver form for elektronisk grænseflade, der stilles gratis til rådighed af en medlemsstat eller Unionen med henblik på at fastslå gyldigheden af skatteregistreringsnummeret og/eller momsregistreringsnummeret.

2.

Uanset afsnit C, punkt 1, kan den Indberettende Platformsoperatør med henblik på gennemførelse i medfør af afsnit F, punkt 2, af procedurerne for passende omhu afgøre, om de oplysninger, der er indsamlet i henhold til afsnit A, afsnit B, punkt 1, afsnit B, punkt 2, litra a)-e), og afsnit E, er pålidelige, ved hjælp af oplysninger og dokumenter, der er tilgængelige for den Indberettende Platformsoperatør i dennes elektronisk søgbare registre.

3.

I henhold til afsnit F, punkt 3, litra b), og uanset afsnit C, punkt 1 og 2, skal den Indberettende Platformsoperatør i tilfælde, hvor den har grund til at tro, at de oplysninger, der er beskrevet i afsnit B eller E, kan være unøjagtige i forhold til de oplysninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat har fremlagt i en anmodning vedrørende en specifik Sælger, anmode Sælgeren om at berigtige de oplysninger, der blev konstateret at være ukorrekte, og fremlægge pålidelige og uafhængige støttedokumenter, data eller oplysninger, f.eks.:

a)

et gyldigt identifikationsdokument udstedt af en offentlig myndighed

b)

en nyligt udstedt attest for skattemæssigt hjemsted.

D.

Fastlæggelse af Sælgers bopælsmedlemsstat(er) med henblik på dette direktiv

1.

En Indberettende platformsoperatør skal anse en Sælger for at være hjemmehørende i den medlemsstat, hvor Sælgeren har sin Primære Adresse. Hvis den er forskellig fra den medlemsstat, hvor Sælger har sin Primære Adresse, skal en Indberettende Platformsoperatør anse Sælger for også at være hjemmehørende i den medlemsstat, som har udstedt skatteregistreringsnummeret. Hvis Sælger har fremlagt oplysninger om eksistensen af et fast driftssted, jf. afsnit B, punkt 2, litra f), skal en Indberettende Platformsoperatør anse Sælger for også at være hjemmehørende i den respektive medlemsstat, som Sælgeren har angivet.

2.

Uanset afsnit D, punkt 1, skal en Indberettende Platformsoperatør anse en Sælger for at være hjemmehørende i hver medlemsstat som bekræftet af en elektronisk identifikationstjeneste, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen i henhold til afsnit B, punkt 3.

E.

Indsamling af oplysninger om udlejet fast ejendom

Hvis en Sælger er involveret i en Relevant Aktivitet, der vedrører udlejning af fast ejendom, skal den Indberettende Platformsoperatør indsamle adressen på hver Ejendom og, hvis der er udstedt et sådant, det respektive matrikelnummer eller tilsvarende i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor den er beliggende. Hvis en Indberettende Platformsoperatør har formidlet flere end 2 000 Relevante Aktiviteter i form af udlejning af en Ejendom for samme Sælger, som er en Enhed, indsamler den Indberettende Platformsoperatør bilag, data eller oplysninger om, Ejendommen ejes af samme ejer.

F.

Timing og gyldighed af procedurer for passende omhu

1.

En Indberettende Platformsoperatør skal gennemføre de procedurer for passende omhu, der er fastsat i afsnit A til E, senest den 31. december i den Indberetningspligtige Periode.

2.

Uanset afsnit F, punkt 1, skal de procedurer for passende omhu, der er fastsat i afsnit A til E, for så vidt angår Sælgere, der allerede var registreret på Platformen den 1. januar 2023 eller den dato, hvor en Enhed bliver en Indberettende Platformsoperatør, være gennemført senest den 31. december i den anden Indberetningspligtige Periode for den Indberettende Platformsoperatør.

3.

