EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R1524

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1524 af 19. oktober 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer tungt termopapir med oprindelse i Republikken Korea

C/2020/7099

OJ L 346, 20.10.2020, p. 19–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1524/oj

20.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/19


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1524

af 19. oktober 2020

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer tungt termopapir med oprindelse i Republikken Korea

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 10. oktober 2019 indledte Europa-Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse typer tungt termopapir (»HWTP« eller »den pågældende vare«) med oprindelse i Republikken Korea (»Korea« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Indledningsmeddelelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 26. august 2019 af European Thermal Paper Association (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af HWTP. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

1.2.   Registrering

(3)

Da betingelserne i grundforordningens artikel 14, stk. 5a, ikke var opfyldt, blev importen af den pågældende vare ikke gjort til genstand for registrering. Ingen af parterne fremsatte bemærkninger til dette punkt.

1.3.   Midlertidige foranstaltninger

(4)

Den 6. maj 2020 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenen og den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Der blev modtaget bemærkninger fra klageren og den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(5)

Den 27. maj 2020 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen til Unionen af HWTP med oprindelse i Republikken Korea ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/705 (3) (»forordningen om midlertidig told«).

1.4.   Efterfølgende sagsforløb

(6)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav klageren og den samarbejdsvillige eksporterende producent skriftlige bemærkninger for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner.

(7)

De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der fandt høringer sted med klageren og den samarbejdsvillige eksporterende producent. Efter anmodning fra den samarbejdsvillige eksporterende producent blev der desuden afholdt en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer. De anbefalinger. som høringskonsulenten fremsatte under høringen, afspejles i denne forordning. I løbet af juni 2020 sendte Kommissionen tre supplerende fremlæggelser af oplysninger til den eksporterende producent med nærmere oplysninger om underbuds- og målprisunderbudsberegningerne.

(8)

Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(9)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen krydstjekkede spørgeskemabesvarelsen fra den eneste samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importør, Ritrama SpA, under et telefonopkald med virksomheden.

(10)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af visse typer tungt termopapir (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent og klageren.

(11)

Efter at den eksporterende producent havde fremsat bemærkninger, gav Kommissionen Hansol en yderligere fremlæggelse af oplysninger om beregningen af omkostningerne efter import og stigningen i importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, hvortil Hansol fremsatte bemærkninger.

(12)

Den eksporterende producent blev hørt af Kommissionens tjenestegrene.

(13)

De interesserede parters bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning i denne forordning.

1.5.   Stikprøveudtagning

(14)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøveudtagningen, blev konklusionerne i betragtning 7-13 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

1.6.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(15)

Som anført i betragtning 19 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. juli 2018 til den 30. juni 2019 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), og undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2016 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(16)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent hævdede, at Kommissionen var afveget fra sin sædvanlige sagspraksis og påstod, at undersøgelsesperioden burde være udløbet den 30. september 2019, dvs. på en dato, der ligger tættere på datoen for indledningen. I henhold til den samarbejdsvillige eksporterende producent gav den undersøgelsesperiode, som Kommissionen havde valgt, ikke mulighed for at tage hensyn til den seneste udvikling såsom fusionen i marts 2019 mellem to stikprøveudtagne EU-producenter, den påståede reduktion af råmaterialeomkostningerne siden midten af 2019 og det faktum, at EU-erhvervsgrenen først gik over til BPA-fri HWTP i midten af 2019. Denne påstand blev afvist. Kommissionen har skønsbeføjelser med hensyn til dette valg, forudsat at den efterlever grundforordningens artikel 6, der fastsætter, at en undersøgelsesperiode under normale forhold dækker en periode på mindst seks måneder umiddelbart inden procedurerne indledes, som det er tilfældet for denne undersøgelse. Derudover har Hansol ikke fremlagt beviser for, at denne udvikling ville have haft indvirkning på skades- eller årsagssammenhængsanalysen, og under alle omstændigheder blev der både taget hensyn til råmaterialeomkostningerne og spørgsmålet om BPA-fri leverancer i forordningen om midlertidig told, jf. henholdsvis betragtning 103-110 og 111-115.

(17)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende undersøgelsesperioden og den betragtede periode, bekræftes betragtning 19 i forordningen om midlertidig told.

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Pågældende vare

(18)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den pågældende vare, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 20-22 i forordningen om midlertidig told.

2.2.   Samme vare

(19)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den samme vare, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 23 og 24 i forordningen om midlertidig told.

3.   DUMPING

3.1.   Normal værdi

(20)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den normale værdi, bekræftes betragtning 25-35 i forordningen om midlertidig told.

3.2.   Eksportpris

(21)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 36-39 i forordningen om midlertidig told.

