Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1685

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1685 af 4. oktober 2019 om udpegelse af et EU-referencecenter for dyrevelfærd for fjerkræ og andre små opdrættede dyr (EØS-relevant tekst)

C/2019/7072

OJ L 258, 9.10.2019, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1685/oj

9.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1685

af 4. oktober 2019

om udpegelse af et EU-referencecenter for dyrevelfærd for fjerkræ og andre små opdrættede dyr

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol), (1), særlig artikel 95, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/329 (2) blev det konsortium, der ledes af Wageningen Livestock Research, og som også består af Aarhus Universitet og Friedrich-Loeffler-Institut, udpeget til at være EU-referencecenter for dyrevelfærd, der er ansvarligt for at støtte Kommissionens og medlemsstaternes horisontale aktiviteter på området for dyrevelfærdskrav, jf. artikel 1, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2017/625. I overensstemmelse med de opgaver, der er fastsat i EU-referencecentrenes flerårige arbejdsprogram, fokuserer dette EU-referencecenter for dyrevelfærd på svins velfærd.

(2)

Efterfølgende har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 95 i forordning (EU) 2017/625 foretaget en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelse og udpegelse af endnu et EU-referencecenter for dyrevelfærd, som skal bistå Kommissionen og medlemsstaterne i deres horisontale aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af reglerne vedrørende dyrevelfærdskrav for fjerkræ og andre små opdrættede dyr.

(3)

Det evaluerings- og udvælgelsesudvalg, der blev nedsat i forbindelse med den offentlige indkaldelse konkluderede, at det konsortium, der ledes af Agence Nationale de Sécurité Sanitaire de l'Alimentation (Frankrig), og som også består af Institut de Recerca I Tecnologia Agroalimentàries (Spanien), Aarhus Universitet — Institut for Husdyrvidenskab (Danmark) og Istituto Zooprofilattico Sperimentale della Lombardia e dell'Emilia Romagna (Italien), opfylder kravene i artikel 95, stk. 3, i forordning (EU) 2017/625 og kan være ansvarligt for de opgaver, der er fastsat i artikel 96 i samme forordning med hensyn til fjerkræ og andre små opdrættede dyr.

(4)

Konsortiet bør derfor udpeges til at være et EU-referencecenter for dyrevelfærd i forbindelse med fjerkræ og andre små opdrættede dyr, der er ansvarligt for støtteopgaver, for så vidt de er omfattet af EU-referencecentrenes årlige eller flerårige arbejdsprogrammer. De årlige eller flerårlige arbejdsprogrammer skal udarbejdes i overensstemmelse med målene og prioriteterne i de relevante arbejdsprogrammer, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (3).

(5)

I henhold til artikel 95 i forordning (EU) 2017/625 skal udpegelsen af et EU-referencecenter for dyrevelfærd være tidsbegrænset eller tages regelmæssigt op til revision. Udpegelsen af EU-referencecenteret for dyrevelfærd for fjerkræ og andre små opdrættede dyr bør derfor tages op til revision hvert femte år.

(6)

Det udpegede EU-referencecenter for dyrevelfærd for fjerkræ og andre små opdrættede dyr bør have tilstrækkelig tid til at udarbejde sit arbejdsprogram for næste budgetperiode. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2020 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Følgende konsortium udpeges til at være et EU-referencecenter for dyrevelfærd, der er ansvarligt for at støtte Kommissionens og medlemsstaternes horisontale aktiviteter på området for dyrevelfærdskrav for fjerkræ og andre små opdrættede dyr:

Navn:

:

Konsortium under ledelse af Agence Nationale de Sécurité Sanitaire de l'Alimentation (Frankrig), og som også består af Institut de Recerca I Tecnologia Agroalimentàries (Spanien), Aarhus Universitet — Institut for Husdyrvidenskab (Danmark) og Istituto Zooprofilattico Sperimentale della Lombardia e dell'Emilia Romagna (Italien)

Adresse:

:

14 rue Pierre et Marie Curie

94701 Maisons-Alfort Cedex

FRANKRIG

2.   Udpegelsen tages op til revision hvert femte år regnet fra denne forordnings anvendelsesdato.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/329 af 5. marts 2018 om udpegelse af et EU-referencecenter for dyrevelfærd (EUT L 63 af 6.3.2018, s. 13).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, 76/894/EØF og 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).


Top