EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R1208

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 af 7. august 2020 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (EØS-relevant tekst)

OJ L 278, 26.8.2020, p. 1–132 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1208/oj

26.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 278/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1208

af 7. august 2020

om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (1), særlig artikel 19, stk. 5, artikel 26, stk. 7, artikel 37, stk. 6, artikel 38, stk. 4, og artikel 39, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Mekanismen til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (2) udgør en grundlæggende ramme for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner under klimapolitikken. Bestemmelserne vedrørende mekanismen er fuldt ud integreret i forordning (EU) 2018/1999, som ophæver forordning (EU) nr. 525/2013 fra den 1. januar 2021. Inden for denne mekanisme er det nødvendigt at vedtage regler om rapportering af nationale tilpasningsforanstaltninger, brug af auktionsindtægter, økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene, tilnærmede drivhusgasopgørelser, drivhusgasopgørelser, bogførte drivhusgasemissioner og -optag, regler om nationale opgørelsessystemer, samlet revision samt rapportering om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger.

(2)

Det integrerede overvågnings- og rapporteringssystem for drivhusgasopgørelser, politikker og foranstaltninger og fremskrivninger, herunder nationale systemer, hjælper med at sikre datakonsistens mellem tidligere og fremtidige emissionstendenser og virkningerne af de politikker og foranstaltninger, der skal bidrage til at nå klimamålene. Desuden er medlemsstaternes rapportering om nationale drivhusgasopgørelser i væsentlig grad knyttet til de nationale opgørelsessystemer, som er institutionelle, retlige og proceduremæssige ordninger for vurdering af drivhusgasemissioner. Kvaliteten af de indsendte nationale opgørelsesdata bliver desuden kontrolleret i den samlede revisionsproces. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle reglerne om nationale opgørelsessystemer, samlet revision, systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger samt medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser i henhold til kapitel 4 i forordning (EU) 2018/1999 i én gennemførelsesforordning.

(3)

Partskonferencen under De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC) (3), der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (4), som blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (»Parisaftalen«) den 12. december 2015, vedtog ved beslutning 18/CMA.1 bestemmelserne, procedurerne og retningslinjerne for rammen for gennemsigtighed med hensyn til foranstaltninger og støtte, som bl.a. fastsætter rapportering af drivhusgasopgørelser, politikker og foranstaltninger, fremskrivninger, virkninger og tilpasning samt støtte til udviklingslande. EU og medlemsstaterne skal senest den 31. december 2024 rapportere oplysninger i overensstemmelse med disse bestemmelser, procedurer og retningslinjer.

(4)

Medlemsstaterne skal i henhold til forordning (EU) 2018/1999 hvert andet år forelægge Kommissionen rapporter om deres nationale planer og strategier for tilpasning til klimaændringerne, jf. de rapporteringskrav, der er vedtaget inden for rammerne af UNFCCC og Parisaftalen. Disse oplysninger skal bruges i forbindelse med overvågning af fremskridtene og foranstaltningerne med hensyn til tilpasning til klimaændringerne, støtte for gennemførelsen og revisionen af Unionens tilpasningsstrategi, lettelse af evalueringen af EU's fremskridt i forhold til Parisaftalens tilpasningsmål, samt i forbindelse med medlemsstaternes og Den Europæiske Unions udveksling af god praksis og til evaluering af deres behov og beredskabsniveau, når det drejer sig om at være parat til at håndtere klimaændringerne. I overensstemmelse med internationale rapporteringsordninger skal medlemsstaterne ligeså fremlægge en oversigt eller eksempler på god praksis vedrørende subnationale aktiviteter med det formål at øge kendskabet til tilpasningsforanstaltninger på andre forvaltningsniveauer og gøre det muligt for EU at fremme sådanne foranstaltninger.

(5)

Set i lyset af tidligere erfaringer med rapportering om brug af auktionsindtægter er det nødvendigt, at medlemsstater, som rapporterer brugen af den til auktionsindtægterne svarende økonomiske værdi, rapporterer værdier, som er repræsentative for deres udgifter, jf. artikel 3d og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (5).

(6)

Medlemsstaternes rapportering af den økonomiske og tekniske bistand til udviklingslandene bør være så detaljeret som mulig og forelægges på program- eller aktivitetsniveau. Oplysninger markeret som »tilgængelige« rapporteres kun, hvis de er tilgængelige for medlemsstaterne på det tidspunkt, hvor rapporten indgives via rapporteringssystemet. Medlemsstaterne behøver ikke udfylde tabellen om planlagt ydelse af støtte i tilfælde, hvor de relevante oplysninger ikke er tilgængelige for hele tabellen, bl.a. på grund af budgetprocesser, der enten er i gang eller ikke igangsat. For at sikre ensartethed bør det også være tilladt for medlemsstaterne at anvende rapporteringsformatet i det kreditrapporteringssystem (CRS), som Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har indført. I henhold til beslutning 18/CMA.1 skal medlemsstaterne på frivilligt grundlag stille oplysninger til rådighed om subventionsækvivalenten for UNFCCC. For at sikre overensstemmelse med rapportering på internationalt niveau bør rapporteringskravene i nærværende forordning for så vidt muligt være tilpasset de relevante afgørelser fra partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, og de relevante metodeændringer fra OECD DAC, når disse bliver tilgængelige.

(7)

Det sektorspecifikke anvendelsesområde i den tilnærmede opgørelse giver et overordnet resumé af det mere detaljerede sektorspecifikke anvendelsesområde i den samlede drivhusgasopgørelse. Derved sikres det, at de emissions- og optagsestimater, der er rapporteret i den tilnærmede opgørelse for år x-1, stemmer overens med de drivhusgasestimater, der rapporteres i år x-2. Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) er en integreret del af den årlige opgørelse, og medlemsstaterne bør inkludere estimater af emissioner og optag fra LULUCF i deres tilnærmede drivhusgasopgørelser.

(8)

For at sikre gennemsigtighed i emissionsreduktionsforpligtelserne og en løbende kvalitetsforbedring og fremme processen med de tekniske eksperters revision, kræves der en høj grad af tekniske detaljer og oplysninger i medlemsstaternes rapporter. Ved forordning (EU) 2018/1999 integreres rapporteringskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (7) desuden i den årlige rapportering af drivhusgasopgørelser, ligesom det fastsættes, at der i henhold til den femårige cyklus for kontrol af overensstemmelsen skal foretages en omfattende overensstemmelseskontrol i 2027 og 2032. Det er derfor nødvendigt at specificere strukturen, formatet og processen for rapportering af den påtænkte brug af fleksibilitet og de gennemførte emissionsoverførsler samt anvendelsen af de deraf følgende indtægter i henhold til forordning (EU) 2018/842 og at integrere kravene i forordning (EU) 2018/841 i rapporteringen af fremskrivninger. Individuelle priser for gennemførte overførsler, der er rapporteret under forordning (EU) 2018/841 og forordning (EU) 2018/842, vil ikke blive offentliggjort, hvorimod intervallet for de priser, der er betalt pr. enhed, dvs. den laveste og den højeste pris for alle overførsler, som medlemsstaterne har rapporteret, bør stilles til rådighed.

(9)

For at sikre, at de forpligtelser, som er fastsat af partskonferencen under Parisaftalen, gennemføres rettidigt og reelt, er det nødvendigt at fastsætte tidsplaner for samarbejde og samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne med hensyn til udarbejdelse af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse og UNFCCC-revisionsrapporten. Der bør også fastlægges en procedure og tidsplan for den samlede revision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser for at sikre, at den gennemføres rettidigt og effektivt.

(10)

Medlemsstaterne bør fastsætte og drive nationale opgørelsessystemer for at sikre og øge opgørelsernes kvalitet gennem planlægning, udarbejdelse og forvaltning af opgørelsesaktiviteter, herunder indsamling af aktivitetsdata, passende udvælgelse af metoder og emissionsfaktorer samt beregning af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, og gennemføre usikkerhedsvurderings-, kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og procedurer for verifikation af opgørelsesdataene på nationalt niveau. For at bevare den høje kvalitet af de nationale opgørelsessystemer fra den foregående periode bør medlemsstaterne fortsat anvende samme standarder for forvaltning af opgørelsen, forberedelse og planlægning, som dem der er fastsat i artikel 27-29.

(11)

Regler om systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger bør være i overensstemmelse med relevante beslutninger truffet af organerne under UNFCCC eller Parisaftalen. Eftersom der i henhold til beslutning 18/CMA.1 truffet af partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, skal fremlægges de nødvendige oplysninger til at følge fremskridtene med hensyn til de nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalens artikel 4, skal medlemsstaterne fremlægge relevante oplysninger om deres institutionelle, administrative og proceduremæssige ordninger for national gennemførelse af Unionens nationalt bestemte bidrag.

(12)

Rapporteringen om luftforurenende stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (8) og om drivhusgasser følger i vid udstrækning lignende tilgange, bl.a. de metoder, som medlemsstaterne anvender. Når der aflægges rapport om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger og medlemsstaternes systemer i henhold til nærværende forordnings kapitel VI, understøttes en sammenhængende metodisk tilgang, hvor de politikker og foranstaltninger og fremskrivninger, som er rapporteret i henhold til direktiv (EU) 2016/2284, tages i betragtning.

(13)

Den e-platform, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999, bør med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur anvendes af medlemsstaterne og Kommissionen til rapportering om alle energiunionens dimensioner. Kommissionen træffer foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger, der fremsendes via platformen, ledes gennem et enkelt kontaktpunkt (Kommissionen) og følgelig udveksles med de relevante tilknyttede rapporteringssystemer såsom Det Europæiske Miljøagenturs Reportnet-system.

(14)

For at sikre sammenhæng med anvendelsesdatoen for de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2018/1999 bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(15)

I overensstemmelse med artikel 57 og 58 i forordning (EU) 2018/1999 ophæves forordning (EU) nr. 525/2013 med virkning fra den 1. januar 2021 med undtagelse af dennes artikel 7, artikel 17, stk. 1, litra a) og d), og artikel 19, som skal finde anvendelse på de rapporter, der indeholder data for årene 2019 og 2020. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 bør derfor ophæves fra den 1. januar 2021, mens artikel 3-18 og artikel 27-43 dog fortsat bør finde anvendelse på rapporter, der indeholder data for disse år.

(16)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning indeholder bestemmelser til gennemførelse af forordning (EU) 2018/1999 på følgende områder:

a)

medlemsstaternes rapportering om nationale tilpasningsforanstaltninger, brug af auktionsindtægter og økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene, jf. artikel 19 i forordning (EU) 2018/1999

b)

medlemsstaternes rapportering om tilnærmede drivhusgasopgørelser, drivhusgasopgørelser og bogførte drivhusgasemissioner og -optag, jf. artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999

c)

krav om etablering, drift og funktion af nationale opgørelsessystemer, jf. artikel 37 i forordning (EU) 2018/1999

d)

tidsplan og procedurer for udførelse af den samlede revision, jf. artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999

e)

medlemsstaternes rapportering om nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger, jf. artikel 39, i forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaternes rapporter med data for 2021 og fremefter.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»fælles rapporteringstabel« eller »CRT«: tabel til oplysninger om menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, som den fremgår af bilag II til beslutning 24/CP.19 truffet af partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (beslutning 24/CP.19)

2)

»referencetilgang«: den referencetilgang, som det mellemstatslige panel om klimaændringer (IPCC) benytter, jf. IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (»IPCC-retningslinjerne fra 2006«)

3)

»tilgang 1«: basismetoden for usikkerhedsestimater som fastsat i IPCC-retningslinjerne fra 2006

4)

»nøglekategori«: en kategori, som har væsentlig indflydelse på en medlemsstats eller EU's samlede drivhusgasopgørelse, enten på de absolutte værdier for emissioner eller optag, eller på tendensen i emissioner og optag eller på usikkerheden på emissioner og optag

5)

»sektorbaseret tilgang«: IPCC's sektorbaserede tilgang som fastsat i IPCC's retningslinjer fra 2006

6)

»struktur for drivhusgasopgørelsesdokumenter«: den struktur, der er fastsat i tillægget til UNFCCC's rapporteringsretningslinjer for de årlige drivhusgasopgørelser i bilag I til beslutning 24/CP.19

7)

»bestemmelser, procedurer og retningslinjer for gennemsigtighed«: de bestemmelser, procedurer og retningslinjer, som er fastlagt i bilaget til beslutning 18/CMA.1 fra partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, vedrørende den ramme for gennemsigtighed med hensyn til foranstaltninger og støtte, som er omhandlet i Parisaftalens artikel 13

8)

»retningslinjer for drivhusgasopgørelser«: de retningslinjer, der er fastsat i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1044 (9)

9)

»genberegning«: en procedure for fornyet vurdering — i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser — af de menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag, der tidligere er blevet indsendt som del af drivhusgasopgørelserne, som følge af ændringer i metoder, ændringer i måden, hvorpå emissionsfaktorer og aktivitetsdata indsamles og anvendes, eller medtagelse af nye kilde- og optagskategorier.

KAPITEL II

MEDLEMSSTATERNES RAPPORTERING OM NATIONALE TILPASNINGSFORANSTALTNINGER, BRUG AF AUKTIONSINDTÆGTER OG BISTAND TIL UDVIKLINGSLANDE

Artikel 4

Oplysninger om tilpasningsforanstaltninger

Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om deres nationale tilpasningsforanstaltninger i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999 i formatet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 5

Oplysninger om brugen af auktionsindtægter

Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om anvendelsen af indtægter fra auktionering af kvoter, jf. artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 6

Oplysninger om økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene

1.   Medlemsstaterne rapporterer de kvantitative oplysninger om offentlige og mobiliserede finansielle midler, jf. litra a), nr. i), i forordning (EU) 2018/1999 og tilgængelige oplysninger om medlemsstaternes aktiviteter vedrørende offentligt finansierede teknologioverførselsprojekter og kapacitetsopbygningsprojekter for udviklingslande inden for rammerne af UNFCCC. jf. bilag VIII, del 2, litra a), nr. iii), til nævnte forordning, i overensstemmelse med det fælles tabelformat, som Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har indført til rapportering til kreditrapporteringssystemet (CRS), eller de formater, der er fastsat i bilag III til nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne rapporterer de kvalitative metodiske oplysninger med en redegørelse for den metode, der er anvendt til at beregne de kvantitative oplysninger, jf. bilag VIII, del 2, litra a), nr. ii), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag IV til nærværende forordning.

3.   Medlemsstaterne rapporterer de tilgængelige oplysninger om den planlagte ydelse af støtte som er omhandlet i bilag VIII, del 2, litra b), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag V til nærværende forordning.

KAPITEL III

MEDLEMSSTATERNES RAPPORTERING OM TILNÆRMEDE DRIVHUSGASOPGØRELSER, DRIVHUSGASOPGØRELSER OG BOGFØRTE DRIVHUSGASEMISSIONER OG -OPTAG

Artikel 7

Rapportering om tilnærmede drivhusgasopgørelser

1.   Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om deres tilnærmede drivhusgasopgørelser i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag VI til nærværende forordning:

a)

i en grad af disaggregering af kategorier, som afspejler de aktivitetsdata og metoder, der er til rådighed for udarbejdelse af estimater for år X-1

b)

i separate kolonner opdelt på emissioner omfattet af direktiv 2003/87/EF og emissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842 efter kildekategori, hvis det er relevant.

2.   Medlemsstaterne gør rede for bl.a. de vigtigste drivkræfter bag ændringerne i de emissioner og optag, der er rapporteret i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag VI, sammenlignet med de senest rapporterede drivhusgasopgørelser.

