EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R0370

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/370 af 1. marts 2021 om at gøre importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien til genstand for registrering

C/2021/1362

OJ L 71, 2.3.2021, p. 18–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/370/oj

2.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/370

af 1. marts 2021

om at gøre importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien til genstand for registrering

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 14, stk. 5,

efter at have underrettet medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 30. september 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien (»antidumpingproceduren«) som følge af en klage, der blev indgivet den 17. august 2020 af European Steel Association (»EUROFER«) (»klageren«) på vegne af producenter, der tegnede sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

1.   VARE, DER SKAL GØRES TIL GENSTAND FOR REGISTRERING

(2)

Den vare, der er genstand for registrering (»den pågældende vare«), er fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, med oprindelse i Indien og Indonesien (»de pågældende lande«). Disse varer tariferes i øjeblikket under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7219 90 20, 7219 90 80, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81, 7220 20 89, 7220 90 20 og 7220 90 80. KN-koderne angives kun til orientering.

2.   ANMODNINGEN

(3)

Den 21. december 2020 indgav klageren en anmodning om registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, som yderligere underbyggede anmodningen om registrering i klagen. Klageren anmodede om, at importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering, således at der kan anvendes foranstaltninger mod denne import med tilbagevirkende kraft fra datoen for en sådan registrering.

(4)

En af de eksporterende producenter, som driver forretning i begge de pågældende lande, Jindal Group, fremsatte bemærkninger som reaktion på anmodningen.

3.   BEGRUNDELSE FOR REGISTRERING

(5)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan Kommissionen pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import fra datoen for en sådan registrering, forudsat at alle betingelserne i grundforordningen er opfyldt. Importen kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.

(6)

Klageren hævdede, at der på grundlag af de seneste tilgængelige statistikker havde været en betydelig stigning i importen efter indledningen af undersøgelsen, som sandsynligvis i alvorlig grad ville undergrave den afhjælpende virkning af den mulige endelige told. Klageren hævdede desuden, at importørerne i betragtning af tidligere dumping af den pågældende vare og de mange indførte foranstaltninger og indledte undersøgelser var eller burde have været bekendt med dumpingpraksis fra de pågældende landes side.

(7)

Kommissionen har undersøgt anmodningen i lyset af grundforordningens artikel 10, stk. 4. Kommissionen efterprøvede, om importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til dumpingen, for så vidt angår omfanget af dumpingen og den påståede eller konstaterede skade. Kommissionen undersøgte også, hvorvidt der var en yderligere betydelig stigning i importen, som på baggrund af tidspunktet for den og omfanget af den samt andre omstændigheder i alvorlig grad ville kunne undergrave den afhjælpende virkning af en endelig antidumpingtold, der eventuelt skal anvendes.

3.1.   Importørernes kendskab til dumpingen, omfanget heraf og den påståede skade

(8)

På nuværende tidspunkt har Kommissionen tilstrækkelige beviser for, at den pågældende vare importeres fra Indien og Indonesien til dumpingpriser. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for dumping baseret på en sammenligning af den således fastsatte normale værdi og eksportprisen ab fabrik for den pågældende vare ved salg til eksport til Unionen. Overordnet set og i betragtning af omfanget af de påståede dumpingmargener, som var på 48,8 % for Indien og varierede fra 15,6 % til 34,4 % for Indonesien, indeholdt disse beviser tilstrækkelig dokumentation for, at de eksporterende producenter foretager dumping.

(9)

Klagen indeholdt også tilstrækkelige beviser for påstået skade for EU-erhvervsgrenen, herunder en negativ udvikling i EU-erhvervsgrenens vigtige resultatindikatorer.

(10)

Disse oplysninger fremgik af både den ikke-fortrolige udgave af klagen og af indledningsmeddelelsen for denne procedure, som blev offentliggjort den 30. september 2020. Gennem offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende er indledningsmeddelelsen et offentligt dokument, der er tilgængeligt for alle importører. Desuden har importørerne i deres egenskab af interesserede parter i undersøgelsen adgang til den ikke-fortrolige udgave af klagen og det ikke-fortrolige dossier. Kommissionen fandt derfor, at importørerne på dette grundlag havde kendskab til eller burde have haft kendskab til denne dumpingpraksis, omfanget heraf og den påståede skade.

(11)

Kommissionen konkluderede derfor, at det første kriterium for registrering var opfyldt.