(22)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger med hensyn til beregningen af eksportprisen for Hansols direkte salg til uafhængige kunder. Dermed bekræftes eksportprisen for disse salg, der blev fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(23)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Hansol to elementer i beregningen af eksportprisen for Hansols salg af den pågældende vare til Unionen gennem Hansol Europe B.V., der fungerede som importør. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, blev disse priser fastlagt på grundlag af den pris, til hvilken den importerede vare første gang blev videresolgt til uafhængige kunder, og som blev justeret tilbage til en pris ab fabrik ved at fratrække bl.a. den forretningsmæssigt forbundne parts salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) og en rimelig fortjeneste.

(24)

For det første hævdede Hansol, at Kommissionen burde have fordelt visse af Hansol Europe B.V.'s udgiftsposter til SA&G anderledes for den pågældende vare. I forlængelse af denne påstand undersøgte Kommissionen igen de kontrollede oplysninger i denne henseende og godtog påstanden, idet den ændrede fordelingsnøglen.

(25)

For det andet hævdede Hansol, at den fortjenstmargen, som Kommissionen havde anvendt, ikke var en fortjenstmargen for en importør af den pågældende vare, men fortjenstmargenen for en bruger, og at den derfor ikke bør anvendes til dette formål. Hansol fremførte, at Kommissionen i stedet burde gøre brug af den fortjenstmargen for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der blev anvendt i antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (4). Kommissionen kontaktede den pågældende virksomhed for at analysere Hansols påstand. Den pågældende virksomhed, som var den eneste, der i forbindelse med undersøgelsen havde udfyldt et spørgeskema for importører, bekræftede, at denne rigtigt nok snarere var en bruger, der forarbejdede HWTP til en vare i det efterfølgende produktionsled, og ikke en importør af den pågældende vare. Hansols påstand blev efterfølgende godtaget. I mangel af alternative data om sagen erstattede Kommissionen derfor den fortjenstmargen, som foreløbigt var blevet anvendt, med den fortjenstmargen, der var blevet anvendt i førnævnte sag om letvægtstermopapir.

3.3.   Sammenligning

(26)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, bekræftedes betragtning 40 og 41 i forordningen om midlertidig told.

3.4.   Dumpingmargener

(27)

Som beskrevet i betragtning 22-24 ovenfor blev visse elementer af eksportprisen revideret som følge af påstande, som var blevet godtaget af Kommissionen.

(28)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes derfor til følgende:

Virksomhed

Endelig dumpingmargen

Hansol Paper Co., Ltd

15,8 %

Alle andre virksomheder

15,8 %

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(29)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told.

4.2.   EU-forbrug

(30)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 49-51 i forordningen om midlertidig told.

4.3.   Import fra det pågældende land

(31)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte den eksporterende producent en række bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende analysen af importpriserne og mere specifikt vedrørende prissammenligningen mellem EU's priser og dumpingpriserne.

(32)

Først gjorde Hansol indsigelse mod den metodologi, som Kommissionen havde anvendt for at sikre en rimelig sammenligning mellem de varetyper, der eksporteres til Unionen, og de varetyper, der sælges af EU-erhvervsgrenen. Til dette formål havde Kommissionen identificeret forskellige grundlæggende egenskaber, som blev meddelt de interesserede parter i de spørgeskemaer, der blev offentliggjort på webstedet for GD Handel på datoen for indledningen. Blandt andre elementer identificerede Kommissionen varens såkaldte overfladevægt, udtrykt i (hele) gram pr. kvadratmeter (»gramvægten«), som én af disse grundlæggende egenskaber.

(33)

For at sikre en rimelig sammenligning blev hver varetype derefter tildelt et specifikt varekontrolnummer (»PCN«) afhængigt af dens egen specifikke grundlæggende egenskaber. For at sikre en repræsentativ grad af overensstemmelse mellem eksporteret HWTP og HWTP, der sælges af EU-erhvervsgrenen, tilpassede Kommissionen den oprindelige PCN-struktur ved at gruppere gramvægtene i forskellige intervaller. Sådanne intervaller kan f.eks. spænde fra 66 til 68 gram eller fra 73 til 76 gram.

(34)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde den samarbejdsvillige eksporterende producent indsigelse mod denne tilgang af tre grunde:

Producenterne fastlagde HWTP-modeller for hvert enkelt gram, og enhver forskel i gramvægten kan få indvirkning på prisen.

Den anvendte sammenligningsmetode ville være uforenelig med WTO-forpligtelserne (5) til at sammenligne samme vare med samme vare, når der sammenlignes priser.

Kommissionen ville være forpligtet til at følge en PCN-struktur, der blev defineret i den indledende fase af antidumpingundersøgelsen. Grupperingerne var desuden ikke tilstrækkelig forklaret og ikke berettiget. Den tolerance for overfladevægt, som Kommissionen havde anvendt ved grupperingen af PCN'er, var uberettiget og irrelevant, fordi salgsfakturaer almindeligvis angiver gramvægten.

