EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R1530

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1530 af 21. oktober 2020 om ændring af direktiv (EU) 2016/798, for så vidt angår anvendelsen af reglerne om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal

OJ L 352, 22.10.2020, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/1530/oj

22.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/1530

af 21. oktober 2020

om ændring af direktiv (EU) 2016/798, for så vidt angår anvendelsen af reglerne om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (3) skal hver medlemsstat oprette en national sikkerhedsmyndighed, der skal varetage de opgaver, der er specificeret i forbindelse med jernbanesikkerhed. I henhold til nævnte direktiv kan en national sikkerhedsmyndighed være et organ, der er oprettet ensidigt af den pågældende medlemsstat eller alternativt et organ, som af flere medlemsstater har fået overdraget disse opgaver for at sikre en ensartet sikkerhedsordning.

(2)

Traktaten mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal, der blev undertegnet i Canterbury den 12. februar 1986 (»Canterburytraktaten«), oprettede en mellemstatslig kommission, der skulle føre tilsyn med alle spørgsmål vedrørende opbygningen og driften af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal (»den mellemstatslige kommission«).

(3)

Indtil udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (4) (»overgangsperioden«), er den mellemstatslige kommission den nationale sikkerhedsmyndighed i henhold til direktiv (EU) 2016/798, som er ansvarlig for den faste forbindelse under Den Engelske Kanal.

(4)

Ved udløbet af overgangsperioden vil den mellemstatslige kommission blive et organ nedsat ved en international aftale mellem en medlemsstat, nemlig Frankrig, og et tredjeland, nemlig Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«). Medmindre andet bestemmes i en international aftale, der er bindende for Det Forenede Kongerige, vil det ikke længere være en national sikkerhedsmyndighed i henhold til EU-retten, og EU-retten vil ikke længere finde anvendelse på den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der hører under Det Forenede Kongeriges jurisdiktion.

(5)

For at sikre en sikker og effektiv drift af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal er det hensigtsmæssigt at bevare den mellemstatslige kommission som den fælles sikkerhedsmyndighed, som er ansvarlig for hele denne infrastruktur.

(6)

Med henblik herpå bemyndiges Frankrig ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 (5) til på visse betingelser at forhandle, undertegne og indgå en international tillægsaftale til Canterburytraktaten, i henhold til hvilken den mellemstatslige kommission bevares som den fælles sikkerhedsmyndighed, der er kompetent med hensyn til anvendelsen af EU-retten på den faste forbindelse under Den Engelske Kanal.

(7)

Med henblik herpå bør der fastsættes nærmere regler vedrørende særlige sikkerhedsmyndigheder samt vedrørende den berørte medlemsstats forpligtelser til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den særlige sikkerhedsmyndighed, eller, hvis dette ikke er muligt, dens egen nationale sikkerhedsmyndighed til enhver tid anvender EU-retten.

(8)

Tvistbilæggelse mellem den berørte medlemsstat og tredjelandet på jernbanesikkerhedsområdet kan rejse spørgsmål vedrørende fortolkning af EU-retten. Den Europæiske Unions Domstol bør derfor have kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser af sådanne spørgsmål.

(9)

Direktiv (EU) 2016/798 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre en sikker og effektiv drift af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal efter overgangsperiodens udløb, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede handlings omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(11)

Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af direktiv (EU) 2016/798

I direktiv (EU) 2016/798 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3, nr. 7), affattes således:

»7)

»national sikkerhedsmyndighed«:

a)

det nationale organ, der varetager opgaver vedrørende jernbanesikkerhed i overensstemmelse med dette direktiv

b)

et organ, som af flere medlemsstater har fået overdraget disse opgaver med henblik på at sikre en ensartet sikkerhedsordning, eller

c)

et organ, som af en medlemsstat og et tredjeland har fået overdraget de opgaver, der er omhandlet i litra a), med henblik på at sikre en ensartet sikkerhedsordning, forudsat at Unionen har indgået en aftale herom med det pågældende tredjeland, eller at nævnte medlemsstat har indgået en sådan aftale i overensstemmelse med en bemyndigelse fra Unionen hertil«.

2)

I artikel 16 tilføjes følgende stykker:

»4.

I tilfælde, hvor et teknisk anlæg er beliggende delvis i et tredjeland og delvis i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat som supplement til den nationale sikkerhedsmyndighed, der ellers er kompetent på dens område, og i overensstemmelse med artikel 3, nr. 7), litra c), og med en international aftale, der er indgået af Unionen eller hvis indgåelse er godkendt af Unionen, udpege en sikkerhedsmyndighed, der er særlig kompetent for det pågældende tekniske anlæg og alle andre elementer af den jernbaneinfrastruktur, der er forbundet hermed (»den særlige sikkerhedsmyndighed«). I overensstemmelse med nævnte internationale aftale kan den nationale sikkerhedsmyndighed midlertidigt overtage kompetencen for den del af det tekniske anlæg, der er beliggende i den pågældende medlemsstat.

I forbindelse med en international aftale som omhandlet i første afsnit træffer den pågældende medlemsstat alle de foranstaltninger, som nævnte internationale aftale giver mulighed for, med henblik på at sikre, at den særlige sikkerhedsmyndighed overholder EU-retten. Hvor det er nødvendigt af hensyn til jernbanesikkerheden, skal den pågældende medlemsstat med henblik herpå straks gøre brug af den ret, som følger af denne internationale aftale, i henhold til hvilken den nationale sikkerhedsmyndighed er berettiget til at overtage enekompetencen over den del af det tekniske anlæg, der er beliggende i denne medlemsstat.

5.

Hvis en tvist, der er indbragt til voldgift i overensstemmelse med en international aftale, rejser et spørgsmål vedrørende fortolkning af EU-retten, har Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) kompetence til at træffe en præjudiciel afgørelse af spørgsmålet på anmodning af den voldgiftsret, der er oprettet med henblik på bilæggelse af tvister i henhold til nævnte internationale aftale.

EU-rettens bestemmelser om sager, der indbringes for Domstolen i overensstemmelse med artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder tilsvarende anvendelse på anmodninger om en præjudiciel afgørelse fra Domstolen i medfør af første afsnit.

Hvis voldgiftsretten undlader at efterkomme en afgørelse fra Domstolen truffet i overensstemmelse med første afsnit, skal den berørte medlemsstat straks gøre brug af den ret, som følger af den internationale aftale, i henhold til hvilken den nationale sikkerhedsmyndighed er berettiget til at overtage enekompetencen over den del af det tekniske anlæg, der er beliggende i den pågældende medlemsstat.«

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Udtalelse af 16.9.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 8.10.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.10.2020.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).

(4)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 af 21. oktober 2020 om bemyndigelse af Frankrig til at forhandle, undertegne og indgå en international tillægsaftale til traktaten mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal (se side 4 i denne EUT).


Top