3.2.   Yderligere betydelig stigning i importen

(12)

Kommissionen analyserede dette kriterium på grundlag af statistiske data vedrørende importen af den undersøgte vare fra de pågældende lande fra Surveillance 2-databasen. For at vurdere, om der var sket en yderligere betydelig stigning siden indledningen af undersøgelsen, definerede Kommissionen først de tidsperioder, der skulle sammenlignes. På den ene side vurderede den importoplysningerne fra Indien og Indonesien efter indledningen af antidumpingundersøgelsen (dvs. det tidspunkt, hvor importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til dumpingpraksis) indtil den seneste periode, dvs. perioden fra oktober 2020 til januar 2021. På den anden side beregnede Kommissionen den indiske og indonesiske import for samme periode i undersøgelsesperioden (»UP«), dvs. oktober 2019 til januar 2020, og den månedlige gennemsnitlige importmængde i hele UP.

(13)

Sammenligningen viser, at den gennemsnitlige månedlige importmængde fra Indien og Indonesien udviklede sig som følger:

Tabel 1

Importmængden fra de pågældende lande (ton)

Importmængde (månedligt gennemsnit)

Undersøgelsesperioden (juli 2019-juni 2020)

Oktober 2019-januar 2020

Perioden efter indledningen (oktober 2020-januar 2021)

Delta

Perioden efter indledningen i forhold til undersøgelsesperioden (%)

Perioden efter indledningen i forhold til perioden oktober 2019-januar 2020 (%)

Indien

8 984

10 918

6 321

– 30

– 42

Indonesien

7 622

7 432

13 048

71

76

De pågældende lande

16 606

18 350

19 370

17

6

(14)

På grundlag af disse statistiske oplysninger fandt Kommissionen, at den gennemsnitlige månedlige importmængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra de pågældende lande i perioden fra oktober 2020 til januar 2021, dvs. efter indledningen af antidumpingsagen, var 17 % højere end den gennemsnitlige månedlige import i UP og 6 % højere end i samme periode i det foregående år.

(15)

Jindal Group fremførte, at analysen af registreringen måtte baseres på perioden efter indledningen af antidumpingundersøgelsen, mens Eurofer fremlagde data for perioden efter UP. Jindal Group hævdede, at en yderligere betydelig stigning i importen efter indledningen af antidumpingundersøgelsen ikke fremgik af klagerens indlæg, og at Eurostats data viste et fald i importen fra Indien i oktober 2020 i forhold til UP (dvs. 8 650 ton i oktober 2020 sammenlignet med et månedligt gennemsnit på 9 058 ton i UP). Ifølge Jindal Group var importmængderne fra Indonesien koncentreret i den første måned af hvert kvartal og udviste et fald i oktober 2020 i forhold til april og juli 2020 (dvs. 21 532 ton i oktober 2020 i forhold til 22 299 ton i april 2020 og 26 787 ton i juli 2020). Jindal Group konkluderede derfor, at der ikke var nogen stigning i importen, og at dette kriterium derfor ikke var opfyldt.

(16)

Kommissionen bemærker indledningsvis, at klageren fremlagde importstatistikker for undersøgelsesperioden, for tredje kvartal af 2020 og for perioden efter indledningen, dvs. indtil oktober 2020. Jindal Group fremlagde også data for de samme perioder som klageren, der sluttede i oktober 2020. Kommissionens analyse er baseret på de seneste data, der omfatter perioden til og med januar 2021, jf. tabel 1 ovenfor. Som forklaret i betragtning 12 blev den relevante månedlige gennemsnitlige import efter UP for perioden oktober 2020 til januar 2021 sammenlignet med den månedlige gennemsnitlige import for perioden oktober 2019 til januar 2020 samt med de månedlige gennemsnitlige importmængder i hele UP. Perioden mellem UP og indledningen af undersøgelsen, dvs. tredje kvartal af 2020, blev ikke taget i betragtning i denne vurdering. De relevante data, som Kommissionen undersøgte, og som var kumulative for de pågældende lande, viste en yderligere betydelig stigning i importen efter indledningen både i forhold til undersøgelsesperioden og den tilsvarende periode i løbet af undersøgelsesperioden. Jindal Groups påstand om, at der ikke forekom nogen yderligere væsentlig stigning fra hverken Indien eller Indonesien efter indledningen, blev anset for at være ukorrekt i lyset af de nyere data, som Kommissionen havde til rådighed. Jindal Groups påstand om, at importen fra Indonesien var koncentreret i den første måned i hvert kvartal, ændrede ikke konklusionen om, at der var en yderligere betydelig stigning i importen fra de pågældende lande på grundlag af de relevante importoplysninger. Denne koncentration af importen vil sandsynligvis være forbundet med de mekanismer, der anvendes i forbindelse med det beskyttelsestoldfrie toldkontingent under beskyttelsesforanstaltningerne over for visse stålprodukter (»beskyttelsesforanstaltninger«) (3), hvor åbningen af nye beskyttelsestoldfrie toldkontingenter i begyndelsen af hvert kvartal generelt fører til store importmængder, der er koncentreret i begyndelsen af kvartalet. Jindal Groups påstande blev derfor afvist.

