5)
|
I kapitel II foretages følgende ændringer:
a)
|
Punkt 2.008 affattes således:
»2.008.
|
I ENS 2010 (1.101-1.105) registreres strømmene (specielt produkttransaktioner og fordelingstransaktioner) efter optjeningstidspunkt, dvs. på det tidspunkt, hvor økonomiske værdier skabes, omdannes eller afvikles, eller når fordringer eller gæld opstår, omdannes eller afvikles.«
|
|
b)
|
Punkt 2.010 affattes således:
»2.010.
|
I ENS 2010 betragtes produktion som en fortløbende proces, hvor varer og tjenester omdannes til andre varer og tjenester. Denne proces kan strække sig over forskellige perioder afhængigt af produkterne, og perioderne kan således strække sig ud over en regnskabsperiode. Denne måde at opfatte produktionen på indebærer kombineret med princippet om registrering på optjeningstidspunktet, at der vil ske en registrering af produkter under fremstilling. Derfor registreres produktionen af landbrugsprodukter i henhold til ENS 2010 (3.54) som en kontinuerlig produktion over hele produktionsperioden (og ikke kun når afgrøderne høstes eller dyrene slagtes). Afgrøder og tømmer på roden samt bestande af fisk eller dyr, der opdrættes med henblik på produktion af fødevarer, registreres under produktionsprocessen som beholdninger af produkter under fremstilling, og når processen er slut, som lagre af færdige produkter. I produktionen indgår ikke ændringer i ikkeavlede/dyrkede naturressourcer, f.eks. vildtlevende dyrs, fugles og fisks vækst og vildtvoksende skoves vækst, men fangst af vildtlevende dyr, fugle og fisk indgår i produktionen.«
|
|
c)
|
Punkt 2.011 affattes således:
»2.011.
|
En registrering af produktionen i form af produkter under fremstilling er ønskelig og nødvendig af hensyn til den økonomiske analyse, når produktionsprocessen strækker sig over en periode, der strækker sig ud over regnskabsperioden. Herved opnås en konsistens mellem registreringen af omkostninger og produktion, der gør det muligt at få relevante oplysninger om værditilvæksten. Da LR udarbejdes med kalenderåret som referenceår, kan man gå ud fra, at en registrering af produkter under fremstilling kun er nødvendig for produkter, for hvilke produktionsprocessen ikke er afsluttet ved udgangen af kalenderåret (men også hvis det generelle prisniveau viser meget hurtige udsving i referenceperioden).«
|
|
d)
|
I punkt 2.014 affattes sidste punktum således:
»Under produktionsprocessen fremkommer den årlige produktionsværdi i form af produkter under fremstilling ved at fordele den forventede værdi af det færdige produkt proportionelt på de opståede omkostninger i hver periode (2008 SNA, 6.112).«
|
e)
|
I punkt 2.017 affattes andet punktum således:
»Hvis det er muligt at sondre mellem de unge dyr efter deres fremtidige brug, skal de dyr, der skal anvendes som produktionsfaktor, fra fødslen registreres som faste bruttoinvesteringer (en fast bruttoinvestering for egen regning, der skal registreres, når den produceres), dvs. at dyrene betragtes som produkter under fremstilling, og at opdrættet af dem skal registreres som produktion, jf. ENS 2010, 3.134).«
|
f)
|
I overskriften til afsnit B ændres »(jf. ENS 95, 3.07-3.58)« til:
»(jf. ENS 2010, 3.07-3.54)«.
|
g)
|
Punkt 2.032 affattes således:
»2.032.
|
Produktion omfatter alle de produkter, der frembringes i regnskabsperioden (ENS 2010, 3.14). I den engelske udgave af ENS 2010 betegner udtrykket »production« processen og udtrykket »output« de varer og tjenester, som er resultatet heraf. Det er vigtigt at foretage denne sondring.«
|
|
h)
|
I punkt 2.033 affattes sidste punktum således:
»De registreres derfor ikke som en del af produktionen eller som forbrug i produktionen i den pågældende lokale faglige enhed.«
|
i)
|
I punkt 2.036 affattes første punktum således:
»Den regel, som anvendes i LR, anbefales ganske vist ikke i ENS 2010, men er dog indeholdt i SNA på grund af de særlige forhold inden for landbruget og i FAO's metodologiske håndbog (1).«
|
j)
|
Punkt 2.041 affattes således:
»2.041.
