EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D0636

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/636 af 8. maj 2020 om ændring af beslutning 2008/477/EF for så vidt angår en ajourføring af relevante tekniske vilkår for 2 500-2 690 MHz-båndet (meddelt under nummer C(2020) 2831) (EØS-relevant tekst)

C/2020/2831

OJ L 149, 12.5.2020, p. 3–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/636/oj

12.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/636

af 8. maj 2020

om ændring af beslutning 2008/477/EF for så vidt angår en ajourføring af relevante tekniske vilkår for 2 500-2 690 MHz-båndet

(meddelt under nummer C(2020) 2831)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (1), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2008/477/EF (2) harmoniseres de tekniske vilkår for anvendelse af frekvensbåndet 2 500-2 690 MHz (»2,6 GHz-båndet«) til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, hovedsageligt med henblik på at opnå trådløse bredbåndstjenester til slutbrugerne.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU (3) skal medlemsstaterne hjælpe udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester med løbende at opdatere deres net med den nyeste, mest effektive teknologi med henblik på at skabe deres egne frekvensdividender i overensstemmelse med principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet..

(3)

I Kommissionens meddelelse »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (4) fastsættes de nye konnektivitetsmål for Unionen, som skal nås gennem udbredt udrulning og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet. I den forbindelse afdækkes der i Kommissionens meddelelse »5G til Europa: En handlingsplan« (5) et behov for handling på EU-niveau, herunder for identificering og harmonisering af frekvenser til 5G på grundlag af Frekvenspolitikgruppens udtalelse, med henblik på at sikre fuld 5G-dækning i alle byområder og på større landtransportveje senest i 2025.

(4)

I sine to udtalelser om den strategiske køreplan for indførelsen af 5G i Europa (16. november 2016 (6) og 30. januar 2019 (7)) afdækkede Frekvenspolitikgruppen et behov for at sikre, at de tekniske og reguleringsmæssige vilkår for alle de frekvensbånd, der allerede er blevet harmoniseret til brug for mobilnet, er egnede til 5G. Et af disse frekvensbånd er 2,6 GHz-båndet, der i EU i dag primært anvendes til fjerde generation af trådløse bredbåndssystemer (dvs. Long Term Evolution, LTE).

(5)

Den 12. juli 2018 gav Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i beslutning nr. 676/2002/EF Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) mandat til at gennemgå de harmoniserede tekniske vilkår for visse harmoniserede frekvensbånd i EU, herunder 2,6 GHz-båndet, samt at udvikle mindst muligt restriktive tekniske vilkår til brug for næste generation (5G) af jordbaserede trådløse systemer.

(6)

Den 5. juli 2019 offentliggjorde CEPT en rapport (CEPT-rapport 72), der bl.a. tog de EU-harmoniserede tekniske vilkår i 2,6 GHz-båndet op til fornyet vurdering på grundlag af konceptet »Block Edge Mask« (BEM) i forbindelse med indførelsen af næste generation (5G) af jordbaserede trådløse systemer i dette frekvensbånd. Rapporten beskriver navnlig de harmoniserede tekniske vilkår for ikke-aktive og aktive antennesystemer (ikke-AAS og AAS), som anvendes i systemer, der kan levere trådløse elektroniske bredbåndstjenester (wireless broadband electronic communications services — WBB ECS) under synkroniseret og usynkroniseret drift. Den indeholder også vilkår for sameksistens mellem WBB ECS-systemer med henholdsvis AAS og ikke-AAS og WBB ECS-systemer baseret på frekvensdelt duplex (FDD) og tidsdelt duplex (TDD) inden for frekvensbåndet. Den omhandler desuden sameksistens mellem WBB ECS-systemer inden for båndet og andre tjenester i de tilstødende frekvensbånd.

(7)

Ifølge CEPT-rapport 72 er uparret anvendelse (enten TDD eller supplerende downlink, SDL) uden for delbåndet 2 570-2 620 MHz meget begrænset, og det understreges, at en sådan anvendelse bør være genstand for yderligere harmonisering og en koordineret tidsplan på EU-niveau på grund af risikoen for interferens ved de nationale grænser. For at fjerne denne risiko bør man undgå den fleksibilitet i forbindelse med uparret anvendelse uden for dette delbånd, som EU's harmoniserede kanalplan for 2,6 GHz-båndet giver mulighed for. Medlemsstaterne kan vælge synkroniseret, semisynkroniseret eller usynkroniseret TDD-netdrift i delbåndet 2 570-2 620 MHz og sikre en effektiv frekvensudnyttelse under hensyntagen til rapport 296 (8) og 308 (9) om synkronisering fra Udvalget for Elektronisk Kommunikation (ECC).