Uanset afsnit F, punkt 1, kan en Indberettende Platformsoperatør anvende de procedurer for passende omhu, der er gennemført i forbindelse med tidligere Indberetningspligtige Perioder, forudsat at:

a)

de oplysninger om Sælger, der kræves i henhold til afsnit B, punkt 1 og 2, enten er blevet indsamlet og kontrolleret eller bekræftet inden for de seneste 36 måneder, og

b)

den Indberettende Platformsoperatør ikke har grund til at tro, at de oplysninger, der er indsamlet i henhold til afsnit A, B og E, er eller er blevet upålidelige eller ukorrekte.

G.

Anvendelse af procedurerne for passende omhu udelukkende på Aktive Sælgere

En Indberettende Platformsoperatør kan vælge at gennemføre procedurerne for passende omhu i henhold til afsnit A til F udelukkende med hensyn til Aktive Sælgere.

H.

Gennemførelse af procedurerne for passende omhu ved tredjepart

1.

En Indberettende Platformsoperatør kan gøre brug af en tredjepartstjenesteudbyder til at opfylde de forpligtelser vedrørende passende omhu, der er fastsat i denne afdeling, men disse forpligtelser påhviler fortsat den Indberettende Platformsoperatør.

2.

Hvis en Platformsoperatør opfylder en Indberettende Platformsoperatørs forpligtelser vedrørende passende omhu med hensyn til den samme Platform i henhold til afsnit H, punkt 1, skal Platformsoperatøren gennemføre procedurerne for passende omhu i henhold til reglerne i denne afdeling. Forpligtelserne vedrørende passende omhu påhviler fortsat den Indberettende Platformsoperatør.

AFDELING III

INDBERETNINGSKRAV

A.

Indberetningstidspunkt og -måde

1.

En Indberettende Platformsoperatør som omhandlet i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra a), indberetter til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er fastlagt i overensstemmelse med afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra a), de oplysninger, der er fastsat i denne afdelings afsnit B, for så vidt angår den Indberetningspligtige Periode senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor Sælger identificeres som Sælger, hvorom der skal indberettes. Hvis der er flere end én Indberettende Platformsoperatør, er enhver af disse Indberettende Platformsoperatører fritaget for at indberette oplysningerne, hvis den i overensstemmelse med national ret har bevis for, at de samme oplysninger er indberettet af en anden Indberettende Platformsoperatør.

2.

Hvis en Indberettende Platformsoperatør som omhandlet i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra a), opfylder en af de deri anførte betingelser i mere end én medlemsstat, udvælger den én af disse medlemsstater, i hvilken denne vil opfylde de indberetningskrav, der er fastsat i denne afdeling. En sådan Indberettende Platformsoperatør indberetter de oplysninger, der er omhandlet i nærværende afdelings afsnit B, for så vidt angår den Indberetningspligtige Periode til den kompetente myndighed i den valgte medlemsstat, således som det er fastlagt i overensstemmelse med afdeling IV, afsnit E, senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor Sælgeren identificeres som en Sælger, hvorom der skal indberettes. Hvis der er flere end én Indberettende Platformsoperatør, er enhver af disse Indberettende Platformsoperatører fritaget for at indberette oplysningerne, hvis den i overensstemmelse med national lovgivning har bevis for, at de samme oplysninger er indberettet af en anden Indberettende Platformsoperatør i en anden medlemsstat.

3.

En Indberettende Platformsoperatør som omhandlet i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b), indberetter de oplysninger, der er omhandlet i nærværende afdelings afsnit B, for så vidt angår den Indberetningspligtige Periode til den kompetente myndighed i registreringsmedlemsstaten, således som det er fastlagt i overensstemmelse med afdeling IV, afsnit F, punkt 1, senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor Sælgeren identificeres som en Sælger, hvorom der skal indberettes.

4.