Artikel 8

Generelle regler for rapportering af drivhusgasopgørelser

1.   Medlemsstaterne rapporterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999, ved i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser og reglerne i nærværende forordning at udfylde:

a)

de fælles rapporteringstabeller i form af et fuldstændigt sæt regneark eller XML-filer afhængigt af, hvilken software der er til rådighed, som skal dække hele medlemsstatens geografiske område, jf. forordning (EU) 2018/1999

b)

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9-23 i nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne udarbejder udkast til de nationale opgørelsesrapporter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 (»national opgørelsesrapport«), baseret på strukturen for drivhusgasopgørelsesdokumenter og efter reglerne i nærværende forordning. Medlemsstaterne medtager de oplysninger, der er rapporteret i henhold til artikel 9, 10, 12 og 14-18 i nærværende forordning, i den nationale opgørelsesrapport eller i et særskilt bilag til den nationale opgørelsesrapport og angiver tydeligt, jf. bilag VII, hvor disse oplysninger forefindes.

Artikel 9

Rapportering om genberegninger

Medlemsstaterne rapporterer årsagerne til genberegninger af drivhusgasemissioner og optag, jf. bilag V, del 1, litra d), til forordning (EU) 2018/1999, for årene 1990, 2005 og X-3 og giver en skriftlig redegørelse for sikring af tidsseriens sammenhæng for alle rapporteringsår i form af et udkast til et sammenfattende kapitel om genberegninger af den nationale opgørelsesrapport.

Artikel 10

Rapportering om gennemførelsen af henstillinger

1.   Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om de skridt, der er taget for at forbedre opgørelsesestimaterne, jf. bilag V, del 1, litra g), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag VIII til nærværende forordning.

2.   I de i stk. 1 omhandlede rapporter dækker medlemsstaterne både spørgsmål, som er blevet rejst for første gang i de seneste respektive revisionsrapporter, og spørgsmål, der går igen fra tidligere revisionsrapporter.

Artikel 11

Rapportering om opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og relaterede metodebeskrivelser for Unionens nøglekategorier

1.   Medlemsstaterne fremlægger følgende oplysninger med henblik på udarbejdelsen af Unionens opgørelsesrapport, jf. bilag V, del 1, litra m), til forordning (EU) 2018/1999:

a)

sammenfattende oplysninger om de metoder og de emissionsfaktorer, der anvendes i Unionens nøglekategorier, i de relevante XML-filer i de fælles rapporteringstabeller

b)

for de af Unionens nøglekategorier, hvor oplysningerne om metoder og emissionsfaktorer ikke er medtaget i de fælles rapporteringstabeller, oplysninger i henhold til del 3 i bilag IX til nærværende forordning

c)

opdaterede sammenfattende metodebeskrivelser for Unionens nøglekategorier i overensstemmelse med formatet i del 4 i bilag IX.

2.   Kommissionen stiller med henblik på rapportering i henhold til stk. 1 følgende til rådighed for medlemsstaterne:

a)

senest den 31. oktober listen over Unionens seneste nøglekategorier i det format, der er fastsat i bilag IX, del 1

b)

senest den 28. februar den ajourførte liste, jf. stk. 2, litra a), hvor ændringerne er fremhævet

c)

senest den 31. oktober oplysninger om opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og sammenfattende metodebeskrivelser, hvis de er tilgængelige, i det format, der er fastsat i del 2 i bilag IX

d)

senest den 28. februar de ajourførte oplysninger, jf. stk. 2, litra c).

Artikel 12

Rapportering om usikkerhed og fuldstændighed

1.   Medlemsstaterne rapporterer som minimum de tilgang 1-usikkerhedsestimater, som er omhandlet i bilag V, del 1, litra m), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag X til nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om den generelle vurdering af fuldstændigheden, jf. bilag V, del 1, litra m), til forordning (EU) 2018/1999, i de nationale opgørelsesrapporter, idet de præciserer:

a)

de kategorier, der ikke er indberettet estimater for (»not estimated« (NE)), jf. bestemmelserne, procedurerne og retningslinjerne for gennemsigtighed, og detaljerede forklaringer på brugen af denne kode, særligt hvis retningslinjerne for drivhusgasopgørelser indeholder metoder for estimation af drivhusgasser

b)

drivhusgasopgørelsens geografiske dækning og enhver forskel i den geografiske dækning mellem UNFCCC/Parisaftalen og forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 13

Rapportering om indikatorer

Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om de indikatorer, som er omhandlet i bilag V, del 1, litra e), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag XI til nærværende forordning.

Artikel 14

Rapportering om overensstemmelse mellem rapporterede emissioner og data fra EU's emissionshandelssystem

1.   Medlemsstaterne rapporterer de oplysninger, som er omhandlet i bilag V, del 1, litra h), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag XII til nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om resultaterne af de kontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra i), til forordning (EU) 2018/1999 i tekstform, idet de præciserer:

Artikel 15

Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om luftforurenende stoffer

1.   Medlemsstaterne oplyser i tekstform om resultaterne af de kontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra j), nr. i), til forordning (EU) 2018/1999, og om den indbyrdes overensstemmelse i dataene, jf. bilag V, del 1, litra b), til forordning (EU) 2018/1999, idet:

a)

de præciserer, om estimaterne af emissionerne af carbonmonoxid (CO), svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser (VOC) i de opgørelser, medlemsstaterne har indsendt i henhold til direktiv (EU) 2016/2284 stemmer overens med de tilhørende emissionsestimater i drivhusgasopgørelserne i henhold til forordning (EU) 2018/1999

b)

de angiver datoerne for indsendelse af de rapporter i henhold til direktiv (EU) 2016/2284, der er sammenholdt med opgørelserne i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

2.   Hvis kontrollen i stk. 1 viser en forskel på mere end ± 5 % mellem de samlede emissioner, ekskl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), af et givet luftforurenende stof, som er rapporteret i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og direktiv (EU) 2016/2284, skal den pågældende medlemsstat — udover tekstoplysningerne som omhandlet i stk. 1 — rapportere oplysninger for dette luftforurenende stof i overensstemmelse med formatet i bilag XIII til nærværende forordning.

3.   Hvis forskellen i stk. 1 på mere end ± 5 % skyldes korrektion af fejlbehæftede data eller afvigelser mellem de pågældende retsakters geografiske dækning eller anvendelsesområde, kan medlemsstaterne dog nøjes med at give oplysningerne i stk. 2.

Artikel 16

Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om fluorholdige drivhusgasser

Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om resultaterne af de kontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra j), nr. ii), til forordning (EU) 2018/1999 i tekstform, idet de præciserer:

a)

de kontroller, den pågældende medlemsstat har foretaget, med hensyn til detaljeringsgrad, datasæt og, hvilke oplysninger der er sammenholdt

b)

de vigtigste resultater af kontrollerne og en redegørelse for de vigtigste uoverensstemmelser

c)

om der er benyttet data, der er indsamlet af operatører i medfør af artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (10), og i så fald hvordan

d)

hvis kontrollerne ikke er udført, en begrundelse for, at disse kontroller ikke anses for at være relevante.

Artikel 17

Rapportering om overensstemmelse med energistatistikker

1.   Medlemsstaterne oplyser i tekstform om resultaterne af de kontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra j), nr. iii), til forordning (EU) 2018/1999, idet de præciserer forskellene mellem den referencetilgang, der beregnes på grundlag af data i drivhusgasopgørelsen, og den referencetilgang, der beregnes på grundlag af de energistatistikker, som rapporteres i henhold til artikel 4 og bilag B til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (11).

2.   Medlemsstaterne rapporterer kvantitative oplysninger om og gør rede for tilfælde, hvor der er en forskel på mere end ± 2 % i det beregnede samlede nationale forbrug af fossile brændsler på aggregeret niveau for alle kategorier af fossile brændsler i år X-2, jf. stk. 1, i overensstemmelse med bilag XIV til denne forordning.

Artikel 18

Rapportering om ændringer i beskrivelsen af nationale opgørelsessystemer eller registre

I de relevante kapitler i rapporten om den nationale opgørelse anfører medlemsstaterne tydeligt, hvis der ikke er nogen ændringer i beskrivelsen af det nationale opgørelsessystem eller, hvis det er relevant, det nationale register, jf. bilag V, del 1, litra k) og l), til forordning (EU) 2018/1999, siden den sidst indsendte rapport om den nationale opgørelse.

Artikel 19

Rapportering om drivhusgasemissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842

Medlemsstaterne rapporterer de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, der er opført i bilag V, del 2, til forordning (EU) 2018/1999, inden for det i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842 fastslagte anvendelsesområde, jf. bilag V, del 1, litra a), til forordning (EU) 2018/1999, og ændringer af sådanne oplysninger, jf. bilag V, del 1, litra d), til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag XV til nærværende forordning.

Artikel 20

Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til forordning (EU) 2018/841

Medlemsstaterne rapporterer de sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 12 og 13 i forordning (EU) 2018/841, jf. bilag V, del 1, litra f), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse det med format, der er fastsat i bilag XVI til nærværende forordning. Når Kommissionen har samlet de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, bliver disse stillet til rådighed i elektronisk form inden for tre måneder efter modtagelse af medlemsstaternes rapporter. Intervallet for de priser, der er betalt pr. overførsel af enheder for arealbaseret emissionsbegrænsning, skal fremgå af resuméet.

Artikel 21

Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til forordning (EU) 2018/842

1.   Medlemsstaterne rapporterer sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2018/842, jf. bilag V, del 1, litra f), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med det format, der er fastsat i tabel i 1 i bilag XVII til nærværende forordning. Når Kommissionen har samlet de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, bliver disse stillet til rådighed i elektronisk form inden for tre måneder efter modtagelse af medlemsstaternes rapporter. Intervallet for de priser, der er betalt pr. årlig overførsel af kvoter, skal fremgå af resuméet.

2.   I de to perioder mellem offentliggørelsen af de gennemførelsesretsakter, som er omhandlet i artikel 38, stk. 4, og begyndelsen af den kontrol af overensstemmelsen, som er fastsat i artikel 38, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1999 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842, kan medlemsstaterne den 15. i hver måned underrette Kommissionen om gennemførte overførsler i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2018/842 i overensstemmelse det med format, der er fastsat i tabel 2 i bilag XVII til nærværende forordning. Når Kommissionen har samlet de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, bliver disse stillet til rådighed rettidigt og i elektronisk form.

Artikel 22

Rapportering af oplysninger om den påtænkte brug af fleksibilitet i henhold til forordning (EU) 2018/842

1.   Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om den påtænkte brug af den fleksibilitet, som er omhandlet i artikel 5, stk. 4 og 5, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842, jf. bilag V, del 1, litra n), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse det med format, der er fastsat i bilag XVIII til nærværende forordning.

2.   I de to perioder mellem offentliggørelsen af de gennemførelsesretsakter, som er omhandlet i artikel 38, stk. 4, og begyndelsen af den kontrol af overensstemmelsen, som er fastsat i artikel 38, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1999 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842, kan medlemsstaterne den 15. i hver måned informere Kommissionen om den påtænkte brug af den fleksibilitet, som er omhandlet i artikel 5, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2018/842, i overensstemmelse med det format, der er fastsat i tabel 1 i bilag XVIII til nærværende forordning. Når Kommissionen har samlet de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, bliver disse stillet til rådighed i elektronisk form og senest ved udgangen af den måned, der er nævnt ovenfor.

3.   De oplysninger, der rapporteres i henhold til stk. 1 og 2, skal ikke omfatte gennemførte overførsler rapporteret i henhold til artikel 21.

Artikel 23

Rapportering om anvendelse af indtægter fra overførsler i henhold til forordning (EU) 2018/842

Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om brugen af indtægter i henhold til artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2018/842, jf. bilag V, del 1, litra n), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag XIX til nærværende forordning.

Artikel 24

Rapportering om bogførte drivhusgasemissioner og -optag

Medlemsstaterne rapporterer bogførte drivhusgasemissioner og optag i henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag XX til nærværende forordning.

Artikel 25

Tidsplaner for samarbejde og samordning under udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse og UNFCCC-revisionsrapporten

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om og koordinerer udarbejdelsen af Unionens drivhusgasopgørelse og rapporten om Unionens opgørelse i overensstemmelse med tidsplanen i bilag XXI.

2.   Når en medlemsstat genindsender sin opgørelse til UNFCCC's sekretariat, fremsender denne medlemsstat senest én uge efter genindsendelsen et resumé til Kommissionen af de ændringer, der er foretaget i den genindsendte opgørelse.

3.   På Kommissionens anmodning skal medlemsstaterne i forbindelse med UNFCCC's revision af Unionens opgørelse så hurtigt som muligt forelægge Kommissionen svar på de spørgsmål, som bliver stillet af UNFCCC's revisorer.

KAPITEL IV

KRAV OM ETABLERING, DRIFT OG FUNKTION AF NATIONALE OPGØRELSESSYSTEMER

Artikel 26

De nationale opgørelsessystemers funktion

Medlemsstaterne skal i gennemførelsen af de nationale opgørelsessystemer i henhold til artikel 37 i forordning (EU) 2018/1999:

a)

iværksætte og opretholde de institutionelle, retlige og proceduremæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at udføre de i artikel 27-29 fastsatte funktioner, mellem regeringsorganer og andre enheder med ansvar for udførelse af alle funktioner

b)

sikre tilstrækkelig kapacitet til at sikre rettidig udførelse af funktionerne i henhold til artikel 27-29, herunder dataindsamling til vurdering af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn og ordninger til sikring af tekniske kompetencer hos det personale, der er involveret i udarbejdelsen af opgørelsen.

Artikel 27

Planlægning af opgørelsen

1.   Medlemsstaterne skal som en del af planlægningen af deres opgørelser:

a)

udpege en enkelt national enhed med det overordnede ansvar for den nationale opgørelse og stille dennes post- og e-mailadresse til rådighed

b)

definere og tildele specifikke ansvarsområder i forbindelse med opgørelsesprocessen, herunder ansvar inden for valg af metode, dataindsamling, navnlig aktivitetsdata og emissionsfaktorer fra statistiske tjenester og andre enheder, behandling og arkivering samt kvalitetskontrol og -sikring

c)

udarbejde en plan for kvalitetskontrol og -sikring af opgørelsen, der beskriver de kategorispecifikke kvalitetskontrolprocedurer, som skal iværksættes i forbindelse med opgørelsesprocessen, fremme de overordnede kvalitetssikringsprocedurer og fastsætte kvalitetsmålsætninger

d)

overveje at fastsætte procedurer for officiel behandling og godkendelse af opgørelsen og, hvis det er relevant, inkludere genberegninger, før fremlæggelse af opgørelsen og løse eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med revisionen af opgørelsen.

2.   Medlemsstaterne overvejer, hvis det er relevant, som del af deres planlægning af opgørelsen, hvordan de kan forbedre kvaliteten af aktivitetsdata, emissionsfaktorer, metoder og andre relevante tekniske elementer af opgørelsen. Oplysninger, der er indhentet i forbindelse med gennemførelsen af kvalitetssikrings- og kontrolplanen, fra revisioner i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 og artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999 og inden for rammerne af UNFCCC, skal, hvis det er hensigtsmæssigt, tages i betragtning med hensyn til udvikling og/eller revision af kvalitetssikrings-/kontrolplanen og kvalitetsmålsætningerne.

Artikel 28

Forberedelse af opgørelsen

1.   I forbindelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser skal medlemsstaterne:

a)

indkredse nøglekategorier og forberede estimater, og i den forbindelse anvende passende metoder til at anslå emissioner og optag fra nøglekategorier

b)

indsamle tilstrækkelige aktivitetsdata og behandle de oplysninger og emissionsfaktorer, som er nødvendige for at understøtte de metoder, der er valgt til estimering af de menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn

c)

foretage et kvantitativt estimat af opgørelsens usikkerhed for hver kategori og for opgørelsen som helhed og fremlægge genberegningerne af de tidligere fremlagte estimater af menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn

d)

udarbejde den nationale opgørelse og gennemføre generelle kvalitetssikringsprocedurer i overensstemmelse med deres kvalitetssikrings- og kontrolplan.