(35)

Disse påstande blev afvist. I det foreliggende tilfælde blev enhedspriserne beregnet pr. vægt (ton), og der var dermed allerede taget højde for gramvægtens indvirkning på priser og omkostninger i kraft af den beregningsmetode, som Kommissionen havde valgt.

(36)

Både i artikel 2 og artikel 2.6 i WTO's antidumpingaftale og i grundforordningens artikel 1, stk. 4, kræves det, at samme vare sammenlignes med samme vare, men det defineres ikke, hvilken specifik metodologi der skal anvendes. Det er fast sagspraksis i Kommissionen at anvende PCN'er i handelsbeskyttelsesundersøgelser for at identificere forskellige grundlæggende egenskaber i begyndelsen af en undersøgelse, men Kommissionen er ikke bundet heraf og kan beslutte at ændre strukturen for et PCN i løbet af undersøgelsen, i det omfang det sikrer en rimelig sammenligning. I dette specifikke tilfælde fandt Kommissionen, at grupperingen af PCN'er var nødvendig for at opnå en repræsentativ grad af overensstemmelse mellem eksporteret HWTP og HWTP, der sælges af EU-erhvervsgrenen, og dermed sikre en rimelig sammenligning, og at grupperingen er passende, da erhvervsgrenen selv — både i Unionen og i Korea — anvender visse tolerancer, dvs. en afvigelse fra den almindelige gramvægt med 5 til 10 gram. I lyset heraf fulgte de grupperinger, som Kommissionen havde anvendt og som forklaret i betragtning 31, derfor en konservativ tilgang.

(37)

Efter den endelig fremlæggelse anmodede Hansol om en præcisering af, hvorvidt det salg, der blev anvendt til at fastslå henholdsvis underbuds- og målprisunderbudsmargenerne, omfattede én af de stikprøveudtagne EU-producenters vare med dæklag.

(38)

Til beregning af henholdsvis underbuds- og målprisunderbudsmargenerne sammenlignede Kommissionen den eksporterende producents salg til Unionen med salget af samme vare, der blev solgt af de stikprøveudtagne EU-producenter, som meddelt Hansol og klageren. I denne beregning skelnede Kommissionen ikke mellem de tre stikprøveudtagne EU-producenter. Da det varesortiment, som disse tre stikprøveudtagne EU-producenter solgte, er forskelligt, kunne visse af de varetyper, som Hansol solgte, ikke sammenlignes med alle tre stikprøveudtagne virksomheder. Af fortrolighedshensyn kan Kommissionen ikke yderligere præcisere, hvilke af de stikprøveudtagne EU-producenter solgte hvilke varetyper. Under alle omstændigheder bekræftede Kommissionen, at den sammenlignede Hansols eksport af varetyper med dæklag med de varetyper med dæklag, som blev solgt af EU-erhvervsgrenen.

(39)

For det andet gjorde den eksporterende producent indsigelse mod Kommissionens beregning af omkostninger efter import. I sine beregninger tilpassede Kommissionen værdierne af Hansols eksporttransaktioner, hvor det var relevant, i forhold til omkostninger efter import og told. Det blev vurderet, at 1 % af cif-værdien var rimelig til at dække omkostninger efter import, dvs. håndteringsomkostninger, havneafgifter og toldbehandlingsgebyr. Hansol var uenig og fremførte, at Kommissionen ikke havde beregnet omkostninger efter import som 1 % af Hansols cif-værdi, men som 1 % af Hansols »Cif, EU's grænse, Eksportværdi«. Hansol anmodede om, at Kommissionen beregner omkostninger efter import som 1 % af dens cif-værdi.

(40)

Kommissionen afviste denne påstand. Hansols »Cif, EU's grænse, Eksportværdi« er baseret på Hansols eksportpris, inklusive de tilpasninger, der er foretaget i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, for salg gennem dens forretningsmæssigt forbundne forhandler. Omkostninger efter import skal tilføjes til eller finde anvendelse på denne pris for at nå frem til en EU-hjemtagelsespris ved eksport, som kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris og målpris. Denne sammenligning udtrykkes derefter som en procentdel af Hansols erklærede cif-værdi i forbindelse med målprisunderbudsberegninger, fordi en eventuel kommende antidumpingtold også vil finde anvendelse på sådanne faktiske cif-værdier, EU's grænse.

(41)

Kommissionen foretog imidlertid en fornyet undersøgelse af omkostninger efter import på grundlag af Hansols faktiske data i stedet for at anvende 1 %. På dette grundlag beløb omkostningerne efter import sig til et beløb på ca. [3-6] EUR/ton. Da dette beløb er baseret på et begrænset antal fakturaer, krydstjekkede Kommissionen det igen i forhold til de konklusioner, som den havde anvendt i antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea. Da begge beløb ligger inden for samme interval, fandt Kommissionen, at det var passende at anvende Hansols data i denne undersøgelse.