(8)

Konklusionerne af CEPT-rapport 72 bør anvendes i hele EU og gennemføres af medlemsstaterne snarest muligt undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Dette vil fremme tilrådighedsstillelsen og anvendelsen af 2,6 GHz-båndet til udrulning af 5G-net, samtidig med at principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet opretholdes.

(9)

Begrebet »udpegning og tilrådighedsstillelse« af 2,6 GHz-båndet i forbindelse med denne afgørelse henviser til følgende trin: i) tilpasning af det nationale retsgrundlag for frekvensallokering til at omfatte den påtænkte anvendelse af dette frekvensbånd under de harmoniserede tekniske vilkår, der er fastsat i denne afgørelse, ii) indledning af alle nødvendige foranstaltninger for at sikre sameksistens med de eksisterende anvendelser i dette frekvensbånd i det omfang, det er nødvendigt, og iii) indledning af passende foranstaltninger, eventuelt støttet af en høring af de berørte parter, med henblik på at tillade anvendelsen af dette frekvensbånd i overensstemmelse med de gældende bestemmelser på EU-plan, herunder de harmoniserede tekniske vilkår i denne afgørelse.

(10)

Koordineringsaftaler mellem medlemsstaterne og med tredjelande kan være nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører de parametre, der er fastlagt i denne afgørelse, og dermed undgår skadelig interferens, forbedrer frekvensudnyttelsen og hindrer fragmentering i frekvensanvendelsen.

(11)

Beslutning 2008/477/EF bør derfor ændres.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2008/477/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne udpeger frekvensbåndet 2 500-2 690 MHz og stiller det uden eksklusivitet til rådighed for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, i overensstemmelse med parametrene i bilaget.

2.   Medlemsstater, der anvender tidsdelt duplex eller ren downlink-drift uden for delbåndet 2 570-2 620 MHz på den dato, hvor denne beslutning træder i kraft, kan i henhold til artikel 4, stk. 5, i beslutning 676/2002/EF anmode om en overgangsperiode for gennemførelsen af nærværende beslutning.«

2)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

3)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om anvendelsen af denne beslutning senest den 30. april 2021.«

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2020.

På Kommissionens vegne

Thierry BRETON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.

(2)  Kommissionens beslutning 2008/477/EF af 13. juni 2008 om harmonisering af 2 500-2 690 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (EUT L 163 af 24.6.2008, s. 37).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (COM(2016) 587 final).

(5)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »5G til Europa: En handlingsplan« (COM(2016) 588 final).

(6)  Dokument RSPG16-032 final af 9. november 2016, »Strategic roadmap towards 5G for Europe: opinion on spectrum-related aspects for next-generation wireless systems (5G) (RSPG 1st opinion on 5G)«.

(7)  Dokument RSPG19-007 final af 30. januar 2019, »Strategic spectrum roadmap towards 5G for Europe: opinion on 5G implementation challenges (RSPG 3rd opinion on 5G«).

(8)  ECC-rapport 296 af 8. marts 2019, om nationale synkroniseringsrammer i 3 400-3 800 MHz: »National synchronization regulatory framework options in 3 400-3 800 MHz: »a toolbox for coexistence of MFCNs in synchronised, unsynchronised and semi-synchronised operation in 3 400-3 800 MHz«.

(9)  ECC-rapport 308 af 6. marts 2020: »Analysis of the suitability and update of the regulatory technical conditions for 5G MFCN and AAS operation in the 2 500-2 690 MHz frequency band«.


BILAG

»BILAG

PARAMETRE, JF. ARTIKEL 2

A.   DEFINITIONER

Aktive antennesystemer (AAS): en basisstation og et antennesystem, hvor amplituden og/eller fasen mellem antenneelementerne justeres kontinuerligt, hvilket resulterer i et antenneudstrålingsdiagram, der varierer som reaktion på kortvarige ændringer i radiomiljøet. Dette omfatter ikke langsigtet stråleformning, som f.eks. fast elektrisk downtilt. I AAS-basisstationer er antennesystemet en integreret del af basisstationsystemet eller -produktet.