2.   Medlemsstaterne skal, hvis det er hensigtsmæssigt, som del af udarbejdelsen af deres opgørelser:

a)

anvende kategorispecifikke kvalitetskontrolprocedurer for nøglekategorier og individuelle kategorier, for hvilke der er foretaget betydelige metodiske og/eller datamæssige revisioner, i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser

b)

sørge for, at en uafhængig tredjepart eller en medarbejder, der ikke er involveret i udarbejdelsen af opgørelsen, foretager en grundlæggende revision af opgørelsen, inden denne indsendes, i overensstemmelse med de planlagte kvalitetssikringsprocedurer, jf. artikel 27, stk. 1, litra c)

c)

give et mere omfattende overblik for nøglekategorier og kategorier, hvor der er foretaget betydelige metodeændringer

d)

reevaluere denne proces med udgangspunkt i de revisioner, som der er foretaget i henhold til bestemmelserne, procedurerne og retningslinjerne for gennemsigtighed og i overensstemmelse med artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999, og i periodiske interne evalueringer af planlægningsprocessen vedrørende opgørelserne med henblik på at opfylde de fastsatte kvalitetsmålsætninger, jf. artikel 27, stk. 1, litra c), i nærværende forordning.

Artikel 29

Forvaltning af opgørelsen

1.   Medlemsstaterne skal som del af forvaltningen af deres opgørelser:

a)

for hvert år i den indberettede tidsserie arkivere opgørelsesoplysninger, herunder: alle disaggregerede emissionsfaktorer og aktivitetsdata samt dokumentation for, hvordan disse er blevet genereret og aggregeret intern dokumentation for kvalitetskontrol- og kvalitetssikringsprocedurer, ekstern og intern revision, dokumentation for de vigtigste kilder pr. år og vigtigste kildeidentifikation og planlagte forbedringer af opgørelserne

b)

give revisionsgrupperne, som opererer inden for rammerne af bestemmelserne, procedurerne og retningslinjerne for gennemsigtighed og artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999, adgang til alle arkiverede oplysninger, som medlemsstaterne har anvendt til at udarbejde opgørelserne, idet der tages hensyn til de landespecifikke fortrolighedsregler

c)

rettidigt svare på anmodninger om præcisering af oplysninger om opgørelser fra de forskellige trin i revisionen af opgørelsens oplysninger og oplysninger om de nationale systemer

2.   Hver medlemsstat skal som del af forvaltningen af deres opgørelse, hvis det er passende, gøre samlingen af arkiverede oplysninger let tilgængelig.

KAPITEL V

PROCEDURE OG TIDSPLAN FOR UDFØRELSE AF DEN SAMLEDE REVISION

Artikel 30

Procedure for den samlede revision

1.   Når Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur gennemfører den samlede revision (eller »revisioner«) som omhandlet i artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999, bistås de af en revisionsgruppe af tekniske eksperter og følger den procedure, der er fastsat i bilag XXII.

2.   Det Europæiske Miljøagentur varetager sekretariatsopgaver i forbindelse med de samlede revisioner som præciseret i bilag XXII.

3.   Kommissionen udvælger, bistået af Det Europæiske Miljøagentur, et tilstrækkeligt antal revisionseksperter, som dækker de pågældende opgørelsessektorer. De udpegede revisionseksperter skal have erfaring inden for udarbejdelse af drivhusgasopgørelser og hvis muligt allerede deltage i drivhusgasrevision. Tekniske eksperter, som har medvirket til udarbejdelse af en medlemsstats drivhusgasopgørelse, eller som har statsborgerskab i den medlemsstat, hvis opgørelse revideres, deltager ikke i den pågældende revision.

4.   De samlede revisioner er dokumentbaserede og centraliserede som præciseret i bilag XXII. Derudover vil besøg på stedet blive organiseret efter indstilling fra revisionsgruppen af tekniske eksperter og i samråd med den berørte medlemsstat.

5.   De i artikel 38, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2018/1999 omhandlede kontroller skal, hvis det er relevant, indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag XXII.

6.   De i artikel 38, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2018/1999 omhandlede kontroller skal, hvis det er relevant, indeholde en detaljeret undersøgelse af sammenhængen mellem de bogførte emissioner og optag med EU-reglerne.

7.   I de samlede revisioner kan der eventuelt indgå kontrol af, om de områder, hvor der er påvist forbedringer for én medlemsstat ved UNFCCC- eller EU-revisionen, også er områder med forbedringer for andre medlemsstater.

8.   Revisionen af drivhusgasopgørelserne udføres ensartet og objektivt for alle berørte medlemsstater.

Artikel 31

Tekniske korrektioner

1.   Det anses for påkrævet at foretage en teknisk korrektion af et emissionsestimat som omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2018/1999, hvis et for lavt eller for højt estimat overskrider bagatelgrænsen i nedenstående stk. 2. Detaljer vedrørende de tekniske korrektioner er fastsat i bilag XXII til nærværende forordning.

2.   Bagatelgrænsen for en given kilde eller et givet dræn er 0,05 % af en medlemsstats samlede nationale drivhusgasemissioner, ekskl. LULUCF, i det år, som opgørelsen, der foretages revision af, vedrører, eller 500 kt CO2-ækvivalenter, alt efter hvad der er mindst.

3.   Medlemsstaterne kan som reaktion på de resultater, Kommissionen har givet dem meddelelse om i forbindelse med revisionen, anmode om en ændring af deres estimater for emissioner eller bogførte emissioner og optag ved at fremlægge reviderede estimater. Hvis revisionsgruppen af tekniske eksperter betragter et revideret estimat som passende, inkluderes det i den i artikel 32 omhandlede revisionsrapport og ledsages af en begrundelse.

Artikel 32

Endelige revisionsrapporter

Kommissionen underretter den berørte medlemsstat ved afslutningen af den samlede revision og forelægger medlemsstaten en endelig revisionsrapport henholdsvis senest den 30. august 2027 og den 30. august 2032.

Artikel 33

Samarbejde med medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne skal:

a)

medvirke i revisionen efter tidsplanen i bilag XXII

b)

udpege et nationalt kontaktpunkt for EU-revisionen

c)

deltage i og lette tilrettelæggelsen af et eventuelt påkrævet besøg på stedet

d)

besvare forespørgsler, give supplerende oplysninger og fremsætte bemærkninger til revisionsrapporterne efter behov.

2.   Kommissionen medtager på medlemsstaternes anmodning kommentarer vedrørende revisionens resultater i den endelige revisionsrapport, som er omhandlet i artikel 32.

3.   Kommissionen underretter medlemsstaterne om sammensætningen af revisionsgruppen af tekniske eksperter, der er udvalgt i henhold til artikel 30.

Artikel 34

Tidsplan for den samlede revision

Den samlede revision finder sted efter tidsplanen i bilag XXII.

KAPITEL VI

POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER OG FREMSKRIVNINGER

Artikel 35

Proces for rapportering

Når medlemsstaterne indsender oplysninger i henhold til dette kapitel, skal de anvende den e-platform, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999, og Kommissionens dermed forbundne værktøjer og skabeloner bistået af Det Europæiske Miljøagentur, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 36

Rapportering om nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

Medlemsstaterne fremlægger en beskrivelse af deres nationale opgørelsessystemer for rapportering af politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og fremskrivninger, jf. bilag VI, litra a), til forordning (EU) 2018/1999, i det format, der er fastsat i bilag XXIII til nærværende forordning.

Artikel 37

Rapportering om nationale politikker og foranstaltninger

1.   Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, jf. bilag VI, litra c), til forordning (EU) 2018/1999, i de formater, der er fastsat i bilag XXIV til nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne indsender i tekstform følgende oplysninger:

a)

de ajourføringer, der er relevante for deres langsigtede strategier, jf. bilag VI, litra b), til forordning (EU) 2018/1999

b)

planlagte yderligere politikker og foranstaltninger, jf. bilag VI, litra d), til forordning (EU) 2018/1999

c)

forbindelser mellem forskellige politikker og foranstaltninger og det bidrag, som disse politikker og foranstaltninger yder til forskellige fremskrivningsscenarier, jf. bilag VI, litra e), til forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 38

Rapportering om nationale fremskrivninger

1.   Medlemsstaterne indsender oplysninger om deres nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, inddelt efter gas eller gruppe af gasarter, jf. artikel 18, stk. 1, litra b), i og bilag VII, litra a), til forordning (EU) 2018/1999, i det format, der er fastsat i bilag XXV til nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne indsender yderligere oplysninger om deres nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. bilag VII til forordning (EU) 2018/1999, i et tekstformat, hvor de præciserer:

a)

fremskrivningsresultaterne for de samlede drivhusgasemissioner, emissioner omfattet af henholdsvis forordning (EU) 2018/842 og direktiv 2003/87/EF, og de fremskrevne emissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. forordning (EU) 2018/841, i henhold til bilag VII, litra b), til forordning (EU) 2018/1999

b)

resultaterne af den følsomhedsanalyse, der er foretaget i henhold til bilag VII, litra d), til forordning (EU) 2018/1999

1)

de samlede rapporterede drivhusgasemissioner ledsaget af en kort redegørelse for, hvilke parametre der er ændret på, og hvordan

2)

opdelt på de samlede emissioner, der er omfattet af henholdsvis direktiv 2003/87/EF og forordning (EU) 2018/842, og de fremskrevne emissioner fra kilder og optag gennem dræn i henhold til forordning (EU) 2018/841, hvis disse oplysninger foreligger

c)

året for opgørelsesdataene (basisåret) og året for den opgørelsesrapport, der danner udgangspunkt for fremskrivningerne

d)

de metoder, der er benyttet til fremskrivningerne, herunder en kort beskrivelse af de benyttede modeller og deres sektormæssige, geografiske og tidsmæssige dækning, referencer med yderligere oplysninger om modellerne samt oplysninger om datakilderne samt om de vigtigste eksogene antagelser og parametre jf. bilag VII, litra e), til forordning (EU) 2018/1999.

3.   Medlemsstaterne tager i de rapporter om fremskrivninger, som de skal fremlægge i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999, højde for de harmoniserede værdier for vigtige parametre for fremskrivninger (som minimum olie-, gas- og kulimportpriser såvel som kulstofpriser under Den Europæiske Unions emissionshandelssystem, jf. direktiv 2003/87/EF), som Kommissionen har anbefalet efter høring af medlemsstaterne 12 måneder før fremlæggelsen af rapporterne.

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 39

Ophævelse

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021 med forbehold af overgangsbestemmelserne i nærværende forordnings artikel 40.

Artikel 40

Overgangsbestemmelse

Uanset denne forordnings artikel 39 finder artikel 3-18 og 27-43, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 fortsat anvendelse på rapporter indeholdende data, som kræves i henhold til disse artikler for årene 2019 og 2020.

Artikel 41

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

(3)  Godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1993 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11).

(4)  Godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(9)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1044 af 8. maj 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår værdier for globale opvarmningspotentialer og retningslinjer for opgørelser og Unionens opgørelsessystem og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 666/2014 (EUT L 230 af 17.7.2020, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).


BILAG I

Oplysninger om nationale tilpasningsforanstaltninger i henhold til artikel 4

1.   Nationale omstændigheder, virkninger, sårbarheder, risici og tilpasningskapacitet (1)

1.1

Nationale omstændigheder med relevans for tilpasningsforanstaltninger:

a)

bio- og geofysiske karakteristika

b)

demografi

c)

økonomi og infrastruktur.

1.2

Ramme for klimaovervågning og -modellering:

a)

vigtigste aktiviteter inden for klimaovervågning og -modellering, fremskrivninger og scenarier

b)

vigtigste tilgange, metoder og værktøjer og dertil knyttede usikkerheder og udfordringer.

1.3

Vurdering af klimavirkninger, sårbarheder og risici, herunder tilpasningskapacitet:

a)

overblik over de observerede klimafarer, der optræder på listen i tabel 1 (2), og eksisterende pres (3)

b)

indkredsning af centrale fremtidige klimafarer ud fra listen i tabel 1 og de mest påvirkede sektorer (4).

Tabel 1 - Klassificering af klimarelaterede farer (5)

 

Relateret til temperatur

Relateret til vind

Relateret til vand

Relateret til fast masse

Kronisk

Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand)

Ændrede vindmønstre

Ændrede nedbørsmønstre og -typer (regn, hagl, sne/is)

Kysterosion

 

 

Nedbørsmæssige og/eller hydrologiske svingninger

Jordforringelse (herunder ørkendannelse)

Temperatursvingninger

 

Havforsuring

Jorderosion

Smeltende permafrost

 

Saltvandsindtrængning

Jordflydning

 

 

Havniveaustigning

 

 

 

Ændring af havisdække

 

 

 

Vandmangel

 

Akut

Varmebølge

Cyklon

Tørke

Lavine

Kuldebølge/frost

Storm (herunder sne-, støv- og sandstorm)

Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is)

Jordskred

Naturbrand

Tornado

Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand, styrtflod)

Nedsynkning

 

 

Sne- og islast

 

 

 

Styrtflod forårsaget af gletsjersø

 

c)

For hver af de mest påvirkede sektorer et overblik over følgende, vurderet på en kvalitativ skala (høj/medium/lav/ikke relevant), eventuelt med ledsagende forklaringer (6):

i.

observerede virkninger af centrale farer, herunder ændringer i hyppighed og omfang

ii.

sandsynligheden for centrale farers opståen og eksponering herfor i fremtidens klima, idet der trækkes på den bedst tilgængelige modelleringsvidenskab

iii.

sårbarhed, herunder tilpasningskapacitet

iv.

risiko for potentielle fremtidige konsekvenser.

2.   Retlige og politiske rammer og institutionelle ordninger

2.1

Retlige og politiske rammer og regler, herunder nationale tilpasningsstrategier, nationale tilpasningsplaner (7) og andre sektorspecifikke tilpasningsplaner.

2.2

Overblik over institutionelle ordninger og forvaltning på nationalt niveau:

a)

vurdering af klimasårbarhed og -risici

b)

planlægning, gennemførelse, overvågning, evaluering og revision af tilpasningspolitikken (8)

c)

integrering af virkninger af klimaændringer og modstandsdygtighed i miljøvurderingsprocedurer

d)

indsamling, ejerskab og videreanvendelse af relevante data (såsom klimarelaterede data om katastrofetab eller risikodata) og adgang hertil

e)

integrering af virkninger af klimaændringer og tilpasningsplanlægning i rammer for katastroferisikostyring og vice versa (9).

2.3

Overblik over institutionelle ordninger og forvaltning på subnationalt (10) niveau:

a)

lovkrav og strategiske dokumenter

b)

netværk og andet samarbejde om tilpasning på tværs af nationale myndigheder.

c)

eksempler på god praksis inden for netværk og andet samarbejde om tilpasning på tværs af lokale og regionale myndigheder.

3.   Tilpasningsstrategier, politikker, planer og mål

3.1

Tilpasningsprioriteter

3.2

Udfordringer og mangler i forbindelse med samt hindringer for tilpasning (11)

3.3

Resuméer af nationale strategier, politikker, planer og indsatser, med fokus på mål og målsætninger, planlagte tiltag (12), budget og tidsplan (13)

3.4

Overblik over indholdet af subnationale strategier, politikker, planer og indsatser

3.5

Overblik over indsatser for at integrere tilpasning til klimaændringerne i sektorpolitikker, planer og programmer, herunder strategier for forvaltning af katastroferisici og handlingsplaner

3.6

Inddragelse af interessenter

Overblik over foranstaltninger i tilpasningspolitikken på nationalt niveau og eksempler på god praksis fra subnationalt niveau, hvor der indgås samarbejde med:

a)

interessenter, der er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringerne

b)

den private sektor (14).

4.   Overvågning og evaluering af tilpasningsforanstaltninger og -processer

4.1

Overvågnings- og evalueringsmetoder (15) relateret til:

a)

reduktion af klimavirkninger, sårbarheder, risici og forøgelse af tilpasningskapacitet

b)

gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger.