(42)

Efter den endelig fremlæggelse hævdede Hansol, at omkostningerne efter import, således som Kommissionen havde beregnet dem, var underevalueret, og at de burde have omfattet ikke blot toldbehandlingsomkostningerne, men også håndteringsomkostningerne samt udgifterne til oplagring og administration på indførselsstedet. Den forelagde en alternativ beregning, der resulterede i omkostninger efter import på mellem 10 og 40 EUR/ton.

(43)

Den beregning, som Hansol forelagde efter den endelig fremlæggelse af oplysninger, omfattede andre omkostninger end dem, som Kommissionen havde anvendt, f.eks. udgifter til oplagring, opbevaring og administration. Hansols påstand om, at disse yderligere omkostninger bør høre ind under omkostningerne efter import på grund af de særlige forhold i dens salgsproces og ikke under de standardtjenester, der ydes efter importen af varerne, er ikke begrundet med beviser i dossieret og kan ikke kontrolleres som følge af det sene tidspunkt i undersøgelsen. Kommissionen besluttede derfor at afvise denne påstand.

(44)

Endelig gjorde den eksporterende producent indsigelse mod, at den justering, der er foretaget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, for at fastlægge eksportprisen, kan anvendes ved beregningen af underbuddet (og skadestærsklen), idet den henviser til Rettens dom i sag T-383/17 (6).

(45)

Kommissionen afviste denne påstand. For det første er denne dom appelleret til Domstolen (7). Derfor er konklusionerne i dommen vedrørende det spørgsmål, der er genstand for Hansols påstand, ikke endelige.

(46)

For det andet, for så vidt angår underbud, foreskriver grundforordningen ikke en bestemt metode for sådanne beregninger. Som følge heraf har Kommissionen vide skønsbeføjelser ved vurderingen af denne skadesfaktor. Disse skønsbeføjelser begrænses af nødvendigheden af at basere konklusionerne på positivt bevismateriale og foretage en objektiv undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(47)

Når det drejer sig om de elementer, der skal tages i betragtning ved beregningen af underbud (navnlig eksportprisen), skal Kommissionen udpege det første punkt, hvor konkurrencen finder (eller kan finde) sted med EU-producenterne på EU-markedet. Dette punkt er faktisk den første ikke forretningsmæssigt forbundne importørs købspris, idet denne virksomhed i princippet kan vælge at købe enten af EU-erhvervsgrenen eller af tredjelandsleverandører. Når de eksporterende producenter har etableret deres system af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, har de rent faktisk allerede besluttet, at deres varer skal komme fra tredjelandsleverandører. Sammenligningspunktet bør således være lige efter, at varen krydser Unionens grænse, og ikke på et senere tidspunkt i distributionskæden, f.eks. ved salg til varens slutbruger. Denne fremgangsmåde sikrer også sammenhæng i tilfælde, hvor en eksporterende producent sælger varerne direkte til en ikke forretningsmæssigt forbundet kunde (uanset om der er tale om en importør eller en slutbruger), da denne situation pr. definition ikke indebærer anvendelse af videresalgspriserne. En anden tilgang ville føre til forskelsbehandling mellem eksporterende producenter udelukkende på grundlag af den salgskanal, de anvender.

(48)

I dette tilfælde kan importprisen for nogle af eksportsalgene ikke tages for pålydende, fordi den eksporterende producent og importøren er forretningsmæssigt forbundet. For at kunne fastlægge en pålidelig importpris på armslængdevilkår, skal denne pris konstrueres ved hjælp af den forretningsmæssigt forbundne importørs pris ved videresalg til den første uafhængige kunde som udgangspunkt. Når denne rekonstruktion foretages, er reglerne om beregningen af eksportprisen, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, relevante og finder tilsvarende anvendelse, ligesom de er relevante for bestemmelsen af eksportprisen med henblik på dumpingberegningen. Den tilsvarende anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, gør det muligt at nå frem til en pris, der er fuldt ud sammenlignelig med den pris, der anvendes ved undersøgelsen af salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, og som også er sammenlignelig med EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(49)

For at give mulighed for en rimelig sammenligning er fradrag af SA&G-omkostninger og fortjeneste fra prisen ved den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder berettiget for at nå frem til en pålidelig pris.

(50)

Kommissionen bemærkede også, at størstedelen af salget i dette særlige tilfælde foregår på både EU-erhvervsgrenens og de eksporterende producenters side direkte (dvs. uden forhandlere eller importører). Disse direkte salg repræsenterede mere end 96 % af salget fra de EU-producenter, som indgik i stikprøven, og næsten 70 % den eksporterende producents salg.

(51)

Samtidig med at Kommissionen står ved begrundelsen ovenfor, overvejede den for fuldstændighedens skyld alternative metoder til beregning af underbudsmargenen.