|
Ifølge ENS 2010 kan producenterne komme ud for tre former for tab: løbende tab af varer i lagerbeholdninger (ENS 2010 3.147), ekstraordinære tab i lagerbeholdninger (ENS 2010, 6.13.e) og tab ved katastrofer (ENS 2010, 6.08 og 6.09).«
|
|
k)
|
Punkt 2.059 affattes således:
»2.059.
|
Under denne post registreres de mængder, som er produceret med henblik på videreforarbejdning foretaget af landbrugsproducenterne (f.eks. mælk forarbejdet til smør eller ost, æbler forarbejdet til æblemost eller æblecider), men kun som led i forarbejdningsaktiviteter, som kan adskilles fra den landbrugsmæssige hovedaktivitet (på basis af regnskabsdokumenter, jf. 1.26). Det er kun råprodukterne, der skal registreres (f.eks. råmælk, æbler), og ikke de produkter, der er forarbejdet af disse råprodukter (f.eks. smør, æblemost og æblecider). Med andre ord tages der her ikke hensyn til det arbejde, der medgår til forarbejdningen af landbrugsprodukterne.«
|
|
l)
|
I punkt 2.065 affattes andet punktum således:
»Det skal bemærkes, at salg af dyr, der er faste aktiver, og som udtages af den produktive bestand (i forbindelse med slagtning eller eksport), ikke skal registreres som salg.«
|
m)
|
Punkt 2.077 affattes således:
»2.077.
|
I begrebet »samlet produktion« som mål for produktionen ved landbrugsaktiviteter indgår handel med landbrugsmæssige varer og tjenester mellem landbrugsenhederne samt bedriftsinternt forbrug af foderprodukter (uanset om de er salgbare eller ikke).«
|
|
n)
|
Følgende nye punkt 2.080.1 indsættes:
»2.080.1
|
Ifølge ENS 2010, 3.82, er forskning og udvikling (FoU) kreativt arbejde, der udføres systematisk for at forøge videngrundlaget og anvende dette til opfindelse og udvikling af nye produkter, herunder forbedring af udformningen af eksisterende produkter og af disses egenskaber samt udvikling af nye eller mere effektive produktionsprocesser. FoU af signifikant omfang i forhold til hovedaktiviteten registreres som den lokale faglige enheds biaktivitet. Når det er muligt, opereres der med en separat lokal faglig enhed for FoU, der ikke vedrører landbrugserhvervet. For enheder, der også har FoU-aktiviteter, hvis disse ikke kan allokeres til en separat lokal faglig enhed og det er muligt at beregne FoU-udgifter for landbrugsaktiviteter, skal disse beregninger registreres som landbrugsproduktion under »Andre ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter« (produktion for egen regning) og som FBI.«
|
|
o)
|
Punkt 2.081 affattes således:
»2.081.
|
I overensstemmelse med definitionen af landbrugserhvervets produktion (jf. 1.16) er landbrugserhvervets produktion summen af produktionen af landbrugsprodukter (jf. 2.076-2.077) og af varer og tjenester produceret ved ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter (jf. 2.078-2.080.1).«
|
|
p)
|
Punkt 2.082 affattes således:
»2.082.
|
Produktionen værdiansættes i basispriser. Basisprisen er den pris, producenterne kan opnå hos køberne for en vare- eller tjenesteenhed, de har produceret, minus skatter (dvs. produktskatter) på produktionen eller salget heraf, plus subsidier (dvs. produktsubsidier) til produktionen eller salget heraf. Transportudgifter, som producenten fakturerer separat, er ikke inkluderet. Kapitalgevinster og -tab på finansielle og ikkefinansielle aktiver er heller ikke inkluderet. (jf. ENS 2010, 3.44).«
|
|
q)
|
I punkt 2.085 affattes første punktum således:
»Den pris, som producenten får, svarer til producentprisen (ekskl. faktureret moms) som defineret i 2008 SNA 6.51-6.54 (dvs. pris ab gård).«
|
r)
|
I overskriften til afsnit C ændres »(jf. ENS 95, 3.69-3.73)« til:
»(jf. ENS 2010, 3.88-3.92)«.