4.2

Status for gennemførelse af de foranstaltninger, der er planlagt under punkt 3.3-3.6, herunder et overblik over det subnationale niveau og brug af finansiering til at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer. Rapporteringen om finansiering skal omfatte:

a)

de udgifter, der er øremærket til klimatilpasning, herunder katastroferisikostyring

b)

i så vidt muligt omfang de udgifter, der er brugt til at støtte klimatilpasningen (16) i hver sektor (17).

4.3

Evalueringsfremskridt mod følgende (18):

a)

nedbringelse af virkninger, sårbarheder og risici,

b)

forøgelse af tilpasningskapacitet,

c)

opfyldelse af tilpasningsprioriteter,

d)

håndtering af hindringer for tilpasning.

4.4

Skridt mod revision og ajourføring af følgende:

a)

sårbarhed og risikovurdering,

b)

nationale tilpasningspolitikker, -strategier, -planer og -foranstaltninger.

4.5

Overblik over god praksis med hensyn til de skridt, der tages for at revidere og ajourføre subnationale tilpasningsplaner, -politikker, -strategier og -foranstaltninger.

5.   Samarbejde, god praksis, synergier og indhøstede erfaringer på tilpasningsområdet

5.1

God praksis og indhøstede erfaringer, herunder på subnationalt niveau (19)

5.2

Synergier mellem tilpasningsforanstaltningerne og andre internationale rammer og/eller konventioner, navnlig målene for bæredygtig udvikling og Sendairammen for katastrofeforebyggelse

5.3

Samarbejde med EU-medlemsstater, internationalt samarbejde og samarbejde med regionale og internationale organisationer (20):

a)

samarbejde om at dele viden og styrke videnskab, institutioner og viden om tilpasning

b)

samarbejde om at øge tilpasningsforanstaltninger på subnationalt, nationalt, makronationalt og internationalt niveau, herunder området for samt omfanget og typen af samarbejde.

6.   Enhver anden oplysning relateret til virkningerne af klimaændringerne og tilpasningen hertil

6.1

Vigtigste kontaktoplysninger på den nationale koordinator og organisation

6.2

Relevante websteder og sociale medier, der er anvendt til kommunikation om tilpasningsforanstaltninger på nationalt og subnationalt niveau, alt efter hvad der er passende

6.3

Vigtigste rapporter og publikationer på nationalt og subnationalt niveau

6.4

Eventuelle andre relevante oplysninger.

(1)  »Tilpasningskapacitet« som defineret i den femte rapport fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC AR5): »Systemers, institutioners, mennesker eller andre organismers evne til at tilpasse sig potentielle farer, udnytte muligheder eller reagere på konsekvenser.«

(2)  Listen er ikke udtømmende.

(3)  Medlemsstaterne skal rapportere om eksisterende miljømæssigt, samfundsmæssigt og socialt pres, som kan blive væsentlig forværret af klimaændringerne: f.eks. biodiversitetstab, ringe høst, energifattigdom, arbejdsløshed og migration.

(4)  Medlemsstaterne skal vælge centrale sektorer blandt følgende: landbrug og fødevarer, biodiversitet (herunder økosystembaserede tilgange), bygninger, kystområder, civilbeskyttelse og kriseberedskab, energi, finansiering og forsikring, skovbrug, sundhed, hav og fiskeri, transport, byområder, vandforvaltning, IKT (informations- og kommunikationsteknologi), fysisk planlægning, erhverv, industri, turisme, udvikling af landdistrikter, andet [præciseres].

(5)  Hvis det er relevant, skal medlemsstaterne også tage de sekundære virkninger af disse farer i betragtning, f.eks. skovbrande, spredning af invasive arter og tropesygdomme, kaskadevirkninger og flere farer, der optræder samtidigt.

(6)  Den analyse, der er beskrevet i nr. i)-iv), skal bero på den bedste videnskab, der er til rådighed, når det drejer sig om Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers vurdering af klimasårbarhed og risici og Kommissionens vejledning om klimasikring af EU-finansierede projekter.

(7)  Medlemsstaterne skal oplyse titel, vedtagelsesår og status [afløst/vedtaget/suppleret og fremlagt til vedtagelse/under udarbejdelse] for hver tilpasningsstrategi og -plan.

(8)  Aspekter, der skal tages i betragtning, omfatter beslutningstagning, planlægning og koordinering vedrørende tilpasningsstrategier, -politikker, -planer og -mål, håndtering af tværgående problemstillinger, justering af tilpasningsprioriteter og -aktiviteter, herunder fremme af tiltag, som skal undgå, minimere og afhjælpe de negative konsekvenser af klimaændringerne.

(9)  Herunder artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347I af 20.12.2013, s. 924).

(10)  I dette bilag forstås der ved »subnationalt« det lokale og regionale niveau.

(11)  Herunder de institutionelle, forvaltningsrelaterede og andre barrierer, som begrænser tilpasningskapaciteten som konstateret i sårbarhedsvurderingen.

(12)  Herunder naturbaserede løsninger og tiltag, som fører til yderligere modvirkningsfordele og andre relevante sidegevinster.

(13)  Resuméerne skal også omfatte indsatser for at opbygge modstandsdygtighed og undgå, minimere og afhjælpe de negative konsekvenser af klimaændringerne, ligesom de skal indeholde en forklaring på, hvordan der er taget højde for kønsaspektet.

(14)  Medlemsstaterne skal give et overblik over tilgængelige oplysninger om den private sektors planer, prioriteter, tiltag og programmer, offentlig-private partnerskaber og andre relevante private tilpasningsinitiativer og/eller -projekter.

(15)  Medlemsstaterne skal rapportere om tilgange, anvendte systemer, gennemsigtighed og indikatorer.

(16)  De yderligere investeringer, som gør et projekt (der alligevel ville være blive realiseret) klimaresistent.

(17)  Medlemsstaterne skal rapportere om investeringer i tilpasningsforanstaltninger opdelt efter følgende sektorer: landbrug og fødevarer, biodiversitet (herunder økosystembaserede tilgange), bygninger, kystområder, civilbeskyttelse og kriseberedskab, energi, finansiering og forsikring, skovbrug, sundhed, hav og fiskeri, transport, byområder, vandforvaltning, IKT (informations- og kommunikationsteknologi), fysisk planlægning, erhverv, industri, turisme, udvikling af landdistrikter, andet [præciseres].

(18)  Baseret på overvågnings- og evalueringsmetoden som nævnt i 4.1.

(19)  Medlemsstaterne kan rapportere om god praksis og indhøstede erfaringer på følgende områder, hvis det er relevant: klimamodelleringsaktiviteter og -metodologier, vurdering af klimavirkninger, sårbarheder og risici i forbindelse med klimaændringer, herunder tilpasningskapacitet, institutionelle ordninger og forvaltning på nationalt niveau, politiske og lovgivningsmæssige ændringer, koordineringsmekanismer, tilpasningsprioriteter, hindringer for tilpasning, tilpasningsmål, -målsætninger, -tiltag, -bestræbelser, -strategier, -politikker og -planer, bestræbelser på at integrere tilpasning til klimaændringerne i udviklings- og sektorpolitikker, planer og programmer, integrering af kønsaspektet i klimatilpasningen, integrering af oprindelig, traditionel og lokal viden i klimatilpasningen, inddragelse af interessenter, kommunikation om klimarisici, overvågning og evaluering, styrkelse af videnskabelig forskning og viden, reduktion af katastroferisici og forvaltning, innovative tilpasningsløsninger og innovative finansieringsmekanismer.

(20)  Ekskl. oplysninger om støtte til udviklingslande som omhandlet i bilag VIII, del 2, i forordning (EU) 2018/1999.


BILAG II

Oplysninger om brugen af auktionsindtægter i henhold til artikel 5

Tabel 1a: Indtægter fra auktionering af kvoter i år X-1

1

 

Beløb for år X-1

2

 

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

Kommentarer

(f.eks. mangler, relevante nationale omstændigheder og ændringer siden sidste rapportering)

3

A

B

C

D

4

Samlede indtægter genereret ved auktionering af kvoter (sum af række 5 og 6)

Sum af B5+B6

Sum af C5+C6

 

5

heraf indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til artikel 10 i direktiv 2003/87/EF

 

 

 

6

Heraf indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF

 

 

 

Noter:

(1)

En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

Tabel 1b: Anvendelse af indtægter fra auktionering af kvoter i år X-1

1

 

Samlet udbetalt beløb i år X-1

Heraf udbetalt beløb i år X-1 og rapporteret som forpligtet i årene før X-1

Samlet forpligtet, men ikke udbetalt beløb i år X-1

Tilsvarende økonomisk værdi anvendt i år X-1 (2)

 

2

 

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

Kommentarer

(f.eks. mangler, relevante nationale omstændigheder og ændringer siden sidste rapportering)

3

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

4

Samlede indtægter fra auktionering af kvoter eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi, der anvendes til de formål, der er angivet i artikel 10, stk. 3, og artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5

Heraf indtægter fra auktionering af kvoter, der anvendes til de formål, som er angivet i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF (hvis der foreligger data, som muliggør særskilt rapportering)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6

Heraf indtægter fra auktionering af kvoter, der anvendes til de formål, som er angivet i artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF (hvis der foreligger data, som muliggør særskilt rapportering)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)

En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(2)

Ved at rapportere den »tilsvarende finansielle værdi« rapporterer medlemsstaterne værdier, som er repræsentative for deres udgifter, jf. artikel 3d og 10 i direktiv 2003/87/EF, og angiver, at alle værdier, der er rapporteret i tabel 2-6 også repræsenterer en tilsvarende finansiel værdi.

Tabel 2: Anvendelse af indtægter fra auktionering af kvoter til formål på nationalt plan eller EU-plan i henhold til artikel 3d og artikel 10 i direktiv 2003/87/EF

1

Formål, hvortil indtægterne blev anvendt

Kort beskrivelse

Beløb for år X-1

Status (2)

Indtægter i henhold til [afkryds det relevante felt]

Form for anvendelse (3)

Finansielt instrument (4)

Ansvarlig myndighed

Bemærkninger

2

F.eks. betegnelse for program, aktivitet, foranstaltning eller projekt

Indsæt link til en mere detaljeret beskrivelse, hvis en sådan foreligger

1 000 EUR

1 000 i den nationale valuta (1)

Forpligtet (men ikke udbetalt) /udbetalt

Artikel 3d i direktiv 2003/87/EF

Artikel 10 i direktiv 2003/87/EF

Vælg en type som fastsat i direktiv 2003/87/EF

Vælg mellem: skattemæssige politikker, økonomiske støtte-politikker, nationale regulerings-politikker, der udløser økonomisk bistand, andet

(F.eks. det ansvarlige ministerium)

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger

3

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

 

6

Samlede indtægter eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi

 

Sum af kolonne C

Sum af kolonne D

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)

En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(2)

Medlemsstaterne skal som led i deres rapport fremlægge de anvendte definitioner for »forpligtelse« og »udbetaling«. Hvis en del af de indberettede indtægter er forpligtede, og en anden del er udbetalt til et specifikt program/projekt, anføres oplysningerne på to særskilte rækker. Hvis det ikke er muligt for medlemsstaterne at sondre mellem forpligtede og udbetalte indtægter, vælges den mest relevante kategori for de indberettede indtægter. Der skal benyttes ensartede definitioner i de forskellige tabeller.

Generelt er »forpligtede« auktionsindtægter de indtægter, der retligt forpligtet skal anvendes til klima- og energiformål, men som i visse tilfælde endnu ikke er blevet anvendt på rapporteringstidspunktet. »Udbetalte« auktionsindtægter er de indtægter, som er blevet anvendt på rapporteringstidspunktet. Imidlertid kan »forpligtelse« i visse tilfælde henvise til indtægter, det foreløbigt kun er planen at udbetale, og »udbetaling« er de indtægter, som er blevet overført til et specifikt statsorgan til et specifikt formål eller til en regional myndighed.

(3)

Kategorier for anvendelse af auktionsindtægter, der er nævnt i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF:

finansiering af forskning og udvikling samt demonstrationsprojekter med henblik på emissionsreduktion og tilpasning

finansiering af initiativer, der indgår i Unionens strategiske energiteknologiplan og de europæiske teknologiplatform

udvikling af vedvarende energi til opfyldelse af Unionens tilsagn

udvikling af andre teknologier, der kan bidrage til overgangen til en sikker og bæredygtig økonomi

udvikling af teknologier, som medvirker til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet

kulstofbinding i skove i Unionen

miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2

fremme af overgangen til transportformer med små emissioner og offentlig transport

finansiering af forskning i og udvikling af energieffektivitet og rene teknologier

foranstaltninger til at øge energieffektivitet og isolering eller til foranstaltninger af social karakter for husstande med lav og middel indkomst

indkomstdækning af de administrative udgifter i forbindelse med ETS-ordningens forvaltning

fremme af videreuddannelse og omflytning af arbejdstagere med henblik på at bidrage til en retfærdig overgang til en lavemissionsøkonomi

anden reduktion af drivhusgasemissioner

tilpasning til virkningerne af klimaændringerne

andre nationale formål.

Kategorier nævnt i artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, men ikke specifikt nævnt i artikel 10, stk. 3:

finansiering af fælles projekter til reduktion af drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren

foranstaltninger til forebyggelse af skovrydning.

Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et specifikt formål passer ind under flere formål, kan flere formål vælges. Det anførte beløb må dog ikke multipliceres, men der skal derimod knyttes flere rækker med specifikation af formål til en angivelse vedrørende det pågældende beløb.

(4)

Der kan vælges flere kategorier, hvis flere finansielle instrumenter er relevante i forbindelse med det rapporterede program eller projekt.

Tabel 3: Anvendelse af indtægter fra auktionering af kvoter til internationale formål

1

 

 

Forpligtede beløb i år X-1 (2)

Udbetalte beløb i år X-1 (2)

Bemærkninger

2

Anvendelse af indtægter fra auktionering af kvoter eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi til internationale formål (3)

 

1 000 EUR

1 000 i den nationale valuta, hvis dette er relevant (1)

1 000 EUR

1 000 i den nationale valuta, hvis dette er relevant (1)

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger (3)

3

A

B

C

D

E

F

G

4

Det samlede beløb som angivet i artikel 10, stk. 3, og artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, der er anvendt til støtte til tredjelande undtagen udviklingslande

 

 

 

 

 

5

Det samlede beløb som angivet i artikel 10, stk. 3, og artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, der er anvendt til støtte til udviklingslande

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)

En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(2)

Medlemsstaterne skal som led i deres rapport fremlægge de anvendte definitioner for »forpligtelse« og »udbetaling«. Hvis en del af de indberettede indtægter er forpligtede, og en anden del er udbetalt til et specifikt program/projekt, anføres oplysningerne på to særskilte rækker. Hvis det ikke er muligt for medlemsstaterne at sondre mellem forpligtede og udbetalte beløb, vælges den relevante kategori for de indberettede indtægter. Der skal benyttes ensartede definitioner i de forskellige tabeller.

(3)

Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et specifikt formål passer ind i flere rækker, vælges den mest relevante række, og det pågældende beløb indtastes kun en enkelt gang. De ledsagende oplysninger kan om nødvendigt omfatte en mere udførlig beskrivelse af beslutninger om bevilling.