Uanset nærværende afdelings afsnit A, punkt 3, er en Indberettende Platformsoperatør som omhandlet i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b), ikke forpligtet til at give de oplysninger, der er fastsat i nærværende afdelings afsnit B, for så vidt angår Kvalificerede Relevante Aktiviteter, der er omfattet af en Gældende Betinget Aftale Mellem Kompetente Myndigheder, som allerede fastsætter automatisk udveksling af tilsvarende oplysninger med en medlemsstat om Sælgere, hvorom der skal indberettes, og som er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.

5.

En Indberettende Platformsoperatør giver også de oplysninger, der er fastsat i afsnit B, punkt 2 og 3, til den Sælger, hvorom der skal indberettes, og som de vedrører, senest den 31. januar i året efter det kalenderår, hvor Sælgeren identificeres som en Sælger, hvorom der skal indberettes.

6.

Oplysningerne vedrørende det Vederlag, der er betalt eller krediteret i fiatvaluta, indberettes i den valuta, hvori det blev betalt eller krediteret. Hvis Vederlaget blev betalt eller krediteret i en anden form end fiatvaluta, indberettes det i den lokale valuta, konverteret eller værdiansat på en måde, som den Indberettende Platformsoperatør anvender konsekvent.

7.

Oplysningerne om Vederlaget og andre beløb indberettes for så vidt angår det kvartal af den Indberetningspligtige Periode, hvor Vederlaget blev betalt eller krediteret.

B.

Oplysninger, der skal indberettes

Hver Indberettende Platformsoperatør indberetter følgende oplysninger:

1.

Navn, registreret kontoradresse, skatteregistreringsnummer og, hvor det er relevant, individuelt identifikationsnummer tildelt i medfør af afdeling IV, afsnit F, punkt 4, for den Indberettende Platformsoperatør samt virksomhedsnavn(e) på den eller de Platforme, med hensyn til hvilke den Indberettende Platformsoperatør indberetter.

2.

For så vidt angår hver Sælger, hvorom der skal indberettes, og som har udført en Relevant Aktivitet, bortset fra udlejning af fast ejendom:

a)

de oplysninger, der skal indsamles i henhold til afdeling II, afsnit B

b)

den Finansielle Kontoidentifikator, for så vidt den er tilgængelig for den Indberettende Platformsoperatør, og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende, jf. afdeling II, afsnit D, ikke har meddelt, at den ikke har til hensigt at anvende den Finansielle Kontoidentifikator til dette formål

c)

hvis forskelligt fra navnet på den Sælger, hvorom der skal indberettes, ud over den Finansielle Kontoidentifikator navnet på indehaveren af den finansielle konto, hvortil Vederlaget betales eller krediteres, i det omfang den Indberettende Platformsoperatør har kendskab til det, samt alle andre finansielle identifikationsoplysninger, der er til rådighed for den Indberettende Platformsoperatør med hensyn til kontohaveren

d)

hver medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende med henblik på dette direktiv som fastlagt i medfør af afdeling II, afsnit D

e)

det samlede Vederlag, der er betalt eller krediteret for hvert kvartal i den Indberetningspligtige Periode, og antallet af Relevante Aktiviteter, for hvilke det er betalt eller krediteret

f)

alle gebyrer, provisioner eller skatter, som er indeholdt eller opkrævet af den Indberettende Platformsoperatør i hvert kvartal af den Indberetningspligtige Periode.

3.

For så vidt angår hver Sælger, hvorom der skal indberettes, og som har udført en Relevant Aktivitet, der vedrører udlejning af fast ejendom:

a)

de oplysninger, der skal indsamles i henhold til afdeling II, afsnit B

b)

den Finansielle Kontoidentifikator, for så vidt den er tilgængelig for den Indberettende Platformsoperatør, og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende, jf. afdeling II, afsnit D, ikke har meddelt, at den ikke har til hensigt at anvende den Finansielle Kontoidentifikator til dette formål

c)