Ikkeaktive antennesystemer (ikke-AAS): en basisstation og et antennesystem med en eller flere antennetilslutninger, som er forbundet med et eller flere særskilt konstruerede passive antenneelementer til radiospredning. Amplituden og fasen af signalerne til antenneelementerne justeres ikke løbende som reaktion på kortvarige ændringer i radiomiljøet.

Synkroniseret drift: drift af to eller flere forskellige net med tidsdelt duplex (TDD), hvor transmission af uplink (UL) og downlink (DL) ikke foregår samtidig, dvs. at alle net på et givet tidspunkt enten er i gang med en uplinktransmission eller med en downlinktransmission. Dette kræver, at alle DL- og UL-transmissioner for alle de involverede TDD-net er tilpasset hinanden, og at rammebegyndelsen er synkroniseret på tværs af alle net.

Usynkroniseret drift: drift af to eller flere TDD-net, hvor der på ethvert tidspunkt er mindst ét net, der gennemfører en DL-transmission, og ét net, der gennemfører en UL-transmission. Dette kan ske, hvis TDD-nettenes DL- og UL-transmissioner enten ikke tilpasses hinanden, eller de ikke synkroniseres ved rammebegyndelsen.

Semisynkroniseret drift: drift af to eller flere TDD-net, hvor en del af rammen stemmer overens med synkroniseret drift, mens den resterende del af rammen stemmer overens med usynkroniseret drift. Dette kræver indførelse af en rammestruktur for alle involverede TDD-net, herunder slots hvor UL/DL-retningen ikke er specificeret, samt synkronisering af rammebegyndelsen på tværs af alle net.

Ækvivalent isotropisk udstrålet effekt (EIRP): produktet af den effekt, der sendes til antennen og antenneforstærkningen i en given retning i forhold til en isotrop antenne (absolut eller isotrop forstærkning).

Samlet udstrålet effekt (Total radiated power — TRP): et mål for, hvor stor effekt en kompositantenne udstråler. Det svarer til den samlede effekttilførsel til antennegruppesystemet fratrukket eventuelle tab i antennegruppesystemet. TRP er integralet af den effekt, der udstråles i forskellige retninger over den samlede udstrålingssfære, jf. formelen:

Image 1

hvor P(θ,φ) er den udstrålede effekt fra et antennegruppesystem i en retning (θ,φ), der fremgår af følgende formel:

Image 2

hvor PTx angiver den effekt (målt i watt), som er tilført gruppesystemet, og g(θ,φ) angiver gruppesystemernes retningsbestemte forøgelse i den pågældende (θ,φ) retning.

B.   GENERELLE PARAMETRE

(1)

De tildelte blokke skal være multipler af 5,0 MHz.

(2)

I 2 500-2 690 MHz-båndet skal duplexafstanden ved driftsformen frekvensdelt duplex (Frequency Division Duplex — FDD) være 120 MHz, hvor terminalens transmission (uplink) foregår i den nedre del af båndet fra 2 500 MHz og op til 2 570 MHz, og basisstationens transmission (downlink) foregår i den øvre del af båndet fra 2 620 MHz og op til 2 690 MHz.

(3)

Delbåndet 2 570-2 620 MHz anvendes til tidsdelt duplex (Time Division Duplex — TDD) eller til transmission fra basisstationen (»ren downlink-drift«). Beskyttelsesbånd, der er nødvendige for at sikre kompatibilitet i frekvensanvendelsen ved 2 570 MHz-grænsen eller 2 620 MHz-grænsen, fastlægges på nationalt plan inden for delbåndet 2 570-2 620 MHz.

C.   TEKNISKE VILKÅR FOR BASISSTATIONER — BLOCK EDGE MASK

Følgende tekniske parametre for basisstationer kaldet Block Edge Mask (BEM) er en væsentlig komponent i de vilkår, som er nødvendige for at sikre sameksistens mellem net, der støder op til hinanden, hvis der ikke findes nogen bi- eller multilaterale aftaler mellem operatører af tilstødende net. Der kan anvendes mindre restriktive tekniske parametre, forudsat at alle berørte operatører af sådanne net er enige herom, og forudsat at disse operatører fortsat opfylder de tekniske vilkår, der gælder for beskyttelsen af andre tjenester, applikationer og net, og de forpligtelser, der følger af grænseoverskridende koordinering.