|
s)
|
Punkt 2.089 affattes således:
»2.089.
|
Forbrug i produktionen er værdien af varer og tjenester, der forbruges som input i en produktionsproces, bortset fra faste aktiver (forbruget heraf registreres som forbrug af fast realkapital). Disse varer og tjenester forædles eller forbruges i produktionsprocessen (jf. ENS 2010, 3.88). En detaljeret opdeling af de forskellige kategorier af forbrug i produktionen viser, hvilke inputbetingede afhængighedsforhold der er mellem landbruget og de øvrige økonomiske sektorer. Forbruget i produktionen anvendes også ved beregningen af faktorintensitet (forholdet mellem to produktionsfaktorer, f.eks. forbruget i produktionen og forbrug af arbejdskraft).«
|
|
t)
|
Punkt 2.090 affattes således:
»2.090.
|
Forbrug i produktionen omfatter ikke nye eller eksisterende erhvervede faste aktiver, der er produceret i økonomien eller importeret. Disse registreres under faste bruttoinvesteringer (jf. 2.109, litra c)-f)). Dette gælder både ikke-landbrugsmæssige faste aktiver som f.eks. bygninger og lignende, maskiner og udstyr, og landbrugsmæssige faste aktiver som f.eks. beplantninger og produktionsdyr. Erhvervelse af ikke-producerede aktiver som f.eks. jord medregnes heller ikke under forbrug i produktionen. Værktøj, der ikke er særlig kostbart, og som anvendes til almindeligt brug, f.eks. save, spader, knive, økser, hamre, skruetrækkere, skruenøgler og andet håndværktøj; småapparater som lommeregnere, registreres som forbrug i produktionen.«
|
|
u)
|
Punkt 2.094 affattes således:
»2.094.
|
Handel med dyr, som har karakter af lager af produkter under fremstilling (som f.eks. pattegrise og rugeæg), mellem landbrugsenhederne samt import af disse dyr registreres ikke som forbrug i produktionen (og heller ikke som produktion) (jf. 2.066-2.070).«
|
|
v)
|
Punkt 2.107.1 affattes således:
»2.107.1.
|
I overensstemmelse med ENS 2010-konventionen behandles værdien af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM), der anvendes af landbrugserhvervet, som forbrug i produktionen i landbrugserhvervet (jf. ENS 2010, kapitel 14).«
|
|
w)
|
I punkt 2.108 foretages følgende ændringer:
i)
|
Litra a) affattes således:
»a)
|
lejeudgifter, betalt enten direkte eller som en del af en jordrente, for erhvervsmæssig brug af ikke-beboelsesbygninger og andre faste aktiver (materielle eller immaterielle), f.eks. leje af maskiner og materiel uden betjeningspersonale (jf. 1.23) og af programmel. Hvis det imidlertid ikke er muligt at skelne mellem en lokal faglig enheds leje af ikke-beboelsesbygninger og leje af jord, registreres det samlede beløb som leje af jord på kontoen for virksomhedsindkomst (jf. 3.082)«.
|
|
ii)
|
Litra d) affattes således:
»d)
|
køb af tjenester vedrørende markedsundersøgelser og reklame, udgifter til uddannelse af personale og lignende tjenesteydelser«.
|
|
iii)
|
Litra o) affattes således:
»o)
|
betalinger til offentlige myndigheder for tilladelser til udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter, hvis godkendelsen er forbundet med en udtrykkelig kontrolfunktion (medmindre beløbene ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved de pågældende tjenester) (jf. 3.048, litra e) og ENS 2010 4.80.d))«.
|
|
iv)
|
Litra p) affattes således:
»p)
|
indkøb af værktøj, der ikke er særlig kostbart, arbejdstøj, reservedele og varigt udstyr, der skal anvendes til relativt enkle opgaver (ENS 2010 3.89.f, nr. 1) og 2008 SNA, 6.225)«.