hvis forskelligt fra navnet på den Sælger, hvorom der skal indberettes, ud over den Finansielle Kontoidentifikator navnet på indehaveren af den finansielle konto, hvortil Vederlaget betales eller krediteres, i det omfang den Indberettende Platformsoperatør har kendskab til det, samt alle andre finansielle identifikationsoplysninger, der er til rådighed for den Indberettende Platformsoperatør med hensyn til kontohaveren

d)

hver medlemsstat, hvor den Sælger, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende med henblik på dette direktiv som fastlagt i medfør af afdeling II, afsnit D

e)

adressen på hver Ejendom, der fastsættes efter procedurerne i afdeling II, afsnit E, samt det respektive matrikelnummer eller tilsvarende i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor den er beliggende, hvis et sådant findes

f)

det samlede Vederlag, der er betalt eller krediteret for hvert kvartal i den Indberetningspligtige Periode, og antallet af Relevante Aktiviteter for hver ejendom

g)

alle gebyrer, provisioner eller skatter, som er indeholdt eller opkrævet af den Indberettende Platformsoperatør i hvert kvartal af den Indberetningspligtige Periode

h)

hvis tilgængeligt, antallet af dage, hvor hver Ejendom var udlejet i den Indberetningspligtige Periode, og typen af hver enkelt Ejendom.

AFDELING IV

EFFEKTIV GENNEMFØRELSE

I henhold til artikel 8ac skal medlemsstaterne have indført regler og administrative procedurer med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for passende omhu og indberetningskrav, der er fastsat i afdeling II og III i dette bilag.

A.

Regler om håndhævelse af kravene til indsamling og kontrol i afdeling II

1.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at de Indberettende Platformsoperatører håndhæver kravene til indsamling og kontrol i afdeling II for så vidt angår deres Sælgere.

2.

Hvis en Sælger ikke giver de oplysninger, der kræves i afdeling II, efter to påmindelser efter den første anmodning fra den Indberettende Platformsoperatør, men ikke før 60 dage er gået, lukker den Indberettende Platformsoperatør Sælgerens konto og forhindrer Sælgeren i på ny at blive registreret på Platformen eller tilbageholder betaling af Vederlaget til Sælgeren, så længe Sælgeren ikke giver de ønskede oplysninger.

B.

Regler om, at Indberettende Platformsoperatører skal føre registre over de skridt, der er taget, og de oplysninger, der er lagt til grund for gennemførelsen af procedurerne for passende omhu og indberetningskravene, og passende foranstaltninger til at tilvejebringe de pågældende registre.

1.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at de Indberettende Platformsoperatører fører registre over de skridt, der er taget, og de oplysninger, der er lagt til grund for gennemførelsen af de procedurer for passende omhu og indberetningskrav, der er fastsat i afdeling II og III. Disse registre skal være tilgængelige i en tilstrækkelig lang periode og under alle omstændigheder i en periode på mindst fem og højst ti år efter udgangen af den Indberetningspligtige Periode, som de vedrører.

2.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder muligheden for at stille krav om indberetning til Indberettende Platformsoperatører, for at sikre, at alle nødvendige oplysninger er indberettet til den kompetente myndighed, således at denne kan opfylde forpligtelsen til at meddele oplysninger i henhold til artikel 8ac, stk. 2.

C.

Administrative procedurer til kontrol af de Indberettende Platformsoperatørers overholdelse af procedurerne for passende omhu og indberetningskravene

Medlemsstaterne fastlægger administrative procedurer med henblik på at kontrollere, at de Indberettende Platformsoperatører overholder de procedurer for passende omhu og indberetningskrav, der er fastsat i afdeling II og III.

D.

Administrative procedurer til opfølgning over for en Indberettende Platformsoperatør i tilfælde af ufuldstændige eller unøjagtige indberettede oplysninger

Medlemsstaterne fastlægger procedurer til opfølgning over for Indberettende Platformsoperatører i tilfælde af ufuldstændige eller unøjagtige indberettede oplysninger.

E.