(17)

Klageren hævdede, at importen fra de pågældende lande steg på grund af de liberaliserede toldkontingenter for den pågældende vare efter revisionen af beskyttelsesforanstaltningerne (4), og at der kunne forventes en yderligere stigning i importen, som vil forvolde yderligere skade, på grund af ændringer af toldkontingenterne efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (5). Klageren hævdede, at som følge ville kontingentet for »andre lande« blive opjusteret med over 13 000 ton, og at denne stigning ville give Indonesien mulighed for yderligere at øge sin eksport til Unionen. Jindal Group afviste denne påstand som ubegrundet og spekulativ. Samtidig hævdede Jindal Group, at den yderligere liberalisering af beskyttelsesforanstaltningerne kun har ført til en stigning i importen fra andre tredjelande end de pågældende lande.

(18)

Tilpasningen af toldkontingenternes niveau under beskyttelsesforanstaltningerne efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union har ført til lavere landespecifikke kontingenter, samtidig med at kontingentet for andre lande er blevet forhøjet. Indien har et landespecifikt kontingent, men Indonesien skal importere under det globale kontingent, der deles med andre lande. Indonesien har konsekvent anvendt en stor del af det globale kontingent siden beskyttelsesforanstaltningernes ikrafttræden, og importen i januar 2021 (dvs. næsten 30 000 ton ud af det samlede globale kontingent for første kvartal af 2021 på 46 536 ton) tydede på en yderligere stigning i importen fra Indonesien. Det Forenede Kongeriges udtræden medførte således ikke blot en stigning i importen fra andre tredjelande end de pågældende lande, således som Jindal Group hævdede. De foreliggende beviser underbygger derfor klagerens påstand om, at importen fra Indonesien sandsynligvis vil stige yderligere efter tilpasningen efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

(19)

På baggrund af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at det andet kriterium for registrering også var opfyldt.

3.3.   Undergravning af toldens afhjælpende virkninger

(20)

Kommissionen har tilstrækkelige beviser for, at yderligere skade vil blive forårsaget af en fortsat stigning i importen fra Indien og Indonesien til yderligere faldende priser, hvilket sandsynligvis i alvorlig grad vil underminere de afhjælpende virkninger af en eventuel endelig antidumpingtold.

(21)

Som fastslået i afsnit 3.2 er der tilstrækkelige beviser for en betydelig stigning i importen som helhed af den pågældende vare i perioden efter indledningen af undersøgelsen.

(22)

Desuden foreligger der i Surveillance 2-databasen bevis for en faldende tendens i importpriserne for den pågældende vare. Gennemsnitsprisen i euro på importen fra de pågældende lande faldt i gennemsnit med 12 %, når perioden fra oktober 2020 til januar 2021 sammenlignes med samme periode i det foregående år, og med 10 %, når der sammenlignes med det månedlige gennemsnit i undersøgelsesperioden, jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

De pågældende landes importpriser (EUR/ton)

Gennemsnitlig importpris

Undersøgelsesperioden (juli 2019-juni 2020)

Oktober 2019-januar 2020

Perioden efter indledningen (oktober 2020-januar 2021)

Prisfald (%) Perioden efter indledningen i forhold til undersøgelsesperioden

Prisfald (%) Perioden efter indledningen i forhold til perioden oktober 2019-januar 2020

Indien

2 076

2 122

1 898

– 9

– 11

Indonesien

1 972

2 007

1 780

– 10

– 11

De pågældende lande

2 028

2 075

1 818

– 10

– 12

(23)

Klageren hævdede, at den øgede import faldt sammen med en stigning i råvareomkostningerne, navnlig nikkel og ferrochrom, som angiveligt er forvredet i de pågældende lande, hvilket lagde et yderligere pristryk på EU-erhvervsgrenen. Jindal Group anfægtede en sådan stigning i prisen på ferrochrom og hævdede, at stigningen i nikkelpriserne ikke kan have forårsaget skade på grund af deres cykliske tendens.

