EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R2041

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2041 af 11. december 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/585 for så vidt angår det antal prøver, der skal udtages og analyseres af hver medlemsstat som følge af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EØS-relevant tekst)

C/2020/8695

OJ L 420, 14.12.2020, p. 6–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/2041/oj

14.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 420/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2041

af 11. december 2020

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/585 for så vidt angår det antal prøver, der skal udtages og analyseres af hver medlemsstat som følge af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 29, stk. 2,

under henvisning til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/585 (3) fastsættes antallet af prøver, som hver medlemsstat skal udtage i forbindelse med kontrolprogrammet, som er omhandlet i samme forordning, med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticider og vurdere forbrugernes eksponering for disse rester.

(2)

I forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen og overgangsperiodens udløb den 31. december 2020 er det nødvendigt at sikre, at programmet forbliver repræsentativt for EU-markedet, og at det samlede antal prøver forbliver tilstrækkeligt til at opfylde programmets mål.

(3)

Det Forenede Kongerige bidrog førhen med et betydeligt antal prøver proportionelt med dets befolkningsantal. Fremover bør antallet af prøver, som skal indsamles, tilpasses for så vidt angår Nordirland og dets befolkningsantal.

(4)

Antallet af prøver, som skal indsamles af medlemsstaterne, bør også tilpasses med henblik på at bevare et overordnet tilstrækkeligt antal prøver, jf. betragtning 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/585.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/585 bør derfor ændres.

(6)

For at medlemsstaterne kan opfylde deres analyseforpligtelser, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2020/585 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.

(2)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/585 af 27. april 2020 om et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2021, 2022 og 2023 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester (EUT L 135 af 29.4.2020, s. 1).


BILAG

I punkt 5 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2020/585 affattes tabellen således:

BE

15

BG

15

CZ

15

DK

12

DE

106

EE

12

IE

12

EL

15

ES

55

FR

78

HR

12

IT

75

CY

12

LV

12

LT

12

LU

12

HU

15

MT

12

NL

20

AT

15

PL

51

PT

15

RO

22

SI

12

SK

12

FI

12

SE

15

Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland (1)

12

ANTAL PRØVER I ALT: 683


(1)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til samme protokol, finder denne forordning anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Nordirland.


Top