Tabel 4: Anvendelse af indtægter fra auktionering af kvoter til støtte til udviklingslande gennem multilaterale kanaler i henhold til artikel 3d og artikel 10 i direktiv 2003/87/EF (1) (2)

1

 

Beløb for år X-1

 

Status (4)

Form for støtte (5)

Finansielt instrument (6)

Sektor (7)

Bemærkninger

2

 

1 000 EUR

1 000 Indenlandsk valuta (3)

 

Vælg mellem: forpligtet/udbetalt

Vælg mellem: modvirkning, tilpasning, tværgående, andet, oplysninger ikke til rådighed

Vælg mellem: tilskud, koncessionelle lån, ikke- koncessionelle lån, egenkapital, andet, oplysninger ikke til rådighed

Vælg mellem: energi, transport, industri, landbrug, skovbrug, vand og hygiejne, tværgående, andet, oplysninger ikke til rådighed

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger

3

A

B

C

D

E

F

G

H

I

4

Samlet beløb til støtte til udviklingslande gennem multilaterale kanaler

Sum af Kolonne B

Sum af Kolonne C

 

 

 

 

 

5

Heraf anvendt via multilaterale kanaler, hvis relevant

 

 

 

 

 

 

 

6

Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF) (artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF)

 

 

 

 

 

 

 

7

Tilpasningsfonden under UNFCCC (artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF)

 

 

 

 

 

 

 

8

Den Særlige Klimafond (SCCF) under UNFCCC

 

 

 

 

 

 

 

9

Den Grønne Klimafond under UNFCCC

 

 

 

 

 

 

 

10

Fonden for de Mindst Udviklede Lande

 

 

 

 

 

 

 

11

UNFCCC's Trust Fund for Supplementary Activities (trustfond for supplerende aktiviteter)

 

 

 

 

 

 

 

12

Til multilateral støtte til REDD+-aktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

13

Øvrige multilaterale klimarelaterede fonde (angives her)

 

 

 

 

 

 

 

14

Heraf anvendt via multilaterale finansieringsinstitutter, hvis relevant

 

 

 

 

 

 

 

15

Den Globale Miljøfacilitet

 

 

 

 

 

 

 

16

Verdensbanken (8)

 

 

 

 

 

 

 

17

Den Internationale Finansieringsinstitution (8)

 

 

 

 

 

 

 

18

Den Afrikanske Udviklingsbank (8)

 

 

 

 

 

 

 

19

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (8)

 

 

 

 

 

 

 

20

Den Interamerikanske Udviklingsbank (8)

 

 

 

 

 

 

 

21

Andre multilaterale finansieringsinstitutioner eller støtteprogrammer (angives her) (8)

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)

Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et specifikt formål passer ind i flere rækker, vælges den mest relevante række, og det pågældende beløb indtastes kun en enkelt gang. De ledsagende oplysninger kan om nødvendigt omfatte en mere udførlig beskrivelse af beslutninger om bevilling.

(2)

Koden »oplysninger ikke til rådighed« kan anvendes, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende de pågældende celler.

(3)

En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(4)

Oplysninger om status skal, hvis de er til rådighed, disaggegeres. Medlemsstaterne skal som led i deres rapport fremlægge de anvendte definitioner for »forpligtelse« og »udbetaling«. Hvis det ikke er muligt for medlemsstaterne at sondre mellem forpligtede og udbetalte beløb, vælges den relevante kategori for de indberettede indtægter.

(5)

Skal rapporteres, hvis disse oplysninger foreligger vedrørende multilaterale fonde eller banker. »Oplysninger ikke til rådighed« bør kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

(6)

Der vælges det mest relevante finansielle instrument. Der bør vælges flere kategorier, hvis flere finansielle instrumenter er relevante i forbindelse med den pågældende række. Der ydes hovedsagelig tilskud til multilaterale institutioner, og andre kategorier er ofte ikke relevante. Imidlertid anvendes der flere kategorier for at opnå overensstemmelse med rapporteringskravene for de toårige rapporter under UNFCCC. »Oplysninger ikke til rådighed« bør kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

(7)

Der kan vælges flere relevante sektorer. Medlemsstaterne kan rapportere den sektorielle fordeling, hvis disse oplysninger er til rådighed. »Oplysninger ikke til rådighed« bør kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

(8)

I denne tabel bør kun økonomisk støtte, der er ydet som klimaspecifik støtte, som f.eks. anført ved hjælp af CDC's DAC-indikatorer, angives.

Tabel 5: Anvendelse af indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til artikel 3d og artikel 10 i direktiv 2003/87/EF til bilateral eller regional støtte til udviklingslande (1) (2)

1

Betegnelse for program, aktivitet, foranstaltning eller projekt

Modtagerland/-region

Beløb for år X-1

 

Status (4)

Form for støtte (5)

Sektor (6)

Finansielt instrument (7)

Ansvarlig myndighed

Bemærkninger

2

 

 

1 000 EUR

1 000 Indenlandsk valuta (3)

 

Vælg mellem: Forpligtet/udbetalt

Vælg mellem: modvirkning, tilpasning, REDD+, tværgående, andet, oplysninger ikke til rådighed

Vælg mellem: energi, transport, industri, landbrug, skovbrug, vand og sanitet, tværsektoriel, andet, oplysninger ikke til rådighed

Vælg mellem: tilskud, koncessionelle lån, ikke-koncessionelle lån, egenkapital, direkte projektinvesteringer, investeringsfonde, skattemæssige støttepolitikker, andet, oplysninger ikke til rådighed

F.eks. ministerium

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger

3

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

4

 

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

 

 

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

5

Samlet beløb til støtte til udviklingslande gennem bilaterale kanaler eller regional støtte

 

Sum af Kolonne D

Sum af Kolonne D

 

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)

Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et specifikt formål passer ind i flere rækker, vælges den mest relevante række, og det pågældende beløb indtastes kun en enkelt gang. De ledsagende oplysninger kan om nødvendigt omfatte en mere udførlig beskrivelse af beslutninger om bevilling.

(2)

Koden »oplysninger ikke til rådighed« kan anvendes, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende de pågældende celler.

(3)

En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(4)

Oplysninger om status skal som minimum anføres i tabel 3 og skal anføres i denne tabel, hvis disaggregerede oplysninger er tilgængelige. Hvis det ikke er muligt for medlemsstaterne at sondre mellem forpligtede og udbetalte beløb, vælges den relevante kategori for de indberettede indtægter.

(5)

I denne tabel bør kun økonomisk støtte, der er ydet som klimaspecifik støtte, som f.eks. anført ved hjælp af OECD's DAC-indikatorer, angives.

(6)

Der kan vælges flere relevante sektorer. Medlemsstaterne kan rapportere den sektorielle fordeling, hvis disse oplysninger er til rådighed. »Oplysninger ikke til rådighed« bør kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

(7)

Der vælges det mest relevante finansielle instrument. Der kan vælges flere kategorier, hvis flere finansielle instrumenter er relevante i forbindelse med den pågældende række. »Oplysninger ikke til rådighed« bør kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

Tabel 6: Supplerende oplysninger fra medlemsstaterne om national anvendelse af indtægter efter type af indtægter (1)

 

Samlet udbetalt beløb i år x-1

Samlet forpligtet beløb i år x-1

Tilsvarende kategorier i tabel 2

Bemærkninger

Indtægter anvendt i nedenstående udgiftskategorier

1 000 EUR

I 1 000 i den nationale valuta, hvis dette er relevant

1 000 EUR

I 1 000 i den nationale valuta, hvis dette er relevant

Kategori i tabel 2

Andel af beløbet fra den valgte kategori i tabel 2

 

1

 

 

 

 

 

 

 

2

 

 

 

 

 

 

 

3

 

 

 

 

 

 

 

4

 

 

 

 

 

 

 

5

 

 

 

 

 

 

 

6

 

 

 

 

 

 

 

Udgiftskategorier:

1.

Direkte støtte til modvirkning i sektorer omfattet af EU ETS (2).

2.

Indirekte støtte til modvirkning i sektorer omfattet af EU ETS, f.eks. innovation (3).

3.

Direkte støtte til modvirkning nationale/EU-emissioner i sektorer, der ikke er omfattet af EU ETS (4).

4.

Indirekte støtte til modvirkning nationale/EU-emissioner i sektorer, der ikke er omfattet af EU ETS, f.eks. innovation (5).

5.

Kompensation af CO2-omkostningsbyrden (6).

6.

Udgifter til andet end modvirkning, f.eks. tilpasning (7).

Noter:

(1)

Tabellen bruges til en yderligere opdeling af oplysninger om nationale udgifter i overensstemmelse med de kategorier, der er mest udbredt i internationale sammenligninger. For de typer af anvendelse, der er omfattet af artikel 3d og 10 i direktiv 2003/87/EF, kan beløbene overlappe de beløb, der er indberettet i tabel 2.

(2)

Udgifter, der indberettes i denne kategori, kan omfatte den andel af udgifter, der er relevant for ETS-sektorer indberettet under følgende kategorier i tabel 2:

(a)

udvikling af vedvarende energi til opfyldelse af Unionens tilsagn

(b)

udvikling af andre teknologier, der kan bidrage til overgangen til en sikker og bæredygtig økonomi

(c)

udvikling af teknologier, som medvirker til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet

(d)

anden reduktion af drivhusgasemissioner

(e)

finansiering af fælles projekter til reduktion af drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren.

(3)

Udgifter, der indberettes i denne kategori, kan omfatte den andel af udgifter, der er relevant for ETS-sektorer indberettet under følgende kategorier i tabel 2:

(a)

finansiering af forskning og udvikling samt demonstrationsprojekter med henblik på emissionsreduktion og tilpasning

(b)

finansiering af initiativer, der indgår i Unionens strategiske energiteknologiplan og de europæiske teknologiplatform

(c)

miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2

(d)

finansiering af forskning i og udvikling af energieffektivitet og rene teknologier.

(4)

Udgifter, der indberettes i denne kategori, kan omfatte den andel af udgifter, der er relevant for sektorer uden for ETS indberettet under følgende kategorier i tabel 2:

(a)

udvikling af vedvarende energi til opfyldelse af Unionens tilsagn

(b)

udvikling af andre teknologier, der kan bidrage til overgangen til en sikker og bæredygtig økonomi

(c)

udvikling af teknologier, som medvirker til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet

(d)

kulstofbinding i skove i Unionen

(e)

fremme af overgangen til transportformer med små emissioner og offentlig transport

(f)

foranstaltninger til at øge energieffektivitet og isolering eller til foranstaltninger af social karakter for husstande med lav og middel indkomst

(g)

anden reduktion af drivhusgasemissioner

(h)

foranstaltninger til forebyggelse af skovrydning.

(5)

Udgifter, der indberettes i denne kategori, kan omfatte den andel af udgifter, der er relevant for sektorer uden for ETS indberettet under følgende kategorier i tabel 2:

(a)

finansiering af forskning og udvikling samt demonstrationsprojekter med henblik på emissionsreduktion og tilpasning

(b)

finansiering af initiativer, der indgår i Unionens strategiske energiteknologiplan og de europæiske teknologiplatform

(c)

finansiering af forskning i og udvikling af energieffektivitet og rene teknologier.

(6)

Udgifter indberettet under denne kategori falder uden for anvendelsesområdet for de formål, der er fastsat i artikel 10, stk. 3, og artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF.

(7)

Udgifter indberettet under denne kategori kan omfatte udgifter, der er indberettet under følgende kategorier i tabel 2:

(a)

indkomstdækning af de administrative udgifter i forbindelse med ETS-ordningens forvaltning

(b)

tilpasning til virkningerne af klimaændringerrne

(c)

fremme af videreuddannelse og omflytning af arbejdstagere med henblik på at bidrage til en retfærdig overgang til en lavemissionsøkonomi

(d)

andre nationale formål.


BILAG III

Oplysninger om økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene i henhold til artikel 6, stk. 1

Tabel 1: Støtte afsat og ydet fra offentlige ressourcer gennem bilaterale og regionale kanaler, herunder teknologiudvikling og -overførsel og kapacitetsopbygning, hvor det er relevant (1) (2)

Kanal

Modtager

Betegnelse på aktivitet/ program/ projekt eller andet*

Finansieringskilde

Finansielt instrument

Type af støtte

Sektor

Forpligtet beløb (a)

Udbetalt beløb (a)

Subventionsækvivalent* (a)(b)

Undersektor*(c)

Teknologioverførsel/ kapacitetsopbygning* (d)

Yderligere oplysninger* (e)

Bilateralt/ regionalt/ andet (skal angives)

Region/ land

 

ODA/ OOF/ Andet (præciseres)

Tilskud/ Koncessionelle lån/ ikke-koncessionelle lån Egenkapital/ garanti/ forsikring/ Andet (præciseres)

Tilpasning/ modvirkning Tværgående

Energi/ transport/ industri/ landbrug/ skovbrug/ vand og kloakering/ tværgående/ andet (skal angives)

 

 

 

 

T/ K/ begge/ ikke relevant

 

Noter:

(1)

Elementer markeret med »*« skal udfyldes, hvis oplysningerne er til rådighed.

(2)

Oplysningerne rapporteres pr. kalenderår (X-1).

(a)

Beløb rapporteres i national valuta.

(b)

Denne oplysning skal angives som rapporteret til FN eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i overensstemmelse med internationalt aftalte oplysningskrav.

(c)

De femcifrede formålskoder, som OECD's Komité for Udviklingsbistand har indført til rapportering til kreditrapporteringssystemet (DAC CRS), kan anvendes, når oplysninger om undersektorer rapporteres.

(d)

Medlemsstaterne skal angive »T«, hvis aktiviteten bidrager til at nå målsætninger om teknologiudvikling og -overførsel, »C«, hvis den bidrager til at nå målsætninger om kapacitetsopbygning, »begge«, hvis den er tværgående, og »ikke relevant«, hvis den ikke er relevant.

(e)

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation eller en beskrivelse af projektet.

Tabel 2: Støtte afsat og ydet fra offentlige finansielle ressourcer gennem multilaterale kanaler, herunder teknologiudvikling og -overførsel og kapacitetsopbygning, hvor det er relevant (1) (2)

Kanal

Multi-lateral institution

Betegnelse på aktivitet/ program/ projekt eller andet*

Finansierings-kilde

Finansielt instrument

Forpligtet beløb (a) (Grundlæggende /generelt)

Udbetalt beløb (a) (Grundlæggende /generelt)

Forpligtet beløb (a) (Klimaspecifik)

Udbetalt beløb (a) (Klima specifik)

Modtager*

Subventions-ækvivalent* (a)(b)

Indgående/ udgående* (c)

Multi-lateralt Multi-bilateralt/ andet (skal angives)

 

 

ODA/ OOF/ Andet (præciseres)

Tilskud/ koncessionelle lån/ ikke-koncessionelle lån Egenkapital/ garanti/ forsikring/ Andet (præciseres)

 

 

 

 

Globalt/ regionalt/ land

 

Indgående/ udgående


Imputeret multilateralt bidrag* (d)

Finansielt instrument

Type af støtte*

Sektor*

Under-Sektor* (e)

Teknologioverførsel/ Kapacitetsopbygning* (f)

Yderligere oplysninger* (g)

Ja/ nej Ikke relevant

Tilskud/ Koncessionelle lån/ ikke-koncessionelle lån Egenkapital garanti/ forsikring/ Politisk indgriben/ andet (præciseres)

Tilpasning/ modvirkning Tværgående

Energi/ transport/ industri/ landbrug/ skovbrug/ vand og kloakering/ tværgående/ andet

 

T/ K/ begge/ ikke relevant

 

Noter:

(1)

Elementer markeret med »*« skal udfyldes, hvis oplysningerne er til rådighed.

(2)

Oplysningerne rapporteres pr. kalenderår (X-1).

(a)

Beløb rapporteres i national valuta.

(b)

Denne oplysning skal angives som rapporteret til FN eller OECD i overensstemmelse med internationalt aftalte oplysningskrav.

(c)

Medlemsstaterne skal angive, om det indberettede beløb er baseret på et »indgående bidrag« til den multilaterale institution eller på den »udgående andel« af den multilaterale institutions finansielle ressourcer.

(d)

Medlemsstaterne skal angive, om det »klimaspecifikke« beløb er beregnet i henhold til OECD's imputerede multilaterale andele.

(e)

OECD-DAC's femcifrede CRS-formålskoder kan anvendes, når oplysninger om undersektorer rapporteres.