(52)

Først overvejede Kommissionen behovet for at beregne en underbudsmargen, idet den tog hensyn til typen af slutkunde for at afspejle en eventuel forskel i handelsleddet mellem EU-erhvervsgrenen og koreanske salgstransaktioner. I denne henseende blev det dog slået fast, at både de stikprøveudtagne EU-producenter og Hansol næsten udelukkende solgte til forarbejdningsindustrien (for dem begge næsten 98 % af deres salg). Det blev derfor konkluderet, at salget generelt fandt sted i samme handelsled, og at der i denne henseende ikke var brug for nogen supplerende underbudsberegning.

(53)

Dernæst overvejede Kommissionen muligheden for at beregne en underbudsmargen, der udelukkende var baseret på EU-erhvervsgrenens direkte salg. Som nævnt ovenfor repræsenterede næsten 97 % af salget fra de stikprøveudtagne EU-producenter salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Selv hvis SA&G og fortjenesten for det begrænsede antal transaktioner, der blev solgt gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, blev fratrukket, ville det derfor næppe ændre underbudsniveauet.

(54)

Det kan konkluderes, at Hansols eksport til Unionen uanset, hvordan underbudsmargenerne beregnes, ville underbyde Unionens salgspriser. Denne påstand blev derfor afvist.

(55)

Endelig bør det også understreges, at undersøgelsen, foruden det fastslåede prisunderbud, som efter de i betragtning 35, 37 og 23 forklarede revisioner ville nå op på 5,1 % (8), viste, at dumpingimporten under alle omstændigheder også forårsagede pristryk, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3, på EU-markedet i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens priser steg med 14 % i den betragtede periode, mens de under rimelige konkurrencevilkår forventeligt ville være steget til en sats, der kunne sammenlignes med stigningen i produktionsomkostningerne, som steg med 23 %. Som nævnt i betragtning 76 og 82 i forordningen om midlertidig told og i modsætning til 2016, hvor dumpingimporten ikke bevirkede et sådant pres, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at få priserne til at stige på linje med produktionsomkostninger på grund af pristrykket, der var forårsaget af de stigende mængder koreansk dumpingimport på EU-markedet (+ 83 % i den betragtede periode). Denne situation havde en alvorlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som faldt med næsten 70 % i løbet af den betragtede periode for at ende på meget lave niveauer i undersøgelsesperioden.

(56)

Derfor forårsagede dumpingimporten, uanset konklusionerne vedrørende underbud i dette tilfælde, et væsentligt pristryk, da den forhindrede en prisstigning, mens produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden steg med 9 procentpoint mere end EU-salgsprisen.

(57)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Hansol uden at fremlægge yderligere elementer sin påstand om, at Kommissionen burde have beregnet henholdsvis underbuds- og målprisunderbudsmargenerne for salget gennem den forretningsmæssigt forbundne importør på grundlag af de vejede gennemsnitlige salgspriser til de første uafhængige kunder på EU markedet, som den forretningsmæssigt forbundne importør anvendte. Ved at undlade dette hævdede Hansol, at Kommissionen bevidst så bort fra Rettens konklusioner i sagerne om Jindal Saw (9) og Kazchrome (10), hvilket resulterede i en tilsidesættelse af retsstatsprincippet og retssikkerhedsprincippet.

(58)

Denne påstand afvises af de årsager, der allerede er nævnt betragtning 45-49.

(59)

Hansol hævede endvidere, at eftersom fastsættelsen af underbudsmargenen efter dennes opfattelse er forkert, er Kommissionens konklusion om pristryk og dermed hele analysen af skade og årsagssammenhæng også fejlagtig. Hansol hævede også, at en fejl i beregningen af henholdsvis prisunderbuddet og pristrykket medfører konstatering af en antidumpingtold, der er højere end, hvad der er tilstrækkeligt for at afhjælpe den skade, der blev forårsaget af dumpingimporten, i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4.

(60)

Denne påstand afvises. Underbuddet er blevet korrekt beregnet som forklaret i betragtning 45-49. Som nævnt i betragtning 55 og 56 er pristrykket også blevet korrekt fastslået på grundlag af de data, der fremgår af tabel 2, 3, 7 og 10 i forordningen om midlertidig told. Under alle omstændigheder, og som det tydeligt forklares i betragtning 54 ovenfor, konstaterede Kommissionen, at der forelå et betydeligt underbud, uanset hvilken metode der anvendes til at beregne sådanne virkninger for prisen. Kommissionen mindede desuden om, at underbud kun er én af de mange skadesfaktorer, som den havde analyseret, og at der i konklusionerne om pristryk, skade og årsagssammenhæng tages hensyn til denne faktor og andre relevante faktorer. For så vidt angår fastsættelsen af den endelige antidumpingtold i henhold til de særskilte regler i grundforordningens artikel 7, stk. 2, mindede Kommissionen om, at hverken fastsættelsen af underbuddet eller pristrykket har en indvirkning herpå. I dette tilfælde er skadestærsklen baseret på prisunderbuddet (ud fra en målpris, der er konstrueret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d) og ikke på prisunderbudsniveauet eller pristrykket.