|
|
v)
|
Litra q) affattes således:
»q)
|
betalinger for kortfristede kontrakter, leasing og licenser registreret som ikkeproducerede aktiver, undtagen direkte køb af sådanne ikke-producerede aktiver.«
|
|
|
x)
|
I punkt 2.109 foretages følgende ændringer:
i)
|
I litra b) affattes sidste punktum således:
»Man tager dog udgangspunkt i, at arbejdsgiverne har brug for denne type tjenesteydelser for at tiltrække og holde på de ansatte (som de alligevel vil være nødt til at betale selv), og ikke af hensyn til selve produktionen (jf. 2008 SNA, 7.51)«.
|
ii)
|
I litra f) affattes første punktum således:
»f)
|
køb af tjenester i forbindelse med erhvervelse af grunde, bygninger og andre eksisterende faste aktiver, f.eks. honorarer til mæglere, notarer og landmålere mv. samt gebyrer for registrering i tingbøger mv. (jf. ENS 2010, 3.133).«
|
|
|
y)
|
I punkt 2.111 affattes sidste punktum således:
»Køberprisen omfatter også alle transportomkostninger, der betales separat af køber for levering på ønsket tid og sted; efter fradrag af alle mængde-, sæsonrabatter osv., på standardpriser og -takster; ekskl. renter og gebyrer, der betales i henhold til låne- og kreditordninger; ekskl. ekstraomkostninger som følge af manglende overholdelse af den betalingsfrist, der blev aftalt på købstidspunktet (ENS 2010, 3.06).«
|
aa)
|
I overskriften til afsnit D ændres »(jf. ENS 95, 3.100-3.116)« til:
»(jf. ENS 2010 3.122-3.157)«.
|
bb)
|
Punkt 2.115 affattes således:
»2.115.
|
Bruttoinvesteringer omfatter:
—
|
anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande (P.53).«
|
|
|
cc)
|
Punkt 2.117 affattes således:
»2.117.
|
Bruttoinvesteringer omfatter forbrug af fast realkapital (P.51c).
Nettoinvesteringerne (P.51n) fås ved at trække forbrug af fast realkapital fra bruttoinvesteringerne. Forbrug af fast realkapitalt repræsenterer den værdiforringelse, som de faste aktiver undergår som følge af normalt slid under anvendelsen i produktionsprocessen (jf. 3.099).«
|
|
dd)
|
Underoverskriften »1. Faste bruttoinvesteringer« i afsnit D ændres til:
»1.
Faste bruttoinvesteringer (FBI)«.
|
ee)
|
Punkt 2.118 affattes således:
»2.118.
|
Faste bruttoinvesteringer er residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver i referenceperioden plus visse tillæg til værdien af ikke-producerede aktiver tilvejebragt gennem en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet (ENS 2010, 3.125-3.129). Faste bruttoinvesteringer er producerede aktiver, der anvendes i produktionen i mere end ét år (jf. ENS 2010, 3.124 og bilag 7.1).«
|
|
ff)
|
Punkt 2.122 affattes således:
»2.122
|
Ved fastsættelsen af sektorers og erhvervs faste bruttoinvesteringer anvendes ejendomsretten (anskaffelse, afhændelse) og ikke varernes anvendelse som kriterium. Det bemærkes, at faste aktiver, der erhverves ved finansiel leasing (men ikke faste aktiver, der lejes ved operationel leasing), behandles som aktiver hos leasingtageren (hvis han er producent) og ikke hos leasinggiveren, som har et finansielt aktiv svarende til et imputeret lån (jf. 2.109, litra d) og kapitel 15 i ENS 2010 om sondringen mellem de forskellige former for leje af varige goder) (1).«
|
|
gg)
|
I punkt 2.123 affattes første punktum således:
»Hvordan ejendomsretten anvendes som kriterium afhænger af det statistiske system, som beregningen af de faste bruttoinvesteringer foretages ud fra.«
|
hh)
|
Punkt 2.124 affattes således:
»2.124.
