EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R2175

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EØS-relevant tekst) (EØS-relevant tekst)

PE/75/2019/REV/1

OJ L 334, 27.12.2019, p. 1–145 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2175/oj

27.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 334/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2175

af 18. december 2019

om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelser fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter finanskrisen og på grundlag af anbefalingerne fra en ekspertgruppe på højt plan ledet af Jacques de Larosière har Unionen gjort betydelige fremskridt i retning af at skabe ikke blot stærkere, men også mere harmoniserede regler for de finansielle markeder i form af det fælles regelsæt. Unionen har desuden etableret Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), som bygger på et system med to søjler, der kombinerer mikrotilsyn — koordineret af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) — og makrotilsyn via etableringen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). De tre ESA’er — dvs. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (5), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6) (samlet »oprettelsesforordningerne«) — blev operationelle i januar 2011. Det overordnede formål med ESA’erne er på bæredygtig vis at forstærke det finansielle systems stabilitet og effektivitet i hele Unionen og at forbedre forbruger- og investorbeskyttelsen.

(2)

ESA’erne har ydet et afgørende bidrag til harmoniseringen af reglerne på de finansielle markeder i Unionen ved at give Kommissionen input til dens initiativer til forordninger og direktiver vedtaget af Europa-Parlamentet og af Rådet. ESA’erne har endvidere forelagt Kommissionen udkast til detaljerede tekniske regler, som er blevet vedtaget i form af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

(3)

ESA’erne har også bidraget til konvergensen i det finansielle tilsyn og tilsynspraksis i Unionen ved hjælp af retningslinjer rettet mod de kompetente myndigheder, finansielle institutioner eller deltagere på det finansielle marked og ved koordinering af evalueringer af tilsynspraksis.

(4)

Tillæggelse af udvidede beføjelser til ESA’erne for at sætte dem i stand til at opfylde deres formål ville også kræve passende ledelse, en effektiv anvendelse af ressourcer og tilstrækkelig finansiering. Udvidede beføjelser alene ville ikke være tilstrækkelige til at opfylde ESA’ernes formål, hvor de ikke har tilstrækkelig finansiering, eller hvis de ikke ledes på en virkningsfuld og effektiv måde.

(5)

Ved udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser bør ESA’erne handle i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som er foreskrevet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), samt politikken for bedre regulering. Indholdet og formen af ESA’ernes tiltag og foranstaltninger, såsom instrumenter såsom retningslinjer, henstillinger, udtalelser eller spørgsmål og svar, bør altid være baseret på og inden for grænserne af de lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i oprettelsesforordningerne, eller inden for anvendelsesområdet for deres beføjelser. ESA’erne bør ikke gå videre end nødvendigt for at nå målene for denne forordning og bør handle proportionelt i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til den berørte finansielle institutions eller det berørte selskabs finansielle aktivitet eller virksomhed.

(6)

I sin meddelelse af 8. juni 2017 om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen understregede Kommissionen, at mere effektivt og konsekvent tilsyn med finansielle markeder og tjenesteydelser er afgørende for at eliminere regelarbitrage medlemsstaterne imellem ved udførelsen af deres tilsynsopgaver med henblik på at fremskynde markedsintegrationen og at skabe muligheder for finansielle enheder og investorer i det indre marked.

(7)

Yderligere fremskridt for så vidt angår tilsynsmæssig konvergens er derfor særlig hastende for at fuldføre kapitalmarkedsunionen. Ti år efter finanskrisens start og oprettelsen af det nye tilsynssystem vil finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen i stigende grad afhænge af to vigtige udviklinger: bæredygtig finansiering og teknologisk innovation. Begge har potentiale til at transformere finansielle tjenesteydelser, og vores finanstilsynssystem bør være klædt på til dem. Det er derfor afgørende, at det finansielle system udfylder sin rolle fuldt ud med hensyn til at tackle udfordringer vedrørende bæredygtighed, som er af kritisk betydning. Dette vil nødvendiggøre, at ESA’erne bidrager aktivt for at skabe de passende reguleringsmæssige og tilsynsmæssige rammer.

(8)

ESA’erne bør spille en vigtig rolle med hensyn til at identificere og indberette risici, som miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer giver anledning til for den finansielle stabilitet, og med hensyn til at gøre aktiviteten på de finansielle markeder mere sammenhængende med bæredygtige mål. ESA’erne bør yde vejledning i, hvordan hensyn til bæredygtighed effektivt kan indarbejdes i Unionens relevante finansielle lovgivning, og fremme en sammenhængende gennemførelse af disse bestemmelser, så snart de er vedtaget. Når ESA’erne indleder og koordinerer vurderinger på EU-plan af finansielle institutioners modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger, bør de tage behørigt hensyn til de risici, som miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer kunne udgøre for disse institutioners finansielle stabilitet.

(9)

Teknologisk innovation har fået stadig større betydning for den finansielle sektor, og de kompetente myndigheder har derfor iværksat forskellige initiativer med henblik på at håndtere disse teknologiske udviklinger. For fortsat at fremme tilsynsmæssig konvergens og for at udveksle bedste praksis mellem de relevante myndigheder på den ene side og mellem de relevante myndigheder og finansielle institutioner eller deltagere på det finansielle marked på den anden side bør ESA’ernes rolle med hensyn til deres overvågningsfunktion og tilsynsmæssig koordinering styrkes.

(10)

Teknologiske fremskridt på de finansielle markeder kan forbedre den finansielle inklusion, give adgang til finansiering, øge markedernes integritet og operationelle effektivitet samt mindske hindringerne for adgang til disse markeder. I det omfang det er relevant for de gældende materielle regler, bør uddannelsen af de kompetente myndigheder også indbefatte teknologisk innovation. Dette bør hjælpe til at forhindre, at medlemsstaterne udvikler forskellige tilgange på disse områder.

(11)

EBA bør inden for sit ekspertiseområde overvåge hindringerne eller virkningerne for tilsynsmæssig konsolidering, og kunne afgive udtalelser eller udstede henstillinger med det formål at påpege passende metoder til at tackle sådanne hindringer eller virkninger.

(12)

Spørgsmål og svar er et vigtigt konvergensværktøj, der fremmer fælles tilgange og praksis på tilsynsområdet ved at yde vejledning om anvendelsen af EU-retsakter inden for ESA’ernes ansvarsområde.

(13)

Det bliver stadig mere vigtigt at fremme konsekvent, systematisk og effektiv overvågning og vurdering af risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Unionens finansielle system. Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme er medlemsstaternes og EU-institutionernes og -organernes fælles ansvar inden for deres respektive mandater. De bør indføre mekanismer for forstærket samarbejde, koordinering og gensidig bistand og derved fuldt ud at anvende alle de redskaber og foranstaltninger, der er tilgængelige inden for de eksisterende lovgivningsmæssige og institutionelle rammer.

(14)

På grund af de konsekvenser for den finansielle stabilitet, som kan hidrøre fra misbrug af den finansielle sektor til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eftersom det er i banksektoren, hvor der er størst sandsynlighed for, at hvidvask af penge og finansiering af terrorisme får systemiske virkninger, og på grundlag af de erfaringer, som EBA, der er en myndighed, hvor alle medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder er repræsenteret, allerede har fået med at beskytte banksektoren mod sådant misbrug, bør EBA påtage sig en ledende, koordinerende og overvågende rolle på EU-plan for at forhindre brug af det finansielle system til sådanne formål. Det er derfor nødvendigt, som supplement til dens eksisterende kompetencer, at give EBA beføjelse til at handle inden for ansvarsområdet for forordning (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010, i det omfang en sådan beføjelse vedrører forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme, hvor det drejer sig om operatører i den finansielle sektor og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med disse, der er omfattet af disse forordninger. En koncentrering hos EBA af dette mandat for hele den finansielle sektor ville desuden optimere anvendelsen af EBA’s ekspertise og ressourcer og ville ikke berøre de væsentlige forpligtelser foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (7).

(15)

For at EBA effektivt kan varetage sit mandat, bør den fuldt ud udnytte sine beføjelser og redskaber i medfør af forordning (EU) nr. 1093/2010, samtidig med at den respekterer proportionalitetsprincippet. Med henblik herpå bør den udarbejde standarder for regulering og tilsyn, navnlig ved at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger og afgive udtalelser med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor og fremme en konsekvent gennemførelse heraf i overensstemmelse med mandatet i de relevante i artikel 1, stk. 2, og artikel 16 i oprettelsesforordningerne omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. De foranstaltninger, EBA træffer for at fremme integritet, gennemsigtighed og sikkerhed i det finansielle system og forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i denne forordning eller i de i artikel 1, stk. 2, i oprettelsesforordningerne omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og bør tage behørigt hensyn til risicienes art, omfang og kompleksitet, forretningspraksis, forretningsmodeller og størrelsen af operatører og markeder i den finansielle sektor.

(16)

I overensstemmelse med EBA’s nye rolle er det vigtigt, at EBA indsamler alle relevante oplysninger om svagheder i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som de relevante EU-myndigheder og nationale myndigheder har identificeret, uden at det berører de opgaver, myndighederne har fået tillagt i henhold til direktiv (EU) 2015/849, og uden nogen unødvendig overlapning. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (8) bør EBA opbevare sådanne oplysninger i en centraliseret database og fremme samarbejde mellem myndighederne ved at sikre passende formidling af relevante oplysninger. EBA bør derfor gives mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende indsamling af oplysninger. EBA kan også, hvor det er hensigtsmæssigt, fremsende beviser i dens besiddelse, som kan give anledning til strafferetlig forfølgning, til de nationale retslige myndigheder i den berørte medlemsstat, og i det omfang det vedrører medlemsstater, som deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed i henhold til Rådets forordning (EU) 2017/1939 (9), til Den Europæiske Anklagemyndighed, med henblik på disse udtrykkeligt tillagte opgaver.

(17)

EBA bør ikke indsamle oplysninger om konkrete mistænkelige transaktioner, som operatører i den finansielle sektor er forpligtet til at indberette til EU’s finansielle efterretningsenheder i deres medlemsstater i henhold til direktiv (EU) 2015/849. Svagheder bør betragtes som væsentlige, når de udgør en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse forårsaget af en operatør i den finansielle sektor eller udgør uhensigtsmæssig eller ineffektiv anvendelse forårsaget af en operatør i den finansielle sektor eller uhensigtsmæssig eller ineffektiv anvendelse forårsaget af en operatør i den finansielle sektor af dennes interne politikker og procedurer, der har til formål at sikre, at retsreglerne vedrørende forebyggelse af anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, overholdes. En overtrædelse anses for at have fundet sted, hvor en operatør i den finansielle sektor ikke opfylder kravene i en hvilken som helst EU-retsakt og i nationale love, der gennemfører sådanne krav, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i oprettelsesforordningerne, i det omfang disse retsakter bidrager til at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Der er tale om en potentiel overtrædelse, hvor den kompetente myndighed har rimelig grund til mistænke, at der er sket en overtrædelse, men på dette stadie ikke er i stand til endeligt at konkludere, at der er sket en overtrædelse. På grund af de oplysninger, der er indhentet på dette stade, såsom oplysninger fra kontrolbesøg på stedet eller off-site procedurer, er det dog meget sandsynligt, at der er sket en overtrædelse. Ved uhensigtsmæssig eller ineffektiv anvendelse af retsregler forstås, at en operatør i den finansielle sektor ikke gennemfører kravene i disse retsakter på en tilfredsstillende måde. Uhensigtsmæssig eller ineffektiv anvendelse af en operatør i den finansielle sektor af dennes interne politikker og procedurer, der har til formål at sikre, at disse retsakter overholdes, bør betragtes som at udgøre en svaghed, der i væsentlig grad øger risikoen for, at der er sket eller kan ske overtrædelser.

(18)

Når EBA vurderer sårbarheden af og risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor, bør EBA også tages hensyn til konsekvenserne for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme af alle underliggende forbrydelser, herunder skattekriminalitet, hvor det er relevant.

(19)

EBA bør på anmodning yde bistand til kompetente myndigheder under udøvelsen af deres tilsynsopgaver. EBA bør desuden koordinere tæt og, hvor det er hensigtsmæssigt, udveksle oplysninger med kompetente myndigheder, herunder Den Europæiske Centralbank i dens tilsynsmæssige rolle og myndigheder med ansvar for tilsyn med forpligtede enheder, der er opført i artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), i direktiv (EU) 2015/849, for at sikre effektivitet og for at undgå enhver form for overlappende eller inkonsekvente tiltag vedrørende forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme.

(20)

EBA bør foretage peerevalueringer af de kompetente myndigheder samt risikovurderinger af hensigtsmæssigheden af kompetente myndigheders strategier og ressourcer med henblik på de vigtigste nye risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme som identificeret i den supranationale risikovurdering. EBA bør, når den gennemfører sådanne peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning nr. 1093/2010, tage hensyn til relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer med kompetence inden for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, samt rapporten fra Kommissionen hvert andet år i henhold til artikel 6 i direktiv (EU) 2015/849 og den relevante medlemsstats nationale risikovurdering, der er udarbejdet i henhold til artikel 7 i nævnte direktiv.

(21)

Endvidere bør EBA have en ledende rolle i at bidrage til at lette samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i Unionen og de relevante myndigheder i tredjelande om disse spørgsmål med henblik på at koordinere indsatsen bedre på EU-plan i væsentlige tilfælde af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der har en grænseoverskridende dimension eller en tredjelandsdimension. En sådan rolle bør ikke berøre de kompetente myndigheders regelmæssige interaktioner med myndighederne i tredjelande.

(22)

Med henblik på at gøre tilsynet med overholdelsen af reglerne på området for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme mere effektivt og sikre en bedre koordinering af de nationale kompetente myndigheders håndhævelse af overtrædelser af umiddelbart gældende EU-ret eller nationale gennemførelsesforanstaltninger bør EBA have beføjelse til at foretage analyser af de indsamlede oplysninger og, om nødvendigt, at undersøge påstande, som den er blevet gjort bekendt med. om væsentlige overtrædelser eller manglende anvendelse af EU-retten og, hvor der er tegn på væsentlige overtrædelser, at anmode de kompetente myndigheder om at efterforske eventuelle overtrædelser af de relevante regler, overveje at træffe afgørelser og pålægge operatører i den finansielle sektor sanktioner, der pålægger dem at overholde deres retlige forpligtelser. Denne beføjelse bør kun anvendes, hvis EBA har konstateret tegn på væsentlige overtrædelser.

(23)

ESA’ernes adgang til oplysninger bør, med henblik på anvendelse af proceduren ved overtrædelse af EU-retten i oprettelsesforordningernes artikel 17 og af hensyn til korrekt anvendelse af EU-retten, gøres lettere og hurtigere. De bør derfor have adgang til, via en berettiget og behørigt begrundet anmodning, at anmode om oplysninger direkte fra andre kompetente myndigheder, når anmodning om oplysninger fra den berørte kompetente myndighed har vist sig at være eller skønnes at være utilstrækkelige til at opnå de oplysninger, der skønnes nødvendige med henblik på at undersøge en påstået overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten.

(24)

Harmoniseret tilsyn med den finansielle sektor forudsætter en konsekvent tilgang blandt de kompetente myndigheder. I det øjemed er de kompetente myndigheders aktiviteter genstand for peerevalueringer. ESA’erne bør også sikre, at metoden anvendes på samme måde. Sådanne peerevalueringer bør ikke kun fokusere på konvergensen af tilsynspraksis, men også på de kompetente myndigheders evne til at opnå tilsynsresultater af høj kvalitet samt på disse kompetente myndigheders uafhængighed. De vigtigste resultater af disse peerevalueringer bør offentliggøres med det formål at tilskynde til overholdelse af reglerne og øge gennemsigtigheden, undtagen i tilfælde, hvor en sådan offentliggørelse ville indebære en risiko for den finansielle stabilitet.

(25)

Som følge af vigtigheden af at sikre, at EU-tilsynsrammen for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme anvendes effektivt, er peerevalueringer af overordentlig stor betydning for at give objektive og gennemsigtige perspektiver på tilsynspraksisser. EBA bør også vurdere de kompetente myndigheders strategier, kapacitet og ressourcer med henblik på at imødegå nye risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

(26)

For at kunne udføre sine opgaver og udøve sine beføjelser til at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør det være muligt for EBA at træffe individuelle afgørelser rettet til operatører i den finansielle sektor inden for rammerne af proceduren ved overtrædelse af EU-retten og proceduren for bindende mægling, selv når de materielle regler ikke finder direkte anvendelse på operatører i den finansielle sektor, efter at have truffet en afgørelse rettet til den kompetente myndighed. Hvor de materielle regler er fastsat i direktiver, bør EBA anvende national ret, i det omfang den gennemfører de pågældende direktiver. Hvor den relevante EU-ret består af forordninger, og hvor disse forordninger på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, bør EBA anvende national ret, i det omfang sådanne valgmuligheder er udnyttet i national ret.

(27)

Hvor det ved denne forordning tillades, at EBA anvender national ret, der gennemfører direktiver, kan sådan national ret kun anvendes af EBA, i det omfang det er nødvendigt for at udføre de opgaver, der er tillagt den ved EU-retten. EBA bør derfor anvende alle de relevante EU-regler, og hvor sådanne regler er fastsat i direktiver, bør den anvende den nationale ret, der gennemfører de pågældende direktiver, i det omfang det kræves af EU-retten, med henblik på en ensartet retsanvendelse i hele Unionen, samtidig med at den respekterer den relevante nationale ret.

(28)

Hvor en afgørelse truffet af EBA er hjemlet i eller knyttet til dens beføjelser til at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og vedrører operatører i den finansielle sektor eller kompetente myndigheder inden for EIOPA’s eller ESMA’s kompetenceområde, bør EBA kun kunne træffe afgørelsen i enighed med henholdsvis EIOPA eller ESMA. EIOPA og ESMA bør, idet de i hvert enkelt tilfælde tager hensyn til den relevante afgørelses hastende karakter, når de giver udtryk for deres synspunkter, overveje at gøre brug af hastebeslutningsprocedurer i overensstemmelse med deres respektive interne forvaltningsregler.

(29)

ESA’erne bør indføre dedikerede indberetningskanaler til at modtage og behandle oplysninger fra en fysisk eller juridisk person, der indberetter om faktiske eller potentielle overtrædelser, retsmisbrug eller manglende anvendelse af EU-retten. ESA’erne bør sikre, at det er muligt at indgive nævnte oplysninger anonymt eller fortroligt, og sikkert. Den indberettende person bør beskyttes mod repressalier. ESA’erne bør give feedback til den indberettende person.

(30)

Harmoniseret tilsyn med den finansielle sektor kræver også, at uoverensstemmelser mellem de kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater i grænseoverskridende situationer bilægges effektivt. De eksisterende regler for bilæggelse af sådanne overensstemmelser er ikke fuldt ud tilfredsstillende. De bør derfor tilpasses, så de lettere kan anvendes.

(31)

Fremme af en EU-tilsynskultur er central for ESA’ernes indsats for at skabe konvergens i tilsynspraksis. Derfor kan myndigheden regelmæssigt identificere op til to prioriteter af relevans for hele Unionen. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til disse prioriteter, når de udarbejder deres arbejdsprogrammer. Tilsynsrådet for hver ESA bør drøfte de kompetente myndigheders relevante aktiviteter i det kommende år og drage konklusioner.

(32)

Peerevalueringsudvalgenes vurderinger bør muliggøre dybdegående undersøgelser baseret på de evaluerede myndigheders selvvurderinger, efterfulgt af en evaluering foretaget af peerevalueringsudvalget. Medlemmet af en kompetent myndighed, der evalueres, bør ikke tage del i vurderingen, når den vedrører den pågældende kompetente myndighed.

(33)

ESA’ernes erfaringer har vist fordelene ved udvidet samarbejde på visse områder via ad hoc-grupper eller platforme. Denne forordning bør tilvejebringe et retsgrundlag for og styrke sådanne ordninger gennem udarbejdelse af et nyt redskab, nemlig nedsættelse af koordineringsgrupper. Sådanne koordineringsgrupper bør fremme konvergens i forbindelse med de tilsynspraksisser, som de kompetente myndigheder anvender, navnlig gennem udveksling af oplysninger og erfaringer. Det bør være obligatorisk for alle de kompetente myndigheder at deltage i disse koordineringsgrupper, og de kompetente myndigheder bør give koordineringsgrupperne de nødvendige oplysninger. Nedsættelse af koordineringsgrupper bør overvejes, hvor de kompetente myndigheder identificerer et behov for koordinering med henblik på særlige markedsudviklinger. Sådanne koordineringsgrupper kan nedsættes med hensyn til alle de områder, der er omfattet af de i oprettelsesforordningernes artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

(34)

Velordnede og velfungerende internationale finansielle markeder forudsætter overvågning af afgørelser om tredjelandsækvivalens vedtaget af Kommissionen. Hver ESA bør overvåge udviklingen på regulerings- og tilsynsområdet og håndhævelsespraksis i de pågældende tredjelande. Dette bør ske for at kontrollere, om de kriterier, der er lagt til grund for disse afgørelser, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt. Hver ESA bør hvert år forelægge Kommissionen en fortrolig rapport om sin overvågningsvirksomhed. I den sammenhæng bør hver ESA også så vidt muligt udvikle administrative ordninger med tredjelandes kompetente myndigheder med henblik på at indhente oplysninger til overvågningsformål og til brug for koordinering af tilsynsaktiviteter. Denne udvidede tilsynsordning bør sikre, at tredjelandsækvivalens er mere gennemsigtig, mere forudsigelig for de berørte tredjelande og mere sammenhængende på tværs af samtlige sektorer.

(35)

Repræsentanten for ESRB i tilsynsrådet bør give udtryk for den fælles holdning i ESRB’s Almindelige Råd med særligt fokus på finansiel stabilitet.

(36)

For at sikre, at afgørelser vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme underbygges af det rette ekspertiseniveau, er det nødvendigt at nedsætte et permanent internt udvalg i EBA. Dette udvalg bør bestå af repræsentanter på højt niveau fra myndigheder og organer med ansvar for overholdelsen af lovgivningen om forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme, der har ekspertise og beslutningsbeføjelser inden for forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Dette udvalg bør også omfatte repræsentanter på højt niveau fra ESA’erne, der har ekspertise inden for forskellige forretningsmodeller og deres respektive særlige forhold i sektorerne. Dette udvalg bør behandle og udarbejde afgørelser, som EBA skal træffe. For at undgå overlapning vil det nye udvalg erstatte underudvalget vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge, der blev nedsat under ESA’ernes Fælles Udvalg. Det bør være muligt for ESA’erne at fremsætte skriftlige bemærkninger om det interne udvalgs udkast til afgørelse, som EBA’s tilsynsråd bør tage behørigt hensyn til, inden det træffer den endelige afgørelse.

(37)

I overensstemmelse med målsætningen om at opnå et mere sammenhængende og velfungerende tilsynssystem i Unionen med henblik på at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør Kommissionen, efter at have hørt alle relevante myndigheder og interessenter, foretage en omfattende vurdering af gennemførelsen, udførelsen og virkningen af de specifikke opgaver, EBA er blevet pålagt i henhold til denne forordning i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Vurderingen bør navnlig så vidt muligt afspejle erfaring indhøstet fra situationer, hvor EBA anmoder en kompetent myndighed om at efterforske mulige overtrædelser af national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten, begået af operatører i den finansielle sektor, at overveje at pålægge den pågældende operatør sanktioner i forbindelse med sådanne overtrædelser eller at overveje at vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende operatør i den finansielle sektor, hvor det pålægges denne at iværksætte alle nødvendige tiltag for at opfylde sine forpligtelser i henhold til national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten. Den bør tilsvarende afspejle sådan erfaring, hvor EBA anvender national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten. Kommissionen bør forelægge denne vurdering som en del af sin rapport i henhold til artikel 65 i direktiv (EU) 2015/849, sammen med lovgivningsforslag, hvis det er relevant, for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 11. januar 2022. Indtil denne vurdering er forelagt, bør de beføjelser, der tillægges EBA i forbindelse med forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i artikel 9b, artikel 17, stk. 6, og artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1093/2010 betragtes som en foreløbig løsning, i det omfang de tillader EBA at fremsætte anmodninger til de kompetente myndigheder på grundlag af mulige overtrædelser af national ret, eller tillader EBA at anvende national ret.

(38)

Med henblik på at bevare den fortrolige karakter af ESA’ernes arbejde bør kravene om tavshedspligt også gælde for personer, som, direkte eller indirekte, permanent eller lejlighedsvis leverer tjenesteydelser relateret til den pågældende ESA’s opgaver.

(39)

Oprettelsesforordningerne samt de sektorspecifikke lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at ESA’erne skal bestræbe sig på at indgå i effektive administrative ordninger, som omfatter udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder fra tredjelande. Behovet for effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger bør blive så meget desto større, når nogle af ESA’erne, i medfør af denne ændringsforordning, får et bredere ansvar i forbindelse med tilsyn med enheder og aktiviteter uden for Unionen. I de tilfælde, hvor ESA’erne i denne forbindelse behandler personoplysninger, herunder ved overførsel af sådanne oplysninger til lande uden for Unionen, er de bundet af kravene i forordning (EU) 2018/1725. Foreligger der ikke en afgørelse om beskyttelsesniveauets tilstrækkelighed, eller er der ikke etableret passende garantier, f.eks. foreskrevet i administrative ordninger i den i artikel 48, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2018/1725 anvendte betydning, kan ESA’erne udveksle personoplysninger med tredjelandes myndigheder i henhold til og på de betingelserne fastsat i undtagelsesbestemmelsen vedrørende offentlighedens interesse i nævnte forordnings artikel 50, stk. 1, litra d), som navnlig finder anvendelse på tilfælde af international udveksling af oplysninger mellem finansielle tilsynsmyndigheder.

(40)

Det følger af oprettelsesforordningerne, at ESA’erne, i samarbejde med ESRB, bør indlede og koordinere stresstest på EU-plan for at vurdere modstandsdygtigheden hos finansielle institutioner eller deltagere på det finansielle marked over for ugunstige markedsudviklinger. Det bør også sikres, at der så vidt muligt anvendes en konsekvent metode på nationalt niveau for sådanne test. Det bør også, for samtlige ESA’er, præciseres, at de kompetente myndigheders forpligtelser med hensyn til tavshedspligt ikke bør hindre de kompetente myndigheder i at fremsende resultaterne af stresstest til ESA’erne med henblik på offentliggørelse.

(41)

For at sikre en høj grad af konvergens på tilsynsområdet og med hensyn til godkendelse af interne modeller i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (10) bør EIOPA efter anmodning kunne bistå de kompetente myndigheder med at træffe afgørelse i forbindelse med godkendelse af interne modeller.

(42)

For at sætte ESA’erne i stand til at varetage deres opgaver vedrørende forbrugerbeskyttelse bør de være berettiget til at koordinere de kompetente myndigheders såkaldte »mystery shopping«-aktiviteter, hvis det er relevant.

(43)

ESA’erne bør have passende og tilstrækkelige ressourcer og personale til effektivt at kunne bidrage til konsekvent, virkningsfuldt og effektivt finansielt tilsyn inden for deres respektive kompetenceområder i henhold til denne forordning. Yderligere beføjelser og arbejdsopgaver, som ESA’erne tillægges, bør ledsages af tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer.