BEM består af flere elementer, som er angivet i tabel 1. Effektgrænsen inden for en frekvensblok gælder for en blok, der er tildelt en operatør. Basiseffektgrænsen, der er fastsat for at beskytte andre operatørers frekvenser inden for 2,6 GHz-båndet, og effektgrænsen for overgangsområdet, som muliggør filterafrulning fra effektgrænsen inden for blokken til basiseffektgrænsen, betragtes som effektelementer uden for frekvensblokken.

Effektgrænserne er forskellige for ikke-AAS og AAS. For ikke-AAS gælder effektgrænserne den gennemsnitlige EIRP. For AAS gælder effektgrænserne den gennemsnitlige TRP (1). Den gennemsnitlige EIRP eller den gennemsnitlige TRP måles som et gennemsnit over et tidsinterval og over en målebåndbredde. I tidsdomænet beregnes den gennemsnitlige EIRP eller den gennemsnitlige TRP som gennemsnittet over den aktive del af signalpakkerne (signal bursts) og svarer til én effektindstilling. I frekvensdomænet beregnes den gennemsnitlige EIRP eller den gennemsnitlige TRP over den målebåndbredde, der er angivet i tabel 2-8 nedenfor (2). Generelt (medmindre andet er anført) svarer BEM-effektgrænserne til den samlede effekt, der udstråles af det relevante udstyr inklusive alle sendeantenner, undtagen i tilfælde af basiseffektgrænsen og effektgrænsen for overgangsområdet for ikke-AAS-basisstationer, som er angivet pr. antenne.

Den ekstra basiseffektgrænse for FDD-AAS-basisstationer er en effektgrænse uden for blokken, der kan anvendes for at reducere koordineringszonen, der er nødvendig af hensyn til RAS-stationer (radioastronomitjenesten), og beskytte RAS i det tilstødende frekvensbånd 2 690-2 700 MHz i bestemte geografiske områder.

Foranstaltninger såsom pfd-grænser, der finder anvendelse på nationalt plan for at beskytte de forskellige typer radarer, der anvender frekvenser over 2 700 MHz, vil fortsat være gældende; det bemærkes, at det kan være mere kompliceret for operatører at overholde pfd-grænsen, da AAS-systemer ikke kan udstyres med yderligere eksterne filtre.

For udstyr, der drives i dette frekvensbånd, kan der også anvendes andre EIRP- eller TRP-grænseværdier end de nedenfor anførte, forudsat at der anvendes egnede afhjælpningsteknikker, der er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (3), og som yder en beskyttelse, der som minimum svarer til den, der opnås i kraft af direktivets væsentlige krav.

Image 3

Forklarende bemærkning til figuren

Den gældende BEM-grænse er altid den, der ligger umiddelbart over det respektive tal (1, 2, 3, 4 eller 5).

Tabel 1

Definition af BEM-elementer

BEM-element

Definition

Inden for blokken

Henviser til en blok, for hvilken BEM er afledt.

Basisområde

Frekvensområde mellem 2 500 og 2 690 MHz, der anvendes til WBB ECS, med undtagelse af den blok, der tildeles operatøren og de dertil hørende overgangsområder.

Overgangsområde

Frekvensområde mellem 0-5,0 MHz under og 0-5,0 MHz over den blok, der tildeles operatøren. Overgangsområder finder ikke anvendelse på TDD-blokke, som er tildelt andre operatører, medmindre nettene er synkroniserede. Overgangsområderne finder ikke anvendelse under 2 500 MHz eller over 2 690 MHz.

Ekstra basisområde

Frekvensområde mellem 2 690 og 2 700 MHz.

Der kan være behov for særlige foranstaltninger for at afhjælpe radiointerferens og sikre sameksistens mellem net, der geografisk støder op til hinanden, og som også anvender frekvensblokke inden for 2,6 GHz-båndet, der støder op til hinanden. Typisk bør der anvendes en frekvensadskillelse på mindst 5 MHz i tilfælde af to usynkroniserede TDD-net, der støder op til hinanden, eller et TDD-net, der støder op til FDD-net. En sådan adskillelse bør gennemføres ved enten at lade en 5 MHz-blok være ubenyttet som beskyttelsesblok eller ved at anvende en sådan 5 MHz-blok med mere restriktive BEM-parametre (frekvensblok med restriktioner). Enhver anvendelse af en 5 MHz-beskyttelsesblok giver en øget risiko for interferens.

