Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R0008

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/8 af 3. januar 2019 om godkendelse af hydroxyanalog af methionin og calciumsalt heraf som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EØS-relevant tekst.)

C/2018/8745

OJ L 2, 4.1.2019, p. 6–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/8/oj

4.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 2/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/8

af 3. januar 2019

om godkendelse af hydroxyanalog af methionin og calciumsalt heraf som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

(2)

I henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er der indgivet en ansøgning om godkendelse af hydroxyanalog af methionin og calciumsalt heraf som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »ernæringsmæssige tilsætningsstoffer« af hydroxyanalog af methionin og calciumsalt heraf som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 20. februar 2018 (2), at hydroxyanalog af methionin og calciumsalt heraf på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.

(5)

Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet er en effektiv kilde til methionin til alle dyrearter, og at det, selv om nedbrydningen af dette tilsætningsstof i vommen er lavere end den, der sker med DL-methionin, bør beskyttes mod nedbrydning i vommen.

(6)

Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav vedrørende overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(7)

Vurderingen af dette tilsætningsstof viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette tilsætningsstof bør derfor godkendes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse

Det i bilaget opførte stof, der tilhører tilsætningsstofkategorien »ernæringsmæssige tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aminosyrer, deres salte og analoger«, godkendes som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2018;16(3):5198


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %.

Kategori: ernæringsmæssige tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aminosyrer, deres salte og analoger

3c310

Hydroxyanalog af methionin og calciumsalt heraf

Tilsætningsstoffets sammensætning:

Præparat af hydroxyanalog af methionin og calciumsalt af hydroxyanalog af methionin med et minimumsindhold af hydroxyanalog af methionin på 88 % og et minimumsindhold af calcium på 8 %.

Aktivstoffets karakteristika:

Hydroxyanalog af methionin:

 

IUPAC-navn: 2-hydroxy-4-(methylthio)butansyre

CAS-nr.: 583-91-5

Kemisk betegnelse: C5H10O3S

calciumsalt af hydroxyanalog af methionin:

 

IUPAC-navn 2-hydroxy-4-(methylthio)butansyre, calciumsalt

CAS-nr.: 4857-44-7

Kemisk betegnelse: (C5H9O3S)2Ca

Analysemetode  (1):

Til bestemmelse af hydroxyanalog af methionin i tilsætningsstoffet:

Titrimetri, potentiometrisk titrering efter redoxreaktion.

Til bestemmelse af hydroxyanalog af methionin i forblandinger, foderblandinger og fodermidler:

højtryksvæskekromatografi og fotometrisk påvisning (HPLC-UV).

Til bestemmelse af det samlede calciumindhold i fodertilsætningsstoffet:

Atomabsorptionsspektrometri (AAS) — EN ISO 6869 eller

induktivt koblet plasmaatomemissionsspektrometri (ICP-AES) — EN 15510 eller

induktivt koblet plasmaatomemissionsspektrometri efter trykoplukning (ICP-AES) — EN 15621

Alle dyrearter

1.

Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne med henblik på at imødegå risici ved anvendelse, navnlig da stoffet er ætsende for hud og øjne. Hvis disse risici ikke kan fjernes eller begrænses til et minimum gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler, herunder sikkerhedsbriller og handsker.

2.

I brugsvejledningen for anvendelsen af tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne og stabilitet over for varmebehandling.

3.

Følgende skal være angivet på etiketten til tilsætningsstoffet og forblandingen: Indeholder hydroxyanalog af methionin.

4.

Følgende oplysninger skal fremgå af listen over tilsætningsstoffer på etiketten til fodermidler og foderblandinger:

Tilsætningsstoffets navn

Tilsat mængde hydroxyanalog af methionin.

24. januar 2029


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.


Top