Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D2110

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2110 af 16. december 2020 om ændring af del C i bilag I til beslutning 2009/177/EF for så vidt angår Det Forenede Kongeriges status som sygdomsfri for så vidt angår Nordirland for visse sygdomme hos akvatiske dyr (meddelt under nummer C(2020) 9303) (EØS-relevant tekst)

    C/2020/9303

    EUT L 427 af 17.12.2020, p. 10–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R0620

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/2110/oj

    17.12.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 427/10


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/2110

    af 16. december 2020

    om ændring af del C i bilag I til beslutning 2009/177/EF for så vidt angår Det Forenede Kongeriges status som sygdomsfri for så vidt angår Nordirland for visse sygdomme hos akvatiske dyr

    (meddelt under nummer C(2020) 9303)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 49, stk. 1, artikel 50, stk. 2, litra a), artikel 50, stk. 3, artikel 51, stk. 2, og artikel 61, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens beslutning af 2009/177/EF (2) gennemfører direktiv 2006/88/EF for så vidt angår overvågnings- og udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for medlemsstater, zoner og segmenter Medlemsstater, der er erklæret sygdomsfrie i henhold til artikel 49, stk. 1, i direktiv 2006/88/EF, samt zoner og segmenter, der er erklæret sygdomsfrie i henhold til artikel 50, stk. 3, i samme direktiv, er opført i anden og fjerde kolonne i tabellen i del C i bilag I til nævnte beslutning. Sygdommen, for hvilken denne status som sygdomsfri gælder, er angivet i første kolonne i samme tabel.

    (2)

    I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, finder direktiv 2006/88/EF og Kommissionens retsakter, der har den som retsgrundlag, anvendelse i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb som fastsat i udtrædelsesaftalen. Derfor bør henvisningerne til Det Forenede Kongerige i del C i bilag I til beslutning 2009/177/EF erstattes af henvisninger til Der Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

    (3)

    Bilag I til beslutning 2009/177/EF bør derfor ændres.

    (4)

    Da den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen udløber den 31. december 2020, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Del C i bilag I til beslutning 2009/177/EF erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2021.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2020.

    På Kommissionens vegne

    Stella KYRIAKIDES

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

    (2)  Kommissionens beslutning 2009/177/EF af 31. oktober 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår overvågnings- og udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for medlemsstater, zoner og segmenter (EUT L 63 af 7.3.2009, s. 15).


    BILAG

    »DEL C

    Medlemsstater* (*1) , zoner og segmenter, der er erklæret sygdomsfri

    Sygdom

    Medlemsstat

    ISO-kode

    Det sygdomsfrie områdes geografiske afgrænsning (medlemsstat, zoner eller segmenter)

    Egtvedsyge (VHS)

    Danmark

    DK

    Alle indlandsområder i Danmark

    Irland

    IE

    Hele landet

    Cypern

    CY

    Alle indlandsområder i Cypern

    Finland

    FI

    Alle indlands- og kystområder i Finland undtagen Åland

    Sverige

    SE

    Hele landet

    Det Forenede Kongerige (Nordirland)

    UK(NI)

    Nordirland

    Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN)

    Danmark

    DK

    Hele landet

    Irland

    IE

    Hele landet

    Cypern

    CY

    Alle indlandsområder i Cypern

    Finland

    FI

    Hele området undtagen kystsegmentet i Ii, Kuivaniemi, og følgende afvandingsområder: 14.72 Virmasvesi, 14.73 Nilakka, 4.74 Saarijärvi og 4.41 Pielinen

    Sverige

    SE

    Hele landet

    Det Forenede Kongerige (Nordirland)

    UK(NI)

    Nordirland

    Koi-herpesvirus-sygdom (KHV)

    Irland

    IE

    Hele landet

    Det Forenede Kongerige (Nordirland)

    UK(NI)

    Nordirland

    Infektiøs lakseanæmi (ISA)

    Belgien

    BE

    Hele landet

    Bulgarien

    BG

    Hele landet

    Tjekkiet

    CZ

    Hele landet

    Danmark

    DK

    Hele landet

    Tyskland

    DE

    Hele landet

    Estland

    EE

    Hele landet

    Irland

    IE

    Hele landet

    Grækenland

    EL

    Hele landet

    Spanien

    ES

    Hele landet

    Frankrig

    FR

    Hele landet

    Italien

    IT

    Hele landet

    Cypern

    CY

    Hele landet

    Letland

    LV

    Hele landet

    Litauen

    LT

    Hele landet

    Luxembourg

    LU

    Hele landet

    Ungarn

    HU

    Hele landet

    Malta

    MT

    Hele landet

    Nederlandene

    NL

    Hele landet

    Østrig

    AT

    Hele landet

    Polen

    PL

    Hele landet

    Portugal

    PT

    Hele landet

    Rumænien

    RO

    Hele landet

    Slovenien

    SI

    Hele landet

    Slovakiet

    SK

    Hele landet

    Finland

    FI

    Hele landet

    Sverige

    SE

    Hele landet

    Det Forenede Kongerige (Nordirland)

    UK/NI

    Nordirland

    Infektion med Marteilia refringens

    Irland

    IE

    Hele landet

    Det Forenede Kongerige (Nordirland)

    UK/NI

    Hele Nordirlands kystlinje undtagen Belfast Lough og Dundrum Bay.

    Infektion med Bonamia ostreae

    Irland

    IE

    Hele Irlands kystlinje undtagen:

    1.

    Cork Harbour

    2.

    Galway Bay

    3.

    Ballinakill Harbour

    4.

    Clew Bay

    5.

    Achill Sound

    6.

    Loughmore, Blacksod Bay

    7.

    Lough Foyle

    8.

    Lough Swilly

    9.

    Kilkieran Bay

    Det Forenede Kongerige (Nordirland)

    UK(NI)

    Hele Nordirlands kyst undtagen Lough Foyle og Strangford Lough

    Fiskedræber«

     

     

     


    (*1)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol.


    Top