(61)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende importen fra det pågældende land, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 52-59 i forordningen om midlertidig told.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(62)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 60-64 i forordningen om midlertidig told.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

(63)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de makroøkonomiske indikatorer, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 65-73 i forordningen om midlertidig told.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

(64)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 74-86 i forordningen om midlertidig told.

4.4.4.   Konklusion vedrørende skade

(65)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til konklusionen om skade, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 87-90 i forordningen om midlertidig told.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(66)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 91-120 i forordningen om midlertidig told.

6.   UNIONENS INTERESSER

6.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(67)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, blev konklusionerne i betragtning 123-126 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

6.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugeres interesser

(68)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugeres interesser, blev konklusionerne i betragtning 127-134 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

6.3.   Andre interesserede parters interesser

(69)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til andre interesserede parters interesser, bekræftedes konklusionerne i betragtning 135-138 i forordningen om midlertidig told.

6.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(70)

På baggrund af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

7.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

7.1.   Skadestærskel

(71)

Den eksporterende producents påstande vedrørende omkostninger efter import, prisernes sammenlignelighed og prisjusteringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, i underbudsberegningerne omfatter også beregningen af skadestærsklen, men blev afvist af Kommissionen i betragtning 31-60 ovenfor.

(72)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte den eksporterende producent bemærkninger vedrørende den målfortjeneste, der var anvendt foreløbigt til beregning af skadestærsklen. Som omhandlet i betragtning 144 i forordningen om midlertidig told gjorde Kommissionen brug af den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen havde opnået i 2016, og som lå på 8-11 %, fordi denne fortjeneste var opnået inden den kraftige stigning i importen fra Korea. Hansol var uenig i, at fortjenstmargenen på 8-11 % af omsætningen kunne betragtes som det rentabilitetsniveau, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår. Hansol fremførte, at importen fra Korea først begyndte at stige i 2018. I 2017 lå EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på sit højeste niveau, mens importen fra Korea og andre lande lå på sit laveste niveau i den betragtede periode. Importen fra Korea var 31 % lavere i 2017 end i 2016. Som følge heraf hævede Hansol, at det fortjenstniveau, der var anvendt til beregning af målprisen, ikke burde være højere end det fortjenstniveau, som EU-erhvervsgrenen opnåede i 2017, dvs. et fortjenstniveau på 5-8 %.

(73)

Kommissionen afviste denne påstand. Den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede i 2017, var allerede påvirket af importen fra Korea. Som det fremgår af tabel 3 i forordningen om midlertidig told faldt Koreas eksport ganske rigtigt med 5 % mellem 2016 og 2017, mens EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger mellem 2016 og 2017 steg med 5 %, og dens priser kun steg med 1 %, som det fremgår af tabel 7 i forordningen om midlertidig told. På grund af presset fra lavere koreanske priser var EU-erhvervsgrenen allerede i 2017 ikke i stand til fuldt ud at vælte omkostningsstigningen over på priserne med den deraf følgende indvirkning på dens rentabilitet. Kommissionen fandt derfor, at den ved at basere målfortjenesten på fortjenstniveauet fra 2017 ikke ville tage højde for det rentabilitetsniveau, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår.

(74)

Klageren hævdede, at Kommissionen burde have foretaget justeringer for udeblevne investeringer i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c, for to af de stikprøveudtagne EU-producenter.

(75)

Som nævnt i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told afviste Kommissionen påstandene, fordi de ikke var tilstrækkeligt begrundet. Kommissionen har foretaget en fornyet undersøgelse af påstandene efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og bekræftede sin foreløbige konklusion. De fremlagte oplysninger omhandlede faktisk nogle investeringsprojekter, og EU-producenterne forelagde også nogle købstilbud. EU-producenterne redegjorde imidlertid ikke for, hvad der i sidste ende skete med disse projekter, købstilbuddene kunne ikke kædes sammen med investeringsprojekterne, og de tal, der blev angivet i spørgeskemabesvarelserne, svarede ikke overens med de indsendte dokumenter. På dette grundlag kunne Kommissionen ikke fastslå, om disse investeringer reelt var blevet planlagt.

(76)

Efter den endelig fremlæggelse hævdede klageren, at den bevisbyrde, som Kommissionen kræver for at vise, at investeringerne var udeblevet som følge af EU-erhvervsgrenens forværrede finansielle stilling, som igen skyldtes illoyal import, er for stor. Den tilføjede desuden, at de pågældende virksomheder havde givet en klar redegørelse for årsagerne til, at investeringsprojekterne ikke blev gennemført, og at dokumentationen svarede overens med de pågældende virksomheders spørgeskemabesvarelser og redegjorte yderligere for de beregninger, som de to virksomheder havde foretaget.