|
Anskaffelser af faste aktiver omfatter nye eller eksisterende faste aktiver, som er anskaffet (købt, erhvervet gennem byttehandel, modtaget som kapitaloverførsel i naturalier, erhvervet ved finansiel leasing), faste aktiver, der produceres og beholdes til producentens eget brug, større forbedringer på faste aktiver og på naturkapital, naturlig vækst i landbrugsaktiver (dyr og beplantninger) og omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver (jf. ENS 2010, 3.125.a).«
|
|
jj)
|
I punkt 2.126 affattes første punktum således:
»Køb eller produktion for egen regning af varige goder i forbindelse med en virksomhedsetablering betragtes som faste investeringer.«
|
kk)
|
Punkt 2.129 affattes således:
»2.129.
|
I 2008 SNA hedder det, at man ved vurdering af, om der er tale om forbedringer af faste aktiver, skal gå ud fra omfanget af ændringer i de faste aktivers karakteristika — dvs. væsentlige ændringer af størrelse, form, effektivitet, kapacitet eller levetid — eller om disse forbedringer ikke er af den type arbejde, som udføres regelmæssigt på samme type faste aktiver i forbindelse med løbende vedligeholdelse og reparation (2008 SNA, 10.43 og 10.46).«
|
|
ll)
|
Punkt 2.130 affattes således:
»2.130.
|
Afhændelse af faste aktiver omfatter eksisterende faste aktiver, der sælges, nedrives, kasseres, eller destrueres af ejeren, eller som afhændes i en byttehandel eller som kapitaloverførsel i naturalier (jf. ENS 2010, 3.125.b, og 3.126). Disse afhændelser skal normalt indebære en overdragelse af ejendomsretten og have en direkte økonomisk anvendelse (således at de faste aktiver, der destrueres, kasseres, fældes eller slagtes af ejeren uden anden økonomisk anvendelse, ikke indgår i disse afhændelser) (jf. 2008 SNA, 10.38). Nogle afhændelser kan finde sted internt inden for samme institutionelle enhed, som f.eks. dyr, der slagtes af landmanden og forbruges af hans familie.«
|
|
mm)
|
I punkt 2.134 affattes andet punktum således:
»Som defineret i ultimo- og primostatuskontoen (ENS 2010, 7.12 og 7.13) kan ændringen i aktivernes værdi beskrives således:«.
|
nn)
|
I punkt 2.136 affattes sidste led således:
»—
|
ændringer i faste aktivers klassificering eller struktur: f.eks. ændringer i den økonomiske anvendelse af jord, malkekvæg, der overgår til kødproduktion (jf. 2.149, fodnote 2), eller landbrugsbygninger, der omdannes til privat anvendelse eller en anden økonomisk anvendelse.«
|
|
oo)
|
Punkt 2.138 affattes således:
»2.138.
|
I ENS 2010 skelnes der mellem følgende former for faste bruttoinvesteringer (ENS 2010, 3.127):
—
|
andre bygninger og anlæg, herunder større forbedringer af jordarealer
|
—
|
maskiner og udstyr som f.eks. skibe, biler og computere
|
—
|
dyrkede/avlede naturressourcer, f.eks. træer og husdyr
|
—
|
omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver som jord, kontrakter, leasingkontrakter og licenser
|
—
|
FoU, herunder produktion af frit tilgængelig FoU
|
—
|
mineralefterforskning og -evaluering
|
—
|
computersoftware og databaser
|
—
|
originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst
|
—
|
andre intellektuelle ejendomsrettigheder.«
|
|
|
pp)
|
Punkt 2.139 affattes således:
»2.139.
|
Inden for LR skelnes der mellem følgende former for faste bruttoinvesteringer:
—
|
beplantninger, som giver tilbagevendende produkter
|
—
|
husdyr, der er faste aktiver
|
—
|
faste aktiver undtagen landbrugsaktiver
—
|
maskiner og andet inventar
|
—
|
avlsbygninger (bygninger, der ikke anvendes til beboelse)
|
—
|
andre bygningsværker med undtagelse af jordforbedring (andre bygninger og anlæg mv.)
|
—
|
andet (computersoftvare mv.)
|
|
—
|
større forbedringer af jordarealer
|
—
|
omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver, f.eks. jord og produktionsrettigheder.
|
—
|
FoU-aktiviteter, der dækker forskning og udvikling fra specialiserede enheder og forskning og udvikling til egen produktion.«
|
|
|
qq)
|
Litra j) affattes således:
»j)
|
Beplantninger, som giver tilbagevendende produkter«
|
|
rr)
|
Punkt 2.141 affattes således:
»2.141.