(24)

Efter en stigning på over 10 % fra første kvartal af 2020 forblev prisen på ferrochrom stabil i de sidste tre kvartaler af 2020 og steg med 3 % i 2021. Prisen på nikkel på London Metal Exchange er steget med ca. 40 % siden slutningen af undersøgelsesperioden. Selv om nikkelprisen historisk set har vist sig at være volatil, fremlagde Jindal Group ingen dokumentation for en klar cyklisk tendens. Kommissionen observerede faktisk en stigning i råvarepriserne efter indledningen af undersøgelsen, hvilket førte til yderligere pristryk for EU-erhvervsgrenen, da disse prisstigninger ikke kunne afspejles i prisen på den pågældende vare på grund af lavprisimporten fra de pågældende lande. Et sådant pristryk fremgår også af klagerens data om faldet i EU-erhvervsgrenens EBITDA.

(25)

Klageren fremlagde desuden oplysninger om indikatorer for, at importørerne oplagrer den pågældende vare, hvilket muligvis kan forårsage yderligere skade for EU-erhvervsgrenen, navnlig på baggrund af de stigende omkostninger til råvarer, og som sandsynligvis i alvorlig grad vil undergrave de afhjælpende virkninger af en eventuel antidumpingtold, der skal anvendes.

(26)

Desuden fremførte Jindal Group, at anmodningen om registrering ikke tog hensyn til den reducerede efterspørgsel som følge af covid-19-pandemien.

(27)

Kommissionen bemærker, at dette argument er forbundet med betragtninger vedrørende årsagssammenhæng og fordeling, som ikke er direkte relevante i analysen med henblik på registrering af import i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4. Under alle omstændigheder mener Kommissionen, at en eventuel faldende efterspørgsel som følge af pandemien betød, at de øgede importmængder til lavere priser objektivt set blot kunne forværre EU-erhvervsgrenens situation yderligere og dermed sandsynligvis yderligere undergrave den afhjælpende virkning af den endelige told. Dette argument blev derfor afvist.

(28)

Det er således sandsynligt, at den yderligere stigning i importen efter indledningen af undersøgelsen i betragtning af tidspunktet, mængden og andre omstændigheder, f.eks. de eksporterende producenters prisadfærd, de stigende omkostninger til råvarer og indikatorerne for importørernes oplagring af den pågældende vare, i alvorlig grad vil kunne undergrave den afhjælpende virkning af en eventuel endelig told, medmindre denne told anvendes med tilbagevirkende kraft.

(29)

Kommissionen konkluderede derfor, at det tredje kriterium for registrering af importen også var opfyldt.

4.   SAGSFORLØB

(30)

Kommissionen har konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige registreringen af importen af den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(31)

Alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der foreligger særlige grunde til, at de bør høres.

5.   REGISTRERING

(32)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, bør importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelserne skulle føre til indførelse af antidumpingtold, kan denne told, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, opkræves med tilbagevirkende kraft af den registrerede import i overensstemmelse med gældende retlige bestemmelser.

(33)

Enhver fremtidig forpligtelse udspringer af resultaterne af antidumpingundersøgelsen.

(34)

I de påstande i klagen, hvor der anmodes om indledning af en antidumpingundersøgelse, antages der at være tale om dumpingmargener på 48,8 % for Indien og på mellem 15,6 % og 34,4 % for Indonesien og en skadestærskel på 33,9 % for Indien og på 44,1 % for Indonesien for den pågældende vare. Størrelsen af den mulige fremtidige betalingsforpligtelse vil normalt blive fastsat til det laveste af disse niveauer, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2. Skulle Kommissionen imidlertid finde, at betingelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, og artikel 7, stk. 2b, er opfyldt for Indien og/eller Indonesien, nemlig at dumpingmargenen kan anses for at afspejle den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, kan den mulige fremtidige betalingsforpligtelse for importen fra disse lande fastsættes til niveauet for dumpingmargenen.

6.   BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

(35)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne registrering, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (6)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   I henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 pålægges det herved toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen af fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede. Disse varer henhører i øjeblikket under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7219 90 20, 7219 90 80, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81, 7220 20 89, 7220 90 20 og 7220 90 80 og har oprindelse i Indien og Indonesien.

2.   Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.   Alle interesserede parter opfordres til skriftligt at give deres synspunkter til kende, fremlægge beviser eller anmode om at blive hørt senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. marts 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  EUT C 322 af 30.9.2020, s. 17.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/894 af 29. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 206 af 30.6.2020, s. 27).

(5)  Meddelelse om tilpasning af niveauet af toldkontingenter under beskyttelsesforanstaltningerne over for visse stålprodukter efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union pr. 1. januar 2021 (EUT C 366 af 30.10.2020, s. 36).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


Top