(f)

Medlemsstaterne skal angive »T«, hvis aktiviteten bidrager til at nå målsætninger om teknologiudvikling og -overførsel, »C«, hvis den bidrager til at nå målsætninger om kapacitetsopbygning, »begge«, hvis den er tværgående, og »ikke relevant«, hvis den ikke er relevant.

(g)

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation og en beskrivelse af projektet.

Tabel 3: Oplysninger om finansiel støtte, der er mobiliseret via offentlige interventioner (1) (2)

Kanal

Modtager

Betegnelse på aktivitet/ program/ projekt eller andet

Type af offentlig intervention

Type på støtte

Sektor

Mobiliseret beløb (a)

Undersektor*(b)

Subventionsækvivalent* (a)(c)

Ressourcebeløb anvendt til at mobilisere støtte*

Yderligere oplysninger* (d)

Bilateral/ regionalt/ Multilateralt

Globalt/ Region/ land

 

Tilskud/ Koncessionelle lån/ ikke-koncessionelle lån Egenkapital garanti/ forsikring/ Kapacitetsopbygning/ teknologiudvikling og -overførsel/ andet (skal angives)

Tilpasning/ modvirkning Tværgående

Energi/ transport industri/ Landbrug/ skovbrug/ vand og kloakering/ tværgående/ andet (skal angives)

 

 

 

 

 

Noter:

(1)

Elementer markeret med »*« skal udfyldes, hvis oplysningerne er til rådighed.

(2)

Oplysningerne rapporteres pr. kalenderår (X-1).

(a)

Beløb rapporteres i national valuta.

(b)

OECD-DAC's femcifrede CRS-formålskoder kan anvendes, når oplysninger om undersektorer rapporteres.

(c)

Denne oplysning skal angives som rapporteret til FN eller OECD i overensstemmelse med internationalt aftalte oplysningskrav.

(d)

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation eller en beskrivelse af projektet.

Skabelon 1: Oplysninger om finansiel støtte, der er mobiliseret via offentlige interventioner pr. aktivitet (1) (2), som skal anvendes i tilfælde, hvor det er umuligt for en medlemsstat at udfylde tabel 3.

Betegnelse for aktivitet/program/projekt eller andet

 

1.   Kanal

 

2.   Modtager

 

3.   Form for offentlig indgriben

 

4.   Støttetype

 

5.   Sektor

 

6.   Mobiliseret beløb (a)

 

7.   Undersektor * (b)

 

8.   Subventionsækvivalent *(a)(c)

 

9.   Ressourcer, der er anvendt til at mobilisere støtte*

 

10.   Supplerende oplysning * (d)

 

Noter:

(1)

Elementer markeret med »*« skal udfyldes, hvis oplysningerne er til rådighed.

(2)

Oplysningerne rapporteres pr. kalenderår (X-1).

(a)

Beløb rapporteres i national valuta.

(b)

OECD-DAC's femcifrede CRS-formålskoder kan anvendes, når oplysninger om undersektorer rapporteres.

(c)

Denne oplysning skal angives som rapporteret til FN eller OECD i overensstemmelse med internationalt aftalte oplysningskrav.

(d)

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation eller en beskrivelse af projektet.


BILAG IV

Kvalitative metodologiske oplysninger i henhold til artikel 6, stk. 2

Skabelon 1: Kvantitative metodologiske oplysninger, hvis det er relevant, og andre oplysninger om definitioner og metodologier

1.   Klimafinansiering

 

2.   Ny og supplerende

 

3.   Udviklingsland

 

4.   Grundlæggende/generel

 

5.   Klimaspecifik

 

6.   Finansielt instrument (f.eks. tilskud, koncessionelle lån, ikke-koncessionelle lån, egenkapital, garanti, forsikring, andet (præciseres))

 

7.   Finansieringskilde (ODA, anden offentligt finansiering, andet)

 

8.   Status (forpligtet og anvendt)

 

9.   Mobiliseret støtte (f.eks. i) angivelse af en klar årsagssammenhæng mellem offentlig indgriben og mobiliseret privat finansiering, hvor der ikke ville være sket (store) fremskridt med aktiviteten uden partens indgriben, ii)oplysninger om målingspunktet (f.eks. forpligtelsestidspunktet, udbetalingstidspunktet) for den private finansiering, der er mobiliseret som et resultat af offentlig indgriben, i så vidt muligt omfang i forhold til den type instrument eller mekanisme, der er brugt til mobiliseringen, iii) levering af oplysninger om de grænser, der er brugt til at fastslå, at finansieringen er mobiliseret ved offentlig indgriben)

 

10.   Sektor eller undersektor

 

11.   Type af støtte (modvirkning af klimaændringer/klimatilpasning/tværgående)

 

12.   Offentlig finansiering/privat finansiering (f.eks. navnlig, hvis enheder eller ressourcer er blandede)

 

13.   Anvendelse af Riomarkører (koefficienter)

 

14.   Fastsættelse af subventionsækvivalenten for den støtte, der er ydet, og den støtte, der er mobiliseret, når oplysningerne om subventionsækvivalenten er rapporteret

 

15.   Metodologier anvendt til at fastsætte tal for den mobiliserede støtte

 

16.   Beskrivelse af, hvordan dobbelttælling er undgået mellem de indberettede ressourcer, der er forpligtet eller ydet, og de ressourcer, der er anvendt af den erhvervende part i henhold til artikel 6 i Parisaftalen for at nå det nationalt fastsatte bidrag

 

17.   En beskrivelse af de systemer og processer, der er anvendt til at identificere, forfølge og indberette den støtte, der af afsat, ydet og mobiliseret gennem offentlige interventioner

 

18.   En beskrivelse af de nationale systemer og institutionelle ordninger for fremlæggelse af oplysninger om planlagt ydelse af støtte, herunder oplysninger om planlagte aktiviteter relateret til offentligt finansierede teknologioverførsels- og kapacitetsopbygningsprojekter i udviklingslandene under UNFCCC

 

19.   Oplysninger om og en beskrivelse af de nationale systemer og institutionelle ordninger for støtte til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, herunder de underliggende hypoteser, definitioner og metodologier, der anvendes i forbindelse med fremlæggelsen af oplysninger om støtte til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning

 

20.   Oplysninger om de kanaler og hindringer, der er opstået undervejs, høstede erfaringer og hvilke foranstaltninger, der er truffet for at løse problemerne.

 

21.   Oplysninger om, hvordan der er søgt om støtte, for at sikre, at den støtte, der forpligtes, udbetales og mobiliseres gennem offentlige interventioner, er i overensstemmelse med Parisaftalen langsigtede mål.

 

22.   Oplysninger om, hvordan den støtte, der er forpligtet, udbetalt og mobiliseret, er målrettet mod at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at opfylde Parisaftalens langsigtede mål, herunder ved at hjælpe dem i deres indsats for at bringe finansieringsstrømmene i overensstemmelse med en tilgang hen imod lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling

 

23.   Oplysninger om, hvordan de fremlagte oplysninger er udtryk for fremskridt i forhold til tidligere niveauer hvad angår støtte og mobilisering af finansiering under Parisaftalen

 

24.   Oplysninger om, hvordan det sikres, at den støtte, der ydes og mobiliseres via offentlig indgriben, effektivt bruges til at imødekomme behov og prioriteter hos de parter, der er udviklingslande, med henblik på gennemførelsen af Parisaftalen, som indkredset i nationale strategier og instrumenter såsom toårige rapporter om gennemsigtighed, nationalt bestemte bidrag og nationale tilpasningsplaner.

 

25.   Oplysninger om tiltag og planer for mobilisering af yderligere klimafinansiering som del af den globale indsats for at mobilisere klimafinansiering fra en bred vifte af kilder, herunder om forholdet mellem de anvendte offentlige interventioner og den mobiliserede private finansiering.

 

26.   Oplysninger om rapportering af multilateral finansiering, herunder: i) hvorvidt den indberettede multilaterale finansiering er baseret på partens indgående bidrag til en multilateral institution og/eller på partens udgående andel af den multilaterale institution, ii) om og hvordan den multilaterale finansiering er blevet rapporteret som klimaspecifik, og hvordan den klimaspecifikke del er blevet beregnet, herunder f.eks. ved anvendelse af eksisterende internationale standarder, iii) hvorvidt den multilaterale finansiering af blevet rapporteret som grundlæggende/generel ud fra den forståelse, at det faktiske klimafinansieringsbeløb, den vil blive overført til, afhænger af de multilaterale institutioners programmeringsvalg, iv) om og hvordan den multilaterale finansiering er blevet tildelt den rapporterende part.

 


BILAG V

Tilgængelige oplysninger om planlagt ydelse af støtte i henhold til artikel 6, stk. 3

Tabel: Tilgængelige oplysninger om planlagt ydelse af støtte

År/ periode

Modtager (a)

Betegnelse for aktivitet/ program/ projekt

Beløb, der forventes at blive stillet til rådighed (b)

Type af støtte

Teknologi overførsel/ kapacitets opbygning (c)

Yderligere oplysninger (d)

 

Globalt/ Region/ land

 

 

Modvirkning Tilpasning/ Tværgående

T/ K/ begge/ ikke relevant

 

Noter:

(a)

Medlemsstaterne skal fremlægge oplysninger om modtagerland/-region på det foretrukne disaggregeringsniveau.

(b)

Hvis det er muligt, skal medlemsstaterne fremlægge oplysninger om den mængde støtte, der skal ydes, i national valuta (det anbefales at oplyse den pålydende værdi på basis af forpligtelser).

(c)

Medlemsstaterne skal angive »T«, hvis aktiviteten bidrager til at nå målsætninger om teknologiudvikling og -overførsel, »C«, hvis den bidrager til at nå målsætninger om kapacitetsopbygning, »begge«, hvis den er tværgående, og »ikke relevant«, hvis den ikke er relevant.

(d)

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation, en beskrivelse af projektet eller tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i Parisaftalen.

Skabelon 1: Tilgængelige oplysninger om planlagt ydelse af støtte pr. aktivitet/program/projekt, der skal anvendes i tilfælde, hvor det er umuligt for en medlemsstat at udfylde tabel 1.

Betegnelse for aktivitet/program/projekt

 

1.   År

 

2.   Modtager (a)

 

3.   Beløb, der skal stilles til rådighed (b)

 

4.   Støttetype

 

5.   Teknologioverførsel/kapacitetsopbygning (c)

 

6.   Yderligere oplysninger (d)

 

Noter:

(a)

Medlemsstaterne skal fremlægge oplysninger om modtagerland/-region på det foretrukne disaggregeringsniveau.

(b)

Hvis det er muligt, skal medlemsstaterne fremlægge oplysninger om den mængde støtte, der skal ydes, i national valuta (det anbefales at oplyse den pålydende værdi på basis af forpligtelser).

(c)

Medlemsstaterne skal angive »T«, hvis aktiviteten bidrager til at nå målsætninger om teknologiudvikling og -overførsel, »C«, hvis den bidrager til at nå målsætninger om kapacitetsopbygning, »begge«, hvis den er tværgående, og »ikke relevant«, hvis den ikke er relevant.

(d)

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation, en beskrivelse af projektet eller tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i Parisaftalen.

BILAG VI

Rapportering om tilnærmede drivhusgasopgørelser i henhold til artikel 7

Medlemsstat:

 

Rapporteringsår »t-1«

 

Rapporteringsår »t«

 


KILDE TIL DRIVHUSGASEMISSIONER OG

CO2 (1)

CH4

N2O

HFC

PFC

SF6

Uspecificeret blanding af HFC og PFC

NF3

I alt

 

ETS

Indsatsfordeling (3)

DRÆNKATEGORIER

CO2-ækvivalent (kt)

 

CO2-ækvivalent (kt)

I alt (nettoemissioner) (1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.

Energi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.

Brændselsforbrænding (sektorbaseret tilgang)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.

Energiindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.

Fremstillings- og anlægsindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.

Transport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.

Andre sektorer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

Flygtige emissioner fra brændsler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.

Fast brændsel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.

Olie og naturgas

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.

Transport og oplagring af CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.

Industriprocesser og produkter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.

Mineralindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

Kemisk industri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.

Metalindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.

Ikke-energiprodukter fra anvendelse af brændstoffer og opløsningsmidler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.

Elektronikindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.

Anvendelse af produkter som erstatning for ODS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.

Anden produktfremstilling eller-anvendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.

Landbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.

Tarmgæring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

Håndtering af husdyrgødning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.

Risdyrkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.

Landbrugsjord

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.

Foreskreven afbrænding af savanner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.

Markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.

Kalkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.

Udbringning af urin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I.

Anden kulstofholdig gødning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

J.

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.

Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.

Skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

Dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.

Græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.

Vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.

Boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.

Andre landområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.

Høstede træprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.

Affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.

Deponering af fast affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.

Biologisk behandling af fast affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.

Forbrænding og åben afbrænding af affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.

Spildevandsbehandling og -bortskaffelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6.

Andet (jf. oversigt 1.A)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Memorandumpost:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Internationale bunkers

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luftfart

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søfart

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CO2-emissioner fra biomasse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lagret CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indirekte CO2 (2)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlede CO2-ækvivalente emissioner, ekskl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

 

 

 

 

Samlede CO2-ækvivalente emissioner, inkl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

 

 

 

 

Samlede CO2-ækvivalente emissioner, inkl. indirekte CO2-emissioner, ekskl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

 

 

 

 

Samlede CO2-ækvivalente emissioner, inkl. indirekte CO2-emissioner, inkl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

 

 

 

 

Noter:

(1)

For kulstof (CO2) fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug skal nettoemissioner og -optag indberettes. Med henblik på rapportering er tegnene for optag altid negative (-), mens tegnene for emissioner er positive (+).

(2)

Medlemsstater, som rapporterer indirekte CO2-emissioner, skal indberette nationale totaler med og uden direkte CO2-emissioner.

(3)

Emissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842.

Kort beskrivelse af de vigtigste drivkræfter, der ligger bag de øgede/reducerede drivhusgasemissioner i x-1 (tilnærmelse) sammenlignet med x-2 (opgørelse). Hvis disse oplysninger er offentligt tilgængelige, indsæt venligst et hyperlink til det relevante websted.

Der kan ligeledes gives oplysninger om de usikkerheder, der er forbundet med estimaterne for LULUCF-sektoren.

 


BILAG VII

Overblik over rapportering af drivhusgasopgørelser i henhold til artikel 8, stk. 2 (1), (2)

[Artikel i] [d][D]enne forordning

Disse oplysninger skal angives i rapporten om den nationale opgørelse (sæt kryds)

Disse oplysninger skal angives i et særskilt bilag til rapporten om den nationale opgørelse (sæt kryds)

Henvisning til kapitel i rapporten om den nationale opgørelse eller i et særskilt bilag (præciseres)

Artikel 9 Rapportering om genberegninger

Obligatorisk

Ikke relevant

Kapitlet om genberegninger og forbedringer i rapporten om den nationale opgørelse

Artikel 10 Rapportering om gennemførelse af henstillinger i tabel 1 i bilag VIII

Obligatorisk

Obligatorisk

Kapitlet om genberegninger og forbedringer i rapporten om den nationale opgørelse

Artikel 10 Rapportering om gennemførelse af henstillinger i tabel 2 i bilag VIII

Ikke relevant

Obligatorisk

 

Artikel 12, stk. 1 Rapportering om usikkerhed

Ikke relevant

Obligatorisk

 

Artikel 12, stk. 2 Rapportering om fuldstændighed

Obligatorisk

Ikke relevant

I den respektive fælles rapporteringstabel og i de respektive kapitler i rapporten om den nationale opgørelse

Artikel 14, stk. 1 Rapportering om overensstemmelse mellem rapporterede emissioner og data fra emissionshandelssystemet (data i bilag XII)

Ikke relevant

Obligatorisk

 

Artikel 14, stk. 2 Rapportering om overensstemmelse mellem rapporterede emissioner og data fra emissionshandelssystemet (tekstoplysninger)

Eventuelt

Eventuelt

I rapporten om den nationale opgørelse: i de relevante afsnit i rapporten om den nationale opgørelse.