Administrativ procedure for valg af én enkelt medlemsstat, hvortil der skal indberettes

Hvis en Indberettende Platformsoperatør som omhandlet i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra a), opfylder en af de deri anførte betingelser i mere end én medlemsstat, udvælger den én af disse medlemsstater til at opfylde de indberetningskrav, der er fastsat i afdeling III. Den Indberettende Platformsoperatør underretter alle de kompetente myndigheder i disse medlemsstater om sit valg.

F.

Administrativ procedure for én enkelt registrering af en Indberettende Platformsoperatør

1.

En Indberettende Platformsoperatør som omhandlet i dette bilags afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b), skal lade sig registrere hos den kompetente myndighed i en medlemsstat i henhold til artikel 8ac, stk. 4, når den påbegynder virksomhed som Platformsoperatør.

2.

Den Indberettende Platformsoperatør meddeler den medlemsstat, hvor én enkelt registrering sker, følgende oplysninger:

a)

navn

b)

postadresse

c)

elektroniske adresser, herunder websteder

d)

ethvert skatteregistreringsnummer udstedt til den Indberettende Platformsoperatør

e)

en erklæring med oplysninger om momsregistrering af denne Indberettende Platformoperatør i Unionen i medfør af afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2 og 3, i Rådets direktiv 2006/112/EF (*1)

f)

de medlemsstater, hvor de Sælgere, hvorom der skal indberettes, er hjemmehørende, jf. afdeling II, afsnit D.

3.

Den Indberettende Platformsoperatør underretter den medlemsstat, hvor én enkelt registrering sker, om enhver ændring af de oplysninger, der er givet i henhold til afsnit F, punkt 2.

4.

Den medlemsstat, hvor én enkeltregistrering sker, tildeler den Indberettende Platformsoperatør et individuelt identifikationsnummer og meddeler det elektronisk til de kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne.

5.

Den medlemsstat, hvor én enkeltregistrering sker, anmoder Kommissionen om at lade en Indberettende Platformsoperatør udgå af det centrale register i følgende tilfælde:

a)

Platformsoperatøren underretter den pågældende medlemsstat om, at den ikke længere udfører aktiviteter som Platformsoperatør.

b)

Hvis der i mangel af en underretning i henhold til litra a) er grund til at antage, at en Platformsoperatørs aktivitet er ophørt.

c)

Platformsoperatøren opfylder ikke længere betingelserne i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b).

d)

Medlemsstaten har tilbagekaldt registreringen hos sin kompetente myndighed i medfør af afsnit F, punkt 7.

6.

Hver medlemsstat underretter straks Kommissionen om enhver Platformsoperatør som omhandlet i afdeling I, afsnit A, punkt 4, litra b), som påbegynder virksomhed som platformoperatør, men undlader at registrere sig i medfør af nærværende afsnit.

Hvis en Indberettende Platformsoperatør ikke opfylder registreringsforpligtelsen, eller hvis registreringen af den er blevet tilbagekaldt i overensstemmelse med denne afdelings afsnit F, punkt 7, træffer medlemsstaterne foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for at håndhæve overholdelse inden for deres jurisdiktion, jf. dog artikel 25a. Valget af sådanne foranstaltninger henhører under medlemsstaternes skønsbeføjelse. Medlemsstaterne bestræber sig også på at samordne deres tiltag med henblik på at håndhæve overholdelse, herunder som en sidste udvej at forhindre, at den Indberettende Platformsoperatør kan drive virksomhed i Unionen.

7.

Hvis en Indberettende Platformsoperatør ikke opfylder indberetningsforpligtelsen, jf. dette bilags afdeling III, afsnit A, punkt 3, efter to påmindelser fra den medlemsstat, hvor én enkeltregistrering sker, træffer medlemsstaten, jf. dog artikel 25a, de nødvendige foranstaltninger for at tilbagekalde den registrering af den Indberettende Platformsoperatør, der er foretaget i medfør af artikel 8ac, stk. 4. Registreringen tilbagekaldes senest efter 90 dage, men ikke før der er gået 30 dage efter den anden påmindelse.


(*1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).«


Top