(77)

Ved hjælp af klagerens redegørelse var Kommissionen i stand til afstemme de tal, der blev oplyst i spørgeskemabesvarelserne, med den forelagte dokumentation. Det faktum, at disse tal blot var underbygget med endnu mere detaljeret dokumentation beviste, at disse investeringer reelt var planlagt og udeblevne i undersøgelsesperioden for én af de to virksomheder, og Kommissionen besluttede dermed at godtage påstanden for den pågældende virksomhed og øgede målfortjenesten i overensstemmelse hermed.

(78)

Den eksporterende producent gjorde også indsigelse mod Kommissionens tilføjelse af fremtidige miljøomkostninger til EU-erhvervsgrenens målpris i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, idet den hævdede, at Korea ligesom Unionen har sit eget ETS, der hedder Korea Emissions Trading Scheme, og som blev oprettet i 2015. Da Hansol ligesom EU-producenter i fremtiden vil skulle købe kvoter for forurenende emissioner, og da prisen på sådanne kvoter forventes at stige, vil Hansols eksportpriser blive påvirket af ETS-mekanismerne i samme grad som EU-producenternes priser. Ved at øge EU-producenternes målpris med et beløb for fremtidige omkostninger forbundet med ETS, samtidig med at den ikke tilføjede et dertil svarende beløb til Hansols eksportpris for at afspejle Hansols fremtidige omkostninger forbundet med efterlevelse af Korea Emissions Trading Scheme, sammenlignede Kommissionen ikke priser, som var sammenlignelige.

(79)

Kommissionen afviste denne påstand. Det faktum, at Korea anvender sit eget ETS er irrelevant for anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2d, i henhold til hvilken der bl.a. skal tages hensyn til fremtidige miljøomkostninger for at fastsætte EU-erhvervsgrenens målpris.

(80)

De justeringer, der er omhandlet i betragtning 23-25, 41 og 76-77, resulterede i et fald i skadestærsklen på 16,9 %.

(81)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode, der er beskrevet i betragtning 4, og dermed lade den yderligere skade, der forårsages af en sådan stigning, afspejle i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(82)

På grundlag af data fra Surveillance 2-databasen var importmængderne fra Korea i den tre uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 71 % højere end den gennemsnitlige importmængde i en periode på tre uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(83)

For at afspejle den yderligere skade, som var forårsaget af stigningen i importen, besluttede Kommissionen af justere skadestærsklen baseret på stigningen i importmængden, der i henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 4, betragtes som den relevante vægtningsfaktor. Den beregnede derfor en multiplikationsfaktor, der blev fastlagt ved at dividere summen af importmængden i den tre uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode på [2 000-2 200] ton og de 52 uger i UP med importmængden i UP ekstrapoleret til 55 uger. Det fremkomne tal, dvs. 1,04, afspejler den yderligere skade, som den yderligere stigning i importen forårsagede. Skadesmargenen på 16,9 % blev således ganget med denne faktor. Derfor ligger den endelige skadestærskel for Hansol og alle andre virksomheder på 17,6 %.

(84)

Efter den endelig fremlæggelse af oplysninger hævdede Hansol, at Kommissionen ikke havde forelagt de beviser, hvorpå den baserede denne stigning i importen, og beviserne for, hvorvidt denne import var produceret af Hansol i Korea og solgt til uafhængige kunder i Unionen i den tre uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode, idet den fremførte, at en del af denne import kunne være solgt af en hvilken som helst anden producent af HWTP i Korea.

(85)

Denne påstand afvises. I medfør af grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, skal Kommissionen analysere alle relevante oplysninger, som den råder over, når den vedtager endelige foranstaltninger, for at fastslå, om en yderligere væsentlig stigning i den import, som er omfattet af undersøgelsen, forekommer i forhåndsfremlæggelsesperioden. Kommissionen analyserede rent faktisk alle relevante oplysninger, som den rådede over, navnlig importmængderne af den pågældende vare fra Korea i undersøgelsesperioden som fastsat i betragtning 52 og 53 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i den endelige fase, og statistikker fra Surveillance 2-databasen for at bestemme al import af den pågældende vare fra Korea i forhåndsfremlæggelsesperioden, hvorom der var blevet fremlagt flere nærmere oplysninger for Hansol. Analysen blev foretaget på landsplan, og den yderligere skade fra stigningen i importen blev også anvendt på landsplan som påkrævet i henhold til artikel 9, stk. 4, da al import fra Korea er import, der er omfattet af undersøgelsen.