Artikel 15 Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om luftforurenende stoffer

Eventuelt

Eventuelt

I rapporten om den nationale opgørelse: kapitlet i rapporten om den nationale opgørelse om »kvalitetssikring, kvalitetskontrol og verifikationsplan«

Artikel 16 Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om fluorholdige drivhusgasser

Eventuelt

Eventuelt

I rapporten om den nationale opgørelse: i de relevante afsnit i rapporten om den nationale opgørelse.

Artikel 17 Rapportering om overensstemmelse med energistatistikker

Eventuelt

Eventuelt

I rapporten om den nationale opgørelse: i de relevante afsnit i rapporten om den nationale opgørelse.

Artikel 18 Rapportering om ændringer i beskrivelsen af nationale opgørelsessystemer eller registre

Obligatorisk

Ikke relevant

I de relevante kapitler i rapporten om den nationale opgørelse

Noter:

(1)

Oplysninger, der skal fremlægges inden den 15. januar, skal indberettes som udkast til kapitler af den nationale opgørelse eller som særskilte bilag.

(2)

Angivelsen »mulighed« betyder, at medlemsstaten skal vælge, hvorvidt den ønsker at fremlægge oplysningen i den nationale opgørelse eller i et særskilt bilag til denne.

BILAG VIII

Rapportering om gennemførelse af henstillingerne i henhold til artikel 10

Tabel 1: Format til rapportering af oplysninger om status for gennemførelsen af hver af de henstillinger, der findes i den senest offentliggjorte individuelle revisionsrapport fra UNFCCC, herunder af årsagerne til ikke at have gennemført en sådan henstilling

År for UNFCCC's seneste revision af opgørelsen

Kategori/emne i den fælles rapporteringstabel

Henstilling om revision

Revisionsrapport/afsnit

Medlemsstatens svar/status for gennemførelsen

Årsag til manglende gennemførelse

Kapitel/afsnit i rapporten om den nationale opgørelse

 

 

 

 

 

 


Tabel 2: Format til rapportering om status for gennemførelsen af henstillinger, tekniske korrektioner eller reviderede estimater, der findes i den seneste revisionsrapport, i henhold til artikel 35, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 749/2014 eller artikel 32 i denne forordning

År for EU's seneste interne revision af opgørelsen

Kategori/emne i den fælles rapporteringstabel

Henstillinger om revision, tekniske korrektioner eller reviderede estimater

Revisionsrapport/afsnit

Medlemsstaternes svar/status for gennemførelsen

Kapitel/afsnit i rapporten om den nationale opgørelse

 

 

 

 

 


BILAG IX

Rapportering om opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og relaterede metodebeskrivelser for Unionens nøglekategorier i henhold til artikel 11

Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

Oplysninger, der skal forelægges af Kommissionen

Oplysninger, der skal rapporteres af medlemsstaterne

Identifikation af Unionens nøglekategorier

Oplysninger vedrørende Unionens nøglekategorier

 

Senest den 31. oktober i året før indsendelsen, og senest den 28. februar i året for den aktuelle opgørelse

Senest den 15. januar og den 15. marts for Unionens nøglekategorier i kolonne B

Senest den 15. januar og den 15. marts for Unionens nøglekategorier i kolonne A

Liste over Unionens nøglekategorier (a)

Kryds af for at angive de nøglekategorier, hvor oplysningerne om metoder og emissionsfaktorer ikke er til rådighed eller ikke er indberettet af medlemsstaten i den fælles rapporteringstabel

Kryds af for at angive, at dette er en ny nøglekategori i forhold til Unionens tidligere drivhusgasopgørelse

Metoder anvendt i medlemsstatens seneste opgørelse (b)

Emissionsfaktorer anvendt i medlemsstatens seneste opgørelse (b)

Medlemsstatens sammenfattende metodologiske beskrivelse i den seneste opgørelse (c)

henvisning (nummer på afsnit) i beskrivelsen i den endelige nationale opgørelse (c) (g)

Kryds af for at angive, at dette er en ny nøglekategori i forhold til Unionens seneste drivhusgasopgørelse (d)

Metoder anvendt i medlemsstatens seneste opgørelse (b)

Emissionsfaktorer anvendt i medlemsstatens seneste opgørelse (b)

Kryds af, hvis de metoder, der er anvendt i den seneste opgørelse (kolonne I), afviger fra de metoder, der er anvendt i den tidligere opgørelse (kolonne D)

Kryds af, hvis de emissionsfaktorer, der er anvendt i den seneste opgørelse (kolonne J), afviger fra de emissionsfaktorer, der er anvendt i den tidligere opgørelse (kolonne E)

Sammenfattende metodologisk beskrivelse i den seneste opgørelse

Kryds af for at angive store ændringer af metodologibeskrivelserne (kolonne M) sammenlignet med den foregående opgørelse (kolonne F)

henvisning (nummer på afsnit) i beskrivelsen i den endelige nationale opgørelse (g)

Noter:

(a)

De kategorier, der anvendes i Unionens analyse af nøglekategorier, skal præciseres af Kommissionen med en kategorikode, kategorititel, vurderet drivhusgas og, hvis det er relevant, brændstoftype. F.eks.: 1.A.1.a Offentlig kraft/varmeproduktion, gasformigt brændstof, CO2.

(b)

Koder (forkortelser) for »anvendt metode« og »emissionsfaktorer« anvendt i de fælles rapporteringstabellers resuméer over anvendte metoder og emissionsfaktorer.

(c)

Oplysninger om tidligere års beskrivelse skal for første gang inkluderes inden den 31. oktober 2023.

(d)

Kolonne H skal forelægges af Kommissionen.

(e)

Oplysninger i kolonne F skal for første gang fremlægges af Kommissionen inden den 31. oktober 2023.

(f)

Ændringer relateret til de oplysninger, der er rapporteret i kolonne I, J, K og L, skal kun indberettes, hvis det er relevant, for de nøglekategorier, der er identificeret i kolonne B.

(g)

»Endelig nationale opgørelse« betyder den senest tilgængelige fuldstændige nationale opgørelse indsendt til EU.

BILAG X

Rapportering om usikkerhed og fuldstændighed i henhold til artikel 12

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

IPCC-kategori

Gas

Emissioner og optag, basisår

Emissioner og optag, år x

Usikkerhed, aktivitetsdata

Usikkerhed, emissionsfaktor/estimeringsparameter

Kombineret usikkerhed

Bidrag til varians fordelt på kategori i år x

Type A-sensitivitet

Type B-sensitivitet

Usikkerhed med hensyn til tendens i nationale emissioner, der skyldes usikkerhed vedrørende emissionsfaktor/estimeringsparameter

Usikkerhed med hensyn til tendens i nationale emissioner, der skyldes usikkerhed vedrørende aktivitetsdata

Usikkerhed, der er opstået med hensyn til tendens i de samlede nationale emissioner

 

 

Inddata

Inddata

Inddata

Bemærkning A

Inddata

Bemærkning A

Formula

Formula

Bemærkning B

Formula

I * F

Bemærkning C

Bemærkning D

K2 + L2

 

 

Drivhusgas udtrykt i CO2-ækvivalenter

Drivhusgas udtrykt i CO2-ækvivalenter

%

%

%

 

%

%

%

%

%

F.eks. 1.A.1. Energiindustri, brændstof 1

CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.eks. 1.A.1. Energiindustri, brændstof 2

CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Osv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

Σ C

Σ D

 

 

 

Σ H

 

 

 

 

Σ M

 

 

 

 

 

Usikkerhed i procent i samlet opgørelse:

Formula

 

 

 

Usikkerhed, tendens:

Formula

Kilde:

2006 IPPC guidelines, Volume 1, tabel 3.2 »Approach 1 uncertainty calculation«.


BILAG XI

Rapportering om indikatorer i henhold til artikel 13

Nr.

Nomenklatur for Eurostats indikatorer angående energieffektivitet

Indikator

Tæller/nævner (1) (4)

Vejledning/definitioner (2) (3)

År X-2

1

TRANSFORMATION B0

Specifikke CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, t/TJ

CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, kt

CO2-emissioner fra al forbrænding af fossile brændsler med henblik på bruttoelproduktion og bruttovarmeproduktion fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker og kraft/varmeværker. Emissioner fra varmeværker er ikke omfattet.

 

Alle produkter — produktion fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, PJ

Bruttoelproduktion og eventuel varme (kraftvarmeværker), der afsættes til tredjeparter fra det offentliges og egenproducenters termiske kraftværker og kraft/varmeværker. Produktion fra varmeværker er ikke omfattet. Offentlige termiske værker genererer elektricitet (og varme), der afsættes til tredjeparter, som deres hovedaktivitet. De kan være i privat eller offentlig eje. Egenproducenters termiske kraftværker genererer elektricitet (og varme), der helt eller delvis indgår i deres egne aktiviteter til støtte for deres hovedaktivitet. Bruttoelproduktionen måles ved hovedtransformatorernes udgang, dvs. elforbruget i det øvrige anlæg og i transformatorerne medregnes. (Kilde: energibalancen)

 

2

TRANSFORMATION E0

Specifikke CO2-emissioner fra egenproducenters kraftværker, t/TJ

CO2-emissioner fra egenproducenter, kt

CO2-emissioner fra al forbrænding af fossile brændsler med henblik på bruttoelproduktion og bruttovarmeproduktion i egenproducenters termiske kraftværker og kraft/varmeværker.

 

Alle produkter — produktion fra egenproducenters termiske kraftværker, PJ

Bruttoelproduktion og eventuel varme (kraftvarmeværker), der afsættes til tredjeparter fra egenproducenters termiske kraftværker og kraft/varmeværker. Egenproducenters termiske kraftværker genererer elektricitet (og varme), der helt eller delvis indgår i deres egne aktiviteter til støtte for deres hovedaktivitet. Bruttoelproduktionen måles ved hovedtransformatorernes udgang, dvs. elforbruget i det øvrige anlæg og i transformatorerne medregnes. (Kilde: energibalancen)

 

3

INDUSTRI A1.1

Samlet CO2-intensitet — jern- og stålindustrien, t/mio. EUR

CO2-emissioner i alt fra jern og stål, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af jern og stål, herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme (IPCC-kildekategori 1A2a), fra processen til fremstilling af jern og stål (IPCC-kildekategori 2C1) og fra processen til fremstilling af jernlegeringer (IPCC-kildekategori 2C2).

 

Jern- og stålindustriens bruttoværditilvækst, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer (NACE 27.1), fremstilling af rør (NACE 27.2), anden forbearbejdning af jern og stål (NACE (27.3), støbning af jernprodukter (NACE 27.51) og støbning af stålprodukter (NACE 27.52). (Kilde: nationalregnskabet)

 

4

INDUSTRI A1.2

Energirelateret CO2-intensitet — den kemiske industri, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra den kemiske industri, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af kemiske produkter, herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme (IPCC-kildekategori 1A2c).

 

Den kemiske industris bruttoværditilvækst, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af kemiske produkter (NACE 24) (Kilde: nationalregnskabet)

 

5

INDUSTRI A1.3

Energirelateret CO2-intensitet — glas-, pottemagervare- og byggevareindustri, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra glas-, pottemagervare- og byggematerialeindustri, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af ikkemetalholdige mineralske produkter (NACE 26), herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme.

 

Glas-, pottemagervare- og byggevareindustriens bruttoværditilvækst, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af ikkemetalholdige mineralske produkter (NACE 26) (Kilde: nationalregnskabet)

 

6

INDUSTRI A1.4

Energirelateret CO2-intensitet — nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner — nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af nærings- og nydelsesmidler samt tobaksprodukter, herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme (IPCC-kildekategori 1A2e).

 

Nærings-, nydelsesmiddel- og tobaksindustriens bruttoværditilvækst, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af nærings- og nydelsesmidler (NACE 15) og tobaksprodukter (NACE 16) (Kilde: nationalregnskabet)

 

7

INDUSTRI A1.5

Energirelateret CO2-intensitet — papir- og grafisk industri, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra papirindustri og grafisk industri, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af papirmasse, papir og papirvarer samt forlagsvirksomhed, grafisk virksomhed og reproduktion af indspillede medier, herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme (IPCC kildekategori 1A2d).

 

Bruttoværditilvækst i papir- og grafisk industri, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af papirmasse, papir og papirvarer (NACE 21) og forlagsvirksomhed, grafisk virksomhed og reproduktion af indspillede medier (NACE 22) (Kilde: nationalregnskabet)

 

8

HUSHOLDNINGER A0

Specifikke CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, kg/m2

CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til husholdningers rumopvarmning.

 

Overfladeareal af helårsboliger, mio. m2

Det samlede overfladeareal af helårsboliger

 

9

TJENESTER B0

Specifikke CO2-emissioner fra den kommercielle og institutionelle sektor til rumopvarmning, kg/m2

CO2-emissioner fra rumopvarmning i den kommercielle og institutionelle sektor, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til rumopvarmning i kommercielle og institutionelle bygninger i den offentlige og private sektor.

 

Overfladeareal af bygninger i servicesektoren, mio. m2

Det samlede overfladeareal af bygninger i servicesektoren (NACE 41, 50, 51, 52, 55, 63, 64, 65, 66, 67, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 80, 85, 90, 91, 92, 93 og 99)

 

10

TRANSPORT B0

Specifikke dieselrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/km

CO2-emissioner fra dieseldrevne personbiler, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af diesel til alle transportaktiviteter med personbiler (IPCC-kildekategori 1A3bi, kun diesel)

 

Antal kørte km med dieseldrevne personbiler, mia. km

Antal vognkilometer for samtlige dieseldrevne personbiler, der må køre på offentlige veje. (Kilde: transportstatistikker)

 

11

TRANSPORT B0

Specifikke benzinrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/km

CO2-emissioner fra benzindrevne personbiler, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af benzin til alle transportaktiviteter med personbiler (IPCC-kildekategori 1A3bi, kun benzin)

 

Antal kørte km med benzindrevne personbiler, mia. km

Antal vognkilometer for samtlige benzindrevne personbiler, der må køre på offentlige veje. (Kilde: transportstatistikker)

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)

Medlemsstaterne skal rapportere tælleren og nævneren, hvis disse ikke er omfattet af den fælles rapporteringstabel

(2)

Medlemsstaternes skal følge denne vejledning. Hvis de ikke kan følge denne vejledning til punkt og prikke, eller hvis tæller og nævner ikke er fuldt ud konsistente, skal medlemsstaterne tydeligt angive dette.

(3)

Henvisningerne til IPCC's kildekategorier gælder IPCC-retningslinjerne fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

(4)

En milliard betyder tusind millioner.

BILAG XII

Rapportering om overensstemmelse mellem rapporterede emissioner og data fra EU's emissionshandelssystem i henhold til artikel 14

Tildeling af de kontrollerede emissioner, som rapporteres af anlæg og operatører under direktiv 2003/87/EF for kildekategorier i den nationale drivhusgasopgørelse

Medlemsstat

Rapporteringsår:

Datagrundlag: kontrollerede ETS-emissioner og drivhusgasemissioner som rapporteret i den indberettede opgørelse for året X-2


 

Samlede emissioner (CO2 -ækv.)