For at opnå sameksistens mellem FDD- og TDD-net, der støder op til hinanden, bør der indføres en frekvensblok med restriktioner i 2 570-2 575 MHz (undtagen for ren uplink-TDD-drift i denne blok) for alle konfigurationer af i) FDD-AAS, der støder op til TDD-ikke-AAS og ii) FDD-ikke-AAS, der støder op til TDD-AAS. Desuden kan frekvensblokken 2 615-2 620 MHz, der støder direkte op til FDD-downlink, være udsat for øget risiko for interferens som følge af udstrålingen fra FDD-downlink.

BEM'en for en frekvensblok, bortset fra frekvensblokke med restriktioner, fastslås ved at kombinere tabel 2, 3 og 4 på en sådan måde, at grænseværdien for hver frekvens er den af værdierne for henholdsvis basiseffektgrænsen og den blokspecifikke effektgrænse, der er størst.

BEM'en for en frekvensblok med restriktioner fastslås ved at kombinere tabel 3 og 5 på en sådan måde, at grænseværdien for hver frekvens er den af værdierne for henholdsvis basiseffektgrænsen og den blokspecifikke effektgrænse, der er størst.

Desuden gælder det for basisstationer med restriktioner for så vidt angår antenneplaceringen, dvs. hvor basisstationens antenner er placeret indendørs eller er under en vis højde, at medlemsstaterne kan anvende alternative BEM-effektgrænser på nationalt plan. I disse tilfælde kan BEM'en for en frekvensblok med restriktioner, der benyttes til ikke-AAS, være i overensstemmelse med tabel 6, forudsat at værdierne i tabel 3 anvendes ved medlemsstaternes geografiske grænser med andre medlemsstater, og at tabel 5 gælder for hele medlemsstaten. For AAS med restriktioner for så vidt angår antenneplaceringen kan det i de enkelte tilfælde være nødvendigt med andre nationale foranstaltninger end dem, der er fastsat i tabel 3 eller tabel 5.

Tabel 2

Effektgrænse inden for blokken for ikke-AAS- og AAS-basisstationer

BEM-element

Ikke-AAS EIRP-grænse

AAS TRP-grænse

Inden for blokken

Ikke obligatorisk.

Hvis en medlemsstat fastsætter en øvre grænse, kan der anvendes en værdi på mellem 61 dBm/5 MHz og 68 dBm/5 MHz pr. antenne.

Ikke obligatorisk.

Hvis en medlemsstat fastsætter en øvre grænse, kan der anvendes en værdi på mellem 53dBm/5MHz og 60 dBm/5 MHz pr. celle  (*1)


Tabel 3

Basiseffektgrænse for ikke-AAS- og AAS-basisstationer

BEM-element

Frekvensområde

Maksimal gennemsnitlig EIRP-grænse for ikke-AAS pr. antenne

Maksimal gennemsnitlig TRP-grænse for AAS pr. celle  (*2)

Basisområde

FDD-downlink

TDD-blokke, der er synkroniseret med den relevante TDD-blok

TDD-blokke, der anvendes til ren downlink-drift  (*3)

Frekvensområde mellem 2 615 og 2 620 MHz.

+ 4 dBm/MHz

+ 5 dBm/MHz  (*4)

Frekvenser i 2 500-2 690 MHz-båndet, der ikke er omfattet af definitionen i ovenstående tabelrække.

– 45 dBm/MHz

– 52 dBm/MHz

Forklarende bemærkning til tabel 3

Både EIRP- og TRP-grænseværdierne henviser til en båndbredde på 1 MHz.

Tabel 4

Effektgrænse i overgangsområdet for ikke-AAS- og AAS-basisstationer

BEM-element

Frekvensområde

Maksimal gennemsnitlig EIRP-grænse pr. antenne for ikke-AAS

Maksimal gennemsnitlig TRP-grænse pr. celle for AAS  (*5)

Overgangsområde

–5,0 til 0 MHz fra den nedre blokkant eller 0 til +5,0 MHz fra den øvre blokkant

+ 16 dBm/5 MHz  (*6)

+ 16 dBm/5 MHz  (*6)


Tabel 5

Effektgrænse inden for blokke med restriktioner for ikke-AAS- og AAS-basisstationer

BEM-element

Frekvensområde

EIRP-grænse pr. antenne for ikke-AAS

TRP-grænse pr. celle for AAS  (*7)

Inden for blokken

Frekvenser med restriktioner

+ 25 dBm/5 MHz

+ 22 dBm/5 MHz  (*8)


Tabel 6

Effektgrænser for blokke med restriktioner for ikke-AAS-basisstationer med yderligere begrænsninger mht. antenneplacering