|
I ENS 2010 (3.125) defineres faste bruttoinvesteringer i beplantninger som værdien af anskaffelser minus afhændelser af naturlige aktiver, der giver tilbagevendende produkter (f.eks. frugttræer), der er færdigudviklet, plus den naturlige vækst i de naturlige aktiver, indtil disse er færdigudviklet (dvs. frembringer et produkt) i det pågældende regnskabsår.«
|
|
ss
|
Punkt 2.144 affattes således:
»2.144.
|
Afhændelser af beplantninger (der registreres som negative faste bruttoinvesteringer) kan have to former. Dels kan det være beplantninger, der sælges på rod til en anden (landbrugs)enhed. I så fald registreres kun omkostningerne i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten i LR. Dels kan der være tale om beplantninger, der er blevet ryddet. I overensstemmelse med den generelle definition af afhændelser skal ryddede beplantninger i så fald have en direkte økonomisk anvendelse, dvs. en modpostering i form af en anvendelse af varer og tjenester (f.eks. salg til et foretagende, der er specialiseret i handel med f.eks. træ (1)). I sidstnævnte tilfælde vil afhændelser af plantager, der skal registreres som negative bruttoinvesteringer, udgøre en beskeden værdi.«
|
|
tt)
|
Punkt 2.148 affattes således:
»2.148.
|
Arbejde i dyrkede aktiver, dvs. i beplantninger, registreres enten som salg foretaget af foretagender, der er specialiseret i denne form for lønarbejde inden for landbruget (jordbearbejdning, levering af maskiner, plantemateriale, arbejdskraft mv.), eller som produktion for egen regning af faste aktiver (jf. 1.75).«
|
|
uu)
|
Punkt 2.151 affattes således:
»2.151.
|
De faste bruttoinvesteringer i dyr er kun en bestanddel af disse aktivers værdiændringer. De faste bruttoinvesteringer i dyr kan således kun måles på grundlag af ændringen i antallet af dyr, der er værdiansat til kalenderårets gennemsnitspris for hver husdyrkategori (den kvantitative metode), hvis følgende betingelser er opfyldt:
—
|
der må ikke forekomme nominelle kapitalgevinster eller -tab (dvs. at prisudviklingen og udviklingen i bestanden af dyr skal være regelmæssig)
|
—
|
der må ikke forekomme »andre mængdeændringer« (dvs. der må ikke have været tab som følge af naturkatastrofer, klassificeringsændringer mv.).
|
En anden beregningsmetode (den direkte metode) består i at opgøre tilgang og afgang for hver husdyrkategori i de tilsvarende priser. Bortset fra anskaffelser og afhændelser skal denne metode tage højde for tilgang (især fødsler) og afgang på bedrifterne.«
|
|
vv)
|
I slutningen af punkt 2.152 tilføjes følgende punktum:
»Dette er en afvigelse fra ENS 2010.«
|
ww)
|
Punkt 2.153 affattes således:
»2.153.
|
I SNA skal forbruget af fast realkapital teoretisk også beregnes for dyr (*4). Forbruget af fast realkapital for dyr er et mål for den forventede nedgang i dyrenes produktivitet, når de anvendes til produktionsformål. Denne værdinedgang afspejles i den ajourførte værdi af de kommende indtægter fra disse dyr. På grund af de praktiske vanskeligheder ved fastsættelsen af forbruget af fast realkapital (fastlæggelsen af beregningsparametre er meget kompliceret, jf. 3.105 og 3.106) skal der ikke beregnes forbrug af fast realkapital for produktionsdyr.
|
(*4) I overensstemmelse med 2008 SNA (10.94), men i modsætning til ENS 2010 (3.140), skal forbruget af fast realkapital også beregnes for dyr.«"
|
xx)
|
Litra l) affattes således:
»l)
|
Faste aktiver undtagen landbrugsaktiver«.
|
|
yy)
|
Punkt 2.162 affattes således:
»2.162.