(86)

Hansol hævdede endvidere, at stigningen i importmængderne af HWTP fra Korea til Unionen er et direkte resultat af den stigende efterspørgsel efter HWTP som følge af covid-19-pandemien, da forbruget af varemærket steg. Det økonomisk chok, som denne pandemi forårsagede, udgør en grundlæggende og ekstraordinær ændring af forholdene, som havde en drastisk indvirkning på Unionens og det globale marked for varemærker, og anvendelsen af grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, er derfor ikke berettiget.

(87)

Denne påstand afvises. I medfør af artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, skal Kommissionen afspejle den yderligere skade, der følger af en yderligere betydelig stigning i den import, der er omfattet af undersøgelsen, når der ikke har fundet nogen registrering sted i forhåndsfremlæggelsesperioden, uden at henvise til årsagen til en sådan stigning. Da stigningen i importen fra Korea i denne periode objektivt set var meget væsentlig, justerede Kommissionen derfor skadesmargenerne i henhold til denne bestemmelse, idet artiklens tekst har følgende ordlyd: »skal lade afspejle«. Det er, hvad Kommissionen gjorde i dette tilfælde. Kommissionen bemærkede, at der ikke var fremsat nogen påstand i forhold til den metode, der var anvendt til afspejle den yderligere skade forårsaget af stigningen i importen.

(88)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, må en sådan stigning i skadesmargenen kun finde anvendelse i en periode, der ikke overstiger den i artikel 11, stk. 2, omhandlede periode.

7.2.   Endelige foranstaltninger

(89)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade ved dumpingimport af den pågældende vare.

(90)

Der bør indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af visse typer tungt termopapir med oprindelse i Republikken Korea i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 9, stk. 4, andet afsnit.

(91)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den restantidumpingtold, der finder anvendelse på alle andre virksomheder end Hansol, blev betragtning 153 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(92)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen (%)

Endelig antidumpingtold (%)

Republikken Korea

Hansol Paper Co. Ltd

15,8

17,6

15,8

Alle andre virksomheder

15,8

17,6

15,8

(93)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Korea og fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(94)

En virksomhed kan anmode om, at dennes individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (11). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, hvoraf det fremgår, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende toldsats. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(95)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede HWTP til Unionen i undersøgelsesperioden.

7.3.   Endelig opkrævning af midlertidig told

(96)

Som følge af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(97)

De endelige toldsatser er lavere end de midlertidige toldsatser. De beløb, der er stillet som sikkerhed, og som er højere end den endelige antidumpingtold på denne import, bør derfor frigives.

8.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(98)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (12) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(99)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tungt termopapir, defineret som termopapir, af vægt over 65 g/m2, der sælges i ruller af en bredde på 20 cm eller derover, vejer 50 kg eller derover (inkl. papiret), og som har en diameter på 40 cm eller derover (jumboruller), med eller uden basecoat på den ene eller begge sider, overtrukket med en varmefølsom belægning (dvs. en blanding af farven og fremkalderen, som reagerer og danner et billede ved varmepåvirkning) på den ene eller begge sider, og med eller uden dæklag, med oprindelse i Republikken Korea og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4809 90 00, ex 4811 59 00 og ex 4811 90 00 (Taric-kode 4809900020, 4811590020 og 4811900020).

2.   Den endelige antidumpingtoldsats fastsættes til 15,8 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare.

3.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/705, opkræves endeligt. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse typer tungt termopapir med oprindelse i Republikken Korea (EUT C 342 af 10.10.2019, s. 8).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/705 af 26. maj 2020 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer tungt termopapir med oprindelse i Republikken Korea (EUT L 164 af 27.5.2020, s. 28).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2005 af 16. november 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (EUT L 310 af 17.11.2016, s. 1).

(5)  WTO-panelrapport, Kina — GOES, vedtaget den 16. november 2012, afsnit 7.530 som bekræftet i WTO-appelorganets rapport, Kina — GOES, vedtaget den 16. november 2012, afsnit 200.

(6)  Rettens dom (Syvende Afdeling) af 2. april 2020, Hansol Paper Co. Ltd mod Kommissionen (ECLI:EU:T:2020:139).

(7)  Kommissionen mod Hansol Paper, sag C-260/20 P.

(8)  Kommissionen bemærker desuden, at prisforskellen mellem dumpingimporten og EU-salget som gengivet i tabel 3 og 7 i forordningen om midlertidig told lå på omkring 30 % i undersøgelsesperioden.

(9)  Sag T-301/16, Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 10. april 2019, Jindal Saw Ltd og Jindal Saw Italia SpA mod Europa-Kommissionen (ECLI:EU:T:2019:234).

(10)  Sag T-107/08, Rettens dom (Tredje Afdeling) af 30. november 2011, Transnational Company »Kazchrome« AO og ENRC Marketing AG mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen (ECLI:EU:T:2011:704).

(11)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


Top