BEM-element

Frekvensområde

Maksimal gennemsnitlig EIRP-grænse

Basisområde

Fra den nedre båndkant (2 500 MHz) til –5,0 MHz fra den nedre blokkant, eller fra +5,0 MHz fra den øvre blokkant til den øvre båndkant (2 690 MHz)

– 22 dBm/MHz

Overgangsområde

–5,0 til 0 MHz fra den nedre blokkant eller 0 til +5,0 MHz fra den øvre blokkant

– 6 dBm/5 MHz


Tabel 7

Ekstra basiseffektgrænse for FDD-AAS-basisstationer af hensyn til radioastronomitjenesten

BEM-element

Frekvensområde

Tilfælde

TRP-grænse pr. celle

Yderligere basisområde

2 690-2 700 MHz

A

+ 3 dBm/10 MHz

B

Ikke relevant

Tilfælde A:

Denne grænse betyder, at omfanget af den koordineringszone, der er nødvendig af hensyn til RAS-stationer, begrænses.

Tilfælde B:

I situationer, hvor den pågældende medlemsstat ikke anser en ekstra basiseffektgrænse for nødvendig (f.eks. hvor der ikke er nogen RAS-station i nærheden, eller hvor der ikke er behov for nogen koordineringszone).

Forklarende bemærkning til tabel 7

Disse effektgrænser kan anvendes for at begrænse den koordineringszone, der er nødvendig af hensyn til RAS i bestemte geografiske områder. Afhængigt af omfanget af den koordineringszone, der er nødvendig for at beskytte RAS-stationerne, kan koordinering på tværs af grænserne også være nødvendig. Der kan være behov for yderligere foranstaltninger på nationalt plan for at beskytte RAS-stationer.

D.   TEKNISKE VILKÅR FOR TERMINALER

Tabel 8

Effektgrænser inden for blokken for terminaler

BEM-element

Maksimal gennemsnitlig EIRP-grænse (inkl. automatisk styring af sendeeffektområdet (ATPC))

Maksimal gennemsnitlig TRP-grænse (inkl. automatisk styring af sendeeffektområdet (ATPC))

Inden for blokken

+ 35 dBm/5 MHz

+ 31 dBm/5 MHz

Bemærk:

EIRP bør anvendes for faste eller installerede terminaler, og TRP bør anvendes for mobile eller nomadiske terminaler.

«

(1)  TRP angiver, hvor stor effekt en antenne faktisk udstråler. EIRP og TRP er ækvivalente for isotropiske antenner.

(2)  Den faktiske målebåndbredde for det måleudstyr, der bruges til overensstemmelsesprøvningen, kan være mindre end den målebåndbredde, der er angivet i tabellerne.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62)

(*1)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder grænseværdien for den udstrålede effekt for hver enkelt sektor.

(*2)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder grænseværdien for den udstrålede effekt for hver enkelt sektor.

(*3)  Indførelse af FDD-AAS påvirker ikke brugsvilkåret om ren downlink-drift for ikke-AAS/AAS.

(*4)  Når denne basiseffektgrænse anvendes til at beskytte frekvenser, der anvendes til downlink-transmissioner, er den baseret på den antagelse, at udstrålingen kommer fra en makrobasestation. Det bør bemærkes, at trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde (small cells) kan indsættes i lavere højder og dermed tættere på terminaler, hvilket kan føre til en højere grad af interferens, hvis ovennævnte effektgrænser anvendes.

(*5)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder grænseværdien for den udstrålede effekt for hver enkelt sektor.

(*6)  Denne grænseværdi er baseret på den antagelse, at udstrålingen kommer fra en makrobasestation. Det bør bemærkes, at trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde (små celler) kan indsættes i lavere højder og dermed tættere på terminaler, hvilket kan føre til en højere grad af interferens, hvis denne effektgrænse anvendes. I sådanne tilfælde kan medlemsstaterne fastsætte en lavere grænse på nationalt plan.

(*7)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder grænseværdien for den udstrålede effekt for hver enkelt sektor.

(*8)  Det skal bemærkes, at denne grænse i visse anvendelsesscenarier muligvis ikke sikrer interferensfri uplink-drift i tilstødende kanaler, selv om dette typisk vil blive afhjulpet gennem tab på grund af gennemtrængning af bygning og/eller forskel i antennehøjde. Der kan også anvendes andre afhjælpende metoder på nationalt plan.


Top