 

Emissioner i henhold til drivhusgasopgørelse [kt CO2-ækv.] (3)

Kontrollerede emissioner under direktiv 2003/87/EF [kt CO2-ækv.] (3)

Forhold i % (Kontrollerede emissioner/emissioner i henhold til opgørelse) (3)

Bemærkninger (2)

Drivhusgasemissioner (for drivhusgasopgørelse: samlede drivhusgasemissioner, herunder indirekte CO2-emissioner, hvis de er indberettet, eksklusiv LULUCF og eksklusiv emissioner fra indenrigsflyvning, for direktiv 2003/87/EF: drivhusgasemissioner fra stationære anlæg under artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF)

 

 

 

 

CO2-emissioner (for drivhusgasopgørelse: samlede CO2-emissioner, herunder indirekte CO2-emissioner, hvis de er indberettet, eksklusiv LULUCF og eksklusiv CO2-emissioner fra indenrigsflyvning, for direktiv 2003/87/EF: CO2-emissioner fra stationære anlæg under artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF

 

 

 

 


Kategori (1)

CO2 -emissioner

Emissioner i henhold til drivhusgasopgørelse [kt] (3)

Kontrollerede emissioner under direktiv 2003/87/EF [kt] (3)

Forhold i % (Kontrollerede emissioner/emissioner i henhold til opgørelse) (3)

Bemærkninger (2)

1.A

Brændselsforbrændingsaktiviteter, i alt

 

 

 

 

1.A

Brændselsforbrændingsaktiviteter, stationær forbrænding

 

 

 

 

1.A.1

Energiindustri

 

 

 

 

1.A.1.a

Offentlig kraft/varmeproduktion

 

 

 

 

1.A.1.b

Olieraffinering

 

 

 

 

1.A.1.c

Fremstilling af faste brændsler og andre energiindustrier

 

 

 

 

Jern og stål (med hensyn til de i drivhusgasopgørelsen kombinerede kategorier 1.A.2.a + 2.C.1 + 1.A.1.c og andre relevante kategorier, som omfatter emissioner fra jern og stål) (f.eks. 1.A.1.a, 1.B.1) (4))

 

 

 

 

1.A.2.

Fremstillings- og anlægsindustri

 

 

 

 

1.A.2.a

Jern og stål

 

 

 

 

1.A.2.b

Ikke-jernholdige metaller

 

 

 

 

1.A.2.c

Kemiske stoffer

 

 

 

 

1.A.2.d

Papirmasse, papir og grafiske produkter

 

 

 

 

1.A.2.e

Levnedsmidler, drikkevarer og tobak

 

 

 

 

1.A.2.f

Ikke-metalholdige mineralske produkter

 

 

 

 

1.A.2.g

Andet

 

 

 

 

1.A.3.

Transport

 

 

 

 

1.A.3.e

Andre transportformer (transport i rørledning)

 

 

 

 

1.A.4

Andre sektorer

 

 

 

 

1.A.4.a

Handel/institutioner

 

 

 

 

1.A.4.c

Landbrug/skovbrug/fiskeri

 

 

 

 

1.B

Flygtige udledninger fra brændsler

 

 

 

 

1.C

Transport og lagring af CO2

 

 

 

 

1.C.1

Transport af CO2

 

 

 

 

1.C.2

Injektion og oplagring

 

 

 

 

1.C.3

Andet

 

 

 

 

2.A

Mineralprodukter

 

 

 

 

2.A.1.

Fremstilling af cement

 

 

 

 

2.A.2.

Fremstilling af kalk

 

 

 

 

2.A.3.

Fremstilling af glas

 

 

 

 

2.A.4.

Anden procesanvendelse af karbonate

 

 

 

 

2.B.

Kemisk industri

 

 

 

 

2.B.1.

Fremstilling af ammoniak

 

 

 

 

2.B.3.

Fremstilling af adipinsyre (CO2)

 

 

 

 

2.B.4.

Fremstilling af caprolactam, glyoxal og glyoxylsyre

 

 

 

 

2.B.5.

Fremstilling af karbid

 

 

 

 

2.B.6

Fremstilling af titandioxid

 

 

 

 

2.B.7

Soda, fremstilling

 

 

 

 

2.B.8

Fremstilling af petrokemiske stoffer og carbon black

 

 

 

 

2.C.

Fremstilling af metal

 

 

 

 

2.C.1.

Fremstilling af jern og stål

 

 

 

 

2.C.2

Fremstilling af jernlegeringer

 

 

 

 

2.C.3

Fremstilling af aluminium

 

 

 

 

2.C.4

Fremstilling af magnesium

 

 

 

 

2.C.5

Fremstilling af bly

 

 

 

 

2.C.6

Fremstilling af zink

 

 

 

 

2.C.7

Fremstilling af andre metaller

 

 

 

 


Kategori (1)

N2O-emissioner

Emissioner i henhold til drivhusgasopgørelse [kt CO2-ækv.] (3)

Kontrollerede emissioner under direktiv 2003/87/EF [kt CO2-ækv.] (3)

Forhold i % (Kontrollerede emissioner/emissioner i henhold til opgørelse) (3)

Bemærkninger (2)

2.B.2.

Fremstilling af salpetersyre

 

 

 

 

2.B.3.

Fremstilling af adipinsyre

 

 

 

 

2.B.4.

Fremstilling af caprolactam, glyoxal og glyoxylsyre

 

 

 

 


Kategori (1)

PFC-emissioner

Emissioner i henhold til drivhusgasopgørelse [kt CO2-ækv.] (3)

Kontrollerede emissioner under direktiv 2003/87/EF [kt CO2-ækv.] (3)

Forhold i % (Kontrollerede emissioner/emissioner i henhold til opgørelse) (3)

Bemærkninger (2)

2.C.3

Fremstilling af aluminium

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)

Tildeling af kontrollerede emissioner til firecifrede disaggregerede opgørelseskategorier rapporteres, hvis denne tildeling af kontrollerede emissioner er mulig, og der forekommer emissioner. Anvend følgende koder:

NO (forekommer ikke — not occurring) IE (inkluderet andetsteds — included elsewhere) C (fortroligt — confidential)

Ubetydelig = der kan forekomme en begrænset mængde kontrollerede emissioner i den respektive CRT-kategori, men mængden udgør < 5 % af kategorien.

(2)

Feltet »Bemærkninger« anvendes til at give et kort sammendrag af de kontroller, der er udført, og hvis en medlemsstat ønsker at fremlægge yderligere begrundelser for den rapporterede tildeling.

(3)

Data rapporteres med op til en decimal for kt og %-værdier.

(4)

Udfyldes på baggrund af de kombinerede CRT-kategorier, som er omfattet af »jern og stål«, og som skal fastslås individuelt af hver enkelt medlemsstat. Den angivne formel er blot ment som et eksempel.

BILAG XIII

Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om luftforurenende stoffer i henhold til artikel 15

EMISSIONSKATEGORIER

Emissioner af forurenende stof X indberettet i opgørelsen af drivhusgasemissioner (GHG) (i kt) (3)

Emissioner af forurenende stof X indberettet i henhold til direktiv 2016/2284/EF (NEC), indsendelsesversion X (i kt) (3)

Numerisk difference i kt (1) (3)

Relativ difference i % (2) (3)

Begrundelser for differencer

National total, ekskl. LULUCF

 

 

 

 

 

1.

Energi

 

 

 

 

 

A.

Brændselsforbrænding (sektorbaseret tilgang)

 

 

 

 

 

1.

Energiindustrier

 

 

 

 

 

2.

Fremstillings- og anlægsindustri

 

 

 

 

 

3.

Transport

 

 

 

 

 

4.

Andre sektorer

 

 

 

 

 

5.

Andet

 

 

 

 

 

B.

Flygtige emissioner fra brændsler

 

 

 

 

 

1.

Fast brændsel

 

 

 

 

 

2.

Olie og naturgas og andre emissioner fra energiproduktion

 

 

 

 

 

2.

Industriprocesser og produkter

 

 

 

 

 

A.

Mineralindustri

 

 

 

 

 

B.

Kemisk industri

 

 

 

 

 

C.

Metalindustri

 

 

 

 

 

D.

Ikke-energiprodukter fra anvendelse af brændstoffer og opløsningsmidler

 

 

 

 

 

G.

Anden produktfremstilling eller -anvendelse

 

 

 

 

 

H.

Andet

 

 

 

 

 

3.

Landbrug

 

 

 

 

 

B.

Håndtering af husdyrgødning

 

 

 

 

 

D.

Landbrugsjord

 

 

 

 

 

F.

Markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

 

 

 

 

 

J.

Andet

 

 

 

 

 

5.

Affald

 

 

 

 

 

A.

Deponering af fast affald

 

 

 

 

 

B.

Biologisk behandling af fast affald

 

 

 

 

 

C.

Forbrænding og åben afbrænding af affald

 

 

 

 

 

D.

Spildevandsbehandling og -bortskaffelse

 

 

 

 

 

E.

Andet

 

 

 

 

 

6.

Andet

 

 

 

 

 

Noter:

(1)

Emissioner rapporteret i drivhusgasopgørelsen minus emissioner rapporteret i opgørelsen over de nationale emissionslofter (NEC).

(2)

Difference i kt divideret med emissioner rapporteret i drivhusgasopgørelsen.

(3)

Data rapporteres med op til en decimal for kt og %-værdier

BILAG XIV

Rapportering om overensstemmelse med energistatistikker i henhold til artikel 17, stk. 2

BRÆNDSTOFTYPER

Synligt forbrug rapporteret i drivhusgasopgørelsen

(TJ) (3)

Synligt forbrug beregnet ved hjælp af data rapporteret i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008

(TJ) (3)

Absolut difference (1)

(TJ) (3)

Relativ difference (2)

% (3)

Begrundelser for differencer

Flydende fossile brændstoffer

Primære brændstoffer

Råolie

 

 

 

 

 

Orimulsion

 

 

 

 

 

Naturligt forekommende flydende gas

 

 

 

 

 

Sekundære brændstoffer

Benzin

 

 

 

 

 

Jetpetroleum

 

 

 

 

 

Andet petroleum

 

 

 

 

 

Skiferolie

 

 

 

 

 

Benzin/dieselolie

 

 

 

 

 

Restbrændselsolie

 

 

 

 

 

Flaskegas (LPG)

 

 

 

 

 

Ethan

 

 

 

 

 

Nafta

 

 

 

 

 

Tjære

 

 

 

 

 

Smøremidler

 

 

 

 

 

Oliekoks

 

 

 

 

 

Råmaterialer til raffinaderier

 

 

 

 

 

Anden olie

 

 

 

 

 

Andre flydende fossile brændstoffer

 

 

 

 

 

Fossile brændstoffer i alt

 

 

 

 

 

Faste fossile brændstoffer

Primære brændstoffer

Antracit

 

 

 

 

 

Koksfremstillingsegnet kul

 

 

 

 

 

Andre bituminøse kul

 

 

 

 

 

Subbituminøse kul

 

 

 

 

 

Brunkul

 

 

 

 

 

Olieskifer og asfaltsand

 

 

 

 

 

Sekundære brændstoffer

Brunkulsbriketter og briketter

 

 

 

 

 

Koksovnskul/gaskoks

 

 

 

 

 

Stenkulstjære

 

 

 

 

 

Andre faste fossile brændstoffer

 

 

 

 

 

Faste fossile brændstoffer i alt

 

 

 

 

 

Fossile brændstoffer i gasform

Naturgas (tør)

 

 

 

 

 

Andre fossile brændstoffer i gasform

 

 

 

 

 

 

Fossile brændstoffer i gasform i alt

 

 

 

 

 

 

Affald (fra andet end biomasse)

 

 

 

 

 

Andre fossile brændstoffer

 

 

 

 

 

 

Tørv

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

Noter:

(1)

Synligt forbrug rapporteret i drivhusgasopgørelsen minus synligt forbrug ved hjælp af data rapporteret i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

(2)

Absolut difference divideret med synligt forbrug rapporteret i drivhusgasopgørelsen.

(3)

Data rapporteres med op til en decimal for TJ og %-værdier.

BILAG XV

Rapportering om drivhusgasemissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842 i henhold til artikel 19 (1)

A

 

X-2

X-3 (2)

X-4 (3)

X-5 (4)

X-6 (5)

B

Drivhusgasemissioner

kt CO2ækv.

kt CO2ækv.

kt CO2ækv.

kt CO2ækv.

kt CO2ækv.

C

Samlede drivhusgasemissioner, når LULUCF ikke medregnes (6)

 

 

 

 

 

D

Samlede verificerede emissioner fra stationære anlæg under direktiv 2003/87/EF (7)

 

 

 

 

 

E

CO2-emissioner fra 1.A.3.a civil luftfart

 

 

 

 

 

F

Samlede ESR-emissioner (= C-D-E)

 

 

 

 

 

G

Årlig emissionstildeling for år X-2 som fastsat i gennemførelsesretsakten i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2018/842

 

 

 

 

 

H

Forskel mellem årlig emissionstildeling og rapporterede samlede ESR-emissioner (= G-F)

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)

Rapportering er obligatorisk i årene 2027 og 2032, rapportering er valgfri i årene 2023, 2024, 2025, 2026, 2028, 2029, 2030 og 2031.

(2)

Rapportering af emissioner i år X-3 er ikke gældende i årene 2023 og 2028.

(3)

Rapportering af emissioner i år X-4 er ikke gældende i årene 2023, 2024, 2028 og 2029.

(4)

Rapportering af emissioner i år X-5 er ikke gældende i årene 2023, 2024, 2025, 2028, 2029 og 2030.

(5)

Rapportering af emissioner i år X-6 er ikke gældende i årene 2023, 2024, 2025, 2026, 2028, 2029, 2030 og 2031.

(6)

Samlede drivhusgasemissioner for Unionens geografiske anvendelsesområde, herunder indirekte CO2-emissioner, hvis indberettet, i overensstemmelse med de samlede drivhusgasemissioner ekskl. LULUCF som indberettet i den respektive resumétabel i den fælles rapporteringstabel for samme år.

(7)

I overensstemmelse med det anvendelsesområde, der er defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, for aktiviteter, der er opført i bilag I til dette direktiv, undtagen luftfartsaktiviteter. De data, der indberettes her, skal være i overensstemmelse med de verificerede emissioner, der er bogført i EU-transaktionsjournalen som omhandlet i artikel 20 i direktiv 2003/87/EF, fem arbejdsdage før fristen for indsendelse af dette bilag.

BILAG XVI

Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 20 i forordning (EU) 2018/841

Oplysninger om foretagne overførsler for år X-1 (1)

Del 1: Overblik over foretagne overførsler for år X-1

Antal overførsler

 

Samlet mængde solgt af den rapporterende medlemsstat i år X-1 (t CO2-ækv.)

 

Samlet mængde erhvervet af den rapporterende medlemsstat i år X-1 (t CO2-ækv.)

 

Del 2: Oplysninger vedrørende specifikke overførsler

Overførsel 1 (2)

 

Overført mængde (t CO2-ækv.)

 

Berørt opgørelsesperiode (3)

 

Overførende medlemsstat

 

Erhvervende medlemsstat

 

Pris. pr. ton CO2-ækv.

 

Dato for overførselsaftale

 

År, forventet transaktion i registret

 

Andre oplysninger (såsom relaterede projekter eller programmer vedrørende modvirkning)

 

Forklaring: X = rapporteringsår

Noter:

(1)

Undtagelsesvist bør rapporteringen for det første rapporteringsår 2023 også dække alle overførsler under forordning (EU) 2018/841, der er gennemført før 2022.

(2)

Replikat af antal overførsler, der fandt sted i år X-1.

(3)

Vælg opgørelsesperiode 2021-2025 eller opgørelsesperiode 2026-2030.

BILAG XVII

Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2018/842

Tabel 1: Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842

Oplysninger om foretagne overførsler for år X-1 (1)

Del 1: Overblik over foretagne overførsler for år X-1

 

Antal overførsler

 

 

Samlet antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er) solgt af den rapporterende medlemsstat i år X-1

 

 

Samlet antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er) erhvervet af den rapporterende medlemsstat i år X-1

 

Del 2: Oplysninger vedrørende specifikke overførsler

 

Overførsel 1 (2)

 

Antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er — Annual Emission Allocation)

 

 

Kildeår (3) for overførte AEA'er (4)

 

 

Overførende medlemsstat

 

 

Erhvervende medlemsstat

 

 

Pris pr. AEA

 

 

Dato for overførselsaftale

 

 

År, forventet transaktion i registret