(44)

Udviklingen i omfanget af det direkte tilsyn kan kræve, at finansielle institutioner og deltagere på det finansielle marked, som ESA’erne fører direkte tilsyn med, betaler yderligere bidrag beregnet på grundlag af den relevante ESA’s anslåede udgifter.

(45)

Uensartethed i kvaliteten, formateringen og pålideligheden af samt udgifterne til transaktionsdata har en skadelig indvirkning på gennemsigtigheden, investorbeskyttelsen og markedseffektiviteten. Med henblik på at styrke overvågningen og rekonstruktion af transaktionsdata, og at forbedre sammenhængen i og kvaliteten af disse data samt adgangen til dem og tilgængeligheden af dem til rimelige priser i hele Unionen for de relevante markedspladser indførtes der ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (11) en ny retlig ramme for dataindberetningstjenester, herunder meddelelse af tilladelse til og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester.

(46)

Kvaliteten af transaktionsdata og af behandlingen og tilvejebringelsen af disse data, herunder grænseoverskridende behandling og tilvejebringelse af data, er af afgørende betydning for opfyldelsen af den vigtigste målsætning for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (12), nemlig at styrke gennemsigtigheden på de finansielle markeder. Leveringen af tjenesteydelser vedrørende centrale data er således afgørende for, at brugerne kan danne sig det ønskede overblik over handelsaktiviteten på EU-finansmarkederne, og for, at de kompetente myndigheder kan modtage nøjagtige og fuldstændige oplysninger om relevante transaktioner.

(47)

Transaktionsdata er desuden et stadig vigtigere værktøj til effektiv håndhævelse af de krav, der følger af forordning (EU) nr. 600/2014. I betragtning af den grænseoverskridende dimension af datahåndtering, datakvalitet og behovet for at opnå stordriftsfordele samt for at undgå de skadelige virkninger af potentielle indbyrdes forskelle på såvel datakvaliteten som de opgaver, udbydere af dataindberetningstjenester varetager, er det hensigtsmæssigt og berettiget at overdrage tilladelses- og tilsynsbeføjelser i forhold til udbydere af dataindberetningstjenester fra de kompetente myndigheder til ESMA, med undtagelse af dem, der er omfattet af en undtagelsesbestemmelse, og at præcisere disse beføjelser i forordning (EU) nr. 600/2014, således at man samtidig muliggør konsolidering af de fordele, der opstår ved at samle datarelaterede kompetencer i ESMA.

(48)

Detailinvestorer (private investorer) bør på behørig vis informeres om potentielle risici, når de beslutter at investere i et finansielt instrument. Unionens retlige ramme har til formål at reducere risikoen for uhensigtsmæssigt salg, hvor der til detailinvestorer sælges finansielle produkter, der ikke passer til deres behov og forventninger. I dette øjemed styrker direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014 de organisatoriske krav og kravene vedrørende forretningsskik for at sikre, at investeringsselskaberne handler i deres kunders bedste interesse. Disse krav omfatter mere omfattende risikoinformation til kunderne, bedre vurdering af anbefalede produkters egnethed samt en forpligtelse til at distribuere finansielle instrumenter til det marked, der er den identificerede målgruppe, under hensyntagen til faktorer såsom udstedernes solvens. ESMA bør gøre fuld brug af sine beføjelser til at sikre tilsynsmæssig konvergens og til at støtte de nationale myndigheder i deres bestræbelser på at opnå et højt investorbeskyttelsesniveau og en effektiv overvågning af risici i tilknytning til finansielle produkter.

(49)

Det er vigtigt at sikre en virkningsfuld og effektiv indgivelse, kompilering, analyse og offentliggørelse af oplysninger med henblik på beregninger til fastsættelse af kravene vedrørende før- og efterhandelsgennemsigtigheds- og handelsforpligtelsesordningerne samt med henblik på referencedata i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (13). ESMA bør derfor, i tillæg til de kompetente myndigheder, tillægges beføjelser til at indsamle oplysninger direkte fra markedsdeltagere i relation til kravene vedrørende før- og efterhandelsgennemsigtighed, samt meddelelse af tilladelse til markedsdeltagere og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester.

(50)

Ved at tildele ESMA disse beføjelser åbnes der mulighed for centralt forvaltet godkendelse og tilsyn, hvormed man ville undgå den nuværende situation, hvor det er nødvendigt med flere forskellige markedspladser, systematiske internalisatorer, godkendte offentliggørelsesordninger (APA’er) og udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er) til at forsyne flere forskellige kompetente myndigheder med data, som først da videregives til ESMA. Et sådant centralt forvaltet system burde være til stor gavn for markedsdeltagerne i kraft af større datagennemsigtighed, bedre investorbeskyttelse og højere markedseffektivitet.

(51)

Overdragelsen af dataindsamlingsbeføjelser samt meddelelse af tilladelse og tilsyn fra de kompetente myndigheder til ESMA er også af stor betydning for andre opgaver, som ESMA varetager i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014, såsom markedsovervågning og ESMA’s midlertidige interventionsbeføjelser.

(52)

ESMA bør, for at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser for så vidt angår behandling og tilvejebringelse af data effektivt, kunne gennemføre undersøgelser og kontrolbesøg på stedet. ESMA bør kunne pålægge bøder eller tvangsbøder for at tvinge udbydere af dataindberetningstjenester til at bringe en overtrædelse til ophør, til at afgive udtømmende og korrekte oplysninger, som ESMA har krævet, eller til at underkaste sig en undersøgelse eller et kontrolbesøg på stedet samt pålægge administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, hvis ESMA finder, at en person forsætligt eller uagtsomt har overtrådt forordning (EU) nr. 600/2014.

(53)

Finansielle produkter, der anvender kritiske benchmarks, er tilgængelige i alle medlemsstaterne. Disse benchmarks er derfor af afgørende betydning for de finansielle markeders funktion og den finansielle stabilitet i Unionen. I tilsynet med et kritisk benchmark bør der derfor anlægges et holistisk syn på potentielle virkninger — ikke kun i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, og de medlemsstater, hvor dens stillere er etableret, men i hele Unionen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at ESMA fører tilsyn med visse kritiske benchmarks på EU-plan. For at undgå overlapning af opgaver bør det kun være ESMA, der fører tilsyn med administratorer af kritiske benchmarks, også for så vidt angår eventuelle ikke-kritiske benchmarks, som de administrerer.

(54)

Eftersom administratorer af og stillere til kritiske benchmarks er underlagt strengere krav end administratorer af og stillere til andre benchmarks, bør kategoriseringen af benchmarks som kritiske benchmarks varetages af Kommissionen, eller være genstand for en anmodning fra ESMA og bør kodificeres af Kommissionen. Da det er de nationale kompetente myndigheder, der har bedst adgang til data og information om de benchmarks, de fører tilsyn med, bør de underrette Kommissionen eller ESMA om alle benchmarks, som efter deres opfattelse opfylder kriterierne for at blive betragtet som kritiske benchmarks.

(55)

Proceduren for fastlæggelse af, hvem der er referencemedlemsstat for benchmarkadministratorer etableret i tredjelande, som ansøger om anerkendelse i Unionen, er besværlig og tidskrævende for både ansøgerne og de nationale kompetente myndigheder. Ansøgere vil kunne forsøge at påvirke proceduren i håb om at opnå tilsynsarbitrage. Disse benchmarkadministratorer vil måske ud fra strategiske hensyn vælge deres retlige repræsentant i en medlemsstat, hvor tilsynet efter deres opfattelse er mindre strengt. Med en harmoniseret tilgang med ESMA som den kompetente myndighed for anerkendelse af tredjelandes benchmarkadministratorer undgås disse risici samt udgifterne til at afgøre, hvem der er referencemedlemsstat, og til det efterfølgende tilsyn. ESMA’s rolle som kompetent myndighed for anerkendte administratorer af tredjelandes benchmarks etablerer desuden ESMA som modparten i Unionen for tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvilket gør det grænseoverskridende samarbejde mere effektivt og virkningsfuldt.

(56)

Mange — hvis ikke de fleste — benchmarkadministratorer er banker eller finansieringsselskaber, som forvalter kunders penge. For ikke at undergrave Unionens kamp mod hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme bør en forudsætning for, at der kan indgås en samarbejdsordning med en kompetent myndighed inden for rammerne af en ækvivalensordning, være, at den kompetente myndigheds land ikke er opført på listen over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finansielle system.

(57)

Næsten alle benchmarks benyttes som reference i forbindelse med finansielle produkter, der udbydes i flere medlemsstater, hvis ikke i hele Unionen. De kompetente myndigheder, herunder ESMA, bør samarbejde og bistå hinanden, hvor det er hensigtsmæssigt, for at afdække risici i tilknytning til levering af benchmarks, der måske ikke længere er pålidelige eller repræsentative for den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som de har til formål at måle.

(58)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte en rimelig frist til at gennemføre de nødvendige ordninger for de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, således at ESA’erne og de øvrige berørte parter kan anvende de regler, der fastsættes ved denne forordning.

(59)

Forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010, (EU) nr. 1095/2010 og (EU) nr. 600/2014, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (14) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 (15) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010

I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 ændres således:

a)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Myndigheden handler inden for de beføjelser, som den tildeles ved denne forordning, og inden for rammerne af direktiv 2002/87/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (*1), direktiv 2009/110/EF, forordning (EU) nr. 575/2013 (*2), direktiv 2013/36/EU (*3), direktiv 2014/49/EU (*4), direktiv 2014/92/EU (*5), og direktiv (EU) 2015/2366 (*6) og, i det omfang disse retsakter finder anvendelse på kreditinstitutter og finansielle institutioner og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med dem, de relevante dele af direktiv 2002/65/EF, herunder alle direktiver, forordninger og afgørelser, der er baseret på disse retsakter, samt eventuelle yderligere retligt bindende EU-retsakter, hvorved myndigheden tillægges opgaver. Myndigheden handler også i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (*7).

Myndigheden handler også inden for de beføjelser, som den tildeles ved denne forordning, og inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 (*9), i det omfang nævnte direktiv og forordning finder anvendelse på operatører i den finansielle sektor og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med dem. Udelukkende til dette formål udfører myndigheden de opgaver, som enhver juridisk bindende EU-retsakt har tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (*10), eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (*11). Når myndigheden udfører sådanne opgaver, skal den rådføre sig med disse Europæiske Tilsynsmyndigheder og holde dem underrettet om sine aktiviteter vedrørende enhver enhed, der er en »finansiel institution«, som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1094/2010, eller en »deltager på det finansielle marked« som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.   Myndigheden handler på kreditinstitutters, finansielle konglomeraters, investeringsselskabers, betalingsinstitutters og e-penge-institutters aktivitetsområder i forbindelse med spørgsmål, der ikke er direkte omfattet af de i stk. 2 omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, herunder i forbindelse med spørgsmål om selskabsstyring, revision og regnskabsaflæggelse, under hensyntagen til bæredygtige forretningsmodeller og integreringen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, såfremt sådanne tiltag er nødvendige for at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af disse retsakter.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 33)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214)."

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35)."

(*7)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63)."

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73)."

(*9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1)."

(*10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48)."

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).«"

b)

Stk. 5 ændres således:

i)

Første afsnit ændres således:

Indledningen affattes således:

»5.   Formålet med myndigheden er at beskytte offentlige interesser ved at bidrage til det finansielle systems stabilitet og effektivitet på kort, mellemlang og lang sigt af hensyn til Unionens økonomi, dens borgere og virksomheder. Myndigheden bidrager inden for sine respektive beføjelser til:«.

Litra e) og f) affattes således:

»e)

at sikre, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med kreditrisici og andre risici, og at disse risici reguleres i tilstrækkeligt omfang

f)

at øge kunde- og forbrugerbeskyttelsen«.

Følgende litraer tilføjes:

»g)

at øge tilsynsmæssig konvergens i hele det indre marked

h)

at forhindre, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.«

ii)

Andet afsnit affattes således:

»Med henblik herpå bidrager myndigheden til at sikre en konsekvent, virkningsfuld og effektiv anvendelse af de i denne artikels stk. 2 omhandlede retsakter, fremmer tilsynsmæssig konvergens og afgiver i overensstemmelse med artikel 16a udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.«

iii)

Fjerde afsnit affattes således:

»Myndigheden skal handle uafhængigt og objektivt og på en ikkediskriminerende og gennemsigtig måde i Unionens interesse som helhed og skal, i det omfang det er relevant, respektere proportionalitetsprincippet. Myndigheden skal stå til ansvar og handle med integritet og skal sikre, at alle interessenter behandles retfærdigt.«

iv)

Følgende afsnit tilføjes:

»Indholdet og formen af myndighedens tiltag og foranstaltninger, navnlig retningslinjer, henstillinger, udtalelser, spørgsmål og svar samt udkast til reguleringsmæssige standarder og gennemførelsesmæssige standarder, skal fuldt ud overholde bestemmelserne i denne forordning og i de i stk. 2 omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. I det omfang det er tilladt og relevant i henhold til de pågældende bestemmelser, skal myndighedens tiltag og foranstaltninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet tage behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til en finansiel institutions, et selskabs eller en anden enheds virksomhed eller en finansiel aktivitet, der er berørt af myndighedens tiltag og foranstaltninger.«

c)

Følgende stykke tilføjes:

»6.   Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg, der rådgiver den i, hvordan dens tiltag og foranstaltninger, i fuld overensstemmelse med gældende regler, bør tage hensyn til specifikke forskelle, som er fremherskende i sektoren, for så vidt angår arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningsmodeller og forretningspraksis samt størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder, i den udstrækning sådanne faktorer er relevante i henhold til de pågældende regler.«

2)

Artikel 2 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Myndigheden er en del af et europæisk finanstilsynssystem (ESFS). Hovedformålet med ESFS er at sikre, at de bestemmelser, der gælder for den finansielle sektor, gennemføres i tilstrækkelig grad for at bibeholde den finansielle stabilitet og sikre tillid til det finansielle system som helhed og en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse af kunderne til og forbrugerne af finansielle tjenesteydelser.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   I overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal parterne i ESFS samarbejde i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig for at sikre, at informationsstrømmene imellem dem og fra myndigheden til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er hensigtsmæssige og pålidelige.«

c)

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»Uden at det berører nationale kompetencer, omfatter henvisninger til tilsyn i denne forordning alle relevante aktiviteter, der skal udføres af alle kompetente myndigheder i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.«

3)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Myndighedernes ansvar

1.   De i artikel 2, stk. 2, litra a)-d), omhandlede myndigheder står til ansvar over for Europa-Parlamentet og Rådet. Den Europæiske Centralbank står til ansvar over for Europa-Parlamentet og Rådet for så vidt angår udførelsen af de tilsynsopgaver, den har fået overdraget ved forordning (EU) nr. 1024/2013 i overensstemmelse med nævnte forordning.

2.   Myndigheden samarbejder, i overensstemmelse med artikel 226 i TEUF, fuldt ud med Europa-Parlamentet i forbindelse med enhver undersøgelse, der udføres i henhold til nævnte artikel.

3.   Tilsynsrådet vedtager en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender hvert år senest den 15. juni denne beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres.

4.   På Europa-Parlamentets anmodning deltager formanden i en høring i Europa-Parlamentet om myndighedens resultater. Der afholdes en høring mindst én gang om året. Formanden afgiver en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvarer ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom.

5.   Formanden aflægger skriftlig rapport om myndighedens virksomhed til Europa-Parlamentet, når det anmoder herom og mindst 15 dage før afgivelsen af den i stk. 4 omhandlede erklæring.

6.   Rapporten skal ud over oplysningerne omhandlet i artikel 11-18 og artikel 20 og 33 indeholde alle relevante oplysninger, som Europa-Parlamentet anmoder om på ad hoc-basis.

7.   Myndigheden besvarer mundtligt eller skriftligt ethvert spørgsmål, Europa-Parlamentet eller Rådet retter til den, senest fem uger efter dets modtagelse.

8.   Formanden fører efter anmodning fortrolige mundtlige drøftelser bag lukkede døre med formanden, næstformændene og koordinatorerne for Europa-Parlamentets kompetente udvalg. Alle deltagere skal overholde bestemmelserne om tavshedspligt.

9.   Myndigheden informerer efter anmodning, uden at det berører dens tavshedspligt som følge af deltagelse i internationale fora, Europa-Parlamentet om sit bidrag til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i sådanne internationale fora.«

4)

Artikel 4 ændres således:

a)

Nr. 1) affattes således:

»1)

»finansiel institution«: enhver virksomhed, der er omfattet af regulering og tilsyn i henhold til enhver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter«.

b)

Følgende nummer indsættes:

»1a)

»operatør i den finansielle sektor«: en »enhed« som omhandlet i artikel 2 i direktiv (EU) 2015/849, som er enten en »finansiel institution« som defineret i nærværende artikels nr. 1) eller i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1094/2010 eller en »deltager på det finansielle marked« som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1095/2010«.

c)

Nr. 2) affattes således:

»2)

»kompetente myndigheder«:

i)

kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013, herunder Den Europæiske Centralbank med hensyn til forhold vedrørende opgaver overdraget til den ved forordning (EU) nr. 1024/2013

ii)

med hensyn til direktiv 2002/65/EF, de myndigheder og organer, der har ansvaret for at sikre, at kreditinstitutter og finansielle institutioner overholder kravene i nævnte direktiv

iii)

med hensyn til direktiv (EU) 2015/849, de myndigheder og organer, der fører tilsyn med operatører i den finansielle sektor, og som har ansvar for at sikre, at de overholder kravene i nævnte direktiv

iv)

med hensyn til indskudsgarantiordninger, de organer, der forvalter indskudsgarantiordninger i medfør af direktiv 2014/49/EU, eller, hvis driften af indskudsgarantiordningen forestås af en privat virksomhed, den offentlige myndighed, der fører tilsyn med disse ordninger i medfør af nævnte direktiv, samt relevante administrative myndigheder som omhandlet i nævnte direktiv

v)

med hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (*12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (*13), afviklingsmyndigheder udpeget i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2014/59/EU, Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 806/2014, samt Rådet og Kommissionen, når de handler i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 806/2014, undtagen hvor de udøver skønsmæssige beføjelser eller træffer politiske valg

vi)

»kompetente myndigheder« som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU (*14), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 (*15), direktiv (EU) 2015/2366, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (*16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 (*17)

vii)

»organer og myndigheder« som omhandlet i artikel 20 i direktiv 2008/48/EF.

(*12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)."

(*13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)."

(*14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34)."

(*15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1)."

(*16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7)."

(*17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).«"

5)

Artikel 8 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

på grundlag af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter at bidrage til fastlæggelsen af fælles standarder og praksis af høj kvalitet for regulering og tilsynsførelse, navnlig ved at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer, henstillinger og andre foranstaltninger, herunder udtalelser«.

ii)

Litra aa) affattes således:

»aa)

at udvikle og ajourføre en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med finansielle institutioner i Unionen, som skal indeholde bedste tilsynspraksis og metoder og processer af høj kvalitet under hensyntagen til bl.a. skiftende forretningspraksis og forretningsmodeller og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder«.

iii)

Følgende litra indsættes:

»ab)

at udvikle og ajourføre en EU-afviklingshåndbog om afvikling af finansielle institutioner i Unionen, som skal indeholde bedste praksis samt metoder og processer af høj kvalitet for afvikling under hensyntagen til Den Fælles Afviklingsinstans’ arbejde samt skiftende forretningspraksis og forretningsmodeller og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder«.

iv)

Litra b) affattes således:

»b)

at bidrage til den konsekvente anvendelse af juridisk bindende EU-retsakter, navnlig ved at bidrage til en fælles tilsynskultur, sikre konsekvent, virkningsfuld og effektiv anvendelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, undgå tilsynsarbitrage, fremme og overvåge tilsynsmæssig uafhængighed, mægle i og bilægge tvister mellem kompetente myndigheder, sikre effektivt og konsekvent tilsyn med finansielle institutioner og sikre tilsynskollegiers konsekvente funktion og gribe ind i bl.a. krisesituationer«.

v)

Litra e)-h) affattes således:

»e)

at tilrettelægge og gennemføre peerevalueringer af kompetente myndigheder og i den forbindelse udstede retningslinjer og henstillinger og fastlægge bedste praksis med henblik på at styrke ensartetheden i tilsynsresultaterne

f)

at overvåge og vurdere markedsudviklingen på sit kompetenceområde, herunder, i det omfang det er relevant, udviklingen med hensyn til kredittendenser, navnlig for husholdninger og SMV’er, og inden for innovative finansielle tjenesteydelser under behørig hensyntagen til udviklingen med hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer

g)

at foretage markedsanalyser med henblik på at informere varetagelsen af myndighedens funktioner

h)

hvor det er relevant, at fremme beskyttelse af indskydere, forbrugere og investorer, navnlig med hensyn til mangler i en grænseoverskridende sammenhæng og under hensyntagen til dermed forbundne risici«.

vi)

Følgende litra indsættes:

»ia)

at bidrage til fastlæggelsen af en fælles EU-strategi for finansielle data«.

vii)

Følgende litra indsættes:

»ka)

på sin hjemmeside at offentliggøre og regelmæssigt ajourføre alle reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer, henstillinger samt spørgsmål og svar for hver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, herunder oversigter vedrørende status for det igangværende arbejde og tidsplanen for vedtagelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.«

viii)

Følgende litra tilføjes:

»l)

at bidrage til at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder ved at fremme konsekvent, virkningsfuld og effektiv anvendelse af de lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i henholdsvis artikel 1, stk. 2, i denne forordning, artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, for så vidt angår forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.«

b)

Stk. 1a, litra b), affattes således:

»b)

under behørig hensyntagen til formålet om at sikre finansielle institutioners sikkerhed og soliditet fuldt ud tage hensyn til de forskellige typer af finansielle institutioner og deres forskellige forretningsmodeller og størrelser, og«.

c)

I stk. 1a tilføjes følgende litra:

»c)

tage hensyn til teknologisk innovation, innovative og bæredygtige forretningsmodeller samt integrering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.«

d)

Stk. 2 ændres således:

i)

Følgende litra indsættes:

»ca)

at udstede henstillinger som fastsat i artikel 29a«.

ii)

Følgende litra indsættes:

»da)

at udstede advarsler i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3«.

iii)

Litra g) affattes således:

»g)

at afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, jf. artikel 16a«.

iv)

Følgende litraer indsættes:

»ga)

at svare på spørgsmål som fastsat i artikel 16b

gb)

at iværksætte tiltag i overensstemmelse med artikel 9c«.

e)

Stk. 2a erstattes af følgende:

»3.   Under udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, og udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i stk. 2, handler myndigheden på grundlag af og inden for grænserne af de lovgivningsmæssige rammer og tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, hvor det er relevant, og princippet om bedre regulering, herunder til resultaterne af cost-benefit-analyser i overensstemmelse med denne forordning.

De i artikel 10, 15, 16 og 16a omhandlede åbne offentlige høringer skal foretages så bredt som muligt for at sikre inddragelse af alle interesserede parter og skal give interessenterne rimelig tid til at svare. Myndigheden offentliggør en sammenfatning af de svar, der er modtaget fra interessenterne, samt en oversigt over, hvordan de oplysninger og synspunkter, der fremkom i høringen, blev anvendt i et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard og et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard.«

6)

Artikel 9 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

at indsamle, analysere og rapportere om forbrugertendenser såsom udviklingen i omkostninger og gebyrer ved finansielle tjenesteydelser og produkter i detailleddet i medlemsstaterne«.

ii)

Følgende litraer indsættes:

»aa)

at gennemføre dybdegående tematiske undersøgelser af markedsadfærd og derved skabe en fælles forståelse af markedspraksisser med henblik på at identificere eventuelle problemer og analysere deres virkninger

ab)

at udvikle risikoindikatorer for detailmarkedet til rettidig identifikation af potentielle årsager til, at forbrugerne kan lide skade«.

iii)

Følgende litraer tilføjes:

»e)

at bidrage til lige vilkår på det indre marked, således at forbrugere og andre brugere af finansielle tjenesteydelser har lige adgang til finansielle tjenesteydelser og produkter

f)

at fremme videreudvikling med hensyn til regulering og tilsyn, som kunne lette en mere omfattende harmonisering og integration på EU-plan

g)

at koordinere de kompetente myndigheders mystery shopping-aktiviteter, i det omfang det er relevant.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Myndigheden overvåger nye og eksisterende finansielle aktiviteter og kan vedtage retningslinjer og henstillinger med henblik på at fremme markedernes sikkerhed og soliditet samt konvergens og effektivitet med hensyn til regulerings- og tilsynspraksis.«

c)

Stk. 4 og 5 affattes således:

»4.   Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg om forbrugerbeskyttelse og finansiel innovation, der samler alle relevante kompetente myndigheder og myndigheder med ansvar for forbrugerbeskyttelse med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen, opnå en koordineret tilgang til den reguleringsmæssige og tilsynsmæssige behandling af nye eller innovative finansielle aktiviteter og yde rådgivning, som myndigheden fremlægger for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Myndigheden arbejder tæt sammen med Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*18), med henblik på at undgå overlapning, uoverensstemmelser og retsusikkerhed inden for databeskyttelse. Myndigheden kan også invitere nationale databeskyttelsesmyndigheder som observatører i udvalget.

5.   Myndigheden kan midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af visse typer af finansielle produkter, instrumenter eller aktiviteter, der har potentialet til at forårsage væsentlig finansiel skade for kunder eller forbrugere eller truer de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen i de tilfælde og i henhold til de betingelser, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, eller, hvis det er påkrævet, i tilfælde af en krisesituation i overensstemmelse med og i henhold til betingelserne fastsat i artikel 18.

Myndigheden tager den i første afsnit omhandlede afgørelse op til fornyet behandling med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. Myndigheden kan, efter mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse, der sigter mod at vurdere virkningerne for kunden eller forbrugeren, træffe beslutning om en årlig forlængelse af forbuddet.

En medlemsstat kan anmode myndigheden om at genoverveje sin afgørelse. I så fald afgør myndigheden i henhold til proceduren i artikel 44, stk. 1, andet afsnit, om denne afgørelse fastholdes.

Myndigheden kan også vurdere behovet for at forbyde eller begrænse visse typer finansiel aktivitet eller praksis og, hvor der er et sådant behov, underrette Kommissionen med henblik på at lette vedtagelsen af et eventuelt forbud eller en eventuel begrænsning.

(*18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).«"

7)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 9a

Særlige opgaver i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

1.   Myndigheden indtager inden for sine respektive beføjelser en ledende, koordinerende og overvågende rolle med hensyn til at fremme integritet, gennemsigtighed og sikkerhed i det finansielle system ved at vedtage foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i nævnte system. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet må disse foranstaltninger ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i denne forordning og i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og skal tage behørigt hensyn til risicienes art, omfang og kompleksitet samt forretningspraksis og forretningsmodeller hos og størrelsen af operatører i den finansielle sektor og af de finansielle markeder. De pågældende foranstaltninger skal omfatte:

a)

at indsamle oplysninger fra de kompetente myndigheder vedrørende de svagheder, der er identificeret i forbindelse med løbende tilsyns- og godkendelsesprocedurer i processerne og procedurerne, governanceordninger, egnethed og hæderlighed, erhvervelse af kvalificerede andele, forretningsmodeller og aktiviteter foretaget af operatører i den finansielle sektor vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt foranstaltninger truffet af kompetente myndigheder som reaktion på følgende væsentlige svagheder, der påvirker et eller flere af kravene i henholdsvis de lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i denne forordning, artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, og eventuelle national retsregler, der gennemfører dem, vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller til finansiering af terrorisme:

i)

en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af sådanne krav begået af en operatør i den finansielle sektor

ii)

den uhensigtsmæssige eller ineffektive anvendelse fra en operatør i den finansielle sektors side af sådanne krav eller

iii)

den uhensigtsmæssige eller ineffektive anvendelse fra en operatør i den finansielle sektors side af dennes interne politikker og procedurer med henblik på opfyldelse af sådanne krav.

De kompetente myndigheder stiller alle sådanne oplysninger til rådighed for myndigheden ud over eventuelle forpligtelser i henhold til denne forordnings artikel 35 og holder myndigheden rettidigt underrettet om efterfølgende udvikling i forbindelse med de fremlagte oplysninger. Myndigheden koordinerer tæt med EU’s finansielle efterretningsenheder (FIU’er) som omhandlet i direktiv (EU) 2015/849, samtidig med at den respekterer disses status og forpligtelser, og uden at det giver anledning til nogen unødvendig overlapning.

De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national ret dele alle yderligere oplysninger, som de finder relevante for forebyggelse og bekæmpelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, med den centrale database, der er omhandlet i stk. 2

b)

at koordinere tæt og, hvor det er hensigtsmæssigt, udveksle oplysninger med de kompetente myndigheder, herunder Den Europæiske Centralbank, for så vidt angår forhold vedrørende opgaver overdraget til den ved forordning (EU) nr. 1024/2013 samt med myndigheder med ansvar for offentligt tilsyn med forpligtede enheder opført i artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), i direktiv (EU) 2015/849, og med FIU’er, samtidig med at den respekterer FIU’ernes status og forpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2015/849

c)

at udarbejde fælles vejledninger og standarder for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor og fremme en konsekvent gennemførelse af disse, navnlig ved at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med mandaterne fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, retningslinjer, henstillinger og andre foranstaltninger, herunder udtalelser, på grundlag af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter

d)

at yde bistand til kompetente myndigheder, når disse specifikt anmoder herom

e)

at overvåge udviklingen på markedet og vurdere sårbarheder og risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor.

Senest den 31. december 2020 udarbejder myndigheden udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastlægge definitionen af svagheder som omhandlet i første afsnits litra a), herunder af de situationer, hvor svagheder kan opstå, svaghedernes væsentlighed og den praktiske gennemførelse af myndighedens indsamling af oplysninger, samt hvilken type oplysninger der skal forelægges i henhold til første afsnits litra a). Myndigheden tager ved udarbejdelsen af disse tekniske standarder hensyn til mængden af oplysninger, der skal forelægges, og behovet for at undgå overlapning. Den fastsætter også ordninger for at sikre effektiviteten og fortroligheden.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14.

2.   Myndigheden opretter og ajourfører en central database med oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, litra a). Myndigheden sikrer, at disse oplysninger analyseres og gøres tilgængelige for de kompetente myndigheder ud fra need-to-know- og fortrolighedskriterier. Myndigheden kan, hvor det er hensigtsmæssigt, fremsende beviser, som den ligger inde med, og som kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, til de nationale retslige myndigheder og de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat i overensstemmelse med nationale procedureregler. Myndigheden kan også, hvor det er hensigtsmæssigt, fremsende beviser til Den Europæiske Anklagemyndighed, hvor sådanne beviser vedrører lovovertrædelser, i forhold til hvilke Den Europæiske Anklagemyndighed udøver eller kunne udøve sin kompetence i henhold til Rådets forordning (EU) 2017/1939 (*19).

3.   De kompetente myndigheder kan rette begrundede anmodninger til myndigheden om oplysninger vedrørende operatører i den finansielle sektor, som er relevante for deres tilsynsaktiviteter med hensyn til forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller til finansiering af terrorisme. Myndigheden vurderer disse anmodninger og fremlægger ud fra et need-to-know-kriterium rettidigt de oplysninger, som de kompetente myndigheder har anmodet om. Hvor myndigheden ikke fremlægger de ønskede oplysninger, underretter den den anmodende kompetente myndighed og forklarer, hvorfor de ønskede oplysninger ikke fremlægges. Myndigheden meddeler den kompetente myndighed eller enhver anden myndighed eller institution, der oprindelig fremlagde de ønskede oplysninger, identiteten på den anmodende kompetente myndighed, identiteten på den pågældende operatør i den finansielle sektor, begrundelsen for anmodningen om oplysninger, og om oplysningerne er blevet videregivet. Myndigheden analyserer desuden oplysningerne for på eget initiativ at dele oplysninger, der er relevante for deres tilsynsaktiviteter med hensyn til forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, med kompetente myndigheder. Den underretter, hvor der deles sådanne oplysninger, den kompetente myndighed, der oprindelig fremlagde oplysningerne. Den foretager også en analyse på et samlet grundlag med henblik på den udtalelse, den skal afgive i henhold til artikel 6, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849.

Senest den 31. december 2020 udarbejder myndigheden udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, hvordan oplysninger skal analyseres og stilles til rådighed for de kompetente myndigheder ud fra need-to-know- og fortrolighedskriterier.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14.

4.   Myndigheden fremmer konvergens mellem de tilsynsprocesser, der er omhandlet i direktiv (EU) 2015/849, herunder ved at foretage peerevalueringer samt ved at afgive rapporter herom og angive opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med denne forordnings artikel 30. Myndigheden tager, når den gennemfører sådanne evalueringer i overensstemmelse med denne forordnings artikel 30, hensyn til de relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer, der er kompetente inden for forebyggelse af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, samt rapporten udarbejdet af Kommissionen hvert andet år i henhold til artikel 6 i direktiv (EU) 2015/849 og de risikovurderinger, der er foretaget af medlemsstaterne i henhold til nævnte direktivs artikel 7.

5.   Myndigheden foretager, med deltagelse af de kompetente myndigheder, risikovurderinger af kompetente myndigheders strategier, kapacitet og ressourcer med hensyn til at imødegå de vigtigste nyopståede risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på EU-plan som identificeret i den supranationale risikovurdering. Den foretager disse risikovurderinger navnlig med henblik på afgivelse af den udtalelse, som den skal afgive i henhold til artikel 6, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849. Myndigheden foretager risikovurderinger på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed, herunder peerevalueringer i overensstemmelse med denne forordnings artikel 30, den analyse, den på et samlet grundlag har foretaget af de oplysninger, som er indsamlet til brug for den centrale database i henhold til nærværende artikels stk. 2, samt relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer med kompetence vedrørende forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og de risikovurderinger, der er udarbejdet af medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i direktiv (EU) 2015/849. Myndigheden stiller risikovurderingerne til rådighed for alle kompetente myndigheder.

Med henblik på dette stykkes første afsnit udvikler og anvender myndigheden, gennem det interne udvalg, der nedsættes i henhold til denne artikels stk. 7, metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering samt en sammenhængende gennemgang af høj kvalitet af vurderingerne og anvendelsen af metodologien, og som sikrer lige vilkår. Dette interne udvalg foretager den kvalitets- og sammenhængsorienterede gennemgang af risikovurderingerne. Det udarbejder udkast til risikovurderinger med henblik på tilsynsrådets vedtagelse i overensstemmelse med artikel 44.

6.   I tilfælde, hvor der er tegn på overtrædelser begået af operatører i den finansielle sektor af kravene fastlagt i direktiv (EU) 2015/849, og hvor disse sager har en grænseoverskridende dimension i forhold til tredjelande, indtager myndigheden en ledende rolle med hensyn til at bidrage til at lette samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i Unionen og de relevante myndigheder i tredjelande, hvor det er nødvendigt. Myndigheden udfører denne rolle, uden at det berører kompetente myndigheders almindelige interaktion med tredjelandes myndigheder.

7.   Myndigheden nedsætter et permanent internt udvalg for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med henblik på at koordinere foranstaltningerne for at forebygge og bekæmpe anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og, i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/847 og direktiv (EU) 2015/849, udarbejde alle udkast til afgørelser, der skal træffes af myndigheden i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 44.

8.   Det i stk. 7 omhandlede udvalg skal bestå af repræsentanter på højt niveau fra alle medlemsstaternes myndigheder og organer med ansvar for at sikre, at operatører i den finansielle sektor overholder forordning (EU) 2015/847/EU og direktiv (EU) 2015/849, der har ekspertise og beslutningsbeføjelser inden for forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, samt repræsentanter på højt niveau, der har ekspertise i de forskellige forretningsmodeller og særlige forhold i forskellige sektorer, fra henholdsvis myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed). Repræsentanterne på højt niveau fra myndigheden og fra de andre Europæiske Tilsynsmyndigheder deltager i dette udvalgs møder uden stemmeret. Derudover udpeger Kommissionen, ESRB og Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd hver en repræsentant på højt niveau, som deltager i dette udvalgs møder som observatører. Dette udvalgs formand vælges af og blandt udvalgets stemmeberettigede medlemmer.

Hver institution og myndighed og hvert organ, der er omhandlet i første afsnit, udpeger en suppleant fra sit personale, der kan træde i stedet for medlemmet, når denne person er forhindret i at deltage. Medlemsstater, hvor mere end én myndighed har ansvaret for at sikre, at operatører i den finansielle sektor overholder direktiv (EU) 2015/849, kan udpege én repræsentant for hver kompetent myndighed. Uanset antallet af kompetente myndigheder, der er repræsenteret på et møde, har hver medlemsstat én stemme. Dette udvalg kan nedsætte interne arbejdsgrupper om specifikke aspekter af sit arbejde med henblik på at forberede dette udvalgs udkast til afgørelser. Personale fra alle kompetente myndigheder, der er repræsenteret i dette udvalg, fra myndigheden, fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) kan deltage i disse arbejdsgrupper.

9.   Myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) kan til enhver tid fremsætte skriftlige bemærkninger til det i denne artikels stk. 7 omhandlede udvalgs udkast til afgørelser. Tilsynsrådet tager behørigt hensyn til sådanne bemærkninger, inden det træffer sin endelige afgørelse. Hvor et udkast til afgørelse er hjemlet i eller knyttet til de beføjelser, som myndigheden tillægges i henhold til artikel 9b, 17 eller 19, og vedrører

a)

finansielle institutioner som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1094/2010 eller enhver af de dermed tilsynsførende kompetente myndigheder, eller

b)

deltagere på det finansielle marked som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1095/2010 eller enhver af de dermed tilsynsførende kompetente myndigheder,

kan myndigheden kun træffe afgørelsen i enighed med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) i tilfælde omfattet af litra a) eller med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) i tilfælde omfattet af litra b). Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed meddeler deres synspunkter til myndigheden senest 20 dage efter det i stk. 7 omhandlede udvalgs udkast til afgørelse. Hvor de ikke meddeler myndigheden deres synspunkter inden for en frist på 20 dage eller anmoder om en behørigt begrundet forlængelse af fristen for at meddele disse synspunkter, antages der at foreligge enighed.

Artikel 9b

Anmodning om efterforskning vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme

1.   I sager vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849 kan myndigheden, hvis den har tegn på væsentlige overtrædelser, anmode en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, nr. iii), om: a) at efterforske mulige overtrædelser af EU-retten og, hvor sådan EU-ret består af direktiver eller udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, overtrædelser af national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten, begået af en operatør i den finansielle sektor og b) at overveje at pålægge den pågældende operatør sanktioner i forbindelse med sådanne overtrædelser. Myndigheden kan også, hvor det er nødvendigt, anmode en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, nr. iii), om at overveje at vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende operatør i den finansielle sektor, hvor det pålægges den at iværksætte alle nødvendige tiltag for at opfylde dens forpligtelser i henhold til umiddelbart gældende EU-ret eller i henhold til national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten, herunder at ophøre med en given praksis. De i dette stykke omhandlede anmodninger må ikke hindre igangværende tilsynsforanstaltninger iværksat af den kompetente myndighed, som anmodningen er henvendt til.

2.   Den kompetente myndighed efterkommer enhver anmodning, der rettes til den i henhold til stk. 1, og underretter hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at efterkomme denne anmodning.

3.   Hvor en kompetent myndighed ikke inden for 10 arbejdsdage underretter myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at overholde denne artikels stk. 2, finder denne forordnings artikel 17 anvendelse, uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.

Artikel 9c

»No action«-meddelelser

1.   Myndigheden træffer kun de i denne artikels stk. 2 omhandlede foranstaltninger i ekstraordinære tilfælde, når den vurderer, at anvendelsen af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, kan give anledning til væsentlige spørgsmål af en af følgende årsager:

a)

myndigheden vurderer, at bestemmelser i en sådan retsakt kan være i direkte strid med en anden relevant retsakt

b)

hvor retsakten er en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, ville manglende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som ville supplere eller præcisere den pågældende retsakt, rejse berettiget tvivl om retsvirkningerne af den lovgivningsmæssige retsakt eller dens korrekte anvendelse

c)

manglende retningslinjer og henstillinger som omhandlet i artikel 16 ville give anledning til praktiske problemer med hensyn til anvendelsen af den relevante lovgivningsmæssige retsakt.

2.   I de i stk. 1 omhandlede tilfælde sender myndigheden de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger.

I de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede tilfælde forelægger myndigheden Kommissionen en udtalelse om eventuelle tiltag, som den måtte finde passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende myndigheden vurderer at forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse.

I det i denne artikels stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde vurderer myndigheden hurtigst muligt behovet for at vedtage relevante retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16.

Myndigheden handler hurtigt, navnlig med henblik på at bidrage til at forebygge de forhold, der er omhandlet i stk. 1, når det er muligt.

3.   Om nødvendigt i de i stk. 1 omhandlede tilfælde og i afventning af vedtagelse og anvendelse af nye foranstaltninger efter den i stk. 2 omhandlede fremgangsmåde, afgiver myndigheden udtalelser om specifikke bestemmelser i de i stk. 1 omhandlede retsakter med henblik på at fremme konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsyns- og håndhævelsespraksis og den fælles, ensartede og konsekvente anvendelse af EU-retten.

4.   Vurderer myndigheden på grundlag af de modtagne oplysninger, navnlig fra kompetente myndigheder, at enhver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, rejser væsentlige ekstraordinære spørgsmål vedrørende markedstillid, forbruger-, kunde- eller investorbeskyttelse, de finansielle markeders eller råvaremarkedernes velordnede funktion og integritet, eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen, sender den uden unødigt ophold de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger. Myndigheden kan forelægge Kommissionen en udtalelse om ethvert tiltag, som den finder passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse.

(*19)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283, 31.10.2017, s. 1).«"

8)

Artikel 10 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

i)

Første afsnit affattes således:

»1.   Når Europa-Parlamentet og Rådet delegerer beføjelser til Kommissionen til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF for at sikre konsekvent harmonisering på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.«

ii)

Tredje afsnit affattes således:

»Inden myndigheden forelægger dem for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for banker.«

iii)

Fjerde afsnit udgår.

iv)

Femte og sjette afsnit affattes således:

»Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.

Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard eller at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke vedtager det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Myndigheden underretter i god tid Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at den ikke vil overholde den nye tidsfrist.«

c)

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen gennemfører åbne offentlige høringer om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Kommissionen anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for banker.«

d)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »reguleringsmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.«

9)

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, udgår.

10)

Artikel 15 ændres således:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Hvor Europa-Parlamentet og Rådet giver Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Gennemførelsesmæssige tekniske standarder er tekniske og indebærer ikke strategiske beslutninger eller politiske valg, og deres indhold er at fastlægge betingelserne for anvendelse af disse retsakter. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.

Inden myndigheden forelægger udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for banker.

Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen kan forlænge denne frist med én måned. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.

Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har til hensigt at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den det tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke har til hensigt at vedtage det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvis myndigheden ved udløbet af den i fjerde afsnit omhandlede periode på seks uger ikke har forelagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har forelagt et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som ikke er ændret på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til ændringer, kan Kommissionen vedtage den gennemførelsesmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante, eller afvise den.

Kommissionen ændrer ikke indholdet af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.

2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Myndigheden underretter i god tid Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at den ikke vil overholde den nye tidsfrist.«

b)

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen gennemfører åbne offentlige høringer om udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Kommissionen anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for banker.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   De gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »gennemførelsesmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.«

11)

Artikel 16 ændres således:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Myndigheden udsteder retningslinjer rettet til alle kompetente myndigheder eller alle finansielle institutioner og udsteder henstillinger til en eller flere kompetente myndigheder eller til en eller flere finansielle institutioner med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i ESFS og sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten.

Retningslinjer og henstillinger skal være i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt ved de i artikel 1, stk. 2, eller i nærværende artikel omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

2.   Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om retningslinjer og henstillinger og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele ved at udstede de pågældende retningslinjer og henstillinger. Disse høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af retningslinjerne eller henstillingerne. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for banker. Hvor myndigheden ikke gennemfører åbne offentlige høringer eller ikke anmoder om rådgivning fra interessentgruppen for banker, skal den begrunde dette.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Retningslinjer og henstillinger må ikke blot henvise til eller gengive dele af lovgivningsmæssige retsakter. Før myndigheden udsteder en ny retningslinje eller henstilling, gennemgår den først de eksisterende retningslinjer og henstillinger for at undgå overlapning.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Myndigheden underretter i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede beretning Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de retningslinjer og henstillinger, der er udstedt.«

12)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 16a

Udtalelser

1.   Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om alle emner inden for sit kompetenceområde.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan omfatte en offentlig høring eller en teknisk analyse.

3.   Med hensyn til vurderinger, der er omhandlet i artikel 22 i direktiv 2013/36/EU og som i henhold til nævnte artikel kræver samråd mellem kompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater, kan myndigheden efter anmodning fra en af de berørte kompetente myndigheder afgive og offentliggøre en udtalelse om sådanne vurderinger. Udtalelsen skal afgives straks og under alle omstændigheder inden udgangen af den i nævnte artikel omhandlede vurderingsperiode.

4.   Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen yde teknisk rådgivning til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på de områder, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

Artikel 16b

Spørgsmål og svar

1.   Uden at det berører denne artikels stk. 5, kan spørgsmål vedrørende den praktiske anvendelse eller gennemførelse af bestemmelserne i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, dermed forbundne delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til disse lovgivningsmæssige retsakter indgives til myndigheden af enhver fysisk eller juridisk person, herunder kompetente myndigheder og EU-institutioner og -organer, på et hvilket som helst officielt EU-sprog.

Inden et spørgsmål indgives til myndigheden, skal finansielle institutioner overveje, om spørgsmålet først skal rettes til deres kompetente myndighed.

Før den offentliggør svar på antagelige spørgsmål, kan myndigheden anmode om yderligere oplysninger vedrørende spørgsmål stillet af den i dette stykke omhandlede fysiske eller juridiske person.

2.   Myndighedens svar på spørgsmål som omhandlet i stk. 1 er ikke bindende. Svar gøres tilgængeligt på som minimum det sprog, spørgsmålet blev indgivet på.

3.   Myndigheden opretter og vedligeholder et webbaseret værktøj på sit websted til indgivelse af spørgsmål og rettidig offentliggørelse af alle modtagne spørgsmål samt alle svar på alle antagelige spørgsmål i henhold til stk. 1, medmindre offentliggørelse strider mod de pågældende personers legitime interesser eller ville indebære risici for det finansielle systems stabilitet. Myndigheden kan afvise spørgsmål, som den ikke har til hensigt at besvare. Myndigheden offentliggør afviste spørgsmål på sit websted, hvor de skal være tilgængelige i en periode på to måneder.

4.   Tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet kan anmode tilsynsrådet om at beslutte i medfør af artikel 44, om problemstillingen i det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede antagelige spørgsmål skal behandles i retningslinjer i medfør af artikel 16, om der skal anmodes om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe, om spørgsmål og svar skal tages op til fornyet overvejelse med passende mellemrum, om der skal gennemføres åbne offentlige høringer, eller om potentielle omkostninger og fordele herved skal analyseres. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af de pågældende udkast til spørgsmål og svar eller til sagens særligt hastende karakter. Når den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe involveres, gælder der en pligt til at sikre fortrolighed.

5.   Myndigheden videresender spørgsmål, der kræver fortolkning af EU-retten, til Kommissionen. Myndigheden offentliggør eventuelle svar fra Kommissionen.«

13)

Artikel 17 ændres således:

a)

Stk. 2 ændres således:

i)

Første afsnit affattes således:

»2.   Efter anmodning fra en eller flere kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen eller interessentgruppen for banker eller på eget initiativ, herunder når dette er baseret på velunderbyggede oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, og efter at have underrettet den berørte kompetente myndighed skal myndigheden redegøre for, hvordan den agter at gå videre med sagen, og, hvor det er relevant, foretage en undersøgelse af den påståede overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten.«

ii)

Følgende afsnit tilføjes:

»Uden at det berører de i artikel 35 fastsatte beføjelser, kan myndigheden efter at have underrettet den berørte kompetente myndighed rette en behørigt berettiget og begrundet anmodning om oplysninger direkte til andre kompetente myndigheder, når en anmodning om oplysninger fra den berørte kompetente myndighed har vist sig eller skønnes at være utilstrækkelig til at opnå de oplysninger, som anses for nødvendige med henblik på at undersøge en påstået overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten.

Modtageren af en sådan anmodning forelægger uden unødigt ophold myndigheden klare, nøjagtige og fuldstændige oplysninger.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Uden at det berører beføjelser i henhold til denne forordning, og inden den udsteder en henstilling som anført i stk. 3, går myndigheden i dialog med den berørte kompetente myndighed, hvor den finder en sådan dialog hensigtsmæssig med henblik på at afhjælpe en overtrædelse af EU-retten, i et forsøg på at nå til enighed om tiltag, der er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan overholde EU-retten.«

c)

Stk. 6 og 7 affattes således:

»6.   Efterkommer en kompetent myndighed ikke den i denne artikels stk. 4 omhandlede formelle udtalelse inden for den heri fastsatte frist, og er det nødvendigt at afhjælpe en sådan manglende overholdelse rettidigt for at opretholde eller genoprette neutrale konkurrencevilkår på markedet eller sikre det finansielle systems velordnede funktion og integritet, kan myndigheden, hvis de relevante krav i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter finder umiddelbar anvendelse på finansielle institutioner eller, i forbindelse med sager vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme, på operatører i den finansielle sektor, vedtage en individuel afgørelse rettet til en finansiel institution eller en anden operatør i den finansielle sektor, hvorved den kræver, at denne iværksætter alle nødvendige tiltag til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette i berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.

I sager vedrørende forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan myndigheden, hvor de relevante krav i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter ikke finder umiddelbar anvendelse på operatører i den finansielle sektor, vedtage en afgørelse, der pålægger den kompetente myndighed at efterkomme den formelle udtalelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, inden for den deri fastsatte frist. Efterkommer myndigheden ikke denne afgørelse, kan myndigheden også vedtage en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit. Med henblik herpå anvender myndigheden al relevant EU-ret og, hvis denne EU-ret består af direktiver, national ret, i det omfang den gennemfører de pågældende direktiver. Hvor den relevante EU-ret består af forordninger, og hvor disse forordninger aktuelt udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, anvender myndigheden også national ret, i det omfang sådanne valgmuligheder er blevet udnyttet.

Myndighedens afgørelse skal være i overensstemmelse med Kommissionens formelle udtalelse i medfør af stk. 4.

7.   Afgørelser, der vedtages i henhold til stk. 6, har forrang for tidligere afgørelser, som de kompetente myndigheder har vedtaget i samme sag.

Når der iværksættes tiltag vedrørende spørgsmål, der er genstand for en formel udtalelse i medfør af stk. 4 eller en afgørelse i medfør af stk. 6, skal de kompetente myndigheder efterkomme denne formelle udtalelse eller afgørelse afhængigt af tilfældet.«

14)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

Beskyttelse af indberettende personer

1.   Myndigheden skal have indført særlige indberetningskanaler til at modtage og behandle oplysninger fra en fysisk eller juridisk person, der indberetter faktiske eller potentielle overtrædelser, retsmisbrug eller manglende anvendelse af EU-retten.

2.   De fysiske eller juridiske personer, der indberetter via disse kanaler, beskyttes mod repressalier i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (*20), i det omfang det finder anvendelse.

3.   Myndigheden sikrer, at alle oplysninger kan fremsendes anonymt eller som fortrolige oplysninger og sikkert. Hvor myndigheden finder, at de fremsendte oplysninger indeholder beviser for eller tydelige tegn på en væsentlig overtrædelse, giver den feedback til den indberettende person.

(*20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).«"

15)

Artikel 18, stk. 3, affattes således:

»3.   Hvis Rådet har vedtaget en afgørelse i medfør af denne artikels stk. 2, og i ekstraordinære tilfælde, hvor det er nødvendigt med koordinerede tiltag fra de kompetente myndigheders side som reaktion på en ugunstig udvikling, der kan bringe de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen eller kunde- og forbrugerbeskyttelsen i alvorlig fare, kan myndigheden vedtage individuelle afgørelser, hvorved den kræver, at de kompetente myndigheder iværksætter de nødvendige tiltag i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter for at imødegå en sådan udvikling, ved at påse, at finansielle institutioner og kompetente myndigheder opfylder kravene i disse lovgivningsmæssige retsakter.«

16)

Artikel 19 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   I tilfælde, der er specificeret i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og uden at det berører de beføjelser, der er fastlagt i artikel 17, kan myndigheden, bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4 i et af følgende scenarier:

a)

efter anmodning fra en eller flere af de berørte kompetente myndigheder, hvor en kompetent myndighed er uenig i proceduren eller indholdet af et tiltag, et foreslået tiltag eller inaktivitet fra en anden kompetent myndigheds side

b)

i tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at myndigheden kan yde bistand på eget initiativ, hvor der på grundlag af objektive årsager kan fastslås uenighed mellem kompetente myndigheder.

I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at de kompetente myndigheder skal træffe en fælles afgørelse, og hvor myndigheden i overensstemmelse med disse retsakter på eget initiativ kan bistå de berørte kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4, antages der at være uenighed, hvor de pågældende myndigheder ikke har truffet en fælles afgørelse inden for den frist, der er fastsat i de pågældende retsakter.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»1a.   De berørte kompetente myndigheder underretter i følgende tilfælde uden unødigt ophold myndigheden om, at der ikke er opnået en aftale:

a)

hvor der i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter er fastsat en frist for at nå frem til en aftale mellem de kompetente myndigheder, og en af følgende sker:

i)

fristen er udløbet, eller

ii)

mindst to berørte kompetente myndigheder konkluderer på grundlag af objektive årsager, at der er uenighed

b)

hvor der i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter ikke er fastsat en frist for at nå frem til en aftale mellem de kompetente myndigheder, og en af følgende sker:

i)

mindst to berørte kompetente myndigheder konkluderer på grundlag af objektive årsager, at der er uenighed, eller

ii)

der er gået to måneder, siden en kompetent myndighed modtog en anmodning fra en anden kompetent myndighed om at træffe bestemte tiltag med henblik på at overholde de pågældende retsakter, og den anmodede myndighed har endnu ikke vedtaget en afgørelse, der imødekommer anmodningen.

1b.   Formanden vurderer, hvorvidt myndigheden bør handle i overensstemmelse med stk. 1. Hvor denne indgriben sker på myndighedens eget initiativ, underretter myndigheden de berørte kompetente myndigheder om sin afgørelse vedrørende denne indgriben.

I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at der skal træffes en fælles afgørelse, udsætter alle kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres individuelle afgørelser, indtil myndigheden har truffet afgørelse efter proceduren i artikel 44, stk. 3a. Beslutter myndigheden at handle, udsætter alle de kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres afgørelser, indtil proceduren i nærværende artikels stk. 2 og 3 er afsluttet.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke når til enighed under forligsfasen, jf. stk. 2, kan myndigheden træffe en afgørelse, hvorved den pålægger disse kompetente myndigheder at iværksætte eller undlade at iværksætte specifikke tiltag til at bilægge sagen og at sikre overholdelse af EU-retten. Myndighedens afgørelse er bindende for de berørte kompetente myndigheder. Myndighedens afgørelse kan indebære, at kompetente myndigheder pålægges at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, som de har vedtaget, eller at bruge de beføjelser, de har i henhold til den relevante EU-ret.«

d)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Myndigheden underretter de berørte kompetente myndigheder om afslutningen af procedurerne i henhold til stk. 2 og 3, i givet fald sammen med den afgørelse, den har truffet i henhold til stk. 3.«

e)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Efterlever en kompetent myndighed ikke myndighedens afgørelse, idet den ikke påser, at en finansiel institution eller, i forbindelse med sager vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme, operatører i den finansielle sektor overholder krav, der finder umiddelbar anvendelse på den i medfør af de i artikel 1, stk. 2, i denne forordning omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende finansielle institution eller operatør i den finansielle sektor, hvorved den pålægger denne at iværksætte alle nødvendige tiltag til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.

I sager vedrørende forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan myndigheden også vedtage en afgørelse i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, hvor de relevante krav i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter ikke finder umiddelbar anvendelse på operatører i den finansielle sektor. Med henblik herpå anvender myndigheden al relevant EU-ret og, hvor sådan EU-ret består af direktiver, national ret, i det omfang den gennemfører de pågældende direktiver. Hvor den relevante EU-ret består af forordninger, og hvor disse forordninger udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, anvender myndigheden også national ret, i det omfang sådanne valgmuligheder er udnyttet i national ret.«

17)

Artikel 21 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Myndigheden fremmer og overvåger inden for rammerne af sine beføjelser den virkningsfulde, effektive og konsekvente virkemåde af tilsynskollegier, der er etableret ved lovgivningsmæssige retsakter omhandlet i artikel 1, stk. 2, og fremmer en konsekvent og sammenhængende anvendelse af EU-retten i disse tilsynskollegier. Med det formål at skabe konvergens med hensyn til bedste tilsynspraksis fremmer myndigheden fælles tilsynsplaner og fælles undersøgelser, og myndighedens personale har fuld ret til deltagelse i tilsynskollegierne og skal som sådan kunne deltage i tilsynskollegiernes aktiviteter, herunder kontrolbesøg på stedet foretaget af to eller flere kompetente myndigheder i fællesskab.«

b)

Stk. 2, tredje afsnit, litra b), affattes således:

»b)

indlede og koordinere stresstests på EU-plan i overensstemmelse med artikel 32 for at vurdere finansielle institutioners modstandsdygtighed, navnlig den systemiske risiko, som finansielle institutioner udgør som omhandlet i artikel 23, over for ugunstige markedsudviklinger, og evaluere potentialet for, at den systemiske risiko øges i stresssituationer, og sikre, at der anvendes en konsekvent metode på nationalt niveau for sådanne test, og, hvor det er hensigtsmæssigt, rette en henstilling til den kompetente myndighed om at korrigere forhold identificeret i stresstesten, herunder en henstilling om at udføre konkrete vurderinger; den kan henstille til de kompetente myndigheder at foretage kontrolbesøg på stedet og kan deltage i sådanne kontrolbesøg på stedet, for at sikre sammenligneligheden og pålideligheden af metoder, praksis og resultater af vurderinger på EU-plan«.

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Myndigheden kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med de beføjelser, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og i overensstemmelse med artikel 10-15 for at sikre ensartede betingelser for anvendelse med hensyn til bestemmelserne vedrørende tilsynskollegiernes operationelle funktion. Myndigheden kan udstede retningslinjer og henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 for at fremme konvergens med hensyn til tilsynsfunktioner og den bedste praksis, som tilsynskollegierne har vedtaget.«

18)

Artikel 22 ændres således:

a)

Titlen affattes således:

»Almindelige bestemmelser om systemiske risici«.

b)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Myndigheden udarbejder i samarbejde med ESRB og i overensstemmelse med artikel 23 et fælles sæt af kvantitative og kvalitative indikatorer (en risikotavle) til at identificere og måle systemiske risici.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Myndigheden kan efter anmodning fra en eller flere kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ foretage en undersøgelse af en bestemt type finansiel institution eller produkttype eller adfærd for at vurdere potentielle trusler mod det finansielle systems stabilitet eller mod beskyttelsen af kunder eller forbrugere.

Efter en undersøgelse foretaget i henhold til første afsnit kan tilsynsrådet fremsætte passende henstillinger vedrørende tiltag til de berørte kompetente myndigheder.

Med henblik herpå kan myndigheden bruge de beføjelser, den tillægges i henhold til denne forordning, herunder artikel 35.«

19)

Artikel 23, stk. 1, affattes således:

»1.   Myndigheden skal i samråd med ESRB udarbejde kriterier for identifikation og måling af systemiske risici og en passende ordning for stresstest, der omfatter en evaluering af potentialet for, at den systemiske risiko, som finansielle institutioner udgør eller er udsat for, stiger i stresssituationer, herunder potentielle miljørelaterede systemiske risici. Tilsynet med de finansielle institutioner, der kunne udgøre en systemisk risiko, skal styrkes, og om nødvendigt skal de genopretnings- og afviklingsplaner, der er omhandlet i artikel 25, finde anvendelse.«

20)

Artikel 27, stk. 2, tredje afsnit, udgår.

21)

Artikel 29 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

i)

Følgende litraer indsættes:

»aa)

at fastlægge strategiske EU-tilsynsprioriteter i overensstemmelse med artikel 29a

ab)

at nedsætte koordineringsgrupper i overensstemmelse med artikel 45b for at fremme tilsynsmæssig konvergens og identificere bedste praksis«.

ii)

Litra b) affattes således:

»b)

at fremme effektiv bilateral og multilateral informationsudveksling mellem kompetente myndigheder vedrørende alle relevante spørgsmål, herunder cybersikkerhed og cyberangreb, under fuld overholdelse af de gældende fortroligheds- og databeskyttelsesbestemmelser i den relevante lovgivningsmæssige EU-retsakt«.

iii)

Litra e) affattes således:

»e)

at etablere sektorielle og tværsektorielle uddannelsesprogrammer, herunder vedrørende teknologisk innovation, fremme udvekslingen af personale og tilskynde de kompetente myndigheder til at intensivere anvendelsen af udstationeringsordninger og andre værktøjer«.

iv)

Følgende litra tilføjes:

»f)

at etablere et overvågningssystem til at vurdere væsentlige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici under hensyntagen til Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Myndigheden kan, når det er hensigtsmæssigt, udvikle nye praktiske instrumenter og konvergensværktøjer for at fremme fælles tilgange og praksis på tilsynsområdet.

For at opbygge en fælles tilsynskultur udvikler og ajourfører myndigheden en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med finansielle institutioner i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder. Myndigheden udvikler og ajourfører tillige en EU-afviklingshåndbog om afvikling af finansielle institutioner i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder. Både EU-tilsynshåndbogen og EU-afviklingshåndbogen skal indeholde bedste praksis og nærmere angive metoder og processer af høj kvalitet.

Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om de i stk. 1, litra a), omhandlede udtalelser og de i nærværende stykke omhandlede værktøjer og instrumenter. Den foretager også, hvor det er hensigtsmæssigt, en analyse af de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til udtalelsernes eller værktøjernes og instrumenternes omfang, art og virkninger. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er omhandlet i artikel 37.«

22)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 29a

Strategiske EU-tilsynsprioriteter

Myndigheden fastlægger mindst hvert tredje år og senest den 31. marts, efter en drøftelse i tilsynsrådet og under hensyntagen til bidrag modtaget fra kompetente myndigheder, eksisterende arbejde udført af EU-institutioner og analyser, advarsler og henstillinger offentliggjort af ESRB, op til to prioriteter af relevans for hele Unionen, som afspejler fremtidige udviklinger og tendenser. De kompetente myndigheder tager ved udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer hensyn til disse prioriteter og underretter myndigheden herom. Myndigheden drøfter de kompetente myndigheders relevante aktiviteter i det efterfølgende år og drager konklusioner heraf. Myndigheden drøfter eventuel opfølgning, som kan omfatte retningslinjer, henstillinger til kompetente myndigheder og peerevalueringer på det respektive område.

De prioriteter af relevans for hele Unionen, som myndigheden har fastlagt, må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at anvende deres bedste praksis eller at agere i forhold til deres nye prioriteter og udviklinger, og særlige nationale forhold skal tages i betragtning.«

23)

Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Peerevaluering af kompetente myndigheder

1.   Myndigheden gennemfører regelmæssigt peerevalueringer af nogle af eller alle de kompetente myndigheders aktiviteter for yderligere at styrke konsekvensen og effektiviteten i tilsynsresultaterne. Med henblik herpå udvikler myndigheden metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering og sammenligning af de evaluerede kompetente myndigheder. Ved planlægningen og gennemførelsen af peerevalueringer tages der hensyn til eksisterende oplysninger og evalueringer, der allerede er gennemført vedrørende den pågældende kompetente myndighed, herunder eventuelle relevante oplysninger, der er meddelt til myndigheden i henhold til artikel 35, samt eventuelle relevante oplysninger fra interessenter.

2.   Med henblik på denne artikel nedsætter myndigheden ad hoc-peerevalueringsudvalg, som sammensættes af personer, der er en del af myndighedens personale, og medlemmer fra de kompetente myndigheder. Peerevalueringsudvalgene ledes af et medlem af myndighedens personale. Formanden foreslår, efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri, formanden for og medlemmerne af et peerevalueringsudvalg, som skal godkendes af tilsynsrådet. Forslaget anses for at være godkendt, medmindre tilsynsrådet inden 10 dage efter, af formanden har foreslået det, vedtager en afgørelse om at forkaste det.

3.   En peerevaluering omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af:

a)

hvorvidt den kompetente myndigheds ressourcer, grad af uafhængighed og governanceordninger er hensigtsmæssige, særlig med hensyn til en effektiv anvendelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter og kapaciteten til at reagere på markedsudviklingen

b)

den effektivitet og det omfang af konvergens, der er opnået i anvendelsen af EU-retten og med hensyn til tilsynspraksis, herunder reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til artikel 10-16, og i hvilket omfang den pågældende tilsynspraksis opfylder målene fastsat i EU-retten

c)

anvendelsen af bedste praksis udviklet af kompetente myndigheder, hvis anvendelse kunne være en fordel for andre kompetente myndigheder

d)

den effektivitet og det omfang af konvergens, der er opnået med hensyn til håndhævelsen af de bestemmelser, der er vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, herunder de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som de ansvarlige personer pålægges, i tilfælde hvor disse bestemmelser ikke er overholdt.

4.   Myndigheden udarbejder en rapport om resultaterne af peerevalueringen. Denne peerevalueringsrapport forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3a. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre peerevalueringsrapporter og for at sikre ensartede vilkår. Styrelsesudvalget skal navnlig vurdere, om metoden er blevet anvendt på samme måde. Rapporten skal redegøre for og angive, hvilke opfølgningsforanstaltninger der anses for hensigtsmæssige, forholdsmæssige og nødvendige på grundlag af peerevalueringen. Disse opfølgningsforanstaltninger kan gennemføres i form af retningslinjer og henstillinger i henhold til artikel 16 og udtalelser i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a).

I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, bestræber de kompetente myndigheder sig mest muligt på at følge alle retningslinjer og henstillinger, der udstedes.

Når myndigheden udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-15 eller retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16, tager den hensyn til resultatet af peerevalueringen samt alle andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, med henblik på at sikre konvergens i tilsynspraksis af højeste kvalitet.

5.   Myndigheden forelægger Kommissionen en udtalelse, hvor den under hensyntagen til resultatet af peerevalueringen eller andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, vurderer, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering af EU-regler vedrørende finansielle institutioner eller kompetente myndigheder fra Unionens perspektiv.

6.   Myndigheden udarbejder en opfølgningsrapport to år efter offentliggørelsen af peerevalueringsrapporten. Opfølgningsrapporten forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3a. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre opfølgningsrapporter. En opfølgningsrapport omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af de tiltag, som de kompetente myndigheder, der er genstand for peerevalueringen, har gennemført som reaktion på opfølgningsforanstaltningerne i peerevalueringsrapporten.

7.   Peerevalueringsudvalget identificerer, efter at have hørt de kompetente myndigheder, der er genstand for peerevalueringen, de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen. Myndigheden offentliggør de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen og af den i stk. 6 omhandlede opfølgningsrapport. Afviger myndighedens begrundede vigtigste resultater fra dem, der er identificeret af peerevalueringsudvalget, fremsender myndigheden på fortrolig basis peerevalueringsudvalgets resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Hvor en kompetent myndighed, der er genstand for peerevalueringen, er bekymret for, at offentliggørelse af myndighedens begrundede vigtigste resultater ville indebære en risiko for det finansielle systems stabilitet, har den mulighed for at henvise spørgsmålet til tilsynsrådet. Tilsynsrådet kan beslutte ikke at offentliggøre de pågældende uddrag.

8.   Med henblik på denne artikel fremsætter styrelsesudvalget et forslag til en arbejdsplan for peerevalueringer for de kommende to år, som bl.a. skal afspejle erfaringerne fra de seneste peerevalueringsprocesser og drøftelserne i de i artikel 45b omhandlede koordineringsgrupper. Arbejdsplanen for peerevalueringer udgør en særskilt del af det årlige og flerårige arbejdsprogram. Den offentliggøres. I hastende tilfælde eller i tilfælde af uforudsete begivenheder kan myndigheden beslutte at gennemføre yderligere peerevalueringer.«

24)

Artikel 31 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Myndigheden varetager en generel koordinationsrolle mellem de kompetente myndigheder, navnlig i situationer, hvor ugunstige udviklinger kan føre til, at de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i det finansielle system i Unionen bringes i fare.«

b)

Stk. 2 ændres således:

i)

Indledningen affattes således:

»2.   Myndigheden fremmer en koordineret reaktion fra Unionen, bl.a. ved:«.

ii)

Litra e) affattes således:

»e)

at træffe passende foranstaltninger med henblik på koordineringen af tiltag, der gennemføres af de relevante kompetente myndigheder, i tilfælde af en udvikling, der kan bringe de finansielle markeders funktion i fare«.

iii)

Følgende litra indsættes:

»ea)

at træffe passende foranstaltninger til at koordinere de relevante kompetente myndigheders tiltag med henblik på at lette adgangen til markedet for aktører eller produkter, der understøttes af teknologisk innovation«.

c)

Følgende stykke tilføjes:

»3.   Med henblik på at bidrage til at etablere en fælles europæisk tilgang til teknologisk innovation fremmer myndigheden tilsynsmæssig konvergens, i relevant omfang med støtte fra udvalget om forbrugerbeskyttelse og finansiel innovation, der letter adgangen til markedet for aktører eller produkter, der understøttes af teknologisk innovation, navnlig gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan myndigheden vedtage retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16.«

25)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 31a

Udveksling af oplysninger om egnethed og hæderlighed

Myndigheden opretter sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) et system til udveksling af oplysninger af relevans for de kompetente myndigheders vurdering af egnethed og hæderlighed for indehavere af kvalificerede andele, ledende medarbejdere og nøglemedarbejdere i finansielle institutioner i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.«

26)

Artikel 32 ændres således:

a)

Titlen affattes således:

»Vurdering af markedsudviklingen, herunder stresstest«.

b)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Myndigheden overvåger og vurderer markedsudviklingen på sit kompetenceområde og underretter om nødvendigt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), ESRB samt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de relevante tendenser inden for mikrotilsyn, potentielle risici og sårbarheder. Myndigheden medtager i sine vurderinger en analyse af de markeder, som finansielle institutioner opererer på, samt en vurdering af de potentielle markedsudviklingers indvirkning på sådanne institutioner.«

c)

Stk. 2 ændres således:

i)

Indledningen affattes således:

»2.   Myndigheden iværksætter og koordinerer vurderinger på EU-plan af de finansielle institutioners modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger. Med henblik herpå udvikler den:«.

ii)

Litra a) affattes således:

»a)

fælles metoder til vurdering af økonomiske scenariers konsekvenser for en finansiel institutions finansielle stilling under hensyntagen til bl.a. risici i forbindelse med ugunstige miljøudviklinger«.

iii)

Følgende litra indsættes:

»aa)

fælles metoder til identificering af de finansielle institutioner, der skal medtages i vurderinger på EU-plan«.

iv)

Litra c) og d) affattes således:

»c)

fælles metoder til vurdering af særlige produkters eller distributionsprocessers konsekvenser for en finansiel institution

d)

fælles metoder til værdiansættelse, hvor det er nødvendigt, med henblik på stresstest og«.

v)

Følgende litra tilføjes:

»e)

fælles metoder til vurdering af indvirkningen af miljørisici på finansielle institutioners finansielle stabilitet.«

vi)

Følgende afsnit tilføjes:

»Med henblik på anvendelsen af dette stykke samarbejder myndigheden med ESRB.«

d)

Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   Uden at dette berører ESRB’s opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, leverer myndigheden mindst en gang om året og om nødvendigt hyppigere vurderinger af tendenser, potentielle risici og sårbarheder inden for sit kompetenceområde til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB, i kombination med den i nærværende forordnings artikel 22, stk. 2, omhandlede risikotavle.«

e)

Stk. 3b affattes således:

»3b.   Myndigheden kan anmode om, at de kompetente myndigheder kræver, at finansielle institutioner gør oplysninger, som de skal give i henhold til stk. 3a, til genstand for en uafhængig revision.«

27)

Artikel 33 affattes således:

»Artikel 33

Internationale forbindelser, herunder ækvivalens

1.   Myndigheden kan, uden at dette berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive kompetenceområder, udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med regulerings-, tilsyns- og, hvis det er relevant, afviklingsmyndigheder, internationale organisationer og forvaltninger i tredjelande. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater og forhindrer heller ikke medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder i at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med disse tredjelande.

Myndigheden indgår ikke administrative ordninger med et tredjelands regulerings-, tilsyns- og, hvis det er relevant, afviklingsmyndigheder, hvor det pågældende tredjeland i overensstemmelse med en gældende delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 er opført på listen over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finansielle system. Dette udelukker ikke andre former for samarbejde mellem myndigheden og de respektive tredjelandsmyndigheder med henblik på at mindske trusler mod Unionens finansielle system.

2.   Myndigheden bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af afgørelser om ækvivalens vedrørende regulerings- og tilsynsordninger i tredjelande efter en specifik anmodning om rådgivning fra Kommissionen, eller hvor det kræves i medfør af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

3.   Myndigheden overvåger, med særlig fokus på konsekvenserne heraf for den finansielle stabilitet, markedernes integritet, investorbeskyttelsen og det indre markeds funktion, den relevante udvikling på regulerings-, tilsyns- og, hvor det er relevant, afviklingsområdet samt håndhævelsespraksis og markedsudviklinger i tredjelande, for hvilke Kommissionen har vedtaget afgørelser om ækvivalens i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, i det omfang de er relevante for risikobaserede ækvivalensvurderinger.

Den kontrollerer endvidere, om de kriterier, der er lagt til grund for de pågældende afgørelser om ækvivalens, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt.

Myndigheden kan samarbejde med relevante myndigheder i tredjelande. Myndigheden forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) en fortrolig rapport, der sammenfatter resultaterne af dens overvågning i relation til alle ækvivalente tredjelande. Rapporten skal navnlig fokusere på konsekvenserne for den finansielle stabilitet, markedets integritet, investorbeskyttelsen eller det indre markeds funktion.

Konstaterer myndigheden relevante udviklinger i relation til regulering, tilsyn eller, hvor det er relevant, afvikling, eller håndhævelsespraksis i tredjelande omhandlet i dette stykke, der kunne påvirke den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten, investorbeskyttelsen eller det indre markeds funktion, underretter den uden unødigt ophold Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på fortrolig basis.

4.   Uden at det berører særlige krav fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og på de i nærværende artikels stk. 1, andet punktum, fastsatte betingelser samarbejder myndigheden så vidt muligt med de relevante kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, med afviklingsmyndighederne i tredjelande, hvis regulerings- og tilsynsmæssige ordninger er blevet anerkendt som værende ækvivalente. Dette samarbejde skal i princippet foregå på grundlag af administrative ordninger, der indgås med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande. I forbindelse med forhandlinger om sådanne administrative ordninger inkluderer myndigheden bestemmelser om følgende:

a)

mekanismer, der gør det muligt for myndigheden at indhente relevante oplysninger, herunder oplysninger om reguleringsordningen, den tilsynsmæssige tilgang, relevante markedsudviklinger og enhver ændring, der kunne påvirke ækvivalensafgørelsen;

b)

i det omfang det er nødvendigt for opfølgning af sådanne ækvivalensafgørelser, procedurerne vedrørende koordinering af tilsynsaktiviteter, herunder om nødvendigt kontrolbesøg på stedet.

Myndigheden underretter Kommissionen, hvor en kompetent tredjelandsmyndighed nægter at indgå aftaler om sådanne administrative ordninger eller nægter at samarbejde effektivt.

5.   Myndigheden kan udarbejde standarder for administrative ordninger med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i Unionen og for at styrke den tilsynsmæssige koordinering på internationalt plan. De kompetente myndigheder bestræber sig mest muligt på at følge sådanne standarder.

Myndigheden giver i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede rapport oplysninger om administrative ordninger, der er aftalt med tilsynsmyndigheder, internationale organisationer eller forvaltninger i tredjelande, bistand, som myndigheden har ydet Kommissionen ved forberedelse af ækvivalensafgørelser, og myndighedens overvågning i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.

6.   Myndigheden bidrager inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til denne forordning og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i internationale fora.«

28)

Artikel 34 udgår.

29)

Artikel 36 ændres således:

a)

Stk. 3 udgår.

b)

Stk. 4 og 5 affattes således:

»4.   Når myndigheden modtager en advarsel eller henstilling fra ESRB rettet til myndigheden drøfter myndigheden advarslen eller henstillingen på det næste møde i tilsynsrådet eller, hvor det er hensigtsmæssigt, tidligere for at vurdere, hvilke følger advarslen eller henstillingen har for udførelsen af dens opgaver, og eventuel opfølgning på en advarslen eller henstillingen.

Myndigheden tager via den relevante beslutningsprocedure stilling til alle tiltag, der skal træffes i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, med henblik på at imødegå de problemer, der påpeges i advarslerne og henstillingerne.

Hvis myndigheden ikke følger op på en advarsel eller henstilling, begrunder den dette over for ESRB. ESRB underretter Europa-Parlamentet herom i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1092/2010. ESRB underretter også Rådet herom.

5.   Når myndigheden modtager en advarsel eller anbefaling fra ESRB rettet til en kompetent myndighed, anvender den, når det er relevant, de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, for at sikre rettidig opfølgning.

Agter adressaten ikke at følge ESRB’s henstilling, underretter den tilsynsrådet og drøfter med dette sine grunde til ikke at handle.

Hvor den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1092/2010 underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB om, hvilke tiltag den har iværksat som svar på en henstilling fra ESRB, tager den behørigt hensyn til tilsynsrådets synspunkter.«

c)

Stk. 6 udgår.

30)

Artikel 37 ændres således:

a)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Interessentgruppen for banker består af 30 medlemmer. Disse medlemmer skal omfatte:

a)

13 medlemmer, der på afbalanceret vis repræsenterer finansielle institutioner, der opererer i Unionen, hvoraf tre skal repræsentere andelskasser og sparekasser

b)

13 medlemmer, der repræsenterer arbejdstagerrepræsentanter fra finansielle institutioner, der opererer i Unionen, forbrugere, brugere af bankydelser og repræsentanter for SMV’er, og

c)

fire medlemmer, som er uafhængige, højt anerkendte akademikere.

3.   Medlemmerne af interessentgruppen for banker udpeges af tilsynsrådet efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. I forbindelse med sin afgørelse sikrer tilsynsrådet så vidt muligt en passende afspejling af diversiteten i banksektoren, geografisk og kønsmæssig balance og en repræsentation af interessenter, der dækker hele Unionen. Medlemmerne af interessentgruppen for banker udvælges på grundlag af deres kvalifikationer, færdigheder, relevante viden og dokumenterede ekspertise.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Medlemmerne af interessentgruppen for banker vælger en formand for gruppen fra deres midte. Formanden har en mandatperiode på to år.

Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for interessentgruppen for banker til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom.«

c)

Stk. 4, første afsnit, affattes således:

»4.   Myndigheden tilvejebringer alle nødvendige oplysninger med forbehold af den i denne forordnings artikel 70 omhandlede tavshedspligt og sikrer den nødvendige sekretariatsbistand til interessentgruppen for banker. Der skal ydes tilstrækkelig godtgørelse til medlemmer af interessentgruppen for banker, der repræsenterer nonprofitorganisationer, bortset fra repræsentanter for erhvervet. Denne godtgørelse skal tage højde for medlemmernes forberedende og opfølgende arbejde og skal som minimum svare til refusionssatsen for tjenestemænd i henhold til afsnit V, kapitel 1, afdeling 2, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (*21) om vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (personalevedtægten). Interessentgruppen for banker kan nedsætte arbejdsgrupper om tekniske spørgsmål. Medlemmerne af interessentgruppen for banker har en mandatperiode på fire år, hvorefter en ny udvælgelsesprocedure finder sted.

(*21)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.«"

d)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Interessentgruppen for banker kan yde rådgivning til myndigheden om alle emner vedrørende myndighedens opgaver, med særlig vægt på opgaverne i artikel 10-16, 29, 30 og 32.

Kan medlemmerne af interessentgruppen for banker ikke nå til enighed om rådgivning, kan en tredjedel af dens medlemmer eller de medlemmer, der repræsenterer én gruppe af interessenter, yde særskilt rådgivning.

Interessentgruppen for banker, interessentgruppen for værdipapirer og markeder, interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger kan yde fælles rådgivning om spørgsmål vedrørende ESA’ernes arbejde i henhold til artikel 56 om fælles holdninger og fælles forskrifter.«

e)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Myndigheden offentliggør rådgivningen fra interessentgruppen for banker, dens medlemmers særskilte rådgivning og resultaterne af dens høringer, samt oplysninger om hvordan rådgivning og resultater af høringer er blevet taget i betragtning.«

31)

Artikel 39 affattes således:

»Artikel 39

Beslutningsprocedurer

1.   Myndigheden handler i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-6, når den vedtager afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19.

2.   Myndigheden underretter enhver adressat for en afgørelse om, at den agter at vedtage en sådan afgørelse, på adressatens officielle sprog, og fastsætter under fuld hensyntagen til sagens hastende karakter, dens kompleksitet og potentielle konsekvenser en frist, inden for hvilken adressaten kan tilkendegive sine synspunkter med hensyn til afgørelsens indhold. Adressaten kan tilkendegive sine synspunkter på sit officielle sprog. Bestemmelsen i første punktum finder tilsvarende anvendelse på henstillinger som omhandlet i artikel 17, stk. 3.

3.   Myndighedens afgørelser skal begrundes.

4.   Adressaterne for myndighedens afgørelser underrettes om de retsmidler, der er til rådighed i henhold til denne forordning.

5.   Har myndigheden vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 4, tager den afgørelsen op til fornyet overvejelse med passende mellemrum.

6.   Afgørelser, som myndigheden vedtager i henhold til artikel 17, 18 eller 19, offentliggøres. Afgørelserne offentliggøres med angivelse af den berørte kompetente myndighed eller den berørte finansielle institution og hovedindholdet af afgørelsen, medmindre en sådan offentliggørelse strider mod de pågældende finansielle institutioners legitime interesser eller mod beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder eller vil kunne udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller mod stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen.«

32)

Artikel 40 ændres således:

a)

Stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

formanden«.

b)

Følgende stykke tilføjes:

»8.   Er den i stk. 1, litra b), omhandlede nationale offentlige myndighed ikke ansvarlig for håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreglerne, kan det i nævnte litra omhandlede medlem af tilsynsrådet beslutte at invitere en repræsentant for medlemsstatens forbrugerbeskyttelsesmyndighed, som ikke har stemmeret. I tilfælde, hvor forbrugerbeskyttelsesansvaret er delt mellem flere myndigheder i en medlemsstat, skal disse myndigheder nå til enighed om en fælles repræsentant.«

33)

Artikel 41 og 42 affattes således:

»Artikel 41

Interne udvalg

1.   Tilsynsrådet kan, på eget initiativ eller efter anmodning fra formanden, nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som det har fået tildelt. Efter anmodning fra styrelsesudvalget eller formanden kan tilsynsrådet nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som styrelsesudvalget har fået tildelt. Tilsynsrådet kan delegere visse klart definerede opgaver og afgørelser til interne udvalg, styrelsesudvalget eller formanden.

2.   Med henblik på artikel 17, og uden at det berører det i artikel 9a, stk. 7, omhandlede udvalgs rolle, foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for den kompetente myndighed, der angiveligt har overtrådt EU-retten, og må ikke have en interesse i sagen eller direkte forbindelser til den berørte kompetente myndighed.

Hvert medlem af panelet har én stemme.

Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.

3.   Med henblik på artikel 19, og uden at det berører det i artikel 9a, stk. 7, omhandlede udvalgs rolle, foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for de kompetente myndigheder, der er part i tvisten, og må ikke have en interesse i sagen eller direkte forbindelser til de berørte kompetente myndigheder.

Hvert medlem af panelet har én stemme.

Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.

4.   Med henblik på gennemførelse af den i artikel 22, stk. 4, første afsnit, omhandlede undersøgelse kan formanden foreslå en afgørelse om at indlede undersøgelsen og en afgørelse om at indkalde et uafhængigt panel, idet forslaget skal vedtages af tilsynsrådet. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri.

Hvert medlem af panelet har én stemme.

Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.

5.   De i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede paneler eller formanden foreslår i henhold til artikel 17 eller artikel 19, undtagen i sager om forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og til finansiering af terrorisme, afgørelser til endelig vedtagelse i tilsynsrådet. Et panel som omhandlet i nærværende artikels stk. 4 fremlægger resultatet af den undersøgelse, der er foretaget i henhold til artikel 22, stk. 4, første afsnit, for tilsynsrådet.

6.   Tilsynsrådet vedtager forretningsordenen for de i denne artikel omhandlede paneler.

Artikel 42

Tilsynsrådets uafhængighed

1.   Ved udførelsen af de opgaver, de er tillagt ved denne forordning, handler medlemmerne af tilsynsrådet uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikkesøge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.

2.   Medlemsstaterne, EU-institutioner eller -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke medlemmerne af tilsynsrådet i udøvelsen af deres opgaver.

3.   Medlemmer af tilsynsrådet, formanden samt ikke-stemmeberettigede repræsentanter og observatører, der deltager i tilsynsrådets møder, erklærer forud for sådanne møder præcist og fuldstændigt, om de har interesser, der vil kunne anses for at være til skade for deres uafhængighed med hensyn til et hvilket som helst punkt på dagsordenen, og undlader at deltage i drøftelserne af og afstemningen om sådanne punkter.

4.   Tilsynsrådet fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for den i stk. 3 omhandlede regel om erklæring om interesser og for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.«

34)

Artikel 43 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Tilsynsrådet fastsætter retningslinjer for myndighedens arbejde og er ansvarligt for at træffe de i kapitel II omhandlede afgørelser. Tilsynsrådet vedtager myndighedens udtalelser, henstillinger, retningslinjer og afgørelser og yder den rådgivning, der er omhandlet i kapitel II, på grundlag af et forslag fra det relevante interne udvalg eller panel, formanden eller styrelsesudvalget, alt efter hvad der er relevant.«

b)

Stk. 2 og 3 udgår.

c)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Tilsynsrådet vedtager efter forslag fra styrelsesudvalget årsberetningen om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender den hvert år senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres.«

d)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Tilsynsrådet udøver disciplinærmyndighed over formanden og den administrerende direktør. Det kan afsætte den administrerende direktør i overensstemmelse med artikel 51, stk. 5.«

35)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 43a

Gennemsigtighed i afgørelser truffet af tilsynsrådet

Uanset artikel 70 tilsender myndigheden inden for seks uger fra hvert møde i tilsynsrådet som minimum Europa-Parlamentet et omfattende og retvisende referat af dette møde, som giver fuldt indblik i drøftelserne, herunder en kommenteret liste over afgørelser. Drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle finansielle institutioner må ikke afspejles i et sådant referat, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.«

36)

Artikel 44 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Tilsynsrådets afgørelser træffes med simpelt flertal af dets medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.

Med hensyn til de i denne forordnings artikel 10-16 specificerede retsakter og de foranstaltninger og afgørelser, der vedtages i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 5, tredje afsnit, og kapitel VI i denne forordning, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med kvalificeret flertal af sine medlemmer, som defineret i artikel 16, stk. 4, i TEU og i artikel 3 i protokollen (nr. 36) om overgangsbestemmelser, som mindst skal omfatte et simpelt flertal blandt medlemmerne, der er til stede ved afstemningen, fra kompetente myndigheder i medlemsstater, der er deltagende medlemsstater som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 1024/2013 (»deltagende medlemsstater«) og et simpelt flertal af medlemmerne, der er til stede ved afstemningen, fra kompetente myndigheder i medlemsstater, der ikke er deltagende medlemsstater (»ikkedeltagende medlemsstater«).

Formanden deltager ikke i afstemningen om de i andet afsnit omhandlede afgørelser.

Med hensyn til sammensætningen af panelerne i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, 3 og 4, og medlemmerne af det i artikel 30, stk. 2, omhandlede peerevalueringsudvalg tilstræber tilsynsrådet, når det behandler sin formands forslag, at opnå enighed. Opnås der ikke enighed, vedtager tilsynsrådet afgørelser med et flertal bestående af tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.

Med hensyn til afgørelser, der vedtages i medfør af artikel 18, stk. 3 og 4, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med et simpelt flertal af sine stemmeberettigede medlemmer, hvilket omfatter et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater og et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»3a.   Med hensyn til afgørelserne i overensstemmelse med artikel 30 stemmer tilsynsrådet om de foreslåede afgørelser ved en skriftlig procedure. De stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet har otte arbejdsdage til at stemme. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Den foreslåede afgørelse betragtes som vedtaget, medmindre et simpelt flertal af tilsynsrådets stemmeberettigede medlemmer gør indsigelse. Ikke afgivne stemmer medregnes hverken som godkendelser eller indsigelser og tages ikke i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet. Hvis tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet gør indsigelse mod den skriftlige procedure, drøfter tilsynsrådet udkastet til afgørelse og træffer afgørelse om det efter proceduren i nærværende artikels stk. 1.

3b.   Med hensyn til afgørelser i overensstemmelse med artikel 17 og 19 stemmer tilsynsrådet om de foreslåede afgørelser ved en skriftlig procedure. De stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet har otte arbejdsdage til at stemme. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Den foreslåede afgørelse betragtes som vedtaget, medmindre et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater eller et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater gør indsigelse. Ikke afgivne stemmer medregnes hverken som godkendelser eller indsigelser og tages ikke i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet. Hvis tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet gør indsigelse mod den skriftlige procedure, drøfter tilsynsrådet udkastet til afgørelse, der kan vedtages med et simpelt flertal af tilsynsrådets stemmeberettigede medlemmer, hvilket skal omfatte et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater og et simpelt flertal blandt dets medlemmer fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater.

Uanset første afsnit vedtages den foreslåede afgørelse fra den dato, hvor fire eller færre stemmeberettigede medlemmer er fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater, med et simpelt flertal af tilsynsrådets stemmeberettigede medlemmer, som mindst omfatter én stemme afgivet af medlemmer fra kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater.«

c)

Stk. 4 og 4a affattes således:

»4.   Ikkestemmeberettigede medlemmer og observatører deltager ikke i drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle finansielle institutioner, medmindre andet er fastsat i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

Første afsnit finder ikke anvendelse på den administrerende direktør og repræsentanten for Den Europæiske Centralbank, der er udpeget af dennes tilsynsråd.

4a.   Myndighedens formand har eneret til til enhver tid at anmode om en afstemning. Uden at dette berører nævnte eneret og effektiviteten af myndighedens beslutningstagningsprocedurer bestræber myndighedens tilsynsråd sig på at opnå enighed, når det træffer sine afgørelser.«

37)

Artikel 45 affattes således:

»Artikel 45

Sammensætning

1.   Styrelsesudvalget er sammensat af formanden og seks medlemmer af tilsynsrådet, som vælges af og blandt de stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet.

Hvert medlem af styrelsesudvalget, bortset fra formanden, har en suppleant, som kan træde i stedet for den pågældende, hvis denne er forhindret i at deltage.

2.   De medlemmer, som tilsynsrådet har valgt, har en mandatperiode på to et halvt år. Denne periode kan forlænges én gang. Sammensætningen af styrelsesudvalget skal være kønsmæssigt afbalanceret og forholdsmæssigt afpasset og afspejle Unionen som helhed. Styrelsesudvalget skal omfatte mindst to repræsentanter fra ikkedeltagende medlemsstater. Mandaterne skal overlappe hinanden, og der skal anvendes en passende rotationsordning.

3.   Styrelsesudvalget indkaldes til møde af formanden på dennes initiativ eller på anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer, og møderne ledes af formanden. Styrelsesudvalget afholder møder forud for hvert møde i tilsynsrådet og så ofte, som styrelsesudvalget finder det nødvendigt. Der afholdes møder mindst fem gange om året.

4.   Medlemmerne af styrelsesudvalget kan, med forbehold af forretningsordenen, bistås af rådgivere eller eksperter. Medlemmer uden stemmeret, bortset fra den administrerende direktør, er ikke til stede under styrelsesudvalgets drøftelser vedrørende individuelle finansielle institutioner.«

38)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 45a

Beslutningstagning

1.   Styrelsesudvalgets afgørelser vedtages med simpelt flertal af dets medlemmer, idet det tilstræbes at opnå enighed. Hvert medlem har én stemme. Formanden deltager som stemmeberettiget medlem.

2.   Den administrerende direktør og en repræsentant for Kommissionen deltager i styrelsesudvalgets møder uden stemmeret. Kommissionens repræsentant har ret til at stemme i de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 63.

3.   Styrelsesudvalget vedtager og offentliggør sin forretningsorden.

Artikel 45b

Koordineringsgrupper

1.   Styrelsesudvalget kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en kompetent myndighed nedsætte koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner, for hvilke der kan være behov for koordinering under hensyntagen til bestemte markedsudviklinger. Styrelsesudvalget nedsætter koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner efter anmodning fra fem medlemmer af tilsynsrådet.

2.   Alle kompetente myndigheder deltager i koordineringsgrupperne og forelægger i overensstemmelse med artikel 35 koordineringsgrupperne de oplysninger, der er nødvendige for, at koordineringsgrupperne kan varetage deres koordinerende opgaver i overensstemmelse med deres mandat. Koordineringsgrupperne arbejder på grundlag af oplysninger fra de kompetente myndigheder og ethvert forhold, der er påpeget af myndigheden.

3.   Grupperne ledes af et medlem af styrelsesudvalget. Hvert år aflægger det respektive medlem af styrelsesudvalget med ansvar for koordineringsgruppen rapport til tilsynsrådet om de vigtigste elementer af drøftelserne og resultaterne og fremsætter, hvor det er relevant, et forslag til reguleringsmæssig opfølgning eller en peerevaluering på det pågældende område. De kompetente myndigheder underretter myndigheden om, hvordan de har taget koordineringsgruppernes arbejde i betragtning i deres aktiviteter.

4.   I forbindelse med overvågningen af markedsudvikling, som en koordineringsgruppe måtte have fokus på, kan myndigheden i overensstemmelse med artikel 35 anmode de kompetente myndigheder om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan udøve sin overvågningsrolle.«

39)

Artikel 46 affattes således:

»Artikel 46

Styrelsesudvalgets uafhængighed

Styrelsesudvalgets medlemmer handler uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.

Medlemsstaterne, EU-institutioner og -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke styrelsesudvalgets medlemmer i udførelsen af deres opgaver.«

40)

Artikel 47 ændres således:

a)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Styrelsesudvalget kan undersøge, afgive udtalelse om og fremsætte forslag vedrørende alle spørgsmål med undtagelse af opgaver fastlagt i artikel 9a, 9b og 30 samt artikel 17 og 19 om spørgsmål vedrørende forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og til finansiering af terrorisme.«

b)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Styrelsesudvalget foreslår en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens opgaver, til tilsynsrådet til godkendelse.«

c)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Styrelsesudvalget udpeger og afsætter medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse med artikel 58, stk. 3 og 5, idet det tager behørigt hensyn til et forslag fra tilsynsrådet.«

d)

Følgende stykke tilføjes:

»9.   Styrelsesudvalgets medlemmer offentliggør oplysninger om alle møder og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.«

41)

Artikel 48 ændres således:

a)

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Formanden er ansvarlig for at forberede tilsynsrådets arbejde, herunder at fastlægge dagsordenen, som skal vedtages af tilsynsrådet, indkalde til møder og forelægge punkter til afgørelse, og leder tilsynsrådets møder.

Formanden er ansvarlig for at fastlægge styrelsesudvalgets dagsorden, som skal vedtages af styrelsesudvalget, og leder styrelsesudvalgets møder.

Formanden kan opfordre styrelsesudvalget til at overveje at nedsætte en koordineringsgruppe i overensstemmelse med artikel 45b.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Formanden udvælges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, kendskab til finansielle institutioner og markeder samt relevant erfaring med finansielt tilsyn og finansiel regulering på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure, hvor princippet om kønsmæssig balance respekteres, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Tilsynsrådet opstiller, med bistand fra Kommissionen, en afgrænset liste over egnede kandidater til stillingen som formand med henblik på udvælgelse. På grundlag af den afgrænsede liste vedtager Rådet en afgørelse om udpegelse af formanden efter Europa-Parlamentets bekræftelse.

Hvor formanden ikke længere opfylder betingelserne, der er omhandlet i artikel 49, eller er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, kan Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som er blevet godkendt af Europa-Parlamentet, vedtage en afgørelse om at fjerne vedkommende fra posten.

Tilsynsrådet vælger også fra sin midte en næstformand, som kan varetage formandens opgaver i dennes fravær. Denne næstformand må ikke vælges blandt medlemmerne af styrelsesudvalget.«

c)

Stk. 4, andet afsnit, erstattes af følgende:

»Med henblik på den evaluering, der er omhandlet i første afsnit, varetages formandens opgaver af næstformanden.

Rådet kan på grundlag af et forslag fra tilsynsrådet og med bistand fra Kommissionen og under hensyntagen til den evaluering, der er omhandlet i første afsnit, forlænge formandens mandatperiode én gang.«

d)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Formanden kan kun afsættes, hvis der er tungtvejende grunde hertil. Vedkommende kan kun afsættes af Europa-Parlamentet på grundlag af en afgørelse truffet af Rådet, vedtaget efter høring af tilsynsrådet.«

42)

Artikel 49 ændres således:

a)

Titlen affattes således:

»Formandens uafhængighed«.

b)

Stk. 1 affattes således:

»Uden at det berører den rolle, som tilsynsrådet spiller i forbindelse med formandens opgaver, må formanden ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.«

43)

Artikel 49a affattes således:

»Artikel 49a

Udgifter

Formanden offentliggør oplysninger om alle afholdte møder med eksterne interessenter inden for en periode på to uger efter mødet og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.«

44)

Artikel 50 udgår.

45)

Artikel 54 ændres således:

a)

Stk. 2 ændres således:

i)

Indledningen affattes således:

»2.   Det Fælles Udvalg fungerer som et forum, hvor myndigheden indgår i et regelmæssigt og tæt samarbejde om, under hensyntagen til sektorspecifikke forhold, at sikre tværsektoriel sammenhæng med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), navnlig hvad angår:«

ii)

Første led affattes således:

»—

finansielle konglomerater og, hvor det er et krav i henhold til EU-retten, tilsynsmæssig konsolidering«.

iii)

Femte og sjette led affattes således:

»—

cybersikkerhed

udveksling af oplysninger og bedste praksis med ESRB og de andre ESA’er«.

iv)

Følgende led tilføjes:

»—

spørgsmål vedrørende finansielle detailtjenesteydelser og indskyder-, forbruger- og investorbeskyttelse

rådgivning fra det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 1, stk. 6.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Det Fælles Udvalg kan bistå Kommissionen med vurderingen af betingelserne for og de tekniske specifikationer og procedurer til at garantere sikker og effektiv sammenkobling af de centrale automatiske mekanismer i henhold til den i artikel 32a, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 omhandlede rapportering samt med den effektive sammenkobling af de nationale registre i henhold til nævnte direktiv.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Det Fælles Udvalg får eget personale, der stilles til rådighed af ESA’erne, og som fungerer som permanent sekretariat. Myndigheden bidrager med tilstrækkelige ressourcer til administrative, infrastrukturelle og driftsmæssige udgifter.«

46)

Artikel 55 ændres således:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Formanden for Det Fælles Udvalg udpeges én gang om året efter tur blandt formændene for ESA’erne. Formanden for Det Fælles Udvalg er anden næstformand for ESRB.«

b)

Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Det Fælles Udvalg mødes mindst én gang hver tredje måned.«

c)

Følgende stykke tilføjes:

»5.   Myndighedens formand underretter regelmæssigt tilsynsrådet om holdninger, der indtages på møderne i Det Fælles Udvalg.«

47)

Artikel 56 og 57 affattes således:

»Artikel 56

Fælles holdninger og fælles forskrifter

Myndigheden skal, hvor det er relevant, inden for rammerne af sine opgaver i denne forordnings kapitel II, og navnlig for så vidt angår gennemførelsen af direktiv 2002/87/EF, sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant, nå frem til fælles holdninger ved enighed.

Foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 10-16 og afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19 vedrørende anvendelsen af direktiv 2002/87/EF og af eventuelle andre lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, som også falder ind under kompetenceområdet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), vedtages, hvor det kræves i henhold til EU-retten, parallelt af myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant.

Artikel 57

Underudvalg

1.   Det Fælles Udvalg kan nedsætte underudvalg med henblik på udarbejdelsen af udkast til fælles holdninger og fælles forskrifter til Det Fælles Udvalg.

2.   Hvert underudvalg er sammensat af de personer, der er nævnt i artikel 55, stk. 1, og en repræsentant på højt niveau for det nuværende personale i den relevante kompetente myndighed fra hver medlemsstat.

3.   Hvert underudvalg vælger en formand blandt repræsentanterne for de relevante kompetente myndigheder, som også er observatør i Det Fælles Udvalg.

4.   Med henblik på artikel 56 nedsættes under Det Fælles Udvalg et underudvalg for finansielle konglomerater.

5.   Det Fælles Udvalg offentliggør på sit websted alle nedsatte underudvalg, herunder deres mandater og en liste over deres medlemmer med deres respektive funktioner i underudvalget.«

48)

Artikel 58 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Hermed nedsættes Klagenævnet for de Europæiske Tilsynsmyndigheder.«

b)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Klagenævnet er sammensat af seks medlemmer og seks suppleanter, som er personer med godt omdømme og med dokumenteret relevant viden om EU-retten samt international erhvervsmæssig erfaring på et tilstrækkelig højt niveau inden for bankvæsen, forsikring, arbejdsmarkedspensioner, værdipapirmarkeder eller andre finansielle tjenesteydelser, men omfatter ikke nuværende personale hos de kompetente myndigheder eller andre nationale institutioner eller EU-institutioner eller -organer, som er involveret i myndighedens aktiviteter, og medlemmer af interessentgruppen for banker. Medlemmerne og suppleanterne skal være statsborgere i en medlemsstat og skal have et indgående kendskab til mindst to officielle EU-sprog. Klagenævnet skal have tilstrækkelig juridisk ekspertise til at kunne yde juridisk ekspertrådgivning om lovligheden og proportionaliteten af myndighedens udøvelse af sine beføjelser.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   To medlemmer af klagenævnet og to suppleanter udpeges af myndighedens styrelsesudvalg ud fra en afgrænset liste, som Kommissionen har opstillet efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og efter høring af tilsynsrådet.

Efter at have modtaget den afgrænsede liste kan Europa-Parlamentet opfordre medlems- og suppleantkandidater til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer.

Europa-Parlamentet kan opfordre medlemmerne af klagenævnet til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom, idet erklæringer, spørgsmål eller svar vedrørende individuelle sager, som klagenævnet har truffet afgørelse om eller er ved at behandle, er udelukket.«

49)

Artikel 59, stk. 2, affattes således:

»2.   Medlemmerne af klagenævnet og myndighedens personale, som yder drifts- og sekretariatsbistand, deltager ikke i behandlingen af nogen klage, i forbindelse med hvilken de har en personlig interesse, hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den afgørelse, som klagen vedrører.«

50)

Artikel 60, stk. 2, affattes således:

»2.   Klagen tillige med en begrundelse indgives skriftligt til myndigheden senest tre måneder efter den dato, hvor afgørelsen blev meddelt den pågældende, eller i mangel af sådan meddelelse senest tre måneder efter dagen for offentliggørelsen af myndighedens afgørelse.

Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest tre måneder efter klagens indgivelse.«

51)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 60a

Myndighedens overskridelse af kompetence

Enhver fysisk eller juridisk person kan sende Kommissionen en begrundet meddelelse, hvis vedkommende er af den opfattelse, at myndigheden i forbindelse med sit virke i henhold til artikel 16 og 16b har overskredet sin kompetence, herunder ikke har handlet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, og dette berører den pågældende person umiddelbart og individuelt.«

52)

Artikel 62, stk. 1, ændres således:

a)

Indledningen affattes således:

»1.   Myndigheden er et organ i henhold til artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (*22) (»finansforordningen«), og dens indtægter udgøres navnlig af enhver kombination af følgende:

(*22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).«"

b)

Følgende litraer tilføjes:

»d)

eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstater eller observatører

e)

aftalte gebyrer for publikationer, uddannelse og andre tjenesteydelser, som leveres af myndigheden, hvor en eller flere kompetente myndigheder specifikt har anmodet om dem.«

c)

Følgende afsnit tilføjes:

»Ethvert i første afsnit, litra d), omhandlet frivilligt bidrag fra medlemsstater eller observatører må ikke accepteres, hvis sådan accept ville rejse tvivl om myndighedens uafhængighed og upartiskhed. Frivillige bidrag, der udgør godtgørelse for omkostninger ved opgaver, som en kompetent myndighed har delegeret til myndigheden, anses ikke for at rejse tvivl om sidstnævntes uafhængighed.«

53)

Artikel 63, 64 og 65 affattes således:

»Artikel 63

Opstilling af budgettet

1.   Den administrerende direktør udarbejder hvert år et foreløbigt udkast til enhedsprogrammeringsdokument for myndigheden for de følgende tre regnskabsår, med angivelse af de anslåede indtægter og udgifter, samt oplysninger om personale, med udgangspunkt i myndighedens etårige og flerårige programmering og sender dette til styrelsesudvalget og tilsynsrådet sammen med en stillingsfortegnelse.

2.   Tilsynsrådet vedtager på grundlag af det udkast, som styrelsesudvalget har godkendt, udkastet til enhedsprogrammeringsdokument for de følgende tre regnskabsår.

3.   Styrelsesudvalget fremsender senest den 31. januar enhedsprogrammeringsdokumentet til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt Revisionsretten.

4.   Under hensyntagen til enhedsprogrammeringsdokumentet opfører Kommissionen i forslaget til EU-budget de overslag, den finder nødvendige vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af det udligningsbidrag, der skal konteres Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i TEUF.

5.   Europa-Parlamentet og Rådet vedtager myndighedens stillingsfortegnelse. Europa-Parlamentet og Rådet godkender bevillingerne til udligningsbidraget til myndigheden.

6.   Tilsynsrådet vedtager myndighedens budget. Det bliver endeligt, når Unionens almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

7.   Styrelsesudvalget underretter uden unødigt ophold Europa-Parlamentet og Rådet, hvis den agter at gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle følger for finansieringen af dens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom såsom leje eller køb af bygninger.

8.   Uden at det berører finansforordningens artikel 266 og 267, er Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse påkrævet for ethvert projekt, der kan få betydelige finansielle eller langsigtede følger for finansieringen af myndighedens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom såsom leje eller køb af bygninger, herunder beskyttelsesklausuler.

Artikel 64

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1.   Den administrerende direktør varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører myndighedens årlige budget.

2.   Senest den 1. marts det følgende år sender myndighedens regnskabsfører det foreløbige regnskab til Kommissionens regnskabsfører og til Revisionsretten. Artikel 70 er ikke til hinder for, at myndigheden afgiver de oplysninger til Revisionsretten, som Revisionsretten anmoder om, og som ligger inden for dens kompetence.

3.   Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. marts det følgende år de regnskabsoplysninger, som er nødvendige med henblik på konsolideringen, til Kommissionens regnskabsfører på den måde og i det format, der fastlægges af sidstnævnte regnskabsfører.

4.   Myndighedens regnskabsfører sender desuden senest den 31. marts det følgende år beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til tilsynsrådets medlemmer, Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

5.   Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om myndighedens foreløbige regnskab i overensstemmelse med finansforordningens artikel 246 udarbejder myndighedens regnskabsfører myndighedens endelige regnskab. Den administrerende direktør sender det til tilsynsrådet, som afgiver udtalelse om regnskabet.

6.   Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. juli det følgende år det endelige regnskab ledsaget af tilsynsrådets udtalelse til Kommissionens regnskabsfører, Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

Myndighedens regnskabsfører sender ligeledes senest den 15. juni hvert år en rapporteringspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen.

7.   Det endelige regnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november det følgende år.

8.   Senest den 30. september sender den administrerende direktør sit svar på Revisionsrettens bemærkninger og sender desuden en kopi af dette svar til styrelsesudvalget og Kommissionen.

9.   På anmodning af Europa-Parlamentet forelægger den administrerende direktør i overensstemmelse med finansforordningens artikel 261, stk. 3, alle de oplysninger for Europa-Parlamentet, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende.

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 myndigheden decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.

11.   Myndigheden afgiver en begrundet udtalelse om Europa-Parlamentets holdning og om eventuelle andre bemærkninger fremsat af Europa-Parlamentet under dechargeproceduren.

Artikel 65

Finansielle bestemmelser

De finansielle bestemmelser for myndigheden vedtages af styrelsesudvalget efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser må ikke afvige fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (*23), medmindre de specifikke operationelle behov i forbindelse med myndighedens virksomhed gør det nødvendigt og kun med Kommissionens forudgående samtykke.

(*23)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1).«"

54)

Artikel 66, stk. 1, affattes således:

»1.   Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (*24) ubegrænset anvendelse på myndigheden.

(*24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).«"

55)

Artikel 70 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemmerne af tilsynsrådet og alle medlemmer af myndighedens personale, herunder midlertidigt udstationerede embedsmænd fra medlemsstaterne og alle andre personer, der løser opgaver for myndigheden på kontraktbasis, er omfattet af bestemmelserne i artikel 339 i TEUF og de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen om tavshedspligt, selv efter at deres hverv er ophørt.«

b)

Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Den i denne artikels stk. 1 og i nærværende stykkes første afsnit omhandlede tavshedspligt hindrer ikke myndigheden og de kompetente myndigheder i at anvende oplysningerne til at håndhæve de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter og navnlig i retlige procedurer med henblik på vedtagelse af afgørelser.«

c)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Styrelsesudvalget og tilsynsrådet sikrer, at enkeltpersoner, som, direkte eller indirekte, permanent eller lejlighedsvis, leverer tjenesteydelser relateret til myndighedens ansvarsområde, herunder embedsmænd og andre personer bemyndiget af styrelsesudvalget og af tilsynsrådet eller udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål, er omfattet af krav om tavshedspligt svarende til kravene i stk. 1 og 2.

De samme krav om tavshedspligt gælder også for observatører, der deltager i styrelsesudvalgets og tilsynsrådets møder og deltager i myndighedens aktiviteter.«

d)

Stk. 3 og 4 affattes således:

»3.   Stk. 1 og 2 hindrer ikke myndigheden i at udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i overensstemmelse med denne forordning og anden EU-lovgivning vedrørende finansielle institutioner.

Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 og 2 omhandlede tavshedspligt. Myndigheden fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede regler om fortrolig behandling af oplysninger.

4.   Myndigheden anvender Kommissions afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (*25).

(*25)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).«"

56)

Artikel 71 affattes således:

»Artikel 71

Databeskyttelse

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller myndighedens forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*26), når den varetager sine opgaver.

(*26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«"

57)

Artikel 72, stk. 2, affattes således:

»2.   Styrelsesudvalget vedtager praktiske foranstaltninger for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.«

58)

Artikel 74, stk. 1, affattes således:

»De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til myndigheden i den medlemsstat, hvor myndigheden har sit hjemsted, og de faciliteter, som nævnte medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for myndighedens personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale, som efter godkendelse i styrelsesudvalget indgås mellem myndigheden og nævnte medlemsstat.«

59)

Artikel 76 affattes således:

»Artikel 76

Forholdet til Det Europæiske Banktilsynsudvalg

Myndigheden anses for at være den juridiske efterfølger til Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS). Senest på datoen for oprettelse af myndigheden overføres alle CEBS’ aktiver og passiver og alle dets uafsluttede operationer automatisk til myndigheden. CEBS udarbejder en erklæring, som viser den afsluttende situation med hensyn til aktiver og passiver på datoen for denne overførsel. Denne erklæring revideres og godkendes af CEBS og af Kommissionen.«

60)

Artikel 81 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres som følger:

i)

Indledningen affattes således:

»1.   Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en generel rapport om de erfaringer, der er indhøstet fra myndighedens virksomhed og de i denne forordning fastsatte procedurer. I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:«

ii)

Litra a), indledningen og nr. i), affattes således:

»a)

i hvilket omfang de kompetente myndigheder har opnået effektivitet og konvergens med hensyn til tilsynspraksis:

i)

de kompetente myndigheders uafhængighed og konvergensen af standarder svarende til selskabsstyring«.

iii)

Følgende litraer tilføjes:

»g)

Det Fælles Udvalgs virkemåde

h)

hindringerne eller virkningerne for tilsynsmæssig konsolidering i henhold til artikel 8.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»2a.   Som en del af den generelle rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretager Kommissionen, efter at have hørt alle relevante myndigheder og interessenter, en omfattende vurdering af anvendelsen af artikel 9c.

2b.   Som en del af den generelle rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretager Kommissionen, efter at have hørt alle de relevante kompetente myndigheder og interessenter, en omfattende vurdering af gennemførelsen, udførelsen og effektiviteten af de specifikke opgaver vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansierings af terrorisme, myndigheden er blevet pålagt i henhold til denne forordnings artikel 1, stk. 2, artikel 8, stk. 1, litra l), artikel 9a, 9b, 17 og 19. Som led i sin vurdering analyserer Kommissionen samspillet mellem disse opgaver og de opgaver, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) er pålagt, samt de juridisk-praktiske aspekter af myndighedens beføjelser, i det omfang de gør det muligt for myndigheden at basere tiltag på national ret, der gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder. Derudover undersøger Kommissionen, med udgangspunkt i en omfattende cost-benefit-analyse og i overensstemmelse med målsætningen om at sikre konsekvens, effektivitet og virkning, endvidere grundigt muligheden for at overdrage specifikke opgaver med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme til et eksisterende eller et nyt dedikeret EU-dækkende agentur.«

Artikel 2

Ændring af forordning (EU) nr. 1094/2010

I forordning (EU) nr. 1094/2010 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 ændres således:

a)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Myndigheden handler inden for de beføjelser, som den tildeles ved denne forordning, og inden for rammerne af direktiv 2009/138/EF med undtagelse af afsnit IV deri, af direktiv 2002/87/EF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97 (*27) og direktiv 2016/2341 (*28) og, i det omfang disse retsakter finder anvendelse på forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og forsikringsformidlere, inden for rammerne af de relevante dele af direktiv 2002/65/EF, herunder alle de direktiver, forordninger og afgørelser, der er baseret på disse retsakter, og eventuelle yderligere juridisk bindende EU-retsakter, hvorved myndigheden tillægges opgaver.

Myndigheden bidrager til arbejdet i Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (*29), vedrørende forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*30) og forordning (EU) nr. 1093/2010. Myndigheden træffer afgørelse om sit samtykke i overensstemmelse med artikel 9a, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.   Myndigheden handler på forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, finansielle konglomeraters, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers og forsikringsformidleres aktivitetsområder i forbindelse med spørgsmål, der ikke er direkte omfattet af de i stk. 2 omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, herunder i forbindelse med spørgsmål om selskabsstyring, revision og regnskabsaflæggelse, under hensyntagen til bæredygtige forretningsmodeller og integreringen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, såfremt sådanne tiltag er nødvendige for at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af disse retsakter.

(*27)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19)."

(*28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (Torpers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37)."

(*29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12)."

(*30)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).«"

b)

Stk. 6 ændres således:

i)

Første afsnit ændres således:

Indledningen affattes således:

»6.   Formålet med myndigheden er at beskytte offentlige interesser ved at bidrage til det finansielle systems stabilitet og effektivitet på kort, mellemlang og lang sigt af hensyn til Unionens økonomi, dens borgere og virksomheder. Myndigheden bidrager inden for sine respektive beføjelser til:«.

Litra e) og f) affattes således:

»e)

at sikre, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med risici forbundet med aktiviteter i relation til forsikring, genforsikring og arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og at disse risici reguleres i tilstrækkeligt omfang

f)

at øge kunde- og forbrugerbeskyttelsen og«.

Følgende litra tilføjes:

»g)

at øge tilsynsmæssig konvergens i hele det indre marked.«

ii)

Andet afsnit affattes således:

»Med henblik herpå bidrager myndigheden til at sikre en konsekvent, virkningsfuld og effektiv anvendelse af de i denne artikels stk. 2 omhandlede retsakter, fremmer tilsynsmæssig konvergens og afgiver i overensstemmelse med artikel 16a udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.«

iii)

Fjerde afsnit affattes således:

»Myndigheden skal handle uafhængigt og objektivt og på en ikkediskriminerende og gennemsigtig måde i Unionens interesse som helhed og skal, i det omfang det er relevant, respektere proportionalitetsprincippet. Myndigheden skal stå til ansvar og handle med integritet og skal sikre, at alle interessenter behandles retfærdigt.«

iv)

Følgende afsnit tilføjes:

»Indholdet og formen af myndighedens tiltag og foranstaltninger, navnlig retningslinjer, henstillinger, udtalelser, spørgsmål og svar samt udkast til reguleringsmæssige standarder og gennemførelsesmæssige standarder, skal fuldt ud overholde bestemmelserne i denne forordning og i de i stk. 2 omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. I det omfang det er tilladt og relevant i henhold til de pågældende bestemmelser, skal myndighedens tiltag og foranstaltninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet tage behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til en finansiel institutions, et selskabs eller en anden enheds virksomhed eller en finansiel aktivitet, der er berørt af myndighedens tiltag og foranstaltninger.«

c)

Følgende stykke tilføjes:

»7.   Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg, der rådgiver den i, hvordan dens tiltag og foranstaltninger, i fuld overensstemmelse med gældende regler, bør tage hensyn til specifikke forskelle, som er fremherskende i sektoren, for så vidt angår arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningsmodeller og forretningspraksis samt størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder, i den udstrækning sådanne faktorer er relevante i henhold til de pågældende regler.«

2)

Artikel 2 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Myndigheden er en del af et europæisk finanstilsynssystem (ESFS). Hovedformålet med ESFS er at sikre, at de bestemmelser, der gælder for den finansielle sektor, gennemføres i tilstrækkelig grad for at bibeholde den finansielle stabilitet og sikre tillid til det finansielle system som helhed og en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse af kunderne til og forbrugerne af finansielle tjenesteydelser.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   I overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal parterne i ESFS samarbejde i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig for at sikre, at informationsstrømmene imellem dem og fra myndigheden til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er hensigtsmæssige og pålidelige.«

c)

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»Uden at det berører nationale kompetencer, omfatter henvisninger til tilsyn i denne forordning alle relevante aktiviteter, der skal udføres af alle kompetente myndigheder i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.«

3)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Myndighedernes ansvar

1.   De i artikel 2, stk. 2, litra a)-d), omhandlede myndigheder står til ansvar over for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Myndigheden samarbejder, i overensstemmelse med artikel 226 i TEUF, fuldt ud med Europa-Parlamentet i forbindelse med enhver undersøgelse, der udføres i henhold til nævnte artikel.

3.   Tilsynsrådet vedtager en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender hvert år senest den 15. juni denne beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres.

4.   På Europa-Parlamentets anmodning deltager formanden i en høring i Europa-Parlamentet om myndighedens resultater. Der afholdes en høring mindst én gang om året. Formanden afgiver en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvarer ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom.

5.   Formanden aflægger skriftlig rapport om myndighedens virksomhed til Europa-Parlamentet, når det anmoder herom og mindst 15 dage før afgivelsen af den i stk. 4 omhandlede erklæring.

6.   Rapporten skal ud over oplysningerne omhandlet i artikel 11-18 og artikel 20 og 33 indeholde alle relevante oplysninger, som Europa-Parlamentet anmoder om på ad hoc-basis.

7.   Myndigheden besvarer mundtligt eller skriftligt ethvert spørgsmål, Europa-Parlamentet eller Rådet retter til den, senest fem uger efter dets modtagelse.

8.   Formanden fører efter anmodning fortrolige mundtlige drøftelser bag lukkede døre med formanden, næstformændene og koordinatorerne for Europa-Parlamentets kompetente udvalg. Alle deltagere skal overholde bestemmelserne om tavshedspligt.

9.   Myndigheden informerer efter anmodning, uden at det berører dens tavshedspligt som følge af deltagelse i internationale fora, Europa-Parlamentet om sit bidrag til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i sådanne internationale fora.«

4)

Artikel 4, nr. 2), nr. ii), affattes således:

»ii)

med hensyn til direktiv 2002/65/EF, de myndigheder og organer, der har ansvaret for at sikre, at finansielle institutioner overholder kravene i nævnte direktiv.«

5)

I artikel 7 tilføjes følgende stykke:

»Placeringen af myndighedens hjemsted påvirker ikke myndighedens udførelse af sine opgaver og beføjelser, tilrettelæggelsen af dens forvaltningsstruktur, driften af dens primære organisation eller hovedfinansieringen af dens aktiviteter og kan, hvor det er relevant, give mulighed for deling blandt Unionens agenturer af administrative støttetjenester og facilitetsstyringstjenester, som ikke er knyttet til myndighedens kerneaktiviteter.«

6)

Artikel 8 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

på grundlag af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter at bidrage til fastlæggelsen af fælles standarder og praksis af høj kvalitet for regulering og tilsynsførelse, navnlig ved at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer, henstillinger og andre foranstaltninger, herunder udtalelser«.

ii)

Følgende litra indsættes:

»aa)

at udvikle og ajourføre en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med finansielle institutioner i Unionen, som skal indeholde bedste praksis og metoder og processer af høj kvalitet under hensyntagen til bl.a. skiftende forretningspraksis og forretningsmodeller og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder«.

iii)

Litra b) affattes således:

»b)

at bidrage til den konsekvente anvendelse af juridisk bindende EU-retsakter, navnlig ved at bidrage til en fælles tilsynskultur, sikre konsekvent, virkningsfuld og effektiv anvendelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, undgå tilsynsarbitrage, fremme og overvåge tilsynsmæssig uafhængighed, mægle i og bilægge tvister mellem kompetente myndigheder, sikre effektivt og konsekvent tilsyn med finansielle institutioner og sikre tilsynskollegiers konsekvente funktion og gribe ind i bl.a. krisesituationer«.

iv)

Litra e)-h) affattes således:

»e)

at tilrettelægge og gennemføre peerevalueringer af kompetente myndigheder og i den forbindelse udstede retningslinjer og henstillinger og fastlægge bedste praksis med henblik på at styrke ensartetheden i tilsynsresultaterne

f)

at overvåge og vurdere markedsudviklingen på sit kompetenceområde, herunder, i det omfang det er relevant, udviklingen med hensyn til tendenser inden for forsikring, genforsikring og arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, navnlig for husholdninger og SMV’er, og inden for innovative finansielle tjenesteydelser under behørig hensyntagen til udviklingen med hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer

g)

at foretage markedsanalyser med henblik på at informere varetagelsen af myndighedens funktioner

h)

hvor det er relevant, at fremme beskyttelse af forsikringstagere, medlemmer af pensionsordninger og pensionsmodtagere, forbrugere og investorer, navnlig med hensyn til mangler i en grænseoverskridende sammenhæng og under hensyntagen til dermed forbundne risici«.

v)

Følgende litra indsættes:

»ia)

at bidrage til fastlæggelsen af en fælles EU-strategi for finansielle data«.

vi)

Følgende litra indsættes:

»ka)

på sin hjemmeside at offentliggøre og regelmæssigt ajourføre alle reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer, henstillinger samt spørgsmål og svar for hver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, herunder oversigter vedrørende status for det igangværende arbejde og tidsplanen for vedtagelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.«

vii)

Litra l) udgår.

b)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Ved udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning skal myndigheden:

a)

udnytte samtlige de beføjelser, den har til rådighed

b)

under behørig hensyntagen til formålet om at sikre finansielle institutioners sikkerhed og soliditet fuldt ud tage hensyn til de forskellige typer af finansielle institutioner og deres forskellige forretningsmodeller og størrelser, og

c)

tage hensyn til teknologisk innovation, innovative og bæredygtige forretningsmodeller, såsom andelsselskaber og gensidige selskaber, samt integrering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.«

c)

Stk. 2 ændres således:

i)

Følgende litraer indsættes:

»ca)

at udstede henstillinger som fastsat i artikel 29a«.

»da)

at udstede advarsler i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3«.

ii)

Litra g) affattes således:

»g)

at afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, jf. artikel 16a«.

iii)

Følgende litraer indsættes:

»ga)

at svare på spørgsmål som fastsat i artikel 16b

gb)

at iværksætte tiltag i overensstemmelse med artikel 9a«.

d)

Følgende stykke tilføjes:

»3.   Under udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, og udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i stk. 2, handler myndigheden på grundlag af og inden for grænserne af de lovgivningsmæssige rammer og tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, hvor det er relevant, og princippet om bedre regulering, herunder til resultaterne af cost-benefit-analyser i overensstemmelse med denne forordning.

De i artikel 10, 15, 16 og 16a omhandlede åbne offentlige høringer skal foretages så bredt som muligt for at sikre inddragelse af alle interesserede parter og skal give interessenterne rimelig tid til at svare. Myndigheden offentliggør en sammenfatning af de svar, der er modtaget fra interessenterne, samt en oversigt over, hvordan de oplysninger og synspunkter, der fremkom i høringen, blev anvendt i et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard og et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard.«

7)

Artikel 9 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

at indsamle, analysere og rapportere om forbrugertendenser såsom udviklingen i omkostninger og gebyrer ved finansielle tjenesteydelser og produkter i detailleddet i medlemsstaterne«.

ii)

Følgende litraer indsættes:

»aa)

at gennemføre dybdegående tematiske undersøgelser af markedsadfærd og derved skabe en fælles forståelse af markedspraksisser med henblik på at identificere eventuelle problemer og analysere deres virkninger

ab)

at udvikle risikoindikatorer for detailmarkedet til rettidig identifikation af potentielle årsager til, at forbrugere og investorer kan lide skade«.

iii)

Følgende litraer tilføjes:

»e)

at bidrage til lige vilkår på det indre marked, således at forbrugere og andre brugere af finansielle tjenesteydelser har lige adgang til finansielle tjenesteydelser og produkter

f)

at koordinere de kompetente myndigheders mystery shopping-aktiviteter, i det omfang det er relevant.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Myndigheden overvåger nye og eksisterende finansielle aktiviteter og kan vedtage retningslinjer og henstillinger med henblik på at fremme markedernes sikkerhed og soliditet samt konvergens og effektivitet med hensyn til regulerings- og tilsynspraksis.«

c)

Stk. 4 og 5 affattes således:

»4.   Myndigheden etablerer som en integreret del af myndigheden et udvalg om forbrugerbeskyttelse og finansiel innovation, der samler alle relevante kompetente myndigheder og myndigheder med ansvar for forbrugerbeskyttelse med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen, opnå en koordineret tilgang til den reguleringsmæssige og tilsynsmæssige behandling af nye eller innovative finansielle aktiviteter og yde rådgivning, som myndigheden fremlægger for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Myndigheden arbejder tæt sammen med Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*31), med henblik på at undgå overlapning, uoverensstemmelser og retsusikkerhed inden for databeskyttelse. Myndigheden kan også invitere nationale databeskyttelsesmyndigheder som observatører i udvalget.

5.   Myndigheden kan midlertidigt forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af visse typer af finansielle produkter, instrumenter eller aktiviteter, der har potentialet til at kunne forårsage væsentlig finansiel skade for kunder eller forbrugere eller true de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen i de tilfælde og i henhold til de betingelser, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, eller, hvis det er påkrævet, i tilfælde af en krisesituation i overensstemmelse med og i henhold til betingelserne fastsat i artikel 18.

Myndigheden tager den i første afsnit omhandlede afgørelse op til fornyet behandling med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. Myndigheden kan, efter mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse, der sigter mod at vurdere virkningerne for kunden eller forbrugeren, træffe beslutning om en årlig forlængelse af forbuddet.

En medlemsstat kan anmode myndigheden om at genoverveje sin afgørelse. I så fald afgør myndigheden i henhold til proceduren i artikel 44, stk. 1, andet afsnit, om denne afgørelse fastholdes.

Myndigheden kan også vurdere behovet for at forbyde eller begrænse visse typer finansiel aktivitet eller praksis og, hvor der er et sådant behov, underrette Kommissionen med henblik på at lette vedtagelsen af et eventuelt forbud eller en eventuel begrænsning.

(*31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).«"

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

»No action«-meddelelser

1.   Myndigheden træffer kun de i denne artikels stk. 2 omhandlede foranstaltninger i ekstraordinære tilfælde, når den vurderer, at anvendelsen af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, kan give anledning til væsentlige spørgsmål af en af følgende årsager:

a)

myndigheden vurderer, at bestemmelser i en sådan retsakt kan være i direkte strid med en anden relevant retsakt

b)

hvor retsakten er en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, ville manglende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som ville supplere eller præcisere den pågældende lovgivningsmæssige retsakt, rejse berettiget tvivl om retsvirkningerne af den lovgivningsmæssige retsakt eller dens korrekte anvendelse

c)

manglende retningslinjer og henstillinger som omhandlet i artikel 16 ville give anledning til praktiske problemer med hensyn til anvendelsen af den relevante lovgivningsmæssige retsakt.

2.   I de i stk. 1 omhandlede tilfælde sender myndigheden de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger.

I de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede tilfælde forelægger myndigheden Kommissionen en udtalelse om eventuelle tiltag, som den måtte finde passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende myndigheden vurderer at forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse.

I det i denne artikels stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde vurderer myndigheden hurtigst muligt behovet for at vedtage relevante retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16.

Myndigheden handler hurtigt, navnlig med henblik på at bidrage til at forebygge de forhold, der er omhandlet i stk. 1, når det er muligt.

3.   Om nødvendigt i de i stk. 1 omhandlede tilfælde og i afventning af vedtagelse og anvendelse af nye foranstaltninger efter den i stk. 2 omhandlede fremgangsmåden, afgiver myndigheden udtalelser om specifikke bestemmelser i de i stk. 1 omhandlede retsakter med henblik på at fremme konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsyns- og håndhævelsespraksis og den fælles, ensartede og konsekvente anvendelse af EU-retten.

4.   Vurderer myndigheden på grundlag af de modtagne oplysninger, navnlig fra kompetente myndigheder, at enhver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, rejser væsentlige ekstraordinære spørgsmål vedrørende markedstillid, forbruger-, kunde- eller investorbeskyttelse, de finansielle markeders eller råvaremarkedernes velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen, sender den uden unødigt ophold de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger. Myndigheden kan forelægge Kommissionen en udtalelse om ethvert tiltag, som den finder passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse.«

9)

Artikel 10 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

i)

Første afsnit affattes således:

»1.   Når Europa-Parlamentet og Rådet delegerer beføjelser til Kommissionen til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF for at sikre konsekvent harmonisering på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.«

ii)

Tredje afsnit affattes således:

»Inden myndigheden forelægger dem for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede relevante interessentgrupper.«

iii)

Fjerde afsnit udgår.

iv)

Femte og sjette afsnit affattes således:

»Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.

Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard eller kun at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke vedtager det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Myndigheden underretter i god tid Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at den ikke vil overholde den nye tidsfrist.«

c)

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen gennemfører åbne offentlige høringer om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede relevante interessentgruppe.«

d)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »reguleringsmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.«

10)

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, udgår.

11)

Artikel 15 ændres således:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Hvor Europa-Parlamentet og Rådet giver Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Gennemførelsesmæssige tekniske standarder er tekniske og indebærer ikke strategiske beslutninger eller politiske valg, og deres indhold er at fastlægge betingelserne for anvendelse af disse retsakter. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.

Inden myndigheden forelægger udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede relevante interessentgruppe.

Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen kan forlænge denne frist med én måned. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.

Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har til hensigt at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den det tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke har til hensigt at vedtage det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvis myndigheden ved udløbet af den i fjerde afsnit omhandlede periode på seks uger ikke har forelagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har forelagt et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som ikke er ændret på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til ændringer, kan Kommissionen vedtage den gennemførelsesmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante, eller afvise den.

Kommissionen ændrer ikke indholdet af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.

2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Myndigheden underretter i god tid Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at den ikke vil overholde den nye tidsfrist.«

b)

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen gennemfører åbne offentlige høringer om udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede relevante interessentgruppe.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   De gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »gennemførelsesmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.«

12)

Artikel 16 ændres således:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Myndigheden udsteder retningslinjer rettet til alle kompetente myndigheder eller alle finansielle institutioner og udsteder henstillinger til en eller flere kompetente myndigheder eller til en eller flere finansielle institutioner med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i ESFS og sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten.

Retningslinjer og henstillinger skal være i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt ved de i artikel 1, stk. 2, eller i nærværende artikel omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

2.   Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om retningslinjer og henstillinger og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele ved at udstede de pågældende retningslinjer og henstillinger. Disse høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af retningslinjerne eller henstillingerne. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppe for arbejdsmarkedspensionsordninger. Hvor myndigheden ikke gennemfører åbne offentlige høringer eller ikke anmoder om rådgivning fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, skal den begrunde dette.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Retningslinjer og henstillinger må ikke blot henvise til eller gengive dele af lovgivningsmæssige retsakter. Før myndigheden udsteder en ny retningslinje eller henstilling, gennemgår den først de eksisterende retningslinjer og henstillinger for at undgå overlapning.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Myndigheden underretter i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede beretning Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de retningslinjer og henstillinger, der er udstedt.«

13)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 16a

Udtalelser

1.   Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om alle emner inden for sit kompetenceområde.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan omfatte en offentlig høring eller en teknisk analyse.

3.   Med hensyn til den tilsynsmæssige vurdering af fusioner og erhvervelser, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2009/138/EF, og som i henhold til nævnte direktiv kræver samråd mellem kompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater, kan myndigheden efter anmodning fra en af de berørte kompetente myndigheder afgive og offentliggøre en udtalelse om en tilsynsmæssig vurdering, undtagen i forbindelse med kriterierne i artikel 59, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/138/EF. Udtalelsen skal afgives straks og under alle omstændigheder inden udgangen af vurderingsperioden i overensstemmelse med direktiv 2009/138/EF.

4.   Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen yde teknisk rådgivning til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på de områder, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

Artikel 16b

Spørgsmål og svar

1.   Uden at det berører denne artikels stk. 5, kan spørgsmål vedrørende den praktiske anvendelse eller gennemførelse af bestemmelserne i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, dermed forbundne delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til disse lovgivningsmæssige retsakter indgives til myndigheden af enhver fysisk eller juridisk person, herunder kompetente myndigheder og EU-institutioner og -organer, på et hvilket som helst officielt EU-sprog.

Inden et spørgsmål indgives til myndigheden, skal finansielle institutioner overveje, om spørgsmålet først skal rettes til deres kompetente myndighed.

Før den offentliggør svar på antagelige spørgsmål, kan myndigheden anmode om yderligere oplysninger vedrørende spørgsmål stillet af den i dette stykke omhandlede fysiske eller juridiske person.

2.   Myndighedens svar på spørgsmål som omhandlet i stk. 1 er ikke bindende. Svaret gøres tilgængeligt på som minimum det sprog, spørgsmålet blev indgivet på.

3.   Myndigheden opretter og vedligeholder et webbaseret værktøj på sit websted til indgivelse af spørgsmål og rettidig offentliggørelse af alle modtagne spørgsmål samt alle svar på alle antagelige spørgsmål i henhold til stk. 1, medmindre offentliggørelse strider mod de pågældende personers legitime interesser eller ville indebære risici for det finansielle systems stabilitet. Myndigheden kan afvise spørgsmål, som den ikke har til hensigt at besvare. Myndigheden offentliggør afviste spørgsmål på sit websted, hvor de skal være tilgængelige i en periode på to måneder.

4.   Tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet kan anmode tilsynsrådet om at beslutte i medfør af artikel 44, om problemstillingen i det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede antagelige spørgsmål skal behandles i retningslinjer i medfør af artikel 16, om der skal anmodes om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe, om spørgsmål og svar skal tages op til fornyet overvejelse med passende mellemrum, om der skal gennemføres åbne offentlige høringer, eller om potentielle omkostninger og fordele herved skal analyseres. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af de pågældende udkast til spørgsmål og svar eller til sagens særligt hastende karakter. Når den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe involveres, gælder der en pligt til at sikre fortrolighed.

5.   Myndigheden videresender spørgsmål, der kræver fortolkning af EU-retten, til Kommissionen. Myndigheden offentliggør eventuelle svar fra Kommissionen.«

14)

Artikel 17 ændres således:

a)

Stk. 2 ændres således.

i)

Første afsnit affattes således:

»2.   Efter anmodning fra en eller flere kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen eller interessentgrupperne eller på eget initiativ, herunder når dette er baseret på velunderbyggede oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, og efter at have underrettet den berørte kompetente myndighed skal myndigheden redegøre for, hvordan den agter at gå videre med sagen, og, hvor det er relevant, foretage en undersøgelse af den påståede overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten.«

ii)

Følgende afsnit tilføjes:

»Uden at det berører de i artikel 35 fastsatte beføjelser, kan myndigheden efter at have underrettet den berørte kompetente myndighed rette en behørigt berettiget og begrundet anmodning om oplysninger direkte til andre kompetente myndigheder, når en anmodning om oplysninger fra den berørte kompetente myndighed har vist sig eller skønnes at være utilstrækkelig til at opnå de oplysninger, som anses for nødvendige med henblik på at undersøge en påstået overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten.

Modtageren af en sådan anmodning forelægger uden unødigt ophold myndigheden klare, nøjagtige og fuldstændige oplysninger.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Uden at det berører beføjelser i henhold til denne forordning, og inden den udsteder en henstilling som anført i stk. 3, går myndigheden i dialog med den berørte kompetente myndighed, hvor den finder en sådan dialog hensigtsmæssig med henblik på at afhjælpe en overtrædelse af EU-retten, i et forsøg på at nå til enighed om tiltag, der er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan overholde EU-retten.«

c)

Stk. 6 og 7 affattes således:

»6.   Efterkommer en kompetent myndighed ikke den i denne artikels stk. 4 omhandlede formelle udtalelse inden for den heri fastsatte frist, og er det nødvendigt at afhjælpe en sådan manglende overholdelse rettidigt for at opretholde eller genoprette neutrale konkurrencevilkår på markedet eller sikre det finansielle systems velordnede funktion og integritet, kan myndigheden, hvor de relevante krav i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter finder umiddelbar anvendelse på finansielle institutioner, vedtage en individuel afgørelse rettet til en finansiel institution, hvorved den kræver, at denne iværksætter alle nødvendige tiltag til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.

Myndighedens afgørelse skal være i overensstemmelse med Kommissionens formelle udtalelse i medfør af stk. 4.

7.   Afgørelser, der vedtages i overensstemmelse med stk. 6, har forrang for tidligere afgørelser, som de kompetente myndigheder har vedtaget i samme sag.

Når der iværksættes tiltag vedrørende spørgsmål, der er genstand for en formel udtalelse i medfør af stk. 4 eller en afgørelse i medfør af stk. 6, skal de kompetente myndigheder efterkomme den formelle udtalelse eller afgørelse, alt efter hvad der foreligger.«

15)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

Beskyttelse af indberettende personer

1.   Myndigheden skal have indført særlige indberetningskanaler til at modtage og behandle oplysninger fra en fysisk eller juridisk person, der indberetter faktiske eller potentielle overtrædelser, retsmisbrug eller manglende anvendelse af EU-retten.

2.   De fysiske eller juridiske personer, der indberetter via disse kanaler, beskyttes mod repressalier i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (*32), i det omfang det finder anvendelse.

3.   Myndigheden sikrer, at alle oplysninger kan fremsendes anonymt eller som fortrolige oplysninger og sikkert. Hvor myndigheden finder, at de fremsendte oplysninger indeholder beviser for eller tydelige tegn på en væsentlig overtrædelse, giver den feedback til den indberettende person.

(*32)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).«"

16)

Artikel 18, stk. 3, affattes således:

»3.   Hvis Rådet har vedtaget en afgørelse i medfør af denne artikels stk. 2, og i ekstraordinære tilfælde, hvor det er nødvendigt med koordinerede tiltag fra de kompetente myndigheders side som reaktion på ugunstige udviklinger, der kan bringe de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen eller kunde- og forbrugerbeskyttelsen i alvorlig fare, kan myndigheden vedtage individuelle afgørelser, hvorved den kræver, at de kompetente myndigheder iværksætter de nødvendige tiltag i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter for at imødegå sådanne udviklinger, ved at påse, at finansielle institutioner og kompetente myndigheder opfylder kravene i disse lovgivningsmæssige retsakter.«

17)

Artikel 19 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   I tilfælde, der er specificeret i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og uden at det berører de beføjelser, der er fastlagt i artikel 17, kan myndigheden bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4 i et af følgende scenarier:

a)

efter anmodning fra en eller flere af de berørte kompetente myndigheder, hvor en kompetent myndighed er uenig i proceduren eller indholdet af et tiltag, et foreslået tiltag eller inaktivitet fra en anden kompetent myndigheds side

b)

i tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at myndigheden kan yde bistand på eget initiativ, hvor der på grundlag af objektive årsager kan fastslås uenighed mellem kompetente myndigheder.

I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at de kompetente myndigheder skal træffe en fælles afgørelse, og hvor myndigheden i overensstemmelse med disse retsakter på eget initiativ kan bistå de berørte kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4, antages der at være uenighed, hvor de pågældende myndigheder ikke har truffet en fælles afgørelse inden for den frist, der er fastsat i de pågældende retsakter.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»1a.   De berørte kompetente myndigheder underretter i følgende tilfælde uden unødigt ophold myndigheden om, at der ikke er opnået en aftale:

a)

hvor der i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter er fastsat en frist for at nå frem til en aftale mellem de kompetente myndigheder, og en af følgende sker:

i)

fristen er udløbet, eller

ii)

mindst to berørte kompetente myndigheder konkluderer på grundlag af objektive årsager, at der er uenighed

b)

hvor der i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter ikke er fastsat en frist for at nå frem til en aftale mellem de kompetente myndigheder, og en af følgende sker:

i)

mindst to berørte kompetente myndigheder konkluderer på grundlag af objektive årsager, at der er uenighed. eller

ii)

der er gået to måneder, siden en kompetent myndighed modtog en anmodning fra en anden kompetent myndighed om at træffe bestemte tiltag med henblik på at overholde de pågældende retsakter, og den anmodede myndighed har endnu ikke vedtaget en afgørelse, der imødekommer anmodningen.

1b.   Formanden vurderer, hvorvidt myndigheden bør handle i overensstemmelse med stk. 1. Hvor denne indgriben sker på myndighedens eget initiativ, underretter myndigheden de berørte kompetente myndigheder om sin afgørelse vedrørende denne indgriben.

I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at der skal træffes en fælles afgørelse, udsætter alle kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres individuelle afgørelser, indtil myndigheden har truffet afgørelse efter proceduren i artikel 44, stk. 4. Beslutter myndigheden at handle, udsætter alle de kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres afgørelser, indtil proceduren i nærværende artikels stk. 2 og 3 er afsluttet.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke når til enighed under forligsfasen, jf. stk. 2, kan myndigheden træffe en afgørelse, hvorved den pålægger disse kompetente myndigheder at iværksætte eller undlade at iværksætte specifikke tiltag til at bilægge sagen og at sikre overholdelse af EU-retten. Myndighedens afgørelse er bindende for de berørte kompetente myndigheder. Myndighedens afgørelse kan indebære, at kompetente myndigheder pålægges at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, som de har vedtaget, eller at bruge de beføjelser, de har i henhold til den relevante EU-ret.«

d)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Myndigheden underretter de berørte kompetente myndigheder om afslutningen af procedurerne i henhold til stk. 2 og 3, i givet fald sammen med den afgørelse, den har truffet i henhold til stk. 3.«

e)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Efterlever en kompetent myndighed ikke myndighedens afgørelse, idet den ikke påser, at en finansiel institution overholder krav, der finder umiddelbar anvendelse på den i medfør af de i artikel 1, stk. 2, i denne forordning omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende finansielle institution, hvorved den pålægger denne at iværksætte de nødvendige tiltag til at opfylde sine forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder til at ophøre med en given praksis, uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF.«

18)

Artikel 21 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Myndigheden fremmer og overvåger inden for rammerne af sine beføjelser den virkningsfulde, effektive og konsekvente virkemåde af tilsynskollegier, der er etableret ved lovgivningsmæssige retsakter omhandlet i artikel 1, stk. 2, og fremmer en konsekvent og sammenhængende anvendelse af EU-retten i disse tilsynskollegier. Med det formål at skabe konvergens med hensyn til bedste tilsynspraksis fremmer myndigheden fælles tilsynsplaner og fælles undersøgelser, og myndighedens personale har fuld ret til deltagelse i tilsynskollegierne og skal som sådan kunne deltage i tilsynskollegiernes aktiviteter, herunder kontrolbesøg på stedet foretaget af to eller flere kompetente myndigheder i fællesskab.«

b)

Stk. 2 ændres således:

i)

Første afsnit affattes således:

»2.   Myndigheden indtager en ledende rolle for at sikre, at tilsynskollegier for grænseoverskridende institutioner i hele Unionen fungerer konsekvent og sammenhængende under hensyntagen til den systemiske risiko, som de i artikel 23 omhandlede finansielle institutioner udgør, og indkalder om nødvendigt til et møde i et tilsynskollegium.«

ii)

Tredje afsnit, litra b), affattes således:

»b)

indlede og koordinere stresstests på EU-plan i overensstemmelse med artikel 32 for at vurdere finansielle institutioners modstandsdygtighed, navnlig den systemiske risiko, som finansielle institutioner udgør som omhandlet i artikel 23, over for ugunstige markedsudviklinger, og evaluere potentialet for, at den systemiske risiko øges i stresssituationer, og sikre, at der anvendes en konsekvent metode på nationalt niveau for sådanne tests, og, hvor det er hensigtsmæssigt, rette en henstilling til den kompetente myndighed om at korrigere forhold identificeret i stresstesten, herunder en henstilling om at udføre konkrete vurderinger; den kan henstille til de kompetente myndigheder at foretage kontrolbesøg på stedet, og kan deltage i sådanne kontrolbesøg på stedet, for at sikre sammenligneligheden og pålideligheden af metoder, praksis og resultater af vurderinger på EU-plan«.

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Myndigheden kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med de beføjelser, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og i overensstemmelse med artikel 10-15 for at sikre ensartede betingelser for anvendelse med hensyn til bestemmelserne vedrørende tilsynskollegiernes operationelle funktion. Myndigheden kan udstede retningslinjer og henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 for at fremme konvergens med hensyn til tilsynsfunktioner og den bedste praksis, som tilsynskollegierne har vedtaget.«

19)

Artikel 22 ændres således:

a)

Titlen affattes således:

»Almindelige bestemmelser om systemiske risici«.

b)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Myndigheden udarbejder i samarbejde med ESRB og i overensstemmelse med artikel 23 en fælles tilgang til identifikation og måling af systemisk betydning, herunder kvantitative og kvalitative indikatorer, når det er hensigtsmæssigt.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Myndigheden kan efter anmodning fra en eller flere kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ foretage en undersøgelse af en bestemt type finansiel institution eller produkttype eller adfærd for at vurdere potentielle trusler mod det finansielle systems stabilitet eller mod beskyttelsen af kunder eller forbrugere.

Efter en undersøgelse foretaget i henhold til første afsnit kan tilsynsrådet fremsætte passende henstillinger vedrørende tiltag til de berørte kompetente myndigheder.

Med henblik herpå kan myndigheden bruge de beføjelser, den tillægges i henhold til denne forordning, herunder artikel 35.«

20)

Artikel 23, stk. 1, affattes således:

»1.   Myndigheden skal i samråd med ESRB udarbejde kriterier for identifikation og måling af systemiske risici og en passende ordning for stresstest, der omfatter en evaluering af potentialet for, at den systemiske risiko, som deltagere på det finansielle marked udgør eller er udsat for, stiger i stresssituationer, herunder potentielle miljørelaterede systemiske risici. Tilsynet med de deltagere på det finansielle marked, der kunne udgøre en systemisk risiko, skal styrkes, og om nødvendigt skal de genopretnings- og afviklingsplaner, der er omhandlet i artikel 25, finde anvendelse.«

21)

Artikel 29 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

i)

Følgende litraer indsættes:

»aa)

at fastlægge strategiske EU-tilsynsprioriteter i overensstemmelse med artikel 29a

ab)

at nedsætte koordineringsgrupper i overensstemmelse med artikel 45b for at fremme tilsynsmæssig konvergens og identificere bedste praksis«.

ii)

Litra b) affattes således:

»b)

at fremme effektiv bilateral og multilateral informationsudveksling mellem kompetente myndigheder vedrørende alle relevante spørgsmål, herunder cybersikkerhed og cyberangreb, under fuld overholdelse af de gældende fortroligheds- og databeskyttelsesbestemmelser i den relevante lovgivningsmæssige EU-retsakt«.

iii)

Litra e) affattes således:

»e)

at etablere sektorielle og tværsektorielle uddannelsesprogrammer, herunder vedrørende teknologisk innovation, forskellige former for andelsselskaber og gensidige selskaber, fremme udvekslingen af personale og tilskynde de kompetente myndigheder til at intensivere anvendelsen af udstationeringsordninger og andre værktøjer«.

iv)

Følgende litra tilføjes:

»f)

at etablere et overvågningssystem til at vurdere væsentlige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici under hensyntagen til Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Myndigheden kan, når det er hensigtsmæssigt, udvikle nye praktiske instrumenter og konvergensværktøjer for at fremme fælles tilgange og praksis på tilsynsområdet.

For at opbygge en fælles tilsynskultur udvikler og ajourfører myndigheden en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med finansielle institutioner i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder. EU-tilsynshåndbogen skal indeholde bedste praksis og nærmere angive metoder og processer af høj kvalitet.

Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om de i stk. 1, litra a), omhandlede udtalelser og de i nærværende stykke omhandlede værktøjer og instrumenter. Den foretager også, hvor det er hensigtsmæssigt, en analyse af de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til udtalelsernes eller værktøjernes og instrumenternes omfang, art og virkninger. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra den relevante interessentgruppe, der er omhandlet i artikel 37.«

22)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 29a

Strategiske EU-prioriteter

Myndigheden fastlægger mindst hvert tredje år og senest den 31. marts, efter en drøftelse i tilsynsrådet og under hensyntagen til bidrag modtaget fra kompetente myndigheder, eksisterende arbejde udført af EU-institutioner og analyser, advarsler og henstillinger offentliggjort af ESRB, op til to prioriteter af relevans for hele Unionen, som afspejler fremtidige udviklinger og tendenser. De kompetente myndigheder tager ved udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer hensyn til disse prioriteter og underretter myndigheden herom. Myndigheden drøfter de kompetente myndigheders relevante aktiviteter i det efterfølgende år og drager konklusioner heraf. Myndigheden drøfter en eventuel opfølgning, som kan omfatte retningslinjer, henstillinger til kompetente myndigheder og peerevalueringer på det respektive område.

De prioriteter af relevans for hele Unionen, som myndigheden har fastlagt, må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at anvende deres bedste praksis eller at agere i forhold til deres nye prioriteter og udviklinger, og særlige nationale forhold skal tages i betragtning.«

23)

Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Peerevaluering af kompetente myndigheder

1.   Myndigheden gennemfører regelmæssigt peerevalueringer af nogle af eller alle de kompetente myndigheders aktiviteter for yderligere at styrke konsekvensen og effektiviteten i tilsynsresultaterne. Med henblik herpå udvikler myndigheden metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering og sammenligning af de evaluerede kompetente myndigheder. Ved planlægningen og gennemførelsen af peerevalueringer tages der hensyn til eksisterende oplysninger og evalueringer, der allerede er gennemført, vedrørende den pågældende kompetente myndighed, herunder eventuelle relevante oplysninger, der er meddelt til myndigheden i henhold til artikel 35, samt eventuelle relevante oplysninger fra interessenter.

2.   Med henblik på denne artikel nedsætter myndigheden ad hoc-peerevalueringsudvalg, som sammensættes af personer, der er en del af myndighedens personale, og medlemmer fra de kompetente myndigheder. Peerevalueringsudvalgene ledes af et medlem af myndighedens personale. Formanden foreslår, efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri, formanden for og medlemmerne af et peerevalueringsudvalg, som skal godkendes af tilsynsrådet. Forslaget anses for at være godkendt, medmindre tilsynsrådet inden 10 dage efter, at formanden har foreslået det, vedtager en afgørelse om at forkaste det.

3.   En peerevaluering omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af:

a)

hvorvidt den kompetente myndigheds ressourcer, grad af uafhængighed og governanceordninger er hensigtsmæssige, særlig med hensyn til den effektive anvendelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter og kapaciteten til at reagere på markedsudviklingen

b)

den effektivitet og det omfang af konvergens, der er opnået i anvendelsen af EU-retten og med hensyn til tilsynspraksis, herunder reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til artikel 10-16, og i hvilket omfang den pågældende tilsynspraksis opfylder målene fastsat i EU-retten

c)

anvendelsen af bedste praksis udviklet af kompetente myndigheder, hvis anvendelse kunne være en fordel for andre kompetente myndigheder

d)

den effektivitet og det omfang af konvergens, der er opnået med hensyn til håndhævelsen af de bestemmelser, der er vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, herunder de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som de ansvarlige personer pålægges, i tilfælde hvor disse bestemmelser ikke er overholdt.

4.   Myndigheden udarbejder en rapport om resultaterne af peerevalueringen. Denne peerevalueringsrapport forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med. artikel 44, stk. 4. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre peerevalueringsrapporter og for at sikre ensartede vilkår. Styrelsesudvalget skal navnlig vurdere, om metoden er blevet anvendt på samme måde. Rapporten skal redegøre for og angive, hvilke opfølgningsforanstaltninger der anses for hensigtsmæssige, forholdsmæssige og nødvendige på grundlag af peerevalueringen. Disse opfølgningsforanstaltninger kan gennemføres i form af retningslinjer og henstillinger i henhold til artikel 16 og udtalelser i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a).

I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, bestræber de kompetente myndigheder sig mest muligt på at følge alle retningslinjer og henstillinger, der udstedes.

Når myndigheden udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-15 eller retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16, tager den hensyn til resultatet af peerevalueringen samt alle andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, med henblik på at sikre konvergens i tilsynspraksis af højeste kvalitet.

5.   Myndigheden forelægger Kommissionen en udtalelse, hvor den under hensyntagen til resultatet af peerevalueringen eller andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, vurderer, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering af EU-regler vedrørende finansielle institutioner eller kompetente myndigheder fra Unionens perspektiv.

6.   Myndigheden udarbejder en opfølgningsrapport to år efter offentliggørelsen af peerevalueringsrapporten. Opfølgningsrapporten forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre opfølgningsrapporter. En opfølgningsrapport omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af de tiltag, som de kompetente myndigheder, der er genstand for peerevalueringen, har gennemført som reaktion på opfølgningsforanstaltningerne i peerevalueringsrapporten.

7.   Peerevalueringsudvalget identificerer, efter at have hørt de kompetente myndigheder, der var genstand for peerevalueringen, de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen. Myndigheden offentliggør de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen og af den i stk. 6 omhandlede opfølgningsrapport. Afviger myndighedens begrundede vigtigste resultater fra dem, der er identificeret af peerevalueringsudvalget, fremsender myndigheden på fortrolig basis peerevalueringsudvalgets resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Hvor en kompetent myndighed, der er genstand for peerevalueringen, er bekymret for, at offentliggørelse af myndighedens begrundede vigtigste resultater ville indebære en risiko for det finansielle systems stabilitet, har den mulighed for at henvise spørgsmålet til tilsynsrådet. Tilsynsrådet kan beslutte ikke at offentliggøre de pågældende uddrag.

8.   Med henblik på denne artikel fremsætter styrelsesudvalget et forslag til en arbejdsplan for peerevalueringer for de kommende to år, som bl.a. skal afspejle erfaringerne fra de seneste peerevalueringsprocesser og drøftelserne i de i artikel 45b omhandlede koordineringsgrupper. Arbejdsplanen for peerevalueringer udgør en særskilt del af det årlige og flerårige arbejdsprogram. Den offentliggøres. I hastende tilfælde eller i tilfælde af uforudsete begivenheder kan myndigheden beslutte at gennemføre yderligere peerevalueringer.«

24)

Artikel 31 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Myndigheden varetager en generel koordinationsrolle mellem de kompetente myndigheder, navnlig i situationer, hvor ugunstige udviklinger kan føre til, at de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i det finansielle system i Unionen bringes i fare, eller i situationer med grænseoverskridende virksomhed, der potentielt kan påvirke beskyttelsen af forsikringstagere, medlemmer af pensionsordninger og pensionsmodtagere i Unionen.«

b)

Stk. 2 ændres således:

i)

Indledningen affattes således:

»2.   Myndigheden fremmer en koordineret reaktion fra Unionen, bl.a. ved:«.

ii)

Litra e) affattes således:

»e)

at træffe passende foranstaltninger med henblik på koordineringen af tiltag, der gennemføres af de relevante kompetente myndigheder, i tilfælde af en udvikling, der kan bringe de finansielle markeders funktion i fare«.

iii)

Følgende litra indsættes:

»ea)

at træffe passende foranstaltninger til at koordinere de relevante kompetente myndigheders tiltag med henblik på at lette adgangen til markedet for aktører eller produkter, der understøttes af teknologisk innovation«.

c)

Følgende stykke tilføjes:

»3.   Med henblik på at bidrage til at etablere en fælles europæisk tilgang til teknologisk innovation fremmer myndigheden tilsynsmæssig konvergens, i relevant omfang med støtte fra udvalget om forbrugerbeskyttelse og finansiel innovation, der letter adgangen til markedet for aktører eller produkter, der understøttes af teknologisk innovation, navnlig gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan myndigheden vedtage retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16.«

25)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 31a

Udveksling af oplysninger om egnethed og hæderlighed

Myndigheden opretter sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) et system til udveksling af oplysninger af relevans for de kompetente myndigheders vurdering af egnethed og hæderlighed for indehavere af kvalificerede andele, ledende medarbejdere og nøglemedarbejdere i finansielle institutioner i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.«

26)

Artikel 32 ændres således:

a)

Titlen affattes således:

»Vurdering af markedsudviklingen, herunder stresstest«.

b)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Myndigheden overvåger og vurderer markedsudviklingen på sit kompetenceområde og underretter om nødvendigt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), ESRB samt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de relevante tendenser inden for mikrotilsyn, potentielle risici og sårbarheder. Myndigheden medtager i sine vurderinger en analyse af de markeder, som finansielle institutioner opererer på, samt en vurdering af de potentielle markedsudviklingers indvirkning på sådanne institutioner.«

c)

Stk. 2 ændres således:

i)

Indledningen affattes således:

»2.   Myndigheden iværksætter og koordinerer vurderinger på EU-plan af de finansielle institutioners modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger. Med henblik herpå udvikler den:«.

ii)

Litra a) affattes således:

»a)

fælles metoder til vurdering af økonomiske scenariers konsekvenser for en finansiel institutions finansielle stilling under hensyntagen til bl.a. risici i forbindelse med ugunstige miljøudviklinger«.

iii)

Følgende litra indsættes:

»aa)

fælles metoder til identificering af de finansielle institutioner, der skal medtages i vurderinger på EU-plan«.

iv)

Følgende litra tilføjes:

»d)

fælles metoder til vurdering af indvirkningen af miljørisici på finansielle institutioners finansielle stabilitet.«

v)

Følgende afsnit tilføjes:

»Med henblik på anvendelsen af dette stykke samarbejder myndigheden med ESRB.«

d)

Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   Uden at dette berører ESRB’s opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, leverer myndigheden mindst en gang om året og om nødvendigt hyppigere vurderinger af tendenser, potentielle risici og sårbarheder inden for sit kompetenceområde til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB, i kombination med de i artikel 22, stk. 2, i nærværende forordning omhandlede indikatorer.«

27)

Artikel 33 affattes således:

»Artikel 33

Internationale forbindelser, herunder ækvivalens

1.   Myndigheden kan, uden at dette berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive kompetenceområder, udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med regulerings- og tilsynsmyndigheder, internationale organisationer og forvaltninger i tredjelande. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater og forhindrer heller ikke medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder i at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med disse tredjelande.

Myndigheden indgår ikke administrative ordninger med et tredjelands regulerings- og tilsynsmyndigheder, hvor det pågældende tredjeland i overensstemmelse med en gældende delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 er opført på listen over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finansielle system. Dette udelukker ikke andre former for samarbejde mellem myndigheden og de respektive tredjelandsmyndigheder med henblik på at mindske trusler mod Unionens finansielle system.

2.   Myndigheden bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af afgørelser om ækvivalens vedrørende regulerings- og tilsynsordninger i tredjelande efter en specifik anmodning om rådgivning fra Kommissionen, eller hvor det kræves i medfør af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

3.   Myndigheden overvåger, med særlig fokus på konsekvenserne heraf for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne og det indre markeds funktion, den relevante udvikling på regulerings- og tilsynsområdet samt håndhævelsespraksis og markedsudviklinger i tredjelande, for hvilke Kommissionen har vedtaget afgørelser om ækvivalens i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, i det omfang de er relevante for risikobaserede ækvivalensvurderinger.

Den kontrollerer endvidere, om de kriterier, der er lagt til grund for de pågældende afgørelser om ækvivalens, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt.

Myndigheden kan samarbejde med relevante myndigheder i tredjelande. Myndigheden forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) en fortrolig rapport, der sammenfatter resultaterne af dens overvågning i relation til alle ækvivalente tredjelande. Rapporten skal navnlig fokusere på konsekvenserne for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne eller det indre markeds funktion.

Konstaterer myndigheden relevante udviklinger i relation til regulering og tilsyn eller håndhævelsespraksis i tredjelande som omhandlet i dette stykke, der kunne påvirke den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne eller det indre markeds funktion, underretter den uden unødigt ophold Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på fortrolig basis.

4.   Uden at det berører særlige krav fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og på de i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, fastsatte betingelser samarbejder myndigheden så vidt muligt med de relevante kompetente myndigheder i tredjelande, hvis regulerings- og tilsynsmæssige ordninger er blevet anerkendt som værende ækvivalente. Dette samarbejde skal i princippet foregå på grundlag af administrative ordninger, der indgås med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande. I forbindelse med forhandlinger om sådanne administrative ordninger inkluderer myndigheden bestemmelser om følgende:

a)

mekanismer, der gør det muligt for myndigheden at indhente relevante oplysninger, herunder oplysninger om reguleringsordningen, den tilsynsmæssige tilgang, relevante markedsudviklinger og enhver ændring, der kunne påvirke ækvivalensafgørelsen

b)

i det omfang det er nødvendigt for opfølgning af sådanne ækvivalensafgørelser, procedurerne vedrørende koordinering af tilsynsaktiviteter, herunder om nødvendigt kontrolbesøg på stedet.

Myndigheden underretter Kommissionen, hvor en kompetent tredjelandsmyndighed nægter at indgå aftaler om sådanne administrative ordninger eller nægter at samarbejde effektivt.

5.   Myndigheden kan udarbejde standarder for administrative ordninger med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i Unionen og for at styrke den tilsynsmæssige koordinering på internationalt plan. De kompetente myndigheder bestræber sig mest muligt på at følge sådanne standarder.

Myndigheden giver i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede rapport oplysninger om administrative ordninger, der er aftalt med tilsynsmyndigheder, internationale organisationer eller forvaltninger i tredjelande, bistand, som myndigheden har ydet Kommissionen ved forberedelse af ækvivalensafgørelser, og myndighedens overvågning i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.

6.   Myndigheden bidrager inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til denne forordning og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i internationale fora.«

28)

Artikel 34 udgår.

29)

Artikel 36 ændres således:

a)

Stk. 3 udgår.

b)

Stk. 4 og 5 affattes således:

»4.   Når myndigheden modtager en advarsel eller henstilling fra ESRB rettet til myndigheden, drøfter myndigheden advarslen eller henstillingen på det næste møde i tilsynsrådet eller, hvor det er hensigtsmæssigt, tidligere for at vurdere, hvilke følger advarslen eller henstillingen har for udførelsen af dens opgaver, og eventuel opfølgning på en sådan advarsel eller henstilling.

Myndigheden tager via den relevante beslutningsprocedure stilling til alle tiltag, der skal træffes i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, med henblik på at imødegå de problemer, der påpeges i advarslerne og henstillingerne.

Hvis myndigheden ikke følger op på en advarsel eller henstilling, begrunder den dette over for ESRB. ESRB underretter Europa-Parlamentet herom i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1092/2010. ESRB underretter også Rådet herom.

5.   Når myndigheden modtager en advarsel eller anbefaling fra ESRB rettet til en kompetent myndighed, anvender den, når det er relevant, de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, for at sikre rettidig opfølgning.

Agter adressaten ikke at følge ESRB’s henstilling, underretter den tilsynsrådet og drøfter med dette sine grunde til ikke at handle.

Hvor den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1092/2010 underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB om, hvilke tiltag den har iværksat som svar på en henstilling fra ESRB, tager den behørigt hensyn til tilsynsrådets synspunkter.«

c)

Stk. 6 udgår.

30)

Artikel 37 ændres således:

a)

Stk. 2, 3 og 4, affattes således:

»2.   Interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger består af 30 medlemmer. Disse medlemmer skal omfatte:

a)

13 medlemmer, der på afbalanceret vis repræsenterer forsikrings- og genforsikringsselskaber og forsikringsformidlere, der opererer i Unionen, hvoraf tre skal repræsentere kooperative og gensidige forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber

b)

13 medlemmer, der repræsenterer arbejdstagerrepræsentanter fra forsikrings- og genforsikringsselskaber og forsikringsformidlere, der opererer i Unionen, forbrugere, brugere af ydelser fra forsikrings- og genforsikringsordninger, repræsentanter for SMV’er og repræsentanter for relevante faglige sammenslutninger, og

c)

fire medlemmer, som er uafhængige, højt anerkendte akademikere.

3.   Interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger består af 30 medlemmer. Disse medlemmer skal omfatte:

a)

13 medlemmer, der på afbalanceret vis repræsenterer arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, der opererer i Unionen

b)

13 medlemmer, der repræsenterer arbejdstagerrepræsentanter, repræsentanter for begunstigede, repræsentanter for SMV’er og repræsentanter for relevante faglige sammenslutninger, og

c)

fire medlemmer, som er uafhængige, højt anerkendte akademikere.

4.   Medlemmerne af interessentgrupperne udpeges af tilsynsrådet efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. I forbindelse med sin afgørelse sikrer tilsynsrådet så vidt muligt en passende afspejling af diversiteten i forsikrings- og genforsikringssektoren samt i arbejdsmarkedspensionssektoren, geografisk og kønsmæssig balance og en repræsentation af interessenter, der dækker hele Unionen. Medlemmerne af interessentgrupperne udvælges på grundlag af deres kvalifikationer, færdigheder, relevante viden og dokumenterede ekspertise.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»4a.   Medlemmerne af den relevante interessentgruppe vælger en formand for gruppen fra deres midte. Formanden har en mandatperiode på to år.

Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for en af interessentgrupperne til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom.«

c)

Stk. 5, første afsnit, affattes således:

»5.   Myndigheden tilvejebringer alle nødvendige oplysninger med forbehold af den i denne forordnings artikel 70 omhandlede tavshedspligt og sikrer den nødvendige sekretariatsbistand til interessentgrupperne. Der skal ydes tilstrækkelig godtgørelse til medlemmer af interessentgrupper, der repræsenterer nonprofitorganisationer, bortset fra repræsentanter for erhvervet. Denne godtgørelse skal tage højde for medlemmernes forberedende og opfølgende arbejde og skal som minimum svare til refusionssatsen for tjenestemænd i henhold til afsnit V, kapitel 1, afdeling 2, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (*33) om vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (personalevedtægten). Interessentgrupperne kan nedsætte arbejdsgrupper om tekniske spørgsmål. Medlemmerne af interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger har en mandatperiode på fire år, hvorefter en ny udvælgelsesprocedure finder sted.

(*33)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.«"

d)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Interessentgrupperne kan yde rådgivning til myndigheden om alle emner vedrørende myndighedens opgaver, med særlig vægt på opgaverne fastlagt i artikel 10-16, 29, 30 og 32.

Kan medlemmerne af interessentgrupperne ikke nå til enighed om rådgivning, kan en tredjedel af deres medlemmer eller de medlemmer, der repræsenterer én gruppe af interessenter, yde særskilt rådgivning.

Interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, interessentgruppen for banker og interessentgruppen for værdipapirer og markeder kan yde fælles rådgivning om spørgsmål vedrørende ESA’ernes arbejde i henhold til artikel 56 om fælles holdninger og fælles forskrifter.«

e)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Myndigheden offentliggør rådgivningen fra interessentgrupperne, deres medlemmers særskilte rådgivning og resultaterne af deres høringer samt oplysninger om, hvordan rådgivning og resultater af høringer er blevet taget i betragtning.«

31)

Artikel 39 affattes således:

»Artikel 39

Beslutningsprocedurer

1.   Myndigheden handler i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-6, når den vedtager afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19.

2.   Myndigheden underretter enhver adressat for en afgørelse om, at den agter at vedtage en sådan afgørelse, på adressatens officielle sprog, og fastsætter under fuld hensyntagen til sagens hastende karakter, dens kompleksitet og potentielle konsekvenser en frist, inden for hvilken adressaten kan tilkendegive sine synspunkter med hensyn til afgørelsens indhold. Adressaten kan tilkendegive sine synspunkter på sit officielle sprog. Bestemmelsen i første punktum finder tilsvarende anvendelse på henstillinger som omhandlet i artikel 17, stk. 3.

3.   Myndighedens afgørelser skal begrundes.

4.   Adressaterne for myndighedens afgørelser underrettes om de retsmidler, der er til rådighed i henhold til denne forordning.

5.   Har myndigheden vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 4, tager den afgørelsen op til fornyet overvejelse med passende mellemrum.

6.   Afgørelser, som myndigheden vedtager i henhold til artikel 17, 18 eller 19, offentliggøres. Afgørelserne offentliggøres med angivelse af den berørte kompetente myndighed eller den berørte finansielle institution og hovedindholdet af afgørelsen, medmindre en sådan offentliggørelse strider mod de pågældende finansielle institutioners legitime interesser eller mod beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder eller vil kunne udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller mod stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen.«

32)

Artikel 40 ændres således:

a)

Stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

formanden«.

b)

Følgende stykke tilføjes:

»6.   Er den i stk. 1, litra b), omhandlede nationale offentlige myndighed ikke ansvarlig for håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreglerne, kan det i nævnte litra omhandlede medlem af tilsynsrådet beslutte at invitere en repræsentant for medlemsstatens forbrugerbeskyttelsesmyndighed, som ikke har stemmeret. I tilfælde, hvor forbrugerbeskyttelsesansvaret er delt mellem flere myndigheder i en medlemsstat, skal disse myndigheder nå til enighed om en fælles repræsentant.«

33)

Artikel 41 og 42 affattes således:

»Artikel 41

Interne udvalg

1.   Tilsynsrådet kan, på eget initiativ eller efter anmodning fra formanden, nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som det har fået tildelt. Efter anmodning fra styrelsesudvalget eller formanden kan tilsynsrådet nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som styrelsesudvalget har fået tildelt. Tilsynsrådet kan delegere visse klart definerede opgaver og afgørelser til interne udvalg, styrelsesudvalget eller formanden.

2.   Med henblik på artikel 17 foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for den kompetente myndighed, der angiveligt har overtrådt EU-retten, og må ikke have en interesse i sagen eller direkte forbindelser til den berørte kompetente myndighed.

Hvert medlem af panelet har én stemme.

Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.

3.   Med henblik på artikel 19 foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for de kompetente myndigheder, der er parter i tvisten, og må ikke have en interesse i konflikten eller direkte forbindelser til de berørte kompetente myndigheder.

Hvert medlem af panelet har én stemme.

Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.

4.   Med henblik på gennemførelse af den i artikel 22, stk. 4, første afsnit, omhandlede undersøgelse kan formanden foreslå en afgørelse om at indlede undersøgelsen og en afgørelse om at indkalde et uafhængigt panel, idet forslaget skal vedtages af tilsynsrådet. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri.

Hvert medlem af panelet har én stemme.

Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.

5.   De i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede paneler eller formanden foreslår i henhold til artikel 17 eller artikel 19 afgørelser til endelig vedtagelse i tilsynsrådet. Et panel som omhandlet i nærværende artikels stk. 4 fremlægger resultatet af den undersøgelse, der er foretaget i henhold til artikel 22, stk. 4, første afsnit, for tilsynsrådet.

6.   Tilsynsrådet vedtager forretningsordenen for de i denne artikel omhandlede paneler.

Artikel 42

Tilsynsrådets uafhængighed

1.   Ved udførelsen af de opgaver, de er tillagt ved denne forordning, handler medlemmerne af tilsynsrådet uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.

2.   Medlemsstaterne, EU-institutioner eller -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke medlemmerne af tilsynsrådet i udøvelsen af deres opgaver.

3.   Medlemmer af tilsynsrådet, formanden samt ikke-stemmeberettigede repræsentanter og observatører, der deltager i tilsynsrådets møder, erklærer forud for sådanne møder præcist og fuldstændigt, om de har interesser, der vil kunne anses for at være til skade for deres uafhængighed med hensyn til et hvilket som helst punkt på dagsordenen, og undlader at deltage i drøftelserne af og afstemningen om sådanne punkter.

4.   Tilsynsrådet fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for den i stk. 3 omhandlede regel om erklæring om interesser og for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.«

34)

Artikel 43 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Tilsynsrådet fastsætter retningslinjer for myndighedens arbejde og er ansvarligt for at træffe de i kapitel II omhandlede afgørelser. Tilsynsrådet vedtager myndighedens udtalelser, henstillinger, retningslinjer og afgørelser og yder den rådgivning, der er omhandlet i kapitel II, på grundlag af et forslag fra det relevante interne udvalg eller panel, formanden eller styrelsesudvalget, alt efter hvad der er relevant.«

b)

Stk. 2 og 3 udgår.

c)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Tilsynsrådet vedtager efter forslag fra styrelsesudvalget årsberetningen om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender den hvert år senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres.«

d)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Tilsynsrådet udøver disciplinærmyndighed over formanden og den administrerende direktør. Det kan afsætte den administrerende direktør i overensstemmelse med artikel 51, stk. 5.«

35)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 43a

Gennemsigtighed i afgørelser truffet af tilsynsrådet

Uanset artikel 70 tilsender myndigheden inden for seks uger fra hvert møde i tilsynsrådet som minimum Europa-Parlamentet et omfattende og retvisende referat af dette møde, som giver fuldt indblik i drøftelserne, herunder en kommenteret liste over afgørelser. Drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle finansielle institutioner må ikke afspejles i et sådant referat, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.«

36)

Artikel 44 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Tilsynsrådets afgørelser træffes med simpelt flertal af dets medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.

Med hensyn til de i denne forordnings artikel 10-16 specificerede retsakter og de foranstaltninger og afgørelser, der vedtages i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 5, tredje afsnit, og kapitel VI i denne forordning, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med kvalificeret flertal af sine medlemmer som defineret i artikel 16, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 3 i protokollen (nr. 36) om overgangsbestemmelser.

Formanden deltager ikke i afstemningen om de i andet afsnit omhandlede afgørelser.

Med hensyn til sammensætningen af panelerne i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, 3 og 4, og medlemmerne af det i artikel 30, stk. 2, omhandlede peerevalueringsudvalg tilstræber tilsynsrådet, når det behandler formandens forslag, at opnå enighed. Opnås der ikke enighed, vedtager tilsynsrådet afgørelser med et flertal bestående af tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.

Med hensyn til afgørelser, der vedtages i medfør af artikel 18, stk. 3 og 4, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med et simpelt flertal af sine stemmeberettigede medlemmer.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Med hensyn til afgørelser i overensstemmelse med artikel 17, 19 og 30 stemmer tilsynsrådet om de foreslåede afgørelser ved en skriftlig procedure. De stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet har otte arbejdsdage til at stemme. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Den foreslåede afgørelse betragtes som vedtaget, medmindre et simpelt flertal af tilsynsrådets stemmeberettigede medlemmer gør indsigelse. Ikke afgivne stemmer medregnes hverken som godkendelser eller indsigelser og tages ikke i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet. Hvis tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet gør indsigelse mod den skriftlige procedure, drøfter tilsynsrådet udkastet til afgørelse og træffer afgørelse om det efter proceduren i nærværende artikels stk. 1.

Ikkestemmeberettigede medlemmer og observatører med undtagelse af den administrerende direktør deltager ikke i drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle finansielle institutioner, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.«

c)

Følgende stykke tilføjes:

»5.   Myndighedens formand har eneret til til enhver tid at anmode om en afstemning. Uden at dette berører nævnte eneret og myndighedens beslutningstagningsprocedurers effektivitet, bestræber myndighedens tilsynsråd bestræber sig på at opnå enighed, når det træffer sine afgørelser.«

37)

Artikel 45 affattes således:

»Artikel 45

Sammensætning

1.   Styrelsesudvalget er sammensat af formanden og seks medlemmer af tilsynsrådet, som vælges af og blandt de stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet.

Hvert medlem af styrelsesudvalget, bortset fra formanden, har en suppleant, som kan træde i stedet for den pågældende, hvis denne er forhindret i at deltage.

2.   De medlemmer, som tilsynsrådet har valgt, har en mandatperiode på to et halvt år. Denne periode kan forlænges én gang. Sammensætningen af styrelsesudvalget skal være kønsmæssigt afbalanceret og forholdsmæssigt afpasset og afspejle Unionen som helhed. Mandaterne skal overlappe hinanden, og der skal anvendes en passende rotationsordning.

3.   Styrelsesudvalget indkaldes til møde af formanden på dennes initiativ eller på anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer, og møderne ledes af formanden. Styrelsesudvalget afholder møder forud for hvert møde i tilsynsrådet og så ofte, som styrelsesudvalget finder det nødvendigt. Det afholder møder mindst fem gange om året.

4.   Medlemmerne af styrelsesudvalget kan, med forbehold af forretningsordenen, bistås af rådgivere eller eksperter. Medlemmer uden stemmeret, bortset fra den administrerende direktør, er ikke til stede under styrelsesudvalgets drøftelser vedrørende individuelle finansielle institutioner.«

38)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 45a

Beslutningstagning

1.   Styrelsesudvalgets afgørelser vedtages med simpelt flertal af dets medlemmer, idet det tilstræbes at opnå enighed. Hvert medlem har én stemme. Formanden deltager som stemmeberettiget medlem.

2.   Den administrerende direktør og en repræsentant for Kommissionen deltager i styrelsesudvalgets møder uden stemmeret. Kommissionens repræsentant har ret til at stemme i de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 63.

3.   Styrelsesudvalget vedtager og offentliggør sin forretningsorden.

Artikel 45b

Koordineringsgrupper

1.   Styrelsesudvalget kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en kompetent myndighed nedsætte koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner, for hvilke der kan være behov for koordinering under hensyntagen til bestemte markedsudviklinger. Styrelsesudvalget nedsætter koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner efter anmodning fra fem medlemmer af tilsynsrådet.

2.   Alle kompetente myndigheder deltager i koordineringsgrupperne og forelægger i overensstemmelse med artikel 35 koordineringsgrupperne de oplysninger, der er nødvendige for, at koordineringsgrupperne kan varetage deres koordinerende opgaver i overensstemmelse med deres mandat. Koordineringsgrupperne arbejder på grundlag af oplysninger fra de kompetente myndigheder og ethvert forhold, der er påpeget af myndigheden.

3.   Grupperne ledes af et medlem af styrelsesudvalget. Hvert år aflægger det respektive medlem af styrelsesudvalget med ansvar for koordineringsgruppen rapport til tilsynsrådet om de vigtigste elementer af drøftelserne og resultaterne og fremsætter, hvor det er relevant, et forslag til reguleringsmæssig opfølgning eller en peerevaluering på det pågældende område. De kompetente myndigheder underretter myndigheden om, hvordan de har taget koordineringsgruppernes arbejde i betragtning i deres aktiviteter.

4.   I forbindelse med overvågningen af markedsudvikling, som en koordineringsgruppe måtte have fokus på, kan myndigheden i overensstemmelse med artikel 35 anmode de kompetente myndigheder om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan udøve sin overvågningsrolle.«

39)

Artikel 46 affattes således:

»Artikel 46

Styrelsesudvalgets uafhængighed

Styrelsesudvalgets medlemmer handler uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må hverken søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.

Medlemsstaterne, EU-institutioner og -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke styrelsesudvalgets medlemmer i udførelsen af deres opgaver.«

40)

Artikel 47 ændres således:

a)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Styrelsesudvalget kan undersøge, afgive udtalelse om og fremsætte forslag vedrørende alle spørgsmål med undtagelse af opgaver fastlagt i artikel 30.«

b)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Styrelsesudvalget foreslår en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens opgaver, til tilsynsrådet til godkendelse.«

c)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Styrelsesudvalget udpeger og afsætter medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse med artikel 58, stk. 3 og 5, idet det tager behørigt hensyn til et forslag fra tilsynsrådet.«

d)

Følgende stykke tilføjes:

»9.   Styrelsesudvalgets medlemmer offentliggør oplysninger om alle afholdte møder og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.«

41)

Artikel 48 ændres således:

a)

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Formanden er ansvarlig for at forberede tilsynsrådets arbejde, herunder at fastlægge dagsordenen, som skal vedtages af tilsynsrådet, indkalde til møder og forelægge punkter til afgørelse, og leder tilsynsrådets møder.

Formanden er ansvarlig for at fastlægge styrelsesudvalgets dagsorden, som skal vedtages af styrelsesudvalget, og leder styrelsesudvalgets møder.

Formanden kan opfordre styrelsesudvalget til at overveje at nedsætte en koordineringsgruppe i overensstemmelse med artikel 45b.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Formanden udvælges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, kendskab til finansielle institutioner og markeder samt relevant erfaring med finansielt tilsyn og finansiel regulering på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure, hvor princippet om kønsmæssig balance respekteres, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Tilsynsrådet opstiller, med bistand fra Kommissionen, en afgrænset liste over egnede kandidater til stillingen som formand med henblik på udvælgelse. På grundlag af den afgrænsede liste vedtager Rådet en afgørelse om udpegelse af formanden efter Europa-Parlamentets bekræftelse.

Hvor formanden ikke længere opfylder betingelserne, der er omhandlet i artikel 49, eller er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, kan Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som er blevet godkendt af Europa-Parlamentet, vedtage en afgørelse om at fjerne vedkommende fra posten.

Tilsynsrådet vælger også fra sin midte en næstformand, som kan varetage formandens opgaver i dennes fravær. Denne næstformand må ikke vælges blandt medlemmerne af styrelsesudvalget.«

c)

Stk. 4, andet afsnit, erstattes af følgende:

»Med henblik på den evaluering, der er omhandlet i første afsnit, varetages formandens opgaver af næstformanden.

Rådet kan på grundlag af et forslag fra tilsynsrådet og med bistand fra Kommissionen og under hensyntagen til den evaluering, der er omhandlet i første afsnit, forlænge formandens mandatperiode én gang.«

d)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Formanden kan kun afsættes, hvis der er tungtvejende grunde hertil. Vedkommende kan kun afsættes af Europa-Parlamentet på grundlag af en afgørelse truffet af Rådet, vedtaget efter høring af tilsynsrådet.«

42)

Artikel 49 ændres således:

a)

Titlen affattes således:

»Formandens uafhængighed«.

b)

Stk. 1 affattes således:

»Uden at det berører den rolle, som tilsynsrådet spiller i forbindelse med formandens opgaver, må formanden ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.«

43)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 49a

Udgifter

Formanden offentliggør oplysninger om alle afholdte møder med eksterne interessenter inden for en periode på to uger efter mødet og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.«

44)

Artikel 50 udgår.

45)

Artikel 54 ændres således:

a)

Stk. 2 ændres således:

i)

Indledningen affattes således:

»2.   Det Fælles Udvalg fungerer som et forum, hvor myndigheden indgår i et regelmæssigt og tæt samarbejde om, under hensyntagen til sektorspecifikke forhold, at sikre tværsektoriel sammenhæng med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), navnlig hvad angår:«.

ii)

Første led affattes således:

»—

finansielle konglomerater og, hvor det er et krav i henhold til EU-retten, tilsynsmæssig konsolidering«.

iii)

Femte led affattes således:

»—

cybersikkerhed«.

iv)

Sjette led affattes således:

»—

udveksling af oplysninger og bedste praksis med ESRB og de andre ESA’er«.

v)

Følgende led tilføjes:

»—

spørgsmål vedrørende finansielle detailtjenesteydelser og forbruger- og investorbeskyttelse

rådgivning fra det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 1, stk. 7.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   Det Fælles Udvalg kan bistå Kommissionen med vurderingen af betingelserne for og de tekniske specifikationer og procedurer til at garantere sikker og effektiv sammenkobling af de centrale automatiske mekanismer i henhold til den i artikel 32a, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 omhandlede rapportering samt med den effektive sammenkobling af de nationale registre i henhold til nævnte direktiv.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Det Fælles Udvalg får eget personale, der stilles til rådighed af ESA’erne, og som fungerer som permanent sekretariat. Myndigheden bidrager med tilstrækkelige ressourcer til administrative, infrastrukturelle og driftsmæssige udgifter.«

46)

Artikel 55 ændres således:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Formanden for Det Fælles Udvalg udpeges én gang om året efter tur blandt formændene for ESA’erne. Formanden for Det Fælles Udvalg er anden næstformand for ESRB.«

b)

Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Det Fælles Udvalg mødes mindst én gang hver tredje måned.«

c)

Følgende stykke tilføjes:

»5.   Myndighedens formand underretter regelmæssigt tilsynsrådet om holdninger, der indtages på møderne i Det Fælles Udvalg.«

47)

Artikel 56 og 57 affattes således:

»Artikel 56

Fælles holdninger og fælles forskrifter

Myndigheden skal, hvor det er relevant, inden for rammerne af sine opgaver i denne forordnings kapitel II, og navnlig for så vidt angår gennemførelsen af direktiv 2002/87/EF, sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant, nå frem til fælles holdninger ved enighed.

Foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 10-16 og afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19 vedrørende anvendelsen af direktiv 2002/87/EF og af eventuelle andre lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, som også falder ind under kompetenceområdet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), vedtages, hvor det kræves i henhold til EU-retten, parallelt af myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant.

Artikel 57

Underudvalg

1.   Det Fælles Udvalg kan nedsætte underudvalg med henblik på udarbejdelsen af udkast til fælles holdninger og fælles forskrifter til Det Fælles Udvalg.

2.   Hvert underudvalg er sammensat af de personer, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, og en repræsentant på højt niveau for det nuværende personale i den relevante kompetente myndighed fra hver medlemsstat.

3.   Hvert underudvalg vælger en formand blandt repræsentanterne for de relevante kompetente myndigheder, som også er observatør i Det Fælles Udvalg.

4.   Med henblik på artikel 56 nedsættes under Det Fælles Udvalg et underudvalg for finansielle konglomerater.

5.   Det Fælles Udvalg offentliggør på sit websted alle nedsatte underudvalg, herunder deres mandater og en liste over deres medlemmer med deres respektive funktioner i underudvalget.«

48)

Artikel 58 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Hermed nedsættes Klagenævnet for de Europæiske Tilsynsmyndigheder.«

b)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Klagenævnet er sammensat af seks medlemmer og seks suppleanter, som er personer med godt omdømme og med dokumenteret relevant viden om EU-retten samt international erhvervsmæssig erfaring på et tilstrækkelig højt niveau inden for bankvæsen, forsikring, arbejdsmarkedspensioner, værdipapirmarkeder eller andre finansielle tjenesteydelser, men omfatter ikke nuværende personale hos de kompetente myndigheder eller andre nationale institutioner eller EU-institutioner eller -organer, som er involveret i myndighedens aktiviteter, og af medlemmer af interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger. Medlemmerne og suppleanterne skal være statsborgere i en medlemsstat og skal have et indgående kendskab til mindst to officielle EU-sprog. Klagenævnet skal have tilstrækkelig juridisk ekspertise til at kunne yde juridisk ekspertrådgivning om lovligheden og proportionaliteten af myndighedens udøvelse af sine beføjelser.«

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   To medlemmer af klagenævnet og to suppleanter udpeges af myndighedens styrelsesudvalg ud fra en afgrænset liste, som Kommissionen har opstillet efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og efter høring af tilsynsrådet.

Efter at have modtaget den afgrænsede liste kan Europa-Parlamentet opfordre medlems- og suppleantkandidater til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer.

Europa-Parlamentet kan opfordre medlemmerne af klagenævnet til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom, idet erklæringer, spørgsmål eller svar vedrørende individuelle sager, som klagenævnet har truffet afgørelse om eller er ved at behandle, er udelukket.«

49)

Artikel 59, stk. 2, affattes således:

»2.   Medlemmerne af klagenævnet og myndighedens personale, som yder drifts- og sekretariatsbistand, deltager ikke i behandlingen af nogen klage, i forbindelse med hvilken de har en personlig interesse, hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den afgørelse, som klagen vedrører.«

50)

Artikel 60, stk. 2, affattes således:

»2.   Klagen tillige med en begrundelse indgives skriftligt til myndigheden senest tre måneder efter den dato, hvor afgørelsen blev meddelt den pågældende, eller i mangel af sådan meddelelse senest tre måneder efter dagen for offentliggørelsen af myndighedens afgørelse.

Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest tre måneder efter klagens indgivelse.«

51)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 60a

Myndighedens overskridelse af kompetence

Enhver fysisk eller juridisk person kan sende Kommissionen en begrundet meddelelse, hvis vedkommende er af den opfattelse, at myndigheden i forbindelse med sit virke i henhold til artikel 16 og 16b har overskredet sin kompetence, herunder ikke har handlet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, og dette berører den pågældende person umiddelbart og individuelt.«

52)

Artikel 62, stk. 1, ændres således:

a)

Indledningen affattes således:

»1.   Myndigheden er et organ i henhold til artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (*34) (»finansforordningen«), og dens indtægter udgøres navnlig af enhver kombination af følgende: