Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1965

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1965 af 26. november 2019 om godkendelse af natriummolybdatdihydrat som tilsætningsstof til foder til får (EØS-relevant tekst)

OJ L 307, 28.11.2019, p. 12–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1965/oj

28.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 307/12


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1965

af 26. november 2019

om godkendelse af natriummolybdatdihydrat som tilsætningsstof til foder til får

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse. Forordningens artikel 10, stk. 2, indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Natriummolybdat blev i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF godkendt uden tidsbegrænsning som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Præparatet blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med artikel 7 i samme forordning er der indgivet en ansøgning om en ny vurdering af natriummolybdat som tilsætningsstof til foder til får.

(4)

Ansøgeren anmodede om, at natriummolybdat klassificeres i tilsætningsstofkategorien »ernæringsmæssige tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 23. januar 2019 (3), at natriummolybdat under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, forbrugernes sikkerhed eller miljøet. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet betragtes som hud- og øjenirriterende. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Derudover konkluderede autoriteten, at supplering med molybdæn i fårefoder med natriummolybdatdihydrat anses for at være effektivt for at garantere en passende balance med kobber, når forholdet mellem kobber og molybdæn i foderet er i intervallet 3–10. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved artikel 21 i forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af natriummolybdatdihydrat viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt.

(7)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne i betingelserne for godkendelsen af stoffet natriummolybdatdihydrat, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse

Det i bilaget opførte stof, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »forbindelser af sporstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Overgangsforanstaltninger

1.   Natriummolybdatdihydrat samt forblandinger, der indeholder dette stof, som er produceret og mærket før den 18. juni 2020 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 18. december 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

2.   Fodermidler og foderblandinger, der indeholder natriummolybdatdihydrat, som er produceret og mærket før den 18. december 2020 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 18. december 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.

3.   Fodermidler og foderblandinger, der indeholder natriummolybdatdihydrat, som er produceret og mærket før den 18. december 2021 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 18. december 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der ikke indgår i fødevareproduktion.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).

(3)  EFSA Journal 2019;17(2):5606.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller ‑kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

Indhold af grundstoffet i mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: ernæringsmæssige tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: Forbindelser af sporstoffer

3b701

Natriummolybdatdihydrat

Tilsætningsstoffets sammensætning

Natriummolybdatdihydrat som pulver med et minimumsindhold af molybdæn på 37 %.

Aktivstoffets karakteristika

Kemisk betegnelse: Na2MoO4. 2 H2O

CAS-nr.: 10102-40-6

Analysemetoder  (1):

Til kvantificering af det samlede indhold af molybdæn i tilsætningsstoffet, forblandinger, foderblandinger og fodermidler:

EN 15510: Induktivt koblet plasma-atomemissionsspektrometri (ICP- AES)

Til identificering af den samlede mængde natrium i tilsætningsstoffet:

EN 15510: Induktivt koblet plasma-atomemissionsspektrometri (ICP- AES) eller

EN ISO 6869: Atomabsorptionsspektroskopi (AAS)

Får

2,5 (i alt)

1.

Tilsætningsstoffet anvendes i foder som forblanding.

2.

Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og passende administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne med henblik på at imødegå risici ved kontakt med huden eller kontakt med øjnene. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan begrænses til et acceptabelt niveau gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med passende personlige værnemidler.

3.

Følgende skal angives på mærkningen af tilsætningsstoffet og forblandingerne:

»Supplering med molybdæn i fårefoder skal resultere i, at forholdet mellem kobber og molybdæn i foderet ligger i intervallet 3–10 for at garantere en passende balance med kobber«

18.12.2029


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/eurl/feed-additives/evaluation-reports


Top