|
Faste aktiver (ekskl. dyrkede og avlede aktiver (beplantninger og dyr)) omfatter følgende bestanddele:
—
|
maskiner og andet inventar
|
—
|
avlsbygninger (bygninger, der ikke anvendes til beboelse)
|
—
|
andet (andre bygninger og strukturer, computersoftvare mv.).«
|
|
|
zz)
|
Litra m) affattes således:
»m)
|
Større forbedringer af jordarealer«.
|
|
aaa)
|
Punkt 2.166 affattes således:
»2.166.
|
Større forbedringer på naturkapital består hovedsagelig i jordforbedring (kvalitet, forbedring af jordens udbytte ved hjælp af overrisling, dræning, beskyttelse mod oversvømmelse mv.) og behandles som alle andre faste bruttoinvesteringer (ENS 2010, 3.128).«
|
|
bbb)
|
I punkt 2.167 affattes sidste punktum således:
»Der er specielt tale om udgifter til infrastrukturarbejde vedrørende rydning af jordarealer, nivellering, dræning, overrisling og sammenlægning af jorder (jf. ENS 2010, 3.128 og 2008 SNA, 10.79-10.81).«
|
ccc)
|
Følgende punkt 2.168.1 indsættes:
»o) Forskning og udvikling
|
2.168.1.
|
Forskning og udvikling udgøres af værdien af kreativt arbejde, der udføres på systematisk basis for at forøge videngrundlaget, og anvendelsen af dette videngrundlag til udtænkning af nye anvendelser Hvis værdien ikke kan beregnes tilstrækkelig pålideligt, fastsættes den pr. konvention til summen af udgifterne, herunder udgifter til forskning og udvikling, der ikke har ført til resultater (jf. ENS 2010, bilag 7.1).«
|
|
ddd)
|
I punkt 2.169 foretages følgende ændringer:
i)
|
Litra a) affattes således:
»a)
|
Mindre redskaber, arbejdsbeklædning, reservedele og materiel, selv om disse varer har en normal levetid på over et år; da disse varer fornyes regelmæssigt, betragtes disse køb af varer som forbrug i produktionen, hvilket også er i overensstemmelse med gængs regnskabspraksis (jf. 2.105 og 2.106).«
|
|
ii)
|
Litra c) affattes således:
»c)
|
Tjenester i form af reklame, markedsundersøgelser mv. Køb af disse tjenester er forbrug i produktionen (jf. 2.108, litra d)).«
|
|
|
eee)
|
I punkt 2.176 affattes sidste punktum således:
»Alternativt kan værdien af tilgangen af produkter under fremstilling beregnes skønsmæssigt på basis af produktionsomkostningerne med tillæg af et skønnet overskud eller en skønnet blandet indkomst (ENS 2010, 3.47 og 3.48).«
|
fff)
|
I punkt 2.178 affattes sidste punktum således:
»Dette særlige problem inden for landbruget erkendes i ENS 2010 (3.153.c)).«
|
ggg)
|
Punkt 2.186 affattes således:
»2.186.
|
For at kunne finde frem til en anden værdiansættelsesmetode for lagre af sæsonbetonede produkter er det nødvendigt at undersøge prisudviklingen for de varer, der er oplagret. Prisen på en vare kan under oplagringen variere af mindst tre grunde (2008 SNA, 6.143):
—
|
produktionsprocessen er tilstrækkelig lang til, at en produktion, der er igangsat markant længe før levering, ganges med diskonteringsfaktorer
|
—
|
varens fysiske egenskaber kan forbedres eller forværres med tiden
|
—
|
der kan være sæsonbetonede faktorer, som påvirker udbuddet eller efterspørgslen og således indebærer regelmæssige og forudsigelige ændringer i prisen i årets løb, uden at varens fysiske egenskaber nødvendigvis ændres.«
|
|
|
hhh)
|
Punkt 2.187 affattes således:
»2.187.
|
Forskellen mellem den pris, hvortil varerne er indgået på lageret, og den pris, hvortil de afgår fra lageret, bør afspejle værdien af en supplerende produktion, der har fundet sted under oplagringen (2008 SNA, 6.143), idet produkter, der udtages fra lageret flere måneder efter høsten, økonomisk set er forskellige fra dem, som indgik på lageret. Denne type produkttilvækst betragtes ikke som en nominel kapitalgevinst.«
|
|
|