(1)

I Rådets direktiv 2006/88/EF (2) fastsættes bl.a. dyresundhedsbestemmelser, som skal anvendes til markedsføring, import og transit af akvakulturdyr og produkter deraf, forebyggende minimumsforanstaltninger, der tager sigte på at øge opmærksomheden på vandyrssygdomme, samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes ved mistanke om eller udbrud af visse sygdomme hos vanddyr. Nævnte direktiv ophæves ved forordning (EU) 2016/429 med virkning fra den 21. april 2021.

(2)

Artikel 9, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/429 omhandler regler, som finder anvendelse ved listeopførte sygdomme, for hvilke det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forhindre spredning som følge af sygdommenes indførsel til Unionen eller flytning mellem medlemsstaterne.

(3)

EU-akvakultur er ekstremt forskelligartet for så vidt angår de opdrættede arter og produktionssystemer, der anvendes i medlemsstaterne, og det er sandsynligt, at denne forskelligartethed vil blive øget med tiden. Som følge heraf kan visse sygdomme, som ikke er opført på listen i artikel 9, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/429, dog være relevante for visse medlemsstater, enten fordi arterne findes i disse medlemsstater eller på grund af den type akvakulturproduktionsmetoder, der anvendes i disse medlemsstater. Hvis en sygdom, der ikke er en listeopført sygdom omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/429 udgør en væsentlig risiko for akvatiske dyrs sundhed i disse medlemsstater, kan medlemsstaterne træffe nationale foranstaltninger i henhold til artikel 226, stk. 1, i samme forordning med henblik på at bekæmpe sygdomsspredningen, forudsat at disse foranstaltninger er relevante og nødvendige for de mål, der skal opnås.

(4)

For at sikre at de nationale foranstaltninger, som en medlemsstat foreslår, er relevante og nødvendige, skal Kommissionen på forhånd underrettes om foranstaltninger, der kan påvirke flytning af akvatiske dyr mellem medlemsstaterne, så foranstaltningerne kan blive godkendt eller, om nødvendigt, ændret.

(5)

Visse medlemsstater har fået tilladelse til at træffe nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr i henhold til artikel 43 i direktiv 2006/88/EF. I Kommissionens afgørelse 2010/221/EU (3) fastsættes der nærmere bestemmelser om disse medlemsstater og om de sygdomme, som de har fastsat nationale foranstaltninger for.

(6)

Visse medlemsstater har opnået status som sygdomsfrie for koi-herpesvirus-sygdom eller gennemfører et godkendt udryddelses- eller overvågningsprogram for denne sygdom i henhold til direktiv 2006/88/EF. Koi-herpesvirus-sygdom er dog nu blevet listeopført som en kategori E-sygdom i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (4), hvilket betyder, at det er en listeopført sygdom, som kræver overvågning inden for EU. Derfor kan den komme i betragtning med henblik på nationale foranstaltninger i henhold til artikel 226 i forordning (EU) 2016/429.

(7)

For at sikre en glidende overgang til den nye ordning i henhold til forordning (EU) 2016/429 skal de pågældende medlemsstater søge godkendelse af nationale foranstaltninger i henhold til artikel 226, stk. 2, i forordning (EU) 2016/429 fra den 21. april 2021.

(8)

Kommissionen har vurderet de foranstaltninger, som de pågældende medlemsstater har foreslået, under hensyntagen til Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE) (5) standarder samt de overordnede virkninger, som den pågældende sygdom og de vedtagne foranstaltninger har i Unionen. Kommissionen vurderer, at de pågældende medlemsstater har bevist relevansen og nødvendigheden af disse foranstaltninger med henblik på at retfærdiggøre deres godkendelse for at undgå introduktionen af de pågældende sygdomme til deres områder eller for at kontrollere deres spredning mellem medlemsstaterne. De pågældende medlemsstater bør derfor opføres i bilagene til denne afgørelse, hvor det er relevant.

(9)

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, finder forordning (EU) 2016/429 og Kommissionens retsakter, der har den som retsgrundlag, anvendelse i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb som fastsat i udtrædelsesaftalen. Det Forenede Kongerige (Nordirland) bør derfor opføres i bilagene til denne afgørelse, hvor det er relevant.

(10)

Med henblik på at beskytte sundhedsstatussen i de medlemsstater, der har fået godkendt nationale foranstaltninger for en specifik sygdom i henhold til artikel 226, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429, skal sendinger af arter af akvatiske dyr, som er modtagelige for de pågældende sygdomme, have oprindelse i en medlemsstat, eller en del heraf, som er fri for den samme sygdom. Denne slags foranstaltninger skal ledsages af et officielt certifikat, som viser denne status som sygdomsfri.

(11)

Dyresundhedscertifikater, som attesterer oprindelsesstedet for en sending med bestemmelsessted i en medlemsstat, eller en del heraf, hvis nationale foranstaltninger er godkendt i henhold til artikel 226, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429, skal indgå i de relevante officielle standardcertifikater til flytning af akvatiske dyr mellem medlemsstater, som fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2236 (6). Disse dyresundhedscertifikater skal anvendes, når akvatiske dyr af listeopførte arter har en medlemsstat, eller en del heraf, som bestemmelsessted, hvor Kommissionen har godkendt nationale foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 226, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429.

(12)

De nationale foranstaltninger, som godkendes ved denne afgørelse, bør kun anvendes, så længe de fortsat er relevante og nødvendige for at undgå introduktionen af sygdommene til de pågældende medlemsstater eller for at kontrollere deres spredning mellem medlemsstaterne. For at gøre det muligt for Kommissionen af foretage regelmæssige vurderinger af relevansen og nødvendigheden af denne slags foranstaltninger, og for at gøre det muligt eventuelt at ændre foranstaltningerne, bør medlemsstaterne indsende en årlig rapport til Kommissionen med en detaljeret beskrivelse af foranstaltningernes virkning i det foregående år. Sådanne årlige rapporter og anden relevant rapportering bør indeholde visse oplysninger, som er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002 (7).

(13)

Udryddelsesprogrammer, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 226, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429, bør medføre en forbedring af sygdomssituationen inden for en rimelig tidsfrist. Af hensyn til sammenhængen bør denne tidsfrist ikke være længere end den tidsfrist, som der er for et udryddelsesprogram for en kategori C-sygdom. Anvendelsesperioden for et udryddelsesprogram, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 226, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429, bør derfor ikke overstige seks år fra datoen for Kommissionens første godkendelse. I behørigt begrundede tilfælde og efter anmodning fra den pågældende medlemsstat skal Kommissionen have mulighed for at forlænge udryddelsesprogrammets anvendelsesperiode med yderligere seks år. Denne maksimumsanvendelsesperiode fastsættes med henblik på at give en rimelig tidsfrist for fuldførelsen af et udryddelsesprogram, samtidig med at uforholdsmæssige og længevarende afbrydelser af flytning af akvatiske dyr inden for Unionen undgås.

(14)

Af hensyn til klarheden i EU-lovgivningen bør afgørelse 2010/221/EU ophæves.

(15)

Da forordning (EU) 2016/429 anvendes med virkning fra den 21. april 2021, bør nærværende afgørelse også anvendes fra denne dato.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —